Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Bilag 1

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Bilag 1

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Eksempel 1

Man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Med virkning fra 1. november 2010 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

01.04.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x 9/12 år

=

3,00 dagpengesatser

01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år

=

6,00 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.09 7 dagpengesatser x 9 år

=

63,00 dagpengesatser

01.01.10 - 31.10.10 7 dagpengesatser x 10/12 år

=

5,83 dagpengesatser

I alt

=

77,83 dagpengesatser

I 1999 skal man betale bidrag for 9 måneder ud af årets 12 måneder. I 2010 skal man betale bidrag for 10 måneder ud af årets 12 måneder.

Eksempel 2

Man har indbetalt efterlønsbidrag fra den 11. oktober 1999. Med virkning fra den 7. maj 2016 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

11.10.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x (21/31 + 2)/12 år

=

0,89 dagpengesatser

01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år

=

6,00 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.15 7 dagpengesatser x 15 år

=

105,00 dagpengesatser

01.01.16/06.05.16 7 dagpengesatser x (6/31 + 4) 12 år

=

2,45 dagpengesatser

I alt

=

114,34 dagpengesatser

I 1999 skal man betale 2 måneders bidrag ud af årets 12 måneder (november og december) + bidrag fra den 11. til den 31. oktober 1999, svarende til 21 dage ud af oktober måneds 31 dage.

I 2016 skal man betale 4 måneders bidrag (januar til og med april) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. maj til den 6. maj, svarende til 6 dage ud af maj måneds 31 dage.

Eksempel 3

Man har indbetalt efterlønsbidrag fra den 17. februar 2000. Med virkning fra den 19. november 2009 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

17.02.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x (13/29 + 10)/12 år

=

5,22 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.08 7 dagpengesatser x 8 år

=

56,00 dagpengesatser

01.01.09 - 18.11.09 7 dagpengesatser x (18/30 + 10)/12 år

=

6,18 dagpengesatser

I alt

=

67,40 dagpengesater

I 2000 skal man betale 10 måneders bidrag ud af årets 12 måneder (marts-december) + bidrag fra den 17. til den 29. februar (skudår) svarende til 13 dage ud af februar måneds 29 dage.

I 2009 skal man betale 10 måneders bidrag (januar-oktober) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. til den 18. november svarende til 18 dage ud af november måneds 30 dage.

Bilag 1

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Kapitel 1

Begreber

§ 1 fastslår, at det samlede medlemsbidrag, man indbetaler til en a-kasse, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Se § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemsbidraget består af 3 dele

1) et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen: § 77, stk. 2,

2) et bidrag til ATP: § 77, stk. 8,

3) et administrationsbidrag: § 77, stk. 7.

Når denne bekendtgørelse taler om medlemsbidrag(et), omfatter det alle 3 bidrag. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår af bestemmelsen, at medlemsbidraget kun omfatter enkelte af de nævnte bidrag.

Det frivillige efterlønsbidrag er reguleret i lovens § 77, stk. 4 og 5. Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man er medlem af en dansk a-kasse, se bekendtgørelsens § 27.

Man skal betale efterlønsbidrag med den forsikringsstatus, som man har, jf. lovens § 77, stk. 4, 1. pkt. Det indebærer, at et fuldtidsforsikret medlem skal betale medlems- og efterlønsbidrag til a-kassen som fuldtidsforsikret. Det gælder dog ikke, hvis man er fuldtidsforsikret og ikke inden pensionsalderen kan opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, jf. lovens 77, stk. 5. I den situation skal man betale medlemsbidrag som fuldtidsforsikret og efterlønsbidrag som deltidsforsikret.

Til § 1, stk. 2

A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, dog med de begrænsninger, der følger af stk. 3-6. Hvis a-kassen beslutter, at den vil fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige grupper mv., skal de nærmere retningslinjer for fastsættelsen af administrationsbidraget fremgå af a-kassens vedtægt.

Til § 1, stk. 3 og 4

Reglerne beskytter bl.a. medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, og medlemmer, der ikke er medlemmer af den tilknyttede faglige organisation, mod negativ særbehandling ved fastsættelse af administrationsbidraget.

Til § 1, stk. 5

Tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag på grundlag af faggrupper, da der pr. definition ikke eksisterer faggrupper i tværfaglige a-kasser. Hvis en a-kasse er tværfaglig for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, kan der dog fastsættes forskelligt bidrag for lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende. Denne mulighed eksisterer også for fagligt afgrænsede a-kasser, der optager selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 2, stk. 1 og 2

Det følger af lovens § 77, stk. 4, at a-kassen skal opkræve efterlønsbidrag hos alle medlemmer fra det fyldte 30. år, som ikke skriftligt har meddelt a-kassen, at de ønsker at vælge efterlønsbidraget- eller ordningen fra, jf. § 3, stk. 1, og § 4. A-kassen skal heller ikke opkræve efterlønsbidrag af et medlem ved det fyldte 30. år, hvis medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag forud for det fyldte 30. år, jf. § 2, stk. 2.

Endvidere skal a-kassen opkræve efterlønsbidrag af et medlem under 30 år, der skriftligt har anmodet om at betale efterlønsbidrag. A-kassen skal opkræve efterlønsbidraget med virkning fra den dag, hvor den skriftlige anmodning om at betale (eller igen at betale) efterlønsbidrag er modtaget i a-kassen.

A-kassen må dog ikke opkræve efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6, af

1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis.

3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Hvis en a-kasse ved en fejl har opkrævet efterlønsbidrag, selvom man er omfattet af lovens § 77, stk. 6, skal a-kassen betale de opkrævede bidrag tilbage, når a-kassen bliver opmærksom på, at betingelserne for at opkræve bidraget ikke (længere) er til stede.

Det samme gælder for forudbetalte efterlønsbidrag, hvor a-kassen træffer afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn.

A-kassen skal betale efterlønsbidraget kontant tilbage som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 24, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag.

Ved nyoptagelse af et medlem under 30 år skal a-kassen vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 5.

A-kassen skal kun opkræve efterlønsbidrag af et medlem under 30 år, hvis medlemmet skriftligt har anmodet om at betale (eller igen at betale) efterlønsbidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidraget fra den dag, hvor den skriftlige besked er modtaget i a-kassen.

Ved nyoptagelse af et medlem over 30 år, skal a-kassen – inden første opkrævning af efterlønsbidrag – undersøge, om medlemmet inden pensionsalderen kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a.

Hvis det ikke er tilfældet, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag. A-kassen skal træffe afgørelse herom over for medlemmet.

Hvis medlemmet kan opnå ret til efterløn, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen, senest ved den første opkrævning af efterlønsbidrag, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a , jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 7.

I de tilfælde, hvor medlemmet kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen senest ved første opkrævning af efterlønsbidrag informere om kravet om betaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a. A-kassen skal også informere medlemmet om muligheden for i stedet at opnå ret til efterløn fra efterlønsalderen efter lovens § 75 og om konsekvenserne af dette valg. Der henvises til vejledningen til § 28, stk. 2.

Ved en overflytning vil det fremgå af bilag til anmodning om skift af a-kasse (AR 53) og af AR 260, om medlemmet betaler efterlønsbidrag. Hvis medlemmet ikke betaler, kan den tilflyttende a-kasse gå ud fra, at det skyldes ét af følgende forhold

· Medlemmet er under 30 år og har ikke skriftligt anmodet om at betale efterlønsbidrag,

· medlemmet er omfattet af lovens § 77, stk. 6,

· medlemmet har fravalgt efterlønsordningen eller efterlønsbidraget, eller

· medlemmet er frameldt efterlønsbidraget.

Uanset årsagen til, at medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag til den fraflyttende a-kasse, skal den tilflyttende a-kasse ikke opkræve efterlønsbidraget.

Hvis medlemmet giver den tilflyttende a-kasse skriftlig besked om, at medlemmet ( igen ) ønsker at betale efterlønsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, skal a-kassen undersøge, om medlemmet inden pensionsalderen kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a eller § 75.

Hvis det ikke er tilfældet, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag. A-kassen skal træffe afgørelse herom over for medlemmet.

Alle perioder, hvor man har betalt efterlønsbidrag, som ikke er betalt tilbage, kan tælle med til anciennitet til lovens § 74 a og § 75. Det gælder dog ikke for en periode, hvor man har efterbetalt efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 7.

Til § 3, stk. 1

Fravalg af efterlønsbidraget

Man kan altid vælge efterlønsbidraget fra. Det skal ske skriftligt. Fravalget har virkning fra den dag, hvor a-kassen modtager besked om, at man ønsker at vælge bidraget fra.

Har man betalt i en periode, og vælger man bidraget fra, får man et hul i perioden med indbetalt efterlønsbidrag, som måske - men ikke nødvendigvis - får betydning for, om man senere kan opnå ret til efterløn.

Når man vælger bidraget fra, skal a-kassen vejlede om en række forhold. Se bekendtgørelsens § 28, stk. 3.

Har man meddelt a-kassen, at man først ønsker at ophøre med at indbetale bidrag fra et senere tidspunkt, sker fravalget først fra denne dato.

Fravælger man på et tidspunkt, hvor man allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre bidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato. Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal man have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 24, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag for perioden.

Eksempel 1

Har M forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal 2006, og modtager a-kassen den 7. november 2006 skriftlig besked om, at M vælger efterlønsbidraget fra, tilbagebetaler a-kassen det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 7. november til og med den 31. december 2006.

Fortryder M sit fravalg, kan M efterbetale for perioden, når visse betingelser er opfyldt, jf. vejledningen til § 3, stk. 3.

Eksempel 2

M betaler efterlønsbidrag fra den 3. februar 2008, hvor M fylder 30 år. A-kassen modtager den 2. juli 2008 skriftlig besked om, at M ønsker at vælge bidraget fra. Fravalget har virkning fra denne dato.

Til § 3, stk. 2

Tilvalg af efterlønsbidraget

Man skal skriftligt meddele a-kassen, at man igen ønsker at betale efterlønsbidrag.

A-kassen opkræver bidraget med virkning fra den dag, a-kassen har modtaget anmodningen. Er man omfattet af § 3, stk. 3, har man dog mulighed for at efterbetale for hele perioden, se vejledningen til bestemmelsen.

A-kassen må kun sende en opkrævning, hvis man ved fortsat indbetaling af medlemsbidrag og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a eller § 75, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3, og se vejledningen til § 2, stk. 1.

Den periode, hvor man tidligere har betalt efterlønsbidrag, kan medregnes til at opfylde kravet om anciennitet for ret til efterløn, medmindre man har fået efterlønsbidraget tilbage. Den periode, hvori man har efterbetalt efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 7, kan heller ikke regnes med til anciennitet for ret til efterløn. Det gælder også, selvom efterlønsbidraget ikke er betalt tilbage, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 4.

Til § 3, stk. 3

Fristen regnes fra den dag, hvor a-kassen har modtaget besked om fravalget. I denne periode kan man efterbetale efterlønsbidraget og dermed bevare en ubrudt anciennitet for ret til efterløn. Det er ikke et krav, at efterbetalingen har fundet sted inden udløbet af 3-måneders fristen.

Man har samme frist til at efterbetale, som a-kassen anvender ved ordinær opkrævning af medlems- og efterlønsbidrag, dog mindst 14 dage. Betaler man ikke, når bidraget forfalder, skal a-kassen begynde den sædvanlige rykkerprocedure.

Man kan derfor fortryde sit fravalg flere gange i medlemsperioden uden at miste efterlønsanciennitet, blot det hver gang sker inden for 3-måneders fristen.

Til § 3, stk. 4

Framelding af efterlønsbidraget

Har man ikke valgt efterlønsbidraget fra, men lader man være med at betale, når bidraget opkræves, skal a-kassen rykke for bidraget. Betaler man ikke, bliver man frameldt betaling af efterlønsbidrag, se vejledningen til §§ 13-14.

Til § 4

Fravalg af efterlønsordningen

Hvis man vælger efterlønsordningen fra, skal a-kassen vejlede om en række forhold. Se bekendtgørelsens § 28, stk. 4.

Fravælger man på et tidspunkt, hvor man allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre bidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato. Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal man have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 24, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag for perioden.

Eksempel

Har man forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal 2006, og modtager a-kassen den 7. november 2006 skriftlig besked om, at man vælger efterlønsordningen fra og ønsker beløbet overført til en pensionsordning, tilbagebetaler a-kassen kontant det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 7. november til og med den 31. december 2006.

Fortryder man sit fravalg, og får a-kassen skriftlig besked om det, inden efterlønsbidraget er betalt tilbage, kan perioden med indbetalt efterlønsbidrag fortsat tælle med til ancienniteten for ret til efterløn, herunder til fortrydelsesordningen. A-kassen skal dog først på ny begynde at opkræve efterlønsbidraget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning om det. Der henvises til vejledningen til § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2-3.

Til § 4, stk. 2-3

Man er med i efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen, med virkning fra den dag, hvor den skriftlige tilmelding (skriftlige anmodning om at betale eller igen at betale efterlønsbidrag) er modtaget i a-kassen.

A-kassen opkræver efterlønsbidraget med virkning fra den dag, hvor a-kassen har modtaget den skriftlige besked. Der er ingen mulighed for at efterbetale for den periode, hvor man har haft fravalgt efterlønsordningen. Det gælder uanset, hvor kort perioden er.

Hvis man både kan opfylde lovens § 74 a og § 75, er man omfattet af lovens § 74 a, da fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til den ordinære efterlønsordning. Hvis man ikke kan opfylde lovens § 74 a ved efterlønsalderen, har a-kassen en særlig vejledningspligt, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 2.

Til § 5

Tilmelding til fortrydelsesordningen

Den skriftlige tilmelding til fortrydelsesordningen (anmodning om at betale eller igen at betale efterlønsbidrag) skal være modtaget i a-kassen senest 15 år før den dag, hvor man når efterlønsalderen, jf. lovens § 75, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Eksempel 1

M er født 2. februar 1962 og har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden 1995. M har fravalgt efterlønsordningen i 1999. M´s efterlønsalder bliver 62 år, jf. lovens § 74.

M fylder 62 år den 2. februar 2024. M´s skriftlige tilmelding til efterlønsordningen skal være modtaget i a-kassen 15 år tidligere, som er den 2. februar 2009.

I eksemplet kan M opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 75. Derfor må a-kassen opkræve M efterlønsbidrag.

Eksempel 2

M, der er født 3. december 1971, fravalgte at betale efterlønsbidrag ved det fyldte 30 år og har ikke efterfølgende anmodet om at betale efterlønsbidrag. Dvs. der er ikke indbetalt efterlønsbidrag.

Hvis M senest 1. januar 2008 skriftligt anmoder a-kassen om at begynder at betale efterlønsbidrag, kan M den 1. januar 2033 opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74 a, stk. 4.

Hvis M ikke begynder at betale efterlønsbidrag senest den 1. januar 2008, kan M ikke få ret til efterløn efter lovens § 74 a. Derimod vil M kunne få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen i lovens § 75, hvis M har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997, og hvis M skriftligt anmoder a-kassen om at betale efterlønsbidrag senest 15 år før efterlønsalderen.

Det er et krav for ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, at man har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år. Alle perioder med indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, tæller med, herunder også perioder, der ligger forud for tilmeldingen til fortrydelsesordningen. Dog tæller perioder, hvor man har efterbetalt efter lovens § 74 a, stk. 7, ikke med.

Man kan vælge efterlønsbidraget fra – og dermed holde pause i sine indbetalinger – selvom man er tilmeldt fortrydelsesordningen. Dog skal man have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år for at få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen.

Til kapitel 2

Til § 6, stk. 1

Betaling og opkrævning af det samlede medlemsbidrag

Ordinær betaling af det samlede medlemsbidrag

Man skal betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor man er blevet optaget i eller overflyttet til a-kassen.

For betaling af efterlønsbidrag fra optagelsen eller overflytningen, henvises til vejledningen til § 2.

A-kassen skal oplyse om, hvornår medlemsbidraget og evt. efterlønsbidraget skal betales. Det skal også fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget og evt. efterlønsbidraget dækker.

Betalingen

Det afhænger af betalingsmåden, hvornår betaling anses for at være sket

Betalingsmåde

1. Betaling via netbank, indbetalingskort eller PBS

2. Betaling via check

3. Betaling på posthus eller i et pengeinstitut

Betaling anses for sket

1. Når beløbet er debiteret ens konto

2. Når checken er kommet frem til a-kassen

3. Den dato der fremgår af datostemplingen på kvitteringen for betalingen

Man kan altid betale medlemsbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Man har selv ansvaret for, at betaling sker til tiden.

Hvis man overlader betalingen til tredjemand, fx en ægtefælle, pårørende eller andre, har man selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Det samme gælder, hvis man overlader betalingen til kommunen, sin revisor eller til sin bank.

Disse retningslinier for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 14, stk. 2.

Særligt ved overflytning

Bliver man overflyttet fra en a-kasse til en anden, reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen.

A-kassen fastsætter selv retningslinier for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc., men skal behandle alle sine medlemmer ens.

Til § 6, stk. 2

Når en a-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker. Det samme gælder, når en a-kasse opkræver efterlønsbidraget forud.

Til § 6, stk. 3

Det skal fremgå af den almindelige opkrævning, hvad der er

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,

bidrag til administration,

bidrag til ATP, samt eventuelt

bidrag til efterlønnen og

bidrag til den faglige organisation.

Hvis a-kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk eller på en anden måde, uden at man får en skriftlig opkrævning, skal a-kassen skriftligt oplyse om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned. A-kassen skal også oplyse, hvis der sker ændring i bidragenes størrelse.

Til § 6, stk. 4

Hvis man betaler medlemsbidraget til a-kassen, kan man ikke slettes som medlem af denne.

Rykker- og sletteproceduren skal standses, når man har betalt skyldigt medlemsbidrag til a-kassen, uanset om man er i restance med kontingent til den faglige organisation.

Er man i restance med efterlønsbidraget, begynder eller fortsætter a-kassen proceduren i §§ 13-14.

Til § 6, stk. 5

Betaler man et beløb, der mindst svarer til det samlede medlemsbidrag, må a-kassen ikke begynde at rykke.

Indbetaler man et beløb, der ikke fuldt ud dækker det samlede medlemsbidrag og det faglige kontingent, er der fastsat en »prioriteret rækkefølge« for afskrivning af det skyldige beløb.

Det almindelige medlemsbidrag har første prioritet, dernæst tilgodeses efterlønsbidraget og først herefter afskrives på anden gæld til a-kasse eller den faglige organisation. Hvis man samtidig har meddelt a-kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles, afskrives beløbet, som man ønsker det. Man kan dog kun betale efterlønsbidrag, hvis man også betaler medlemsbidrag, medmindre man er omfattet af bekendtgørelsens § 8 og § 27.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget i den forstand, at manglende betaling kan udløse en karantæne eller medføre, at man bliver slettet som medlem af a-kassen. Det betyder, at a-kassen må inddrive restancegebyr på samme måde som almindelige krav.

Til § 7, stk. 1 og 2

Modregning

Tvungen modregning

Har man krav på dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, og skylder man bidrag, har a-kassen pligt til at modregne, inden den udbetaler dagpenge mv. Bidraget skal være forfaldent. A-kassen skal modregne, både når man skylder medlemsbidrag, og når man skylder efterlønsbidrag.

Har man krav på ydelser fra a-kassen, og har man både gæld til skattevæsenet og til a-kassen, prioriteres kravene således

1) Skattevæsenets krav om lønindeholdelse.

2) Medlemsbidrag.

3) Efterlønsbidrag.

4) Anden gæld til a-kassen.

A-kassen kan ikke modregne medlems- og evt. efterlønsbidraget i en ydelse, som ens arbejdsgiver får udbetalt som refusion.

A-kassen kan heller ikke modregne, hvis der er en verserende sag om ret til en ydelse. Det gælder også, hvis sagen er indbragt for direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn . Det skyldes, at der ikke er taget stilling til, om der skal komme en ydelse til udbetaling, som bidraget kan modregnes i. Man skal derfor betale bidrag til a-kassen, mens sagen verserer. Hvis man ikke betaler, skal a-kassen følge den rykker- og sletteprocedure, der er beskrevet i lovens § 78, stk. 1-4, jf. bekendtgørelsens §§ 10-11, og den rykker- og frameldeprocedure, der er beskrevet i bekendtgørelsens §§ 13-14, også selvom man har en verserende sag. Det betyder, at man kan miste sit medlemskab af a-kassen , eller man kan blive frameldt efterlønsbidraget på grund af manglende betaling, selvom det på et senere tidspunkt viser sig, at man havde ret til en ydelse, som bidraget ville kunne have været modregnet i, hvis sagen havde været afgjort på et tidligere tidspunkt.

Hvis den verserende sag bliver afgjort inden udløbet af 3- eller 4-ugers fristen i lovens § 78, stk. 2-4, og inden udløbet af 3- eller 4-ugers fristen i bekendtgørelsens §§ 13-14, skal a-kassen modregne det skyldige og evt. efterfølgende forfaldne medlems- og efterlønsbidrag. Det gælder dog kun, hvis medlemmet som følge af den afgjorte sag har fået krav på ydelser fra a-kassen, der svarer til eller overstiger det beløb, som medlemmet skal betale til a-kassen for at undgå slettelse eller for at få genoprettet medlemskabet, eller som medlemmet skal betale for at undgå framelding af efterlønsbidraget eller for ikke at få en afbrydelse i betalingen af efterlønsbidrag.

Man har krav på at få en modregningserklæring fra a-kassen. A-kassen skal sende erklæringen senest samtidig med, at den modregner. Dette kan fx ske på den opgørelse, som a-kassen udleverer i forbindelse med, at der udbetales dagpenge.

Af modregningserklæringen skal det fremgå, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Størrelsen af de enkelte bidrag til forsikringen, ATP, administrationen og efterlønnen skal også fremgå.

Denne specifikation kan undværes, hvis man har modtaget en opkrævning eller en årlig opgørelse, hvoraf betalingsperioden og størrelsen af de enkelte bidrag fremgår.

Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi man kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at man ikke forud har modtaget en opkrævning.

A-kassen skal modregne sine tilgodehavender, fx efter lovens § 86, når den betaler efterlønsbidraget tilbage.

Aftalt modregning

A-kassen kan kun modregne medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis man modtager efterløn, eller har aftalt modregning med a-kassen.

Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi man kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at man ikke forud har modtaget en opkrævning.

Til kapitel 3

Til § 8, stk. 1, nr. 1

Frihedsberøvede medlemmer

Er man blevet frihedsberøvet i Danmark og har fået en tilladelse til udgang for at arbejde efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner og står til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder man ikke betingelserne for at blive fritaget for at betale medlemsbidrag.

Er man blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage, bevarer man sin ret til at blive fritaget, selvom frihedsberøvelsen bliver opdelt i 2 eller flere perioder, der hver især er på 30 dage eller derunder.

Er man blevet frihedsberøvet i Danmark fra 1. januar 2007, kan man fritages fra frihedsberøvelsens start. Er man frihedsberøvet i Danmark før 1. januar 2007, kan man fritages fra 1. januar 2007. Frihedsberøvelsen skal være sket ved dom eller ved en administrativ afgørelse.

Hvis et medlem har en restance fra en periode forud for frihedsberøvelsen, skal denne restance betales inden for 4-ugers fristen. Man skal slettes, hvis betaling ikke sker, uanset at man efterfølgende er fritaget eller kan fritages for at betale medlemsbidrag.

Er et medlem kommet i restance med bidrag, der er forfaldent, efter at medlemmet er blevet frihedsberøvet, skal medlemmet ikke slettes. A-kassen skal, når den er blevet opmærksom på frihedsberøvelsen, annullere slettelsen og fritage medlemmet for betaling af medlemsbidrag, indtil frihedsberøvelsen ophører.

Er et medlem blevet frihedsberøvet i udlandet, kan medlemmet blive fritaget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Frihedsberøvelsen skal kunne dokumenteres.

Til § 8, stk. 1, nr. 2

Medlemmer hvis dagpengeret er ophørt

Man skal være registeret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, hvis ens dagpengeret er ophørt.

Dagpengeretten anses for ophørt, når ens periode med ret til dagpenge er udløbet.

Man kan blive fritaget fra dagpengerettens ophør for perioder på 6 måneder ad gangen, forudsat at man er ledig og registreret uden ydelse hos staten i jobcenteret i den periode, hvor man er fritaget.

Konstaterer a-kassen senere, at man ikke har opfyldt betingelserne i hele perioden, fx fordi man har haft arbejde i en del af denne, skal medlemmet opkræves medlemsbidrag for perioden med beskæftigelse. Betalingen sker efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv. Hvis man har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, henvises til vejledningen til stk. 6.

Til § 8, stk. 1, nr. 3 og 4

Voksenlærlinge og medlemmer under uddannelse

Er man voksenlærling, eller uddannelsessøgende, der er fyldt 30 år, og opfylder man betingelserne i nr. 3 eller nr. 4, jf. stk. 4, kan man fritages for betaling af bidrag, så længe uddannelsesaftalen eller elevkontrakten løber.

Man kan også fritages, hvis man har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.

De to bekendtgørelser, der er nævnt i bestemmelsen, har samme målgruppe, nemlig personer, der ved aftalens/kontraktens indgåelse er mindst 25 år. De to bekendtgørelser retter sig hhv. mod private virksomheder og regioner og kommuner. Fritagelse gives dog først, når voksenlærlingene er fyldt 30 år.

Hvis man ophører med at betale efterlønsbidraget under uddannelsen, er betingelserne for at blive fritaget ikke længere opfyldt fra og med den dato, hvortil man har betalt efterlønsbidrag, med mindre man har fået godkendt en bidragsfri periode efter § 9.

A-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev vedrørende efterlønsbidraget efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 13-14.

Hvis man under uddannelsen ophører med at betale efterlønsbidrag, skal kassen opkræve medlemsbidrag efter de almindelige regler fra den dato, hvor man ophører med at indbetale efterlønsbidrag.

Til § 8, stk. 3

Man kan højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen, men man kan få perioden forlænget, så længe man kan opfylde betingelserne for at blive fritaget.

Til § 8, stk. 4

Opgørelse af indtægter mv.

Man kan højst blive fritaget for betaling af medlemsbidrag i en periode på sammenlagt højst 5 år.

Der gælder en særlig indtægtsgrænse, for at en uddannelsessøgende kan opnå fritagelse.

Ved opgørelse af de samlede indtægter medregnes

1) Alle indtægter, der kommer fra arbejde samt SU og lignende ydelser, som man modtager i forbindelse med, at man får en uddannelse.

2) Legater, hvis man bliver beskattet af beløbet.

Indtægter i form af renter, lån eller lignende skal ikke regnes med i de samlede indtægter.

Er man elev, må den samlede indtægt ikke overstige elevlønnen.

Er man voksenlærling og omfattet af stk. 1, nr. 4, må den samlede indtægt ikke overstige lønnen for voksenlærlinge. Lønnen til voksenlærlinge anses i denne relation for at være elevløn.

Elevlønninger er fastsat i de enkelte overenskomster og stiger gennem uddannelsens forløb. Elevlønnen må udgøre elevlønnen på det læreårstrin, hvor man går, incl. eventuelle tillæg inden for det overenskomstområde, som man er omfattet af under uddannelsen.

Deltager man i social- og sundhedsuddannelserne, anses man for at være elev.

Hvis man er under uddannelse, og hvis man ikke modtager elevløn men fx SU eller SVU, må den samlede indtægt ikke overstige det maksimale dagpengeniveau.

Den samlede indtægt opgøres som et gennemsnit af indtægten for en periode på 12 måneder. Perioden regnes fra den dato, man søger om fritagelsen.

Hvis man er ansat som elev, og hvis man får løn under uddannelsen, må den samlede indtægt således højst udgøre elevlønnen for 12 måneder. En elev, som udover sin elevløn får et legat, som beskattes, kan ikke få fritagelse.

Er man ikke elev, kan man godt have indtægter, der i nogle måneder ligger over det maksimale dagpengeniveau for en måned. Det er dog et krav, at den samlede indtægt opgjort som gennemsnittet af indtægten for 12 måneder, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau for 12 måneder.

Beskæftigelseskravet

Hvis man har opnået dagpengeret på grundlag af beskæftigelse, når man begynder uddannelsen, opfylder man beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at man er blevet indplaceret på baggrund af arbejdet eller har modtaget dagpenge, men blot at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Har man derimod opnået dagpengeret som dimittend, kan man ikke fritages, selvom man på et tidligere tidspunkt har kunnet få dagpenge på grundlag af beskæftigelse.

Er man dimittend, jf. lovens § 53, stk. 3, kan uddannelsesperioden derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Derimod kan de øvrige forhold, der er nævnt i § 53, stk. 3, medregnes.

Perioder, ophør mv.

Man kan blive fritaget for et år ad gangen.

Man kan ikke blive fritaget for perioder, som er på under 12 måneder, medmindre uddannelsen afsluttes eller ophører inden for 12 måneders perioden, eller man i løbet af 12 måneders perioden ikke længere opfylder betingelserne for at være fritaget, fx fordi man har fået tilkendt revalidering, men fortsætter uddannelsen.

Man kan maksimalt blive fritaget for sammenlagt 5 år. Fritagelsen gælder indtil det tidspunkt, hvor man afslutter eller ophører med uddannelsen.

Har man været fritaget i en 12 måneders periode, kan man vælge ikke at blive fritaget for den følgende 12 måneders periode, hvis den samlede indtægt vil overstige det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen.

Fritagelsen kan som udgangspunkt gives på baggrund af en tro- og loveerklæring, hvoraf det dels fremgår, at man deltager i en uddannelse, dels hvilke indtægter man har under uddannelsen.

Man skal efterfølgende på tro og love erklære, at betingelserne for at være fritaget har været opfyldt, herunder sende oplysninger om indtægten i de forløbne 12 måneder eller indtil det tidspunkt, hvor man afsluttede eller ophørte med uddannelsen.

Konstaterer a-kassen, at den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen for et år, skal medlemsbidraget for 12 måneder opkræves efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.

Hvis man afsluttede eller ophørte med uddannelsen inden for en 12 måneders periode, opgøres den samlede indtægt som gennemsnittet af indtægten i den del af perioden, hvor man deltog i uddannelsen. Den samlede indtægt må udgøre en forholdsmæssig del af det maksimale årlige dagpengeniveau/årlige elevløn. Det samme gælder, hvis man inden for 12 måneders perioden af andre grunde ikke længere kunne opfylde betingelserne for at få fritagelsen, fx fordi man fik tilkendt revalidering. I den situation opgøres den samlede indtægt også som gennemsnittet af indtægten i den del af perioden, hvor man stadig kunne opfylde betingelserne for at få fritagelse.

Til § 8, stk. 5

Får man offentlig forsørgelse til dækning af almindelige leveomkostninger, kan man ikke få fritagelse.

Et medlem, der modtager variabel hjælp til forsørgelse, kan derfor heller ikke få fritagelse. Variabel hjælp gives set i forhold til fx en ægtefælles indtægt, således at den samlede husstandsindkomst svarer til, hvad ægtefællerne tilsammen ville modtage, hvis begge var på bistandshjælp.

Man kan derimod få fritagelse, hvis man alene modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål.

Er man uddannelsessøgende, jf. stk. 1, nr. 4, gælder det samme, uanset at det beløb, man får til forsørgelse, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen for elever.

En pension, hvad enten den er privat eller arbejdsrelateret, er ikke offentlig forsørgelse.

Til § 8, stk. 6

Har man mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og har man ret til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis man bliver ved med at betale medlems- og efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 8, kan man ikke blive fritaget, uden at det kan få konsekvenser for ens ret til efterløn.

Har man mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og vælger man at blive fritaget, er man ikke længere omfattet af lovens § 74 a, stk. 8. Man kan derfor kun få efterløn, hvis man opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn, herunder arbejdskravet efter lovens § 53.

Til § 8, stk. 7

A-kassen kan ikke udbetale ydelser, herunder godtgørelse, når man deltager i undervisning i den periode, hvor man er fritaget.

Viser det sig efterfølgende, at man ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget, kan a-kassen efterbetale ydelser, hvis man fx ophørte med uddannelsen, eller den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen, jf. stk. 1, nr. 4.

§§ 1-5

Medlems- og efterlønsbidraget

Fra- og tilvalg af efterlønsbidraget

Fra- og tilvalg af efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen

Tilmelding til fortrydelsesordningen

Bilag 2

Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Bilag 2

Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Tilbagebetaling

Hjemmel i loven/bekendtgørelsen

Udbetalingsform

Beskatning/ Hjemmel i pensionsbeskatningsloven

Modregning af a-kassens tilgodehavender hos et medlem

Begivenhed

Udbetaling sker kontant ) 1)

Udbetaling sker ved overførsel til pensionsordning

Kræver skriftlig anmodning fra M, der er modtaget i a-kassen inden pensionsalderen/Kræver fravalg af efterlønsordning

Afgift

Skat

M er omfattet af bagatelgrænsen ) 2)

Bilag 2

Kapitel 2

Betaling af medlems- og efterlønsbidrag

Bilag 3

Bilag 3

Bilag 3

Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Kapitel 3

Fritagelse for betaling af medlemsbidrag

Bilag 4

Bilag 4

Indholdsfortegnelse

Bilag 4

Indholdsfortegnelse

Kapitel 4

Til §9

Kapitel 4

Til § 9

Efterlønsbidragsfri perioder, jf. lovens § 74 a, stk. 5.

Man kan tidligst få bidragsfri periode fra 1. januar 2008.

Man kan få bidragsfri periode, hvis man pr. 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag før det fyldte 35. år, som man ikke har fået betalt tilbage.

Man kan også få bidragsfri periode, hvis man

· er født 1. juli 1962 eller senere,

· og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden 1. januar til 31. december 2007, der ikke er betalt tilbage.

Det er dog et krav, at den samlede periode, som man faktisk har betalt efterlønsbidrag i, i alt er på mindst 25 år ved efterlønsalderen. En bidragsfri periode kan være på mindre end et år.

Medlemmer, der fylder 35 år i løbet af 2007, og som har betalt efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, vil kunne få efterlønsbidragsfri periode efter både stk. 1, nr. 1 og 2.

Den bidragsfri periode afbryder ikke perioden med indbetaling af efterlønsbidrag i lovens § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. efter 1. januar 2008.

Den bidragsfri periode svarer til den periode, som man har indbetalt efterlønsbidrag i før det fyldte 35. år, som ikke er betalt tilbage, eller til den periode, som man fra det fyldte 35. år i 2007 har indbetalt efterlønsbidrag i, som ikke er betalt tilbage.

Det er uden betydning for længden af den bidragsfri periode, om man var deltids- eller fuldtidsforsikret, mens man indbetalte efterlønsbidraget. Det er også uden betydning, om man er deltids- eller fuldtidsforsikret, mens man har bidragsfri periode. Den bidragsfri periode bliver således ikke længere hhv. kortere af, at man – mens man har bidragsfri periode – har en anden forsikringsstatus, end man havde på det tidspunkt, hvor man forud for det fyldte 35. år eller fra det fyldte 35. år i 2007 indbetalte efterlønsbidrag.

Hvis man har haft bidragsfri periode, kan man ikke efterbetale efterlønsbidraget for den bidragsfri periode og »flytte« den bidragsfri periode til et andet tidspunkt.

Man kan godt få bidragsfri periode, mens man er fritaget for at betale medlemsbidraget efter § 8. I de tilfælde, hvor fritagelsen for at betale medlemsbidraget er betinget af, at man betaler efterlønsbidrag, sidestilles en bidragsfri periode efter § 9 med betaling af efterlønsbidrag.

