Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1

Indledning

Foranlediget af kommunalreformen, herunder nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af de nye regioner, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv, der trådte i kraft den 1. januar 2007.

Samtidig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, der ligeledes trådte i kraft den 1. januar 2007. Sammen erstatter de to bekendtgørelser Indenrigs- og Sundhedsministeriets hidtidige vederlagsbekendtgørelse, der har fundet anvendelse for både kommuner og amtskommuner (bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv som ændret ved bekendtgørelse nr. 943 af 21. november 2002).

Regionslovens § 11 om vederlag, pension m.v. til regionsrådet fastsætter, at der som udgangspunkt ydes regionsrådets medlemmer vederlag, pension m.v. i overensstemmelse med reglerne herom i lov om kommunernes styrelse. Bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv er på den baggrund baseret på samme struktur og grundindhold som den vederlagsbekendtgørelse, der hidtil har været gældende for kommuner og amtskommuner.

Dog adskiller regionslovens regler om udvalgsvederlag sig væsentligt fra de hidtil gældende regler for kommuner og amtskommuner. Det skyldes, at der med vedtagelsen af regionsloven er indført en helt ny styreform for de nye regioner. Udvalgsstyret, som kendes fra de nuværende kommunalbestyrelser og amtsråd, er således i de nye regioner erstattet af et fleksibelt forretningsudvalgsstyre. Bekendtgørelsen indeholder på den baggrund nye bestemmelser om udvalgsvederlag for medlemskab af forretningsudvalget og udvalgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter. Der er i bekendtgørelsen ikke hjemmel til at yde særlige udvalgsformandsvederlag svarende til de vederlag, der kan ydes til formænd for stående udvalg i kommunerne.

Endelig er der – som i den tilsvarende bekendtgørelse for kommunerne – fastsat regler om et helt nyt pensionssystem for regionsrådsformænd samt en række overgangsbestemmelser, der bl.a. knytter sig til overgangen fra ét pensionssystem i de tidligere kommuner og amtskommuner til et andet pensionssystem i de nye kommuner og regioner.

Bekendtgørelsen gælder for regionerne. Der er i bekendtgørelsens § 11, stk. 6, dog tillige en bestemmelse, der indebærer, at pensionsudbetaling til tidligere borgmestre bortfalder, hvis vedkommende vælges til regionsrådsformand.

Vejledningen indeholder en oversigtlig fremstilling af de gældende regler i loven samt en fremstilling af de gældende regler i bekendtgørelsen med særlig omtale af de regler, der er specifikke for regionerne. Endvidere beskriver vejledningen praksis efter den hidtidige vederlagsbekendtgørelse for kommuner og amtskommuner på områder, hvor sådan praksis tillige vil være relevant for regionerne. Der er ikke tale om en udtømmende gennemgang af regelsættet og tidligere praksis.

Ved regionsloven forstås i denne vejledning lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (lov nr. 537 af 24. juni 2005 som ændret ved bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005, § 11 i lov nr. 382 af 3. maj 2006 samt § 40 i lov nr. 499 af 7. juni 2006). Endvidere henvises der i vejledningen til en række bestemmelser i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006), som finder anvendelse for regionerne i kraft af henvisningen hertil i regionslovens § 11, stk. 1.

Ved bekendtgørelsen forstås i denne vejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv som ændret ved bekendtgørelse nr. 134 af 9. februar 2007.

Kapitel 1. Indledning

Kapitel 2

Vederlæggelse af

regionsrådsmedlemmer

2.1. Den grundlæggende vederlæggelse

2.1.1. Fast vederlag

Efter § 11, stk. 1, i regionsloven, jf. § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, modtager regionsrådsmedlemmer et fast vederlag. I § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen er det bestemt, at det faste vederlag udgør 60.200 kr. årligt.

Det faste vederlag reguleres i lighed med vederlaget til regionsrådsformænd efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn. Beløbene er angivet som grundbeløb pr. 1. oktober 1997, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen. De gældende reguleringssatser fremgår af Finansministeriets lønoversigt, der udgives af Finansministeriet, Personalestyrelsen, og opreguleres hvert år pr. 1. april. Ændringer i vederlagene til regionsrådsformænd, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen, vil også fremgå heraf. Pr. 1. april 2006 er reguleringsprocenten 19,4136 pct. Det betyder, at et regionsrådsmedlem pr. 1. januar 2007 vil modtage 71.887 kr. i fast årligt vederlag.

2.1.1.1. Hvad omfatter det faste vederlag?

I § 11, stk. 1, i regionsloven, jf. § 16, stk. 1, litra a-g, i lov om kommunernes styrelse, er det udtømmende angivet, hvilke aktiviteter det faste vederlag som regionsrådsmedlem omfatter. Opregningen er foretaget af hensyn til en nærmere afgrænsning af de tilfælde, hvor et medlem har krav på eller af regionsrådet kan tillægges ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse af afholdte udgifter.

a) deltagelse i møder i regionsrådet, forretningsudvalget, særlige udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6, samt eventuelle underudvalg nedsat af forretningsudvalget

Litra a vedrører deltagelse i møder i regionsrådet, forretningsudvalget, særlige udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13, stk. 6, samt eventuelle underudvalg, der er nedsat af forretningsudvalget.

Af forarbejderne til § 16, stk. 1, litra a, i lov om kommunernes styrelse fremgår det, at mødebetingelsen indebærer, at samtlige medlemmer af organet skal være indkaldt til det pågældende møde, og at medlemmerne af organet skal deltage i en forhandling og træffe beslutning – eller i hvert fald have mulighed herfor. Også deltagelse med observatørstatus i henhold til regionslovens § 15, stk. 2, jf. § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse – hvorefter forretningsudvalget kan tillade regionsrådsmedlemmer, som ikke er medlemmer af forretningsudvalget, at overvære dettes afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag – er omfattet af bestemmelsen.

b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af regionale hverv, der udføres efter valg af regionsrådet, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse

Litra b vedrører deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af regionale hverv, der udføres efter valg af regionsrådet. Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der udføres efter valg af forretningsudvalget eller andre.

Betydningen af udtrykket »efter valg af regionsrådet« indebærer endvidere, at vedkommende reelt skal være udpeget af regionsrådet. Hvis regionsrådet ved udpegningen er bundet af indstillinger fra foreninger eller organisationer på en sådan måde, at der ikke er nogen reel valgmulighed, kan vedkommende ikke anses for at være valgt af regionsrådet. Omvendt kan der efter omstændighederne være tale om et hverv udført efter valg af regionsrådet, selv om regionsrådet alene har indstillingsret til det pågældende hverv. Det vil således være tilfældet, hvis regionsrådets indstilling er retligt bindende for den udpegende myndighed. Det gælder efter ministeriets opfattelse også, selv om der af ligestillingsmæssige hensyn skal indstilles både en mand og en kvinde, som den udpegende myndighed skal vælge imellem.

Som eksempel på et regionalt hverv, der på den baggrund vil være omfattet af litra b, kan nævnes medlemskab af de regionale vækstfora. En række af medlemmerne udpeges ifølge § 11, stk. 1, nr. 1 og 4, i lov om erhvervsfremme på regionsrådets initiativ og vil således ved udførelsen af deres hverv være omfattet af litra b. Andre medlemmer af de regionale vækstfora udpeges efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i regionen (§ 11, stk. 1, nr. 2), efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet (§ 11, stk. 1, nr. 3) og efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer (§ 11, stk. 1, nr. 5). Erhvervs- og Byggestyrelsen har oplyst, at regionsrådet ved udpegningen af disse medlemmer ikke er retligt bundet af indstillingerne. De pågældende medlemmer af de regionale vækstfora kan således betragtes som udpeget efter valg af regionsrådet og vil dermed ved udførelsen af deres hverv være omfattet af litra b. Det indebærer, at de pågældende i medfør af regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes styrelse, kan ydes diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse.

Det følger endvidere af § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådsmedlemmer, der er valgt til at varetage et hverv, kan modtage såvel det faste vederlag som en særlig vederlæggelse i form af f.eks. diæter og honorarer m.v. i de tilfælde, hvor der på særligt grundlag – i særlovgivningen eller i vedtægter for selvejende institutioner el.lign. – er fastsat bestemmelser herom.

Det betyder f.eks., at regionsrådsmedlemmer vil have krav på diæter i forbindelse med varetagelsen af hvervet som medlem af valgbestyrelsen efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 1293 af 8. december 2006). Dette gælder dog ikke regionsrådsformænd, idet en regionsrådsformand ikke kan oppebære anden økonomisk ydelse af regionens kasse for bestridelse af et regionalt hverv, jf. § 11, stk. 5, i bekendtgørelsen.

c) deltagelse i kurser m.v., der af regionsrådet eller af forretningsudvalget efter bemyndigelse af regionsrådet anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv

Ved kurser i henhold til litra c forstås arrangementer, hvori der som en ikke uvæsentlig del indgår egentlig undervisningsvirksomhed. Herudover antages bestemmelsen også at omfatte kursuslignende arrangementer som konferencer, årsmøder og orienteringsmøder. Der må ifølge praksis lægges vægt på, at de arrangementer, der kan henføres under kurser m.v., er af almen karakter og uden direkte sammenhæng med konkrete sager i regionen. Ministeriet har i en konkret sag udtalt, at bestemmelsen ikke omfatter en kompetencegivende uddannelse af længere varighed (MPA-uddannelse), der kun i mindre grad har betydning for varetagelsen af hvervet.

Kompetencen til at afgøre, om et kursus anses for at have betydning for varetagelsen af de nævnte hverv, tilkommer regionsrådet i hvert enkelt tilfælde. Regionsrådet kan overlade kompetencen til at træffe afgørelse om kursers betydning til forretningsudvalget, men ikke til andre, herunder ikke til forvaltningen. De praktiske problemer, der måtte være forbundet med dette delegationsforbud, kan eventuelt afhjælpes ved udarbejdelse af generelle regler – f.eks. i et særligt regulativ – for, hvilke kurser m.v. regionsrådet anser for at have betydning for varetagelsen af de hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse. Det skal efter sådanne faste regler hovedsageligt bero på objektivt konstaterbare kendsgerninger, om et kursus, som et regionsrådsmedlem – eller et ikke-regionsrådsmedlem – ønsker at deltage i, er omfattet. Reglerne skal således ikke overlade et skøn til de medarbejdere, der administrerer kursusdeltagelsen.

Studieture o. lign. anses som udgangspunkt ikke for omfattet af § 16, stk. 1, litra c, i lov om kommunernes styrelse. Det er dog i praksis antaget, at en studietur i særlige tilfælde kan indeholde aktiviteter, der har karakter af kursusvirksomhed eller kursuslignende virksomhed. Det betyder, at disse aktiviteter vil kunne være omfattet af litra c. Dette indebærer, at der for den tid, der medgår til disse aktiviteter, er ret til udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis medlemmet generelt har valgt dette, og udgiftsgodtgørelse, men ikke for den tid, der medgår til andre aktiviteter. Studieture, der foretages efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13, stk. 6, kan dog som helhed være omfattet af litra f, jf. nedenfor.

d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a

Kapitel 2. Vederlæggelse af regionsrådsmedlemmer

2.1.

Den grundlæggende vederlæggelse

2.1.1.

Fast vederlag

2.1.1.1.

Hvad omfatter det faste vederlag?

2.1.2.

Tillægsvederlag

2.1.3.

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

2.1.3.1.

Hvornår ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?

2.1.3.2.

Dokumentation for tabet

2.1.3.3.

Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

2.2.

Det konstituerende møde

2.3.

Udvalgsvederlag

2.3.1.

Vederlag for medlemskab af forretningsudvalget

2.3.2.

Vederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter

2.4.

Vederlæggelse af næstformænd

Kapitel 3

Vederlæggelse af

ikke-regionsrådsmedlemmer

3.1. Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, kan regionsrådet beslutte at yde ikke-regionsrådsmedlemmer diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i den type regionale hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet kan vælge at udbetale begge ydelser, kun den ene af ydelserne eller ingen af disse.

Regionsrådet har således mulighed for at beslutte, at der til et ikke-regionsrådsmedlem, der er medlem af et særligt udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13, stk. 6, eller til et ikke-regionsrådsmedlem, der varetager et regionalt hverv efter valg af regionsrådet, alene skal ydes diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med møderne, jf. § 16, stk. 1, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse. Der vil herefter ikke være adgang til at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis et udvalg anmoder et medlem om at udføre et hverv, jf. § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.

Det er forudsat, at offentligt ansatte ikke kan modtage diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der er et led i de pågældendes embedsgerning.

Regionsrådets kompetence til at træffe beslutninger om ydelse af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, kan ikke delegeres til forretningsudvalget eller et af regionsrådet nedsat særligt udvalg eller til forvaltningen.

Som en følge af bemærkningerne til bestemmelsen i § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil regionsrådet kunne træffe beslutninger om at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af de enkelte hverv eller generelt, f.eks. i form af et diætregulativ. Efter praksis må det i den forbindelse antages, at regionsrådet kan beslutte, at der kun ydes diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inden for en nærmere angivet grænse, f.eks. et bestemt antal møder eller en beløbsgrænse. Hvis regionsrådets hjemmel til at yde diæter m.v. findes i særlovgivningen, må adgangen til at fastsætte en grænse for udbetalingerne afhænge af en fortolkning af den pågældende hjemmelsbestemmelse.

Der kan ikke ydes et ikke-regionsrådsmedlem diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til styrelseslovens regler i forbindelse med varetagelsen af regionale hverv, hvis der er tillagt den pågældende særligt honorar eller vederlag for varetagelsen af dette hverv, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Diætsatsen for hverv, der beslaglægger højst 4 timer, udgør i 2007 365 kr. pr. dag. Dette beløb vil hvert år den 1. januar, første gang den 1. januar 2008, blive forhøjet med 5 kr. I 2008 vil diætbeløbet således udgøre 370 kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dog det dobbelte af det for det pågældende år gældende diætbeløb. Der henvises i det hele til § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme kommunes grænser, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

I tilfælde, hvor der varetages flere diætberettigende hverv samme dag, skal mødetiderne sammenlægges ved beregningen af diætbeløbet. Der kan således ikke foretages selvstændig beregning af diæter for de enkelte regionale hverv for sig. Et møde, der har strakt sig ud over kl. 24.00, betragtes også diætmæssigt som ét møde.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. For 2007 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x 365 kr. = 1.825 kr. pr. dag, jf. § 4, stk. 2, sammenholdt med § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen. Ydelse af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab, jf. kapitel 2, pkt. 2.1.3.2.

Kapitel 3. Vederlæggelse af ikke-regionsrådsmedlemmer

3.1.

Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Kapitel 4

Godtgørelse af udgifter

4.1. Godtgørelse til regionsrådsmedlemmer

4.1.1. Obligatorisk godtgørelse

I henhold til regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 10, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse er tre godtgørelsestyper obligatoriske i forbindelse med et regionsrådsmedlems deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse. Det gælder også, selv om der er tale om møder m.v. inden for regionsgrænsen.

Et regionsrådsmedlem har ikke efter regionsloven pligt til at modtage de godtgørelser, der er nævnt i § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse. Et regionsrådsmedlem har imidlertid krav på at modtage de nævnte godtgørelser, og regionsrådet kan derfor ikke – heller ikke i enighed – træffe beslutning om en begrænsning af medlemmernes krav på godtgørelse.

a) befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet

Befordringsgodtgørelse

Bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, giver kun adgang til dækning af positive udgifter til befordring. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at et regionsråd generelt beslutter som udgangspunkt alene at godtgøre udgifter til en bestemt type befordring – f.eks. bus eller tog. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor et regionsrådsmedlem desuagtet vil have krav på (anden) befordringsgodtgørelse, f.eks. hvis busserne ikke kører eller lader sig benytte, eller hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager er afskåret fra at benytte offentlige transportmidler. Tilsvarende kan et regionsråd træffe en generel beslutning om at yde regionsrådsmedlemmer befordringsgodtgørelse gennem fast ydelse af et på forhånd fastsat antal færgebilletter årligt, forudsat at dette er udtryk for de faktiske omkostninger ved rejser med henblik på varetagelse af de i § 16, stk. 10, litra a-f, nævnte hverv. Regionsrådsmedlemmer, der dokumenterer større udgifter til færgebilletter ved varetagelse af de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte hverv, har imidlertid uanset regionsrådets beslutning krav på godtgørelse af disse yderligere udgifter, da godtgørelsen som nævnt er obligatorisk.

Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostningsdækning, er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en konkret sag udtalt, at adgangen til at fastsætte generelle godtgørelsessatser ikke er ensbetydende med, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter. Eksempelvis kan der anvendes generelle satser for befordring i bil, uanset at udgiften pr. kilometer vil variere afhængig af, hvilken bil der er tale om. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den generelle kilometersats kan udbetales til en person, som rent faktisk ikke har haft udgifter til befordringen. Et regionsrådsmedlem, som får stillet en bil til rådighed, hvor alle udgifter er afholdt af en anden end regionsrådsmedlemmet, er således ikke berettiget til at få godtgjort udgifter, idet vedkommende ingen udgifter har haft. Dette gælder, uanset hvem der stiller bilen til rådighed.

Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse fastsættes af Skatterådet. De med virkning fra 1. januar 2007 gældende satser for skattefri befordringsgodtgørelse er således fastsat i bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006 om Skatterådets satser for 2007 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads mv. Bekendtgørelsen bestemmer bl.a., at der skattefrit kan udbetales indtil 3,35 kr. pr. km ved kørsel til og med 20.000 km årligt. For kørsel udover 20.000 km årligt er satsen 1,78 kr. pr. km. Bekendtgørelsen fastsætter således et maksimum for, hvor stort et beløb der kan udbetales skattefrit. Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Den skattemæssige behandling af befordringsgodtgørelsen er ikke i sig selv afgørende for, om godtgørelsen er i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse, som der henvises til i regionsloven. Efter § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse har regionsrådet således adgang til – under hensyn til de faktiske udgifter – at fastsætte egne generelle satser for befordringsgodtgørelse, der kan være højere end satser for skattefri befordringsgodtgørelse. I så fald skal der ske beskatning, jf. ovenfor.

Særlige befordringsudgifter, der er begrundet i handicap, er ligesom udgifter til befordring i øvrigt omfattet af reglen i § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder uanset den særlige regel i § 16, stk. 10, litra b, der giver adgang til godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter i forbindelse med et fysisk handicap. Det vil således ikke være i overensstemmelse med § 16, stk. 10, litra a, på forhånd at udelukke bestemte arter af befordringsudgifter, f.eks. særlige udgifter til handicappede, fra godtgørelse efter bestemmelsen. Det antages dog som anført, at regionsrådet generelt kan beslutte som udgangspunkt at godtgøre udgiften til en bestemt type befordring – f.eks. bus eller tog. Dette betyder, at en fysisk handicappet person ikke har krav på godtgørelse af ekstraudgifter til f.eks. transport med taxa, såfremt vedkommende faktisk er i stand til uden særlige gener at benytte bus eller tog.

Uanset, at der ikke efter § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse er begrænsninger i regionernes pligt til at yde befordringsgodtgørelse, antages det, at bestemmelsen først og fremmest tager sigte på transport fra bopælen til det sted, hvor det regionale hverv udøves.

Der vil dog efter bestemmelsen tillige være krav på godtgørelse af transportomkostninger fra et arbejdssted eller et andet opholdssted til mødestedet. Dette gælder også, selvom arbejdssted eller opholdssted ligger uden for regionsgrænsen, hvis det under hensyn til transporttiden og de dermed forbundne udgifter må anses for naturligt, at den pågældende deltager i mødet m.v.

Det må imidlertid antages, at kravet på befordringsgodtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud. Har regionsrådsmedlemmet ikke mødepligt, og er medlemmet dermed ikke forpligtet til at varetage hvervet, har regionsrådsmedlemmet ikke krav på befordringsgodtgørelse. Det gælder bl.a., hvis medlemmet har lovligt forfald, f.eks. på grund af bortrejse i forbindelse med arbejde eller ferie. Det bemærkes i den forbindelse, at det er antaget, at sommerhusophold o. lign. ikke kan anses som lovligt forfald, medmindre opholdet skyldes forhold, der kan opveje det borgerlige ombud, f.eks. forretninger, ferie og sygdom, herunder hos nære pårørende. Der kan endvidere være situationer, hvor medlemmet henset til afstanden mellem arbejdsstedet eller opholdsstedet uden for regionsgrænsen og mødestedet og de dermed forbundne meget omfattende rejseudgifter ikke har mødepligt. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet arbejder eller opholder sig i en meget betydelig afstand fra mødestedet, f.eks. i Bruxelles.

Der kan endvidere være situationer, hvor medlemmet henset til afstanden mellem arbejdsstedet eller opholdsstedet uden for regionsgrænsen og mødestedet og de dermed forbundne omfattende rejseudgifter har mødepligt uden at have krav på befordringsgodtgørelse. Dette kan være tilfældet, hvis medlemmet uden at have lovligt forfald opholder sig i betydelig afstand fra mødestedet.

Regionsrådet kan – ud over de tilfælde, hvor regionen har pligt til at yde befordringsgodtgørelse – vælge at udbetale befordringsgodtgørelse i særlige tilfælde, hvis regionen har en saglig interesse i, at en bestemt person varetager et regionalt hverv uanset afstanden mellem mødestedet og vedkommendes opholdssted eller arbejdssted.

Det forhold, at et regionsrådsmedlem ikke har brug for en betalt hjemrejse, berettiger ikke til alternativt at få en anden ydelse, f.eks. overnatning. Kun nødvendige udgifter kan dækkes i medfør af § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse. Hvorvidt f.eks. en overnatning er nødvendig af hensyn til en fornuftig varetagelse af det regionale hverv, skal vurderes af regionsrådet.

Godtgørelse for fravær fra hjemstedet – fraværsgodtgørelse

Bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, giver endvidere adgang til dækning af positive udgifter i forbindelse med fravær fra hjemstedet. Der vil typisk være tale om merudgifter til forplejning og logi. Hvis regionsrådet afholder udgifterne direkte, eller hvis udgifterne afholdes som udlæg efter regning, skal det pågældende regionsrådsmedlem ikke betale skat af beløbet.

Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostningsdækning, er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Regionsrådet kan herunder generelt beslutte, at der som udgangspunkt maksimalt kan godtgøres udgifter af en bestemt størrelse til forplejning og logi, f.eks. maksimumtakster for morgenmad, frokost og aftensmad og en maksimumtakst pr. overnatning. Adgangen til at fastsætte generelle godtgørelsessatser indebærer ikke, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter. Regionsrådet har således en forpligtelse til at tilrettelægge administrationen af udbetaling af fraværsgodtgørelser således, at det sikres, at der ikke udbetales godtgørelser til medlemmer, der ikke har haft positive udgifter. Det kan f.eks. ske i form af en erklæring om, at medlemmet har haft positive udgifter i forbindelse med fraværet.

De fraværsgodtgørelser, regionerne kan udbetale efter de ovennævnte regler, kan kun udbetales som skattefri fraværsgodtgørelse i henhold til de regler, der fastsættes af Skatterådet for skattefri rejsegodtgørelse. De med virkning fra 1. januar 2007 gældende satser for skattefri rejsegodtgørelse er fastsat i SKAT-meddelelse (SKM 2006.753.SKAT) om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter. Meddelelsen bestemmer, at der bl.a. ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser under 24 timer eller for rejser uden overnatning. Meddelelsen fastsætter endvidere et maksimum for, hvor stort et beløb der kan udbetales skattefrit.

