Vejledning til bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Kapitel 1
F ormål
Kapitel 1
F ormål
Denne vejledning vedrører bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj 2007 om opbevaring af døde dyr med senere ændring.
Bekendtgørelsen omhandler opbevaring og afhentning af selvdøde og aflivede produktionsdyr i erhvervs- og hobbybesætninger.
Følgende dyr er omfattet af bekendtgørelsen: Produktionsdyr (kvæg, svin, får, geder, dyr af hesteslægten, hjortedyr, pelsdyr og fjerkræ). Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på akvakulturbrug eller for døde selskabsdyr.
Dyrene skal opbevares, så en eventuel smitterisiko til dyr og mennesker undgås. Det skal desuden tilstræbes, at såvel fordærvelse som lugtgener mindskes mest muligt under opbevaring. Endeligt kan der også være æstetiske hensyn at tage, hvorfor dyrene bør placeres, så de ikke kan ses af forbipasserende.
Erfaringerne viser, at for døde dyr, der ikke opbevares på køl, er den vigtigste faktor til at bremse fordærvelsesprocessen skyggefuld placering gerne kombineret med en øget ventilation. Sidstnævnte kan opnås ved at hæve dyrene fra jorden og ikke overdække dem. Placering i sol og under fast overdækning uden ventilation fremskynder markant fordærvelsesprocessen.
Kapitel 2
O pbevaring af selvdøde og aflivede dyr
Kapitel 2
O pbevaring af selvdøde og aflivede dyr
Bekendtgørelsens §§ 3-4 beskriver, hvordan opbevaring af selvdøde og aflivede dyr sker mest hensigtsmæssigt således, at eventuel smitterisiko undgås. Endvidere fastsætter biproduktforordningen en række krav til transport af selvdøde og aflivede dyr. Henset til begrænsning af smitterisiko og de betingelser for transport af selvdøde og aflivede dyr skal afhentningen og alt transport af dyrene ske af godkendte destruktions- og forarbejdningsanlæg.
Efter § 3 skal dyrene placeres på en skyggefuld afhentningsplads i tilknytning til den pågældende besætning. Dette betyder, at der skal være en afhentningsplads pr. besætning. Endvidere må der ikke indsamles selvdøde eller aflivede dyr fra flere forskellige CHR-numre til en samlet afhentningsplads. Indholdet i § 3 medfører endvidere, at flere besætningsejere ikke kan lave et fælles afhentningssted.
Dyrene skal, for så vidt deres størrelse tillader det, placeres på et underlag, så de hæves fra jorden, for hermed at sikre ventilation omkring dyrene. Som underlag kan eksempelvis anvendes betonspalter med smalle mellemrum eller en palle afhængig af dyrets størrelse. Anvendes overdækning, skal denne være fast, f.eks. kadaverkappe. Det anbefales, at der laves huller i kadaverkappen for at øge ventilationen. Der må ikke anvendes presenninger eller lignende løse overdækninger, dog kan kadaverpresenninger anvendes, hvis der isys jernrør i kanten til afstivning.
Afhentningspladsen skal være sikret mod ådselædende dyr.
Ved passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej, jf. § 3, stk. 4, tages hensyn til en eventuel smitterisiko. Afhentningspladsen bør placeres således, at besætningens adgangsvej og afhentningsmateriellets adgangsvej til afhentningspladsen ikke krydser hinanden.
For større besætninger, defineret ved en husdyrproduktion der overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, jf. § 3, stk. 6, stilles der yderligere krav om, at afhentningspladsen skal være cementeret og indhegnet.
Efter bekendtgørelsens § 4 kan selvdøde og aflivede dyr opbevares på køl eller frost. For at undgå at forrådnelsesprocessen fremskyndes, bør dyrene efter konstatering af dødsfald lægges på køl. Fødevarestyrelsen skal understrege, at indtil dyrene lægges på køl, skal reglerne i § 3 overholdes, og besætningsejeren bør for så vidt muligt straks lægge de aflivede eller selvdøde dyr på køl.
Kapitel 3
Afhentning
Kapitel 3
Afhentning
Tidsfristen for tilmelding til afhentning vil variere afhængig af opbevaringsmåden
· Løs opbevaring: tilmelding til afhentning skal ske hurtigst muligt, og senest 24 timer efter dyret er konstateret dødt.
· Opbevaring i container uden køle-/frysefunktion: tilmelding til afhentning skal ske, så containeren afhentes senest 5 dage efter påfyldning af containeren er påbegyndt.
· Opbevaring i containere med køle-/frysefunktion: tilmelding til afhentning skal ske så containeren afhentes senest 3 uger efter påfyldning er påbegyndt.
For afhentning af døde pelsdyr gælder desuden følgende for tilmelding til afhentning
· Opbevaring i containere med køle-/frysefunktion, uden for pelsningssæsonen: tilmelding til afhentning skal ske, så containeren afhentes senest 3 måneder efter påfyldningen er påbegyndt.
· Opbevaring i containere uden køle-/frysefunktion, i pelsningssæsonen: tilmelding til afhentning kan afvente, indtil containeren er fuld.
Fødevarestyrelsen, den 23. august 2007
P.S.V.
E.B.
Birgit Hendriksen
/Mette Ingvordsen
Vejledning til bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr