Vejledning om selvforskyldt ledighed

Bilag 1

Vejledningen indeholder

Bilag 1

Vejledningen indeholder

Område og begreber mv., §§ 1-4

Særligt om ferie på enkeltdage § 3

Særligt om samtaler umiddelbart efter ferie

Ret og pligt til aktivering § 4

Kapitel 1

Område og begreber mv.

Kapitel 1

Område og begreber mv.

Til § 1, stk. 2

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om et ordinært arbejde udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, skal tvivlen afgøres efter bestemmelserne om lønarbejde i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Til § 1, stk. 4

Anden aktør kan ikke selvstændigt indkalde et medlem til samtaler og aktiviteter med den virkning, at medlemmet bliver omfattet af denne bekendtgørelse. (Efter 1. januar 2008 vil anden aktør dog få denne mulighed).

Hvis jobcenteret har indkaldt et medlem til en samtale eller aktivitet hos en anden aktør, bliver medlemmet dog omfattet af bekendtgørelsen, da jobcenteret som myndighedsudøver har pålagt medlemmet at møde til samtalen eller aktiviteten hos anden aktør. Reglerne om anden aktør finder ikke anvendelse, når a-kassen optræder som anden aktør over for egne medlemmer.

Til § 1, stk. 5

Når ”samtale” anvendes i bekendtgørelsen og vejledningen, kan der være tale om en eller flere af de nævnte samtaler.

Jobcenteret kan indkalde til jobsamtale, som kan foregå i jobcenteret eller hos anden aktør og til samtale om et formidlet arbejde hos en arbejdsgiver.

A-kassen kan indkalde til formidlingssamtale, CV-samtale, rådighedssamtale, vejledningssamtale og til samtale om et formidlet arbejde hos en arbejdsgiver.

Job- og CV-samtaler kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis medlemmet deltager i et tilbud. Hvis den ledige alene skal ajourføre sit CV, kan CV-samtalen holdes telefonisk, også hvis medlemmet ikke deltager i tilbud.

Medlemmet skal ikke udelukkes fra ret til dagpenge efter § 37, når medlemmet udebliver fra samtale om et formidlet arbejde hos en arbejdsgiver.

Til § 1, stk. 8

Om oplysningspligt i forbindelse med udarbejdelse af CV henvises i øvrigt til rådighedsbekendtgørelsens § 22.

Til § 1, stk. 10

Det er tale om en udeblivelse, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, jf. dog afsnittet »Vedvarende adresseændring« i vejledningen til bekendtgørelse om rådighed og afsnittene »Postproblemer«, »Sygdom« og »Ferie« i denne vejledning.

Der er også tale om en udeblivelse, selv om medlemmet i forbindelse med afbudet aftaler en ny mødedato.

Til § 2, stk. 1 og 2

Bekendtgørelsen omfatter alle

1) afslag på arbejde, jobplaner og tilbud,

2) ophør i arbejde og tilbud,

3) udeblivelser fra arbejde, tilbud og samtaler.

Det fremgår udtrykkeligt af bekendtgørelsen, når afslag, ophør og udeblivelser ikke er omfattet.

Bekendtgørelsen omfatter også de tilfælde, hvor et medlem går ned i arbejdstid, og hvor medlemmets samlede arbejdstid efter nedsættelse af arbejdstiden har et omfang, der kan give ret til supplerende dagpenge.

Bekendtgørelsen omfatter også ophør med uddannelse, der regnes som arbejde efter § 53 i loven, jf. § 2, stk. 4-6, i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Bekendtgørelsen omfatter ikke ophør i de hverv, der kan medgå til beskæftigelseskravet efter § 53, stk. 3, litra c, i loven.

Bekendtgørelsen omfatter heller ikke ophør med selvstændig virksomhed. Et medlem, der ophører med selvstændig virksomhed, har ikke ret til dagpenge i karensperioden, jf. § 63, stk. 2, i loven.

Det afgørende for, om et arbejdsophør er omfattet af bekendtgørelsen, er, hvornår arbejdsophøret finder sted, og om pågældende på dette tidspunkt er medlem af en a-kasse.

Til § 2, stk. 3

Bekendtgørelsen omfatter som udgangspunkt udeblivelser fra samtaler, afslag på formidlet arbejde, ophør i arbejde, afslag på og ophør i tilbud, herunder udeblivelser, afslag og ophør i perioder, hvor et medlem ikke har ret til dagpenge, eller hvor medlemmet ikke beder om dagpenge.

Bekendtgørelsen omfatter derfor udeblivelser, afslag og ophør i perioder, hvor

1) medlemmet ikke har ret til dagpenge som dimittend den første måned efter uddannelsens afslutning, jf. § 54 i loven,

2) medlemmet ikke har ret til dagpenge i 1 eller 3 uger efter ophør med selvstændig virksomhed, jf. § 63, stk. 2, i loven,

3) medlemmet afvikler en karantæne,

4) medlemmet ikke har ret til dagpenge efter § 37 i bekendtgørelsen eller §§ 22-23 i bekendtgørelsen om rådighed,

5) medlemmet har fået en gentagelsesvirkning efter § 41, stk. 1, i bekendtgørelsen og skal opfylde arbejdskravet i § 41, stk. 2-4, i bekendtgørelsen.

Til § 3, stk. 1, nr. 1

Et medlem har altid pligt til at møde til en samtale eller aktivitet, begynde på et formidlet arbejde eller et tilbud, hvis medlemmet ikke har givet jobcenteret besked om ferie senest 14 dage, før ferien begynder. I givet fald er der tale om en udeblivelse.

Hvis et medlem kan godtgøre, at medlemmet har aftalt med jobcenteret, at medlemmet gerne må holde ferie, selv om medlemmet ikke har givet besked om ferien 14 dage før feriens start, er der ikke tale om en udeblivelse.

Til § 3, stk. 1, nr. 2

Jobcenteret og a-kassen kan forud for 14-dages fristen indkalde et medlem til en samtale eller aktivitet, begynde på et formidlet arbejde eller et tilbud. Hvis medlemmet ikke har meddelt ferie til jobcenteret på tidspunktet for afsendelsen af indkaldelsen, har medlemmet pligt til at møde til samtalen eller aktiviteten, begynde på det formidlede arbejde eller tilbudet, selv om samtalen, aktiviteten, arbejdet eller tilbudet skal foregå i ferien.

Det betyder, at hvis jobcenteret eller a-kassen har indkaldt et medlem til fx en samtale 16 dage før, medlemmet ønsker at holde ferie, og samtalen skal finde sted i ferien, har medlemmet pligt til at møde til samtalen, uanset om medlemmet efter indkaldelsen meddeler ferie med 14 dages varsel.

Særligt om ferie på enkeltdage

Hvis et medlem holder en enkelt feriedag, gælder 14-dages fristen ikke.

Hvis medlemmet ikke har meddelt feriedagen til jobcenteret på tidspunktet for afsendelsen af indkaldelsen, har medlemmet pligt til at møde til samtalen eller aktiviteten, begynde på det formidlede arbejde eller tilbudet, selv om det, medlemmet er indkaldt til, skal foregå på feriedagen.

Ved ferie på enkeltdage forstås, at et medlem alene holder ferie fx en onsdag. Holder medlemmet fx ferie fredag og mandag, er der ikke tale om ferie på to enkelte dage, men om sammenhængende ferie, da medlemmet ikke har en periode, hvor medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet mellem de to feriedage.

Særligt om samtaler umiddelbart efter ferien

Et medlem har pligt til at møde til indkaldte samtaler eller aktiviteter, begynde på et formidlet arbejde eller et tilbud, som skal begynde efter ferien. Medlemmet skal derfor gøre sig bekendt med sin post så tidligt, at medlemmet kan møde eller begynde den første hverdag efter ferien. Det er derfor uden betydning, om jobcenteret eller a-kassen indkalder medlemmet under ferien.

Der er tale om en udeblivelse, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, begynder på et formidlet arbejde eller et tilbud, når det skyldes, at medlemmet under ferien vælger at forlænge ferien.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om feriedagpenge, om et medlems ret til feriedagpenge, når medlemmet er pålagt en sanktion efter bekendtgørelsen.

Til § 3, stk. 2

Der er tale om en udeblivelse, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, eller ikke begynder på et tilbud, fordi medlemmet er syg og ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller en eventuel arbejdsgiver inden samtalen, aktiviteten eller tilbudet, jf. §§ 5, 6 og 37.

Medlemmet skal give besked om sygdom til arbejdsgiveren, hvis medlemmet bliver syg, inden medlemmet skal begynde på arbejdet.

Vedrørende akut udefra kommende forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre, se vejledningen til § 5, stk. 2 og § 6, stk. 2, § 12, stk. 4 og § 13, stk. 4. Hvis der opstår helt ekstraordinære og akutte situationer i forbindelse med udeblivelser efter § 37, kan direktoratet dispensere fra egne regler.

Opmærksomheden henledes på, at a-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når medlemmet 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med en indkaldt samtale eller aktivitet. A-kassen skal herefter vurdere medlemmets rådighed, hver gang medlemmet melder sig syg i forbindelse med en indkaldt samtale eller aktivitet, indtil medlemmet på ny har haft arbejde i det omfang, der fremgår af § 53, stk. 2 og 6, i loven, jf. bekendtgørelse om rådighed.

Til § 4

Der er i bestemmelsen udtrykkeligt angivet nogle perioder, hvor et medlem ikke har ret til dagpenge, og hvor afslag på formidlet arbejde, ophør i arbejde, afslag på og ophør i tilbud og udeblivelse ikke er omfattet.

Til § 4, nr. 2

Bestemmelsen omfatter også et medlem, som har mistet retten til dagpenge på grund af afslag på tilbud i aktivperioden efter den før den 1. januar 2003 gældende bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, og ikke har opfyldt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 6, i loven.

Til § 4, nr. 4

Bestemmelsen indebærer, at a-kassen skal undersøge, hvorvidt medlemmet inden for en periode på 3 måneder efter ophøret har modtaget ydelser til forsørgelse fra a-kassen eller offentlige myndigheder.

Ydelser fra offentlige myndigheder kan fx være sygedagpenge, kontanthjælp og Statens Uddannelsesstøtte.

Eksempel

Et medlem går fra den 14. marts ned i arbejdstid hos samme arbejdsgiver uden en gyldig grund (fra 37 t/uge til 25 t/uge) og er derfor som udgangspunkt selvforskyldt ledig.

Medlemmet beder dog ikke om supplerende dagpenge den 14. marts. Den 14. juni samme år siger medlemmet arbejdet op uden en gyldig grund og melder sig ledig.

Da der er gået mere end 3 måneder fra nedgangen i arbejdstid den 14. marts til medlemmet beder om dagpenge den 14. juni, er medlemmet ikke selvforskyldt ledig den 14. marts, jf. § 4, nr. 4. Medlemmet er derimod selvforskyldt ledig den 14. juni.

Til § 4, nr. 5

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor et medlem begynder i arbejde af mere end 5 ugers varighed den første hverdag efter ophøret. Det er ikke en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at medlemmet ophørte for at begynde på det nye arbejde.

Til § 4, nr. 8

Et medlem har pligt til at deltage i et tilbud, selvom medlemmet har klaget over tilbudet til Beskæftigelsesankenævnet, da en klage over et tilbud ikke har opsættende virkning.

Afslag på tilbud på et tidspunkt, hvor medlemmet ikke (længere) har ret til aktivering, jf. nedenfor, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Ret og pligt til aktivering

Det fremgår af reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvornår et ledigt medlem har ret og pligt til at deltage i et tilbud (aktivering) efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et medlem bl.a. skal have ret til dagpenge og stå til rådighed for arbejdsmarkedet for, at jobcenteret kan give et tilbud.

Dette betyder, at et medlem, der har mistet retten til dagpenge, ikke kan tilbydes aktivering. Medlemmet har i denne situation derfor heller ikke pligt til at tage imod tilbudt aktivering.

Et medlem har ikke pligt til aktivering, hvis medlemmet

1) har mistet retten til dagpenge som følge af et arbejdskrav efter § 41 i bekendtgørelsen (gentagelsesvirkningen),

2) har mistet retten til dagpenge efter den før den 1. januar 2003 gældende § 45 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed,

3) i perioden ikke har ret til dagpenge på grund af manglende rådighed efter §§ 11 og 18 i bekendtgørelse om rådighed,

4) har mistet retten til dagpenge som følge af et arbejdskrav efter § 29 i bekendtgørelse om rådighed,

5) endnu ikke har ret til dagpenge som dimittend, jf. § 54 i loven, eller

6) har opbrugt sin begrænsede ret til dagpenge, jf. § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, og § 64 i loven.

Selv om et medlem ikke aktuelt får dagpenge, vil medlemmet kunne tilbydes aktivering, hvis årsagen til, at medlemmet ikke får dagpenge, er,

1) at medlemmet afvikler en karantæne, eller

2) at medlemmet ikke får dagpenge som følge af § 37 i bekendtgørelsen eller §§ 22-23 i bekendtgørelse om rådighed.

I disse situationer vil afslag på aktivering være omfattet af bekendtgørelsen.

Til § 4, nr. 9

Medlemmet har pligt til at oplyse jobcenteret og a-kassen om sin adresse.

Der henvises til vejledning til § 7 i bekendtgørelse om rådighed, afsnittet om manglende oplysning om vedvarende adresseændring.

For så vidt angår midlertidig adresseændring se neden for under afsnittet postproblemer. I sidstnævnte tilfælde er medlemmet omfattet af bekendtgørelsen.

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret eller a-kassen har indkaldt til

Kapitel 2 og 3

Generelt

Dags varsel

Et medlem skal kunne overtage formidlet arbejde og møde til indkaldte samtaler eller aktiviteter i jobcenteret og i a-kassen med 1 dags varsel, jf. § 7, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om rådighed. Jobcenteret eller a-kassen kan dog under visse betingelser fravige kravet om 1 dags varsel ved formidling af arbejde, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om rådighed.

Formålet med 1-dags-fristen er at give et medlem mulighed for at indrette sig på at skulle i arbejde eller møde til samtaler eller aktiviteter.

Hvis jobcenteret eller a-kassen formidler arbejde eller indkalder et medlem til en samtale eller aktivitet med et kortere varsel end 1 dag, er formidlingen eller indkaldelsen ikke ugyldig. Hvis medlemmet accepterer formidlingen eller indkaldelsen, og medlemmet under samtalen uden en gyldig grund afslår eller handler på en måde, der kan sidestilles med et afslag på det formidlede arbejde eller den tilbudte aktivitet, er afslaget omfattet af bekendtgørelsen.

Postproblemer

Et medlem har pligt til at gøre sig bekendt med indholdet af sin daglige post.

Medlemmet skal derfor oplyse jobcenteret og a-kassen om sin postadresse. Medlemmet bærer risikoen for manglende kendskab til sin daglige post, så længe medlemmet ikke har oplyst jobcenteret og a-kassen om sin postadresse.

Der er derfor tale om en udeblivelse, når et medlem ikke møder til en samtale eller aktivitet, når dette skyldes, at medlemmet ikke har set indkaldelsen, fordi medlemmet har valgt at opholde sig midlertidigt på en anden adresse end den, a-kassen og jobcenteret er orienteret om.

Når indkaldelsen er kommet frem til et medlems postadresse, er medlemmet ansvarlig for at gøre sig bekendt med indkaldelsen. Det betyder fx, at hvis et medlem har overladt ansvaret for sin post til en anden, så bærer medlemmet selv risikoen for at gøre sig bekendt med sin post rettidigt.

Medlemmet er dog ikke selvforskyldt ledig og skal ikke udelukkes fra ret til dagpenge efter § 37, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, hvis det skyldes, at indkaldelsen ikke er kommet frem til postadressen. Det er dog et krav, at den manglende eller for sene modtagelse af indkaldelsen ikke skyldes medlemmets forhold.

Det beror på en konkret vurdering, om det skyldes medlemmets forhold, at medlemmet ikke eller først for sent får indkaldelsen.

Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Om afsenderen har fået indkaldelsen retur fra postvæsenet.

2) Om postvæsenet kan bekræfte, at der har været uregelmæssigheder i postgangen i det område og i den periode, da indkaldelsen blev sendt.

3) Om medlemmet før er udeblevet fra indkaldte samtaler eller aktiviteter og med hvilken begrundelse.

4) Om medlemmet har skiftet forklaring om årsagen til udeblivelsen.

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret eller a-kassen har indkaldt til

Til § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1

Første gang et medlem udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcenteret eller i a-kassen, er medlemmet ikke selvforskyldt ledig, men skal udelukkes fra ret til dagpenge fra udeblivelsen, til medlemmet henvender sig om udeblivelsen, jf. § 37.

Anden gang et medlem - inden 12 måneder efter udeblivelsen – udebliver fra en samtale eller en aktivitet i jobcenteret eller a-kassen, bliver medlemmet selvforskyldt ledig, medmindre medlemmet har en gyldig grund til denne udeblivelse. Uanset om medlemmet er selvforskyldt ledig anden gang, medlemmet udebliver, skal medlemmet udelukkes fra ret til dagpenge efter § 37.

Hvis jobcenteret har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til en jobsamtale eller en aktivitet hos anden aktør, vil medlemmets udeblivelse være omfattet af § 5, hvis jobcenteret giver a-kassen besked herom.

I forbindelse med aktiviteten henledes opmærksomheden på, at medlemmet skal have karantæne, hvis jobcenteret i indkaldelsen har anført, at aktiviteten har et konkret beskæftigelsesrettet sigte, og at en udeblivelse vil kunne få dagpengemæssige konsekvenser for medlemmet.

Der er tale om en aktivitet med et konkret beskæftigelsesrettet sigte, hvis medlemmet fx indkaldes til en ”jobmesse”, hvor medlemmet har mulighed for at få tilbudt et konkret job.

Hvis det ikke fremgår af indkaldelsen, at aktiviteten har et konkret beskæftigelsesrettet sigte, skal a-kassen henvende sig til jobcenteret for at undersøge, om aktiviteten havde et konkret beskæftigelsesrettet sigte. Hvis jobcenteret vurderer, at aktiviteten havde et konkret beskæftigelsesrettet sigte, skal medlemmet pålægges karantæne, hvis medlemmet er udeblevet fra aktiviteten. Det er dog fortsat en betingelse, at det fremgår af indkaldelsen, at en udeblivelse vil kunne få dagpengemæssige konsekvenser for medlemmet.

Der henvises til § 3, stk. 1, for så vidt angår udeblivelser på grund af ferie eller sygdom.

Til § 5, stk. 2, nr. 2 og § 6, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4 og § 13, stk. 4

A-kassen kan konkret vurdere, at et medlem ikke bliver selvforskyldt ledig ved en udeblivelse. Dette forudsætter, at det dokumenteres, at udeblivelsen skyldes et udefra kommende og akut opstået forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre.

Det forudsætter, at medlemmet havde vilje til at møde til samtalen eller aktiviteten.

Ved vurderingen af, om et medlem har haft vilje til at møde, kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen.

2) Om medlemmet tidligere er udeblevet fra indkaldte samtaler eller aktiviteter i jobcenteret eller i a-kassen, herunder med hvilken begrundelse.

3) Om den efterfølgende kontakt til jobcenteret eller a-kassen sker på medlemmets initiativ.

Som eksempler på, at en udeblivelse skyldes et udefra kommende og akut opstået forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre, kan nævnes, at medlemmets ægtefælle eller samlever akut bliver indlagt på et sygehus, eller at der pludseligt, uventet er opstået væsentlig forsinkelse i den offentlige trafik, som medlemmet skulle anvende.

Endvidere kan som eksempel nævnes, at medlemmet bliver syg, men ikke meddeler jobcenteret om sygdommen inden samtalen. A-kassen skal notere hvilke medlemmer, der ikke er anset for selvforskyldt ledige i forbindelse med sygdom på grund af sådanne helt ekstraordinære og akutte situationer, således at a-kassen til enhver tid kan oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer, det drejer sig om.

Opstår der i et tilfælde tvivl om, hvorvidt et medlem var syg, skal a-kassen konkret vurdere, om det kan lægges til grund, at medlemmet var akut syg den pågældende dag.

Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Om medlemmet har meldt sig syg så hurtigt som muligt.

2) Om medlemmet har oplyst om sygdommen på sit dagpengekort.

3) Om medlemmet tidligere har husket at oplyse om sygdom på sine dagpengekort.

4) Om medlemmet tidligere er udeblevet fra indkaldte samtaler eller aktiviteter på grund af sygdom.

5) Om medlemmet har skiftet forklaring om årsagen til udeblivelsen.

6) Om medlemmet har konsulteret en læge.

Som eksempler på, at en udeblivelse ikke skyldes et udefra kommende og akut opstået forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre, kan nævnes, at medlemmet har glemt at møde, at medlemmet har taget fejl af dato eller tidspunkt for samtalen eller aktiviteten, eller at medlemmet har forlagt indkaldelsen eller smidt den ud sammen med reklamer. Dette er forhold, som medlemmet havde kunnet forhindre.

Kapitel 2 og 3 – Generelt

Dags varsel

Postproblemer

Kapitel 2 - Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret eller a-kassen har indkaldt til §§ 5 og 6

Kapitel 3

Selvforskyldt ledighed ved ophør i arbejde, afslag på formidlet arbejde eller jobplan og afslag på og ophør i tilbud

Kapitel 3

Selvforskyldt ledighed ved ophør i arbejde, afslag på formidlet arbejde eller jobplan og afslag på og ophør i tilbud

Opsigelse af arbejde

Til § 7, stk. 1

Der er også tale om en opsigelse, hvis et medlem anmoder om at få en ny arbejdstid, der kan give ret til supplerende dagpenge, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 og § 4, nr. 4.

Til § 7, stk. 2

Det sidestilles med en opsigelse, hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag. Hvis medlemmet ikke begynder på et formidlet arbejde, sidestilles det med et afslag, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.

Til § 7, stk. 3

Det afgørende er, at opsigelserne sker på samme tidspunkt. Det er derfor uden betydning, om medlemmet på grund af forskellige opsigelsesvarsler fratræder de 2 stillinger på forskellige tidspunkter.

Orlov fra arbejde

Til § 8

Et medlem, som er på orlov, der ikke er taget efter lov om børnepasningsorlov eller til deltagelse i uddannelse med voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, skal ikke have en gentagelsesvirkning, hvis medlemmet forlænger orloven uden en gyldig grund.

Hvis et medlem uden en gyldig grund opsiger det arbejde, som medlemmet har orlov fra, er medlemmet selvforskyldt ledig, jf. § 7.

Afskedigelse mv.

Til § 9, nr. 1

Det beror på et samlet skøn, om en afskedigelse væsentligst skyldes et medlems forhold. I skønnet indgår bl.a. arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen, og medlemmets forklaring om hændelsesforløbet.

Afskedigelsen skyldes fx ikke væsentligst medlemmet, hvis

1) Afskedigelsen skyldes arbejdsmangel eller rationalisering.

2) Der i ansættelsesforholdet er sket en væsentlig ændring, der har krævet medlemmets accept, og medlemmet ikke har villet acceptere ændringen.

3) Det ikke klart fremgår, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, fordi arbejdsgiveren ikke vil oplyse nærmere om årsagen til afskedigelsen.

Til § 9, nr. 2

Et medlem er ikke selvforskyldt ledig, hvis et uddannelsessted afbryder medlemmets uddannelse, fordi medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen. De manglende færdigheder må dog ikke bero på medlemmets forhold, som fx fravær fra undervisningen, der ikke er sagligt begrundet.

Kontraopsigelse

Til § 10, stk. 2

Reglen gælder, hvis et medlem kan dokumentere, at medlemmet på opsigelsestidspunktet ville være blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, hvis medlemmet ikke selv havde opsagt sit arbejde.

Accept af for kort opsigelsesvarsel

Til § 11, stk. 3

Der findes ikke nogen egentlig definition af, hvornår der er tale om »fagretlig behandling«.

Der er tale om en »fagretlig behandling«, hvis et forlig om delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel er indgået af parter og under former, der opfylder betingelserne i Hovedaftalen mellem LO og DA, »Norm for regler for behandling af faglig strid«, tilsvarende hovedaftaler eller de enkeltstående overenskomster.

Konkrete tvivlstilfælde må afgøres ved fortolkning af de pågældende overenskomster.

Bestemmelsen omfatter også voldgiftsbehandling efter lov om voldgift, og det er muligt at indgå aftale om, at tvister om løn- og ansættelsesforhold, opsigelser mv. skal afgøres ved voldgiftsbehandling, med mindre andet følger af lov om arbejdsret eller en kollektiv overenskomst. Sådanne aftaler om voldgiftsbehandling kan indgås af både organisationer og enkeltpersoner.

Organisationer og enkeltpersoner uden for det overenskomstdækkede område, der har indgået aftale om behandling af disse spørgsmål ved voldgift, er derfor også omfattet af denne bestemmelse.

Afslag på formidlet arbejde

Til § 12, stk. 1

Et medlem skal som udgangspunkt være indkaldt personligt af jobcenteret til en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør eller af a-kassen til en formidlingssamtale i a-kassen, hvis medlemmet skal kunne pålægges en sanktion for afslag på formidlet arbejde.

Hvis der ikke har været afholdt en jobsamtale, inden medlemmet bliver formidlet et arbejde, skal a-kassen undersøge, om jobcenteret i anden sammenhæng har forberedt medlemmet på, at der kan blive formidlet arbejde inden for jobområdet. I givet fald er der tale om en gyldig formidling.

Til § 12, stk. 2

Hvis medlemmet på tidspunktet for afslaget kan dokumentere at skulle begynde på et andet arbejde senest samme dag, som det formidlede arbejde skal påbegyndes, har medlemmet ikke pligt til at overtage det formidlede arbejde.

Afslag på en jobplan eller afslag på eller ophør i et tilbud

Til § 12, stk. 2 og 3 og § 13, stk. 3

Henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 til § 12, stk. 2 og § 13, stk. 3, angår vurderingen af, om ferie er anmeldt rettidigt til jobcenteret.

Handlemåde, der skal sidestilles med et afslag

Det beror på en konkret vurdering, om et medlems handlemåde skal sidestilles med et afslag.

Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Om medlemmet kommer med så mange forbehold med hensyn til arbejdets eller tilbudets indhold, eller egne faglige eller personlige kvalifikationer, at medlemmet af den grund bliver valgt fra.

2) Om medlemmet under samtalen uopfordret nævner forhold, der gør, at medlemmet bliver valgt fra, fx. de oplysning om en planlagt orlov.

3) Om medlemmet alene loyalt svarer på et stillet spørgsmål.

4) Om medlemmet i øvrigt handler på en måde, der tyder på, at medlemmet har haft til hensigt at undgå det formidlede arbejde eller den tilbudte aktivitet.

Det sidestilles ikke med et afslag, hvis et medlem, der fx har fået bevilget børnepasningsorlov eller skal begynde på et arbejde, under en samtale om et formidlet arbejde eller en aktivitet oplyser om den bevilgede orlov eller den fremtidige ansættelse. Det er en betingelse, at medlemmet stiller sin arbejdskraft til rådighed eller ønsker at begynde et tilbud mv., indtil medlemmet skal begynde på orloven eller arbejdet.

Særligt om handlemåde, der skal sidestilles med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan

Hvis et medlem ikke underskriver sin jobplan, sidestilles det med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan.

Det sidestilles som udgangspunkt ikke med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, hvis et medlem er begyndt på tilbudet, selv om medlemmet ikke har underskrevet jobplanen. Det skyldes, at medlemmet anses for at have accepteret tilbudet.

Til § 13, stk. 4

Hvis et medlem på tidspunktet for afslaget kan dokumentere at skulle begynde på et arbejde senest samme dag som tilbudet, er medlemmet ikke selvforskyldt ledig.

Kapitel 3 - Selvforskyldt ledighed ved ophør i arbejde, afslag på formidlet arbejde eller jobplan og afslag på og ophør i tilbud §§ 7-13

Opsigelse af arbejde § 7

Orlov fra arbejde § 8

Afskedigelse mv. § 9

Kontraopsigelse § 10

Accept af for kort opsigelsesvarsel § 11

Afslag på formidlet arbejde § 12

Afslag på jobplan eller afslag på eller ophør i et tilbud §§ 12 og 13

Handlemåde, der skal sidestilles med afslag

Særligt om handlemåde, der skal sidestilles med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan

Kapitel 4

Gyldige grunde

Kapitel 4

Gyldige grunde

Selv om et medlem har en gyldig grund, skal a-kassen altid vurdere, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det kan fx være tilfældet, hvis et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud på grund af børnepasningsproblemer. Vurderingen kan føre til, at medlemmet ikke står til rådighed, så længe børnepasningsproblemet forhindrer medlemmet i at overtage fx formidlet arbejde.

Til § 14

De gyldige grunde er udtømmende. De gyldige grunde relaterer sig som hovedregel til arbejdsmarkedet og ikke til et medlems personlige forhold.

Dette betyder fx, at et medlem, der af personlige grunde vælger at flytte, ikke har en gyldig grund til at opsige et arbejde, selv om medlemmet efter flytningen ikke har pasningsmuligheder for sine børn. Det samme gælder, hvis medlemmet efter en flytning får mere end tre timers transport til sin arbejdsplads. Det vil sige, at et medlem ikke kan »flytte sig til« en gyldig grund.

Til § 15 (helbred)

Der er en standardlægeattest til brug for a-kassens sagsbehandling ved et medlems afslag på eller ophør i arbejde på grund af helbred. Medlemmet kan få attesten hos a-kassen. Medlemmet skal udfylde attesten sammen med lægen og aflevere den i a-kassen. En attest fra en kiropraktor kan sidestilles med en attest fra en læge, hvis karakteren af helbredsproblemerne tilsiger det.

Den lægelige dokumentation bør normalt foreligge på tidspunktet for afslaget på eller opsigelsen af arbejdet, eller afslaget eller ophøret i tilbudet, men a-kassen kan efter en konkret vurdering også acceptere en efterfølgende lægelig dokumentation. Det er dog et krav, at den giver samme grad af sikkerhed for, at et medlem ikke kunne eller burde tage eller forblive i arbejdet på grund af helbredsmæssige forhold.

A-kassen kan ved en efterfølgende lægelig dokumentation bl.a. lægge vægt på

1) Om medlemmet har haft løbende kontakt med lægen op til opsigelsen eller afslaget.

2) Om der er tale om en helbredstilstand eller en sygdom, der efter sin art også må anses for at have været til stede på det tidspunkt, da medlemmet opsagde eller afslog arbejdet.

Hvis lægen kun anbefaler, at et medlem melder sig syg, har medlemmet ikke en gyldig grund til at opsige arbejdet.

Et medlem skal have forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen, som medlemmet kan varetage.

Selv om et medlem på grund af helbredsforhold har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 16 (transport)

Selv om et medlem på grund af problemer med transport har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet kunne få dagpenge, hvis medlemmet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 16, stk. 2, nr. 3

Der er ikke tale om en privat aftale om samkørsel, hvis et medlem fx låner en bil i en periode eller på anden måde selv disponerer over transportmidlet, idet medlemmet selv skal være passager i bilen for, at der er tale om samkørsel.

Ved samkørsel må transportmidlet ikke tilhøre medlemmets ægtefælle eller samlever.

Til § 17 (pasning af familie)

Selv om et medlem på grund af pasningsproblemer har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et medlem kan gå på orlov til børnepasning, selv om medlemmet ikke kan få dagpenge på grund af børnepasningsproblemer. Se vejledningen til § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Til § 18 (efterløn)

Et medlem, der opsiger sit arbejde for at gå på efterløn, kan ikke få dagpenge, indtil medlemmet går på efterløn, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Det er et krav, at medlemmet rent faktisk går på efterløn.

Til § 20 (tab af supplerende dagpenge)

Et medlem kan tidligst afslå eller opsige et arbejde til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge falder bort. I de tilfælde, hvor tidspunktet for bortfald af retten til supplerende dagpenge bliver rykket af en uforudsigelig eller pludseligt opstået situation, er det et krav, at medlemmet ikke beder om supplerende dagpenge, før medlemmet har opfyldt arbejdskravet i § 60, stk. 1, eller § 73, stk. 2, i loven.

Et medlem kan bruge »Erklæring om fratræden« (AR 230), hvis medlemmet arbejder på nedsat tid, og arbejdet kun kan opsiges til fratræden på et bestemt tidspunkt i måneden. Når en arbejdsgiver har underskrevet erklæringen, har medlemmet mulighed for at opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge falder bort. Det er uden betydning, hvornår i måneden de supplerende dagpenge falder bort.

De 26 uger kan forlænges efter principperne i § 53, stk. 7, i loven.

Det er dog ikke en gyldig grund at afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet alligevel ikke kan få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling.

Til § 21 (frigørelsesattest)

Det er en gyldig grund at afslå et arbejde, hvis et medlem formidles arbejde på nedsat tid, og arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest.

Det er en gyldig grund til at opsige et arbejde på nedsat tid, hvis arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest, når der indtræder et opsigelsesvarsel fra medlemmets side, eller når medlemmet får brug for en frigørelsesattest, hvis den manglende frigørelsesattest er den eneste årsag til, at medlemmet ikke kan få supplerende dagpenge.

Det er ikke en gyldig grund at afslå eller opsige et arbejde, hvis et medlem alligevel ikke kan få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling.

Det er heller ikke en gyldig grund til at opsige et arbejde, fordi arbejdsgiveren kalder frigørelsesattesten tilbage, hvis medlemmet forinden har afslået et arbejde med længere arbejdstid.

Til § 22, stk. 1, nr. 1 (arbejde i udlandet - bopæl)

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem, der er ansat i et andet EØS-land eller Schweiz, er grænsearbejder. Det vil sige, at medlemmet vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindst en gang om ugen. Det er uden betydning, om der er tale om en udenlandsk eller dansk arbejdsgiver.

Hvis det er nødvendigt at få oplysninger fra arbejdsgiveren, skal a-kassen forsøge at få disse, selv om der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver. Hvis den udenlandske arbejdsgiver ikke vil give oplysningerne, må sagen afgøres ud fra medlemmets og sagens øvrige oplysninger.

Til § 22, stk. 1, nr. 2 (arbejde i udlandet - udsendt af den danske stat)

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde i udlandet, hvis et medlem er udsendt af den danske stat. Medlemmet bevarer i dette tilfælde sit medlemskab af en dansk a-kasse under arbejdet i udlandet, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og det øvrige udland og vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene og Schweiz.

Til § 22, stk. 1, nr. 3 (arbejde i udlandet - arbejdsgivers skattemæssige tilknytning til Danmark)

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem udfører arbejdet i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registeret i Danmark.

Reglen omfatter et medlem, som har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse under arbejdet i udlandet. Reglen omfatter også et medlem, som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land eller Schweiz, og som under ansættelse i det andet EØS-land eller Schweiz vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindre end en gang om ugen, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland og vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene og Schweiz.

Et medlem er omfattet af nr. 1, hvis medlemmet både udfører arbejde i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark, og vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindst en gang om ugen.

Et medlem bevarer sit medlemskab af den danske a-kasse, hvis medlemmet udfører arbejde uden for EØS (herunder i Grønland) for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Et medlem er omfattet af bekendtgørelsen, hvis medlemmet beder om dagpenge i Danmark efter et arbejde eller ophold på Færøerne, jf. bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Et medlem, der anses for selvforskyldt ledig på Færøerne, skal derfor have en sanktion efter de danske regler, før medlemmet kan få dagpenge i Danmark. Dette gælder ikke, hvis medlemmet har udstået en sanktion for selvforskyldt ledighed på Færøerne.

Til § 24 (Pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående)

Hvis det ikke skyldes medlemmets forhold, at medlemmet ikke umiddelbart efter afslag, opsigelsen eller ophøret får en af de nævnte ydelser, har medlemmet en gyldig grund.

Selv om et medlem på grund af pasningsproblemer har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 25 (arbejdspladsen)

Det er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt misligholder ansættelsesforholdet. Det er fx tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn. Det samme gælder, hvis løn- og ansættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad arbejdsgiveren har stillet i udsigt.

Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem har ret til at nægte at udføre et arbejde, men fortsat har krav på løn efter principperne om liv, ære og velfærd.

En sømand, der har ret til at opsige arbejdet efter sømandslovens § 7, har en gyldig grund.

Til § 26 (flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.)

For at kunne betragtes som samlevende skal der være tale om, at begge parter er registreret med fælles adresse i folkeregisteret.

Det er også omfattet af bestemmelsen, hvis ægtefællen eller samleveren overtager et arbejde eller begynder på en uddannelse i udlandet og derfor flytter til udlandet.

Forflyttelse i det hidtidige ansættelsesforhold til et nyt arbejdssted er også omfattet af reglen.

Ægtefællens eller samleverens flytning skal være begrundet i en af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter. Ægtefællen eller samleveren skal således have indgået en bindende aftale om arbejde, fået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller taget forberedende skridt til at etablere eller flytte en selvstændig virksomhed, før et medlem opsiger sit arbejde.

Et medlems flytning skal ske til en fælles adresse, og medlemmets flytning skal også være begrundet i ægtefællens eller samleverens flytning.

Det er et krav, at ægtefællen eller samleveren rent faktisk overtager arbejdet, begynder uddannelsen eller begynder eller flytter den selvstændige virksomhed. Det gælder dog ikke, hvis den manglende overtagelse, begyndelse eller flytning ikke skyldes ægtefællens eller samleverens egne forhold.

Et medlems opsigelse og flytning behøver ikke at ske samtidigt, og det er uden betydning, hvorfor medlemmet venter i 1 år med at flytte eller sige op.

Hvis et medlem opsiger sit arbejde før flytningen, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Til § 27 (fratrædelsesgodtgørelse)

Det er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis det sker som et led i en fratrædelsesordning for virksomheden, og hvor medlemmet får en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene, jf. bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Ved en fratrædelsesordning menes en aftale mellem arbejdsgiveren og en gruppe medarbejdere om at nedbringe antallet af ansatte i virksomheden, hvor arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse til de medarbejdere, der fratræder.

Løn og eventuel godtgørelse skal give fuld økonomisk dækning svarende til, at medlemmet var afskediget med korrekt varsel på det tidspunkt, hvor aftalen om fratrædelse blev indgået.

Hvis løn og eventuel godtgørelse ikke giver fuld økonomisk dækning, er medlemmet selvforskyldt ledig, jf. § 11. Medlemmet mister dog ikke retten til dagpenge ud over det tidspunkt, medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, jf. § 40, stk. 4, om hvornår karantænen anses for udstået.

Et medlem har ikke en gyldig grund, hvis medlemmet efter en særlig, individuel aftale med arbejdsgiveren får en godtgørelse ved en fratrædelse.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 40, stk. 4.

Til § 28 (fysisk vold)

Der er en standardlægeattest til brug for a-kassens sagsbehandling ved fysisk vold. Et medlem kan få attesten hos a-kassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i a-kassen.

Dokumentationen fra politiet bør indeholde oplysninger om, at et medlem har været udsat for fysisk vold, samt hvor og hvornår den fysiske vold er udøvet, og hvornår anmeldelse er sket. Oplysningerne er på den kvittering, som medlemmet eller anmelderen kan få hos politiet efter anmeldelsen.

Til § 30, stk. 1 (overtagelse af ordinært arbejde mv., som et medlem selv har fundet)

Det afgørende for reglen er, at der er årsagssammenhæng mellem et medlems afslag på formidlet arbejde eller opsigelse og påbegyndelse af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter. Det vil sige, at medlemmet på tidspunktet for afslaget eller opsigelsen skal kunne dokumentere, at medlemmet har fået et nyt arbejde, er optaget på en uddannelse eller har taget forberedende skridt til at begynde selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Hvis et medlem ikke begynder en af de nævnte aktiviteter umiddelbart efter, at medlemmet har afslået eller opsagt sit arbejde, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Det sidestilles dog ikke med et afslag, hvis medlemmet henvender sig til arbejdsgiveren og stiller sin arbejdskraft til rådighed, indtil medlemmet skal begynde de nævnte aktiviteter.

Det er forudsætningerne på tidspunktet for afslaget eller opsigelsen for så vidt angår varigheden og omfanget af det fremtidige arbejde, der skal lægges til grund.

Til § 30, stk. 2

Reglen gælder fx i den situation, hvor et medlem er ansat i en tidsbegrænset stilling, og medlemmet opsiger stillingen for at overtage et arbejde, selv om arbejdet ikke er af mere end 5 ugers varighed, hvis overtagelsen af det nye arbejde betyder, at medlemmets ledighed indtræder på et senere tidspunkt.

Til § 30, stk. 3

Hvis et medlem, der arbejder 20 timer om ugen, opsiger sit arbejde for at begynde et andet arbejde på 23 timer om ugen, har medlemmet en gyldig grund, idet medlemmet overtager arbejde med et højere ugentligt timetal, uanset at det nye arbejde kan give ret til supplerende dagpenge.

Hvis et medlem begynder på et nyt arbejde med et lavere antal timer pr. uge, er det et krav, at det nye arbejde ikke har et omfang, der giver ret til supplerende dagpenge. Vurdering heraf sker efter reglen om mindsteudbetaling i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Det er uden betydning, om medlemmet af andre grunde end reglen om mindsteudbetaling ikke kan få supplerende dagpenge, fx fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede frigørelsesattest.

Det er tilstrækkeligt, at medlemmets samlede arbejdstid efter en opsigelse opfylder en af de to betingelser i bestemmelsen.

Eksempel

Et medlem afskediges grundet arbejdsmangel 1. juli fra et fuldtidsjob med fratræden 1. januar. I opsigelsesperioden finder medlemmet et varigt job på 20 timer om ugen. Medlemmet går derfor ned til 17 timers arbejde om ugen hos sin oprindelige arbejdsgiver. Medlemmets samlede arbejdstid er herefter af et sådant omfang, at medlemmet har en gyldig grund til at gå ned i tid hos sin oprindelige arbejdsgiver.

Til § 30, stk. 4,

Medlemmet skal have fundet arbejde mv. på tidspunktet for opsigelsen, hvis medlemmet har et opsigelsesvarsel i tilbudet. Der stilles ikke krav til arbejdets omfang (timetal), men alene til arbejdets varighed.

Det er en betingelse, at medlemmet ophører i tilbudet for at overtage arbejde, begynde på en uddannelse eller begynde som selvstændig erhvervsdrivende.

Til § 30, stk. 4, nr. 2

Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om mere end 1 dags arbejde. Hvis der er tale om en ansættelse fra mandag til torsdag, skal arbejdstiden på hver af de 4 dage være på mindst 4 timer. Hvis der er tale om en uges ansættelse, skal der blot være en samlet arbejdstid på mindst 20 timer.

Til § 31 (overtagelse af formidlet arbejde)

Der er ingen krav til arbejdets varighed eller antal arbejdstimer pr. uge, hvis arbejdet er formidlet af jobcenteret, andre aktører eller a-kassen.

Det afgørende for reglen er, at der er årsagssammenhæng mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af det formidlede arbejde. Det vil sige, at et medlem på tidspunktet for afslaget eller ophøret skal kunne dokumentere, at medlemmet har indgået en aftale om ansættelse.

Selv om et medlem har en gyldig grund til at ophøre i et tilbud, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge i den mellemliggende periode fra tidspunktet for ophøret, og indtil medlemmet skal begynde det formidlede arbejde, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem skal henvende sig til jobcenteret, der afgør, om medlemmet skal deltage i tilbudet, indtil medlemmet skal begynde på det formidlede arbejde.

Til § 32 (flere arbejdsforhold)

Det er afgørende, at medlemmet ikke får ret til supplerende dagpenge i det eller de ansættelsesforhold, som medlemmet fortsætter i.

Til § 33 (sammenfald mellem arbejde og bolig)

Reglen gælder fx, hvis boligen står over for at skulle på tvangsauktion.

Til § 34 (rimeligt tilbud)

En klage til Beskæftigelsesankenævnet over et tilbuds rimelighed har ikke opsættende virkning. Det vil sige, at et medlem skal begynde tilbudet eller fortsætte i tilbudet, indtil der foreligger en afgørelse fra Beskæftigelsesankenævnet.

Til § 36 (Arbejde som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse)

Reglen gælder for de typer af arbejde, som efter tidligere regler blev anset som bierhverv efter loven. Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde, hvis det vil være åbenbart urimeligt, at et medlem bliver anset for selvforskyldt ledig. Det kan fx være tilfældet, hvis medlemmets bierhverv som fritidsvicevært er knyttet til en mindre bolig, og medlemmet af familiemæssige grunde må flytte fra boligen.

Kapitel 4 - Gyldige grunde §§ 14-36

Helbred § 15

Transport § 16

Pasning af familie § 17

Efterløn § 18

Tab af supplerende dagpenge § 20

Frigørelsesattest § 21

Arbejde i udlandet § 22

Pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående § 24

Arbejdspladsen § 25

Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv. § 26

Fratrædelsesgodtgørelse § 27

Fysisk vold § 28

Overtagelse af arbejde mv., som medlemmet har fundet § 30

Overtagelse af formidlet arbejde § 31

Flere arbejdsforhold § 32

Sammenfald mellem arbejde og bolig § 33

Rimeligt tilbud mv. § 34

Arbejde som efter sin art ikke udbydes som hovedbeskæftigelse § 36

Kapitel 5

Sanktioner

Kapitel 5

Sanktioner

Til § 37

Manglende ret til dagpenge i en periode på grund af udeblivelse fra jobsamtale, aktivitet, formidlingssamtale, CV-samtale, rådighedssamtale og vejledningssamtale.

Der henvises til afsnittene ”Dags varsel” og ”Postproblemer” til kapitel 2 og 3 generelt.

Til § 37, stk. 1 og 2

Et medlem skal udelukkes fra dagpenge, fra den dag medlemmet udebliver fra en samtale, til den dag medlemmet henvender sig til jobcenteret eller a-kassen, uanset om medlemmet har en gyldig grund til udeblivelsen.

Hvis jobcenteret har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til en jobsamtale hos anden aktør, vil medlemmets udeblivelse være omfattet af § 37, hvis jobcenteret giver a-kassen besked herom.

Der henvises til § 3 for så vidt angår udeblivelser på grund af ferie eller sygdom.

Ved udeblivelse fra job-, formidlings-, CV-, og rådighedssamtaler skal a-kassen vurdere, om medlemmet skal have en sanktion i medfør af § 38 eller § 41.

Hvis udeblivelsen skyldes, at medlemmet opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx fordi medlemmet skal til ansættelsessamtale, eller fordi medlemmet er i arbejde på tidspunktet for samtalen eller aktiviteten, vil medlemmet ikke blive udelukket fra ret til dagpenge.

Medlemmet skal således heller ikke udelukkes fra ret til dagpenge efter § 37, når medlemmet udebliver fra en samtale om et formidlet arbejde hos en arbejdsgiver.

Særligt om møder mv., som har til formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet, som a-kassen har indkaldt medlemmet til

Som et eksempel på møder mv. som har til formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet, kan nævnes a-kassens indkaldelse af et medlem til et undervisningsforløb, hvor medlemmet kan bevare retten til dagpenge i medfør af rådighedsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 5.

A-kassen vurderer i øvrigt, om møder mv., som a-kassen indkalder medlemmet til, har til formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Til § 37, stk. 3

Medlemmet skal henvende sig til jobcenteret, hvis det er jobcenteret, der har indkaldt medlemmet. Hvis medlemmet er indkaldt af jobcenteret, men samtalen eller aktiviteten foregår hos anden aktør, kan medlemmet dog også henvende sig til anden aktør.

Det er en betingelse, at henvendelsen vedrører udeblivelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis medlemmet henvender sig uden at nævne udeblivelsen.

Medlemmet skal henvende sig til a-kassen, hvis a-kassen har indkaldt medlemmet. Hvis medlemmet henvender sig til a-kassen om udeblivelse fra en jobsamtale eller aktivitet, som jobcenteret har indkaldt til, skal a-kassen vejlede medlemmet om pligten til at henvende sig til jobcenteret.

Til § 37, stk. 4

Bestemmelsen finder anvendelse på alle udeblivelser fra samtaler og aktiviteter, også hvis de foregår hos anden aktør eller i a-kassen.

Karantæne

Til § 38

Et medlem, som for anden gang inden for 12 måneder udebliver fra en samtale, jf. kapitel 2, uden en gyldig grund, skal pålægges 2 ugers karantæne. Medlemmet skal samtidig udelukkes fra dagpenge, fra medlemmet udebliver fra samtalen, til medlemmet henvender sig til afsenderen af indkaldelsen om samtalen, jf. § 37.

Uanset om medlemmet havde en gyldig grund til udeblivelsen første gang, medlemmet udebliver fra en samtale, skal medlemmet som udgangspunkt pålægges 2 ugers karantæne, hvis medlemmet på ny inden for 12 måneder udebliver fra en samtale. Anden gang medlemmet udebliver fra en samtale, skal a-kassen dog undersøge, om medlemmet havde en gyldig grund til udeblivelsen. Hvis medlemmet havde en gyldig grund, pålægges medlemmet ikke en karantæne, men udelukkes fra ret til dagpenge fra udeblivelsen, indtil medlemmet henvender sig om udeblivelsen.

En karantæne er for et fuldtidsforsikret medlem 37 timer pr. uge.

En karantæne for et deltidsforsikret medlem opgøres efter princippet i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Udgangspunktet er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats. Et deltidsforsikret medlem, der har arbejdet i gennemsnitlig 25 timer om ugen, skal have en karantæne ved et selvforskyldt ophør efter kapitel 3 på 75 timer (3 x 25).

Et medlem får ikke en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis den selvforskyldte ledighed fører til, at der foretages en rådighedsvurdering, som fører til et krav om 300 timers arbejde inden for 10 uger.

Placering af karantæner

Til § 39

En karantæne kan tidligst afvikles fra den dag, karantænen har virkning. Forældelsesfristen i § 40, stk. 2, og de 12 måneder i § 41, stk. 1, regnes fra denne dag.

Hvis a-kassen først får underretning fra jobcenteret efter udbetaling af dagpenge

Der opstår tilfælde, hvor et medlem skal pålægges karantæne, men hvor a-kassen først får underretning herom fra jobcenteret, efter den har udbetalt dagpenge (ydelser) for den periode, hvor karantænen burde have været afviklet.

I sådanne tilfælde kan a-kassen placere karantænen sådan, at den afvikles i den periode, som dækkes af første udbetaling af dagpenge (ydelser) efter underretningen fra jobcenteret, og hvor medlemmet ellers ville have haft ret til dagpenge.

I disse tilfælde vil forældelsesfristen på 3 måneder, jf. § 40, stk. 2, og 1-års-fristen for gentagelsesvirkningen, jf. § 41, stk. 1, fortsat regnes fra den dag, hvor karantænen har virkning.

Til § 39, stk. 3

Bestemmelsen omfatter ikke arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Til § 39, stk. 4 og 5

I de tilfælde, hvor en karantæne først får virkning efter et tilbuds eller en orlovs ophør mv., regnes forældelsesfristen og perioden for gentagelsesvirkningen også først fra dette tidspunkt.

Forældelse og afvikling af karantæner

Til § 40, stk. 1

En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have haft ret til ydelser fra a-kassen. Det betyder, at karantænen som hovedregel skal afvikles i den første periode efter afslaget/ophøret, hvor medlemmet ellers ville have haft ret til ydelser fra a-kassen.

En karantæne kan som udgangspunkt kun afvikles i timer, hvor et medlem er ledig, registreret i jobcenteret og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et medlem kan ikke få fx aktiveringsydelse i det antal timer, der svarer til en karantæne, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde, mens medlemmet får aktiveringsydelse.

Et medlem, som fx ikke står til rådighed i en periode, jf. § 18 i bekendtgørelse om rådighed, kan ikke afvikle karantænen, så længe medlemmet ikke står til rådighed.

En karantæne kan endvidere ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet holder egen optjent ferie.

Selv om et medlem ikke er indplaceret, kan karantænen afvikles i perioder, hvor medlemmet har ret til andre ydelser, der udbetales af a-kassen. Dette gælder dog ikke for godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, medmindre der er tale om karantæne for afslag på et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet får godtgørelsen.

Hvis et medlem har fået en karantæne, kan medlemmet uanset karantænen gå på efterløn eller overgå til en periode med feriedagpenge eller orlovsydelse til børnepasning. Medlemmet kan ikke få udbetalt ydelsen i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) karantænen.

Til § 40, stk. 2

Er en karantæne eller en del af denne ikke afviklet 3 måneder efter et afslag eller ophør, anses karantænen for udstået (forældelsesfristen).

Til § 40, stk. 3

Karantænen er udstået for et fuldtidsforsikret medlem, når medlemmet har haft mindst 185 timers arbejde (5 x 37 timer).

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde, svarende til 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af medlemmets dagpengesats.

Arbejdet opgøres efter reglerne om lønarbejde i § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Der er ikke et krav om, at arbejdet skal være på et bestemt antal timer pr. uge. Kravet om arbejde kan dog ikke opfyldes over en kortere periode end 5 uger. Der kan derfor tidligst udbetales dagpenge til et medlem 5 uger efter afslaget eller ophøret. Det er ikke et krav, at medlemmet har haft arbejde på den første og den sidste dag i 5-ugers-perioden.

Til § 40, stk. 4

Et medlem mister ikke retten til dagpenge ud over den dag, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis arbejdsgiveren havde afskediget medlemmet med et korrekt varsel.

Medlemmet skal dog miste retten til dagpenge udover den dag, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis medlemmet holder egen optjent ferie i perioden fra afskedigelsen eller opsigelsen, indtil medlemmet skulle være fratrådt.

Der henvises til vejledningen til § 27.

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

Til § 41, stk. 1

Hvis et medlem har fået en gentagelsesvirkning og herefter igen bliver selvforskyldt ledig inden for de seneste 12 måneder, regnes denne selvforskyldte ledighed som den 1. selvforskyldte ledighed i forhold til en ny gentagelsesvirkning.

Bekendtgørelsen omfatter også et medlem, som ikke aktuelt har ret til dagpenge, jf. dog § 4. Det betyder, at et medlem får en karantæne, hvis medlemmet igen bliver selvforskyldt ledig, selv om medlemmet ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet ikke har opfyldt kravet om arbejde, der blev pålagt som følge af gentagelsesvirkningen.

Et medlem får ikke en gentagelsesvirkning, hvis medlemmet afslår 2 formidlede jobs, som medlemmet har fået formidlet samme dag. Medlemmet skal dog have 2 karantæner, hvis medlemmet har givet forskellige begrundelser for de 2 afslag.

Til § 41, stk. 2 og 3

Arbejde efter stk. 2 og 3 opgøres efter reglerne om lønarbejde i § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

10-ugers-perioden i stk. 2 og 3 kan forlænges med perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, barsel, ferie afholdt inden for ferielovens rammer samt med søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Det er et krav, at der ikke er udbetalt løn i perioderne.

Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor et medlem mistede retten til dagpenge.

Arbejde, der medgår til at opfylde arbejdskravet, kan også bruges til at udstå en karantæne pålagt for en selvforskyldt ledighed efter gentagelsesvirkning, jf. § 40, stk. 3.

Til § 41, stk. 5

Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde, hvor det vil være åbenbart urimeligt, at et medlem får en gentagelsesvirkning og dermed et arbejdskrav. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt om gentagelsesvirkningen, fx i en afgørelse, ved et informationsmøde, i en pjece eller lignende. A-kassen skal i disse tilfælde overveje at anmode direktoratet om dispensation.

A-kassen skal altid vejlede et medlem om gentagelsesvirkningen og arbejdskravet i forbindelse med en afgørelse efter bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Særligt om medlemmer fra og med 25 til og med 29 år, se nedenfor.

Tab af ret til dagpenge for medlemmer fra og med 25 til og med 29 år

Kapitel 5 - Sanktioner §§ 37- 42

Manglende ret til dagpenge i en periode på grund af udeblivelse fra jobsamtale, aktivitet, formidlingssamtale, CV-samtale, rådighedssamtale og vejledningssamtale § 37

Karantæne § 38

Placering af karantænen § 39

Forældelse og afvikling af karantæner § 40

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav § 41

Tab af ret til dagpenge for medlemmer fra og med 25 til og med 29 år § 42

Kapitel 6

Oplysningspligt og øvrige bestemmelser

Kapitel 6

Oplysningspligt og øvrige bestemmelser

Til § 43

Hvis a-kassen beder om det, skal medlemmet oplyse om alle forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge. Medlemmet skal fx oplyse, om

1) afslag på formidlet arbejde og ophør i arbejde og tilbud,

2) udeblivelser fra samtaler eller aktiviteter, og

3) aftale om arbejde eller uddannelse.

Til § 43, stk. 3.

A-kassen skal senest efter 3 måneder træffe en afgørelse om ret til dagpenge på grundlag af de oplysninger, som a-kassen har kunnet indhente i 3-måneders-perioden. Selvom medlemmet ikke har villet bidrag til sagens oplysning, skal a-kassen træffe afgørelse.

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Til § 45

Denne vejledning afløser direktoratets vejledning nr. 63 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

Til § 47

En karantæne for selvforskyldt ledighed, der har virkning før bekendtgørelsens ikrafttræden, kan efter bestemmelsen ikke føre til gentagelsesvirkning i forbindelse med, at medlemmet er selvforskyldt ledig efter §§ 5 og 6.

Arbejdsdirektoratet, den 19. februar 2007

Tor Even Münter

/Kenn Sessing Olsen

Kapitel 6 – Oplysningspligt og øvrige bestemmelser §§ 43 – 47

Medlemmets oplysningspligt og konsekvenser af ikke at opfylde oplysningspligten § 43

Overgangsbestemmelse § 47

§ 42

Et medlem fra og med 25 til og med 29 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud om ansættelse med løntilskud i sammenhængende 6 måneder, jf. § 85, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som noget særligt gælder, at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår eller ophører i tilbudet for at søge ind på en ordinær uddannelse. Dvs. afslaget eller ophøret i ansættelsen med løntilskud ”tæller” ikke med ved opgørelsen i §§ 38 og 41. Medlemmet mister desuden ikke retten til dagpenge i medfør af § 18 i rådighedsbekendtgørelsen.

Medlemmet kan således vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, dvs. på fx SU eller elevløn. Vælger medlemmet dette, får pågældende 8 uger til at finde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse at søge ind på.

A-kassen skal vejlede de medlemmer, som afslår eller ophører i et tilbud om ansættelse med løntilskud om, at de mister retten til dagpenge, hvis de uden en gyldig grund,

1) ikke senest 8 uger efter afslaget eller ophøret har fundet en ordinær uddannelse, som medlemmet vil søge ind på,

2) ikke har søgt om optagelse på en uddannelse, eller

3) undlader at begynde på uddannelsen.

Efter uddannelsen er valgt, skal medlemmet have tilbud fx i form af uddannelse, som medlemmet skal deltage i, indtil medlemmet begynder på den ordinære uddannelse. Se kapitel 10, 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Afslag på eller ophør i dette tilbud skal vurderes efter § 13.

Hvis medlemmet afslår eller ophører i tilbudet - efter § 85, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – for at søge ind på en ordinær uddannelse, finder kap. 4 om gyldige grunde ikke anvendelse i forhold til afslaget eller ophøret i tilbudet.

A-kassen skal undersøge om § 18 i bekendtgørelse om rådighed finder anvendelse, hvis medlemmet afslår eller ophører i det tilbud, som medlemmet får, efter medlemmet har valgt den ordinære uddannelse.

Når medlemmet har opfyldt arbejdskravet i § 41, kan medlemmet på ny få dagpenge. Hvis medlemmet efter en ny periode på 6 måneders sammenlagt ledighed endnu ikke er fyldt 30 år og endnu ikke er kommet i job eller i gang med uddannelse, skal medlemmet have et nyt tilbud om ansættelse med løntilskud.

Vejledning om selvforskyldt ledighed

I bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 er der fastsat regler om selvforskyldt ledighed.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.