Legislator Case Law & Legislation
C20070900709 DK

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte edb-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2007 9007 Historic

Bilag

Aftale om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte edb-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste)

Cirkulære (2 sp) 2007 9007 Historic

§ 1. Aftalen gælder for ansatte, der

1) før overgangstidspunktet var omfattet af overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for edb-personale mellem Amtsrådsforeningen og HK/Kommunal

2) fra overgangstidspunktet omfattes af organisationsaftale for edb-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste.

Cirkulære (2 sp) 2007 9007 Historic

§ 2. De ansatte omfattes af følgende særvilkår

1) Månedslønnede/timelønnede

I stedet for organisationsaftalens § 14, stk. 1 gælder

a) Medarbejdere som har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og er ansat til mere end en måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn.

2) Arbejdstid

De ansatte omfattes af følgende særvilkår vedr. arbejdstid

Som tillæg til organisationsaftalen § 7 gælder

a) Juleaftensdag, nytårsaftensdag og påskelørdag er fridage. Grundlovsdag og 1. maj er fridage fra kl. 12.

3) Overarbejde/rådighedstjeneste

Som tillæg til organisationsaftalens § 8 gælder

Edb-personale, der ikke beklæder egentlige lederstillinger, er omfattet af særvilkårene i a-e.

a) Over/merarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før inden arbejdstids ophør. For manglende varsel om overarbejde/merarbejde ud over en time betales et tillæg på kr. 26,56 (kommunalt grundbeløb 31-03-2000 niveau) pr. gang.

b) Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt tilrettelægges på ugens 5 første hverdage.

c) Etableres der overarbejde/merarbejde over flere dage, optages der mellem den lokale tillidsrepræsentant og den stedlige ledelse forhandling med henblik på en rimelig afvikling og fordeling af arbejdet.

d) For overarbejde på en arbejdsfri lørdag efter kl. 12 betales timeløn med et tillæg på 100 pct.

e) For overarbejde på juleaftensdag, nytårsaftensdag, påskelørdag, grundlovsdag fra kl. 12 samt 1. maj fra kl. 12, betales timeløn med tillæg på 100 pct.

4) Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)

Ansættelsesmyndigheden skal give skriftlig meddelelse om en afskedigelse til organisationen efter fællesoverenskomstens § 16, stk. 5, selvom den ansatte kun har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i op til 6 måneder.

5) Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)

Hvis organisationen skønner, at en afskedigelse ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed efter fællesoverenskomstens § 17, selvom den ansatte kun har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i op til 6 måneder.

Cirkulære (2 sp) 2007 9007 Historic

§ 3. Ikrafttræden og bortfald

Aftalen er indgået under henvisning til § 6, stk. 2, i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 2. Aftalen har virkning fra overgangstidspunktet og gælder i perioden indtil 31. marts 2008, på hvilket tidspunkt den ophører uden opsigelse, jf. § 16, stk. 1, i aftalen af 21. december 2005.

København, den 8. januar 2007

PROSA

Steen Andersen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Anders Feldt

Cirkulære (2 sp) 2007 9007 Historic

Cirkulære om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte edb-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste)

(Til samtlige ministerier mv.)

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet og PROSA har indgået vedlagte aftale om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte edb-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste).

Aftalen er indgået under henvisning til § 6, stk. 2, i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen, jf. cirkulære af 16. januar 2006 (Perst. nr. 005-06).

Ikrafttræden

2. Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2007.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 8. januar 2007

Anders Feldt

Aftale om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte edb-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →