Overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten

Bilag

Overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten

Bilag 1

Protokollat om arbejdsstandsninger og bilæggelse af uenighed

Bilag 1

Protokollat om arbejdsstandsninger og bilæggelse af uenighed

Parterne er i tilknytning til ovennævnte overenskomst enige om følgende

1. Der kan ikke iværksættes arbejdsstandsninger så længe overenskomsten er gældende.

2. Enhver uenighed om overenskomstens forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Hvis en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde mellem parterne, der afholdes snarest muligt og senest 14 dage efter indkaldelse herom.

Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne, inden en frist af 14 dage, henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret.

Denne voldgiftsret består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Praktiserende Lægers Organisation, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Parternes udpegning af voldgiftsmænd skal ske senest inden 14 dage efter modtagelse af voldgiftsbegæringen, medmindre andet aftales. Valg af opmand skal ske senest inden 14 dage efter udpegning af voldgiftsmændene. Hvis der ikke kan opnås enighed om valget af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.

I sager om overenskomststridig arbejdsstandsning afholdes mæglingsmøde senest 1 dag efter indkaldelse herom.

3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i pkt. 4.

4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb kan enhver af parterne - organisationen kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutningen herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet brev med mindst 1 måneds varsel. Dette brev skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1. i en måned. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 15. maj 2007

Praktiserende Lægers Organisation

Henrik Dibbern

Finansministeriet

P.M.V

E.B

Frank Nielsen

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter fængsels- og arresthuslæger, der ansættes under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a) staten, folkeskolen og folkekirken,

b) (amts)kommunerne,

c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3 . Pensionerede og personer over 70 år kan undtagelsesvis ansættes på overenskomstens vilkår i vikariater, hvis

a) varigheden af vikariatet forventes at være mindre end 3 måneder eller

b) det ved opslag eller på anden måde har vist sig, at det ikke er muligt at fremskaffe andre vikarer.

Bilag 2

Bilag 2

Justitsministeriet

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Notat om fængsels- og arresthuslægers arbejdsopgaver

1. Arbejdsområde

Fængsels- og arresthuslægen varetager det almindelige lægetilsyn med de indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse og udfører enhver lægelig behandling af disse, som lægen er i stand til. Lægen kan i fornødent omfang henvise til og tilkalde speciallægehjælp og iværksætte laboratorieundersøgelser.

Fængsels- og arresthuslægen udfærdiger erklæringer og attester vedrørende de sanitære forhold i institutionen samt de erklæringer vedrørende de indsatte, som institutionslederen anmoder om, til brug for gennemførelse af de opgaver, der påhviler Kriminalforsorgen under de indsattes aktuelle ophold i institutionen eller i forbindelse med deres løsladelse m.v.

Endvidere varetager lægen visse administrative opgaver, herunder afgiver udtalelse i klagesager, deltager i tværfagligt samarbejde, møder m.v.

Institutionen stiller de fornødne lokaler, instrumenter, personale og andre faciliteter til rådighed for lægen.

2. Undersøgelse og behandling

Ifølge Justitsministeriet s bekendtgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf skal de indsatte undergives lægeundersøgelse, vaccination og andre forebyggende foranstaltninger, som af sundhedsmæssige hensyn findes påkrævet. Endvidere skal de indsatte under sygdom behandles af institutionens læge. De indsatte skal - bortset fra ved ganske kortvarige indsættelser - snarest muligt efter indsættelsen have tilbud om en samtale med institutionens læge eller sygeplejerske. Sygeplejersken skal vurdere, om der bør tilbydes den indsatte en konsultation hos institutionens læge, såfremt den indsatte ikke selv anmoder herom. Lægen varetager den helbredsmæssige betjening af de indsatte omfattende sygdomsforebyggelse, diagnostik og behandling i overensstemmelse med de normer, der er gældende for almen praksis.

3. Særlige fængselsmæssige opgaver

Justitsministeriet har fastsat forskellige bestemmelser om, at en læge i visse nærmere angivne tilfælde skal tilkaldes til særlige fængselsmæssige opgaver vedrørende de indsatte. Af sådanne specielle opgaver, der normalt skal varetages af fængsels- og arresthuslægen, kan således nævnes

a) Undersøgelse af indsattes legeme, herunder recto/vaginalundersøgelser. Sådanne undersøgelser sker udelukkende med den indsattes accept efter lægens information om formålet med undersøgelsen.

b) Lægetilsyn efter magtanvendelse og brug af håndjern, såfremt der er konkret mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen, eller i tilfælde hvor den indsatte selv begærer lægehjælp.

c) Tilsvarende, som under punkt 3b, gælder efter anbringelse i sikringscelle uden fiksering. Såfremt anbringelsen varer mere end et døgn, vil lægen blive orienteret dagligt, således at han bl.a. ud fra sit kendskab til patienten kan vurdere, om lægetilsyn er nødvendigt.

En indsat må kun anbringes i sikringscelle med fiksering, hvis det er absolut påkrævet, fordi han er til fare for sig selv eller andre eller for at betvinge voldsom modstand. I disse tilfælde er der nærliggende risiko for, at den indsatte, enten på grund af psykisk sygdom eller tilskadekomst i forbindelse med anbringelsen, befinder sig i en tilstand, hvor der er behov for lægehjælp. Lægen skal komme tilstede så hurtigt, som det kan lade sig gøre, medmindre lægen har sikret sig, at lægeligt tilsyn er åbenbart unødvendigt.

Hvis fiksering helt undtagelsesvis varer udover et døgn, er der så stor sandsynlighed for, at den indsatte lider af en psykisk sygdom, at lægen bør tilse den pågældende, medmindre han finder det åbenbart unødvendigt.

Herudover skal følgende opgaver vedrørende de indsatte varetages af lægen

d) Forebyggelse af selvmord og selvbeskadigelse.

e) Udarbejdelse af erklæringer i disciplinærsager.

f) Udtalelser i sager om førtidspension og om arbejdsskader.

g) Udtalelser eller erklæringer til brug i fx. benådnings- og udgangssager.

4. Medicin

Fængsels- og arresthuslægen skal føre kontrol med medicinbeholdningen i overensstemmelse med gældende forskrifter vedrørende indkøb, rekvirering og opbevaring af lægemidler, herunder vejledning for indretning af medicinskabe.

Lægen indberetter eventuelle uregelmæssigheder til institutionens ledelse samt til embedslægen.

Lægen forpligter sig til ved ordination af medicin og behandlinger at bestræbe sig på at undgå unødvendige udgifter for institutionen.

5. Behandling m.v. af personalet

Der påhviler som udgangspunkt ikke lægen nogen behandlingspligt m.v. i forhold til personalet.

Lægen kan dog behandle ved ulykkestilfælde og akut opstået sygdom, som måtte indtræffe på arbejdspladsen, medens lægen er til stede.

6. Instruktion af personalet

Lægen forestår instruktion af det øvrige personale, dels de ansatte sygeplejersker, dels det øvrige personale, i det omfang disse beskæftiger sig med sundhedsmæssige forhold, herunder feks. medicinudlevering efter de herom gældende regler. Der vil i den forbindelse kunne afkræves lægen erklæringer i sager, hvor der foreligger klager over det pågældende personales embedsførelse.

7. Etiske spørgsmål

Lægen skal i sin behandling stedse handle i overensstemmelse med læge-loven og de hertil knyttede administrative forskrifter og bestemmelser samt internationale konventioner.

Specielt spørgsmålet om lægens medvirken ved visse tvangsmæssige foranstaltninger har været genstand for overvejelser i relation til den såkaldte »Tokyo-deklaration« og lægeetiske principper.

Det er institutionens leder, der træffer beslutning om anvendelse af tvangsmæssige foranstaltninger (isolation, magtanvendelse, sikringscelle og håndjern m.v.).

Institutionens leder har ansvaret for hele forløbet/gennemførelsen af sikringscelleanbringelsen, anvendelsen af magt eller håndjern, herunder ophøret heraf.

Lægetilsyn i sådanne situationer kan aldrig legitimere anvendelse af de pågældende sikringsmidler, og de indsatte må ikke bibringes det indtryk, at lægen har indflydelse på iværksættelse eller ophør af disse foranstaltninger.

§ 2. Ansættelse

Som fængsels- eller arresthuslæge ansættes læger, der har tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge eller har en speciallægeuddannelse, som er hensigtsmæssig i forhold til arbejdet som fængsels- eller arresthuslæge.

Stk. 2. Vikariater for indtil 3 måneder kan besættes uden opslag. Vikariater med forventet varighed ud over 3 måneder opslås. Ved ansættelse i vikariat af mere end 1 måneds varighed skal Praktiserende Lægers Organisation orienteres.

Stk. 3. En stilling skal opslås med et bestemt timetal. Såfremt der ikke måtte være tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere, kan stillingen deles og opslås med færre timer pr. stilling.

§ 3. Arbejdstid

Fængselslæger ansættes mellem 3 og 15 timer ugentligt. Arresthuslæger ansættes mellem 2 og 8 timer ugentligt. Der kan på institutionen godt være flere stillinger på mellem hhv. 3-15 og 2-8 timer.

Arbejdstiden placeres mandag til fredag i tidsrummet 08-16. Arbejdstiden kan i op til 2 dage om ugen (mandag til fredag) placeres i tidsrummet 09-17.

Stk. 2. Det aftales mellem institutionen og fængsels- hhv. arresthuslægen, hvorledes arbejdstiden fordeles mellem fremmøde på tjenestestedet/andet sted og rådighed til telefonkonsultationer og tilkald. Kan der ikke opnås enighed mellem institutionen og lægen om denne fordeling, skal mindst halvdelen af arbejdstiden præsteres på tjenestestedet.

Ved fremmøde på tjenestestedet regnes arbejdstid fra ankomst til fængslet eller arresthuset.

Stk. 3. For telefonkonsultationer og tilkald, som ligger udover den aftalte ugentlige arbejdstid honoreres fængsels- hhv. arresthuslægen i henhold til regning.

§ 4. Løn

Timelønnen i stk. 2 og 3 gælder for alle fængsels- og arresthuslæger uanset beskæftigelsesgrad.

Stk. 2. For timer til og med 7 timer om ugen udgør timelønnen kr. 536,18 (1.10.1997-niveau).

Stk. 3. For timer fra og med 8 timer og til og med 15 timer om ugen udgør timelønnen kr. 402,14 (1.10.1997-niveau).

§ 5. Procentregulering

Løn i henhold til § 4 reguleres med de generelle stigninger, der aftales ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

§ 6. Befordringsgodtgørelse

Der ydes befordringsgodtgørelse for kørsel mellem lægens hovedarbejdssted og pågældendes tjenestested som fængsels-/arresthuslæge efter de regler, der gælder for tjenestemænd.

Stk. 2. Hvis afstanden mellem lægens hjem og pågældendes tjenestested som fængsels- hhv. arresthuslæge er kortere end den i stk. 1 nævnte afstand, ydes dog kun befordringsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og tjenestested.

§ 7. Ferie

De ansatte optjener feriegodtgørelse i henhold til ferieloven, medmindre andet følger af stk. 2. Der optjenes særlige feriefridage i henhold til ferieaftalens bestemmelser herom, for tiden ferieaftalens § 1, stk.. 4.

Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens bestemmelse herom, for tiden lovens 23,

Stk. 3. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. og beregnes på samme måde, som for ansatte omfattet af ferieaftalen.

§ 8. Løn under sygdom

Fængsels- og arresthuslæger kan maksimalt oppebære løn under sygdom i sammenlagt 3 måneder i løbet af 12 på hinanden følgende måneder. Ved fravær på grund af sygdom herudover bortfalder lønnen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1. gælder ikke for læger, der oppebærer sædvanlig løn under sygdom efter funktionærlovens regler herom.

§ 9. Graviditet, barsel og adoption mv.

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage, jf. Finansministeriets cirkulære af 15. september 2005 (Perst. nr. 048-05).

De ansatte er endvidere omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. juli 2002 (Perst. nr. 014-02).

§ 10. Tjenestefrihed

Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 11. Opsigelse

Funktionærlovens regler om opsigelse finder anvendelse.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Der sendes samtidig underretning til organisationen herom.

Stk. 3. Skønner organisationen, at en afskedigelse ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 12. Kurser

En fængsels- eller arresthuslæge har ret til tjenestefrihed med løn i indtil 12 hverdage inden for 2 på hinanden følgende regnskabsår i anledning af deltagelse i efteruddannelseskurser, hvortil Efteruddannelsesfonden yder tilskud i henhold til landsoverenskomsten om almen lægegerning.

Stk. 2. Der tilkommer ikke herudover fængsels- eller arresthuslæger tilskud, herunder til rejseudgifter, til deltagelse i de under stk. 1 nævnte kurser.

Stk. 3. Ved fængsels- og arresthuslægers deltagelse i møder og kurser, hvor lægens deltagelse er godkendt af ansættelsesmyndigheden, har lægen ret til tjenestefrihed med løn samt betaling for eventuelt deltagergebyr, transport og opholdsudgifter. Herudover honoreres lægen for samtlige kursustimer med sædvanlig timeløn. Hvis kurset eller mødet afholdes på dage, hvor der er planlagt tjeneste for lægen, skal disse timer præsteres på et andet tidspunkt efter aftale med institutionen.

§ 13. Tavshedspligt

Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur eller lovgivningen er påkrævet eller bliver foreskrevet af den foresatte. Tavshedspligten ophører ikke ved fratræden.

§ 14. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten med tilhørende protokollater har virkning fra 1. april 2006 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2009.

København, den 15. maj 2007

Praktiserende Lægers Organisation

Henrik Dibbern

Finansministeriet

P.M.V

E.B

Frank Nielsen

Cirkulære om overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Praktiserende Lægers Organisation har den 15. maj 2007 indgået vedlagte overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten, der træder i stedet for overenskomsten af 2. maj 1994.

Vedrørende opslag af stillinger henvises til Personaleadministrativ Vejledning (PAV), for tiden kapitel 15.

Det henstilles til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til Praktiserende Lægers Organisation.

Det henstilles til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som er blevet raske, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det.

I tilfælde hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, beregnes fradraget pr. fraværstime på grundlag af vedkommendes timeløn som anført i overenskomstens § 4.

I tilknytning til overenskomsten er der indgået protokollat om arbejdsstandsninger og bilæggelse af uenighed (bilag 1).

Som bilag 2 er optaget Direktoratet for Kriminalforsorgens notat om fængsels- og arresthuslægers arbejdsopgaver.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2. Ansættelse

De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under pkt. 1 og 2 nedenfor

1) Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Perst.nr. 029-02)

2) Ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten, for tiden Fmst.cirk. 22/8 2002 (Perst.nr. 036-02)

Til § 3. Arbejdstid

Hvis Direktoratet for Kriminalforsorgen ønsker at ansætte en fængsels- eller arresthuslæge med større timetal end anført i § 3, kan der optages forhandling mellem overenskomstens parter om aflønningen.

Til § 4. Løn

Den angivne timeløn gælder for det nævnte timeinterval. En læge, der f.eks. er ansat til 10 timer om ugen, vil få kr. 536,18 (1.10.1997-niveau) for timerne 1-7, hvorefter lægen vil få kr. 402,14 (1.10.1997-niveau) for timerne 8-10.

Til § 7. Ferie

Bestemmelsen i stk . 1 gælder for læger, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, jf. ferielovens regler herom, for tiden lovens § 23, stk.. 1. Der optjenes feriegodtgørelse.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder for læger, der har ret til fuld løn under sygdom, jf. ferielovens regler herom, for tiden lovens § 23, stk. 1. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler i funktionærlovens regler om ret til løn under sygdom.

Til § 8. Sygdom

Efter bortfald af løn under sygdom efter bestemmelsen, kan lægen søge sygedagpenge efter de gældende regler herom.

Til § 10. Tjenestefrihed

Der henvises til de til enhver tid gældende regler på ministerområdet.

Til § 11. Opsigelse

Underretningen til organisationen kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.

Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2006. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 26. maj 1994 om overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten (APD.nr. 67/94).

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 16. maj 2007

Frank Nielsen

Overenskomst for fængsels- og arresthuslæger i staten