Den skattemæssige behandling af fraværsgodtgørelsen er ikke i sig selv afgørende for, om godtgørelsen er i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse, som der henvises til i regionsloven. Efter § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, har regionsrådet således adgang til – under hensyn til de faktiske udgifter – at fastsætte egne generelle satser for fraværsgodtgørelse, der kan være højere end satser for skattefri rejsegodtgørelse. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for at fastsætte generelle satser for godtgørelse for fravær fra bopælen uden overnatning, når blot det sker under hensyn til de faktiske udgifter til forplejning. Det er heller ikke en betingelse for ydelse af fraværsgodtgørelse i medfør af bestemmelsen, at der er tale om fravær fra bopælen i mindst 24 timer. Opmærksomheden henledes på, at sådanne fraværsgodtgørelser efter generelle satser er skattepligtige, jf. ovenfor.

Det må antages, at kravet på fraværsgodtgørelse ligesom kravet på befordringsgodtgørelse, jf. ovenfor, har sammenhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud.

b) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap

I overensstemmelse med bemærkningerne til lov om kommunernes styrelse skal bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra b, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, sikre, at regionsrådsmedlemmer, der har et fysisk handicap, i videst muligt omfang kan deltage på samme vilkår som andre regionsrådsmedlemmer. Som eksempler på udgifter, der skal godtgøres efter bestemmelsen, kan nævnes udgifter til hjælpemidler, særlig sekretærbistand m.v. F.eks. skal blinde og andre personer, der ikke kan læse almindelig skrift, sikres en anden og lige så tilfredsstillende adgang til information ved godtgørelse af udgifter til lydbånd, punktskrift eller bistand til oplæsning. For personer med hørehandicap kan der være tale om godtgørelse af udgifter til tolkebistand.

I visse tilfælde vil det kunne give anledning til tvivl, om en udgift er nødvendig for den fysisk handicappedes muligheder for at deltage på rimelige vilkår i de nævnte møder m.v. Der kan være tale om, at behovene varierer under hensyn til de lokale forhold. I overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen må regionsrådet derfor indrømmes et vist skøn, navnlig med hensyn til arten og omfanget af ydelserne.

Godtgørelse af udgifter til hjælpemidler m.v. forudsætter, at de almindelige muligheder for at få hjælpemidler m.v. efter den sociale lovgivning er udtømt.

Det må antages, at kravet på denne type godtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud, jf. ovenfor under pkt. a.

c) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende

Efter bemærkningerne til bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra c, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, er det en forudsætning, at vedkommende normalt passer den syge, men på grund af deltagelse i møder m.v. er nødsaget til at afholde specielle udgifter til anden pasning. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende, ægtefælle eller en person, med hvem medlemmet i øvrigt lever i fast parforhold.

Det må antages, at kravet på denne type godtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud, jf. ovenfor under pkt. a.

4.1.2. Anden godtgørelse

Efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse, kan regionsrådet beslutte, at der til et medlem, der udfører de i § 16, stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter, skal ydes de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende. Beslutningen om at yde de nævnte godtgørelser kan træffes fra gang til gang. Såfremt beslutningen træffes generelt, må det være en forudsætning, at det er præcist angivet, hvilke aktiviteter der skal begrunde udbetaling af godtgørelser. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alle aktiviteter, der er omfattet af § 16, stk. 1, litra g, kan begrunde udbetaling af godtgørelse.

Regionsrådet kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som afholdes i forbindelse med et medlems varetagelse af regionale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse. Regionsrådet kan f.eks. beslutte at godtgøre udgifter til telefon, telefax, internetadgang, avishold m.v. eller beslutte at stille lokaler eller pc til rådighed. Ministeriet har i en konkret sag meddelt, at betaling for et kommunalbestyrelsesmedlems behandling for alkoholmisbrug ikke er omfattet af § 16, stk. 11, da støtten ikke findes at have en sådan nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som den pågældende varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem, som må kræves for at yde støtte i medfør bestemmelsen. Tilsvarende har ministeriet udtalt, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til, at en kommune afholder udgifter til betaling af forsikringspræmien for en sundhedsforsikring for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der dækker udgifter til operationer.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der fastsættes et maksimumbeløb, inden for hvilket støtte kan ydes – f.eks. avisabonnement til én avis.

4.2. Godtgørelse til regionsrådsformænd m.fl.

Regionsrådsformænd har som udgangspunkt tilsvarende krav på og adgang til udgiftsgodtgørelse som andre regionsrådsmedlemmer. Efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, kan de pågældende dog ikke modtage den i § 16, stk. 10, litra c, nævnte godtgørelse af udgifter til pasning af syge nære pårørende. De pågældende har således som anført i bekendtgørelsens § 11, stk. 5, krav på at modtage de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, ligesom de pågældende har adgang til efter regionsrådets beslutning at modtage anden godtgørelse som nævnt i § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

Det antages, at bestemmelserne i § 16, stk. 10, og § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, ikke giver adgang til at godtgøre regionsrådsformænds udgifter i forbindelse med fremmøde for at varetage funktionen som administrationsleder. Det afgørende for, om bestemmelserne finder anvendelse, er således, om de aktiviteter, som regionsrådsformanden skal udføre den pågældende dag, efter en konkret vurdering anses for omfattet af bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det samme gælder i forhold til regionsrådsformanden, når den pågældende i sin funktion som forretningsudvalgsformand møder op på rådhuset for at drøfte sager med forvaltningen eller i øvrigt tage del i det administrative arbejde. Aktiviteten skal efter en konkret vurdering være omfattet af § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse for at berettige til godtgørelse af fremmødet.

Det er antaget, at det ligger inden for regionens driftsmæssige råderum at stille en tjenestebil til rådighed for regionsrådsformanden. Tjenestebilen, der ikke må bruges privat, er en mere generel støtte til regionsrådsformanden, som ydes af regionen som arbejdsgiver, idet hvervet som regionsrådsformand har karakter af fuldtidsbeskæftigelse og ud fra hensynet til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af regionens drift. At stille en tjenestebil til rådighed for regionsrådsformanden adskiller sig således markant fra at dække regionsrådsformandens udgifter til befordring. Det er imidlertid antaget, at § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, ikke er til hinder for, at der af regionen ydes anden støtte til regionsrådsformanden, når støtten har direkte forbindelse med hvervet som regionsrådsformand. Regionsrådet må således have mulighed for at yde regionsrådsformanden støtte til alle dele af hvervet. Det bemærkes, at en tjenestebil ikke anses som »anden økonomisk ydelse af kommunens kasse«, som regionsrådsformanden i givet fald ikke må modtage, jf. § 11, stk. 5, i bekendtgørelsen og kapitel 5, pkt. 5.1.

4.3. Godtgørelse til ikke-regionsrådsmedlemmer

Efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, har ikke-regionsrådsmedlemmer, der deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v., krav på de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.

I lighed med, hvad der gælder for regionsrådsmedlemmer, jf. pkt. 4.1., har regionsrådet ikke pligt til at yde godtgørelse til et ikke-regionsrådsmedlem i tilfælde, hvor der er betydelig afstand mellem mødestedet og vedkommendes opholdssted eller arbejdssted uden for regionsgrænsen.

Regionsrådet kan dog – ud over de tilfælde, hvor regionsrådet har pligt til at yde befordringsgodtgørelse – vælge at udbetale befordringsgodtgørelse til et ikke-regionsrådsmedlem i særlige tilfælde, hvis regionen har en saglig interesse i, at en bestemt person varetager et regionalt hverv uanset afstanden mellem mødestedet og vedkommendes opholdssted eller arbejdssted.

Herudover har ikke-regionsrådsmedlemmer, der deltager i de pågældende møder m.v., efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, krav på godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.

I overensstemmelse med regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, kan regionsrådet endvidere beslutte at godtgøre ikke-regionsrådsmedlemmer, der deltager i aktiviteter omfattet af § 16, stk. 1, litra d-g, de tilsvarende udgifter.

Regionsrådet kan i overensstemmelse med § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse yderligere beslutte at godtgøre ikke-regionsrådsmedlemmer andre udgifter, som de pågældende har afholdt i forbindelse med varetagelsen af regionale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse.

Det bemærkes, at det med affattelsen af § 16 a, stk. 6 og 7, i lov om kommunernes styrelse er præciseret, at der alene kan udbetales godtgørelser til personer, der enten er valgt af regionsrådet til at varetage regionale hverv, eller som deltager i seminarer, jf. regionslovens § 12, jf. § 9 a i lov om kommunernes styrelse, eller møder, hvor revisionen mundtligt forelægger sin beretning for kommunalbestyrelsen, jf. regionslovens § 29, jf. § 42 c i lov om kommunernes styrelse, eller varetager regionale hverv efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13, stk. 6, jf. § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.

Kapitel 4. Godtgørelse af udgifter

4.1.

Godtgørelse til regionsrådsmedlemmer

4.1.1.

Obligatorisk godtgørelse

4.1.2.

Anden godtgørelse

4.2.

Godtgørelse til regionsrådsformænd m.fl.

4.3.

Godtgørelse til ikke-regionsrådsmedlemmer

Kapitel 5

Vederlag og pension til regionsrådsformænd m.fl.

5.1. Vederlag

Reglerne om vederlag til regionsrådsformænd er fastsat i § 11 i bekendtgørelsen.

Regionsrådsformænd vederlægges med den til enhver tid gældende løn for en tjenestemand i staten i lønramme 40 (skalatrin 53) med et særligt tillæg på 66.300 kr. Det særlige tillæg reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn. Beløbet er angivet som grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

Den, der modtager vederlag som regionsrådsformand, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af regionens kasse, jf. § 11, stk. 5, i bekendtgørelsen. Der henvises dog for så vidt angår godtgørelse til kapitel 4, pkt. 4.2.

5.2. Funktionsvederlag

Reglerne om vederlag til en fungerende regionsrådsformand er fastsat i § 34, stk. 3-6, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, og § 11, stk. 3-5, i bekendtgørelsen.

Et regionsrådsmedlem, der er udpeget til at fungere som regionsrådsformand, jf. regionslovens § 12, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, oppebærer i funktionsperioden et vederlag svarende til regionsrådsformandens, jf. § 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse og § 11, stk. 3, i bekendtgørelsen. Det er en betingelse for, at regionsrådet kan udpege en fungerende regionsrådsformand, at regionsrådsformandens stedfortræder er indkaldt som følge af regionsrådsformandens fravær på mindst en måned, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og at fraværet forventes at have en varighed på mindst 2 måneder, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Et medlem, der i henhold til regionslovens § 38, jf. § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, er udpeget til at fungere som regionsrådsformand i tilfælde af regionsrådsformandens suspension som følge af grov eller gentagen vægring ved udførelsen af sine lovpligtige opgaver, oppebærer ligeledes i funktionsperioden et vederlag svarende til regionsrådsformandens, jf. § 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse og § 11, stk. 3, i bekendtgørelsen. Regionsrådet har pligt til at yde disse vederlag.

Efter regionsrådets bestemmelse kan der endvidere i henhold til regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, ydes vederlag til et medlem, som uden for de ovennævnte tilfælde varetager opgaver, der påhviler regionsrådets formand.

I tilfælde, hvor en næstformand eller et andet medlem af regionsrådet uden for de i bekendtgørelsens § 11, stk. 3, (§ 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse) nævnte tilfælde fungerer i regionsrådsformandens fravær, kan der kun ydes funktionsvederlag, når regionsrådet træffer konkret beslutning herom, jf. § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Forarbejderne til bestemmelsen forudsætter, at bestemmelsen yderst sjældent kommer i anvendelse. Regionsrådets beslutning om ydelse af vederlag i henhold til lovens § 34, stk. 4, skal træffes på grundlag af de konkrete forhold. Beslutning må derfor træffes fra gang til gang, f.eks. for en bestemt periode eller for bestemte hverv. Der kan ikke vedtages en generel ordning om vederlæggelse, f.eks. om nærmere angivet vederlag til næstformanden hver gang, denne varetager regionsrådsformandens opgaver.

Størrelsen af vederlaget i henhold til § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse må fastsættes af regionsrådet efter en konkret vurdering. I vurderingsgrundlaget kan indgå arbejdsbyrdens omfang og varighed, herunder hvorvidt regionsrådsformandens fravær nødvendiggør, at den fungerende regionsrådsformand varetager alle regionsrådsformandens funktioner. Der kan endvidere tages hensyn til den vederlæggelse, som vedkommende i forvejen modtager fra regionsrådet. Vederlaget efter § 34, stk. 4, skal således ikke nødvendigvis modsvare vederlaget til regionsrådsformanden.

Såfremt en næstformand, der er vederlagt efter §§ 9 og 10 i bekendtgørelsen, fungerer som regionsrådsformand, kan vedkommende kun modtage funktionsvederlag for den funktionsperiode, der ligger ud over 5 uger i et regnskabsår, jf. § 34, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse og § 11, stk. 4, i bekendtgørelsen.

Det bemærkes endvidere, at der i § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, er fastsat en begrænsning for vederlagets størrelse, idet det funktionsvederlag, som en næstformand eller et medlem af regionsrådet måtte modtage i overensstemmelse med § 34, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse sammen med de øvrige vederlag m.v., som den pågældende modtager fra regionens kasse, inden for et regnskabsår ikke kan overstige vederlaget til regionsrådsformanden.

5.3. Efterløn

Formålet med efterlønsordningen for aftrådte regionsrådsformænd er bl.a. – i en overgangsperiode – at give de pågældende en bedre mulighed for at indrette sig økonomisk efter deres fratræden og den deraf følgende indtægtsnedgang, inden de eventuelt på ny indtræder på arbejdsmarkedet. Det er således ikke sikkert, at den fratrådte regionsrådsformand umiddelbart kan genoptage sit tidligere erhverv ved regionsrådsformandshvervets ophør. Eventuelle økonomiske problemer i den anledning modvirkes af efterlønsordningen. Det bemærkes endvidere, at efterlønsbeløbets størrelse afhænger af, hvor længe den pågældende har stået uden for det almindelige arbejdsmarked som følge af varetagelsen af hvervet som regionsrådsformand.

Efterløn til en regionsrådsformand ydes således, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen, med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, regionsrådsformandens seneste sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1 ½ gange det sidst ydede månedlige vederlag, dog højst 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag, svarende til en sammenhængende funktionstid på 8 år eller mere.

I den sammenhængende funktionstid medregnes, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 134 af 9. februar 2007, funktionstid som formand for et forberedelsesudvalg, som formand for et sammenlægningsudvalg, som borgmester i en kommune eller amtskommune, som magistratsmedlem og som udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse. Bestemmelsen indebærer, at der ikke ydes efterløn separat for de enkelte hverv, når f.eks. en amtsborgmester bliver formand for et forberedelsesudvalg og umiddelbart efter varetagelsen af dette hverv fortsætter som regionsrådsformand. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 12, stk. 4, i bekendtgørelsen, hvorefter der ikke ydes efterløn, hvis en fratrådt regionsrådsformand senere tiltræder som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller på ny tiltræder som regionsrådsformand.

I tilfælde, hvor en formand for et forberedelsesudvalg i 2006 samtidig har været amtsborgmester, medregnes funktionstiden som formand for forberedelsesudvalget dog ikke i den sammenhængende funktionstid. Tilsvarende gælder, hvis en formand for et sammenlægningsudvalg i 2006 samtidig har været borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. i det hele bekendtgørelsens § 12, stk. 2. Bestemmelsen sikrer, at funktionstid i to samtidige hverv i 2006 ikke tæller dobbelt.

Det er regionen, hvori den pågældende sidst er i funktion, der skal beregne, udbetale og afholde den samlede udgift til efterløn, uanset om der i den pågældende regionsrådsformands sammenhængende funktionstid indgår en periode som borgmester i en kommune eller amtskommune, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse.

Efterlønnen udbetales i henhold til reglerne i § 12, stk. 3, i bekendtgørelsen. Eksempelvis modtager en regionsrådsformand, der går af den 31. december 2013 med 8 års anciennitet (inklusiv 1 år som formand for forberedelsesudvalget i 2006), 6 måneders efterløn som et engangsbeløb den 1. januar 2014, og herefter 6 måneders efterløn, der udbetales månedsvis, første gang den 1. februar 2014 og sidste gang den 1. juli 2014. Såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 60 år, kan pensionen herefter påbegyndes udbetalt den 1. august 2014, jf. § 16, stk. 1.

Der kan ikke ydes efterløn og pension samtidig, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen.

5.4. Egenpension

Reglerne om egenpension til regionsrådsformænd er fastsat i §§ 13-16 i bekendtgørelsen.

5.4.1. Funktionstid

Pensionssystemet er ændret som et led i kommunalreformen. Ændringen indebærer, at regionsrådsformænd og borgmestre i lighed med folketingsmedlemmer og ministre – når betingelserne for pensionens udbetaling opfyldes, jf. afsnit 5.4.3. – er berettigede til egenpension efter 1 års funktionstid, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1.

I funktionstiden medregnes de perioder, hvor den pågældende efter valg har varetaget hvervet som regionsrådsformand. Endvidere medregnes funktionstid som amtsborgmester, borgmester, formand for et forberedelsesudvalg, formand for et sammenlægningsudvalg, magistratsmedlem og udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse. Udover de perioder, hvor den pågældende efter valg har varetaget hvervet som regionsrådsformand, medregnes også de perioder, hvor den pågældende har fungeret som regionsrådsformand eller i øvrigt i et af de nævnte hverv ved dennes forfald eller vægring, jf. § 7, stk. 3, § 15, stk. 5, og § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Funktionstiden skal i givet fald sammenlægges. Der henvises i det hele til § 14, stk. 2, 1.-4. pkt., i bekendtgørelsen.

I 2006 har der været mulighed for at varetage flere af de nævnte hverv samtidig, f.eks. hvervet som amtsborgmester og formand for et forberedelsesudvalg. Ved samtidig funktionstid i 2006 medregnes alene funktionstid i det ene hverv ved beregningen af egenpension, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2, 5. pkt. Funktionstid i 2006 indgår således ikke med ekstra vægt i beregningen af egenpensionen, uanset om vedkommende regionsrådsformand i 2006 har varetaget flere hverv samtidig.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af bekendtgørelsens § 14, stk. 2, 6. pkt., at i tilfælde, hvor det ene af de hverv, der varetages samtidig, er hvervet som formand for et forberedelsesudvalg eller formand for et sammenlægningsudvalg, medregnes alene funktionstiden i dette hverv. Dette har betydning for den senere fordeling af udgiften til den pågældendes egenpension mellem de myndigheder, hvor den pågældende har varetaget henholdsvis et hverv som regionsrådsformand og et hverv som (amts)borgmester, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Det er i bekendtgørelsens § 14, stk. 3, angivet, hvordan regionsrådsformandens pensionsalder, jf. afsnit 5.4.2., beregnes efter funktionstiden. Omregningstabellen i § 22, stk. 3, skal forstås således, at en funktionstid på præcis 2 år og en længere funktionstid indtil 4 år omregnes til en pensionsalder på 8 år, en funktionstid på præcis 4 år og en længere funktionstid indtil 6 år omregnes til en pensionsalder på 12 år osv.

Hvis en regionsrådsformand i løbet af det første år af sin funktionstid fratræder på grund af sygdom eller afgår ved døden, følger det af § 14, stk. 4, i bekendtgørelsen, at hele det kalenderår, i hvilket fratræden eller dødsfaldet sker, medregnes i funktionstiden. Bestemmelsens indhold er en følge af ændringen af pensionssystemet, hvorefter egenpension nu opnås efter et års funktionstid. Der er herefter ikke som tidligere adgang til at medregne hele valgperioden i funktionstiden. Bestemmelsens formål er således at modvirke situationer, hvor sygdom eller dødsfald indebærer, at der slet ikke opnås ret til egenpension eller ægtefællepension.

5.4.2. Beregning

Bestemmelserne om beregning af egenpension til regionsrådsformænd svarer i det væsentlige til de hidtil gældende bestemmelser vedrørende borgmestre.

Egenpensionen for en regionsrådsformand svarer efter § 13 i bekendtgørelsen til den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, der er indplaceret i samme lønramme som regionsrådsformanden, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen, og har den samme pensionsalder. Egenpensionen ydes med de undtagelser, der følger af bekendtgørelsen, jf. nedenfor, efter de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension.

Når en tjenestemand begærer afsked efter at være fyldt 60 år, nedsættes pensionen beregnet efter § 6, stk. 1-3, i tjenestemandspensionsloven i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 65 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken han skulle have været afskediget, jf. § 6, stk. 6, i tjenestemandspensionsloven.

Da pensionsalderen for regionsrådsformænd er 60 år, jf. afsnit 5.4.3., og ikke som for tjenestemænd 65 år, finder bestemmelsen om, at tjenestemandspensionen skal nedsættes, når en tjenestemand begærer afsked efter at være fyldt 60 år, indtil tjenestemanden fylder 65 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken han skulle have været afskediget, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, ikke anvendelse på regionsrådsformandens egenpension, jf. i det hele bekendtgørelsens § 16, stk. 3.

Det bemærkes, at det fremgår af den aftale, et flertal af Folketingets partier har indgået i juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, at aldersgrænsen for udbetaling af pension til bl.a. borgmestre skal hæves parallelt med efterlønsalderen, således at pension vedrørende den funktionstid, der ligger efter ændringslovens ikrafttrædelse, først kan udbetales fra efterlønsalderen, mens pension, der er optjent før ikrafttrædelsen, udbetales efter hidtidige regler. Aftalen indeholder også bestemmelser om at hæve aldersgrænserne for tjenestemandspension. Lovgivning om ændring af efterlønsalderen og om aldersgrænserne for tjenestemandspension træder i kraft den 1. juli 2009. Bekendtgørelsens regler om aldersgrænsen for udbetaling af egenpension til regionsrådsformænd vil på den baggrund inden den 1. juli 2009 blive ændret i overensstemmelse med ovennævnte aftale.

Egenpensionen til en regionsrådsformand beregnes efter det sidst ydede regionsrådsformandsvederlag til den pågældende, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1.

5.4.3. Udbetaling

Bestemmelserne om udbetaling af egenpension til regionsrådsformænd svarer i det væsentlige til de hidtil gældende bestemmelser vedrørende borgmestre.

Egenpensionen til en regionsrådsformand m.v. med den fornødne funktionstid udbetales den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af efterløn, såfremt regionsrådsformanden på dette tidspunkt er fyldt 60 år, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1. Der kan således ikke ydes efterløn og pension samtidig. Såfremt en regionsrådsformand ved efterlønnens ophør ikke er fyldt 60 år, udbetales egenpensionen til den pågældende den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt førtidspension som følge af nedsat arbejdsevne, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2.

Hvis en person, der oppebærer egenpension som tidligere regionsrådsformand, borgmester, amtsborgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand for et stående udvalg med delt administrativ ledelse, vælges som regionsrådsformand henholdsvis borgmester, bortfalder pensionsudbetalingerne, indtil den pågældende fratræder hvervet, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 6, henholdsvis § 19, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

For så vidt angår spørgsmålet om en fremtidig forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af pension parallelt med forhøjelsen af efterlønsalderen henvises til afsnit 5.4.2.

5.4.4. Udgiftsfordeling

I de tilfælde, hvor en regionsrådsformand tidligere for en anden myndighed har varetaget hvervet som amtsborgmester, borgmester, formand for et forberedelsesudvalg, formand for et sammenlægningsudvalg, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, fordeles udgiften til den pågældendes egenpension mellem de pågældende myndigheder i forhold til regionsrådsformandens funktionstid i de forskellige hverv og uden hensyntagen til den vederlagsmæssige indplacering. Udgiftsberegningen og udbetalingen forestås af den region, hvor den pågældende sidst har været i funktion, jf. i det hele bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Hvis der er tale om en regionsrådsformand, der tidligere har været amtsborgmester, følger det af reglerne i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen, at staten refunderer regionen den del af pensionsudgifterne, som før den 1. januar 2007 påhvilede amtskommunen, jf. også § 13 i den nævnte bekendtgørelse. Staten refunderer dog efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke pensionsudgifter vedrørende eventuelle pensionsforpligtelser, der er forsikringsmæssigt afdækkede.

Hvis der er tale om en regionsrådsformand, der tidligere har været borgmester i en kommune, som pr. 1. januar 2007 indgår i en ny kommune, overtager den nye kommune den del af udgifterne til den pågældende regionsrådsformands egenpension, som før 1. januar 2007 påhvilede den kommune, der indgår i den nye kommune, jf. § 36 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling.

I tilfælde, hvor en regionsrådsformand tidligere har været borgmester i en kommune, som pr. 1. januar 2007 er delt mellem to eller flere nye kommuner, vil den af de nye kommuner, der har overtaget den største andel af den delte kommunes nettoformue, overtage forpligtelsen til at betale den del af udgifterne til den pågældende regionsrådsformands egenpension, som før 1. januar 2007 påhvilede den delte kommune, jf. § 13, stk. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 868 af 16. september 2005 om deling af kommuner.

5.4.5. Andet

Den hidtidige bestemmelse om understøttelse i § 25 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 er ikke videreført for regionsrådsformænd på grund af ændringen af pensionssystemet.

Bekendtgørelsens regler regulerer udtømmende, i hvilket omfang en region kan medvirke til at udbetale pension til en tidligere regionsrådsformand, herunder administrere en pensionsordning for en nuværende regionsrådsformand. Indenrigsministeriet har i anledning af en konkret henvendelse udtalt, at en kommune ikke lovligt kan tegne og administrere en ratepension/kapitalpensionsordning til fordel for borgmesteren, uanset at ydelserne på ordningen skal udredes af borgmesterens vederlag. Tilsvarende gælder for en region.

5.5. Ægtefællepension

Ægtefællen efter en regionsrådsformand eller en tidligere regionsrådsformand er efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, berettiget til ægtefællepension, såfremt den afdøde regionsrådsformand har opnået en funktionstid på mindst 1 år. Beregningen af den afdøde regionsrådsformands funktionstid sker efter reglerne i bekendtgørelsens § 22, jf. pkt. 5.4.1.

Det er efter bekendtgørelsens § 17, stk. 2, en betingelse for, at en ægtefælle efter en regionsrådsformand eller en tidligere regionsrådsformand opnår ret til ægtefællepension, at ægteskabet blev indgået, før den afdøde regionsrådsformand var fyldt 65 år, før egenpensionen til den afdøde regionsrådsformand var påbegyndt udbetalt, og mindst 3 måneder inden dødsfaldet.

Ægteskaber indgået efter en regionsrådsformand er fratrådt hvervet, giver således ikke ret til ægtefællepension, hvis den fratrådte regionsrådsformand på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er mellem 60 og 65 år. Dog vil et ægteskab indgået i den periode, hvor den fratrådte regionsrådsformand oppebærer efterløn efter § 12 i bekendtgørelsen, berettige til ægtefællepension. Dette gælder, uanset om den tidligere regionsrådsformand er fyldt 60 år (men ikke 65 år), når ægteskabet indgås.

Kravet om, at ægteskabet er indgået mindst 3 måneder inden dødsfaldet, gælder ikke, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Ægtefællepensionen ydes på grundlag af regionsrådsformandens egenpension og efter de regler, der i øvrigt gælder for ægtefællepension i §§ 12 og 13 i lov om tjenestemandspension. § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om tjenestemandspension, hvorefter ægtefællepension beregnes efter den af tjenestemanden optjente pensionsalder, dog mindst efter 15 års pensionsalder, finder imidlertid ikke anvendelse. Ægtefællepensionen efter en afdød regionsrådsformand beregnes således efter den af regionsrådsformanden optjente pensionsalder, uanset at pensionsalderen ved en funktionstid på indtil 6 år som regionsrådsformand efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3, ikke overstiger 15 års pensionsalder. Der henvises i det hele til bekendtgørelsens § 17, stk. 4.

Ægtefællepension udbetales den 1. i måneden efter den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller i tilfælde af, at ægtefællen ikke er berettiget til efterindtægt, den 1. i måneden efter regionsrådsformandens død, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 4.

I de tilfælde, hvor en regionsrådsformand tidligere har varetaget hvervet som regionsrådsformand m.v. for en anden myndighed, fordeles udgiften til ægtefællepension mellem de pågældende myndigheder efter reglerne i bekendtgørelsens § 15, stk. 2, jf. § 17, stk. 5. Se herom pkt. 5.4.4.

Bekendtgørelsen giver ikke mulighed for at bevare retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse.

5.6. Efterindtægt

Ægtefællen – eller hvis ægtefælle ikke efterlades, regionsrådsformandens børn under 21 år – efter den regionsrådsformand, der ved sin død oppebar vederlag som regionsrådsformand, eller efter en tidligere regionsrådsformand, der ved sin død oppebar egenpension, er berettiget til efterindtægt i henhold til § 18 i bekendtgørelsen.

Såfremt en regionsrådsformand – f.eks. pga. sygdom – fritages for hvervet, forinden vedkommende samme måned afgår ved døden, er der fortsat adgang til at yde efterindtægt. Regionsrådsformanden oppebærer i denne situation vederlag som regionsrådsformand måneden ud, jf. bekendtgørelsens § 21, 1. pkt., og § 22, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvor regionsrådsformanden afgår ved døden i tilfælde, hvor vedkommende ikke har varetaget hvervet i en periode, men fortsat oppebærer vederlag, jf. § 22 i bekendtgørelsen.

Såfremt en tidligere regionsrådsformand afgår ved døden i den periode, hvor den pågældende oppebærer efterløn, eller i den periode, hvor egenpensionen er opsat, er der ikke adgang til at yde efterindtægt.

Om beregningen af efterindtægt er det i bekendtgørelsens § 18 fastsat, at den svarer til 3 gange det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag eller den sidst ydede egenpension.

Efterindtægten udbetales ifølge bekendtgørelsens § 18 den 1. i måneden efter regionsrådsformandens død.

5.7. Børnepension

Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, er børn under 21 år af en tidligere regionsrådsformand, der oppebærer egenpension, jf. bekendtgørelsens § 13 og § 16, berettiget til børnepensionstillæg. Når en regionsrådsformand afgår ved døden, bliver den pågældendes børn berettiget til børnepension, såfremt regionsrådsformanden har opnået en funktionstid på mindst 1 år, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2. Beregningen af regionsrådsformandens funktionstid sker efter reglerne i bekendtgørelsens § 14, jf. pkt. 5.4.1. Børnepensionstillæg og børnepension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for børnepensionstillæg og børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 3.

5.8. Samordning af pensioner

Reglerne om samordning af egenpension til en regionsrådsformand er uændrede i forhold til de hidtidige regler om samordning af egenpension til borgmestre. Reglerne er fastsat i § 20 i bekendtgørelsen. Samordning indebærer, at egenpensionen som regionsrådsformand bliver nedsat.

Samordning skal ske, hvis en tidligere regionsrådsformand oppebærer egenpension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om valg til Folketinget samt lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet. Samordning skal endvidere ske, hvis en tidligere regionsrådsformand oppebærer egenpension fra en stilling på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, jf. i det hele bekendtgørelsens § 20, stk. 1. Såfremt der tilkommer en tidligere regionsrådsformand løn eller vederlag fra en stilling, som berettiger til pension som angivet ovenfor, sker der ligeledes samordning, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 3.

Alene en tjenestemandsstilling eller en tjenestemandslignende stilling i en kommune, en region, et koncessioneret selskab eller anden offentlig virksomhed kan begrunde nedsættelse af egenpensionen. Der skal således ikke ske nedsættelse af egenpensionen, hvis en tidligere regionsrådsformand oppebærer pension fra en overenskomstansættelse i en stilling i en kommune m.v.

Samordningen sker dels efter en halvdelsregel og dels efter en maksimumsregel.

Halvdelsreglen går ud på, at regionsrådsformandspensionen nedsættes med halvdelen af de øvrige ovennævnte ydelser, den tidligere regionsrådsformand har krav på. Nedsættelsen kan dog aldrig overstige halvdelen af regionsrådsformandspensionen, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2 og 3.

Maksimumsreglen går ud på, at regionsrådsformandspensionen i sin reducerede form sammen med andre pensioner – f.eks. ministerpension – ikke må overstige den til enhver tid højst opnåelige tjenestemandspension. Hvis de sammenlagte ydelser overstiger den højst opnåelige tjenestemandspension, nedsættes regionsrådsformandspensionen med det overskydende beløb, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2. Såfremt der ved siden af regionsrådsformandspensionen modtages løn eller andre vederlag, må regionsrådsformandspensionen i sin reducerede form sammen med lønnen og de andre vederlag i henhold til maksimumsreglen ikke overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 3.

Hvis der i henhold til bestemmelser vedrørende udbetalingen af pension eller løn som nævnt i § 20, stk. 1 og stk. 3, sker tilsvarende pensionsbegrænsninger som følge af pension hidrørende fra regionsrådsformandshvervet, foretages ikke nedsættelse af regionsrådsformandspensionen, jf. § 20, stk. 5, i bekendtgørelsen.

Tjenestemandspensionsloven indeholder ikke regler om samordning. Der er imidlertid fastsat regler om samordning af tjenestemandspension med pension, der oppebæres som borgmester og rådmand, i en tekstanmærkning til finansloven, jf. tekstanmærkning nr. 102 til § 36 i finansloven for 2007. Tekstanmærkningen finder også anvendelse i forhold til samordning med pension, der oppebæres som regionsrådsformand. I henhold til tekstanmærkningen skal reducering ske i den pension, der er mindst. Hvis tjenestemandspensionen er større end regionsrådsformandspensionen, skal der i medfør af tekstanmærkningen ske udbetaling af den fulde tjenestemandspension og ske nedsættelse af regionsrådsformandspensionen i medfør af vederlagsbekendtgørelsen. Hvis tjenestemandspensionen er mindre end regionsrådsformandspensionen, skal tjenestemandspensionen nedsættes med halvdelen i medfør af tekstanmærkningen, hvilket medfører at regionsrådsformandspensionen ikke nedsættes, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 20, stk. 5. Udover halvdelsreglen er der endvidere i tekstanmærkningens stk. 3 indsat en maksimumsregel.

Ægtefællepensionen efter en regionsrådsformand er undergivet tilsvarende regler om samordning. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter en regionsrådsformand har krav på ægtefællepension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om valg til Folketinget samt lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet eller fra en stilling på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, nedsættes ægtefællepensionen efter både halvtidsreglen og maksimumsreglen, medmindre der i henhold til bestemmelser vedrørende udbetalingen af de nævnte øvrige pensioner sker tilsvarende pensionsbegrænsninger, jf. nærmere bekendtgørelsens § 20, stk. 4 og 5.

Kapitel 5. Vederlag og pension til regionsrådsformænd m.fl.

5.1.

Vederlag

5.2.

Funktionsvederlag

5.3.

Efterløn

5.4.

Egenpension

5.4.1.

Funktionstid

5.4.2.

Beregning

5.4.3.

Udbetaling

5.4.4.

Udgiftsfordeling

5.4.5.

Andet

5.5.

Ægtefællepension

5.6.

Efterindtægt

5.7.

Børnepension

5.8.

Samordning af pensioner

Kapitel 6

Fælles bestemmelser

6.1. Udbetaling

Vederlag for hvervene som regionsrådsformand, næstformand, formand for et særligt udvalg af midlertidig karakter, medlem af forretningsudvalget eller et særligt udvalg af midlertidig karakter og regionsrådsmedlem udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned, jf. bekendtgørelsens § 21, 1. pkt.

Ved indtræden i et hverv senere end den 1. i måneden ydes det vederlag for den første måned, som vedkommende er berettiget til, bagud ved månedens udgang, jf. bekendtgørelsens § 21, 2. pkt. Størrelsen af vederlaget, som vedkommende er berettiget til for den første måned, må afgøres ud fra lovens og bekendtgørelsens regler i øvrigt. Eksempelvis er et regionsrådsmedlem, der indtræder som medlem af forretningsudvalget midt i en måned, berettiget til udvalgsvederlag forholdsmæssigt for den del af måneden, hvor den pågældende er medlem af forretningsudvalget, såfremt regionsrådet i henhold til bekendtgørelsens § 6 har besluttet at yde vederlag for medlemskab af forretningsudvalget. Tilsvarende er et regionsrådsmedlem, der tiltræder som regionsrådsformand midt i en måned, berettiget til regionsrådsformandsvederlag forholdsmæssigt for den del af måneden, hvor den pågældende er regionsrådsformand. Se i øvrigt bekendtgørelsens § 5, § 8, § 10 og § 11, stk. 3.

Vederlag til stedfortrædere udbetales månedsvis bagud, jf. bekendtgørelsens § 21, 3. pkt., og ydes i henhold til bekendtgørelsens § 5.

6.2. Ophør

Vurderingen af, om vederlæggelse skal ophøre, skal foretages i forhold til hvert enkelt vederlag for sig. Vurderingen skal således foretages både i forhold til det faste vederlag som regionsrådsmedlem og i forhold til eventuelle yderligere vederlag som medlem af forretningsudvalget, som formand eller medlem af et særligt udvalg af midlertidig karakter, eller som næstformand for regionsrådet samt i forhold til vederlag som regionsrådsformand. Tillægsvederlaget knytter sig til det faste vederlag.

Såfremt et medlem fratræder et af de nævnte hverv, ophører vederlæggelsen med udgangen af måneden, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der ikke kan kræves dele af et udbetalt vederlag tilbagebetalt, hvis f.eks. en regionsrådsformand eller et udvalgsmedlem fratræder sit hverv midt i måneden. I en situation, hvor hvervet fratrædes, fordi regionsrådsmedlemmet har rimelig grund til at ønske sig fritaget, er fraflyttet den pågældende region eller i øvrigt har fortabt sin valgbarhed, skal der således betales vederlag til udgangen af den måned, hvori regionsrådet træffer afgørelse om, at medlemmet kan fritages eller har fortabt sin valgbarhed.

Ved dødsfald ophører vederlaget med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er indtruffet.

Vederlæggelsen for varetagelsen af de nævnte hverv ophører endvidere med udgangen af den måned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget dette, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1.

Da vederlæggelse for varetagelse af de enkelte – selvstændigt vederlagte – hverv kan ophøre hver for sig, kan eksempelvis vederlæggelsen som udvalgsmedlem ophøre, fordi hvervet ikke er varetaget i 3 måneder, uden at det behøver at få indflydelse på det faste vederlag som regionsrådsmedlem, såfremt vedkommende i øvrigt deltager i regionsrådsmøderne.

Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption er der ret til vederlag i indtil 9 måneder, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2.

Bekendtgørelsens § 22, stk. 2, omfatter også en mandlig regionsrådsformands fravær på grund af barsel og adoption og et regionsrådsmedlems fravær på grund af sin ægtefælles, sit barns eller anden nærtståendes meget alvorlige sygdom.

Det er efter bekendtgørelsens § 22, stk. 2, en betingelse for at modtage vederlag i indtil 9 måneder, at regionsrådet i hele denne periode har truffet beslutning om at indkalde en stedfortræder som følge af en af de nævnte forfaldsgrunde, jf. regionslovens § 12, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Eksempelvis kan et regionsrådsmedlem ikke blive vederlagt i mere end 3 måneder, uanset at fraværet efter det oplyste skyldes sygdom, medmindre regionsrådet har truffet beslutning om indkaldelse af stedfortræder.

Hvilket vederlag regionsrådsmedlemmet har ret til under sit fravær, afgøres af, hvilke hverv den pågældende er valgt til. Et regionsrådsmedlem, der efter at være gået på barsel bliver valgt til hvervet som næstformand for regionsrådet, har f.eks. ret til vederlag i overensstemmelse med bestemmelserne herom fra det tidspunkt, hvor valget gælder fra. Betingelsen om stedfortræderindkaldelse gælder fortsat, og der er fortsat kun ret til vederlag i samlet indtil 9 måneder.

6.3. Feriegodtgørelse

Der beregnes ikke feriegodtgørelse efter reglerne i ferieloven (lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004 som senest ændret ved lov nr. 404 af 8. maj 2006) af de ydelser, som regionsrådsmedlemmer oppebærer i henhold til regionsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Af § 23, stk. 1, i bekendtgørelsen følger imidlertid, at regionsrådsformænd, regionsrådsnæstformænd og formænd for særlige udvalg af midlertidig karakter, oppebærer en feriegodtgørelse på 1 ½ pct. af vederlag efter bekendtgørelsens § 7, stk. 5, 2. pkt., og §§ 9-11. Feriegodtgørelsen udbetales pr. 1. maj for de vederlag, der er oppebåret i det foregående kalenderår, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2. Herudover giver de ydelser, som regionsrådsmedlemmer modtager i henhold til regionsloven og regler udstedt i medfør heraf, ikke grundlag for udbetaling af feriegodtgørelse.

Kapitel 6. Fælles bestemmelser

6.1.

Udbetaling

6.2.

Ophør

6.3.

Feriegodtgørelse

Kapitel 7

Overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv er i sin helhed trådt i kraft den 1. januar 2007, jf. bekendtgørelsens § 25.

Der er i bekendtgørelsen fastsat en række overgangsbestemmelser for borgmestre, der bl.a. knytter sig til overgangen fra ét pensionssystem til et andet.

Efter bekendtgørelsens § 26 ophører udbetaling af efterløn til en tidligere amtsborgmester, hvis den pågældende tiltræder som regionsrådsformand.

Overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 27 og 28 vedrører tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som regionsrådsformand.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 27 fastsætter, at en amtsborgmester eller borgmester, der den 31. december 2006 allerede har opnået ret til egenpension eller oppebærer egenpension, fortsat vil være omfattet af de mere gunstige regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder i § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, hvis den pågældende den 1. januar 2007 eller senere vælges til regionsrådsformand.

Bestemmelsen i § 28 fastsætter som noget nyt, at en regionsrådsformand, der som borgmester hidtil har været omfattet, herunder har valgt at være omfattet, af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, skal have Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse til fortsat at være omfattet af disse gamle pensionsregler. Ministeriets tilladelse til at blive på denne gamle pensionsordning vil bero på en udregning af, hvorvidt dette vil være økonomisk fordelagtigt for vedkommende – også på længere sigt. Hvis en regionsrådsformand er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester eller amtsborgmester, vil det uden tvivl være mere økonomisk fordelagtigt at være omfattet af det nye pensionssystem. I tilfælde, hvor vedkommende hidtil har været omfattet af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, er det derfor udtrykkeligt fastsat i § 28, stk. 3, at de nugældende pensionsregler finder anvendelse. Den pågældendes pension beregnes efter § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

Der er endvidere i §§ 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv fastsat en række tilsvarende overgangsregler, der vedrører tidligere borgmestre i en kommune eller amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre.

Der er i §§ 35-40 i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv fastsat yderligere en række overgangsregler, der vedrører tidligere borgmestre i en kommune eller amtskommune, der ikke den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre eller regionsrådsformænd. Der henvises til disse regler, der er omtalt i kapitel 7 i vejledning nr. 9 af 9. februar 2007 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 9. februar 2007

Lars Løkke Rasmussen

/Christian Vigh

Kapitel 7. Overgangsbestemmelser

Bilag 1. Indholdsfortegnelse

§ 11, stk. 1, i regionsloven, jf. § 16, stk. 1, litra e, i lov om kommunernes styrelse vedrører regionsrådsmedlemmernes deltagelse i møder, hvor revisionen forelægger sin beretning mundtligt for det samlede regionsråd, jf. regionslovens § 29. Der kan ikke træffes beslutninger i forbindelse med revisionens forelæggelse for regionsrådet, og regionsrådsmedlemmernes deltagelse i mødet er således ikke omfattet af § 16, stk. 1, litra a. Bestemmelsen i litra e sikrer regionsrådets medlemmer, der har mødepligt til de møder, hvor revisionen forelægger sine beretninger mundtligt for regionsrådet, ret til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, når medlemmet har valgt dette, samt udgiftsgodtgørelse.

f) varetagelse af andre nærmere angivne regionale hverv efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6

§ 11, stk. 1, i regionsloven, jf. § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse, vedrører varetagelse af andre regionale hverv end møder efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13, stk. 6. Der er efter forarbejderne til bestemmelsen tale om hverv, hvor mødebetingelsen ikke er opfyldt. Bestemmelsen omfatter f.eks. deltagelse i forhandlinger med andre regionale, kommunale eller statslige myndigheder, studieture, repræsentativt arbejde, besigtigelser og deltagelse i borgermøder, i det omfang udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13, stk. 6. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for forretningsudvalget som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra regionsrådet, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et særligt udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra regionsrådet eller – såfremt det særlige udvalg er nedsat under forretningsudvalget – forretningsudvalget, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f.

Hvis en aktivitet er omfattet af litra f, kan regionsrådet beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til et regionsrådsmedlem, såfremt medlemmet har valgt dette, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, men regionsrådet er ikke som ved de under litra a-e nævnte aktiviteter forpligtet hertil.

Selvom det alene er anført udtrykkeligt i tilknytning til litra b om deltagelse i møder, at der på andet grundlag kan ydes særskilt vederlæggelse for varetagelse af hverv efter valg af regionsrådet, antages dette at gælde tilsvarende ved varetagelse af andre aktiviteter efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6. Således har regionsrådsmedlemmer f.eks. ret til at modtage diæter efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg i forbindelse med udførelse af hverv som tilforordnede eller valgstyrere.

g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v.

Litra g omfatter alle øvrige aktiviteter, som er forbundet med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i litra a-f. Under bestemmelsen hører således mødeforberedelse samt besigtigelser, tilsynsforretninger, studieture, venskabsbybesøg og deltagelse i repræsentativt arbejde, der ikke finder sted efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6. Møder i eventuelle underudvalg, der ikke er nedsat af forretningsudvalget, men af særlige udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13, stk. 6, anses tillige som en aktivitet, der er omfattet af litra g.

Hvis en aktivitet er omfattet af litra g, kan der ikke ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med aktiviteten, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder også for rejsetid i forbindelse med studieture, hvor hovedformålet med turen og den overvejende del af turens program vedrører forhold, der er omfattet af litra g. Derimod vil regionsrådet kunne træffe beslutning om at yde godtgørelse for udgifter til befordring, fravær fra hjemstedet samt dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og til pasning af syge, nære pårørende, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet er dog ikke som ved de under litra a-f nævnte aktiviteter forpligtet hertil, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse.

2.1.2. Tillægsvederlag

Efter § 11, stk. 1, i regionsloven, jf. § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, modtager regionsrådsmedlemmer med hjemmeboende børn under 10 år et tillægsvederlag. Dette vederlag er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat til 10.000 kr. årligt.

Tillægsvederlaget er angivet som et grundbeløb pr. 1. oktober 1997 og reguleres – som det faste vederlag – efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen og pkt. 2.1.1.

Det er som udgangspunkt en betingelse for tillægsvederlaget, at regionsrådsmedlemmet eller dennes ægtefælle eller samlever har forældremyndighed over det hjemmeboende barn. Der gælder en række undtagelser hertil, jf. nærmere bekendtgørelsens § 2, stk. 3-5.

Der ydes kun ét vederlag til regionsrådsmedlemmet, uanset om der bor flere børn under 10 år i hjemmet.

To regionsrådsmedlemmer, der bor sammen og har et eller flere hjemmeboende børn under 10 år, har begge ret til vederlaget, idet de begge – hver for sig – vil opfylde betingelserne herfor.

Hvis et regionsrådsmedlem tillige er medlem af en kommunalbestyrelse, ydes tillægsvederlag for begge hverv.

2.1.3. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

2.1.3.1. Hvornår ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?

Et medlem af regionsrådet kan vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. I så fald reduceres det faste vederlag med 20.000 kr., jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen. Beløbet på 20.000 kr. er ikke omfattet af reglerne om regulering.

Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen. Der er ikke hjemmel til at fravige dette, uanset at der i løbet af året indtræder uforudsete ændringer i regionsrådsmedlemmets indtjeningsforhold, eller vedkommende af andre årsager ønsker at ændre sit valg.

Der er fastsat et maksimum for erstatningsbeløbet. Erstatningsbeløbet kan således pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. For 2007 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x 365 kr. = 1.825 kr. pr. dag, jf. § 4, stk. 2, sammenholdt med § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Hvis et regionsrådsmedlem vælger erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, har vedkommende ret til erstatning i forbindelse med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse.

Regionsrådet kan endvidere beslutte at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et medlems varetagelse af de hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse. Der er således adgang til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udførelsen af hverv efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller særlige udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13, stk. 6, selv om der ikke er tale om et møde. Som eksempel kan nævnes, at et regionsrådsmedlem af regionsrådet bliver anmodet om at forelægge en sag for en minister eller et folketingsudvalg.

Regionsrådet kan træffe beslutning herom fra gang til gang. Beslutningen kan imidlertid også træffes mere generelt, forudsat at det er præcist angivet, hvilke hverv der skal kunne begrunde udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Et regionsrådsmedlem, som i henhold til ovennævnte regler har valgt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, eller som regionsrådet i henhold til ovennævnte regler har besluttet at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan dog ikke modtage en sådan erstatning i forbindelse med varetagelse af hverv, hvor der i henhold til særlovgivningen eller på andet særligt grundlag ydes særskilt vederlæggelse, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse. Eksempelvis vil et regionsrådsmedlem, der fungerer som valgstyrer ved et regionalt valg, ikke kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af dette hverv, idet den pågældende modtager særskilt vederlæggelse herfor i form af diæter efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg. Tilsvarende kan der ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for hvervet som stedfortræder i regionsrådet, der særskilt vederlægges efter reglerne i regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. Derimod kan der efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, godt ydes et medlem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervet som medlem af forretningsudvalget eller et særligt udvalg, uanset om dette hverv særskilt vederlægges, jf. pkt. 2.3.

Der er ikke adgang til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et medlems varetagelse af de hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra g, i lov om kommunernes styrelse, jf. pkt. 2.1.1.1.

2.1.3.2. Dokumentation for tabet

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab i forbindelse med varetagelsen af et regionalt hverv.

Loven sondrer ikke mellem hovederhverv og bierhverv. Indtægtstab, der skyldes, at den pågældende ikke kan varetage bibeskæftigelse på grund af et regionalt hverv, kan også kræves erstattet.

Erstatningsbeløbet omfatter alle mistede økonomiske ydelser i forbindelse med fraværet, herunder feriegodtgørelse, manglende pensionsindbetalinger m.v.

Erstatningen ydes for selve mødetiden m.v. og den samlede rejsetid i forbindelse med mødet m.v. Forberedelsestid i forbindelse med møder m.v. kan ikke indgå i erstatningsberegningen.

Da det er det tab, der faktisk lides i forbindelse med deltagelse i møder m.v., der skal erstattes, kan der som udgangspunkt ikke ydes erstatning ud over den tid, der medgår til selve mødet m.v. og befordring frem og tilbage. Kun hvis indholdet eller karakteren af vedkommendes arbejde gør, at regionsrådsmedlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes. Regionsrådet må i givet fald tage stilling til, hvorvidt arbejdsforholdet har en sådan karakter, at der kan dokumenteres indtægtstab for en hel arbejdsdag eller et vist antal timer, uanset at varetagelsen af det regionale hverv ikke har haft en tilsvarende tidsmæssig udtrækning.

Der er ikke noget krav om, at det pågældende regionsrådsmedlem skal søge at begrænse sit tab ved så vidt muligt at få omlagt sin arbejdstid, og der består ikke nogen adgang for regionsrådet til at stille krav herom. Det vil formentlig være vanskeligt at påvise et tab, såfremt et regionsrådsmedlem vælger at bruge f.eks. opsparet flextid til at varetage det regionale hverv.

Det er regionsrådet, der afgør, om tabet kan anses for dokumenteret.

For lønmodtageres vedkommende vil en skriftlig erklæring fra vedkommendes arbejdsgiver normalt være tilstrækkelig dokumentation.

For selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, vil det lidte tab ofte ikke umiddelbart give sig udtryk i reduceret indtjening, men tabet vil i stedet manifestere sig som et formuetab i selskabet. Dette har principielt ingen betydning for retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Regionsrådet vil normalt kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende selvstændige erhvervsdrivende, forudsat at de foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det påståede tab er lidt.

2.1.3.3. Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker som udgangspunkt til regionsrådsmedlemmet selv.

Ministeriet har imidlertid tidligere tilkendegivet, at ministeriet kan anerkende en ordning, hvorefter udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste på visse betingelser sker til et kommunalbestyrelsesmedlems arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren undlader at reducere medlemmets løn. Dette vil også kunne anerkendes for regionsrådsmedlemmer.

Et regionsrådsmedlem har dog ikke krav på, at udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker til arbejdsgiveren, såfremt denne er indforstået. Det enkelte regionsråd afgør selv, om man ønsker at medvirke til en sådan ordning. Gennemførelse af ordningen forudsætter endvidere, at der indgås en aftale med den enkelte arbejdsgiver, hvorved vedkommende accepterer ordningen, herunder at udbetale den fulde løn til den ansatte uanset dennes fravær og at opfylde de øvrige krav, som stilles til arbejdsgiveren.

Det er en betingelse for, at udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan ske til arbejdsgiveren, at regionen forud for udbetalingen modtager en erklæring fra arbejdsgiveren om medlemmets fravær i arbejdstiden som følge af varetagelse af regionsrådsarbejde – med angivelse af dato for fraværet, antallet af mistede arbejdstimer de enkelte dage, medlemmets timesats samt størrelsen af det indtægtstab, den ansatte ville have lidt i den pågældende måned, hvis arbejdsgiveren havde trukket vedkommende i løn i fraværsperioden. Denne erklæring skal sammenholdes med opgørelsen fra medlemmet over deltagelse i møder m.v., herunder med angivelse af karakteren af de enkelte aktiviteter. En generel aftale mellem regionsrådsmedlemmet og arbejdsgiveren om en fast nedsættelse af arbejdstiden uden samtidig reduktion i medlemmets løn kan ikke danne grundlag for udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til arbejdsgiveren.

Det er endvidere en betingelse, at der på baggrund af lønseddel eller lønspecifikation kan sondres mellem løn for de timer, hvor den pågældende faktisk har været beskæftiget for arbejdsgiveren, og det, der udbetales som følge af, at arbejdsgiveren modtager erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste fra regionen.

Den beskrevne udbetalingsordning kan ikke benyttes i forhold til statstjenestemænd, tjenestemænd i folkekirken eller andre ansatte i staten og folkekirken samt ansatte ved tilskudsinstitutioner m.v., for hvilke en minister fastsætter eller godkender løn- og ansættelsesvilkår. Det skyldes, at disse grupper af ansatte alene mod lønafkortning kan ydes tjenestefrihed til varetagelse af regionale hverv, jf. Finansministeriets bekendtgørelse om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud o. lign. (bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 som ændret ved bekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1987 og bekendtgørelse nr. 859 af 2. november 1993) og Finansministeriets cirkulære nr. 128 af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o. lign. Personalestyrelsen har tilkendegivet, at man vil overveje at ændre den nævnte bekendtgørelse, således at ansatte i staten m.v. i denne sammenhæng kan sidestilles med andre borgere.

2.2. Det konstituerende møde

For deltagelse i det konstituerende møde ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Det gælder også den, der på mødet vælges til regionsrådsformand, samt den eventuelt deltagende regionsrådsformand for indeværende valgperiode. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes også til medlemmer, der (endnu) ikke har valgt eller agter at vælge denne ordning – under forudsætning af, at de pågældende har lidt et tab, jf. pkt. 2.1.3.2.

Ydelsen af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker ifølge § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse i øvrigt efter de regler, der gælder for ydelse af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til personer, der ikke er medlem af regionsrådet. Der henvises til kapitel 3, pkt. 3.1.

2.3. Udvalgsvederlag

2.3.1. Vederlag for medlemskab af forretningsudvalget

Regionsrådet har mulighed for at yde udvalgsvederlag til medlemmer af forretningsudvalget, jf. regionslovens § 11, stk. 2, og bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Der er i § 6, stk. 2, fastsat en pulje på 100 pct. af vederlaget til regionsrådsformanden. Puljen udgør det maksimale beløb, som regionsrådet kan beslutte at anvende årligt til vederlæggelse af samtlige medlemmer af forretningsudvalget. Ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for forretningsudvalgsmedlemmer, jf. regionslovens § 15, stk. 4, jf. § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, kan dog om fornødent afholdes uden for puljen. Puljen kan ikke benyttes til vederlæggelse for medlemskab af andre udvalg.

Regionsrådets beslutning om at yde udvalgsvederlag til medlemmer af forretningsudvalget skal efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen, dog således at et nyvalgt regionsråd kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Beslutning kan endvidere træffes på det konstituerende møde, hvis der er enighed herom.

Et nyvalgt regionsråd vil – indtil en ny beslutning om udvalgsvederlag til medlemmer af forretningsudvalget eventuelt træffes i løbet af 1. kvartal af funktionsperioden – kunne yde udvalgsvederlag i henhold til den hidtidige regionsrådsbeslutning herom. Hvis et nyvalgt regionsråd træffer beslutning om udvalgsvederlag til medlemmer af forretningsudvalget i januar måned, vil udvalgsvederlag for januar måned således blive ydet i henhold til den tidligere regionsrådsbeslutning herom, mens det nyvalgte regionsråds beslutning får virkning fra 1. februar.

Regionsrådenes første funktionsperiode i de nye regioner regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, jf. § 40 i regionsloven.

Beslutning om at yde udvalgsvederlag til medlemmer af forretningsudvalget i regionsrådenes første funktionsperiode, jf. ovenfor, kunne træffes af forberedelsesudvalget som led i dettes forberedelse af oprettelsen af regionerne. Forberedelsesudvalgets eventuelle beslutning herom kan omgøres af regionsrådet i første kvartal af funktionsperioden, dvs. indtil den 31. marts 2007.

Det beløb, som regionsrådet efter de ovennævnte regler har fordelt til forretningsudvalget, fordeles efter bekendtgørelsens § 6, stk. 4, ligeligt mellem de regionsrådsmedlemmer, der er medlem af udvalget. Ved fordelingen ses bort fra udvalgets formand, eftersom formanden er regionsrådsformand og modtager vederlag herfor, jf. kapitel 5.

2.3.2. Vederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter

Regionsrådet har mulighed for at yde udvalgsvederlag til medlemmer af særlige udvalg af midlertidig karakter, jf. regionslovens § 11, stk. 2, og bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Ved særlige udvalg af midlertidig karakter forstås de udvalg, som regionsrådet kan nedsætte i medfør af regionslovens § 13, stk. 6, når det pågældende udvalg som anført i § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen nedsættes for en periode på højst ét år til varetagelse af bestemte opgaver af midlertidig karakter.

Det er således en forudsætning for regionsrådets adgang til at yde udvalgsvederlag til medlemmerne af et særligt udvalg af midlertidig karakter, at der er tale om et særligt udvalg, dvs. udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet eller forretningsudvalget, jf. regionslovens § 13, stk. 6, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Sådanne udvalg kan alene nedsættes af regionsrådet, jf. regionslovens § 13, stk. 6. Regionsrådet skal nedsætte sådanne udvalg under enten regionsrådet eller forretningsudvalget, afhængig af om regionsrådet eller forretningsudvalget er ansvarligt for den umiddelbare forvaltning af det område, der ønskes henlagt til det særlige udvalg. Et underudvalg, der nedsættes af forretningsudvalget, er ikke et særligt udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6, og dets medlemmer kan derfor ikke modtage vederlag.

Et særligt udvalg kan ikke få ansvar for den umiddelbare forvaltning af et sagsområde, idet den umiddelbare forvaltning af regionens sagsområder skal henlægges til enten regionsrådet eller forretningsudvalget, jf. regionslovens § 13. Et særligt udvalg kan som anført i bemærkningerne til regionslovens § 13, stk. 6, ikke i øvrigt få tillagt almindelige administrerende funktioner, men alene afgrænsede administrative funktioner under forudsætning af de fornødne retningslinjer og den fornødne kontrol. Adgangen til at tillægge et særligt udvalg en beslutningskompetence er særdeles begrænset, såfremt beslutningskompetencen ikke er af midlertidig karakter. Adgangen er endvidere navnlig begrænset for så vidt angår myndighedsudøvelse, det vil sige den del af den regionale forvaltning, der består i at regulere borgernes forhold.

Det er en forudsætning for regionsrådets adgang til at yde udvalgsvederlag til medlemmerne af et særligt udvalg af midlertidig karakter, at regionsrådet i forbindelse med nedsættelsen af det pågældende udvalg har begrænset udvalgets virkeperiode til højst ét år, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen. Regionsrådet skal i forbindelse med nedsættelsen af udvalget have truffet beslutning om, at udvalget senest et år efter nedsættelsen og uden yderligere beslutninger herom fra regionsrådets side skal være ophørt. En beslutning om, at regionsrådet senest et år efter udvalgets nedsættelse vil tage fornyet stilling til, om udvalget skal fortsætte, er altså ikke tilstrækkelig.

Det er endvidere en forudsætning for adgangen til at yde udvalgsvederlag, at udvalget alene får til ansvar at varetage bestemte opgaver af midlertidig karakter. For det første skal de forberedende, rådgivende eller administrerende funktioner, der kan henlægges og er henlagt til det særlige udvalg, jf. ovenfor, være tillagt udvalget inden for et bestemt, nærmere afgrænset område, dvs. at opgaverne skal være klart afgrænsede. For det andet skal de tillagte funktioner efter deres karakter være midlertidige. Udvalgets opgaver skal således både i tidsmæssig udstrækning og efter deres karakter adskille sig fra regionsrådets løbende opgavevaretagelse. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at udvalgets virkeperiode er begrænset til højst ét år.

Som eksempel på typer af særlige udvalg, som kunne falde ind under bestemmelsen, kan nævnes et udvalg, som får til opgave i løbet af f.eks. et halvt år at udarbejde en ny kræfthandlingsplan for den pågældende region, eller et udvalg, som på mindre end ét år skal fremlægge et oplæg til konkret udmøntning af en national hjertehandlingsplan. Andre eksempler kunne være et udvalg nedsat med henblik på at foretage en evaluering af eksempelvis en nyligt indført behandlingsmetode eller med henblik på at udarbejde en rapport på et givent område.

Regionsrådet har ikke hjemmel til at beslutte at yde udvalgsvederlag til andre særlige udvalg end de udvalg, der er defineret i bekendtgørelsens § 7.

Regionsrådet vil således kunne nedsætte en række særlige udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6, som det ikke vil kunne besluttes at yde udvalgsvederlag til. F.eks. vil der ikke kunne ydes udvalgsvederlag til et særligt udvalg nedsat tidsubegrænset eller for en længere periode end 1 år. Der vil heller ikke kunne ydes udvalgsvederlag til et særligt udvalg nedsat med henblik på løbende rådgivning efter anmodning fra regionsrådet eller forretningsudvalget, f.eks. et generelt forberedende eller rådgivende udvalg om folkesundhed, eller til et særligt udvalg nedsat med henblik på varetagelse af løbende opgaver, f.eks. udarbejdelse af årligt tilbagevendende rapporter eller udarbejdelse af løbende vurderinger.

Når der er ydet udvalgsvederlag til et særligt udvalg af midlertidig karakter i højst ét år, kan der ikke i det følgende år ydes udvalgsvederlag til et udvalg med i det væsentlige samme opgave, jf. § 7, stk. 6, i bekendtgørelsen. Bestemmelsen understøtter, at der kun kan ydes udvalgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg, der både tidsmæssigt og opgavemæssigt reelt har midlertidig karakter.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at regionsrådet træffer beslutning om, at et udvalgsarbejde, der mod forventning viser sig ikke at kunne afsluttes inden for ét år, fortsættes. Men regionsrådet vil ikke kunne træffe beslutning om at yde medlemmerne af udvalget udvalgsvederlag ud over det første år. Regionsrådet kan heller ikke yde udvalgsvederlag ud over højst et år ved – efter udløbet af et midlertidigt udvalgs virkeperiode – at nedsætte et nyt (midlertidigt) udvalg, der får ansvar for i det væsentlige samme opgaver som det tidligere udvalg. Det gælder, uanset om medlemssammensætningen ændres.

Det vil bero på en konkret vurdering, om et nyt udvalg har ansvar for i det væsentlige samme opgaver som et tidligere udvalg. Af betydning for denne vurdering vil navnlig være, om hovedmålsætningen for udvalgets arbejde er den samme.

Der er i bekendtgørelsens § 7, stk. 3, fastsat en pulje på 100 pct. af vederlaget til regionsrådsformanden. Puljen udgør det maksimale beløb, som regionsrådet kan beslutte at anvende årligt til vederlæggelse af samtlige medlemmer af samtlige de omfattede udvalg. Puljen kan ikke benyttes til vederlæggelse for medlemskab af forretningsudvalget.

Beslutning om fordeling af udvalgsvederlag skal træffes forud for og med virkning for mindst et halvt regnskabsår ad gangen, dog således at et nyvalgt regionsråd i første kvartal af funktionsperioden kan træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Fordelingen kan i øvrigt ændres i løbet af halvåret, hvis der foretages ændringer i antallet af særlige udvalg af midlertidig karakter eller i udvalgenes opgavefordeling, jf. i det hele bekendtgørelsens § 7, stk. 4.

Regionsrådenes første funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, jf. § 40 i regionsloven.

Bekendtgørelsens § 7, stk. 4, indebærer bl.a., at beslutning om fordeling af udvalgsvederlag som udgangspunkt skal træffes forud for den 1. januar og den 1. juli, dog således at et nyvalgt regionsråd kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionsperioden, dvs. frem til den 31. marts.

Udgangspunktet om, at beslutning skal træffes forud for og med virkning for mindst et halvt regnskabsår ad gangen afspejler det naturlige udgangspunkt, at regionsrådet så vidt muligt tilrettelægger sit arbejde og prioriterer den til rådighed stående udvalgspulje for en vis periode ad gangen. Bestemmelsen sikrer imidlertid samtidig regionsrådet den nødvendige fleksibilitet med hensyn til at ændre beslutninger om udvalgsvederlag til særlige udvalg af midlertidig karakter, idet sådanne udvalg netop nedsættes ad hoc, og der derfor i sagens natur kan opstå behov for nye beslutninger om vederlag på et hvilket som helst tidspunkt af året.

Regionsrådet kan beslutte at fordele hele udvalgspuljen til ét udvalg eller at fordele beløbet til flere udvalg. Regionsrådet kan også beslutte at bruge hele puljen i første halvår – evt. på en enkelt eller nogle få måneder – eller regionsrådet kan beslutte at tilbageholde en del af puljen til eventuel fordeling i andet halvår.

Der er ikke hjemmel til at overskride den ramme på 100 pct. af vederlaget til regionsrådsformanden, der er fastsat i § 7, stk. 3, uanset om der i løbet af året opstår uforudsete ændringer i regionsrådets behov for at nedsætte særlige udvalg af midlertidig karakter eller regionsrådets ønske om at yde udvalgsvederlag til sådanne udvalg. Ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for udvalgsmedlemmer, jf. regionslovens § 15, stk. 4, jf. § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, kan dog om fornødent afholdes uden for puljen.

Det beløb, der efter regionsrådets beslutning er fordelt til et særligt udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmer, der er udpeget af regionsrådet blandt dets medlemmer, herunder udvalgets formand, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 5, 1. pkt. Der er således ikke hjemmel til at beslutte at yde et særligt udvalgsformandsvederlag ligesom de vederlag, der kan ydes til formænd for stående udvalg i kommunerne. Regionsrådet kan dog beslutte, at en formand for et særligt udvalg af midlertidig karakter skal ydes op til det dobbelte af det vederlag, der ydes et regionsrådsmedlem, der er medlem i samme udvalg, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 5, 2. pkt. Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet ikke kan beslutte, at det alene er formanden for et særligt udvalg, der skal modtage udvalgsvederlag, mens de øvrige regionsrådsmedlemmer i udvalget ikke skal modtage udvalgsvederlag.

Dobbelt vederlag til en udvalgsformand, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 5, kan ikke sidestilles med et traditionelt udvalgsformandsvederlag til formænd for stående udvalg i kommunerne efter § 16, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse. Det betyder bl.a., at en formand for et særligt udvalg af midlertidig karakter, der har valgt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, kan modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste også for varetagelse af hverv, der udføres i dennes egenskab af udvalgsformand, jf. regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse. Eksempelvis anses en formands deltagelse i møder i udvalget for at være forbundet med den pågældendes hverv som udvalgsformand. Der kan således ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i sådanne møder. Formanden vil endvidere kunne modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser, der vedrører udvalgets forretningsområde og af regionsrådet eller forretningsudvalget anses for at have betydning for varetagelsen af udvalgshvervet. Formanden vil derimod ikke kunne modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med mødeforberedelse, jf. i det hele pkt. 2.1.1.1.

Der er ikke efter bekendtgørelsen noget til hinder for, at det samme regionsrådsmedlem kan varetage – og blive vederlagt for – flere udvalgs- eller udvalgsformandsposter.

Om muligheden for at yde diæter m.v. til de medlemmer af særlige udvalg af midlertidig karakter, der ikke er medlemmer af regionsrådet, henvises til kapitel 3.

2.4. Vederlæggelse af næstformænd

Reglerne om vederlag til regionsrådets næstformænd findes i bekendtgørelsens §§ 9 og 10.

Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag til såvel første som anden næstformand for regionsrådet.

Beslutningen skal træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen, dog således at et nyvalgt regionsråd kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Beslutning om vederlæggelse af næstformanden for regionsrådet kan endvidere træffes på det konstituerende møde.

Om vederlæggelse i de tilfælde, hvor en næstformand fungerer som regionsrådsformand, se kapitel 5, pkt. 5.2.

Der er ikke hjemmel til særskilt vederlæggelse af næstformænd for forretningsudvalget eller særlige udvalg.

§ 16, stk. 1, litra d, i lov om kommunernes styrelse omhandler seminarer for kommunalbestyrelsens medlemmer efter § 9 a i lov om kommunernes styrelse, f.eks. budgetseminarer. Bestemmelsen i § 9 a finder tilsvarende anvendelse for seminarer for regionsrådet og dets medlemmer, jf. § 12 i regionsloven. Seminarer for forretningsudvalg eller særlige udvalg, jf. regionslovens § 13, stk. 6, er ikke omfattet af bestemmelsen.

e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c

Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv