Aftale mellem told- og skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om sager, som forvaltningen skal forelægge for Skatterådet

Bilag 1

1.1.

Skat

1.1.1.

Afskrivningslovens § 40 C - spørgsmål vedr. betalingsrettigheder

1.1.2.

Aktielønsordninger (undtagen § 7A ordninger)

1.1.3.

Fortolkningsproblemer i relation til CFC-beskatning, dvs. LL § 16 H, SEL § 32 og FBL § 12

1.1.4.

EBL § 8 - salg af dyre ejerlejligheder uden bopælspligt

1.1.5.

Anpartsprojekter vedrørende fast ejendom - f.eks. hotelejerlejlighedssager

1.1.6.

Kvalifikation af finansielle produkter

1.1.7.

LL § 8 S - fradrag for gaver til kulturdonationer

1.1.8.

Personalegoder - ulovbestemt, men eventuelt LL §§ 16, 30 og 31

1.1.9.

Personalegoder med ændret vederlagssammensætning

1.1.10.

Direktørgoder (begrebet direktør i relation til lovgivning herom) - ulovbestemt, men eventuelt LL §§ 16, 30 og 31

1.1.11.

Uafdækkede direktørpensionsordninger - ulovbestemt, men eventuelt LL § 7 O og PBL § 53 A og C

1.1.12.

Spørgsmål, der vedrører tonnageskatteloven

1.1.13.

Fortolkningsproblemer i relation til sambeskatningsreglerne

1.1.14.

Fortolkningsproblemer i relation til de særlige regler i ligningsloven om international beskatning, f.eks. LL 5 G

1.1.15.

Afgrænsning mellem indkomst i personligt tjenesteforhold/selskabsindkomst

1.2.

Moms

1.2.1.

Moms ved udlejning af ferieboliger

1.2.2.

Moms ved grænsehandelskoncepter

1.2.3.

Momsfritagelse for almennyttige foreninger efter momslovens § 13 stk. 1, nr. 4, nr. 20 og nr. 22

1.2.4.

EU-harmoniserede afgifter med en vis kompleksitet

1.3.

Punktafgifter

1.3.1.

Punktafgiftssager med nye produkter/afgiftsforhold, der ikke tidligere er taget stilling til

1.3.2.

Sager om godtgørelse af energiafgifter på områder, der ikke tidligere er taget stilling til

2.

Bilag 2

2.1.

Skat

2.1.1.

Befordringssager - LL § 9 B-C

2.1.2.

Sager om fri bil - LL § 16, stk. 3 og 4

2.1.3.

Sager om fri bolig - LL § 16, stk. 3 og 4

2.1.4.

Ejendomsværdiskattespørgsmål

2.1.5.

Forældrekøbslejligheder - værdiansættelse +/- 15% - 1982-cirkulæret

2.1.6.

Genanbringelsessager efter EBL § 6 A-C

2.1.7.

Avanceopgørelsessager efter EBL

2.1.8.

EBL § 8 - generelt

2.1.9.

Mælkekvotesager ved ejendomsafståelse (EBL § 5, stk. 3)

2.1.10.

Sager om næring ved køb og salg af fast ejendom

2.1.11.

Næring i relation til ejendomsavance

2.1.12.

Værdiansættelse af fast ejendom

2.1.13.

Beskatning i forbindelse med stiftelse af fonde

2.1.14.

Gaveafgiftssager

2.1.15.

Goodwill-sager, der vedrører beregning af goodwill-værdien

2.1.16.

Klassificering af investeringsforeninger

2.1.17.

Beregning af ombytningskurs ved selskabsretlige omstruktureringer

2.1.18.

Sager vedrørende repræsentation og reklame (LL § 8, stk. 1 og 4)

2.1.19.

Sager vedrørende pensionsbeskatningsloven

2.1.20.

Omdannelse af pensionskasser

2.1.21.

Godkendelse af engangsindskud på pensionsordninger (PBL § 19 og 23)

2.1.22.

Opgørelser efter SEL § 5 - § 5E

2.1.23.

Spørgsmål om juridiske personer er omfattet af SEL §§ 2 og 3

2.1.24.

Underskudsfremførelse iflg. LL § 15

2.1.25.

Sager om værdiansættelse og værdiskøn

3.

Bilag 3

3.1.

Skat

3.1.1.

Anpartsprojekter vedrørende fast ejendom - f.eks. hotelejerlejlighedssager

3.1.2.

Fortolkningsproblemer i relation til CFC-beskatning, dvs. LL § 16 H, SEL § 32 og FBL § 12.

3.1.3.

EBL § 8 - salg af dyre ejerlejligheder uden bopælspligt

3.1.4.

Sager om principskifte for opgørelse af igangværende arbejde

3.1.5.

Personalegoder - ulovbestemt, men LL §§ 16, 30 og 31

3.1.6.

Personalegoder med ændret vederlagssammensætning

3.1.7.

Direktørgoder (begrebet direktør i relation til lovgivning herom) - ulovbestemt, men eventuelt LL §§ 16, 30 og 31

3.1.8.

Uafdækkede direktørpensionsordninger - ulovbestemt, men eventuelt LL § 7 O og PBL § 53 A og C

3.1.9.

Fortolkningsproblemer i relation til sambeskatningsreglerne

3.1.10.

Fortolkningsproblemer i relation til de særlige regler i ligningsloven om international beskatning, f.eks. LL 5 G.

3.2.

Moms

3.2.1.

Moms ved udlejning af ferieboliger

3.2.2.

Moms ved grænsehandelskoncepter

3.2.3.

Momsfritagelse for almennyttige foreninger efter momslovens § 13 stk. 1 nr. 4, nr. 20 og nr. 22

3.2.4.

EU-harmoniserede afgifter med en vis kompleksitet

3.3.

Punktafgifter

3.3.1.

Punktafgiftssager med nye produkter/afgiftsforhold, der ikke tidligere er taget stilling til

3.2.2.

Sager om godtgørelse af energiafgifter på områder, der ikke tidligere er taget stilling til

4.

Bilag 4

4.1.

Skat

4.1.1.

Befordringssager - LL § 9 B-C

4.1.2.

Sager om fri bil - LL § 16, stk. 3 og 4

4.1.3.

Sager om fri bolig - LL § 16, stk. 3 og 4

4.1.4.

Sager om fortolkning af dødsbobeskatningsloven

4.1.5.

EBL § 8 generelt

4.1.6.

Ejendomsværdiskattespørgsmål

4.1.7.

Næring i relation til ejendomsavance

4.1.8.

Forældrekøbslejligheder - værdiansættelse +/- 15% - 1982-cirkulæret

4.1.9.

Genanbringelsessager efter EBL § 6 A-C

4.1.10

Avanceopgørelsessager efter EBL

4.1.11.

Værdiansættelse af fast ejendom

4.1.12.

Mælkekvotesager ved ejendomsafståelse (EBL § 5, stk. 3)

4.1.13.

Spørgsmål om fristreglerne i skatteforvaltningsloven

4.1.14.

Gaveafgiftssager

4.1.15.

Sager vedrørende pensionsbeskatningsloven

4.1.16.

Sager vedrørende repræsentation og reklame (LL § 8, stk. 1 og 4)

4.1.17.

Skattepligtssager - KSL §§ 1 og 2

Aftale mellem told- og skatteforvaltningens direktør og formanden forSkatterådet om sager, som forvaltningen skal forelægge for Skatterådet

Aftalen mellem Told- og Skattedirektøren og formanden for Skatterådet om sager, som forvaltningen skal forelægge for Skatterådet er revideret. Den nye aftale har virkning fra 30. januar 2007.

Skatterådet er oprettet i medfør af skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28/8 2006. I henhold til forarbejderne til loven skal formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen aftale retningslinier for hvilke sager, der skal forelægges rådet[1].

Denne aftale indeholder sådanne retningslinier for dels forvaltningens udvælgelse af anmodninger om bindende svar, som er af principiel karakter efter lovens kriterier i § 21, stk. 4, dels forvaltningens mulighed for i øvrigt at forelægge sager for rådet til afgørelse efter § 2, stk. 2. Der er tale om en rammeaftale, som løbende vil blive opdateret på baggrund af samarbejdet mellem rådet og told- og skatteforvaltningen.

I medfør af § 2, stk. 2 og § 21, stk. 4 i skatteforvaltningsloven aftales følgende

[1] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 2, stk. 2 og § 21, stk. 4.

Det er told- og skatteforvaltningen, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om

Told- og skatteforvaltningen drøfter i tvivlstilfælde spørgsmålet med formanden for Skatterådet.

Anmodninger om bindende svar som indeholder spørgsmål af principiel karakter, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, men som også indeholder andre spørgsmål, der falder udenfor denne bestemmelse, skal i sin helhed forelægges for rådet.

2.1 Svar, som vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. § 21, stk. 4, nr. 1

Der er tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om. En sag om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et større antal skattepligtige end en sag om en punktafgift, der kun betales af et mindre antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til afgørelse[2].

Endvidere skal der foreligge et vist element af fortolkningstvivl[3].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om

En sag, der vil være egnet til at danne praksis for behandlingen af andre skattepligtige med lignende forhold, skal forelægges for rådet.

Sager, der vil påvirke en eksisterende praksis, skal forelægges for rådet.

Sager, der i sit indhold supplerer den juridiske teori eller giver vejledning på et juridisk tvivlsomt område, forelægger told- og skatteforvaltningen for rådet.

2.2. Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. § 21, stk. 4, nr. 2

Der er her tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om[4].

Endvidere skal der foreligge et vist element af fortolkningstvivl[5].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om

Vedrører svaret så store beløb, at det kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller det europæiske fællesskab, skal sagen forelægges for rådet til afgørelse.

Det vil typisk være relevant at forelægge sager for Skatterådet, hvis sagen vedrører et betydeligt skattemæssigt provenu og sagen i øvrigt har en principiel karakter eller der i øvrigt er særlige grunde, der taler for en behandling i rådet. Det gælder således også for den gruppe af særligt store selskaber og finansielle selskaber, hvor ligningen foretages af enheden for store selskaber.

Hvorvidt en sag skal forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år i det omfang et svar er tillagt fremtidig virkning. Endvidere skal der foreligge et vist element af fortolkningstvivl.

2.3. Fortolkning af ny lovgivning, jf. § 21, stk. 4, nr. 3

Skatterådet skal i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af told- og skatteforvaltningen[6].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige om

Sager vedrørende ny lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger eller giver anledning til fortolkningstvivl, skal forelægges for rådet.

Sager, der vedrører ny lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete sag klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder uden- eller indenfor en bestemmelse.

Ny lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for rådet, medmindre den konkrete sag indeholder tvivlsspørgsmål.

At Skatterådet ved ny lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode skal medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af told- og skatteforvaltningen. Det vil typisk være relevant umiddelbart efter vedtagelsen af loven fx i forbindelse med den første ligningsperiode. Rådet og told- og skatteforvaltningen aftaler løbende om, der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af forvaltningen.

Forvaltningen vil herudover drøfte ny lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver at have en særlig interesse i at følge nærmere.

2.4. EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde, jf. § 21, stk. 4, nr. 4

Sager, der vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Et spørgsmål om mulig uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret skal forelægges rådet til afgørelse. Det kan være nationale regler eller praksis, der umiddelbart er i konflikt med EU-retten.

Såfremt uoverensstemmelsen mellem EU-ret og national ret er åbenbar, og der i øvrigt ikke foreligger særlige grunde, som beskrevet i denne aftale, der taler for en forelæggelse for Skatterådet, kan told- og skatteforvaltningen dog træffe afgørelse uden forelæggelse for rådet.

Sager, hvor rådet i tidligere sager har truffet afgørelse om spørgsmålet, eller hvor der i forbindelse med ny lovgivning direkte er taget stilling til det EU-retlige kan forvaltningen træffe afgørelse i sagen.

Sager, hvor der verserer tilsvarende sager for domstolene eller EF-domstolen om samme problemstilling, skal ikke forelægges for rådet.

Øvrige fortolkningsproblemer vedrørende EU-retten, som sager om bindende svar giver anledning til, og som er af væsentlig rækkevidde, skal forelægges for rådet.

Finder told- og skatteforvaltningen, at et fortolkningsproblem kan løses ved en fællesskabskonformfortolkning eller i øvrigt er uden væsentlig rækkevidde, skal sagen ikke forelægges rådet.

2.5. Sager af større offentlig interesse, jf. § 21, stk. 4, nr. 5

Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller at der tidligere har været offentlig debat om det emne, som sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet[7].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Sager, som har været omtalt i medierne eller sager, som på anden vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges for rådet.

Kontroversielle sager af politisk interesse, skal forelægges rådet, fx sager, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning og som i øvrigt er af væsentlig rækkevidde.

[2] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[3] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[4] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[5] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[6] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[7] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan udover de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering forelægge alle andre sager for rådet, som told- og skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre efter § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor told- og skatteforvaltningen er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider[8].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Såfremt der allerede verserer en retssag eller en sag ved Landsskatteretten om det pågældende spørgsmål, skal sagen ikke forelægges for rådet.

Sager og anmodninger om bindende svar (udover bindende svar omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4), der indeholder spørgsmål, som told- og skatteforvaltningen ønsker at forelægge for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, men som også indeholder andre spørgsmål, skal forelægges for rådet i sin helhed.

3.1. Andre principielle sager

Ikke alle sager af principiel karakter skal forelægges for rådet, medmindre der er tale om bindende svar, jf. ovenfor kapitel 2[9].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

For så vidt angår andre principielle sager end sager om bindende svar, som vedrører principielle spørgsmål, finder samme retningslinier, som beskrevet ovenfor under kapitel 3 om udvælgelse af sager, tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltningen skal herudover anse en forelæggelse for hensigtsmæssig.

3.1.1 Forelæggelse er hensigtsmæssigt i øvrigt

3 Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

En sag vil i øvrigt kunne forelægges for Skatterådet, hvis told- og skatteforvaltningen ud fra en konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som rådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er ønskelig.

Der kan være sager, som indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, og som derfor kan være hensigtsmæssigt at forelægge for rådet.

Sager, hvor told- og skatteforvaltningen vurderer, at det kan være en fordel, at de behandles i et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre til færre klagesager, kan forelægges for rådet.

Det kan desuden være relevant at forelægge sager, hvor en drøftelse af sagen i Skatterådet må antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af den særlige sammensætning som rådet har.

Det kan i tvivlstilfælde, om hvorvidt en sag skal forelægges for Skatterådet, tillægges betydning, om borgeren eller virksomheden har udtrykt ønske om en behandling i rådet. Det kan fx være tilfælde, hvor borgeren eller virksomheden tillægger det særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden tilknytning til forvaltningen.

Sager, hvor forvaltningen i øvrigt anser det for hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet, kan forelægges for rådet.

I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

3.1.2 Syn og skøn

Efter skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3 kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag, der er forelagt rådet til afgørelse.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om;

Told- og skatteforvaltningen vil tillægge det betydning, hvis borgeren eller virksomheden fremsat ønske om, at der udmeldes syn og skøn i sagen, og skatteforvaltningen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt dels at forelægge sagen for rådet, dels at indhente syn og skøn.

Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen om, at Skatterådet kan udmelde syn og skøn, at bestemmelsen kun skal anvendes rent undtagelsesvist[10]. Forelæggelse af sager for rådet med henblik på syn og skøn vil derfor alene udgøre et fåtal af sager.

I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

3.1.3 Hensyn, der taler imod en forelæggelse

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Det skal tillægges betydning, hvis en borger eller virksomhed har tilkendegivet, at der ikke ønskes en forelæggelse for rådet.

Hensynet til en hurtig afgørelse af den konkrete sag, kan desuden tale imod en forelæggelse for Skatterådet, såfremt sagsbehandlingstiden må forventes øget væsentligt ved forelæggelsen.

Det kan af andre grunde forekomme uhensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen en eventuel forelæggelse med formanden for rådet.

3.2 Sager, som ikke er principielle

For så vidt angår andre sager, som ikke er principielle herunder ikke-principielle bindende svar, er formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen enige om

Sager, som ikke er af principiel karakter skal som udgangspunkt afgøres af told- og skatteforvaltningen. Forelæggelse af sådanne sager for Skatterådet vil således kun ske undtagelsesvist.

Kriterierne, som er nævnt under afsnit 3.1, finder tilsvarende anvendelse for udvælgelsen af bindende svar og andre sager, som ikke er af principiel karakter.

Sager, som ikke er principielle, men involverer en del skattepligtige, dvs. sager, hvor afgørelsen får direkte virkning for en del skattepligtige fx store sagskomplekser, kan forelægges rådet.

For så vidt angår bindende svar har hensynet til, at borgeren eller virksomheden kan få et hurtigt svar, en særlig vægt i vurderingen af, om en sag skal forelægges rådet.

I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

3.2.1 Borgeren har anmodet om en afgørelse fra Skatterådet

Ved vurderingen af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter, bør forelægges, kan det ifølge forarbejder bl.a. tillægges betydning, om spørgeren har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet[11].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Af hensyn til at begrænse den samlede sagsmængde i Skatterådet kan borgerens eller virksomhedens ønske om forelæggelse for rådet af bindende svar, der ikke er principielle, samt andre sager, der ikke er principielle ikke i sig selv, begrunde en forelæggelse.

Herudover skal told- og skatteforvaltningen i øvrigt finde det hensigtsmæssigt efter kapitel 3.1.1, at forelægge sagen for rådet.

[8] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 2, stk. 2

[9] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 2, stk. 2.

[10] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 4, stk. 3

[11] Jf. forslag til lov nr. 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1, og har således også ansvaret for planlægningen af ligningen.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Skatterådet orienteres løbende om gennemførelse af indsatsstrategier. Dette sker med henblik på, at Skatterådet kan kommentere indsatsplanerne og komme med anbefalinger til told- og skatteforvaltningen.

Udover ved lovbestemte kompetencer til at udstede retningslinier for ligningen får Skatterådet anvisninger til høring, medmindre det af tidsmæssige årsager ikke er muligt eller det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt.

Skatterådet kan foretage eller ændre en ejendomsvurdering efter udløbet af fristerne i § 33, stk. 1 og 2, efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen og kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregning af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Skatterådet er bemyndiget til, på grundlag af en vurdering af en fast ejendom, at bemyndige told- og skatteforvaltningen til at ændre vurderingerne af andre ejendomme med helt tilsvarende forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

At denne adgang til at bemyndige told- og skatteforvaltningen skal benyttes i videst muligt omfang, således at den samlede sagsmængde i rådet holdes på et rimeligt niveau.

Udover ved lovbestemte kompetencer til at fastsætte retningslinier for vurderingen, får rådet forslag til fastsættelse af vejledende landbrugsmæssige grundværdier til brug for den almindelige vurdering til høring.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Alle afgørelser truffet af Skatterådet skal som udgangspunkt offentliggøres. Der gælder dog følgende undtagelser

Afgørelser i sager, som ikke er principielle

Flere ensartede sager om samme spørgsmål

Værdiansættelsessager, som vedrører store beløb men i øvrigt ikke er principielle, idet de typisk er konkret begrundet og uden præjudikat for andre skattepligtige

Sager, hvor det ikke er muligt at anonymisere i tilstrækkelig grad for at overholde den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 eller forbuddet mod misbrug af insideroplysninger i §§ 34-39 i lov om værdipapirhandel

Det i øvrigt ikke findes hensigtsmæssigt, herunder af kontrolhensyn.

I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om offentliggørelse med formanden for rådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Sagsgrupper, som fremgår af vedlagte positivlister (bilag 1 og 3), skal som udgangspunkt forelægges Skatterådet. Opfylder en sag, som er opregnet på en af positivlisterne, efter en konkret vurdering imidlertid ikke kriterierne for forelæggelse, som beskrevet i denne aftale, skal forvaltningen træffe afgørelse uden forelæggelse for rådet.

Sagsgrupper, som fremgår af vedlagte negativlister (bilag 2 og 4), skal som udgangspunkt ikke forelægges for rådet, men kan afgøres af forvaltningen. Opfylder en sag, som er opregnet på en af negativlisterne, efter en konkret vurdering kriterierne for forelæggelse, som beskrevet i denne aftale, skal forvaltningen alligevel forelægge sagen for rådet.

Positiv- og negativlisterne er eksempler på sagstyper, der som udgangspunkt skal henholdsvis forelægges/ikke forelægges, og er således ikke udtømmende.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Denne aftale tages op til revision senest januar 2008.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Denne aftale offentliggøres.

De per 31. oktober 2005 igangværende sager i Ligningsrådet overgår per 1. november 2005 til behandling i henholdsvis Skatterådet, Landsskatteretten og told- og skatteforvaltningen[12].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om

Anmodninger om bindende forhåndsbesked indsendt til Ligningsrådet inden 1. november 2005 overgår til behandling i Skatterådet, som bindende svar, uanset om det bindende svar opfylder de i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4 og i denne aftale fastsatte kriterier for behandling i Skatterådet.

Anmodninger om bindende ligningssvar, som ikke er færdigbehandlet inden 1. november 2005, overgår til behandling som bindende svar og forelægges for Skatterådet, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, er opfyldt.

[12] Jf skatteforvaltningslovens § 62, stk. 4.

SKAT, den 23. januar 2007

Skatterådet, den 23. januar 2007

Ole Kjær

Lida Hulgaard

Told- og Skattedirektør

Formand for Skatterådet

1.