Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
Bilag
Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre
Bilag A
Oversigt over pensionsbidrag og pensionskasser
Bilag B
Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 1, er fastsat til grupper af lærere
§ 1. Område
Regulativet omfatter lærere og ledere, der fra den 1. januar 2007 og derefter, ansættes til at varetage almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse eller ordblindeundervisningen efter den gældende lovgivning.
Stk. 2. Regulativet omfatter ikke
1) Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i
a) staten, folkeskolen og folkekirken
b) kommuner
c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner
d) Statsfinansierede virksomheder
e) Virksomheder på tilskudsområder
f) Koncessionerede virksomheder
g) Aktieselskaber
2) Pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1.
3) Personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der er nævnt i nr. 1.
4) Personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og
5) Personer, der er fyldt 70 år.
6) Ansatte der er omfattet af en overenskomst indgået af, eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet.
Kapitel 2. Løn mv.
§ 2. Deltid
Ved deltidsansættelse fastsættes den årlige løn og arbejdstid forholdsmæssigt.
Kapitel 3. Arbejdstid
§ 3. Lønsystemet
Lønsystemet for lærere består af en basisløn, jf. § 4 og en tillægsdel, jf. § 5.
Stk. 2. Hvor ikke andet fremgår, følges principperne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
Kapitel 4. Øvrige ansættelsesvilkår
§ 4. Basisløn
Lærere indplaceres på basisløntrin 1-7. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (1. oktober 1997 niveau)
Basistrin
Basisløn, niveau 1. oktober 1997
1
194.000
2
200.600
3
207.300
4
213.100
5
220.700
6
227.300
7
234.000
Alle basisløntrin er et-årige.
§ 5. Tillæg
Centralt fastsatte tillæg til grupper af lærere fremgår af bilag B.
Stk. 2. Der kan lokalt efter drøftelse med den enkelte lærer fastsættes funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter principperne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
§ 6. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres læreren på 1. trin i det basislønforløb, der gælder for vedkommende, jf. § 4. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættelse. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Hvis en lærer har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
§ 7. Løn til ledere
For ledere fastsættes lønvilkår efter individuel aftale med den enkelte leder. Såfremt den samlede løn ekskl. pensionsbidrag overstiger lønnen i LR 37, skal lønniveauet via Undervisningsministeriet forelægges Finansministeriet, Personalestyrelsen til godkendelse før der kan indgås aftale herom med lederen.
§ 8. Lønregulering
Basisløn efter § 4 og funktionstillæg og kvalifikationstillæg efter § 5, samt løn til ledere efter § 7 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomst-fornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
§ 9. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af
1) basisløn efter § 4
2) centralt fastsatte tillæg efter § 5, stk. 1
3) funktions- og kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 2,
Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag efter de i bilag A fastsatte bestemmelser.
Stk. 3. Af pensionsbidraget efter stk. 2 anses 1/3 for at være den ansattes egetbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
§ 10. Arbejdstid for lærere
Lærerne er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for lærere ved erhvervsskoler, for tiden Perst.nr. 055-06, med undtagelse af følgende bestemmelser
– § 1 om dækningsområdet
– § 23 om særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år
Stk. 2. Hvor det af ovenstående aftale fremgår, at der skal indgås aftale med den forhandlingsberettigede organisation og/eller den lokale tillidsrepræsentant, er det institutionslederen der efter nærværende regulativ træffer afgørelse om arbejdstidsmæssige spørgsmål efter forudgående drøftelser med lærergruppen/den pågældende lærer.
§ 11. Arbejdstid for ledere
For ledere ansat i medfør af dette regulativ er der ingen højeste tjenestetid. Der kan ydes engangsvederlag i henhold til reglerne i § 5 i Aftale om chefløn, for tiden Perst.nr. 070-03.
§ 12. Øvrige ansættelsesvilkår
Følgende bestemmelser i Fællesoverenskomst mellem Finanministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (COII/LC/OC-fællesoverenskomsten), for tiden Perst.nr. 025-06, finder anvendelse
1) § 6 om lønudbetaling, lønberegning mv.
2) § 8 om gruppeliv og kritisk sygdom
3) § 10 om konvertering af ikke afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage
4) § 16 om opsigelsesvarsler mv, dog finder § 16, stk. 5, 2. pkt. ikke anvendelse.
5) § 23 om efterindtægt
Stk. 2. Følgende aftaler i bilag 1 i Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (COII/LC/OC-fællesoverenskomsten), for tiden Perst.nr. 025-06, finder tilsvarende anvendelse
1) Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesfor-holdet, for tiden Fmst. cirk 14/6 2002 (Perst.nr. 029-02).
2) Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/5 2005 (Perst.nr. 015-05)
3) Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, for tiden Fmst. cirk. 24/3 2006 (Perst.nr. 021-06)
4) Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst.nr. 13/96)
5) Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2006 (Perst.nr. 055-03)
6) Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst.nr. 053-05)
7) Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Perst.nr. 053-05). Aftalen finder dog kun anvendelse for så vidt angår særlige feriedage og særlig feriefodtgørelse. Lærere og ledere efter nærværende regulativ optjener herudover ferie i henhold til ferieloven.
8) Barsel, adoption og orsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 15/9 2005 (Perst.nr. 048-05)
9) Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst.nr. 020-01)
10) Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst.nr. 011-02)
11) Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst. 014-02)
12) Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutuioner, for tiden Fmst. cirk. 29/5 2005 (Perst.nr. 016-05)
Stk. 3. Ledere er ikke omfattet af stk. 1, pkt. 3 samt stk. 2, pkt. 3, 4 og 10.
§ 13. Forbehold
Ansættelsesmyndigheden skal i de enkelte ansættelsesaftaler tage udtrykkeligt forbehold for ændrede ansættelsesvilkår i forbindelse med indgåelse af overenskomst på området. Ansættelsesmyndigheden skal i denne forbindelse anføre i ansættelsesbrevene, at de i medfør af regulativet fastsatte vilkår erstattes af overenskomstmæssige vilkår umiddelbart efter indgåelse af overenskomst på området.
§ 14. Ikrafttrædelse
Regulativet træder i kraft den 1. januar 2007.
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Frank Nielsen
Bilag A
Oversigt over pensionsbidrag og pensionskasser
Pensionsbidraget udgør 17,3 pct. for lærere under følgende forbund
Forhandlingsberettiget organisation
Pensionskasse
Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere
Lærernes Pensionskasse
Bilag B
Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 1, er fastsat til grupper af lærere
Samtlige tillæg er angivet i årlige grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Der indbetales pensionsbidrag efter § 9 af de med * markerede tillæg.
* 1. Til basisløntrin 1-5 ydes et tillæg på 17.300 kr. og til basisløntrin 6-7 ydes et tillæg på 21.900 kr.
* 2. Til lærere omfattet af § 4 ydes et undervisningstillæg på 2.200 kr.
Tillægget, der ydes forholdsmæssigt ved deltidsbeskæftigelse, kan ikke ydes samtidig med andet generelt undervisningstillæg. Såfremt andet generelt undervisningstillæg ydes forholdsmæssigt, kan tillægget dog tilsvarende ydes forholdsmæssigt.
Cirkulæreskrivelse om regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre
Da det ikke har været muligt at indgå overenskomst på området mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, fremsendes hermed Finansministeriets regulativ af 22. december 2006 om løn-, arbejdstids- og øvrige ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre.
Personalestyrelsen skal anmode Undervisningsministeriet om at gøre institutionerne bekendt med regulativet samt nedenstående bemærkninger til regulativet.
Regulativet, der er midlertidigt indtil en overenskomst er indgået, træder i kraft den 1. januar 2007.
Generelle bemærkninger
Regulativet omfatter lærere og ledere, der ansættes den 1. januar 2007 og derefter. Ansættelse sker på individuel kontrakt efter de i regulativet beskrevne vilkår.
Regulativet omfatter ikke lærere og ledere, der overføres til statsligt selveje som led i kommunalreformen og som viderefører hidtidige løn- og ansættelsesvilkår som individuelle rettigheder i henhold til lovgivningen herom.
Til § 6. Lønanciennitet
Den enkelte institution skal sikre en rimelig sammenhæng mellem undervisning, pauser og øvrige opgaver for den ansatte.
Med venlig hilsen
Frank Nielsen
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 22. december 2006
Frank Nielsen
Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre