Skrivelse om udstedelse af bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen

Bilag 1

Gengivelse af det under 7) omtalte notat*

Testresultaters anvendelse og fortrolighed

Det følger af det vedtagne lovforslag nr. L 101 – Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv.), at testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, er fortrolige.

At oplysninger om testresultater er fortrolige indebærer, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne, og at uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysninger om testresultater kan straffes i medfør af straffelovens regler om tavshedspligt.

At testresultaterne er fortrolige oplysninger indebærer tillige, at journalister eller andre ikke vil kunne få aktindsigt i testresultater i medfør af offentlighedslovens bestemmelser herom, ligesom kommunen eller fx skolen ikke ud fra meroffentlighedsprincippet efter eget skøn kan give adgang til aktindsigt. Oplysningernes fortrolighed indebærer således et direkte forbud mod, at skoler eller kommuner offentliggør testresultater fx ud fra et ønske om at vise egne gode resultater.

Det er efter Undervisningsministeriets udbudsmateriale vedr. »Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen« jf. kravspecifikationens afsnit 6.6 - planen, at resultater om test vil blive afrapporteret til skoler, kommuner og Undervisningsministeriet opgjort på forskellige niveauer afhængig af opgavevaretagelsen, jf. nedenstående oversigt.

Afrapporteringsmulighederne i henhold til kravspecifikationen

Afrapportering til

Indhold i rapporten

Bemærkninger

Lærere

Profilbeskrivelse og testrapport for hver elev og klassen.

Elever og forældre vil få oplyst testresultater vedr. eleven og ikke for klassens øvrige elever.

Skolelederen

Klassens gennemsnitsprofiler i de enkelte test.

Skolens samlede profil for de gennemførte test (fag/klassetrin).

Antal elever, der har deltaget i testene i hver klasse og i alt på skolen.

Liste over de enkelte elevers resultat i hver klasse.

Skolelederen vil som pædagogisk og administrativ ansvarlig for skolen kunne få adgang til alle oplysninger om testresultater på alle niveauer.

Skolebestyrelsen vil som led i tilsynsbeføjelserne med skolens virksomhed kunne få oplysninger på skole og klasseniveau, men ikke på individniveau.

Kommunalbestyrelsen

(forvaltningen)

Skolernes gennemsnitsprofiler for hver test (fag/klassetrin).

Antal elever, der har deltaget i hver test på hver skole og i alt i kommunen.

Kommunens samlede profil for hver test (fag/klassetrin).

Kommunalbestyrelsen vil som øverste ansvarlig for kommunens skolevæsen principielt kunne få alle testresultater.

Undervisningsministeriet

Kommunernes gennemsnitsprofiler på fag/klassetrin.

Antal elever, der har deltaget i hver test i hver kommune og i alt på landsplan.

Samlet landsprofil for hver test (fag/klassetrin).

Fordeling af resultater på køn og alder.

Udtræk af alle data vil være tilgængelige for Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet vil efter anmodning kunne give forskere adgang til testresultater i forbindelse med gennemførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser. I den forbindelse vil de pågældende blive pålagt tavshedspligt, og der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet retningslinjer for behandling af data.

Forholdet til det fremsatte lovforslag nr. L 170 – Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) - og kvalitetsrapporten

Med L 170 er det bl.a. hensigten at tydeliggøre kommunalbestyrelsernes ansvar for undervisningens kvalitet. Kommunalbestyrelsen vil derfor få pligt til at tage stilling til en årlig rapport over status for kommunens skolevæsen med fokus på kvalitet og faglighed. Kommunalbestyrelsens bedømmelse af undervisningskvaliteten sker ud fra en helhedsvurdering, hvori kan indgå en lang række faktorer. Indikatorer på undervisningskvalitet er navnlig oplysninger om resultater (output), men også oplysninger om ressourcer, rammebetingelser og processer (input) kan være væsentlige indikatorer på undervisningskvalitet, når de vurderes i sammenhæng med, hvilke resultater der opnås.

I lovforslagets bemærkninger er der nævnt en række eksempler på indikatorer, der i almindelighed vil være relevante for kommunalbestyrelsens samlede vurdering, men de er ikke udtømmende. Én af de nævnte indikatorer er resultater af de nationale test, som indføres med det vedtagne lovforslag nr. L 101.

Med forslaget i L 170 om en national præstationsprofil og bemærkningen om, at testresultater er én af flere indikatorer, som kommunalbestyrelsen må inddrage i sin helhedsvurdering af skolernes faglige niveau, udstrækkes testenes betydning som pædagogisk redskab til også at omfatte det overordnede arbejde med kvaliteten af kommunens skolevæsen. Da de nationale test alene afholdes i udvalgte fag og på bestemte klassetrin og kun omfatter visse typer af trinmål, og da visse elever kan fritages for test, følger det, at oplysninger om testresultater langt fra kan stå alene, når man skal vurdere en skoles undervisningskvalitet.

L 170 bygger på en forudsætning om, at det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen drøfter kvalitetsrapporten og tager stilling til rapporten og opfølgningen herpå på åbne møder. Fortroligheden om testresultater i henhold til det vedtagne lovforslag nr. L 101 rejser spørgsmålet, på hvilken måde kommunalbestyrelsen kan inddrage oplysninger om testresultater for skoler og for kommunen som helhed i drøftelserne.

Afsnit i kvalitetsrapporten, der gennemgår oplysninger om sådanne resultater, må ikke offentliggøres sammen med resten af rapporten. Drøftelsen i kommunalbestyrelsen af sådanne afsnit skal foregå for lukkede døre.

På de åbne møder må man ikke offentliggøre de enkelte skolers testresultater eller oplyse, hvordan skolerne ligger resultatmæssigt i forhold til hinanden. Når konklusioner om det faglige niveau er truffet ved afvejning af de forskellige indikatorer, må offentliggørelse heraf ske i en form, så fortroligheden om testresultaterne opretholdes. Offentligheden vil f.eks. kunne gøres bekendt med, at visse navngivne skoler ud fra en helhedsvurdering af de forskellige indikatorer har dårlig kvalitet, men uden at de ud af kvalitetsrapporten eller udtalelser på åbne møder får kendskab til oplysninger om de pågældende skolers testresultater.

De samme forhold gør sig også gældende, når det samlede skolevæsen skal beskrives. Man vil således f.eks. kunne udtale, at det faglige niveau for kommunens skoler er tilfredsstillende set ud fra en samlet afvejning af de forskellige indikatorer. Kommunalbestyrelsen må imidlertid ikke udtale sig om, hvordan testresultaterne er for de enkelte skoler eller alle skoler i kommunen eller sammenlignet med landsresultaterne.

Det afgørende for, hvilke udtalelser der kan gives offentligt, er som nævnt, at det sker således, at testresultaterne ikke offentliggøres, herunder at der gives oplysninger om, hvordan skolerne resultatmæssigt ligger i forhold til hinanden. Testresultaterne må således ikke indgå i udtalelser, der kan skabe grundlag for rangordning.

* Notatet er fra marts 2006 og knytter sig til lovforslag nr. L 101 (Folketinget 2005-06) - Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv.) - og lovforslag nr. L 170 (Folketinget 2005-06) - Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen ).

§ 7, stk. 2, nr. 4, kan tjene som et eksempel. Opgørelse af skolefritidsordningernes ”dækningsgrad” er det eneste krav, som bekendtgørelsen stiller til kvalitetsrapportens beskrivelse af skolevæsenet i relation til skolefritidsordninger. Dækningsgraden kan være et naturligt afsæt for overvejelser om, hvordan skolefritidsordningernes virksomhed i øvrigt skal fremgå af rapporten, således at skolefritidsordningernes bidrag til det samlede billede af skolevæsenets kvalitet er dækkende beskrevet.

Bekendtgørelsen forudsætter altså, at der i den enkelte kommune træffes en række valg med henblik på at sikre, at kvalitetsrapporten bliver et brugbart redskab i kommunens kvalitetssikring og -udvikling. Kvalitetsrapporten er ikke et mål i sig selv, og d e nødvendige beslutninger om indhold og udformning af rapporten må træffes med udgangspunkt i bekendtgørelsens formål, jf. herved § 1.

Med hensyn til det lokale råderum henledes opmærksomheden desuden på bekendtgørelsens § 3. Det følger af stk. 3, at i det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Af stk. 4 fremgår, at hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, som bekendtgørelsen stiller krav om, bliver belyst, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. Også bekendtgørelsens anvendelse af ordene ”relevante oplysninger” i en række regler peger i retning af, at der er et betydeligt rum for, at der lokalt anlægges en friere bedømmelse af, hvordan man opfylder bekendtgørelsens krav.

4) Særligt om § 7, stk. 5, (eksempel)

Et eksempel på, at bekendtgørelsen på den ene side indeholder centralt fastsatte minimumskrav, der på den anden side har til formål at give anledning til kommunal refleksion, er reglen i § 7, stk. 5, hvorefter der i rapporten for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen skal indgå en redegørelse for bestemte forhold, f.eks. linjefagsdækning, og for, om disse forhold i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner.

Der er mange måder at opgøre linjefagsdækning m.v. på, og der er ikke krav om, at rapporten nødvendigvis skal indeholde detaljerede tal med henblik på, at der skal kunne foretages én-til-én-sammenligninger mellem kommunerne. Reglen skal forstås som et krav om, at der såvel af den enkelte skoleleder som på kommuneniveau reflekteres over niveauet og udviklingen for det pågældende forhold. Dette vil i praksis ikke kunne ske uden indsamling af et vist talmateriale, ligesom oplysningerne i videst muligt omfang lokalt skal opgøres på samme måde fra år til år, jf. § 11, stk. 2. For skoler med specialklasser vil det være naturligt, at der reflekteres særskilt over linjefagsdækningen af undervisningen i disse klasser i forhold til linjefagsdækningen af øvrig specialpædagogisk bistand, som skolen måtte forestå.

5) Sammenligning på tværs af kommuner

Ministeriet skal i lyset af de under 3) nævnte frihedsgrader henlede opmærksomheden på, at man ikke uden videre vil kunne sammenligne nøgletal og andre oplysninger på tværs af kommuner. Det behøver dog ikke betyde, at oplysninger fra forskellige kommuners kvalitetsrapporter ikke kan danne grundlag for tværgående drøftelser og debat om pædagogiske og organisatoriske forhold m.v. Dette må blot foregå med de forbehold, som datagrundlaget efter omstændighederne kan give anledning til.

Ministeriet er bekendt med, at KL, så snart bekendtgørelsen foreligger, udgiver en publikation, der indeholder anbefalinger om arbejdet med rapporterne i kommunerne.

6) Sammenligning inden for kommunen

Inden for den enkelte kommune er det kommunalbestyrelsens ansvar, at oplysningerne i videst muligt omfang bliver opgjort på en ensartet måde og derved bliver sammenlignelige. Det gælder såvel mellem de enkelte skoler som fra år til år.

Bekendtgørelsen indeholder i § 3, stk. 2, en regel om, at o plysninger vedrørende tidligere skoleår skal inddrages i kvalitetsrapporten, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Det er ministeriets opfattelse, at det meget ofte vil være netop ved sammenligninger fra år til år, at nøgletal om rammebetingelser og resultater - og sammenhængen herimellem - kan tjene som værdifulde indikatorer for kvaliteten i skolevæsenet.

Det fremgår derudover af § 11, stk. 2, at rapporten i videst muligt omfang skal udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde, ligesom der skal indgå en begrundelse herfor.

7) Særligt om testresultater

Resultater af nationale test er efter folkeskolelovens § 55 b fortrolige. Bekendtgørelsens krav om, at testresultater skal indgå i kvalitetsrapporten, skal forstås således, at resultaterne skal indgå i det grundlag, som kommunalbestyrelsen baserer sine vurderinger af kommunens skolevæsen på. Den enkelte kommunalbestyrelse bestemmer selv, om disse oplysninger skal fremgå af selve kvalitetsrapporten, eller om de skal forelægges kommunalbestyrelsen på anden vis. I det omfang oplysningerne fremgår af selve rapporten, skal de udelades ved offentliggørelsen af rapporten på internettet. Der henvises til bekendtgørelsens § 11, stk. 3, og § 12, stk. 3, 2. pkt.

Det er selvsagt op til kommunalbestyrelsen, hvilken vægt man vil lægge på testresultaterne i den sammenfattende vurdering af det faglige niveau, jf. § 5, stk. 1, samt i de særskilte vurderinger i § 5, stk. 2.

På Undervisningsministeriets hjemmeside kan ses et notat om ”Testresultaters anvendelse og fortrolighed”

[Se bilag]

8) Eventuelle yderligere midlertidige indholdskrav

Af bekendtgørelsens § 10 fremgår det, at undervisningsministeren ved særskilt bekendtgørelse kan fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter.

Den eventuelle anvendelse af sådanne særskilte bekendtgørelser må naturligvis ske med behørig hensyntagen til kommunerne. Ministeriet vil i givet fald sørge for, at arbejdet med bekendtgørelsen - herunder høring - tilrettelægges, så udstedelse kan ske, inden det (første) skoleår, der er omfattet af de midlertidige krav, begynder.

9) Evaluering

Det er Undervisningsministeriets hensigt, at der skal gennemføres en evaluering af, hvordan kvalitetsrapporterne virker som redskab i kommunernes kvalitetssikring og -udvikling, bl.a. med henblik på at afgøre, om bekendtgørelsen indeholder de rigtige minimumskrav, herunder om kravene er for få eller for mange. Evalueringen påregnes at ske på baggrund af de fire første kvalitetsrapporter, dvs. den, der omfatter indkøringsåret 2006-07, samt tre fuldt ud indfasede rapporter herudover (skoleårene 2007-08, 2008-09 og 2009-10).

Undervisningsministeriet, den 28. februar 2007

Kim Mørch Jacobsen

Skrivelse om udstedelse af bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen udstedes nu. Bekendtgørelsen - vedlagt - vil blive offentliggjort i Lovtidende den 2. marts 2007.

Undervisningsministeriet skal i den forbindelse oplyse

1) Ikrafttræden

Kommunalbestyrelsernes pligt til at udarbejde kvalitetsrapporter blev indført med lov nr. 572 af 9. juni 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen), der trådte i kraft den 1. august 2006.

I henhold til folkeskolelovens § 40 a, stk. 5, kan undervisningsministeren fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelsen af kvalitetsrapporter og - eventuelle - handlingsplaner. Med den nye bekendtgørelse udmøntes denne bemyndigelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007 på den måde, at den første kvalitetsrapport, der skal være vedtaget inden den 15. oktober 2007, skal omfatte det igangværende skoleår, jf. bekendtgørelsens § 3 og § 14.

2) Indkøringsår

Undervisningsministeriet er opmærksomt på, at man i kommunerne er godt i gang med overvejelserne om det nærmere indhold i kvalitetsrapporterne. Bekendtgørelsen indeholder alene minimumskrav til indhold og udformning af rapporterne, og disse krav indeholder betydelige frihedsgrader i forhold til den nærmere opgørelse og præsentation af de enkelte typer af pligtmæssige oplysninger. Det er ministeriets vurdering, at de foreløbige overvejelser i kommunerne uden større vanskeligheder vil kunne videreudvikles og resultere i en kvalitetsrapport, der ligger inden for bekendtgørelsens rammer.

Ministeriet er også opmærksomt på, at der vil være en indkøringsfase for kvalitetsrapporterne. Rapporten er et nyt redskab, hvor der naturligt vil være et behov for, at man prøver sig frem med hensyn til rapportens form og indhold samt ikke mindst de bagvedliggende procedurer i det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Ministeriet har derfor forståelse for, hvis kommunalbestyrelsen ikke med den første kvalitetsrapport anlægger helt det ambitionsniveau, som den måtte ønske med rapporterne på lidt længere sigt.

3) Ejerskab til kvalitetsrapporten - frihedsgrader

Kvalitetsrapporterne er den enkelte kommunalbestyrelses dokument, jf. herved bekendtgørelsens §§ 1-2.

Som nævnt ovenfor under 2) indeholder bekendtgørelsen betydelige frihedsgrader i forhold til den nærmere opgørelse og præsentation af de enkelte typer af pligtmæssige oplysninger. Bekendtgørelsen angiver alene den enkelte oplysningstype på et overordnet plan, og dette skal give anledning til, at man i den enkelte kommune reflekterer over, hvordan den pågældende oplysningstype nærmere skal opgøres, navnlig med henblik på, at den opleves som relevant i beskrivelsen af det kommunale skolevæsen. I den forbindelse vil det være naturligt, at man supplerer rapporten med andre oplysninger til brug for de kommunale beslutningstagere.