Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
Bilag
Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Bilag A
Oversigt over pensionsbidrag og pensionskasser
Bilag B
Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 1, er fastsat til grupper af lærere
§ 1. Område
Regulativet omfatter lærere og ledere, der fra den 1. januar 2007 og derefter ansættes ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, og for så vidt angår lærere fortrinsvis varetager undervisning i.h.t. den til enhver tid gældende lovgivning om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt efter- og videreuddannelse inden for uddannelsesområdet.
Stk. 2. Regulativet omfatter ikke
1) Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i
a) staten, folkeskolen og folkekirken
b) kommuner
c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner
d) Statsfinansierede virksomheder
e) Virksomheder på tilskudsområder
f) Koncessionerede virksomheder
g) Aktieselskaber
2) Pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1.
3) Personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der er nævnt i nr. 1.
4) Personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og
5) Personer, der er fyldt 70 år.
6) Ansatte der er omfattet af en overenskomst indgået af, eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet.
Kapitel 2. Løn mv.
§ 2. Deltid
Ved deltidsansættelse fastsættes den årlige løn og arbejdstid forholdsmæssigt.
Kapitel 3. Arbejdstid
§ 3. Lønsystemet
Lønsystemet for lærere består af en basisløn, jf. § 4 og en tillægsdel, jf. § 5.
Stk. 2. Hvor ikke andet fremgår, følges principperne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
Kapitel 4. Øvrige ansættelsesvilkår
§ 4. Basisløn
Lærere aflønnes på basisløntrin 1-7 eller basisløntrin 2-8 i nedenstående basislønforløb efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 og i forhold til anciennitet, jf. § 9. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (1. oktober 1997 niveau)
Basisløntrin
Basisløn
1
194.000 kr.
2
200.600 kr.
3
207.300 kr.
4
213.100 kr.
5
220.700 kr.
6
227.300 kr.
7
234.000 kr.
8
241.100 kr.
Alle basisløntrin er et-årige.
Stk. 2. Lærere indplaceres, medmindre andet fremgår af stk. 3, på basisløntrin 1-7.
Stk. 3. Lærere, der i mindst halvdelen af tiden underviser på gymnasialt niveau og/eller korte videregående uddannelser og/eller tilsvarende og højere niveauer, indplaceres på basisløntrin 2-8.
§ 5. Tillæg
Centralt fastsatte tillæg til grupper af lærere fremgår af bilag B.
Stk. 2. Der kan lokalt efter drøftelse med den enkelte lærer fastsættes funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter principperne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
§ 6. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres læreren på 1. trin i det basislønforløb, der gælder for vedkommende, jf. § 4, stk. 2 og 3. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måne-der.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættelse. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Hvis en lærer har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
§ 7. Løn til ledere.
For ledere fastsættes lønvilkår efter individuel aftale med den enkelte leder. Såfremt den samlede løn eksl. pensionsbidrag overstiger lønnen i LR 37, skal lønniveauet via Undervisningsministeriet forelægges Finansministeriet, Personalestyrelsen til godkendelse før der kan indgås aftale herom med lederen.
§ 8. Lønregulering
Basisløn efter § 4 og funktionstillæg og kvalifikationstillæg efter § 5, samt løn til ledere efter § 7 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomst-fornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
§ 9. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af
1) basisløn efter § 4
2) centralt fastsatte tillæg efter § 5, stk. 1
3) funktions- og kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 2,
Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag efter de i bilag A fastsatte bestemmelser.
Stk. 3. Af pensionsbidraget efter stk. 2 anses 1/3 for at være den ansattes egetbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
§ 10. Arbejdstid for lærere
Lærerne er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for lærere ved erhvervsskoler, for tiden Perst.nr. 055-06, med undtagelse af følgende bestemmelser
– § 1 om dækningsområdet
– § 23 om særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år
Stk. 2. Hvor det af ovenstående aftale fremgår, at der skal indgås aftale med den forhandlings-berettigede organisation og/eller den lokale tillidsrepræsentant, er det institutionslederen efter nærværende regulativ, der træffer afgørelse om arbejdstidsmæssige spørgsmål efter forudgående drøftelser med lærergruppen/den pågældende lærer.
§ 11. Arbejdstid for ledere
For ledere ansat i medfør af dette regulativ er der ingen højeste tjenestetid. Der kan ydes engangsvederlag i henhold til reglerne i § 5 i Aftale om chefløn, for tiden Perst.nr. 070-03.
§ 12. Øvrige ansættelsesvilkår
Følgende bestemmelser i Fællesoverenskomst mellem Finanministeriet og Statstjenestemæn-denes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (COII/LC/OC-fællesoverenskomsten), for tiden Perst.nr. 025-06, finder anvendelse
1) § 6 om lønudbetaling, lønberegning mv.
2) § 8 om gruppeliv og kritisk sygdom
3) § 10 om konvertering af ikke afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage
4) § 16 om opsigelsesvarsler mv, dog finder § 16, stk. 5, 2. pkt. ikke anvendelse.
5) § 23 om efterindtægt
Stk. 2. Følgende aftaler i bilag 1 i Fællesoverenskomst mellem Finanministeriet og Statstjeneste-mændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (COII/LC/OC-fællesoverenskomsten), for tiden Perst.nr. 025-06, finder tilsvarende anvendelse
1) Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesfor-holdet, for tiden Fmst. cirk 14/6 2002 (Perst.nr. 029-02).
2) Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/5 2005 (Perst.nr. 015-05)
3) Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, for tiden Fmst. cirk. 24/3 2006 (Perst.nr. 021-06)
4) Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst.nr. 13/96)
5) Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2006 (Perst.nr. 055-03)
6) Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst.nr. 053-05)
7) Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Perst.nr. 053-05). Aftalen finder dog kun anvendelse for så vidt angår særlige feriedage og særlig feriefodtgørelse. Lærere og ledere efter nærværende regulativ optjener herudover ferie i henhold til ferieloven.
8) Barsel, adoption og orsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 15/9 2005 (Perst.nr. 048-05)
9) Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst.nr. 020-01)
10) Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst.nr. 011-02)
11) Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst. 014-02)
12) Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutuioner, for tiden Fmst. cirk. 29/5 2005 (Perst.nr. 016-05)
Stk. 3. Ledere er ikke omfattet af stk. 1, pkt. 3 samt af stk. 2, pkt. 3, 4 og 10.
§ 13. Forbehold
Ansættelsesmyndigheden skal i de enkelte ansættelsesaftaler tage udtrykkeligt forbehold for ændrede ansættelsesvilkår i forbindelse med indgåelse af overenskomst på området. Ansættelsesmyndigheden skal i denne forbindelse anføre i ansættelsesbrevene, at de i medfør af regulativet fastsatte vilkår erstattes af overenskomstmæssige vilkår umiddelbart efter indgåelse af overenskomst på området.
§ 14. Ikrafttrædelse
Regulativet træder i kraft den 1. januar 2007.
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Frank Nielsen
Bilag A
Oversigt over pensionsbidrag og pensionskasser
Pensionsbidraget udgør 18 pct. for lærere under følgende forbund
Forhandlingsberettiget organisation
Pensionskasse
Dansk Sygeplejeråd
PFA Pension
Danske Bioanalytikere
PFA Pension
Ergoterapeutforeningen
PFA Pension
Danske Fysioterapeuter
PFA Pension
Kost- og Ernæringsforbundet
PFA Pension
Farmakonomforeningen
PFA Pension
Dansk Tandplejerforening
PFA Pension
Dansk Socialrådgiverforening
PFA Pension
Pensionsbidraget udgør 17,3 pct. for lærere under følgende forbund
Forhandlingsberettiget organisation
Pensionskasse
Danmarks Lærerforening
Lærernes Pensionskasse
Formidlerne
Lærernes Pensionskasse
Socialpædagogernes Landsforbund
PKA Pension – Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger
Bilag B
Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 1, er fastsat til grupper af lærere
Samtlige tillæg er angivet i årlige grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Der indbetales pensionsbidrag efter § 9 af de med * markerede tillæg.
* 1. Til basisløntrin 1-5 ydes et tillæg på 17.300 kr. og til basisløntrin 6-8 ydes et tillæg på 21.900 kr.
* 2. Til lærere, der ifølge § 4, stk. 3, indplaceres i basislønforløbet 2-8, ydes efter 17 års anciennitet yderligere et tillæg på 12.500 kr.
* 3. Til lærere omfattet af § 4, stk. 2, ydes et undervisningstillæg på 2.200 kr.
Tillægget, der ydes forholdsmæssigt ved deltidsbeskæftigelse, kan ikke ydes samtidig med andet generelt undervisningstillæg. Såfremt andet generelt undervisningstillæg ydes forholdsmæssigt, kan tillægget dog tilsvarende ydes forholdsmæssigt.
Cirkulæreskrivelse om regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Da det ikke har været muligt at indgå overenskomst på området mellem Finansministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Lærernes Centralorganisation, fremsendes hermed Finansministeriets regulativ af 22. december 2006 om løn-, arbejdstids- og øvrige ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Personalestyrelsen skal anmode Undervisningsministeriet om at gøre institutionerne bekendt med regulativet samt nedenstående bemærkninger til regulativet.
Regulativet, der er midlertidigt indtil en overenskomst er indgået, træder i kraft den 1. januar 2007.
Generelle bemærkninger
Regulativet omfatter lærere og ledere, der ansættes den 1. januar 2007 og derefter. Ansættelse sker på individuel kontrakt efter de i regulativet beskrevne vilkår.
Regulativet omfatter ikke lærere og ledere, der overføres til statsligt selveje som led i kommunalreformen og som viderefører hidtidige løn- og ansættelsesvilkår som individuelle rettigheder i henhold til lovgivningen herom.
Til. § 1. Område
Regulativet omfatter ikke ansatte, der omfattes af overenskomst for akademikere i staten.
Til § 6. Lønanciennitet
Den enkelte institution skal sikre en rimelig sammenhæng mellem undervisning, pauser og øvrige opgaver for den ansatte.
Med venlig hilsen
Frank Nielsen
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 22. december 2006
Frank Nielsen
Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser