Cirkulæreskrivelse om fællesmøder
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulæreskrivelse om fællesmøder
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen fastsatte ved cirkulæreskrivelse af 24. august 2005 nærmere retningslinier for, hvilke sager der skal behandles på fællesmøde.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har nu truffet beslutning om, at der fremover alene skal afholdes årlige fællesmøder i de lukkede fængsler.
Der vil således ikke fremover blive afholdt fællesmøder i de åbne fængsler.
1.
Langtidsindsatte, der endnu ikke opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang
Det fremgår af § 24, stk. 1, nr. 3-5 i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen), at institutionen skal tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op til overvejelse, når
I praksis kan langtidsindsatte normalt ikke påbegynde udgang med henblik på besøg hos bestemte personer, før ovenstående tidsmæssige betingelser er opfyldt.
På denne baggrund skal der som altovervejende hovedregel først ske fællesmødebehandling af den langtidsindsatte på det fællesmøde, der regulerer den afsoningsperiode, hvor de tidsmæssige betingelser er opfyldt.
En konkret vurdering af den enkelte sag kan dog medføre, at der efter omstændighederne undtagelsesvist sker fællesmødebehandling på et tidligere tidspunkt.
Hertil kommer at den indsatte/fængslet på ethvert tidspunkt på skriftligt grundlag kan søge/indstille til direktoratet om udgang mv.
2.
Almindelige og særlige fællesmødesager
Når tidspunktet for afholdelse af det førstkommende fællesmøde indtræder, vil det på fællesmødet blive fastlagt, om sagen på grund af sagens særlige karakter skal behandles på årlige fællesmøder, eller om der kun vil blive afholdt dette ene fællesmøde.
Såfremt der træffes beslutning om, at der alene skal holdes èt fællesmøde i resten af afsoningsperioden, vil der på dette fællesmøde typisk blive truffet afgørelse om tildeling af frihedsgoder for perioden frem til ½ af straffen er udstået.
Herefter vil behandlingen af sagen ske på skriftligt grundlag.
På fællesmødet vil direktoratet efter en konkret vurdering kunne bemyndige fængslet til at træffe afgørelse om § 31 udgang i videre omfang end hidtil, blandt andet således at institutionens leder i et lukket fængsel kan bemyndiges til at give udgang til den indsattes eget barns fødselsdag.
I fællesmødesager af særlig karakter vil der blive afholdt årlige fællesmøder.
Såfremt der afholdes fællesmøde, vil den langtidsindsatte få tilbudt en samtale med en repræsentant fra direktoratet.
En mere udførlig beskrivelse af behandlingen af fællesmødesager, herunder eksempler på hvornår der er tale om en særlig sag, er nærmere beskrevet i direktoratets vejledning af 10. september 2007 om fællesmøder.
3.
Langtidsindsatte, der skal udvises ved løsladelsen
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, nr. 1, at det ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal tillægges særlig vægt, hvis den indsatte er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været på fri fod mellem dom og strafudståelse.
Det fremgår endvidere af udgangsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, at det ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen – udover de forhold, der er opregnet i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, - skal tillægges særlig vægt, hvis den indsatte skal udvises ved løsladelsen.
For langtidsindsatte, der skal udvises ved løsladelsen, gælder der således en skærpet misbrugsvurdering, der samlet set taler imod, at der gives tilladelse til udgang.
På denne baggrund finder direktoratet forsat, at langtidsindsatte, der skal udvises ved løsladelsen, som altovervejende hovedregel ikke fællesmødebehandles, men udelukkende behandles på skriftligt grundlag og først umiddelbart før det tidspunkt, hvor den pågældende opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang, jf. udgangsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 3-5.
En konkret vurdering af den enkelte sag kan dog medføre, at der efter omstændighederne undtagelsesvist sker fællesmødebehandling.
I så fald behandles de efter de procedureregler, der gælder for langtidsindsatte, der ikke skal udvises ved løsladelsen, jf. ovenfor under punkt 1.
4.
Overgangsregler mv.
Det skal understreges, at udskydelsen af tidspunktet for første - og i mange sager eneste fællesmødebehandling - ikke skal ses som en forringelse af de langtidsindsattes vilkår.
Fængslerne har derfor fortsat pligt til løbende at overveje den indsattes sag.
Den justerede fællesmødeprocedure, som nævnt under punkt 2, finder anvendelse på fællesmøder, der afholdes efter den 1. oktober 2007.
Dette betyder, at såfremt direktoratet forud for den 1. oktober 2007 overfor langtidsindsatte i lukket fængsel har truffet afgørelse om tildeling af frihedsgoder frem til tidspunktet for udståelse af halvdelen af straffen, og der ikke er tale om en særlig sag, vil der ikke fremover skulle afholdes fællesmøde, men sagen skal forelægges for direktoratet på skriftligt grundlag.
Endvidere vil der ikke skulle afholdes fællesmøde for langtidsindsatte i åbent fængsel
Langtidsindsatte, der ifølge den justerede fællesmødeprocedure ikke skal fællesmødebehandles, skal dog fællesmødebehandles alligevel, såfremt de indsatte ønsker det og fællesmødet afholdes inden den 1. januar 2008.
I langtidssager af særlig karakter vil den justerede fællesmødeprocedure ikke få betydning, idet der som hidtil afholdes årlige fællesmøder.
De langtidsindsatte bedes gjort bekendt med ovenstående.
Samtidig ophæves
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse af 19. juni 1987 om afholdelse af årlige fællesmøder mv. på kriminalforsorgens lukkede anstalter samt afholdelse af årlige møder på kriminalforsorgens åbne anstalter og
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse af 24. august 2005 om begrænsning af sager der skal behandles på fællesmøde.
-
en indsat, der udstår tidsbestemt straf af fængsel i 8 år eller mere i lukket fængsel eller arresthus ( Københavns Fængsler), har udstået 1/3 af straffetiden,
-
en indsat, der udstår straf af fængsel på livstid, har udstået 5 år og 4 måneder af straffen og
-
en forvaringsdømt har været anbragt i 2 år.