Legislator Case Law & Legislation
C20070966160 DK

Vejledning om opretholdelse af rutiner og vedligeholdelse af kundskaber om GMDSS hos radiooperatører i skibe

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 2007 9661 Historic

Vejledning om opretholdelse af rutiner og vedligeholdelse af kundskaber om GMDSS hos radiooperatører i skibe

Den Internationale Maritime Organisation (IMO) vedtog i maj 2006 på Maritime Safety Committee (MSC) mødet nedenstående cirkulære

Dansk oversættelse af IMO’s cirkulære: MSC.1/Circ.1208 af 22. maj 2006, »PROMOTING AND VERIFYING CONTINUED FAMILIARIZATION OF GMDSS OPERATORS ON BOARD SHIPS«

» OPRETHOLDELSE AF RUTINER OG VEDLIGEHOLDELSE AF KUNDSKABER OM GMDSS HOS RADIOOPERATØRER I SKIBE

1. Det er konstateret, at mange GMDSS radiooperatører om bord på skibe ikke er fortrolige med den operationelle brug af systemet under nød-, il- og sikkerhedssituationer, såvel som simple tekniske elementer, der er afgørende for sikkerheden for menneskeliv til søs.

2. Med henvisning til ovennævnte konstatering anbefales det, at

1. skibets Safety Management System (SMS) bør foreskrive, at alt personel, som kan blive anmodet om at betjene GMDSS radioudstyr, skal opretholde rutiner i anvendelsen af GMDSS systemet og modtage træning med radioudstyret om bord dels ved påmønstringen af skibet og dels med passende tidsintervaller derefter;

2. opretholdelsen af rutiner og vedligeholdelse af kendskabet til GMDSS udstyret og dets anvendelse, bør altid være muligt for GMDSS radiooperatører, således at de kan demonstrere deres fortrolighed med systemet på et hvilket som helst tidspunkt;

3. en sådan opretholdelse af rutiner i anvendelsen af GMDSS bør kunne verificeres under radiosyn eller havnestatskontrol (PSC-syn); og

4. hvis en sådan verifikation viser sig at være negativ, bør rederiet tage passende forholdsregler i henhold til flagstatens krav.«

Gennemførsel i Danmark

A. Cirkulærets anvisninger bør følges af danske skibe. Ved radiosyn, havnestatskontrol og ISM-audit bør det kunne verificeres, at der er etableret passende procedurer som viser, at operatørerne fortsat er fortrolige med systemet.

B. Søfartsstyrelsen anbefaler, at opretholdelse af rutiner og vedligeholdelse af kendskabet til systemet og dets anvendelse, herunder træning med radioudstyret om bord finder sted løbende. Det anses for passende at forløbet mellem 2 træningsforløb ikke overstiger 6 måneder (uanset udmønstringstid).

C. Træning til vedligeholdelse af rutinerne i anvendelse af GMDSS systemet om bord bør som et minimum omfatte

1. Placering og brug af alle nødalarmeringstaster (distress buttons).

2. Betjening af DSC udstyr sammen med relevant radioudstyr om bord, f.eks. VHF-, MF- hhv. HF-radioudstyr.

3. Betjening af NAVTEX-modtager og Inmarsat udstyr, hvis det findes om bord.

4. Placeringen og brugen af enhver form for transportabelt udstyr som f.eks. SART, EPIRB, bærbare VHF radioanlæg og evt. luftfarts VHF radioanlæg.

5. Færdighed i anvendelse af procedurer for radiokommunikation i forbindelse med nød-, il- og sikkerhedssituationer, hvad enten en hændelse er sket med eget skib eller med andre skibe, herunder procedurer for afmelding af utilsigtede nødalarmer.

6. Test af GMDSS radioudstyr.

D. Træningen kan registreres i f.eks. GMDSS radiodagbogen, en ISM checkliste eller i en elektronisk logbog, således at træningen senere kan dokumenteres. Det anbefales endvidere i forbindelse med registreringen, at kontrollere førelse af radiodagbogen.

En engelsk oversættelse af vejledningen kan findes i Regeldatabasen på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Søfartsstyrelsen, den 16. maj 2007

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →