Organisationsaftale for parkeringskontrollører
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bilag
Organisationsaftale for parkeringskontrollører
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen gælder for parkeringskontrollører.
§ 2. Løn mv.
De ansatte aflønnes efter skalatrin 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18, hvor skalatrin 11 er 2-årigt og resten er 1-årige.
Stk. 2. Der ydes et årligt tillæg på kr. 4.400 i oktober 1997-niveau.
§ 3. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Hvis en ansat fungerer i en højere overenskomststilling eller tjenestemandsstilling, ydes der funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 4. Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
§ 5. Deltidsbeskæftigede
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 2. Ansættelse sker i videst muligt omfang på fuld tid.
Stk. 3. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
§ 6. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2007 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2008.
Samtidig ophæves organisationsaftale af 27. maj 2004 for vagtfunktionærer og parkeringskontrollører, for så vidt angår parkeringskontrollører.
København, den 31. august 2007
Dansk Funktionærforbund
Kim Vormsby
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Stina Egeberg Riis
Cirkulære om organisationsaftale for parkeringskontrollører
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund har den 31. august 2007 indgået vedlagte organisationsaftale for parkeringskontrollører.
2. Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 22. august 2006 (Perst.nr.043-06) det samlede overenskomstgrundlag.
3. Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund har aftalt, at den hidtidige organisationsaftale for parkeringskontrollører og parkeringskontrollører pr. 1. april 2007 opdeles i hhv. en organisationsaftale for vagtfunktionærer (Perst.nr. 079-07) og en organisationsaftale for parkeringskontrollører (Perst.nr. 080-07).
Den hidtidige organisationsaftale for vagtfunktionærer og parkeringskontrollører af 27. maj 2004 (Perst.nr. 055-04) forlænges til 31. marts 2007.
4. Pr. 1. april 2007 overføres parkeringskontrollører til PKAT nr. 292.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra 1. april 2007. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 25. oktober 2004 om organisationsaftale for vagtfunktionærer og parkeringskontrollører i statens tjeneste (Perst.nr. 055-04). Ophævelsen gælder alene for parkeringskontrollører.
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 6. september 2007
Stina Egeberg Riis
Organisationsaftale for parkeringskontrollører
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.