Vejledning til bekendtgørelse om måleteknisk kontrol for måling af masse Måleteknisk direktiv (MDIR 04.31-04, udg. 1)

Bilag 1

Bilag 1

Brev fra Kommissionen til WELMEC om overgangsregler

Dear Colleagues,

As indicated at the WELMEC Committee meeting, please find below my draft (of 18 May) concerning the transitional provisions of Art 23 of Dir 2004/22 MID. Your comments are welcome.

The 10 year transition period should not be interpreted as a "free for all" because this could lead to a large slice of market being taken by upgraded instruments that are not fully MID. This is a drag on competition and growth, affecting both producers and notified bodies. If interpreted in this way, the long transition period would retard growth, innovation and competition on the level playing field and therefore be at odds with the aims of the directive.

Updates during the transition period a remain the responsibility of the authorities, so it is among them that we should find a operational solution. In no way may notified bodies designated under MID be given this discretion as a 'heritage'.

Any update of pre-MID type approvals after 30.10.2006 is the sole responsibility of authorities and should be administrative in the sense that it should not lead to any technical updating or upgrading of the metrological performance of the instrument.

The leading principle of MID is that for the tasks mentioned in Article 2 point 1 MID measuring insturments may from 31 October 2006 only be placed on the market and/or put into service if they conform to the requirements of the directive. According to article 8 point 2 MID, Member States shall take all appropoiate measures to ensure that measuring insturments only be placed on the market and/or put into service if they conform to the requirements of the directive.

Bilag 2

Oversigt over hvad bekendtgørelsen dækker

Bilag 2

Oversigt over hvad bekendtgørelsen dækker

Artikel 23 MID concerns the the transition period during which instruments which satisfied national requirements valid before 30 oktober 2006 may be placed on the market and/or put into service for measurement tasks for which the Member State in the past prescribed legal metrological control. The transition is limited to the end of the validity of the ceritcate or, in the case of unlited duration, for a period of 10 years from .30 October 2006. As it concerns an exception to the general rule, the exception should be treated in a limited way. This implies that types cannot be adapted if such adaptations are not foreseen and covered by the existing type approval certificate.

Best regards,

Daniel Hanekuyk, DG Enterprise and Industry

Vejledning til bekendtgørelse om måleteknisk kontrol for måling af masse

Måleteknisk direktiv

(MDIR 04.31-04, udg. 1)

Denne vejledning vedrører bekendtgørelse nr. 1033 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol for måling af masse. Den er udstedt med hjemmel i § 11, stk. 1 og stk. 3-6, § 14, stk. 3 og stk. 4 samt § 16 i lov om erhvervsfremme. Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 1140 af 15. december 2003. Med den nye bekendtgørelse indføres fælles europæiske regler for nye automatiske vægte til erstatning for de hidtidige nationale regler. De nye fælleseuropæiske regler (Måleinstrumentdirektivet 2004/22/EF (MID)) er gengivet i sin helhed i bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006 og bekendtgørelsen om måleudstyr til måling af masse henviser derfor til bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006.

1. Bekendtgørelsen omfatter det måleudstyr, der anvendes til måling af masse, når målingen danne grundlag for en betaling.

NB.

– Bekendtgørelsen omfatter målere uanset konstruktionsprincip, men det skal bemærkes

- For en række kategorier af måleinstrumenter (ikke-automatiske vægte, masseflowmålere og lodder) henvises til bestemmelser i andre bekendtgørelser.

- For automatiske opsamlingsvægte klasse X (fx checkvejere) og klasse Y (fx automatiske prismærkningsvægte), automatiske gravimetriske påfyldningsinstrumenter (doservægte/sækkefyldningsvægte), automatiske summationsvægte (totaliserende beholdervægte (gennemløsvægte) og båndvægte) og automatiske jernbanevægte er der tale om EU-regler.

- For andre konstruktioner end de ovenfor nævnte er der tale om nationale danske regler.

– Eksempler på anvendelsesområder, som er dækket af denne bekendtgørelse

- Bestemmelse af massen ved kommercielle transaktioner

- Bestemmelse af massen ved beregning af afgift, told, skat, bonus, bøde, vederlag, godtgørelse eller betaling af lignende art

- Fastsættelse af prisen ud fra massen ved direkte salg til offentligheden og fremstilling af færdigpakninger

– Eksempler på anvendelser hvor bekendtgørelsen ikke gælder

- Vægte der udelukkende anvendes til intern vejning (fx dosering af forskellige komponenter i fabrikationsprocessen)

2. Bekendtgørelsen angår

– Udstyrsleverandører er i bekendtgørelsen fabrikanter, importører og forhandlere af måleudstyr

- Instrumentejere er i bekendtgørelsen virksomheder eller enkeltpersoner, som ejer eller har rådighed over måleudstyr, og som anvender måleudstyret til de formål, som er dækket af bekendtgørelsen.

- Forbrugere er i bekendtgørelsen virksomheder eller enkeltpersoner, som er den part i transaktionen, som ikke har rådighed over udstyret.

- Notificerede organer er i bekendtgørelsen 3.die parts organer, som er bemyndigede til at udføre de opgaver, der er beskrevet i rammebekendtgørelsen for det modul (B, D, D1, E, F, F1, G eller H1), som organets bemyndigelse omfatter. Notificerede organers arbejde udføres som rekvireret arbejde for fabrikanter. Notificerede organer kan arbejde for fabrikanter i alle lande – også i lande udenfor Europa.

- Bemyndigede laboratorier er i bekendtgørelsen laboratorier, som er bemyndigede til at foretage førstegangsverifikation af måleudstyr i henhold til overgangsbestemmelserne (se afsnit 3.1) eller de nationale regler (se afsnit 3.3), reverifikation af måleudstyr, som har været repareret samt periodisk reverifikation. Bemyndigede laboratoriers arbejde udføres som rekvireret arbejde for udstyrsleverandører eller instrumentejere.

3. Bestemmelser for nye målere

Bekendtgørelsen træder i kraft 30. oktober 2006. Den indfører måleinstrumentdirektivets (MID) krav i dansk lovgivning og erstatter de hidtil gældende regler (se afsnit 3.2). Efter 30. oktober 2006 kan automatiske opsamlingsvægte klasse X (fx checkvejere) og klasse Y (fx automatiske prismærkningsvægte), automatiske gravimetriske påfyldningsinstrumenter (doservægte), automatiske summationsvægte (totaliserende beholdervægte og båndvægte) og automatiske jernbanevægte, ikke længere godkendes efter de gamle regler. Alle nye godkendelser af sådanne automatiske vægte skal ske efter de nye regler. Men der er en overgangsperiode, hvor man stadig kan levere og i brug tage automatiske vægte, som er typegodkendt efter de hidtil gældende regler (se afsnit 3.1). For måleudstyr til måling af masse, der ikke falder ind under forannævnte kategorier, gælder de hidtidige nationale regler (se afsnit 3.3).

3.1 Nye automatiske vægte efter overgangsbestemmelser

Overgangsperioden løber fra den 30. oktober 2006, hvor bekendtgørelsen træder i kraft, og indtil den 30. oktober 2016. I denne periode eksisterer de to regelsæt ”side om side”, dvs.

– Hvis der er en gyldig dansk typegodkendelse for en vægt, kan der fortsat produceres, leveres og i brug tages automatiske vægte af pågældende type. Vægtene skal førstegangsverificeres efter de hidtil gældende regler.

– Hvis der er en gyldig EØF-typegodkendelse for en vægt, kan der fortsat produceres, leveres og i brug tages automatiske vægte af pågældende type. Vægtene skal førstegangsverificeres efter de hidtil gældende regler.

– Der kan ikke udstedes tillægsgodkendelser til de typegodkendelser, som er udstedt efter de hidtil gældende regler og gyldighedsperioden for dem kan ikke forlænges 1)

– Nye målere som ikke har en gyldig typegodkendelse efter de hidtil gældende regler, skal produceres, markedsføres og i brug tages efter de nye regler (se afsnit 3.2 hhv. 3.3).

3.2. Nye automatiske opsamlingsvægte klasse X (fx checkvejere) og klasse Y (fx automatiske prismærkningsvægte), automatiske gravimetriske påfyldningsinstrumenter (doservægte), automatiske summationsvægte (totaliserende beholdervægte og båndvægte) og automatiske jernbanevægte ( MID-regler )

MID-reglerne omfatter kun automatiske vægte af ovenanførte kategorier.

3.2.1 Udstyrsleverandørens pligter

Udstyrsleverandører skal overensstemmelseserklære og overensstemmelsesmærke (CE-mærkning + M-mærke) de automatiske vægte førend de må markedsføres og sælges. Dette indebærer at udstyrsleverandøren skal

3.2.1.1 Deklarere egenskaber for sine måleinstrumenter

– legale måledata (fx Max, Min, arbejdshastighed)

– nøjagtighedsklasse

– klimatisk miljø (temperaturområde, fugtighed, placering åbent eller lukket)

– mekanisk miljø

– elektromagnetisk miljø

– strømforsyning og påvirkende størrelser, som kan påvirke målerens nøjagtighed

– driftsbetingelser (fx specifikationer for produkter, som vægten kan anvendes til)

3.2.1.2 Producere sine automatiske vægte

3.2.1.3 Overenssstemmelsesvurdere sine automatiske vægte ved hjælp af et notificeret organ, idet udstyrsleverandøren kan vælge mellem følgende metoder

– Typeafprøvning (modul B) efterfulgt af anvendelse af kvalitetsstyring for produktion og slutkontrol (modul D)

– Typeafprøvning (modul B) efterfulgt af produktverifikation af hver enkelt vægt eller på statistisk grundlag (modul F)

– Enhedsverifikation (modul G)

– Anvendelse af fuldt kvalitetsstyringssystem for konstruktion, produktion og slutkontrol kombineret med en konstruktionsundersøgelse (modul H1)

– (for elektromekaniske vægte kan der ud over ovennævnte også vælges typeafprøvning (modul B) efterfulgt af anvendelse af kvalitetsstyring for slutkontrol (modul E))

– (for mekaniske vægte kan typeafprøvningen udelades hvorfor der ud over ovennævnte også kan vælges anvendelse af kvalitetsstyring for produktion og slutkontrol (modul D1) og produktverifikation (modul F1))

Der kan anvendes ét eller flere notificerede organer, fx ét til typeafprøvning (modul B) og et andet til moduler for produktionskontrol (modul D hhv. F).

3.2.1.4 Udstede skriftlig overensstemmelseserklæring (om at den automatiske vægt overholder samtlige relevante EU-direktiver) og påføre CE-mærkning

3.2.1.5 Markedsføre sine måleinstrumenter

3.2.2 Instrumentejerens pligter

Instrumentejeren skal købe og installere automatiske vægte, som er egnede til nøjagtig måling under de givne anvendelsesforhold og føre kontrol med vægtenes tilstand efter at de er taget i brug. Dette indebærer at instrumentejeren skal

3.2.2.1 vælge automatiske vægte af nøjagtighedsklasse som anført nedenstående og med udgangspunkt i de af udstyrsleverandøren deklarerede værdier (se punkt 3.2.1) skal vælge vægte, der er beregnet til de anvendelsesforhold som vægtene bliver udsat for

– Automatiske opsamlingsvægte i kategori X

Til kontrol af færdigpakkede produkter, herunder produkter, som er e-mærkede, skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse XIII eller bedre

Undtaget er vægte, der anvendes til kontrol af ikke e-mærkede færdigpakninger af produkter med lav enhedsværdi (som fx sand, grus, mørtel og affald bortset fra farligt affald) samt vægte, der anvendes til fastsættelse af transportgebyrer bortset fra post. Til disse anvendelser kan anvendes vægte af nøjagtighedsklasse XIV eller bedre

– Automatiske opsamlingsvægte i kategori Y

Der skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse Y(a) eller bedre

Undtaget er vægte, der anvendes til vejning af produkter med lav enhedsværdi (som fx sand, grus, mørtel og affald bortset fra farligt affald) samt vægte, der anvendes til fastsættelse af transportgebyrer bortset fra post. Til disse anvendelser kan anvendes vægte af nøjagtighedsklasse Y(b) eller bedre

– Automatiske gravimetriske påfyldningsinstrumenter

Der skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse X(1) eller bedre

Undtaget er vægte, der anvendes til vejning af produkter med lav enhedsværdi (som fx sand, grus, mørtel og affald bortset fra farligt affald) samt vægte, der anvendes til fastsættelse af transportgebyrer. Til disse anvendelser kan anvendes vægte af nøjagtighedsklasse X(2) eller bedre

– Diskontinuerlige summationsvægte

Der skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse 1 eller bedre

Undtaget er vægte, der anvendes til vejning af produkter med lav enhedsværdi (som fx sand, grus, mørtel og affald bortset fra farligt affald) samt vægte, der anvendes til fastsættelse af transportgebyrer. Til disse anvendelser kan anvendes vægte af nøjagtighedsklasse 2 eller bedre

– Kontinuerlige summationsvægte

Der skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse 1 eller bedre

Undtaget er vægte, der anvendes til vejning af produkter med lav enhedsværdi (som fx sand, grus, mørtel og affald bortset fra farligt affald) samt vægte, der anvendes til fastsættelse af transportgebyrer bortset fra post. Til disse anvendelser kan anvendes vægte af nøjagtighedsklasse 2 eller bedre

– Automatiske jernbanevægte

Der skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse 1 eller bedre

Undtaget er vægte, der anvendes til vejning af produkter med lav enhedsværdi (som fx sand, grus, mørtel og affald bortset fra farligt affald) samt vægte, der anvendes til fastsættelse af transportgebyrer. Til disse anvendelser kan anvendes vægte af nøjagtighedsklasse 2 eller bedre.

– Klimatisk miljø. Ved indkøb af vægtene er det vigtigt, at man beskriver det temperaturinterval, som vægten skal kunne fungere i. MID-direktivet arbejder med øvre og nedre temperaturer, som anført i tabellen nedenfor

Temperaturgrænser

Øvre tempe-raturgrænse

30 ˚C

40 ˚C

55 ˚C

70 ˚C

Nedre tempe

Raturgrænse

5 ˚C

-10 ˚C

-25 ˚C

-40˚C

Det afgørende for valget er de maksimum og minimumstemperaturer, som vægten skal fungere i. Indendørs temperatur opfattes således som temperaturer, der altid ligger inden for området + 5 °C til + 30 °C. Men hvis vægten er opstillet i uopvarmede lokaler vil omgivelsestemperaturen typisk kunne ligge udenfor dette område

Udendørs placering kan også give meget forskellige temperaturbetingelser for vægtene. Mulighed for solindfald skal fx tages i betragtning.

Det skal også specificeres, om det drejer sig om et miljø, hvori der kan forekommen kondens, fx is-udvejning på havne.

– Mekanisk miljø. For instrumenter, der anvendes under særlig mekanisk belastning, fx instrumenter indbyggede i køretøjer, skal fabrikanten specificere hvilke mekaniske påvirkninger som vægten kan tåle. Det skal tages i betragtning ved valg af automatiske vægte.

– Elektromagnetisk miljø. MID-direktivet opererer med 3 klasser: E1, E2 og E3.

Klasse E1 gælder for instrumenter, der anvendes i boliger, erhvervs- og lette industribygninger, som forsynes direkte fra det offentlige 230/400 V net.

Klasse E2 gælder for instrumenter, der anvendes på steder der som andre industribygninger er karakteriseret ved at være forsynet fra egen 10kV/400V transformator station.

Klasse E3 gælder instrumenter, der får strøm fra et køretøjs batteri

– Driftsbetingelser. Endvidere skal det specificeres hvilke driftsbetingelser, som vægten skal bruges til.

3.2.2.2 Have rutiner til at sikre, at vægten til stadighed overholder brugstolerancerne samt sørge for, at vægten reverificeres mindst hvert 4. år (se afsnit 4)

3.3 Nyt måleudstyr til måling af masse, som ikke falder ind under 3.1 eller 3.2

Nyt måleudstyr til måling af masse, som ikke har en gyldig typegodkendelse, og som ikke falder ikke ind under MID-direktivet, skal følge de hidtil gældende regler, dvs. at måleudstyret skal have en dansk typegodkendelse og efterfølgende førstegangsverificeres af et dansk bemyndiget laboratorium.

I brug taget måleudstyr skal reverificeres periodisk (se afsnit 4)

4. Bestemmelser for måleudstyr i brug

Bekendtgørelsen viderefører de hidtil gældende regler for måleudstyr i brug, dvs. at instrumentejeren er ansvarlig for, at måleudstyret aldrig overskrider brugstolerancerne og for at lade måleudstyret (periodisk) reverificere mindst hvert 4. år.

5. Mulighed for fortsat anvendelse af i brug værende måleudstyr

Måleudstyr, som lovligt er taget i brug før 30. oktober 2006, er fortsat lovlige at anvende, så længe det vedligeholdes i henhold til bestemmelserne for målere i brug (se afsnit 4) og opfylder de i bestemmelserne stillede krav.

Dette gælder uanset om måleudstyret

- er godkendt efter de gamle fælleseuropæiske regler,

- er godkendt efter de nationale regler, som vil være gældende indtil 30. oktober 2016 (hvis man regner overgangsperioden med) uanset hvilken standard/OIML rekommendation godkendelsen er sket efter.

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, den 24. oktober 2006

Jesper Høy

/P. Claudi Johansen

1) Det er muligt at lave administrative opdateringer af typegodkendelserne (fx ændring af navn på ansøger), men ikke tekniske opdateringer, se bilag 1.