Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

Bilag 1

Oversigt over det nye pensionssystem

Bilag 1

Oversigt over det nye pensionssystem

Egenpension for en borgmester svarer til den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, der er indplaceret i samme lønramme som borgmesteren og har den samme pensionsalder.

Hvem er omfattet?

Borgmestre, der fratræder som borgmester den 1. januar 2007 eller senere, med mindst 1 års funktionstid (se bilag 2 vedrørende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser), jf. § 22, stk. 1.

Hvad medregnes i funktionstid ?

Hvervet som borgmester, amtsborgmester, formand for et sammenlægningsudvalg eller forberedelsesudvalg, regionsrådsformand, magistratsmedlem og udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. § 22, stk. 2.

Hvis en borgmester i løbet af det første år af sin funktionstid fratræder pga. sygdom eller afgår ved døden, medregnes hele det kalenderår, hvor fratræden eller dødsfaldet sker, i funktionstiden, jf. § 22, stk. 4.

Beregning af pensionsalder

Funktionstid

Pensionsalder

1 år indtil 2 år

4 år

2 år indtil 4 år

8 år

4 år indtil 6 år

12 år

6 år indtil 8 år

16 år

8 år indtil 10 år

20 år

10 år indtil 12 år

24 år

12 år indtil 14 år

28 år

14 år indtil 16 år

32 år

16 år indtil 18 år

34 år

18 år indtil 20 år

36 år

20 år og derudover

37 år

(jf. § 22, stk. 3)

Beregning af egenpension

Egenpensionen beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag. Når borgmesteren tidligere har varetaget hvervet som borgmester m.v., beregnes egenpensionen efter det sidst ydede vederlag for det højst indplacerede hverv, jf. § 23, stk. 1 og 2.

Efterløn til borgmestre

Efterløn ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens seneste sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1 ½ gange det sidst ydede månedlige vederlag, dog højst 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag, jf. § 20, stk. 1.

Udbetaling af efterløn

Sker i henhold til § 20, stk. 3.

Udbetaling af egenpension

Den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af efterløn, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt er fyldt 60 år, jf. § 24, stk. 1.

Hvis borgmesteren ved efterlønnens ophør ikke er fyldt 60 år, udbetales egenpensionen den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, jf. § 24, stk. 2. Dvs. at pensionen er opsat.

Ægtefællepension –

hvem er omfattet?

Ægtefællen til en afdød borgmester eller tidligere borgmester, der har opnået en funktionstid på mindst 1 år, hvis ægteskabet er indgået

– før den afdøde borgmester var fyldt 65 år

– før egenpensionen til den afdøde borgmester var påbegyndt udbetalt (gælder ikke for ægteskaber indgået inden den 1. januar 2000)

– mindst 3 måneder inden dødsfaldet (gælder ikke ved ulykkestilfælde eller akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse).

Der henvises til § 25, stk. 1-4.

Udbetaling af ægtefællepension

Den 1. i måneden efter den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller den 1. i måneden efter borgmesterens død, jf. § 25, stk. 5.

Efterindtægt – hvem er omfattet?

Ægtefællen eller – hvis ægtefælle ikke efterlades – borgmesterens børn under 21 år, efter den borgmester, der ved sin død oppebar vederlag, egenpension eller understøttelse som borgmester, jf. § 26.

Udbetaling af efterindtægt

Den 1. i måneden efter borgmesterens død.

Børnepension

Ydes i henhold til § 27.

Samordning af borgmesterpension og ægtefællepension m. andre pensioner

eller løn m.v.

Sker i henhold til § 28.

Kapitel 1

Indledning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Sammen med bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv, der ligeledes trådte i kraft den 1. januar 2007, erstatter bekendtgørelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv som ændret ved bekendtgørelse nr. 943 af 21. november 2002.

Udstedelsen af de to nye bekendtgørelser er bl.a. foranlediget af et behov for ændringer i forbindelse med kommunalreformen.

Bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv indebærer bl.a. nye, forhøjede rammer for udvalgsvederlag. Endvidere er der fastsat regler om et helt nyt pensionssystem for borgmestre samt en række overgangsbestemmelser, der bl.a. knytter sig til overgangen fra ét pensionssystem til et andet. Bekendtgørelsen indeholder endvidere en præcisering af visse bestemmelser i det omfang, der er fundet behov herfor.

Bekendtgørelsen gælder for kommunerne. Der er i bekendtgørelsen dog tillige fastsat visse overgangsbestemmelser vedrørende pension til tidligere amtsborgmestre. Forpligtelsen til som pensionsgiver at indestå for samt administrere og udbetale pension til tidligere amtsborgmestre påhviler fra den 1. januar 2007 regionsrådene med refusion fra staten, hvorfor nærværende vejledning i et vist omfang tillige er relevant for regionsrådene.

Vejledningen indeholder en oversigtlig fremstilling af de gældende regler i loven samt en fremstilling af de gældende regler i bekendtgørelsen med særlig omtale af nye regler samt praksis på områder, hvor der har vist sig at være et særligt behov herfor. Der er ikke tale om en udtømmende gennemgang af regelsættet og den hertil knyttede praksis.

Ved loven forstås i denne vejledning lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006).

Ved bekendtgørelsen forstås i denne vejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv som ændret ved bekendtgørelse nr. 133 af 9. februar 2007.

Kapitel 1. Indledning

Bilag 2

Oversigt over ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag 2

Oversigt over ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det nye pensionssystem for borgmestre, hvorefter retten til egenpension som borgmester indtræder efter 1 års funktionstid, træder i kraft pr. 1. januar 2007, jf. § 34, stk. 1. De nye regler omfatter således borgmestre, der fratræder den 1. januar 2007 eller senere. Funktionstid som borgmester m.v. fra perioden før den 1. januar 2007 indgår i beregningen af pensionen, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2. Borgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006, og som ikke senere er valgt som borgmestre, er som udgangspunkt omfattet af §§ 20-29 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, jf. § 35. Efter disse regler forudsætter ret til ydelse af egenpension en funktionstid som borgmester eller amtsborgmester på mindst 8 år.

Overgangsbestemmelserne om pension til tidligere borgmestre, der ikke senere er genvalgt som borgmestre

Persongruppe

Reglernes indhold

1. En amtsborgmester, der har været amtsborgmester i valgperioden fra 1. januar 2002 til den 31. december 2005 og er fortsat som amtsborgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden at opnå 8 års funktionstid, er berettiget til en forholdsmæssig pension, jf. § 36.

Den forholdsmæssige pension beregnes efter den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten i lønramme 40 og efter en pensionsalder, der svarer til 8 års funktionstid.

En tidligere amtsborgmester med 5 års funktionstid er således berettiget til en pension, der svarer til 5/8 af den pension, som tilkommer en borgmester, der er omfattet af det nye pensionssystem og indplaceret i lønramme 40, med 8 års funktionstid.

2. En borgmester, der har været borgmester i en kommune i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå 8 års funktionstid, er berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende har opnået valg til den sammenlagte kommune og er kommunalbestyrelsesmedlem i hele den førstkommende valgperiode, jf. § 37.

Dvs. borgmesterens pensionsalder er 20 år.

3. En borgmester, der har været borgmester i en kommune i en del af valgperioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001 og i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå 8 års funktionstid, er berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende har opnået valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt kommune, er fyldt 60 år og har haft en sammenhængende funktionstid på mindst 8 år som dels borgmester og dels kommunalbestyrelsesmedlem i den sammenlagte kommune, jf. § 38.

Til forskel fra § 37 er det således efter § 38 ikke en betingelse for at opnå ret til ydelse af egenpension, at den pågældende er kommunalbestyrelsesmedlem i hele valgperioden til og med 2009, hvis den pågældende i øvrigt opfylder alderskravet og kravet til længden af den sammenhængende funktionstid.

4. Borgmestre og amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet inden 1. januar 1994, er fortsat omfattet af pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984, jf. § 39, stk. 1.

Dette gælder tillige for borgmestre eller amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet i perioden fra 1. januar 1994 til 31. december 2006, men i henhold til de gamle regler har valgt at være omfattet af disse gamle regler, jf. 39, stk. 2.