Til kapitel 5

Til §§ 10 og 11

Rykker- og sletteproceduren for medlemsbidraget

Regler for a-kassernes rykker- og sletteprocedure er fastsat i lovens § 78, stk. 2-4.

A-kasserne skal iværksætte proceduren, når man er i restance med medlemsbidraget. A-kasserne har derfor ikke mulighed for at give henstand med betalingen.

Det gælder også, selvom man har en verserende sag om ret til ydelser. Der henvises til vejledningen til § 7.

A-kassen skal også iværksætte proceduren, selvom man ikke har modtaget a-kassens ordinære opkrævning. Det gælder også, selvom a-kassen ikke først har sendt en ordinær opkrævning, fx fordi medlemsbidraget hidtil har været betalt over løntræk, eller fordi a-kassen ikke længere kan modregne medlemsbidraget i fx dagpenge, fordi man er kommet i arbejde.

Loven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra reglerne. Derfor har hverken a-kasserne eller direktoratet mulighed for at se bort fra, at betalingsfristerne ikke er overholdt, eller at man ikke har indbetalt det fulde beløb til a-kassen. Det betyder, at man slettes som medlem af a-kassen, hvis man ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag inden for fristen på 3 uger i lovens § 78, stk. 3, og at man ikke kan få hævet slettelsen (genoprettet medlemskabet), hvis man ikke har betalt både det skyldige medlemsbidrag, som man er rykket for, og det efterfølgende forfaldne medlemsbidrag, inden for fristen på 4 uger i lovens § 78, stk. 4.

Fristberegningen

Et rykker- eller slettebrev, der fx sendes tirsdag den 8. august 2006 anses for at være kommet frem onsdag den 9. august 2006.

3-ugers fristen udløber onsdag den 30. august 2006 og 4-ugers fristen onsdag den 6. september 2006.

Sender a-kassen derfor et rykker- eller slettebrev senere, end brevet er dateret, skal a-kassen være særlig opmærksom på, om betaling er sket rettidig.

Betalingsfristen regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at a-kassen har sendt rykker- eller slettebrevet.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag rettidig. Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.

Hvis man kan dokumentere, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes egne forhold, fx omadressering, adresse i udlandet mv.

Formuleringen af rykker- og slettebrevet

Når det drejer sig om a-kasser, der som led i en samadministration med den faglige organisation opkræver kontingent til denne sammen med medlemsbidraget til a-kassen, stilles der i bekendtgørelsen strengere krav til brevenes formulering.

Det skal klart fremgå af rykker- og slettebrevets tekst, at man ikke kan slettes som medlem af a-kassen, hvis man betaler medlemsbidraget til denne.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at man af selve teksten og af opkrævningen kan se, hvilket beløb der er kontingent til den faglige organisation og hvilket beløb, der er medlemsbidrag til a-kassen.

Brevene må ikke være formuleret på en sådan måde, at man kan tro, at medlemskabet af a-kassen ophører, hvis man ikke betaler kontingentet til den faglige organisation.

Brevets henvisning til lovens § 78 må derfor kun kædes sammen med manglende betaling af det beløb, der er medlemsbidraget til a-kassen.

Opkrævning af restancegebyr

Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, a-kassen har ved at skulle sende et rykker- og slettebrev.

Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Bor man fx i udlandet, eller betaler man opkrævningen i udlandet, kan a-kassen ikke opkræve et særligt gebyr.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget. Undlader man at betale, kan man hverken blive pålagt en karantæne eller blive slettet som medlem af a-kassen. Gebyret må ikke i brevteksten fremtræde, som om det var tilfældet. Rykker- og slettebrevet skal derfor formuleres på en sådan måde, at man kan se, hvilket beløb der skal betales, for at slettelse undgås. Det kan fx ske ved, at a-kassen specificerer de enkelte beløbsdele i selve teksten. Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen.

Betaling af et mindre beløb end det, opkrævningen lyder på

Betaler man et beløb, der dækker medlemsbidraget, kan man ikke slettes som medlem af a-kassen, uanset at man ikke har betalt det opkrævede kontingent til den faglige organisation.

Dette gælder, medmindre man klart har tilkendegivet, at (en del af) betalingen ikke er til a-kassen. Der henvises til vejledningen til § 6, stk. 5.

Til § 10, stk. 1-3

Rykkerproceduren

Udsendelse af rykkerbrev

A-kassen skal hver måned sende et rykkerbrev, hvis man er i restance med det medlemsbidrag, der forfaldt i den forudgående måned.

Det skal af rykkerbrevet klart fremgå, at man vil blive slettet som medlem af a-kassen, hvis man betaler efter udløbet af 3-ugers fristen. Bliver man i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for et senere forfaldent medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugers fristen, for at man ikke bliver slettet som medlem af a-kassen.

Bliver man i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af brevet.

Har man indbetalt et beløb, der er mindre end den samlede opkrævning, og skylder man medlems- og eventuelt også efterlønsbidrag for flere perioder, skal beløbet altid afskrives på den ældste restance til a-kassen, medmindre man klart har tilkendegivet, at betalingen ikke er til a-kassen, se vejledningen til § 6, stk. 5.

Til § 10, stk. 5

Dokumentation for afsendelsen af rykkerbrevet

Har a-kassen en brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller en edb-udskrift eller lignende, der viser, hvilken dato rykkerbrevet er sendt, og et standardrykkerbrev, er der tilstrækkelig dokumentation for, at man er blevet rykket skriftligt.

Hvis postvæsenet har kvitteret for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet, vil kvitteringen være dokumentationen for afsendelsen.

Til § 11, stk. 1 og 2

Udsendelse af slettebrev

Når en a-kasse sender slettebrevet, træffer a-kassen samtidig en afgørelse om, at man er slettet som medlem af a-kassen.

I brevet skal a-kassen orientere om, at medlemskabet vil blive genoprettet, hvis de medlemsbidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor slettebrevet sendes, betales inden for en frist på 4 uger.

Genoprettelse er derfor betinget af, at såvel det medlemsbidrag, som man er i restance med, som evt. senere forfaldne medlemsbidrag, betales inden fristens udløb.

Eksempel

Medlemsbidraget opkræves månedsvis forud. Der rykkes for medlemsbidraget for juli måned 2006 mandag den 7. august 2006 med betalingsfrist tirsdag den 29. august 2006. Man betaler ikke. Man betaler heller ikke medlemsbidraget for september måned. På grund af restancen med juli måneds medlemsbidrag sendes slettebrev tirsdag den 5. september 2006.

Forfaldsdag for medlemsbidraget for månederne juli, august og september er henholdsvis den 1. juli, den 1. august og den 1. september. Medlemsbidrag for disse måneder er forfaldne på det tidspunkt, hvor a-kassen sender slettebrevet. Genoprettelsen er derfor betinget af, at man betaler medlemsbidrag for alle 3 måneder.

Opkrævningen i forbindelse med slettebrevet erstatter rykkerbrevet for medlemsbidraget for august måned.

Det skal fremgå af slettebrevet, hvilket beløb man skal betale, for at medlemskabet kan genoprettes. Det skal også fremgå af brevet, hvilke perioder beløbet vedrører.

Genoprettelsen kan alene gøres betinget af, at man betaler medlemsbidrag til a-kassen.

Det skal klart fremgå af slettebrevet, hvilken betydning en eventuel slettelse kan få for ens senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Til § 11, stk. 3

Slettebrevet er kommet retur til a-kassen

Kommer slettebrevet retur til a-kassen fra postvæsenet fx med påtegningen »ubekendt efter adressen«, skal a-kassen, selv om man ikke har meddelt adresseændring til a-kassen, forsøge at finde frem til den nye adresse ved fx at spørge Folkeregisteret. Har man opgivet sit private tlf. nr. eller sit nr. på arbejdet, skal a-kassen også benytte denne mulighed.

Er det ikke muligt på denne måde at finde frem til en ny adresse, skal a-kassen ikke foretage sig yderligere i sagen, og man anses for at været slettet, selvom slettebrevet ikke er kommet frem.

Hvis a-kassen finder frem til den korrekte adresse, skal a-kassen sende et nyt slettebrev med en ny afsendelsesdato og en ny 4-ugers frist både m.h.t. genoprettelse og klagemulighed. Der stilles samme krav til dokumentation for afsendelsen, se vejledningen til § 11, stk. 7.

Bekendtgørelsens § 11, stk. 3, handler kun om den situation, at slettebrevet kommer retur til a-kassen fra postvæsenet.

Til § 11, stk. 4

Slettebrevet er sendt anbefalet

Bestemmelsen handler alene om de situationer, hvor det anbefalede brev kommer retur med postvæsenets oplysning om, at det ikke er afhentet inden for den tid, som postvæsenet har haft brevet liggende til afhentning.

I den situation behøver a-kassen ikke at foretage sig yderligere. Baggrunden er, at medlemmet via besked fra postvæsenet om, at der er et anbefalet brev fra a-kassen, er gjort bekendt med, at der er et brev fra a-kassen. Det er herefter medlemmets risiko, at brevet ikke er afhentet, og at medlemmet ikke fået læst indholdet af brevet.

A-kassen har altså ikke pligt til at sende slettebrevet på ny. Hvis a-kassen mener, at det er god service at sende slettebrevet alligevel, skal der ikke sættes en ny 4-ugers frist. Hvis der ikke i slettebrevet er en »fikseret« sidste frist for betaling (fx fordi det fremgår af slettebrevet, at det skyldige beløb skal være betalt senest 4 uger efter modtagelsen af brevet) skal a-kassen dog i et følgebrev eller på anden vis gøre medlemmet opmærksom på, at det er betalingsfristen i slettebrevet, der gælder.

Hvis et anbefalet brev kommer retur til a-kassen med oplysning om, at modtageren er ukendt på adressen, skal a-kassen forholde sig som beskrevet under vejledningen til § 11, stk. 3.

Udsendelse af genoprettelsesbrev

Betaler man det beløb, der opkræves i slettebrevet, inden udløbet af 4-ugers fristen, får man en karantæne og et genoprettelsesbrev.

Betaler man det beløb, der opkræves i rykkerbrevet, efter at 3-ugersfristen er udløbet, men senest den dag slettebrevet sendes, får man en karantæne og et genoprettelsesbrev, hvoraf det fremgår, at genoprettelsen er betinget af 7,4 timers karantæne.

Genoprettelsesbrevet er en afgørelse.

Er man blevet slettet, og har man ikke betalt inden 4-ugers fristen i slettebrevet, har a-kassen ikke pligt til at sende et brev om, at man er »endeligt slettet«, eller at man nu ikke længere kan få genoprettet medlemskabet.

Genoprettelse af medlemskabet sker fra den dag, hvor man har betalt hele det skyldige medlemsbidrag.

Er man på det tidspunkt, a-kassen sender genoprettelsesbrevet, i restance med mere end 1 måneds medlemsbidrag, skal a-kassen sende et nyt rykkerbrev.

Eksempel

3-ugers fristen i rykkerbrevet for august måneds medlemsbidrag udløber tirsdag den 26. september 2006. Man betaler fredag den 29. september 2006 bidraget for august måned. Den 4. oktober 2006 sender a-kassen et genoprettelsesbrev, og man får samtidig en karantæne. Desuden skal a-kassen sende et nyt rykkerbrev om bidraget for september måned 2006.

Klager modtaget efter udløb af 4-ugers fristen

Er man blevet slettet, og er klagefristen i slettebrevet (der er en afgørelse) udløbet, og har man ikke betalt inden udløbet af 4-ugersfristen for genoprettelse af medlemskabet, står afgørelsen ved magt, og man har ikke længere mulighed for at få genoprettet medlemskabet.

Klager man efter udløbet af klagefristen, skal a-kassen sende klagen til direktoratet med sine bemærkninger og evt. dokumentation for, at slettebrevet ikke er modtaget (til tiden). Der henvises til bekendtgørelse om klage over a-kassernes afgørelser.

Når en person, der ikke længere kan få genoprettet medlemskabet, fordi der ikke er betalt eller betalt for sent i forhold til 4-ugers fristen i lovens § 78, stk. 4, gør gældende, at slettebrevet ikke er modtaget, skal a-kassen henvise personen til at søge det dokumenteret. Dokumentationen skal bestå af en skriftlig erklæring fra PostDanmark, der beskriver evt. uregelmæssigheder i postgangen i adressatens område i tiden omkring den dag, hvor slettebrevet er sendt. Det er således ikke tilstrækkelig dokumentation for, at slettebrevet ikke er modtaget, at naboer eller andre i området erklærer, at de også har (haft) problemer med at modtage post.

Det samme gælder, hvis personen gør gældende, at slettebrevet er modtaget senere end dagen efter, at det er afsendt fra a-kassen.

Hvis personen ikke har meddelt adresseændring til a-kassen, og a-kassen derfor har sendt slettebrevet til den hidtidigt oplyste adresse, og hvis slettebrevet ikke er kommet retur til a-kassen, bærer personen selv ansvaret for, at slettebrevet ikke er modtaget eller er modtaget senere end dagen efter, at det er sendt fra a-kassen. I den situation løber 4-ugers-fristen fra dagen efter, at brevet er sendt fra a-kassen, og ikke fra den dag, hvor personen evt. har modtaget slettebrevet.

A-kassen skal informere en person, der ikke længere kan få genoprettet medlemskabet, om, at lovens § 78 ikke indeholder dispensationsmuligheder og om reglerne for på ny at blive optaget i en a-kasse. A-kassen skal også vejlede om muligheden for at søge om dispensation efter lovens § 74 a, stk. 7, hvis det er relevant for personen.

Til § 11, stk. 7

Dokumentation for afsendelsen af slettebrevet

A-kassen skal have postvæsenets kvittering for, at slettebrevet er indleveret til afsendelse, eller at det er sendt som anbefalet post.

Til § 12

Karantæne ved for sen betaling

Bestemmelsen har kun betydning for medlemsbidraget og ikke for efterlønsbidraget.

Karantænen kan kun afvikles for dage, hvor man er berettiget til dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, bortset fra feriedagpenge og godtgørelse, når man deltager i undervisning.

Karantæneperioden løber fra dagen efter udløbet af 3-ugers fristen, uanset om betaling sker, inden a-kassen sender slettebrevet, eller man først betaler efter at have fået slettebrevet. Det er en forudsætning for at få medlemskabet genoprettet, at betaling sker inden udløbet af 4-ugers fristen i slettebrevet.

Har a-kassen sendt et slettebrev, og betaler man inden udløbet af 4-ugers fristen, sender a-kassen et brev, hvoraf det fremgår, at man får sit medlemskab genoprettet, og man får en karantæne. Brevet er en afgørelse.

Har a-kassen sendt et slettebrev, fordi a-kassen ikke har registreret indbetalingen, skal a-kassen tilbagekalde slettebrevet og sende et genoprettelsesbrev, hvori man bliver pålagt en karantæne.

Eksempel

3-ugers fristen i rykkerbrevet for medlemsbidraget for oktober 2007 udløber torsdag den 29. november 2007. Man betaler bidraget mandag den 3. december 2007 på et posthus. Onsdag den 5. december 2007 sender a-kassen, der endnu ikke har registreret indbetalingen, et slettebrev.

Så snart a-kassen har registreret, at man har betalt, sender den et genoprettelsesbrev. I brevet skal a-kassen oplyse, at man har fået sit medlemskab genoprettet, og man får en karantæne på 7,4 timer. Det skal også fremgå, at karantænen løber fra den 30. november 2007.

Hvis a-kassen, inden den sender et slettebrev den 5. december 2007 bliver opmærksom på, at man har betalt, skal a-kassen sende et brev om, at man får en karantæne. Brevet er en afgørelse.

Betalte man i eksemplet først den 3. januar 2008, dvs. på den sidste betalingsdag i slettebrevet, sender a-kassen et genoprettelsesbrev, hvori man får en karantæne, der løber fra den 30. november 2007.

Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter, at 3-ugers fristen er udløbet, jf. reglerne i bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det samme gælder, hvis man udmelder sig af a-kassen. Karantænen bortfalder dog ikke, hvis der alene er tale om overflytning fra én a-kasse til en anden, og medlemskabet i forbindelse med overflytningen ikke afbrydes.

Til kapitel 6

Til §§ 13 og 14

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget

Det forudsættes, at a-kassen foretager en samlet opkrævning af medlems- og efterlønsbidraget.

Betaler man ikke efterlønsbidraget, bliver man ikke slettet som medlem af a-kassen, men a-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev om bidraget. Undlader man at betale efterlønsbidraget, skal man frameldes betaling af efterlønsbidrag. Bliver man frameldt, kan det få konsekvenser for retten til efterløn.

Slettes man som medlem af a-kassen, fordi man ikke betaler medlemsbidraget, kan man ikke betale efterlønsbidrag, før man igen er blevet optaget i en a-kasse. Se vejledningen til § 1.

Formuleringen af rykker- og frameldebrevet

Rykkes man både for det almindelige medlemsbidrag og for efterlønsbidraget, skal det opkrævede beløb specificeres, så man kan se, hvad der skyldes henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, og hvad der skal betales for at undgå slettelse som medlem af a-kassen.

På samme måde skal frameldebrevet, hvis det tillige er et slettebrev, indeholde en specifikation af det opkrævede beløb.

Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen.

Rykkerproceduren

Til § 13, stk. 1 og 2

Der henvises til vejledningen til § 10, stk. 1-3.

Opkræver a-kassen restancegebyr, kan der kun opkræves ét gebyr.

Til § 13, stk. 3

Rykkerbrevet skal oplyse om, at det kan få konsekvenser, hvis efterlønsbidraget ikke betales rettidigt, da man i så fald skal frameldes betaling af efterlønsbidraget.

Til § 13, stk. 4

Der henvises til vejledningen til § 10, stk. 5.

Til § 14, stk. 1 og 2

Frameldt betaling af efterlønsbidraget

Når en a-kasse sender et frameldebrev, træffer den samtidig en afgørelse om, at man er frameldt betaling af efterlønsbidraget. Det skal klart fremgå af a-kassens afgørelse, at man igen kan vælge at betale efterlønsbidrag, forudsat at man ikke er omfattet af lovens § 77, stk. 6. Se vejledningen til § 1 og til § 2, stk. 1.

Er man blevet slettet som medlem, kan man tidligst genoptage indbetalingen af efterlønsbidraget fra det tidspunkt, hvor man igen er blevet optaget i en a-kasse.

Betaler man efter udløbet af 4-ugers fristen, har man givet udtryk for et ønske om, at man igen vil betale efterlønsbidrag. Det er en forudsætning, at man ikke er i restance med det almindelige medlemsbidrag.

A-kassen kan returnere det indbetalte beløb og i brevet meddele, at perioden med betalt efterlønsbidrag er blevet afbrudt, og vejlede, hvis afbrydelsen får betydning for ret til efterløn. Perioden, hvor man ikke har betalt bidraget, løber fra sidste rettidige betaling til det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget det for sent indbetalte bidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidrag med virkning fra den dag, hvor man har betalt (for sent). Det bemærkes, at man får et hul i den periode, som man har indbetalt efterlønsbidrag i, uanset om a-kassen vælger at beholde det indbetalte beløb eller vælger at returnere det.

Betaler man medlemsbidraget inden for 4-ugers fristen, men ikke efterlønsbidraget, vil man modtage et genoprettelsesbrev. I dette brev vil man blive frameldt betaling af efterlønsbidraget. A-kassen vil i reglen også sende en opkrævning på medlemsbidraget i samme måned.

Betaler man det opkrævede beløb, er man ajour med medlemsbidraget.

Betaler man derimod et større beløb, skal a-kassen gå ud fra, at man fortsat ønsker at betale efterlønsbidraget.

Til § 14, stk. 4

Se vejledningen til § 11, stk. 4.

Til kapitel 7

Til § 15

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

Kapitel 4

Efterlønsbidragsfrie perioder

Kapitel 5

Rykker- og sletteprocedure for medlemsbidraget

§5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 samt tilhørende lovbemærkninger

§ 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 samt tilhørende lovbemærkninger

§ 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne inden udgangen af 2002 skal undersøge, om de medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Hvis kassen konstaterer, at der er betalt efterlønsbidrag, uden at medlemmet ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, betales bidraget tilbage kontant. Beløbet opgøres og udbetales efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 5, 7, 8 og 9. Ved tilbagebetalingen finder § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven tilsvarende anvendelse.

De tilhørende bemærkninger

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om en overgangsordning, hvorefter arbejdsløshedskasserne skal gennemgå medlems- og bidragsperioder for de medlemmer, der forud for denne lovs ikrafttræden er begyndt at betale efterlønsbidrag. Gennemgangen forudsætter, at kasserne for visse medlemmer undersøger tidligere medlemsperioder i andre arbejdsløshedskasser. Da der er tale om en stor administrativ opgave foreslås, at overgangsordningen skal være gældende frem til udgangen af 2002.

Et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag uden at kunne opnå ret til efterløn, inden medlemmet fylder 65 år, skal have beløbet tilbagebetalt kontant. Reglen omfatter ikke tilfælde, hvor en efterfølgende hændelse, fx udmeldelse af kassen eller ophør med at betale efterlønsbidrag er årsag til, at medlemmet nu ikke længere kan opnå ret til efterløn. I sådanne tilfælde kan medlemmet anmode om tilbagebetaling efter reglerne i lovens § 77 a, stk. 2.

Beregning og udbetaling af tilbagebetalingsbeløbet sker efter arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Medlemmet vil efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler have adgang til at klage over kassens afgørelse om tilbagebetaling efter denne bestemmelse. Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetaling efter denne bestemmelse, herunder at tilbagebetaling først skal effektueres, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt.

Det foreslås, at der skal betales en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at efterlønsbidragene har været fradragsberettigede i skattepligtig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 22.

§ 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 med lovbemærkninger

Kapitel 6

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget

§§ 6-7

Betaling og opkrævning

Modregning

Kapitel 7

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

Kapitel 8

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

§ 8

Kapitel 9

A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget før pensionsalderen, selvom man ikke har anmodet om det

§ 9

Kapitel 10

Dispensationsbestemmelse

§§ 10-12

Rykkerproceduren

Slettelse og genoprettelse af medlemskabet

Karantæne ved for sen betaling

Kapitel 11

Efterbetaling af efterlønsbidrag

Kapitel 12

Vejledningspligt

Kapitel 13

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser mv.

§§ 13-14

Rykkerproceduren

Framelding af efterlønsbidraget

§ 15 angår de tilfælde, hvor a-kassen har pligt til at betale det samlede medlemsbidrag tilbage. A-kassen afgør, om administrationsbidraget også skal betales tilbage.

Er man blevet slettet på grund af svig, skal a-kassen tilbagebetale det samlede medlemsbidrag for den periode, hvor slettelsen har virkning fra og indtil det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om slettelsen.

A-kassen skal annullere medlemskabet, hvis man ikke har haft ret til at blive optaget i en a-kasse, se lovens § 41. Hvis man har haft en betinget dagpengeret, kan medlemskabet ikke annulleres.

Medlemskabet skal også annulleres, hvis man med urette har været forsikret i en dansk a-kasse.

Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. A-kassen skal sikre sig dokumentation for, at man er omfattet af det andet lands forsikringssystem.

Skylder man penge til en a-kasse, skal den a-kasse, der tilbagebetaler det samlede medlemsbidrag, modregne et eventuelt tilbagebetalingskrav, inden den tilbagebetaler medlems- og efterlønsbidrag.

A-kassen skal betale de beløb, man har betalt i medlems- og efterlønsbidrag tilbage som en annullation. Det betyder, at man skal have præcis det beløb, som man har indbetalt i medlemsbidrag, tilbage fra a-kassen. Det betyder også, at man skal have indbetalt efterlønsbidrag kontant tilbage fra a-kassen med præcis det beløb, som man har indbetalt i efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget skal altså ikke opgøres efter bekendtgørelsens § 24.

Krav på tilbagebetaling forældes efter dansk rets almindelig regler.

Til kapitel 8

Til §§ 16-24

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Regler om a-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget er fastsat i lovens § 77 a, stk. 1-4.

Det er ikke muligt at få en del af det indbetalte efterlønsbidrag tilbage.

De situationer, der er omtalt i lovens § 77 a, stk. 1- 2, kræver, at man skriftligt har anmodet a-kassen om at få efterlønsbidraget tilbage. Derudover er der i visse af situationerne også et krav, at man skriftligt over for a-kassen har fravalgt efterlønsordningen, eller at man er ophørt med at betale efterlønsbidrag.

I de situationer, der er omtalt i lovens § 77 a, stk. 3 og 4, skal a-kassen af egen drift betale efterlønsbidraget tilbage. Det betyder, at a-kassen skal betale efterlønsbidraget tilbage, selvom der ikke ligger en skriftlig anmodning.

Det fremgår, at alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, kan få bidraget tilbage. Dog sker der et fradrag i tilbagebetalingsbeløbet, hvis man har fået udbetalt efterløn, jf. lovens § 77 a, stk. 6. Hvis fradraget overstiger det beløb, som man skal have tilbage i efterlønsbidrag, vil der ikke komme noget beløb til udbetaling.

Betaling af efterlønsbidrag er i visse situationer en forudsætning for at få udbetalt andre ydelser end efterløn/skattefri præmie. Det gælder fx ved udbetaling af fleksydelse, hvor betaling af efterlønsbidrag er indgået i optjening af ret til fleksydelse.

Også i denne situation kan man få betalt efterlønsbidraget tilbage. Man skal dog være opmærksom på, at betingelserne (forudsætningen) for, at man fik udbetalt fleksydelsen dermed falder væk, og at det kan betyde, at man skal betale den udbetalte fleksydelse tilbage.

Hvis man ikke længere er medlem af en a-kasse, skal man sende den skriftlige anmodning om tilbagebetaling (og evt. fravalg af efterlønsordningen) til den a-kasse, som man sidst var medlem af.

A-kassens tilbagebetaling sker enten ved, at efterlønsbidraget overføres til en pensionsordning, jf. lovens § 77 a, stk. 1, eller ved at beløbet udbetales kontant, jf. lovens § 77 a, stk. 2-4.

Det er tidspunktet for a-kassens faktiske tilbagebetaling, der er afgørende for, om man er omfattet af lovens § 77 a, stk. 1, og skal have beløbet overført til en pensionsordning, eller om man er omfattet af lovens § 77 a, stk. 2, og skal have det kontant tilbage. Hvis man på udbetalingstidspunktet opfylder betingelserne for at få betalt efterlønsbidraget kontant tilbage, skal det betales kontant tilbage. Man kan ikke i stedet vælge at få det overført til en pensionsordning.

Det beløb, som a-kassen skal betale tilbage, skal gøres op efter lovens 77 a, stk. 5-7. Der skal i nogle af tilbagebetalingssituationerne betales afgift eller skat af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2-9.

Der er i bilag 1 til vejledningen givet en række eksempler på, hvordan tilbagebetalingsbeløbet opgøres.

Det følger af lovens § 77 a, stk. 5, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lovens §§ 47 og 70, som man har betalt i efterlønsbidrag.

Det er den a-kasse, som man aktuelt er medlem af den dag, hvor den skriftlige anmodning om tilbagebetaling er modtaget i a-kassen, der skal opgøre og tilbagebetale bidraget.

Det gælder også, selv om man bliver overflyttet til en ny a-kasse efter den dato, hvor den hidtidige a-kasse modtog anmodningen om tilbagebetaling.

Når a-kassen opgør beløbet, skal den status, man har indbetalt efterlønsbidraget med (som hhv. deltids- eller fuldtidsforsikret), indgå i beregningen af beløbets størrelse. Det er uden betydning, når beløbet skal gøres op, om man er fuldtids- eller deltidsforsikret på det tidspunkt, hvor man vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få beløbet tilbagebetalt.

Man kan få de efterlønsbidrag, som man har indbetalt tilbage, selvom man er gået på efterløn. Det er dog en betingelse, at man vælger efterlønsordningen fra. A-kassen skal også betale efterlønsbidraget tilbage, hvis et medlem på efterløn afgår ved døden før pensionsalderen.

Når tilbagebetalingsbeløbet i de omtalte situationer er gjort op efter § 24, skal der fratrækkes 5 dagpengesatser for hver uge, man har fået udbetalt efterløn, jf. lovens § 77 a, stk. 6. Det er den almindelige dagpengesats – og ikke den individuelt beregnede sats – der skal bruges. Fik man fx udbetalt efterløn fra torsdag den 1. november 2007 (uge 44), og ophørte man med at modtage efterløn onsdag den 19. december 2007 (uge 51), skal begge uger medregnes.

Er man gået på efterløn, men fik man fx på grund af arbejde eller pensionsudbetalinger intet udbetalt, får man efterlønsbidraget udbetalt uden fradrag for de uger, hvor man har været på efterløn.

Til § 16, stk. 4

Det er først på det tidspunkt, hvor efterlønsbidraget er betalt tilbage – enten kontant eller ved en overførsel til en pensionsordning – at perioden med indbetaling af efterlønsbidrag ikke længere kan tælle med til ret til efterløn efter lovens § 74 a og § 75.

Den periode, som man har betalt efterlønsbidrag i, kan altså tælle med til anciennitet for ret til efterløn, selvom man har valgt efterlønsordningen fra. Man kan dog ikke efterbetale for den periode, som man har fravalgt efterlønsordningen i.

Man kan ikke medtælle en periode, hvor man har fået en dispensation for en afbrydelse i medlemskabet og i perioden med indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 7. Det gælder, selvom man har efterbetalt efterlønsbidraget for den pågældende periode. Det efterlønsbidrag, som man har efterbetalt efter lovens § 74 a, stk. 7, kan betales tilbage efter de almindelige regler, jf. bekendtgørelsens kap. 8, og indgår som sådan i opgørelsen af det samlede tilbagebetalingsbeløb.

Til § 17

Overførsel til en pensionsordning

Det forudsættes, at man skriftligt har valgt efterlønsordningen fra.

Hvis man ikke har nået efterlønsalderen, når man vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, er hovedreglen, at efterlønsbidraget skal overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning.

Selvom a-kassen har et tilgodehavende, må den ikke modregne i det beløb, der overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning.

Overførsel til en dansk pensionsordning

Man har valgfrihed med hensyn til hvilken dansk pensionsordning, man ønsker at overføre efterlønsbidraget til. Det er dog under alle omstændigheder en betingelse, at pensionsordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1.

Der sker ingen beskatning, når bidraget overføres til en dansk pensionsordning. Det skyldes, at pensionen beskattes, når den kommer til udbetaling.

Man skal dokumentere, at den valgte pensionsordning er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Man kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at den pensionsordning, man ønsker beløbet overført til, er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven.

Blanket AR 252 »Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen« kan bruges som dokumentation i forbindelse med overførsel af efterlønsbidrag til en dansk pensionsordning.

Overførsel til en udenlandsk pensionsordning

Man kan få overført efterlønsbidraget til en hvilken som helst udenlandsk pensionsordning.

Der skal betales skat af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, når bidraget overføres til en udenlandsk pensionsordning.

Kontant tilbagebetaling

Førtidspension

Det er ikke et krav, at man skriftligt har fravalgt efterlønsordningen.

Man kan kun få efterlønsbidraget kontant tilbage, hvis man er tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne i henhold til lov om social pension eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning. Man kan ikke få efterlønsbidraget kontant tilbage, fordi man som følge af nedsat erhvervsevne er visiteret til fleksjob eller får udbetalt (førtids)pension efter andre ordninger. Dog kan man under særlige omstændigheder få en dispensation fra direktoratet og få efterlønsbidraget kontant tilbage, når man er visiteret til fleksjob, jf. bekendtgørelsens § 26 og vejledningen til § 26.

Man skal over for a-kassen dokumentere, at der er truffet afgørelse om, at man har fået bevilget førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne i henhold til lov om social pension.

Hvis man får førtidspension efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning, skal man dokumentere, at der er tale om en tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Hvis man på et senere tidspunkt mister sin ret til førtidspensionen, skal man ikke betale det beløb tilbage til a-kassen, som man fik udbetalt. Man kan heller ikke betale beløbet tilbage til a-kassen med den følge, at man igen får efterlønsanciennitet i a-kassen for den periode, som man i sin tid fik efterlønsbidraget tilbage for på grund af førtidspensionen.

Til § 18

Efterlønsalderen er nået

Det er et krav, at man skriftligt har fravalgt efterlønsordningen, jf. § 4, eller at man er ophørt med at betale efterlønsbidrag, uden at have fået et efterlønsbevis eller efterløn. Ophøret med at betale efterlønsbidrag kan enten skyldes, at man har fravalgt bidraget, jf. § 3, eller at man er frameldt ordningen med betaling af efterlønsbidrag på grund af restance, jf. § 14.

Til § 19

Emigration

Man skal over for a-kassen dokumentere, at man er emigreret eller skal emigrere. Det er ikke et krav, at anmodningen om tilbagebetaling er fremsat, før man emigrerer.

Det ligger i ordet emigration, at man udvandrer eller er udvandret af Danmark. Man er ikke udvandret, hvis man midlertidigt er udrejst af Danmark, fx på grund af udstationering i udlandet i en årrække.

Dokumentation kan bestå af en tro- og loveerklæring eller i udskrift fra cpr.-registret, hvoraf det fremgår, at man er udrejst af Danmark sammenholdt med, at man fx har opsagt eller solgt sin bolig i Danmark og købt/lejet bolig i udlandet mv.

Hvis man på et senere tidspunkt på ny bosætter sig i Danmark, skal man ikke betale det beløb tilbage til a-kassen, som man fik udbetalt. Man kan heller ikke betale beløbet tilbage til a-kassen med den følge, at man igen får efterlønsanciennitet i a-kassen for den periode, som man i sin tid fik efterlønsbidraget tilbage for på grund af emigrationen.

Til § 20

Bagatelgrænsebeløbet

Bagatelgrænsen udgør 4.781 kr. opgjort i 2007 niveau. Beløbet svarer til efterlønsbidraget for et år.

Ved at fastsætte bagatelgrænsen i antal dagpengesatser sikres det, at beløbet satsreguleres. Beløbet opgøres efter § 24.

Til § 21

Pensionsalderen er nået

A-kassen skal, når et medlem når pensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie, af egen drift opgøre og udbetale efterlønsbidraget. Det gælder fx medlemmer, der aldrig har fået udstedt et efterlønsbevis.

Hvis a-kassen ikke er i besiddelse af medlemmets adresse, skal a-kassen forsøge at finde medlemmet fx via cpr-registret. Hvis det ikke lykkes, skal a-kassen ikke foretage sig yderligere.

Krav om tilbagebetaling af efterlønsbidraget ved pensionsalderen forældes efter dansk rets almindelige regler.

Hvis a-kassen - inden kravet om at få betalt efterlønsbidraget tilbage forældes - bliver bekendt med oplysninger om medlemmet, fx som følge af medlemmets henvendelse til a-kassen, skal a-kassen på det tidspunkt sørge for, at efterlønsbidraget betales tilbage.

Da det er et krav for a-kassens »automatiske« udbetaling af efterlønsbidraget, at medlemmet ikke har optjent præmie, skal a-kassen - forinden udbetaling af efterlønsbidraget sker - undersøge, om medlemmet har optjent præmie. Hvis det er tilfældet, er medlemmet ikke omfattet af bestemmelsen om, at a-kassen af egen drift skal betale efterlønsbidraget tilbage.

Hvis det viser sig, at efterlønsbidraget (fratrukket skat) udgør et større beløb end præmien, kan medlemmet vælge at få betalt efterlønsbidraget tilbage i stedet for at få udbetalt præmien.

Til § 22

Dødsfald

Afgår et medlem ved døden, før medlemmets ret til efterløn ville have været ophørt, skal a-kassen sørge for, at efterlønsbidraget bliver udbetalt til boet, hvis afdøde ikke har fået efterløn eller har optjent præmie.

A-kassen skal derfor forinden den »automatiske« udbetaling af efterlønsbidraget til dødsboet undersøge, om afdøde har optjent præmie. Hvis det er tilfældet, og præmien overstiger det beløb, som efterlønsbidraget (fratrukket afgiften på 30 %) udgør, skal a-kassen i stedet udbetale præmien til dødsboet.

For den situation, at afdøde har fået efterløn, henvises til vejledningen til §§ 16-24.

Inden a-kassen foretager udbetalingen til dødsboet, skal a-kassen sikre sig den fornødne dokumentation for, at beløbet kan udbetales. Beløbet kan udbetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som dokumentation.

Dødsboets krav om tilbagebetaling af efterlønsbidraget forældes efter dansk rets almindelig regler.

Til § 24

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i medfør af lovens § 77 a, stk. 5-7.

Der skal enten betales afgift eller skat af beløbet, inden udbetaling kan ske, se § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

I nogle tilfælde skal efterlønsbidraget betales tilbage som en annullation. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 1, (fejlopkrævning af efterlønsbidrag), § 3, stk. 1, (forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsbidraget), § 4 (forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsordningen) og § 15 (om annullering af medlemskab mv.)

I bilag 1 er der eksempler på, hvordan man opgør tilbagebetalingsbeløbet.

Til § 24, stk. 3

Modregning

A-kassen skal altid modregne det tilgodehavende denne - eller tidligere a-kasser - har, fx efter lovens § 86, inden a-kassen kontant udbetaler det beløb, der skal tilbagebetales.

A-kassen skal fratrække skat eller afgift, inden der sker modregning. Det skyldes, at efterlønsbidraget er fradragsberettiget.

Til kapitel 9

Til § 25

A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget før pensionsalderen, selvom man ikke har anmodet om det

Der henvises til §§ 3-4 i bekendtgørelse nr. 669 af 9. juli 2001 om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v. og til § 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 og til bemærkningerne til loven. Se bilag 3.

Reglen om a-kassernes »automatiske« tilbagebetaling af efterlønsbidraget vedrører ikke medlemmer, der den dag, hvor de begyndte at betale efterlønsbidrag, kunne opnå ret til efterløn, men mister denne ret på grund af en efterfølgende begivenhed, fx at medlemmet bliver slettet som medlem af a-kassen på grund af restance. Et sådant medlem er omfattet af de almindelige regler for at få betalt efterlønsbidraget tilbage, dvs., at medlemmet skriftligt skal anmode a-kassen om det, jf. bekendtgørelsens § 16.

Man kan først få efterlønsbidraget betalt tilbage, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, og at bidraget skal betales kontant tilbage.

Har man klaget over a-kassens afgørelse, er sagen først afsluttet, når direktoratet har truffet afgørelse i sagen, og når klagefristen er udløbet. Er direktoratets afgørelse indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn, er sagen først afsluttet, når nævnets afgørelse foreligger.

Tilbagebetalingsbeløbets størrelse beregnes på baggrund af den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen sker.

Det er den a-kasse, man er medlem af, når der er truffet endelig administrativ afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, der skal udbetale det indbetalte bidrag.

Bliver man overflyttet til en anden a-kasse, inden den hidtidige a-kasse har truffet afgørelse om ens mulighed for at kunne opnå ret til efterløn, skal den hidtidige a-kasse ved overflytningen tage stilling hertil.

Den nye a-kasse skal dog først opgøre beløbets størrelse, når den har modtaget kopi af den hidtidige a-kasses afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, og når klagefristen er udløbet. Hvis man klager over afgørelsen, skal den ny a-kasse først opgøre beløbet, når der er truffet endelig administrativ afgørelse. Den ny a-kasse kan opgøre beløbet på baggrund af oplysningerne om det indbetalte bidrag i afgørelsen.

Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, når man får afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, har man fortsat krav på at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal henvende sig i den a-kasse, man sidst var medlem af. Denne a-kasse kan opgøre beløbets størrelse og tilbagebetale beløbet på baggrund af en kopi af afgørelsen.

Til kapitel 10

Til § 26

Dispensationsbestemmelse

Man skal skriftligt anmode om at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal sende sin anmodning til a-kassen, som sender den til direktoratet. Når a-kassen sender sagen til direktoratet, skal den sørge for, at sagen er oplyst, så det er muligt for direktoratet at træffe afgørelse.

Tilladelse vil kun blive givet i ganske særlige tilfælde, fx når der er tale om livstruende sygdom, eller man aldrig kan få ret til hverken efterløn eller fleksydelse.

Er man overgået til fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik, har man som udgangspunkt ikke ret til at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Det skyldes, at bidraget kan regnes med til at optjene ret til fleksydelse, jf. lov om fleksydelse. Man har dog altid ret til at vælge efterlønsordningen fra og få bidraget overført til en pension eller udbetalt kontant, hvis man opfylder betingelserne i lovens § 77 a, stk. 1-2.

Hvis man har fået udbetalt fleksydelse, skal man dog være opmærksom på, at betingelserne (forudsætningen) for, at man fik udbetalt fleksydelsen dermed kan falder væk, og at det kan betyde, at man skal betale den udbetalte fleksydelse tilbage.

Har man ikke ret til fleksydelse, fordi man ikke kan opfylde de krav, der stilles i lov om fleksydelse, og kan man på grund af fleksjobbet heller ikke opnå ret til efterløn, kan direktoratet tillade, at bidraget udbetales.

Er der tale om livstruende sygdom, der er omfattet af Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, giver direktoratet tilladelse til, at beløbet udbetales. A-kassen skal i disse sager sende en kapitalspensions-attest, der dokumenterer, at den sygdom, man lider af, er omfattet af bekendtgørelsen.

Bidraget skal opgøres og udbetales efter § 24, se vejledningen til denne bestemmelse.

Til kapitel 11

Til § 27

Efterbetaling af efterlønsbidrag

Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man er medlem af en dansk a-kasse.

Tager man arbejde eller ophold uden for EØS-området, Schweiz eller Færøerne, kan man blive ved med at være medlem af sin a-kasse. Man kan derfor også fortsætte med at betale efterlønsbidrag, mens man er i udlandet.

Bliver man omfattet af forsikringsordningen i et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne kan man ikke blive ved med at være medlem af a-kassen. Man kan derfor ikke fortsætte med at betale efterlønsbidrag.

Da man skal have mulighed for at kunne gå på efterløn, selvom man i en periode ikke kan indbetale efterlønsbidrag, kan man, når man bliver optaget i en dansk a-kasse, vælge at efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de forsikringsperioder, man har haft i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne. A-kassen skal vejlede herom, jf. § 28, stk. 8.

Det fremgår af lovens §§ 74 a og 75 og direktoratets bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, hvad der er »nødvendige perioder«.

A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag, hvis man ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3, og vejledningen til § 2, stk. 1.

A-kassen kan derfor hverken sende en opkrævning på det beløb, der skal efterbetales, eller begynde at opkræve det løbende bidrag, før den har afgjort, om man kan opnå ret til efterløn.

Når a-kassen har taget stilling til, at man kan opnå ret til efterløn, skal a-kassen opgøre, hvor stort et beløb, man skal efterbetale, se vejledningen til § 27, stk. 3.

Det følger af bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), at man ved overgangen til forsikringssystemet i det andet EØS-land og Schweiz under opholdet i det andet EØS-land og Schweiz kan være uden forsikringsdækning i sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder.

Man har også en frist på 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land og Schweiz til at søge om optagelse i en dansk a-kasse. Denne frist gælder også, hvis man er omfattet af direktoratets bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde og ophold på Færøerne.

Er disse betingelser opfyldt, afbrydes forsikringsperioden ikke. Se eksemplerne nedenfor.

Alle 3 eksempler vedrører en såkaldt »overgangsperson«, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2, og derfor skal betale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Eksempel 1

1975

1.3.98

1.6.01

13.7.01

(6 uger)

Optaget

i dansk a-kasse

Forsikret

i England

Tilbage

i Danmark

Ansøgning om optagelse i dansk a-kasse

Man blev optaget i en dansk a-kasse i 1975 og har været forsikret i England i perioden 1. marts 1998 - 31. maj 2001. Man vendte hjem til Danmark den 1. juni 2001.

Søger man den 13. juli 2001 om optagelse i dansk a-kasse, kan man optages og medregne sin engelske forsikringsperiode til anciennitet for ret til dagpenge (lovens § 53), uanset om man er i arbejde eller er ledig, jf. EØS-bekendtgørelsen.

Man har derfor ret til at efterbetale efterlønsbidrag for den nødvendige periode, dvs. fra den 1. april 1999.

Perioden fra den 1. juni til den 13. juli 2001 kan ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Da hullet er under 8 uger, får det imidlertid ikke betydning i relation til lovens krav om uafbrudt anciennitet. Man skal betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag.

Eksempel 2

1975

1.3.98

1.6.01

12.10.01

(19 uger)

Optaget

i dansk

a-kasse

Forsikret

i England

Tilbage

i Danmark

Ansøgning om optagelse i dansk a-kasse

Man søger om optagelse den 12. oktober 2001, dvs. mere end 8 uger efter, at forsikringen i England ophørte.

Uanset at man tidligst har ret til dagpenge fra den 12. oktober 2002, kan man efterbetale efterlønsbidrag for forsikringsperioden i England, dvs. for perioden 1. april 1999 til og med den 31. maj 2001.

Det er muligt at efterbetale, selvom man ikke kan medregne perioden til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i lovens § 53, stk. 1.

Man kan både være uden forsikringsmæssig dækning i sammenlagt 8 uger i et EØS-land og Schweiz (inden for 12 måneder) og være uden forsikringsmæssig dækning i op til 8 uger efter forsikringens ophør i et andet EØS-land og Schweiz. Man kan efterbetale efterlønsbidrag for disse perioder. Der henvises til § 5 i EØS-bekendtgørelsen og vejledningen til denne bestemmelse.

Det fremgår af vejledningen, at perioden på 12 måneder regnes bagud fra ophøret af den seneste forsikringsperiode i det andet EØS-land og Schweiz.

Vejledningen tager kun stilling til den 12-måneders periode, der ligger lige forud for forsikringens ophør i det andet EØS-land og Schweiz. Formålet med denne regel er, at man skal kunne opnå en mindste grad af forsikringsdækning. 12-måneders reglen skal derfor fortolkes således, at der aldrig må være et hul i forsikringen på mere end 8 uger inden for en hvilken som helst periode på 12 måneder. Der ses dog bort fra en periode på højst 8 uger ved overgangen til den danske forsikring.

Man vil altid kunne efterbetale bidrag for en forsikringsperiode i et andet EØS-land og Schweiz eller på Færøerne.

Man vil kun kunne efterbetale bidrag for huller, hvis man inden for en periode på 12 måneder ikke har mere end sammenlagt 8 ugers hul i forsikringen, se eksempel 3.

Hvis man kan (og faktisk) efterbetaler bidrag for huller og efterbetaler for forsikringsperioder, betyder det, at ancienniteten anses for uafbrudt.

Selvom man kan efterbetale bidrag for huller, kan sådanne perioder dog ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn.

Eksempel 3

30.9.99

9.4.00

1.1 90

1.7.99

1.10.99

31.10.99

15.5.00

Forsikret i dansk a-kasse

Forsikret i EØS

»Hul« 4 uger, 2 dage

Forsikret i EØS

»Hul« 2 uger, 3 dage

1.6.00

1.9.00

30.9.00

8.4.01

9.4.01

Forsikret i EØS

»Hul« 4 uger, 2 dage

Forsikret i EØS

Optaget i dansk a-kasse

Man bliver som 45-årig optaget i en dansk a-kasse den 9. april 2001 og ønsker at efterbetale efterlønsbidrag. Det forudsættes, at man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april til den 30. juni 1999.

I en periode på 12 måneder regnet bagud for optagelsen i den danske a-kasse, dvs. i perioden fra den 9. april 2000 til den 9. april 2001 er der 2 huller, hvor man har været uden forsikring

-

I maj 2000

(2 uger og 3 dage).

-

I september 2000

(4 uger og 2 dage).

De to huller kan ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Da afbrydelsen er under 8 uger inden for en periode på 12 måneder, får den dog ikke betydning i relation til lovens krav om uafbrudt anciennitet. Man skal betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag.

For at finde ud af om ancienniteten kan anses for uafbrudt tilbage til 1. juli 1999, således at man kan efterbetale bidrag, skal a-kassen undersøge, om man i en periode på 12 måneder, der går fra 1. oktober 1999 til den 30. september 2000, var uden forsikringsdækning i mere end 8 uger.

I denne periode er der 3 huller

-

I oktober 1999

(4 uger og 2 dage).

-

I maj 2000

(2 uger og 3 dage).

-

I september 2000

(4 uger og 2 dage).

Da disse perioder sammenlagt overstiger 8 uger, er ancienniteten afbrudt. Man kan derfor ikke få lov til at efterbetale bidrag for hullet i oktober 1999.

Man kan godt efterbetale bidrag for forsikringsperioden i udlandet fra den 1. juli til den 30. september 1999.

Til § 27, stk. 1

Hvis man har en uafbrudt forsikringsperiode, se eksempel 1 i vejledningen til § 27, og man ønsker at efterbetale efterlønsbidrag, skal man efterbetale bidraget for den samlede periode fra den 1. april 1999 og frem til optagelsen i den danske a-kasse.

Efterbetaling skal således også ske for de huller af op til 2 x 8 ugers varighed, jf. eksempel 3 i vejledningen til § 27, der ikke har medført brud i forsikringsperioden.

Er forsikringsperioden derimod afbrudt, dvs., at der er hul i forsikringsdækningen i det andet EØS-land og Schweiz på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, eller man ikke har søgt om optagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger efter forsikringens ophør i det andet EØS-land og Schweiz eller på Færøerne, kan man kun efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de egentlige forsikringsperioder i det andet EØS-land og Schweiz eller på Færøerne, men derimod ikke for hullerne. Man får således hul - både i perioden med betaling af efterlønsbidrag og i forsikringsperioden - hvis 8-ugers betingelserne ikke overholdes.

Er man omfattet af en overgangsordning og derfor skal betale bidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 eller senere, betyder det, at man kan miste sin ret til efterløn.

Til § 27, stk. 2

Det beløb, man skal efterbetale, svarer til de efterlønsbidrag, man skulle have betalt, hvis man havde været medlem af en dansk a-kasse. Men antallet af dagpengesatser skal ganges med den sats, der gælder, når man bliver optaget i a-kassen. Bliver man fx optaget i december 2007, skal a-kassen anvende den sats, der gjaldt i 2007, selvom den først opgør beløbet i 2008, hvor dagpengesatsen er højere.

Den mulighed man har her i landet for enten at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret, jf. lovens §§ 47 og 70, kendes ikke i de andre EØS-lande og Schweiz eller på Færøerne.

Bliver man derfor omfattet af deres forsikringssystem, betaler man et »fast« forsikringsbidrag. A-kassen skal som udgangspunkt anvende satsen for fuldtidsforsikrede.

Hvis man har været deltidsforsikret i en dansk a-kasse, inden man blev omfattet af forsikringsperioder i et andet EØS-land og Schweiz eller på Færøerne, og man igen bliver optaget i en dansk a-kasse som deltidsforsikret, kan man efterbetale med satsen for deltidsforsikrede, med mindre man har arbejdet på fuld tid i et andet EØS-land og Schweiz eller på Færøerne.

Til § 27, stk. 3

Når a-kassen har opgjort det beløb, man skal efterbetale, skal den sende en opkrævning.

Opkrævningen vil bestå af to beløb

– et efterbetalingsbeløb, jf. vejledningen til § 27, stk. 2, og

– det almindelige efterlønsbidrag, der opkræves med virkning fra den dag, hvor man er blevet optaget i a-kassen.

Det beløb, der skal efterbetales, skal være betalt senest 3 måneder efter, at a-kassen har sendt opkrævningen. Betaler man ikke dette beløb, mister man sin ret til at efterbetale.

Dette kan få betydning for ens mulighed for at opnå ret til efterløn.

Betaler man ikke det løbende efterlønsbidrag, skal a-kassen rykke for betalingen, jf. §§ 13-14.

Til kapitel 12

Til § 28

Vejledningspligt

De bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. finder anvendelse samtidig med denne bekendtgørelse.

Bestemmelsen indeholder en oversigt over de tilfælde, hvor a-kassen som minimum skal vejlede om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for ret til efterløn.

Første opkrævning af efterlønsbidrag, jf. § 28, stk. 1

A-kassens vejledning skal senest ske samtidig med, at a-kassen sender 1. opkrævning af efterlønsbidrag.

Man kan ikke opfylde lovens § 74 a ved efterlønsalderen, jf. § 28, stk. 2

Når a-kassen modtager en anmodning om (igen) at betale efterlønsbidrag fra et medlem, der ikke kan opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen efter lovens § 74 a, skal a-kassen informere medlemmet om muligheden for at opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen efter lovens § 75, hvis medlemmet kan opfylde lovens § 75.

A-kassen skal også informere om konsekvenserne af valget, herunder at fortrydelsesordningen i lovens § 75 er sekundær i forhold til lovens § 74 a, og at medlemmet derfor må afskære sig fra at kunne opfylde lovens § 74 a.

A-kassen skal også informere om, hvornår medlemmet i de to situationer har ret til et efterlønsbevis, og at medlemmet ikke kan betale efterlønsbidrag, når der er udstedt et efterlønsbevis. Endvidere skal der informeres om betydningen af at betale efterlønsbidrag for reduktion af sats og præmie i fortrydelsesordningen.

Fravalg af efterlønsbidraget og efterlønsordningen, jf. § 28, stk. 3 og 4

A-kassen har opfyldt sin vejledningspligt ved at sende blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen. Det skyldes, at blanketten indeholder en udførlig vejledning om konsekvenserne, hvis man vælger efterlønsbidraget eller efterlønsordningen fra.

Man er ikke fyldt 30 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 28, stk. 5

A-kassen skal vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er fyldt 30 år og om betydningen af en evt. indbetaling.

Man er fyldt 24 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 28, stk. 6

A-kassen skal vejlede om, at man aldrig kan gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens § 75. Det gælder, selvom man vil kunne opfylde anciennitetskravene i lovens § 74 a.

Man er fyldt 30 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 28, stk. 7

Hvis man ikke kan opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn, jf. lovens § 74 a, må a-kassen ikke sende en opkrævning på efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet.

Hvis man kan opfylde kravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen senest samtidig med, at opkrævningen på efterlønsbidrag sendes, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a.

Man bliver genoptaget i en dansk a-kasse efter ophold i udlandet. Det forudsættes, at man kan opnå ret til efterløn, jf. § 28, stk. 8

A-kassen skal vejlede om, at man har mulighed for at efterbetale efterlønsbidrag. Ønsker man at efterbetale, skal a-kassen senest, samtidig med at opkrævningen sendes, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens §§ 74 a eller 75.

Til kapitel 13

Til § 29, stk. 1

Ikrafttræden

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 128 af 13. december 2006 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Til § 30

At registreringerne af indbetalt efterlønsbidrag anses for ført tilbage til a-kasserne indebærer, at registreringerne på én gang er ført tilbage fra direktoratet til a-kasserne. Det indebærer også, at direktoratet pr. 1. juli 2007 ikke længere har overførte registreringer fra a-kasserne, og at direktoratet ikke længere kan behandle ansøgninger om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Derudover indebærer det, at a-kasserne fra 1. juli 2007 skal forestå tilbagebetaling af efterlønsbidraget i alle sager efter de gældende regler – altså også i sager, hvor registreringen har været overført til direktoratet, men nu anses for tilbageført til a-kasserne.

Arbejdsdirektoratet, den 8. juni 2007

Jørgen Kappel

/Marjanne Kalsbeek

§ 15

§§ 16-24

Overførsel til en pensionsordning, jf. lovens § 77 a, stk. 1

Kontant tilbagebetaling, jf. lovens § 77 a, stk. 2-4

Efterlønsalderen er nået, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 2

Emigration, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 3

Bagatelgrænsen, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4

Pensionsalderen er nået, jf. lovens § 77 a, stk. 3

Dødsfald, jf. lovens § 77 a, stk. 4

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

§ 17

Ja

Ja/ja

Nej

Nej

Nej

M anmoder om overførsel til en udenlandsk pension

§ 21

Ja

Nej/nej

Ja

§ 22

Ja

Nej

30 %

§ 25

§ 26

§ 27

§ 28

§§ 29-30

§ 49 A, stk. 3

Ja

M er emigreret eller skal emigrere

§ 49 A, stk. 3

Ja

M får tilkendt førtidspension inden pensionsalderen

§ 49 A, stk. 2

Ja

M dør

§ 49 A, stk. 2

Ja

M mister uforskyldt ret til efterløn ) 3)

/§ 26, stk. 1

Ja

Ja/ja

30 %

§ 49 A, stk. 2

Ja

M anmoder om overførsel til en dansk pension

§ 49 A, stk. 5, jf. stk. 3

Nej

M når pensionsalderen

§ 49 A, stk. 3

Ja

M har aldrig ret til efterløn

/§ 25, stk. 1.

Ja

Nej/nej

30 %

§ 49 A, stk. 2, finder anvendelse

Ja

1) Tilbagebetalingsbeløbet indsættes på M´s NEM-konto.

2) Beløbet er opgjort efter § 24 i bekendtgørelsen.

3) Det er direktoratet, der kan give tilladelse til tilbagebetaling, se dispensationsbestemmelse. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt overfor direktoratet.

§ 77 a, stk. 2, nr. 4/§ 20

Ja

Ja/Ja

Ja

§ 77 a, stk. 2, nr. 3/§ 19

Ja

Ja/Ja

Ja § 49 A, stk. 3

Ja

M har nået efterlønsalderen

§ 77 a, stk. 2, nr. 2/ § 18

Ja

Ja/Ja eller at M er ophørt med at betale efterlønsbidrag uden at have fået et efterlønsbevis eller efterløn

Ja

§ 77 a, stk. 2, nr. 1/

Ja

Ja/nej

30 %

§ 77 a, stk. 4/

§ 77 a, stk. 1/

§ 77 a, stk. 1/ § 17

Ja

Ja/ja

Ja

§ 77 a, stk. 3/

Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse ) 1)

I bekendtgørelse nr. 594 af 8. juni 2007 er der fastsat regler om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinier.

Til kapitel 1

Til § 1

Begreber

Medlems- og efterlønsbidraget

1) Forskriften blev den 19. juni 2007 offentliggjort i det elektroniske Ministerialtidende og i Retsinformation med følgende fejl, men er pr. 20. juni 2007 rettet. Den trykte forskrift er i overensstemmelse hermed. Rettelsen er sket på grund af fejl: I afsnit Til § 7, stk. 1 og 2 rettes ” Det skyldes, at der ikke har taget stilling til, om der skal komme en ydelse til udbetaling, som bidraget kan modregnes i.” til ” Det skyldes, at der ikke er taget stilling til, om der skal komme en ydelse til udbetaling, som bidraget kan modregnes i.”, og i bilag 2 indsættes i tabellen som ny række fire ”M er emigreret eller skal emigrere; § 77 a, stk. 2, nr. 3/§ 19; Ja; ; Ja/Ja; ; Ja §49 A; Ja”.