Legislator Case Law & Legislation
C20070906810 DK

Den Kriminalpræventive Pris 2007\n(Til samtlige politikredse)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 2007 9068 Historic

Den Kriminalpræventive Pris 2007

(Til samtlige politikredse)

Den Kriminalpræventive Pris på 25.000 kr. blev indstiftet i forbindelse med indgåelsen af politiets flerårsaftale for perioden 1996 – 1999 og er siden uddelt hvert år på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde.

Den Kriminalpræventive Pris 2007 uddeles på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde den 28. marts 2007.

Formålet med prisen er generelt at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne, herunder at opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer samt at øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse både hos enkeltpersoner og hos organisationer, foreninger og myndigheder.

Prismodtager vil kunne være en person eller en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende), som findes at have gjort sig fortjent til påskønnelse for en særlig indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år. Prisen vil også kunne uddeles til offentlig ansatte og vil kunne uddeles samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse eller udbygning af det projekt eller lignende, der danner grundlag for prisen. Modtagelse af prisen forudsætter ikke, at der er ydet støtte fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje til vedkommende person eller gruppe.

Justitsministeriet skal opfordre politikredsene til at indsende indstillinger til årets kriminalpræventive pris. Justitsministeriet skal samtidig anmode politikredsene om at orientere lokale kriminalpræventive samarbejdspartnere, foreninger mv. om prisen og opfordre til, at der – eventuelt sammen med politikredsen – afgives indstilling til prisen.

Indstillinger til årets kriminalpræventive pris bedes indsendt senest fredag den 23. februar 2007 til

Det Kriminalpræventive Råd, Odinsvej 19, 2. sal, 2600 Glostrup.

Med venlig hilsen

Justitsministeriet, den 23. januar 2007

P.M.V.

E.B.

Lene Volken Roesen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →