Rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr 6/2005 om sanktionspåstande i våbenlovssager

Meddelelse om rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr 6/2005 om sanktionspåstande i våbenlovssager

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

I Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), som blev udsendt i juni 1991, er der fastsat vejledende takster for bødestørrelserne i sager om overtrædelse af våbenloven.

Disse bødetakster er senere ændret, idet Rigsadvokaten på baggrund af vedtagelsen af lov nr. 350 af 23. maj 1997 og lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af våbenloven udsendte Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/1997, der indeholdt retningslinier for strafpåstandene i sager om overtrædelse af våbenloven og straffelovens § 192 a i det omfang, som lovændringerne tilsigtede.

Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/1997 er senere revideret ved udsendelsen af Rigsadvokaten Informerer nr. 24/2004 den 27. maj 2004, idet der ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 om ændring af våbenloven blev gennemført en ændring af reglerne vedrørende forbud mod at bære kniv samt en skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv mv.

Endelig er der udsendt en ny våbenbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 449 af 24. juni 2005), som trådte i kraft den 1. juli 2005.

I nærværende meddelelse fastsættes retningslinier om strafpåstandene i sager om overtrædelse af våbenloven på de områder, der hidtil har været omfattet af bødekataloget og de ovenfor nævnte retningslinier, samt på andre områder, hvor der i praksis eller lovforarbejder er grundlag for det.

For de områder, der indtil nu har været omfattet af bødekataloget, er bødepåstandene forhøjet under hensyn til løn- og prisudviklingen siden 1991. Denne forhøjelse er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. i forslaget til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven, hvoraf fremgår

»Rigsadvokaten er for tiden ved at foretage en generel revision af bødekataloget. I den forbindelse vil Rigsadvokaten som følge af den almindelige pris- og lønudvikling siden sidste revision af bødekataloget i 1991 foretage en regulering af bødetaksterne, således at minimumsbøden fremover bliver forhøjet. Dette vil tilsvarende gælde bøder, der meddeles efter lov om euforiserende stoffer.«

Forhøjelsen er som udgangspunkt sket med 32 pct., hvilket svarer til satsreguleringsprocenten (uden tilpasningsprocenten) i perioden 1992-2005, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent. Forhøjelsen er dog samtidig foretaget således, at bødepåstanden er afrundet til et beløb, der er deleligt med 100 kr.

Der er i afsnit 2 nedenfor fastsat retningslinier om nedsættelse af bøden til sigtede under 18 år og til sigtede med særlig lav indtægt.

I afsnit 3 findes retningslinierne om strafpåstanden angivet for de enkelte bestemmelser i våbenloven/våbenbekendtgørelsen, hvor Rigsadvokaten har grundlag for at fastsætte generelle retningslinier.

Kumulation er ikke særligt omtalt i denne meddelelse, medmindre der er et klart grundlag herfor.

Ikrafttræden og ophævelse omtales i afsnit 4.

Det er hensigten løbende at foretage revision af denne meddelelse i det omfang, ny lovgivning eller domspraksis giver anledning til udsendelse af nye retningslinier for anklagemyndighedens sanktionspåstande i sager om overtrædelse af våbenloven. Der kan derfor forventes udsendt rettelsesblade, som i øvrigt også vil blive lagt ind på Rigsadvokatens hjemmeside og på POLNET.

I denne meddelelse omtales ikke forelæggelsesregler og indberetningsordninger. Herom henvises til Rigsadvokatmeddelelse nr. 3/2002 om forelæggelsesregler og kompetenceregler mv. og til Rigsadvokaten Informerer om midlertidige indberetningsordninger.

2. Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i våbenlovssager

2.1. Nedsættelsesgrunde

2.1.1. Indledning

Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om strafnedsættelse mv.) er der gennemført en modernisering af straffelovens strafferammer mv.

I lovforslagets pkt. 3.9.1. er det nævnt, at Rigsadvokaten efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) foretog en forenkling af de vejledende retningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne på færdselslovens område. Der blev således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve for personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og til personer med en indtægt, der er mindre end tre fjerdedele af dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget.

Der er i forslaget til loven under pkt. 3.9.3. om Justitsministeriets overvejelser vedrørende bøder bl.a. anført følgende

»Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om udmåling af bøder til personer med særlig lav indtægt i lyset af den forenkling og ændring af bødepraksis efter færdselsloven, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.9.1. Rigsadvokaten har oplyst, at han er ved at revidere det vejledende bødekatalog. Rigsadvokaten vil i den forbindelse foretage en tilsvarende forenkling mv. inden for hele det område, der er omfattet af det vejledende bødekatalog.«

På dette grundlag fastsættes retningslinjer om nedsættelse af bøder, der svarer til ordningen på færdselslovens område, jf. nedenfor.

2.1.2. Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt

Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.2. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager, medmindre andet følger af retningslinjerne nedenfor om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af våbenloven.

Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde.

Bøden til personer med særlig lav indtægt kan – hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold – nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.3. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager, medmindre andet følger af retningslinjerne nedenfor om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af våbenloven.

Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan begrunde nedsættelse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet.

Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt.

2.2. Konfiskation

I medfør af bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 19. september 2000, §§ 1 og 2, kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af ulovlige våben mv.

Udenretlig konfiskation kan endvidere vedtages af pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde.

Konfiskation af våben kan i øvrigt ske efter straffelovens regler.

2.3. Gentagelsesvirkning

Af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), som blev udsendt i juni 1991, fremgår, at der tillægges overtrædelser af våbenloven gentagelsesvirkning, såfremt den seneste overtrædelse er begået inden for de seneste 5 år.

Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) skete bl.a. en ændring af straffelovens §§ 80-84 om straffens fastsættelse.

Den nye bestemmelse i straffelovens § 84 indebærer en skærpelse i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i § 81, idet også overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, kan tillægges gentagelsesvirkning (§ 84, stk. 1), ligesom gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år (§ 84, stk. 3) mod hidtil 5 år.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 84, at de ændrede betingelser for anvendelse af forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde finder anvendelse i forhold til bestemmelser i straffelovgivningen samt i særlovgivningen, hvor den tidligere gældende bestemmelse i straffelovens § 81 ikke er fraveget.

Hvor der i våbenlovgivningen er fastsat forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde, ophører gentagelsesvirkningen således først, når der, før den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Hvis der er tale om en bøde, regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse, mens fristen ved en betinget dom regnes fra den endelige dom.

De nye regler trådte i kraft den 2. april 2004.

Tidligere blev det bl.a. på grundlag af en afgørelse truffet af førstekammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol antaget, at det er strid med menneskerettighedskonventionens artikel 7 at anvende skærpede regler om forhøjet straf i gentagelsestilfælde i en situation, hvor gentagelsesvirkningen af en tidligere dom var udløbet i henhold til de tidligere gældende regler forud for ikrafttrædelsen af de skærpede regler om gentagelsesvirkning.

Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid ved en dom af 29. marts 2006 (sag nr. 67335/01) ændret førstekammerets afgørelse, og denne afgørelse er fulgt af Østre Landsret i U2007.1113Ø, der omhandlede gentagelsesvirkningen i forbindelse med spirituskørsel. I den sag havde T i januar 2000 for bl.a. spirituskørsel vedtaget en bøde og 2 års frakendelse af førerretten. I oktober 2005 havde han kørt spirituskørsel med en promille på 2,25. Østre Landsret fandt, at straffen for det nye forhold efter ændringen af færdselsloven ved lov nr. 363 af 24. maj 2005, der trådte i kraft den 1. september 2005, skulle bedømmes som et 2. gangstilfælde af spirituskørsel, uanset at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen i januar 2000 efter den tidligere praksis udløb i januar 2005 og således før vedtagelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005.

Østre Landsret anførte bl.a. følgende i præmisserne

»Det forhold, at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen den 17. januar 2000 efter den tidligere praksis udløb den 17. januar 2005, og således før vedtagelsen og ikrafttrædelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005, indebærer ikke, at forholdet ikke fuldt ud skal bedømmes efter den nye lov. Der henvises i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. marts 2006 i sagen Achour mod Frankrig «

Det må antages, at Østre Landsrets dom i U2007.1131Ø og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom, der vedrørte overtrædelse af narkotikalovgivningen, indebærer, at reglen i straffelovens § 84, stk. 3, om 10 års gentagelsesvirkning kan anvendes, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse truffet før lovændringens ikrafttræden den 2. april 2004 var ophørt efter den tidligere gældende regel om gentagelsesvirkning i 5 år.

Det må således antages, at både afgørelse fra før og efter den 2. april 2004 tillægges gentagelsesvirkning efter de nye regler, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse med en 5 årig gentagelsesvirkning fra før 2. april 2004 var udløbet ved ikrafttræden af lov nr. 218 af 31. marts 2004.

For så vidt angår gentagelsesvirkningen af overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, må det også på baggrund af de ovennævnte domme antages, at bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde kan anvendes, selv om den tidligere afgørelse vedrører et forhold begået før den 2. april 2004, mens gerningsmanden endnu ikke var fyldt 18 år.

For så vidt angår skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde inden for de i øvrigt gældende strafferammer – dvs. når spørgsmålet om skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde ikke er en følge af en lovbestemmelse om forhøjet straf i gentagelsestilfælde – anvendes straffelovens § 81, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Det er således fortsat ikke udtrykkeligt angivet i straffeloven, hvor længe tidligere afgørelser kan have betydning for strafudmålingen. Det fremgår dog af forarbejderne til den nye bestemmelse i § 84, at de foreslåede skærpelser vil kunne få en vis betydning for den vægt, domstolene i forbindelse med strafudmåling inden for normalstrafferammen tillægger en straffedom, der ligger længere tilbage i tid, eller som vedrører forhold, der er begået, før den pågældende fyldte 18 år.

3. Bødetakster mv.

3.1. Blank- og stikvåben

3.1.1. Våbenlovens § 4, stk. 1

Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 fik våbenlovens § 4, stk. 1, følgende ordlyd

»På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.«

Denne affattelse af bestemmelsen blev vedtaget på grundlag af et ændringsforslag til lovforslaget, der blev stillet af justitsministeren under udvalgsbehandlingen i Folketinget. Der henvises til Retsudvalgets betænkning af 16. marts 2004 over lovforslaget (Retsinformation, lovforslag L 97, Folketinget 2003-2004, 1. samling).

Som det fremgår af Retsudvalgets betænkning, indebærer ændringen følgende

Det er forbudt at bære en foldekniv med en klinge på højst 7 cm på offentlige steder mv., hvis klingen kan fastlåses i udfoldet position.

Det vil fortsat være tilladt at bære en foldekniv med en klinge på højst 7 cm uden at skulle godtgøre et særligt anerkendelsesværdigt formål hermed, forudsat at klingen ikke kan fastlåses i udfoldet position. Kravet om, at klingen ikke må kunne låses i udfoldet position, er indført for at begrænse muligheden for at anvende foldeknive som stikvåben.

Forbuddet mod at bære andre knive end foldeknive med en klinge på højst 7 cm på offentlige steder er udvidet til også at gælde uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. Det er således forbudt at bære kniv eller dolk – bortset fra de nævnte foldeknive – på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende, uanset om der er offentlig adgang til det pågældende sted eller ej.

Ved uddannelsessteder forstås steder, hvor der foregår undervisning, såsom folkeskoler, gymnasier, universiteter, tekniske skoler, produktionsskoler mv., uanset om der er tale om private uddannelsessteder. Uddannelsessteder dækker såvel undervisningslokaler som andre områder på disse steder (f.eks. et sportsområde eller en fællessal).

Ved ungdomsklubber forstås klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. lov om social service, men også andre klubordninger og lignede fritidstilbud til større børn og unge er omfattet af bestemmelsen, uanset om ordningerne drives i kommunalt, amtskommunalt eller privat regi eller som selvejende institutioner. Ved fritidsordninger forstås dagtilbud til større børn og unge, jf. lov om social service.

Ifølge bemærkningerne vil det dog fortsat være tilladt at bære kniv eller dolk de opregnede steder, hvis besiddelsen sker som led i undervisningen eller øvrige aktiviteter, der naturligt hører hjemme i disse sammenhænge.

Udtrykket »steder, hvortil der er almindelig adgang« blev erstattet af » offentligt tilgængelige steder.« Herved er ordlyden og anvendelsesområdet for bestemmelsen bragt i overensstemmelse med straffebestemmelsen i våbenlovens § 10, stk. 2.

Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer.

Den ændrede ordlyd medfører, at besiddelsen af knive mv. i et køretøj, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, også vil være omfattet af forbuddet, medmindre der er tale om foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position, eller besiddelsen har et anerkendelsesværdigt formål.

Anvendelsen af udtrykket »offentligt tilgængelige steder« i § 4, stk.1, i stedet for det hidtidigt anvendte »steder, hvortil der er almindelig adgang«, har i øvrigt ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.

For så vidt angår afgrænsningen af anerkendelsesværdige formål er der ikke ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Ved lov nr. 555 af 24. juni 2005 er våbenlovens § 4, stk. 1, 1. pkt., på ny blevet ændret, idet der efter »bære« er indsat udtrykket: »eller besidde«.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det i det oprindelige lovforslag til lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev foreslået, at formuleringen om at »bære kniv« blev udvidet til også at omfatte »besiddelse« af kniv. Begrundelsen herfor var, at ordet »bære« efter en naturlig sproglig forståelse omfatter tilfælde, hvor kniven medbringes på personen eller i en taske eller anden håndbagage. Da det blev foreslået at lade bestemmelsens anvendelsesområde omfatte køretøjer, fandtes det – rent sprogligt – mest naturligt at ændre bestemmelsen, så forbuddet kom til at omfatte »besiddelse« af kniv. Grundet et stillet ændringsforslag til § 4, stk. 1, blev formuleringen vedrørende ”besiddelse” af kniv udeladt. Det fremgik imidlertid af bemærkningerne til ændringsforslaget, der blev vedtaget af Folketinget, at det fortsat var hensigten, at besiddelse af kniv i biler på offentligt tilgængelige steder skulle være omfattet af forbuddet.

Ved lov nr. 555 af 24. juni 2005 er dette nu blevet indføjet udtrykkeligt i lovteksten.

3.1.2. Besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder, herunder uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger eller lignende

Bestemmelsen i våbenlovens § 10, stk. 3, fik efter lovændringen i 2004 følgende ordlyd

»Stk. 3. Overtrædelse af § 4, stk. 1 eller 2, straffes med bøde. Straffen kan stige til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af § 4, stk. 1 eller 2. Straffelovens § 81, stk. 1, finder ikke anvendelse.«

Formålet med ændringen var at skærpe straffene for ulovlig besiddelse af kniv mv., jf. § 4, stk. 1, i gentagelsestilfælde.

Strafskærpelsen har også virkning for overtrædelser vedrørende besiddelse af slag- og stødvåben, som tidligere var reguleret af våbenlovens § 4, stk. 2. Herom henvises til afsnit 3.2.

Det bemærkes, at det i bemærkningerne til lovforslaget er anført, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafpositioner vil kunne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Ved lov nr. 555 af 24. juni 2005 blev § 10, stk. 3, på ny ændret og har nu følgende ordlyd

»Stk. 3. Overtrædelse af § 4, stk. 1 straffes med bøde. Straffen kan stige til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af § 4, stk. 1.«

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af våbenlovens § 4, stk. 2, og ændringen af straffelovens § 81 og har således ikke betydning for de nedenfor anførte strafpositioner.

1. gangstilfælde

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget sammenholdt med de hidtil gældende bødetakster tilsigtes følgende bøder anvendt ved overtrædelser af våbenlovens § 4, stk. 1, der er begået den 2. april 2004 eller senere

Overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1 (alene) – dvs. ulovlig besiddelse på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende af en kniv, der ikke tillige er omfattet af våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

3.000 kr.

Overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 1-8, dvs. ulovlig besiddelse på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende af en kniv, der tillige er omfattet af våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

5.000 kr.

Der er ikke i forarbejderne til ændringsloven fra 2004 bemærkninger om straffen ved besiddelse af flere ulovlige våben eller ved flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse til samtidig pådømmelse.

Hvis overtrædelsen består i samtidig besiddelse af flere ulovlige våben, eller flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse er til samtidig pådømmelse, finder straffelovens § 88 anvendelse, og der skal således fastsættes en samlet straf for samtlige forhold.

Hvis der er tale om et 1. gangstilfælde, må der forudsættes fortsat at blive idømt bødestraf. Det vil således bero på en konkret vurdering, om bøden skal fastsættes ved en sammenlægning af normalbøderne for de enkelte overtrædelser (absolut kumulation) eller til et mindre beløb (modereret kumulation). Af hensyn til den dømtes mulighed for at betale bøden er det i forarbejderne til tidligere ændringer af våbenloven forudsat, at der sædvanligvis vil blive anvendt modereret kumulation.

2. gangstilfælde

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 217 af 31. marts 2004, at der ved lovændringen er tilsigtet en skærpelse af straffen, således at der forudsættes fastsat en kort straf på fængsel i 7 dage ved 2. gangstilfælde af overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.

Hvis betingelserne herfor er opfyldt, kan straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Våbenlovens § 10, stk. 3, nævner ikke længere muligheden for under særligt formildende omstændigheder at anvende bødestraf i gentagelsestilfælde. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan der dog forsat idømmes bøde, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder. Der kan således forekomme tilfælde, hvor ubetinget frihedsstraf i 2. gangstilfældet vil forekomme urimeligt henset til de omstændigheder, hvorunder kniven mv. har været medbragt, og der er i sådanne tilfælde mulighed for at idømme bøde.

3. gangstilfælde

Ved lovændringen i 2004 tilsigtedes ingen ændring i strafpositionen i 3. gangstilfælde, som forudsættes fortsat at være fængsel i mindst 14 dage.

Det tilføjes, at straffene i disse tilfælde efter hidtidig praksis som hovedregel har været ubetingede, og lovforslaget indeholder ikke bemærkninger, der tilsigter en ændring heri. Det fremgår således også af bemærkningerne til ændringen af straffebestemmelsen ved lov nr. 350 af 23. maj 1997, at der kun sjældent kan tænkes at være tale om sådanne særligt formildende omstændigheder, at udgangspunktet om frihedsstraf i 3. gangstilfælde og derudover kan fraviges.

4. gangstilfælde eller mere

I lovforslaget vedrørende ændringen i 2004 er nævnt en dom, hvor der i et 4. gangstilfælde blev idømt 20 dages fængsel, jf. underbilag 1 til lovforslaget.

For så vidt angår straffen i 5. gangstilfælde henvises til dommen i TfK 2003, side 189, hvor tiltalte, der tidligere var straffet fire gange for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, blev idømt fængsel i 30 dage for at have overtrådt våbenlovens § 4, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 5, ved at have båret en enhåndsbetjent foldekniv med en klingelængde på 7,2 cm på gaden.

3.1.3. Besiddelse af kniv på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder

Ved lovændringen i 2004 blev der også tilsigtet en skærpelse af straffene for overtrædelse af den dagældende våbenbekendtgørelses § 14, stk. 1, nr. 1-7, om besiddelse af ulovlige knive mv. samt slag- og stødvåben på bopælen eller andre steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, jf. herom afsnit 3 i lovforslagets bemærkninger.

Der er siden lovændringen i 2004 udarbejdet en ny våbenbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni 2005, der er trådt i kraft den 1. juli 2005. Ændringen har bl.a. medført en ny formulering af § 14, stk. 1, jf. nedenfor.

1. gangstilfælde

Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, ved ulovlig besiddelse mv. af skarpe våben eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm (nr. 1), knive med tværstillet greb beregnet til stød (push daggers) (nr. 2), kastestjerne, kasteknive, kasteøkser og lignende (nr. 7), kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand mv. (nr. 8).

1.000 kr.

Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 3-6, dvs. ulovlig besiddelse mv. af springknive, springstiletter (nr. 3), faldknive, faldstiletter (nr. 4), enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at klingen i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd og foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive) (nr. 5) og knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd (nr. 6).

3.000 kr.

Gentagelsestilfælde

Straffebestemmelsen vedrørende § 14, stk. 1, i våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, har efter ændringen i 2005 følgende affattelse

»Stk. 4. Overtrædelse af § 14, stk. 1, straffes med bøde. Er den pågældende tidligere mere end én gang dømt for overtrædelse af § 14, stk. 1, er straffen fængsel indtil 2 år, under særligt formildende omstændigheder dog bøde.«

Det er således i bekendtgørelsen forudsat, at der idømmes frihedsstraf i 3. gangstilfælde, hvorimod de ovennævnte bødetakster forudsættes anvendt i 2. gangstilfælde.

3.2. Slag- og stødvåben

3.2.1. Våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 7

Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 fik strafskærpelsen i våbenlovens § 10, stk. 3, også virkning for overtrædelser af den dagældende våbenlovs § 4, stk. 2, om besiddelse af stød- og slagvåben.

På baggrund af lov nr. 555 af 24. juni 2005, følger forbuddet mod at erhverve, besidde, bære eller anvende slag- eller stødvåben herefter alene af våbenbekendtgørelsen § 14, stk. 1, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i den nugældende våbenlovs § 4, stk. 2.

3.2.2. Besiddelse af slag- og stødvåben på offentligt tilgængelige steder, herunder uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende

1. gangstilfælde

Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens § 4, stk. 2, - dvs. ulovlig besiddelse på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende af slag- og stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende

3.000 kr.

2. gangstilfælde og mere

Der henvises til strafpåstandene beskrevet i afsnit 3.1.3., gentagelsestilfælde.

3.2.3. Besiddelse af slag- og stødvåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder

1. gangstilfælde

Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 9, dvs. ulovlig besiddelse af slag- og stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende

1.000 kr.

2. gangstilfælde og mere

Straffebestemmelsen vedrørende § 14, stk. 1, i våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, har efter ændringen i 2005 følgende affattelse

»Stk. 4. Overtrædelse af § 14, stk. 1, straffes med bøde. Er den pågældende tidligere mere end én gang dømt for overtrædelse af § 14, stk. 1, er straffen fængsel indtil 2 år, under særligt formildende omstændigheder dog bøde.«

Det er således i bekendtgørelsen forudsat, at der idømmes frihedsstraf i 3. gangstilfælde, hvorimod de ovennævnte bødetakster forudsættes anvendt i 2. gangstilfælde.

3.3. Håndskydevåben

Ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af våbenloven (Styrkelse af politiets muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet, konfiskation, øget vidnebeskyttelse og skærpelse af straffen for våbenbesiddelse) skete en skærpelse af straffen for besiddelse af håndskydevåben. Loven trådte i kraft den 12. juni 1997.

Våbenlovens § 10, stk. 2, fik efter lovændringen følgende ordlyd

»Stk. 2. Består overtrædelsen i besiddelsen af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder, herunder besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængelige steder eller gentagne tilfælde af besiddelse af skydevåben, er straffen fængsel indtil 2 år.«

I henhold til bemærkningerne til lovforslaget var formålet med lovændringen hovedsageligt at skærpe straffene i de tilfælde, hvor skydevåben medbringes eller opbevares under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at våbnene vil blive anvendt til angreb eller forsvar i f.eks. opgør mellem forskellige rockergrupper. Også personer uden tilknytning til rockermiljøet vil imidlertid være omfattet af skærpelsen.

Begrebet skydevåben er ikke defineret i loven, men omfatter efter praksis bl.a. pistoler, revolvere, rifler, geværer, jagtgeværer (herunder oversavede) og øvrige håndskydevåben, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1. De våben, der er undtaget fra forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, er opregnet i våbenbekendtgørelsens § 1.

3.3.1. Besiddelse af håndskydevåben på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder

Ved besiddelse af skydevåben på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder uden særligt skærpende omstændigheder er udgangspunktet bødestraf.

Under henvisning til prisudviklingen, jf. afsnit 1, fastsættes følgende om bødepåstanden

Besiddelse af håndskydevåben (uladte pistoler, revolvere, glatløbede jagtgeværer mv.) på bopælen uden skærpende omstændigheder, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

4.000 kr.

Der vil dog som efter hidtidige praksis kunne idømmes frihedsstraf, hvis opbevaringen af våbnet har været uforsvarlig, herunder hvis det er opbevaret ladt eller sammen med ammunitionen.

Ifølge forarbejderne til lovændringen i 1997 er det en særligt skærpende omstændighed, såfremt man på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder er i besiddelse af flere våben, især hvis der er tale om særligt farlige våben, som f.eks. pistoler eller halvautomatiske rifler. Det er også en skærpende omstændighed, når våben besiddes på tilholdssteder for rockergrupper eller af personer med tilknytning til rockermiljøet. Det er endvidere en skærpende omstændighed, hvis besidderen har skaffet sig våbnene på strafbar vis, f.eks. ved tyveri eller hæleri.

Det forudsættes, at straffen for besiddelse af skydevåben på ikke offentligt tilgængelige steder under skærpende omstændigheder vil være fra 60 dage til 4 måneders fængsel afhængig af, om en eller flere skærpende omstændigheder er til stede samtidig.

Gentagelsestilfælde skal også betragtes som en særligt skærpende omstændighed. I disse tilfælde skal der ske en betydelig skærpelse af straffen, idet der her typisk vil være tale om personer, som efter, at et skydevåben er blevet beslaglagt eller konfiskeret, på ny skaffer sig skydevåben. Straffen forudsættes her at være fra 3 til 6 måneders fængsel.

3.3.2. Besiddelse af håndskydevåben på offentligt tilgængelige steder

I forarbejderne til lovændringen i 1997 forudsættes det, at besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængelige steder straffes med mindst 4 måneders fængsel i førstegangstilfælde.

Det er ikke et krav, at våbnet er ladt, men den, der er i besiddelse af våbnet, skal samtidig være i besiddelse af ammunition på sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvori han antræffes, eller på lignende lettilgængelig måde.

I gentagelsestilfælde, herunder også når flere forhold foreligger til samtidig pådømmelse, forudsættes straffen at være 6-8 måneders fængsel.

Udover de ovennævnte eksempler kan der – ifølge forarbejderne – være tale om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, f.eks. hvis våbnet bæres under et indbrud eller brugstyveri af en bil, hvor der kan være en fare for, at våbnet anvendes. Også anvendelse af våbnet til fremsættelse af trusler, der er omfattet af straffelovens § 266, er en særligt skærpende omstændighed ved besiddelse af våbnet. Straffen vil her afhænge af karakteren af de forhold, hvorunder våbnet er båret, men det forudsættes, at der bliver tale om en straf for våbenbesiddelse, der er noget større end 4 måneders fængsel.

For så vidt angår besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted uden tilhørende ammunition indeholder lovens forarbejder ingen angivelse af, hvilke strafpåstande der bør nedlægges af anklagemyndigheden. Det må derfor afgøres ud fra en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder i forbindelse med besiddelsen af våbnet, hvorvidt der skal nedlægges påstand om frihedsstraf.

3.3.3. Besiddelse af ammunition til håndskydevåben

Henset til prisudviklingen, jf. afsnit 1, fastsættes følgende om bødepåstanden

Besiddelse af skarp ammunition uden tilhørende skydevåben, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2.

700 kr.

3.4. Gasvåben

I medfør af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 1, er det er forbudt at indføre eller tilvirke håndgranater, bomber, patroner og lignende som våben fremtrædende genstande, der indeholder eller er beregnede til at indeholde faste stoffer, væsker eller luftarter, som ved spredning virker skadevoldende, bedøvende eller irriterende, såvel som dele af sådanne våben eller ammunitionsgenstande samt redskaber til at bringe dem i virksomhed.

Bl.a. gaspatroner og gaspistoler anses for omfattet af denne bestemmelse.

3.4.1. Besiddelse på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder af gasvåben

Under henvisning til prisudviklingen, jf. afsnit 1, fastsættes følgende

Besiddelse på bopælen af gasgevær, gaspistol, gasrevolver, gashåndbombe og øvrige gasvåben, der kan henføres under våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4, uden skærpende omstændigheder

4.000 kr.

Såfremt der foreligger skærpende omstændigheder (såsom at våbnet er ladt, at der foreligger flere våben, at der foreligger tidligere overtrædelser af våbenloven mv.) nedlægges påstand om en skærpet bøde efter en konkret vurdering eller frihedsstraf.

3.4.2. Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af gasvåben

Henset til faren ved gasvåben bør det ved strafudmålingen tillægges betydning som en skærpende omstændighed, at våbnet er besiddet på offentligt tilgængelige steder.

Er der tale om besiddelse af et uladt gasvåben, og foreligger der ikke i øvrigt skærpende omstændigheder, vil der dog efter en konkret vurdering kunne nedlægges påstand om bøde, jf. ovenfor om besiddelse på bopælen.

Er der imidlertid tale om et ladt våben, eller foreligger der i øvrigt én eller flere skærpende omstændigheder, må der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering for at afgøre, om der skal nedlægges påstand om en skærpet bøde eller frihedsstraf.

3.4.3. Besiddelse af gasammunition

Under henvisning til prisudviklingen, jf. afsnit 1, fastsættes følgende

Besiddelse af gasammunition alene, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 11.

700 kr.

3.4.4. Spraydåser til selvforsvarsbrug

I medfør af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsen § 14, stk. 1, nr. 11, er det forbudt uden tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende spraydåser til selvforsvarsbrug, herunder tåregasampuller, –spraydåser og –patroner.

Spraydåser til selvforsvarsbrug indeholdende peberekstrakt eller andre, bl.a. for øjnene, irriterende stoffer er efter justitsministeriets praksis omfattet af bestemmelsen.

Under henvisning til prisudviklingen, jf. afsnit 1, fastsættes følgende

Ulovlig besiddelse på bopælen af spraydåser til selvforsvarsbrug uden skærpende omstændigheder, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 11.

1.400 kr.

Det bemærkes, at tilstedeværelsen af skærpende omstændigheder bør medføre påstand om en skærpet bøde.

I de seneste år har der udviklet sig en praksis for besiddelse på offentlige steder af spraydåser omfattet af våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 11.

På baggrund af praksis fastsættes følgende

Ulovlig besiddelse af spraydåser til selvforsvarsbrug på offentligt tilgængeligt sted, uden skærpende omstændigheder, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 11.

3.000 kr.

Der henvises i den forbindelse til afgørelsen i TfK 2003.291, hvor en tiltalt var skyldig i overtrædelse af bekendtgørelse af våben og ammunition mv. ved at have besiddet en spraydåse til selvforsvarsbrug på offentligt sted. Tiltalte, der endvidere havde overtrådt politivedtægtens § 3, stk. 1, blev i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand idømt en bøde på 3.400 kr., heraf 3.000 kr. for besiddelsen af gassprayen.

Også ved ulovlig besiddelse på offentligt tilgængeligt sted, bør tilstedeværelsen af skærpende omstændigheder medføre påstand om en skærpet bøde.

3.5. Signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben

Ved lov nr. 363 af 2. juni 1999 blev våbenloven ændret, idet signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben nu direkte nævntes i lovteksten.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det primære formål med lovforslaget var at skærpe våbenlovgivningen, idet disse våben findes i forskellige udformninger, der oftest har en betydelig lighed med egentlige skydevåben, og idet de under visse omstændigheder kan være farlige. Inddragelsen under våbenlovens almindelige kontrolordning har derfor til formål at begrænse udbredelsen af disse våben.

Det er ifølge våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 7, forbudt at indføre eller tilvirke signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.

Et kombineret gas- og signalvåben er et våben, hvortil der kan anvendes både gasammunition og signalammunition.

Er der tale om udstyr, der udelukkende er konstrueret til affyring af nødraketter og nødblus, er udstyret ikke omfattet af bestemmelsen.

3.5.1. Besiddelse på bopælen af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben

Der er ikke tidligere fastsat vejledende retningslinier om straffen for besiddelse af signalvåben eller kombinerede gas- og signalvåben.

Disse våben må imidlertid sidestilles med gasvåben, jf. afsnit 3.4.1., og der fastsættes følgende

Besiddelse på bopælen uden tilladelse af signalvåben eller kombinerede gas- og signalvåben uden skærpende omstændigheder, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 7.

4.000 kr.

Såfremt der foreligger skærpende omstændigheder (såsom at våbnet er ladt, at der foreligger flere våben, at der foreligger tidligere overtrædelser af våbenloven mv.) nedlægges påstand om en skærpet bøde efter en konkret vurdering eller frihedsstraf.

3.5.2. Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben

Henset til faren ved gas- og signalvåben bør det ved straffens udmåling tillægges betydning som en skærpende omstændighed, at våbnet er besiddet på offentligt tilgængeligt sted.

Er der tale om besiddelse af et uladt signalvåben eller kombineret gas- og signalvåben, og foreligger der ikke i øvrigt skærpende omstændigheder, vil der dog efter en konkret vurdering kunne nedlægges påstand om bøde, jf. ovenfor om besiddelse på bopælen.

Er der imidlertid tale om et ladt våben, eller foreligger der i øvrigt én eller flere skærpende omstændigheder, må der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering med henblik på at afgøre, om der skal nedlægges påstand om en skærpet bøde eller frihedsstraf.

3.5.3. Besiddelse af ammunition til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben

Vedrørende besiddelse af gasammunition henvises til afsnit 3.4.3., hvorefter bødepåstanden er 700 kr.

Besiddelse af ammunition til signalvåben alene straffes efter fyrværkeriloven med en bøde i samme størrelsesorden.

3.6. Opbevaring af våben

Ifølge våbenbekendtgørelsen § 20, stk. 1, skal våben og ammunition, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-c og i våbenbekendtgørelsens § 14, opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Efter § 20, stk. 3, skal opbevaring af indtil 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige våben, jf. stk. 8, ske i et sikringsskab, der skal opfylde særlige krav.

Der er ikke tidligere fastsat vejledende retningslinier om straffen for overtrædelse af § 20, stk. 3. Bøden er fastsat under hensyntagen til den takst, der anvendes i de større politikredse, og bygger på den besparelse, der opnås ved manglende indkøb af godkendt sikringsskab efter retningslinierne i våbenbekendtgørelsen.

I sådanne sager om ulovlig opbevaring af skydevåben bør nedlægges påstand som følger

Uforsvarlig opbevaring af lovligt besiddet våben uden skærpende omstændigheder, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 3.

3.000

Foreligger der skærpende omstændigheder, f.eks. i form af, at våbnet er ladt, at der findes flere uforsvarligt opbevarede våben mv., nedlægges påstand om en skærpet bøde.

Det bemærkes, at personer tilhørende samme husstand kan anvende samme sikringsskab, jf. våbenbekendtgørelsens § 20, stk. 9.

3.7. Straffelovens § 192 a

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 (Styrkelse af politiets muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet, konfiskation, øget vidnebeskyttelse og skærpelse af straffen for våbenbesiddelse mv.).

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Den som i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer indfører, tilvirker, besidder, bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade, straffes med fængsel i indtil 6 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer udvikler eller med henblik herpå forsker i faste stoffer, væsker eller luftarter, som ved spredning virker skadeforvoldende, bedøvende eller irriterende.«

I forarbejderne til loven er det forudsat, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt vil være 10-12 måneders fængsel. Er våbnet anvendt f.eks. til trusler, jf. straffelovens § 266, forudsættes der at blive tale om en betydeligt højere straf. Det forudsættes endvidere, at tyverier af sådanne våben eventuelt kan betragtes som særligt grove, jf. straffelovens § 286, stk. 1, hvis der er tale om professionelt udførte indbrud eller tyveri fra særligt sikrede depoter. Det gælder også, selv om våbnenes værdi ikke er så stor, at forholdet af den grund kan henføres under § 286, stk. 1.

3.8. Øvrige overtrædelser

Nærværende meddelelse indeholder retningslinier om sanktionspåstandene ved udvalgte våbengrupper, idet bemærkes, at der kun er fastsat retningslinier for de almindeligst forekommende våbentyper, ligesom der ikke er fastsat retningslinier for overtrædelse af mere formel karakter, så som manglende fornyelse af våbentilladelse mv.

For de våbentyper og andre overtrædelser af våbenlovsbestemmelserne, der ikke er fastsat retningslinier for, må der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af bødepåstanden.

Afsnit 4. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinier om behandlingen af våbenlovssager

I det omfang retningslinierne om strafpåstande i denne meddelelse medfører en forhøjelse af de hidtil anvendte bødetakster, gælder retningslinierne i denne meddelelse for overtrædelser, der er begået efter den 1. september 2005. For overtrædelser begået før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende retningslinier.

Samtidig ophæves

1. Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget) afsnit 6, pkt. 6.2. – Våben 1-3, ligesom retningslinierne i bødekatalogets afsnit 3 afløses af retningslinierne i denne meddelelse

2. Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/1997 om ændringer i våbenloven

3. Rigsadvokaten Informerer nr. 24/2004 om ændring af våbenloven (Forbud mod at bære kniv mv. samt skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv).

Henning Fode

Rigsadvokaten, den 28. juni 2007

P.r.v.

/Hanne Schmidt