Legislator Case Law & Legislation
C20070914954 DK

Skrivelse om bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne og EU`s de minimis-forordning.\nTil Alle kommuner Alle jobcentre Alle Beskæftigelsesregioner Alle Driftsregioner

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2007 9149 Historic

Skrivelse om bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne og EU`s de minimis-forordning.

Til Alle kommuner

Alle jobcentre

Alle Beskæftigelsesregioner

Alle Driftsregioner

Tilskud til voksenlærlinge ydes inden for EU`s de minimis-støtte-ordning, hvilket bl.a. betyder, at der er loft over det beløb, der kan gives i støtte til den enkelte virksomhed samt begrænsninger i hvilke virksomhedstyper, der kan modtage tilskud.

Den 1. januar 2007 er der trådt en ny de minimis-forordning i kraft. I forhold til den tidligere forordning er der sket følgende ændringer, der er relevante for tilskud til voksenlærlinge

- Det maksimale støttebeløb er ændret fra 100.000 EUR til 200.000 EUR i alt i en periode på tre regnskabsår.

- Der vil nu også kunne gives støtte til voksenlærlinge i virksomheder, der forarbejder eller afsætter landbrugsprodukter. Støtten kan dog ikke gives til landbrugsvirksomheder, der – som første led (primærproduktion) - producerer landbrugsprodukter.

- Landbrugsvirksomheder, der som første led producerer landbrugsprodukter, og virksomheder inden for fiskeriindustrien vil fortsat kunne få støtte efter den særlige forordning om de minimis-støtte hertil (Kommissionens forordning 1860/2004 af 6.10.2004). Denne forordning indeholder dog betydelig lavere beløbsgrænser (henholdsvis 3.000 EUR og 30.000 EUR i alt i en periode på tre regnskabsår).

- Der vil nu også kunne gives støtte til voksenlærlinge i transportvirksomheder. Her er støtteloftet dog 100.000 EUR i alt i en periode på tre regnskabsår.

Til orientering vedlægges kapitel 3 om de minimis-støtte fra Konkurrencestyrelsens Statsstøttehåndbog, december 2006.

Den nye de minimis-forordning kan findes på

http://eur -lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2006/l_379/l_37920061228da00050010.pdf

Med venlig hilsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 9. januar 2007

Kim Svendsen Tune

Kontorchef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →