Vejledning om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Kapitel 1
Generelle pligter
Kapitel 1
Generelle pligter
Til § 1
A-kassens pligt til at vejlede et medlem om de rettigheder og pligter, som medlemmet har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen, fremgår af § 65, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til § 2
Kapitel 2
Samtaler
Kapitel 2
Samtaler
Til § 8
A-kassen har den første kontakt med alle ledige medlemmer, der er registreret hos staten i jobcenteret. A-kassen skal derfor, når et medlem bliver ledigt, holde en CV-samtale med medlemmet inden 4 uger efter registreringen.
A-kassen skal under denne samtale bl.a. vejlede om, at medlemmet har pligt til hurtigst muligt og senest inden 1 måned at oprette et fyldestgørende og korrekt CV om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold, der har betydning for at styrke den enkeltes jobmuligheder.
Under samtalen skal det aftales, hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes. Medlemmet skal vejledes om pligten til at se på nye job og svare på henvendelser fra arbejdsgivere i Jobnet.
Samtalen skal også bruges til at afklare den lediges kompetencer og fremtidige jobmuligheder, herunder afklare eventuelle behov for karriereskift og bredere jobsøgning.
Medlemmet skal også informeres om, at CV`et løbende skal ajourføres med formidlingsrelevante oplysninger, og at oplysningerne skal gøres tilgængelige for a-kassen og staten i jobcenteret.
Til § 9, stk. 1
A-kassen skal sikre sig, at den ledige har gjort sig bekendt med den information, der er givet efter §§ 2 og 3. I det omfang medlemmet ikke er bekendt med vejledningen, skal a-kassen vejlede om rettigheder og pligter.
Til § 9, stk. 2
A-kassen skal vejlede om, at hvis medlemmet bliver formidlet til et job uden at få det, bliver medlemmet omfattet af et systematisk formidlingsforløb. Der skal også vejledes om konsekvenserne, hvis medlemmet ikke har fået job efter 3 måneder.
Til § 9, stk. 3
A-kassen skal vejlede om, at medlemmet skal være til rådighed for arbejdsmarkedet, når medlemmet har fået et tilbud på under 4 uger eller en jobplan, medmindre staten i jobcenteret har fraveget kravet om jobsøgning.
Der skal samtidig vejledes om, at reglerne om sanktion ved afslag på og ophør i tilbud fortsat gælder, selv om der ikke er udarbejdet en jobplan.
Til § 10
Et medlem kan være forhindret i at komme til samtalen i a-kassen på grund af fx arbejde på dagen. A-kassen skal i så fald notere, at samtalen ikke kunne holdes på det fastlagte tidspunkt, og at der hurtigst muligt skal indkaldes til en ny samtale.
§ 2, stk. 1, er ikke udtømmende i forhold til, hvad der skal informeres om ved ledighedens indtræden efter § 65, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. A-kassen skal således også informere om manglende rådighed ved sygdom mv., aftjening af værnepligt, frihedsberøvelse, forsørgelse på institution samt om andre grunde til manglende rådighed, fx manglende bopæl og ophold i Danmark.
A-kassen skal give informationen efter § 2 hurtigst muligt, når et medlem bliver ledigt.
Til § 2, stk. 1, nr. 1
A-kassen skal informere et medlem om, at det er en grundlæggende betingelse for ret til ydelser, at medlemmet er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og at medlemmet skal sikre sig en kvittering, når medlemmet selv har foretaget registreringen på Jobnet.
A-kassen skal herunder informere om, at medlemmet skal
1) registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret på 1. ledige dag,
2) afmelde sig staten i jobcenteret, når medlemmet er syg eller i arbejde på fuld tid i mindst 14 dage, og
3) genregistrere sig hos staten i jobcenteret, når medlemmet igen skal have ydelser fra a-kassen.
A-kassen skal også informere om, at et medlem skal være registreret hos staten i jobcenteret for at kunne afvikle en effektiv karantæne.
A-kassen skal endelig informere om, at et medlem kan registrere og afmelde sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret ved brug af digitale selvbetjeningsværktøjer, og at medlemmet kan få bistand af a-kassen og staten i jobcenteret til at bruge disse værktøjer.
Til § 2, stk. 1, nr. 2
A-kassen skal informere om, at et medlem for at bevare retten til dagpenge skal lægge sit CV ind i Jobnet senest 1 måned efter registrering hos staten i jobcenteret.
A-kassen skal informere om, at CV’et skal indeholde en beskrivelse af medlemmets kvalifikationer og tidligere joberfaring.
A-kassen skal også informere om, at CV’et vil indgå som et element i en rådighedsvurdering af medlemmet.
A-kassen skal endelig informere om, at et medlem kan få bistand af staten i jobcenteret og a-kassen til at lægge sit CV ind i Jobnet.
Til § 2, stk. 1, nr. 3 og 4
A-kassen skal informere om et medlems pligt til aktivt at søge rimeligt arbejde fra 1. ledige dag. A-kassen skal også informere om, at et medlem har pligt til at kunne overtage formidlet rimeligt arbejde med dags varsel fra 1. ledighedsdag. Medlemmet skal have information om, hvordan rimeligt arbejde defineres, jf. bekendtgørelse om rådighed.
A-kassen skal også informere om, at et medlem aktivt skal søge arbejde, og at medlemmet har pligt til at tage imod formidlet arbejde, når medlemmet deltager i tilbud, medmindre der er givet en dispensation. Det er staten i jobcenteret, der kan give en sådan dispensation.
A-kassen skal desuden informere om, at et medlem har pligt til at søge job, der er slået op i Jobnet, efter krav fra staten i jobcenteret eller a-kassen.
A-kassen skal endelig informere om, at mellem- eller højtuddannede medlemmer kan have en særlig udvidet geografisk rådighedsforpligtelse.
Til § 2, stk. 1, nr. 5
A-kassen skal informere et medlem om, at en del af medlemmets rådighedsforpligtelse er at opretholde kontakten til staten i jobcenteret, a-kassen og andre aktører gennem hele ledighedsforløbet.
At opretholde kontakten betyder bl.a., at medlemmet
1) skal møde til aktiviteter under det individuelt tilpassede kontaktforløb hos staten i jobcenteret, i a-kassen og hos andre aktører,
2) skal give besked til staten i jobcenteret og a-kassen om forhold, der har betydning for, at kontakten kan opretholdes, fx ændringer i medlemmets opholds- og bopælsadresse, og
3) skal give besked om sygdom og ferie efter reglerne herom, herunder melde ferie senest 14 dage før ferien skal holdes, medmindre der er tale om ferie på enkeltdage.
Til § 2, stk. 2
A-kassen skal informere om, at medlemmet har pligt til at gå på Jobnet mindst en gang ugentligt for bl.a. at se nye ledige job, og for at bekræfte, at de fortsat er jobsøgende.
A-kassen skal også informere om, at medlemmet første og anden gang et medlem ikke bekræfter registreringen ugentligt, vil få en påmindelse om hurtigst muligt og senest inden 1 uge at bekræfte registreringen, og at medlemmet bliver afmeldt efter udløbet af fristen. Der skal også informeres om, at et medlem uden yderligere påmindelse automatisk afmeldes staten i jobcenteret 3. gang. A-kassen skal også vejlede om, at der ikke er adgang til dagpenge, før vedkommende igen tilmelder sig staten i jobcenteret.
Til § 2, stk. 3
A-kassen skal give medlemmet en overordnet introduktion til de rettigheder og pligter samt muligheder et medlem har efter arbejdsmarkedslovgivningen. Hovedvægten skal lægges på information om
1) Kontaktforløbet med staten i jobcenteret, kontakten med a-kassen og anden aktør og hvad det som minimum indebærer.
2) Jobformidling, herunder jobsamtaler, som et vigtigt redskab i hele kontaktforløbet.
3) Hvad en jobplan er, hvem der udarbejder den og hvordan.
4) De tilbud om aktivering, der kan gives, og minimumskravene for aktivering.
5) Mulighederne for 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt mulighederne for under ledighed i øvrigt at deltage i uddannelse.
Til § 3
A-kassen skal informere om konsekvenserne ved ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal også informere om selvforskyldt ledighed og de sanktioner, medlemmet kan blive pålagt ved afslag, ophør og udeblivelse.
A-kassen skal særskilt informere om, at der gælder de samme regler pr. 1. januar 2008, hvis et medlem ikke vil medvirke til møder, aktiviteter og tilbud hos en anden aktør, som hos staten i jobcenteret. Fx sanktioner ved afslag, udeblivelse eller ophør fra møder eller aktiviteter.
A-kassen skal informere om, at medlemmet skal give besked om ændrede forhold, der kan få betydning for retten til dagpenge. Medlemmet skal fx give besked om sygdom og ferie efter reglerne herom.
Til § 4
A-kassen skal give informationen til alle medlemmer, a-kassen indplacerer i en (ny) dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.
A-kassen kan vælge at give den skriftlige information i elektronisk form. Hvis a-kassen vælger at vejlede elektronisk, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet kan få vejledningen og dokumentation for, at vejledningen er givet.
Til § 5
Pligten til at give individuel og personlig vejledning opstår, når et medlem enten selv beder a-kassen om det, eller når a-kassen konstaterer, at medlemmet har et særligt behov for vejledning. Det gælder fx når medlemmet
1) har særlige rettigheder og pligter på grund af fx alder,
2) har pligt til selv at handle aktivt for at kunne få en ret, fx pligt til at søge om noget indenfor en given frist,
3) skifter mellem to ydelsesformer, fx hvis medlemmet skifter fra at få ydelser under ledighed til at få dagpenge under barsel eller orlovsydelse under orlov til børnepasning,
4) har mistet eller står over for at miste en ret,
5) hører til en særligt udsat gruppe på arbejdsmarkedet, eller
6) har haft langvarig ledighed.
Det er også relevant at vejlede, når a-kassen konstaterer, at et medlem har misforstået noget omkring sine rettigheder og pligter, en afgørelse mv.
Ud fra et medlems behov kan vejledningen gives enten skriftligt eller ved en personlig samtale. A-kassen kan også holde vejledningssamtaler ud over de obligatoriske samtaler i kapitel 2. Det kan fx være ledige med manglende danskkundskaber, som a-kassen ellers kun vanskeligt kan vejlede.
Til § 7
Pligten til at bistå egne medlemmer med digital registrering og afmelding samt med at lægge et medlems CV ind i Jobnet fremgår af kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
A-kassen afgør selv, hvordan den vil yde bistand til det enkelte medlem. Hvis et medlem har behov for særlig bistand eller anmoder herom, skal a-kassen yde denne særlige bistand.
Hvis et medlem registrerer sig hos staten i jobcenteret i a-kassen, har a-kassen pligt til at informere om, at medlemmet skal lægge sit CV ind i Jobnet hurtigst muligt og senest 1 måned efter registrering hos staten i jobcenteret. A-kassen har også pligt til at informere om, at staten i jobcenteret og a-kassen yder den fornødne hjælp til, at medlemmet kan bruge de digitale selvbetjeningsværktøjer og lægge sit CV ind i Jobnet.
Kapitel 3
Konkret vejledningspligt
Kapitel 3
Konkret vejledningspligt
Kapitlet i bekendtgørelsen omfatter situationer, hvor der er et særligt behov for vejledning af et medlem.
Kapitlet er ikke udtømmende, idet en a-kasse altid har pligt til at give et medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov for det, jf. § 5, stk. 1.
Vejledningen skal i visse tilfælde gives i god tid, før en begivenhed indtræder, fx at retten til en ydelse udløber. Hvis ikke andet er fastsat betyder »i god tid«, at vejledningen skal gives senest 3 måneder, før begivenheden indtræder.
Til § 12
A-kassen skal vejlede om, at medlemmet efter sammenlagt 6 måneders ledighed har ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbudet skal være et job med løntilskud i den offentlige sektor. Den unge kan dog i stedet vælge at søge ind på en ordinær uddannelse inden for en frist på 8 uger.
I den forbindelse skal der vejledes om dagpengeret og sanktioner, hvis medlemmet fravælger et job med løntilskud uden en gyldig grund, og herefter ikke samarbejder, eller ikke finder, søger ind på eller begynder på en uddannelse.
Til § 14
A-kassen kan opfylde sin informationspligt ved at fremsende en frigørelsesattest til medlemmet, hvor bl.a. 5-ugers fristen for at indsende attesten fremgår. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om rådighed.
Til § 16
Hvis a-kassen får oplyst, at et medlem vil flytte til et land uden for EØS, skal a-kassen vejlede om, at medlemmet kan bevare medlemskabet af a-kassen under opholdet i udlandet. A-kassen skal endvidere vejlede om betingelserne for, at arbejde i udlandet kan indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis et medlem oplyser, at medlemmet rejser til et andet EØS-land, skal a-kassen vejlede om, at udmeldelse af a-kassen først bør ske, når medlemmet har fået et arbejde og er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land.
A-kassen skal vejlede medlemmet om
1) muligheder for at blive genoptaget i a-kassen og få ret til ydelser,
2) frister for ansøgning om genoptagelse og deraf følgende medregning af arbejds- og forsikringsperioder fra det andet EØS-land,
3) betingelser for medregning af arbejds- og forsikringsperioder i forhold til retten til efterløn.
A-kassen skal også vejlede medlemmet om muligheden for at bevare medlemskabet af den danske a-kasse, hvis
1) medlemmet er udsendt af en dansk arbejdsgiver, eller
2) medlemmet ikke kan blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land.
A-kassen skal endelig vejlede om frister for ansøgning om genoptagelse i a-kassen, hvis medlemmet skifter arbejde i det andet EØS-land og ophører med at være arbejdsløshedsforsikret.
Hvis et medlem ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land, skal a-kassen vejlede om muligheden for at få dagpenge i op til 3 måneder i det andet EØS-land. Medlemmet skal vejledes om, at al relevant dokumentation skal gemmes.
Der henvises til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland og vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.
Hvis et medlem oplyser, at medlemmet rejser til Færøerne, skal a-kassen vejlede om, at udmeldelse først bør ske, når medlemmet har fået arbejde og er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne.
Medlemmet skal vejledes om
1) muligheder for at blive genoptaget i a-kassen og få ret til ydelser,
2) frister for ansøgning om genoptagelse og deraf følgende medregning af arbejds- og forsikringsperioder fra Færøerne, og
3) betingelser for medregning af arbejds- og forsikringsperioder i forhold til retten til efterløn.
Medlemmet skal også vejledes om muligheden for at bevare medlemskabet af den danske a-kasse, hvis medlemmet
1) skal arbejde på Færøerne og arbejdet ikke forventes at overstige et halvt år,
2) arbejder eller opholder sig på Færøerne uden at have ret til at blive arbejdsløshedsforsikret der, og
3) arbejder som selvstændig erhvervsdrivende i væsentligt omfang på Færøerne.
Medlemmet skal vejledes om, at al relevant dokumentation skal gemmes.
Der henvises til bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.
Til § 22
Andre ydelser fra en a-kasse kan fx være efterløn.
Til § 26
A-kassen skal vejlede medlemmet om, at det er en betingelse for at opnå ret til efterløn efter § 75 i loven, at medlemmet ikke har mulighed for at opnå ret til efterløn efter § 74 a i loven. Det betyder, at medlemmet skal afskære sig fra muligheden for at opfylde betingelsen om uafbrudt bidragsbetaling efter den 1. januar 2008 ved at lave et afbrud i bidragsperioden - af kortere eller længere varighed. Tilmelding til efterlønsordningen efter § 75 i loven skal ske senest på medlemmets 47-års-dag. A-kassen skal også vejlede om betydningen af bidragsbetalingens længde i forhold til efterlønnens størrelse.
Til § 27
Der henvises til bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse med tilhørende vejledning.
Til § 27, stk. 2
Ønsker et medlem at melde sig ud af a-kassen, fordi a-kassen har truffet en bebyrdende afgørelse, skal a-kassen særligt vejlede medlemmet om, hvilken betydning en udmeldelse vil få for en senere ret til ydelser. A-kassen skal herunder vejlede medlemmet om, hvad udmeldelsen kan betyde, hvis en afgørelse eventuelt senere måtte blive ændret af direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Til § 27, stk. 4
Lov om fleksydelse administreres af kommunerne. Det er derfor som udgangspunkt kommunerne, der vejleder om rettigheder og pligter efter denne lov. Mange personer, der bliver visiteret til et fleksjob, vil kun få ret til fleksydelse, hvis der er betalt efterlønsbidrag uafbrudt frem til det tidspunkt, hvor tilmeldingen til fleksydelsesordningen får virkning, dvs. den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob. A-kassen skal derfor vejlede om, at det kan have konsekvenser for retten til fleksydelse at få efterlønsbidrag tilbagebetalt.
Til § 28, stk. 1
Når a-kassen træffer en afgørelse om, at et medlem ikke har ret til ydelser, fx på grund af en pålagt sanktion, skal a-kassen vejlede medlemmet om, at det er en betingelse for ret til efterbetaling, hvis a-kassens afgørelse bliver ændret af direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har betalt medlemsbidrag og været registreret hos staten i jobcenteret (eventuelt som personlig registreret) og til rådighed for arbejdsmarkedet i den periode efterbetalingen vedrører.
Kapitel 4
Øvrige bestemmelser
Kapitel 4
Øvrige bestemmelser
Til § 30
Et medlem skal bl.a. oplyse om arbejdssøgning, kontakten til staten i jobcenteret og andre aktører under kontaktforløbet, herunder om deltagelse i tilbud mv., der skal bidrage til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Et medlem skal også oplyse, om medlemmet har lagt sit CV ind i Jobnet, herunder om CV’et er lagt ind inden for fristen.
Medlemmet skal endelig oplyse om ønsker for fremtidig beskæftigelse, kurser eller uddannelse.
Til § 31
A-kassen skal notere, hvad et medlem er informeret og vejledt om under vejledningssamtalen, jf. § 9, og under andre møder og samtaler i a-kassen.
A-kassen skal desuden notere de oplysninger, som et medlem har givet under møder og samtaler i a-kassen om
1) arbejdssøgning,
2) deltagelse i kontaktforløb, herunder deltagelse i jobsøgningskurser og andre kurser, og
3) ønsker for fremtidig beskæftigelse, kurser eller uddannelse.
Har et medlem deltaget et i kursus, skal a-kassen notere, hvilket kursus medlemmet har gennemført og hvornår, medmindre kurset er blevet lagt ind i medlemmets CV i forbindelse med en ajourføring af medlemmets kvalifikationer.
Hvis et medlem giver oplysninger i a-kassen, som er egnede til at give anledning til tvivl om medlemmets ret til ydelser eller øvrige rettigheder, skal a-kassen notere disse. Der skal herefter ske en opfølgning bl.a. i form af vejledning til medlemmet, hvis medlemmet har særligt behov herfor, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Ved møder eller samtaler om et medlems rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen notere det ned, der fremgår af bekendtgørelse om rådighed med tilhørende vejledning.
A-kassen skal endelig notere, om et medlem har fulgt en jobplan.
Til § 32
A-kassen skal informere staten i jobcenteret om de oplysninger, som et medlem har givet til a-kassen.
Oplysningerne gives umiddelbart efter, at medlemmet har været til møde eller samtale i a-kassen.
Til § 33
A-kassen kan fx opbevare oplysninger og informationer elektronisk i sit edb-system eller opbevare kopi af notaterne. Opbevaring kan også ske ved notering på medlemmets sag.
Til § 34
Bestemmelsen informerer om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis en a-kasse ikke kan dokumentere, at der er givet information og vejledning til et medlem.
Hvis en a-kasse ikke har opfyldt sin pligt til at vejlede mv., er et medlem som hovedregel henvist til at anlægge civilt søgsmål mod a-kassen med påstand om erstatning af det tab, fx af ydelser, som medlemmet måtte have lidt.
Kapitel 5
Ikrafttræden
Kapitel 5
Ikrafttræden
Til § 35
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 56 af 10. juni 2003.
Til § 37
Vejledningen kan gives i a-kassens medlemsblad, på hjemmesiden eller ved anden skriftlig information.
Arbejdsdirektoratet, den 19. februar 2007
Tor Even Münter
/Svend Chr. Thomsen
Vejledning om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
I bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 er fastsat de nærmere regler om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
I bekendtgørelsen er der fastsat regler om den minimumspligt, som a-kasserne har til at informere og vejlede om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter arbejdsløshedsforsikringsloven og i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
A-kassen afgør dog i vidt omfang selv eller ved aftale med medlemmet, hvordan den vil informere, vejlede og bistå et medlem, medmindre der er regler om bestemte formkrav. Pligten til at vejlede er dog en aktiv pligt.
Det er vigtigt, at a-kassen i sin information og vejledning sætter særlig fokus på jobsøgning, effektiv jobformidling og aktiviteter, der kan sikre at et medlem hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være afbalanceret mellem hensynet til arbejdsmarkedets behov og hensynet til de forudsætninger medlemmet har for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Informationen og vejledningen skal også have fokus på samspillet mellem staten i jobcenteret, a-kassen og andre aktører. Vejledningen af det enkelte medlem skal derfor tilrettelægges således, at medlemmet får en forståelse for dette samspil.
Den gode vejledning sker i et samarbejde med de aktører, der kan bidrage til at afklare, hvilke muligheder et medlem har for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. På denne måde vil medlemmet opleve vejledningen som en helhed og få det bedst mulige udbytte af denne.