Orienteringsbrev til kommunerne nr. 03/07 Orientering om eksempelsamling vedr. 300 timers reglen Til samtlige kommuner

Bilag

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 03/07

Orientering om eksempelsamling vedr. 300 timers reglen

Til samtlige kommuner

De nye regler om bortfald af kontanthjælpen til ægtefæller, der ikke kan dokumentere 150/300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12/24 kalendermåneder og om varsling i den forbindelse har givet anledning til mange spørgsmål fra kommunerne.

For at sikre, at svarene når ud til alle kommuner, har Arbejdsdirektoratet udarbejdet vedlagte eksempelsamling.

Der vil formentlig opstå yderligere spørgsmål i den kommende tid, og hvis der er grundlag for det, vil direktoratet på et senere tidspunkt udsende en ny eksempelsamling.

Eventuelle spørgsmål til forståelsen af vedlagte eksempler eller nye spørgsmål kan rettes til Arbejdsdirektoratet, kontor Y1, tlf. 38 10 60 11 i telefonvagten, eller indsendes på e-mail til adir@adir.dk.

Reglerne på området kan findes på www.retsinfo.dk eller på direktoratets hjemmeside, www.adir.dk. Der henvises endvidere til direktoratets orienteringsbreve nr. 03/06 af 23. marts 2006 og nr. 13/06 af 7. juli 2006, der ligeledes kan findes på direktoratets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Arbejdsdirektoratet, den 9. februar 2007

Kirsten Brix Pedersen

Notat

Eksempelsamling – 300 timers reglen 1)

1. Hvilke ægtepar er omfattet af regelsættet?

Et ægtepar er omfattet af regelsættet, hvis begge ægtefæller på bortfaldstidspunktet 2) – i princippet - er berettiget til hjælp efter lovens § 11 (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), og hjælpen til parret bliver beregnet efter reglerne i lovens § 26, stk. 1. Dvs. på grundlag af 2 x sats med fradrag af evt. indtægter.

Hjælpen til begge ægtefæller skal på bortfaldstidspunktet beregnes på grundlag af voksensats.

Parret er omfattet af regelsættet, selv om beregningen resulterer i, at der kun udbetales et mindre beløb i supplerende kontanthjælp til den ene af ægtefællerne.

Hvis den ene ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, skelnes der mellem den situation, hvor der stadig beregnes hjælp til begge ægtefæller efter lovens § 26, stk. 1, og den situation, hvor der kun udmåles hjælp til den ene ægtefælle efter lovens § 26, stk. 4 (kombinationsægtepar) 3) .

Det betyder, at følgende ægtepar er omfattet af regelsættet

- Den ene ægtefælle er berettiget til hjælp efter lovens § 11, mens den an-den modtager revalideringsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse eller særlig ydelse. Der foretages her en fælles ægtefælleberegning, jf. lovens § 26, stk. 1.

I hvilket omfang hver ægtefælle skal opfylde kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 24 måneder, afgøres efter reglerne i lovens § 13, stk. 9 og stk.11, jf. nedenfor under punkterne 3-5.

Følgende ægtepar er derimod ikke omfattet af regelsættet

- Den ene ægtefælle er berettiget til hjælp efter lovens § 11, mens den an-den modtager folkepension, førtidspension, SU, orlovsydelse efter lov om orlov eller efterløn. Hjælpen til den berettigede ægtefælle beregnes her som til en enlig, jf. lovens § 26, stk. 4.

Her skal ingen af ægtefællerne opfylde et arbejdskrav.

Spørgsmål 1.1

Kommunen har påbegyndt en arbejdsevnevurdering/udarbejdelse af ressourceprofil for hustruen, der er placeret i matchkategori 4. Manden, der er i matchkategori 3, har fået standset sin hjælp som følge af 300 timers reglen. Hustruens arbejdsevnevurdering munder ud i, at hun tildeles førtidspension. Bliver manden derefter på ny berettiget til kontanthjælp?

Svar

I det beskrevne eksempel er mandens kontanthjælp allerede bortfaldet på grund af 300 timers reglen, og han er som sådan at betragte som ”hjemmegående” på det tidspunkt, hvor hustruen tildeles førtidspension.

Manden skal derfor have mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde in-den for de seneste 24 måneder, og alle timerne skal ligge efter bortfaldstidspunktet, før han på ny er berettiget til kontanthjælp, jf. lovens § 13, stk. 12.

Spørgsmål 1.2

Er et ægtepar, hvor den ene modtager almindelig kontanthjælp og den anden hjælp efter lovens § 27 eller 27 a i stedet for/som supplement til en pension, omfattet af regelsættet?

Svar

En ægtefælle, der modtager hjælp efter lovens § 27 eller § 27 a, må efter Arbejdsdirektoratets opfattelse sidestilles med en førtidspensionist. Dette betyder, at et sådant ægtepar behandles på samme måde som et kombinationsægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager førtidspension, dvs. at ingen af ægtefællerne skal opfylde et arbejdskrav, jf. ovenfor.

Spørgsmål 1.3

Hvad sker der ved separation og skilsmisse?

Svar

Ægtefællerne er ikke længere omfattet af regelsættet, når parret er separeret eller skilt, og den gensidige forsørgelsespligt i ægteskabet er ophørt, jf. det almindelige princip i lovens § 2, stk. 2.

Ægtefællerne er således begge berettiget til hjælp efter reglerne for enlige fra separations- eller skilsmissetidspunktet.

Spørgsmål 1.4

Hvad sker der, hvis parret ikke er separeret eller skilt, men kommunen f.eks. på grund af samlivsophør alligevel må træde til og udbetale hjælp til en ægtefælle mod, at kommunen til gengæld indtræder i retten til at få udbetalt/fastsat bidrag?

Svar

Det er forudsat, at betingelserne for overhovedet at udbetale hjælp til den ene ægtefælle er opfyldt, dvs. at det er godtgjort, at samlivet er ophørt på grund af uoverensstemmelse, og at den anden ægtefælle ikke opfylder sin forsørgelsespligt.

Hjælpen til den ægtefælle, der modtager hjælp til forsørgelse fra kommunen, beregnes som til en enlig. Den pågældende er ikke omfattet af kravet om 300 timers arbejde.

Spørgsmål 1.5

Hvad betyder det, når den ene ægtefælle sidder i fængsel og derefter har en udvisningsdom?

Svar

Under afsoningen beregnes hjælpen til den ikke-fængslede ægtefælle som til en enlig, jf. § 7 i bekendtgørelse om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus 4) . Den pågældende er ikke omfattet af kravet om 300 timers arbejde.

Efter afsoningen og udvisningen forudsættes det, at betingelserne for overhovedet at udbetale hjælp til den herboende ægtefælle er opfyldt, dvs. at det er undersøgt, om ægtefællen i udlandet opfylder sin rådighedspligt og ikke har indtægter eller formue, der udelukker ydelse af kontanthjælp til den herboende ægtefælle.

Hjælpen til den ægtefælle, der modtager hjælp til forsørgelse her i landet, beregnes som til en enlig. Den pågældende er ikke omfattet af kravet om 300 timers arbejde.

2. Hvordan opgøres ”perioden med hjælp i sammenlagt to år eller der-over”, jf. lovens § 13, stk. 8, nr. 1.

Perioden med hjælp i sammenlagt to år regnes fra det tidspunkt, hvor der første gang er ydet hjælp efter lovens § 11 til parret. Det er kun perioder, hvor parret har været gift, der indgår i beregningen.

Der medregnes perioder, hvor mindst én af ægtefællerne har modtaget hjælp efter lovens § 11 (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter LAB-loven).

Perioder, hvor ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp, medregnes ikke, medmindre den manglende hjælp skyldes, at hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter lovens §§ 38 a – 41, jf. lovens § 13, stk. 10, nr. 1.

Først når der er forløbet en sammenhængende periode på 2 år, hvor ingen af ægtefællerne har modtaget nogen form for hjælp efter lovens § 11 (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter LAB-loven), tælles forfra, jf. lovens § 13, stk. 10, sidste pkt.

Spørgsmål 2.1

Tæller en periode på 6 måneder, hvor begge ægtefæller har modtaget hjælp efter lovens § 11 som 6 eller 12 måneder, jf. ”sammenlagt”?

Svar

Perioden tæller som 6 måneder.

3. Når et ægtepar er omfattet af regelsættet, foretages en vurdering af hver ægtefælle for sig. Hvilke ægtefæller er ved denne vurdering helt undtaget fra 300 timers kravet?

En ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er undtaget fra kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. lovens § 13, stk. 9.

- Ifølge lovbemærkningerne betyder det, at følgende ægtefæller er undtaget

- En ægtefælle, der ved kommunens helhedsvurdering af beskæftigelsespotentialet placeres i matchkategori 5.

- En ægtefælle, der har så omfattende begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen har påbegyndt en vurdering af de pågældendes arbejdsevne med henblik på visitation til revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension (arbejdsevnemetodens område).

- En ægtefælle, der modtager kontanthjælp under forrevalidering,

- En ægtefælle, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp i venteperioden, indtil kommunen har skaffet ham eller hende et fleksjob.

Spørgsmål 3.1

Der er påbegyndt udarbejdelse af en ressourceprofil med henblik på at vurdere en ægtefælles arbejdsevne. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om det ender med indstilling om revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension. Den pågældende ægtefælle er placeret i matchgruppe 4. Er han/hun omfattet af 300 timers kravet?

Svar

Så længe udredningsarbejdet i forbindelse med ressourceprofilen er i gang, er ægtefællen undtaget fra 300 timers kravet, jf. lovens § 13, stk. 9, og den forståelse af denne bestemmelse, der er angivet i lovbemærkningerne.

Hvis ægtefællen visiteres til (for)revalidering, fleksjob eller førtidspension, er han/hun fortsat ikke omfattet af kravet.

Hvis ægtefællen ikke visiteres til nogen af de nævnte foranstaltninger, men fortsætter med at være kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 4, er han/hun omfattet af 300 timers kravet fra det tidspunkt, hvor det besluttes, at der ikke skal visiteres til én af de nævnte foranstaltninger/arbejdet med udarbejdelse af ressourceprofilen indstilles. Perioden, hvor udredningsarbejdet i forbindelse med ressourceprofilen har stået på, forlænger perioden på ”de seneste 24 kalendermåneder”, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 5.

Spørgsmål 3.2

Et ægtepar, hvor manden er i matchkategori 3 og hustruen er i matchkategori 5. Ingen opfylder beskæftigelseskravet. Hvis hjælp falder væk?

Svar

Hustruen i matchkategori 5 er undtaget fra 300 timers kravet. Manden skal opfylde arbejdskravet, og hvis han ikke gør det, bortfalder hans kontanthjælp.

Spørgsmål 3.3

Et ægtepar, hvor manden er i matchkategori 3 og hustruen er i matchkategori 4. Kommunen har påbegyndt udarbejdelse af en ressourceprofil for hustruen med henblik på evt. visitation til fleksjob. Hvis hjælp falder væk?

Svar

Mens der udarbejdes en ressourceprofil for hustruen, er hun undtaget fra 300 timers kravet. Manden skal opfylde arbejdskravet, og hvis han ikke gør det, bortfalder hans kontanthjælp.

Spørgsmål 3.4

Selvom der ikke er startet sagsbehandling med arbejdsevnemetoden, kan "begrænset arbejdsevne" så dække over fx manglende dansk eller manglende personlige/sociale kompetencer? Eller fx psykisk sygdom med lægedokumentation.

Svar

Ingen af de nævnte forhold begrunder i sig selv undtagelse fra 300 timers kravet. Men hvis en samlet vurdering af beskæftigelsespotentialet fører til, at den pågældende ægtefælle placeres i matchgruppe 5, er personen undtaget, jf. lovens § 13, stk. 9.

Dokumenteret sygdom forlænger den periode på ”de seneste 24 kalendermåneder”, inden for hvilken der skal dokumenteres 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 1.

Spørgsmål 3.5

Kan det spille ind ved vurderingen, at ægtefællen kan dokumentere, at han eller hun flittigt har søgt arbejde, men har fået afslag, fx fordi personen mangler kvalifikationer?

Svar

Nej, flittig jobsøgning har ingen betydning i relation til, om en ægtefælle er omfattet af 300 timers kravet eller ej.

Spørgsmål 3.6

Hvis sagsbehandleren som led i kontaktforløbet i en sag, der længe har været passiv, arbejder med at helbredsafklare pågældende, hvilken status har så denne afklarende periode?

Svar

Hvis helbredsafklaringen sker som led i et forrevalideringsforløb eller som led i udarbejdelse af ressourceprofil efter arbejdsevnemetoden, er personen undtaget fra 300 timers reglen, mens afklaringen finder sted, jf. lovens § 13, stk. 9.

Perioder med forrevalidering eller ressourceprofiludarbejdelse vil på et sene-re tidspunkt forlænge perioden på ”de seneste 24 kalendermåneder”, inden for hvilke der skal dokumenteres 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 5.

Spørgsmål 3.7

Hvad sker der, hvis der er indgivet ansøgning om førtidspension, og den ikke behandles rettidigt?

Svar

En ægtefælle, der har så omfattende begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen har påbegyndt en vurdering af den pågældendes arbejdsevne med henblik på visitation til revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension (arbejdsevnemetodens område), er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 9. Hvis vurderingen har resulteret i en ansøgning om førtidspension, er personen undtaget, indtil der er truffet afgørelse i pensionssagen.

4. Ægteparret er omfattet af regelsættet, og en eller begge ægtefæller skal opfylde 300 timers kravet. Hvornår falder kontanthjælpen væk?

Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på de 24 kalendermåneder forlænges i en række tilfælde, jf. lovens § 13, stk. 11. Der forlænges således med

1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, og perioder med børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov,

3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,

5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og

6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Spørgsmål 4.1

Både mand og hustru er i matchkategori 5. Efter et opkvalificerende tilbud bliver en af ægtefællerne placeret i matchkategori 4. Såfremt pågældende ikke har skaffet sig 300 timers arbejde, bortfalder hjælpen straks ved omplaceringen eller først efter 2 år som matchkategori 4 person?

Svar

Perioden, hvor den pågældende ægtefælle har været placeret i matchkategori 5, forlænger perioden på ”de seneste 24 kalendermåneder”, inden for hvilken der skal dokumenteres 300 timers arbejde, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 5.

Hvis det i eksemplet forudsættes, at den pågældende har været placeret i matchkategori 5 i mindst 24 måneder inden omplaceringen til matchkategori 4, skal vedkommende først dokumentere 300 timers arbejde 24 måneder efter indplaceringen i matchkategori 4.

Spørgsmål 4.2

Et ægtepar, hvor hustruen pr. 1. april 2007 har modtaget kontanthjælp i sammenlagt 2 år. Hun er placeret i matchgruppe 5. Ægtefællen har været under SU-berettiget uddannelse indtil 1. august 2006, hvorefter han har modtaget kontanthjælp. Han er placeret i matchgruppe 2. Hvornår bortfalder mandens kontanthjælp?

Svar

Ægteparret bliver omfattet af regelsættet (overgangsdatoen 5) ), når en eller begge har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år, dvs. pr. 1. april 2007.

Hustruen er undtaget fra arbejdskravet, da hun p.t. er placeret i matchgruppe 5.

Manden skal derimod opfylde arbejdskravet, men den tid han har været under ordinær uddannelse forlænger den periode, inden for hvilken han skal dokumentere arbejde, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 6. Dvs. hans hjælp falder bort pr. 1. august 2007, hvis han på dette tidspunkt ikke kan dokumentere 150 timers ordinært ustøttet arbejde.

Spørgsmål 4.3

Forlænges perioden på ”de seneste 24 kalendermåneder”, hvis en ægtefælle har gennemgået en uddannelse som led i et aktiveringsforløb, hvor der er ydet kontanthjælp til den pågældende?

Svar

Ledige, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal som altovervejende hovedregel være til rådighed, mens de deltager i tilbuddet, og de skal være parate til at afbryde tilbuddet, hvis de tilbydes arbejde.

I overensstemmelse med dette princip, er hovedreglen i relation til 300 timers reglen, at aktiveringsperioder ikke forlænger ”de seneste 24 kalendermåneder”.

Kommunen kan dog efter ansøgning godkende, at en ægtefælle ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fordi tilbuddet medvirker til, at ægtefællen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når ægtefællen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 58, stk. 2.

Det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at deltagelse i et uddannelsesforløb i sådanne situationer forlænger ”de seneste 24 kalendermåneder”, jf. princippet i § 13, stk. 11, nr. 6.

Der gælder ingen formkrav med hensyn til ægtefællens ansøgning om fritagelse for rådighedsforpligtelsen efter LAB-bekendtgørelsens § 58, stk. 2. En ansøgning kan godt være mundtlig, men så påhviler det kommunens sagsbehandler at notere på sagen, at personen har søgt, jf. offentlighedslovens regler om notatpligt.

Spørgsmål 4.4

Forlænges perioden på de ”seneste 24 kalendermåneder”, hvis en ægtefælle har gennemgået en ordinær uddannelse, hvor der efter de særlige regler om uddannelsessøgendes ret til hjælp i særlige tilfælde 6) er ydet (supplerende) kontanthjælp?

Hvis en ægtefælle under deltagelsen i uddannelsen har været fritaget fra at udnytte sine arbejdsmuligheder/fra at være til rådighed for arbejde, tilbud efter LAB-loven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, er det Arbejdsdirektoratets opfattelse, at deltagelsen i uddannelsen forlænger ”de seneste 24 kalendermåneder”, jf. princippet i § 13, stk. 11, nr. 6.

Spørgsmål 4.5

Forlænges perioden på de ”seneste 24 kalendermåneder”, hvis en ægtefælle har været i et revalideringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6, men nu igen modtager kontanthjælp?

Svar

De ”seneste 24 kalendermåneder” forlænges med en periode, hvor en ægtefælle har været under revalidering og har modtaget revalideringsydelse, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 6.

Spørgsmål 4.6

Forlænges perioden på de ”seneste 24 kalendermåneder”, hvis en person har været i fængsel og under fængselsopholdet har modtaget hjælp til boligudgifter?

Svar

Det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at de seneste 24 kalendermåneder forlænges med en periode, hvor en ægtefælle har været indsat til afsoning, og derved ikke har haft fysisk faktisk mulighed for at opnå ordinær og ustøttet beskæftigelse, jf. princippet i lovens § 13, stk. 11.

Spørgsmål 4.7

Hvis der er en forlængelsesgrund, f.eks. sygdom, for den ene ægtefælle, gælder forlængelsen så også den anden ægtefælle?

Svar

Nej, der ses på hver ægtefælle for sig, jf. lovens § 13, stk. 11.

Spørgsmål 4.8

Hvornår falder hjælpen væk, hvis der f.eks. har været 14 dages sygdom? Og hvad hvis der har været 3 perioder med 14 dages sygdom?

Svar

Den ændrede beregning af hjælpen sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt, jf. lovens § 26, stk. 7. Hvis ”de seneste 24 måneder” skal forlænges med 14 dage, sker den ændrede beregning således fra den næstfølgende 1. efter, at der er forlænget med 14 dage.

Ved flere forlængelsesgrunde/perioder lægges de konkrete perioder sammen

– i eksemplet til 1½ måned – og derefter sker den ændrede beregning fra den næstfølgende 1.

Spørgsmål 4.9

Medfører en deltidssygemelding, hvor en ægtefælle vurderes at kunne magte 4 timers arbejde dagligt, forlængelse af perioden på de ”seneste 24 kalendermåneder”?

Svar

Et arbejdskrav på 300 timer inden for 24 kalendermåneder svarer til et gennemsnitligt krav om 12,5 timers arbejde pr. måned.

En deltidssygemelding medfører efter Arbejdsdirektoratets opfattelse ikke forlængelse. Den pågældende har fortsat mulighed for at arbejde på nedsat tid, og derfor mulighed for at opfylde arbejdskravet.

5. Begge ægtefæller er omfattet af regelsættet og skal opfylde 300 timers kravet. Ingen af dem gør det. Hvem af ægtefællerne skal fort-sat have udbetalt hjælp?

Når ingen af ægtefællerne længere opfylder 300 timers kravet, skal kommunen fortsat udbetale hjælp til den af ægtefællerne, der er tættest på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 26, stk. 6.

Vurderingen af, hvem der er tættest på arbejdsmarkedet, skal først foretages på det tidspunkt, hvor ingen af ægtefællerne længere opfylder 300 timers kravet.

Hvis én af ægtefællerne har været berettiget til hjælp, ikke længere er det, og kommunen vurderer, at det er den anden ægtefælle, der er tættest på arbejdsmarkedet, kan det – på det tidspunkt, hvor ingen af ægtefællerne længere opfylder 300 timers kravet - blive aktuelt at ”flytte” hjælpen fra den ene ægtefælle til den anden.

Først når én af ægtefællerne igen har dokumenteret 300 timers arbejde, kan det blive aktuelt at ”flytte” hjælpen igen til den ægtefælle, der har haft de 300 timers arbejde.

Spørgsmål 5.1

Hvilke kriterier lægges til grund, når man skal vurdere, hvem der er længst væk fra arbejdsmarkedet?

Svar

Det beror på kommunens konkrete vurdering af ægtefællernes hidtidige og nuværende situation. Matchvurderingen, jf. reglerne om visitation og det individuelle kontaktforløb, kan være vejledende, men er ikke nødvendigvis afgørende.

Spørgsmål 5.2

Ægtemandens kontanthjælp falder bort den 1. april 2007. For hustruens vedkommende har der været tale om 2 måneders sygdom, som forlænger perioden på de 12 måneder, således at hendes kontanthjælp først bortfalder den 1. juni 2007. Hvem skal have udbetalt hjælp efter 1. juni?

Svar

Det beror på kommunens konkrete vurdering af ægtefællernes hidtidige og nuværende situation. Hvis vurderingen er, at ægtemanden er tættest på arbejdsmarkedet, må udbetalingen af kontanthjælp ”flyttes” til ham pr. 1. juni.

6. Hvad forstås ved ordinært og ustøttet arbejde? Hvordan opgøres det?

Der skal være tale om sædvanligt lønnet arbejde, dvs. opgørelsen skal base-res på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Loven indeholder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn. Der kan dog være tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold.

Selvstændig virksomhed kan medregnes, hvis det dokumenteres, at virksomheden har haft et omfang, der svarer til lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og den pågældende ikke har modtaget hjælp efter aktivlovens § 11, mens virksomheden er drevet.

Arbejde i løntilskudsjob kan ikke medregnes som ordinært og støttet arbejde.

Arbejde i (lønnede) praktikperioder under en uddannelse kan ikke medregnes som ordinært, ustøttet arbejde.

Spørgsmål 6.1

Tæller arbejdstimer i et ansættelsesforhold, hvor der ikke er ydet løntilskud, men hvor der efter LAB-lovens § 100 er ydet tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, med ved opgørelsen af de 300 timer?

Svar

Det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at tilskud af den nævnte karakter ikke i sig selv bevirker, at en ansættelse betragtes som støttet beskæftigelse.

Spørgsmål 6.2

Tæller arbejdstimer i et ansættelsesforhold, hvor der ikke er ydet løntilskud, men hvor der efter LAB-lovens § 101 er ydet støtte til en mentorordning, med ved opgørelsen af de 300 timer?

Svar

Det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at støtte af den nævnte karakter ikke i sig selv bevirker, at en ansættelse betragtes som støttet beskæftigelse.

Spørgsmål 6.3.

Kan et ægtepar opfylde arbejdskravet ved, at den ene ægtefælle har haft 600 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder?

Svar

Nej, der ses på hver ægtefælle for sig, jf. § 13, stk. 11.

7. De særlige overgangsbestemmelser

Loven trådte i kraft 1. april 2006.

Den særlige overgangsbestemmelse 7) i ændringslovens § 3, stk. 6, betyder, at pr. 1. april 2007 skal hver ægtefælle kunne dokumentere 150 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder (perioden 1. april 2006 til den 31. marts 2007). Herefter skal ægtefællerne frem til 31. marts 2008 løbende opfylde kravet om 150 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Fra 1. april 2008 bliver loven fuldt indfaset. Herefter skal hver ægtefælle løbende kunne dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Spørgsmål 7.1

Er en person, som ikke kan dokumentere 150 timers arbejde i perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007, men som har haft 300 timers arbejde i perioden 1. april 2005 til 31. marts 2006, omfattet af bortfaldsreglen?

Svar

Kravet om arbejde kan efter loven ikke opfyldes gennem arbejde, der ligger før lovens ikrafttræden (1. april 2006). Dvs. personens hjælp bortfalder pr. 1.april 2007.

Den pågældende skal have mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder, og alle timerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt væk, før han/hun på ny er berettiget til kontanthjælp, jf. lovens § 13, stk. 12.

8. Andre spørgsmål

Spørgsmål 8.1

Hjælpen til en ægtefælle er faldet væk på grund af 300 timers reglen. Den berettigede ægtefælle får efterfølgende arbejde. Bliver den ikke-arbejdende ægtefælle igen berettiget til hjælp?

Svar

I det beskrevne eksempel er ægtefællens kontanthjælp bortfaldet på grund af 300 timers reglen, og den pågældende er som sådan at betragte som ”hjemmegående” på det tidspunkt, hvor den anden ægtefælle får arbejde.

Den hjemmegående skal have mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder, og alle timerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt væk, før han/hun på ny er berettiget til kontanthjælp, jf. lovens § 13, stk. 12.

Spørgsmål 8.2

Hjælpen til en ægtefælle er faldet væk på grund af 300 timers reglen. Ægtefællen bliver efterfølgende gravid. Kan der udbetales kontanthjælp til personen i barselsperioden?

Svar

I det beskrevne eksempel er ægtefællens kontanthjælp allerede bortfaldet på grund af 300 timers reglen, og den pågældende er som sådan at betragte som ”hjemmegående” på det tidspunkt, hvor hun bliver gravid.

Hun skal derfor have mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder, og alle timerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt væk, før hun på ny er berettiget til kontanthjælp, jf. lovens § 13, stk. 12.

Spørgsmål 8.3

Et ægtepar er omfattet af 300 timers reglen. Hustruens hjælp bortfalder. Hustruen har et særbarn, som bor hos faderen, og hun betaler børnebidrag til ham. Hvad med det børnebidrag, hun har pligt til at betale?

Svar

Bidragspligten påvirker ikke hustruens ret til kontanthjælp efter 300 timers reglen. Spørgsmålet må afgøres efter de almindeligt gældende regler for betaling af /evt. forskudsvis udlægning af børnebidrag.

Spørgsmål 8.4

I hvilket omfang er en ægtefælle, hvis hjælp er bortfaldet efter 300 timers reglen, berettiget til at deltage i aktiveringstilbud?

Svar

Efter de nugældende regler har en ægtefælle, der ikke er berettiget til en ydelse, ingen ret til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LABtilbud).

Regeringen har som led i velfærdsreformen den 13. december 2006 fremsat et lovforslag (L 105), der skal ændre på dette, således at der bliver mulighed for, at kommunen efter en konkret vurdering kan give et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12 og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 til en selvforsørgende person, der fx har mistet retten til kontanthjælp på grund af 300 timers reglen.

Adgangen til at få tilbud indbefatter efter forslaget muligheden for - efter bortfaldsdatoen - at få eller blive i et løntilskudsjob efter LAB-lovens kapitel 12.

Derimod betyder adgangen til at få tilbud ikke, at personen - efter bortfaldsdatoen - får ret til en forsørgelsesydelse.

Ifølge lovforslaget skal regelændringen træde i kraft 1. marts 2007, dvs. før det tidspunkt, hvor ægtefæller tidligst kan miste retten til kontanthjælp på grund af 300 timers reglen.

Arbejdstimer i et løntilskudsjob kan ikke medregnes ved opgørelsen af 300 timer i ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Dette gælder, uanset om timerne ligger før eller efter bortfaldsdatoen.

Spørgsmål 8.5

Hvornår skal kommunen give ægtefællerne skriftlig besked om ændringer i den beregnede bortfaldsdato?

Svar

Ifølge varslingsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 8) , skal kommunen – hvis der i forbindelse med forberedelsen af partshøringen forud for afgørelsen om bortfald vurderes at være grundlag for at udskyde bortfaldsdatoen – skriftligt give ægtefællen besked om udskydelsen og samtidig oplyse den ny beregnede bortfaldsdato.

Dvs. man behøver ikke skrive hver gang, der indtræder en udskydelsesgrund. Man kan vente og foretage en samlet opgørelse ”når den beregnede bortfaldsdato nærmer sig”, jf. § 6, stk. 1. Men så skal der gives skriftlig besked.

Der er ikke i bekendtgørelsen nogen specielle krav til udformningen af beskeden om udskydelse, og udlevering af et print fra journalen, hvoraf det fremgår, at ”bortfaldsdatoen er udskudt til . (dato)”, vil formentlig opfylde kravet til skriftlighed (OBS at det skal kunne dokumenteres, at det er udleveret).

Hvis der er grundlag for udskydelse, men det ikke er muligt at beregne en ny bortfaldsdato (f.eks. fordi man ikke kan vide, hvor længe en person er syg), skal kommunen ”når den beregnede bortfaldsdato nærmer sig”, give skriftlig besked om udskydelsen og samtidig oplyse, at det ikke p.t. er muligt at fastsætte en ny bortfaldsdato. Når/hvis det senere bliver muligt, skal der gives besked til ægtefællen om den nye, beregnede bortfaldsdato – igen skriftligt, jf. varslingsbekendtgørelsen § 6, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Spørgsmål 8.6

Hvad ligger der nærmere i udtrykket ”dokumenteret sygdom”, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 1?

Svar

Der er ikke med udtrykket ”dokumenteret sygdom” i lovens § 13, stk. 11, nr. 1, tilsigtet nogen ændringer i kommunernes hidtidige praksis m.h.t., hvornår de anser det for dokumenteret, at en person ikke kan arbejde på grund af sygdom.

Dvs. hvis kommunen anser det for tilstrækkeligt dokumenteret ved ægtefællens eget udsagn, kan dette noteres på sagen og i relevant omfang danne grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen.

Hvis kommunen ikke anser det for tilstrækkeligt dokumenteret ved ægtefællens eget udsagn, følges de almindelige retningslinjer i kommunen for, hvilken form for dokumentation der kræves, og hvordan den skal fremskaffes.

Spørgsmål 8.7

I lovens § 13, stk. 13, er angivet en særlig omregningssats, hvis en ægtefælle har haft arbejde med ukendt arbejdstid. Hvornår skal denne sats anvendes?

Svar

Den nye, lave omregningssats er knyttet til 300 timers reglen, og anvendes, når man skal gøre op, om arbejdskravet på 150/300 timer er opfyldt, jf. lovens § 13, stk. 13.

Det betyder, at man ikke umiddelbart kan overføre timetallet fra en tidligere beregning af, hvor meget en ægtefælle må beholde af en arbejdsindtægt fra arbejde uden fastsat arbejdstid, jf. lovens § 31, stk. 2.

Der er dog én situation, hvor den lave omregningssats bruges i begge relationer. Det er, når en eller begge ægtefæller er blevet ramt af 300 timers reglen, og der efter § 26, stk. 5 og 6 kun beregnes hjælp til én ægtefælle. Her anvendes den nye, lave sats både ved beregningen af arbejdstimer i relation til arbejdskravet og i relation til, hvor meget af en arbejdsindtægt, der kan ses bort fra pr. time, jf. § 31, stk. 4, sidste punktum. Men kun indtil det tidspunkt, hvor begge ægtefæller opfylder arbejdskravet, og der igen beregnes hjælp til begge ægtefæller. Så anvendes igen den almindelige omregningsregel for indtægtsfradrag efter § 31, stk. 2.

1) Reglen omtales alle steder i eksempelsamlingen som ”300-timers reglen”, og i eksemplerne anvendes som hovedregel 300 timer og de seneste 24 kalendermåneder. Eksemplerne kan - med de nødvendige taljusteringer - anvendes tilsvarende i overgangsåret fra 1. april 2007 til 31. marts 2008, hvor arbejdskravet ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne er 150 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

2) Jf. § 3 i varslingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 776 af 7. juli 2006).

3) Jf. punkt 92 i Socialministeriets vejledning til Lov om aktiv socialpolitik (1998).

4) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000

5) Jf. § 2 i varslingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 776 af 7. juli 2006).

6) Lovens § 12, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1282 af 14. december 2004

7) § 3, stk. 6, i lov nr. 239 af 27. marts 2006.

8) Bekendtgørelse nr. 776 af 7. juli 2006