Disse gamle pensionsregler indebærer bl.a., at egenpensionen kom til udbetaling straks efter fratræden, uanset om man var fyldt 60 år, og at der bl.a. ikke var adgang til efterløn for borgmestre, der havde opnået ret til ydelse af egenpension.

5. For de nu nedlagte hverv som henholdsvis formand for Københavns Borgerrepræsentation og formand for Hovedstadsrådet samt deres ægtefæller og børn under 21 år gælder, at henholdsvis efterindtægt og understøttelse samt pension ydes efter de på tidspunktet for hvervets nedlæggelse gældende regler, jf. bekendtgørelsens § 40.

Der henvises til henholdsvis §§ 8 og 10 i bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993 og §§ 2-6, 9 og 11-14 i bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993.

Overgangsbestemmelserne om pension til tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre

Persongruppe

Reglernes indhold

6. En (amts)borgmester, der den 31. december 2006 allerede har opnået ret til egenpension, dvs. mindst 8 års funktionstid, eller oppebærer egenpension, er fortsat omfattet af § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, jf. § 41.

Disse regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder indebærer bl.a., at en funktionstid på præcis 10 år omregnes til en pensionsalder på 30 år, en funktionstid på præcis 12 år omregnes til en pensionsalder på 31 år osv.

7. En (amts)borgmester, der hidtil har været omfattet, herunder har valgt at være omfattet, af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, og som den 1. januar 2007 eller senere vælges som borgmester, skal have Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse til fortsat at være omfattet af disse gamle pensionsregler, jf. § 42.

Ministeriets tilladelse til at blive på denne gamle pensionsordning vil bero på en udregning af, hvorvidt dette vil være økonomisk fordelagtigt for vedkommende – også på længere sigt.

Hvis en borgmester er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester eller amtsborgmester, vil det uden tvivl være mere økonomisk fordelagtigt at være omfattet af det nye pensionssystem. I tilfælde, hvor vedkommende hidtil har været omfattet af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, er det derfor udtrykkeligt fastsat i § 42, stk. 3, at de nugældende pensionsregler finder anvendelse. Den pågældendes pension beregnes efter § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

Kapitel 2

Vederlæggelse af

kommunalbestyrelsesmedlemmer

2.1. Den grundlæggende vederlæggelse

2.1.1. Fast vederlag

Efter § 16, stk. 1, i loven modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer et fast vederlag. I § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen er det bestemt, at det faste vederlag udgør 50.000 kr. årligt. I kommuner med et indbyggertal på over 80.000 indbyggere udgør vederlaget dog 60.000 kr., og i Københavns Kommune udgør det faste vederlag 70.000 kr.

Det faste vederlag reguleres i lighed med vederlagene til borgmestre efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn. Beløbene er angivet som grundbeløb pr. 1. oktober 1997, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen. De gældende reguleringssatser fremgår af Finansministeriets lønoversigt, der udgives af Finansministeriet, Personalestyrelsen, og opreguleres hvert år pr. 1. april. Ændringer i vederlagene til borgmestre, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen, vil også fremgå heraf. Pr. 1. april 2006 er reguleringsprocenten 19,4136 pct. Det betyder, at et kommunalbestyrelsesmedlem i en kommune med mindre end 80.000 indbyggere pr. 1. april 2006 modtager 59.706,80 kr. i fast årligt vederlag og i en kommune med mere end 80.000 indbyggere pr. 1. april 2006 modtager 71.648,16 kr. i fast årligt vederlag, i Københavns Kommune dog 83.589,52 kr.

Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. § 33, stk. 1, i bekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, opretholdes de ovenfor anførte beløb indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelsen.

2.1.1.1. Hvad omfatter det faste vederlag?

I § 16, stk. 1, litra a-g, i loven er det udtømmende angivet, hvilke aktiviteter det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem omfatter. Opregningen er foretaget af hensyn til en nærmere afgrænsning af de tilfælde, hvor et medlem har krav på eller af kommunalbestyrelsen kan tillægges ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse af afholdte udgifter.

»a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg,«

Litra a vedrører deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalg, stående udvalg, udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, i loven samt de underudvalg, der er nedsat af økonomiudvalget og de stående udvalg.

Af forarbejderne til § 16, stk. 1, litra a, fremgår det, at mødebetingelsen indebærer, at samtlige medlemmer af organet skal være indkaldt til det pågældende møde, og at medlemmerne af organet skal deltage i en forhandling og træffe beslutning eller i hvert fald have mulighed herfor. Også deltagelse med observatørstatus efter § 20, stk. 5, i loven – hvorefter økonomiudvalget kan tillade kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke er medlemmer af økonomiudvalget, at overvære dettes afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag – er omfattet af bestemmelsen.

»b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse,«

Litra b vedrører deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der udføres efter valg af et udvalg eller andre.

Betydningen af udtrykket »efter valg af kommunalbestyrelsen« indebærer endvidere, at vedkommende reelt skal være udpeget af kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen ved udpegningen er bundet af indstillinger fra foreninger eller organisationer på en sådan måde, at der ikke er nogen reel valgmulighed, kan vedkommende ikke anses for at være valgt af kommunalbestyrelsen. Omvendt kan der efter omstændighederne være tale om et hverv udført efter valg af kommunalbestyrelsen, selv om kommunalbestyrelsen alene har indstillingsret til det pågældende hverv. Det vil således være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsens indstilling er retligt bindende for den udpegende myndighed. Det gælder efter ministeriets opfattelse også, selv om der af ligestillingsmæssige hensyn skal indstilles både en mand og en kvinde, som den udpegende myndighed skal vælge imellem.

Som eksempel på hverv, der på den baggrund ikke kan anses som omfattet af § 16, stk. 1, litra b, kan nævnes medlemskab af de kommunale ældreråd, hvor medlemmerne vælges ved direkte valg, jf. § 31, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar 2007). Uanset at de kommunale ældreråd nedsættes af kommunalbestyrelsen, kan hvervene som medlemmer af ældrerådene således ikke betragtes som kommunale hverv udført efter valg af kommunalbestyrelsen.

Dette indebærer, at medlemmerne ikke i medfør af lovens § 16 a, jf. § 16, stk. 1, litra b, kan ydes diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse.

Det følger endvidere af § 16, stk. 1, litra b, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er valgt til at varetage et hverv, kan modtage såvel det faste vederlag efter den kommunale styrelseslov som en særlig vederlæggelse i form af f.eks. diæter og honorarer m.v. i de tilfælde, hvor der på særligt grundlag – i særlovgivningen eller i vedtægter for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner el.lign. – er fastsat bestemmelser herom.

Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsesmedlemmer vil have krav på diæter i forbindelse med varetagelsen af hvervet som medlem af valgbestyrelsen efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 1293 af 8. december 2006) og § 31, stk. 3, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 1292 af 8. december 2006) samt for deltagelse i møder i folkeoplysningsudvalget efter § 40, stk. 2, i folkeoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni 2004 som ændret ved § 2 i lov nr. 593 af 24. juni 2005 og ved lov nr. 1593 af 20. december 2006). Dette gælder dog ikke borgmestre, idet en borgmester ikke kan oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv, jf. § 19, stk. 4, i bekendtgørelsen.

»c) deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse af kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv,«

Ved kurser i henhold til litra c forstås arrangementer, hvori der som en ikke uvæsentlig del indgår egentlig undervisningsvirksomhed. Herudover antages bestemmelsen også at omfatte kursuslignende arrangementer som konferencer, årsmøder og orienteringsmøder. Der er i praksis lagt vægt på, at de arrangementer, der kan henføres under kurser m.v., er af almen karakter og uden direkte sammenhæng med konkrete sager i kommunen. Ministeriet har i en konkret sag udtalt, at bestemmelsen ikke omfatter en kompetencegivende uddannelse af længere varighed ( MPA-uddannelse ), der kun i mindre grad har betydning for varetagelsen af det kommunale hverv.

Kompetencen til at afgøre, om et kursus anses for at have betydning for varetagelsen af de nævnte hverv, tilkommer kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan overlade kompetencen til at træffe afgørelse om kursers betydning til økonomiudvalget, men ikke til et stående udvalg, andre udvalg, råd o. lign. eller til forvaltningen. De praktiske problemer, der måtte være forbundet med dette delegationsforbud, kan eventuelt afhjælpes ved udarbejdelse af generelle regler – f.eks. i et særligt regulativ – for, hvilke kurser m.v. kommunalbestyrelsen anser for at have betydning for varetagelsen af de i § 16, stk. 1, litra a og b, nævnte hverv. Det skal efter sådanne faste regler hovedsageligt bero på objektivt konstaterbare kendsgerninger, om et kursus, som et kommunalbestyrelsesmedlem – eller et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, jf. § 16 a, stk. 1 – ønsker at deltage i, er omfattet. Reglerne skal således ikke overlade et skøn til de medarbejdere, der administrerer kursusdeltagelsen.

Studieture o. lign. anses som udgangspunkt ikke for omfattet af § 16, stk. 1, litra c. Det er dog i praksis antaget, at en studietur i særlige tilfælde kan indeholde aktiviteter, der har karakter af kursusvirksomhed eller kursuslignende virksomhed. Det betyder, at disse aktiviteter vil kunne være omfattet af litra c. Dette indebærer, at der for den tid, der medgår til disse aktiviteter, er ret til udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvor medlemmet generelt har valgt dette, og udgiftsgodtgørelse, men ikke for den tid, der medgår til andre aktiviteter. Studieture, der foretages efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, kan dog som helhed være omfattet af litra f, jf. nedenfor.

»d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a,«

Litra d omhandler seminarer for kommunalbestyrelsens medlemmer efter § 9 a i loven, f.eks. budgetseminarer. Seminarer for udvalg er ikke omfattet af bestemmelsen.

»e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c,«

Litra e vedrører kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i møder, hvor revisionen forelægger sin beretning mundtligt for den samlede kommunalbestyrelse, jf. lovens § 42 c. Der kan, jf. lovens § 42 c, stk. 4, ikke træffes beslutninger i forbindelse med revisionens forelæggelse for kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i mødet er således ikke omfattet af § 16, stk. 1, litra a. Bestemmelsen i litra e sikrer kommunalbestyrelsens medlemmer, der har mødepligt til de møder, hvor revisionen forelægger sine beretninger mundtligt for kommunalbestyrelsen, ret til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, når medlemmet har valgt dette, samt udgiftsgodtgørelse.

»f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg«

Litra f vedrører varetagelse af andre kommunale hverv end møder efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, herunder særlige udvalg nedsat i henhold til lovens § 17, stk. 4. Der er efter forarbejderne til bestemmelsen tale om hverv, hvor mødebetingelsen ikke er opfyldt. Bestemmelsen omfatter f.eks. deltagelse i forhandlinger med andre kommunale, regionale eller statslige myndigheder, studieture, repræsentativt arbejde, besigtigelser og deltagelse i borgermøder, i det omfang udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f.

Hvis en aktivitet er omfattet af litra f, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til et medlem, såfremt medlemmet har valgt dette, jf. § 16, stk. 5, i loven, men kommunalbestyrelsen er ikke som ved de under litra a-e nævnte aktiviteter forpligtet hertil.

Selvom det i loven alene er anført udtrykkeligt i tilknytning til litra b om deltagelse i møder, at der på andet grundlag kan ydes særskilt vederlæggelse for varetagelse af hverv efter valg af kommunalbestyrelsen, antages dette at gælde tilsvarende ved varetagelse af andre aktiviteter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Således har kommunalbestyrelsesmedlemmer f.eks. ret til at modtage diæter efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg og § 31, stk. 3, i folketingsvalgloven i forbindelse med udførelse af hverv som tilforordnede eller valgstyrere.

»g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v.«

Litra g omfatter alle øvrige aktiviteter, som er forbundet med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i litra a-f. Under bestemmelsen hører således mødeforberedelse samt besigtigelser, tilsynsforretninger, studieture, venskabsbybesøg og deltagelse i repræsentativt arbejde, der ikke finder sted efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Møder i underudvalg, der ikke er nedsat af økonomiudvalget eller et stående udvalg, men af særlige udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, i loven, anses tillige som en aktivitet, der er omfattet af litra g.

Hvis en aktivitet er omfattet af litra g, kan der ikke ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med aktiviteten, jf. lovens § 16, stk. 5. Dette gælder også for rejsetid i forbindelse med studieture, hvor hovedformålet med turen og den overvejende del af turens program vedrører forhold, der er omfattet af litra g. Derimod vil kommunalbestyrelsen kunne træffe beslutning om at yde godtgørelse for udgifter til befordring, fravær fra hjemstedet samt dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og til pasning af syge, nære pårørende, jf. lovens § 16, stk. 11. Kommunalbestyrelsen er dog ikke som ved de under litra a-f nævnte aktiviteter forpligtet hertil, jf. lovens § 16, stk. 10.

2.1.2. Tillægsvederlag

Efter § 16, stk. 4, i loven modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer med hjemmeboende børn under 10 år et tillægsvederlag. Dette vederlag er i § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat til 10.000 kr. årligt.

Tillægsvederlaget er angivet som et grundbeløb pr. 1. oktober 1997 og reguleres – som det faste vederlag – efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen og pkt. 2.1.1.

Det er som udgangspunkt en betingelse for tillægsvederlaget, at kommunalbestyrelsesmedlemmet eller dennes ægtefælle eller samlever har forældremyndighed over det hjemmeboende barn. Der gælder en række undtagelser hertil, jf. nærmere bekendtgørelsens § 3, stk. 3-5.

Der ydes kun ét vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmet, uanset om der bor flere børn under 10 år i hjemmet.

To kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bor sammen og har et eller flere hjemmeboende børn under 10 år, har begge ret til vederlaget, idet de begge – hver for sig – vil opfylde lovens betingelser.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem tillige er medlem af et regionsråd, ydes tillægsvederlag for begge hverv.

2.1.3. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

2.1.3.1. Hvornår ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?

Et medlem af kommunalbestyrelsen kan vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i lovens § 16, stk. 5. I så fald reduceres det faste vederlag med 20.000 kr., jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen. Beløbet på 20.000 kr. er ikke omfattet af reglerne om regulering.

Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen. Der er ikke hjemmel til at fravige dette, uanset at der i løbet af året indtræder uforudsete ændringer i kommunalbestyrelsesmedlemmets indtjeningsforhold, eller vedkommende af andre årsager ønsker at ændre sit valg.

Der er fastsat et maksimum for erstatningsbeløbet. Erstatningsbeløbet kan således pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16, stk. 5, i loven. For 2007 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x 365 kr. = 1.825 kr. pr. dag, jf. § 5, stk. 2, sammenholdt med § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem vælger erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, har vedkommende ret til erstatning i forbindelse med varetagelsen af de i lovens § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte hverv.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et medlems varetagelse af de i lovens § 16, stk. 1, litra f, nævnte hverv. Der er således adgang til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udførelsen af hverv efter kommunalbestyrelsens eller et udvalgs anmodning, selv om der ikke er tale om et møde. Som eksempel kan nævnes, at et kommunalbestyrelsesmedlem af kommunalbestyrelsen bliver anmodet om at forelægge en sag for en minister eller et folketingsudvalg.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning herom fra gang til gang. Beslutningen kan imidlertid også træffes mere generelt, forudsat at det er præcist angivet, hvilke hverv der skal kunne begrunde udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, som i henhold til ovennævnte regler har valgt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, eller som kommunalbestyrelsen i henhold til ovennævnte regler har besluttet at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan dog ikke modtage en sådan erstatning i forbindelse med varetagelse af hverv, hvor der i henhold til særlovgivningen eller på andet særligt grundlag ydes særskilt vederlæggelse, jf. lovens § 16, stk. 6. Eksempelvis vil et kommunalbestyrelsesmedlem, der fungerer som valgstyrer ved et kommunalt valg, ikke kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af dette hverv, idet den pågældende modtager særskilt vederlæggelse herfor i form af diæter efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg. Tilsvarende kan der ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for hvervet som formand for et udvalg, hvis dette hverv særskilt vederlægges, jf. pkt. 2.4., eller for hvervet som stedfortræder i kommunalbestyrelsen, der særskilt vederlægges efter reglerne i lovens § 16, stk. 8. Derimod kan der efter lovens § 16, stk. 6, godt ydes et medlem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervet som medlem af et udvalg, uanset om dette hverv særskilt vederlægges, jf. pkt. 2.3.

Der er ikke adgang til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et medlems varetagelse af de i lovens § 16, stk. 1, litra g, nævnte hverv, jf. pkt. 2.1.1.1.

2.1.3.2. Dokumentation for tabet

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab i forbindelse med varetagelsen af et kommunalt hverv.

Loven sondrer ikke mellem hovederhverv og bierhverv. Indtægtstab, der skyldes, at den pågældende ikke kan varetage bibeskæftigelse på grund af et kommunalt hverv, kan også kræves erstattet.

Erstatningsbeløbet omfatter alle mistede økonomiske ydelser i forbindelse med fraværet, herunder feriegodtgørelse, manglende pensionsindbetalinger m.v.

Erstatningen ydes for selve mødetiden m.v. og den samlede rejsetid i forbindelse med mødet m.v. Forberedelsestid i forbindelse med møder m.v. kan ikke indgå i erstatningsberegningen.

Da det er det tab, der faktisk lides i forbindelse med deltagelse i møder m.v., der skal erstattes, kan der som udgangspunkt ikke ydes erstatning ud over den tid, der medgår til selve mødet m.v. og befordring frem og tilbage. Kun hvis indholdet eller karakteren af vedkommendes arbejde gør, at kommunalbestyrelsesmedlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes. Kommunalbestyrelsen må i givet fald tage stilling til, hvorvidt arbejdsforholdet har en sådan karakter, at der kan dokumenteres indtægtstab for en hel arbejdsdag eller et vist antal timer, uanset at varetagelsen af det kommunale hverv ikke har haft en tilsvarende tidsmæssig udtrækning.

Der er ikke efter loven eller bekendtgørelsen noget krav om, at det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem skal søge at begrænse sit tab ved så vidt muligt at få omlagt sin arbejdstid, og der består ikke nogen adgang for kommunalbestyrelsen til at stille krav herom. Det vil formentlig være vanskeligt at påvise et tab, såfremt et kommunalbestyrelsesmedlem vælger at bruge f.eks. opsparet flextid til at varetage det kommunale hverv.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om tabet kan anses for dokumenteret.

For lønmodtageres vedkommende vil en skriftlig erklæring fra vedkommendes arbejdsgiver normalt være tilstrækkelig dokumentation.

For selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, vil det lidte tab ofte ikke umiddelbart give sig udtryk i reduceret indtjening, men tabet vil i stedet manifestere sig som et formuetab i selskabet. Dette har principielt ingen betydning for retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunalbestyrelsen vil normalt kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende selvstændige erhvervsdrivende, forudsat at de foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det påståede tab er lidt.

2.1.3.3. Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker som udgangspunkt til kommunalbestyrelsesmedlemmet.

Ministeriet har imidlertid tidligere tilkendegivet, at ministeriet kan anerkende en ordning, hvorefter udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste på visse betingelser sker til et kommunalbestyrelsesmedlems arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren undlader at reducere medlemmets løn.

Et kommunalbestyrelsesmedlem har dog ikke krav på, at udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker til arbejdsgiveren, såfremt denne er indforstået. Den enkelte kommunalbestyrelse afgør selv, om man ønsker at medvirke til en sådan ordning. Gennemførelse af ordningen forudsætter endvidere, at der indgås en aftale med den enkelte arbejdsgiver, hvorved vedkommende accepterer ordningen, herunder at udbetale den fulde løn til den ansatte uanset dennes fravær og at opfylde de øvrige krav, som stilles til arbejdsgiveren.

Det er en betingelse for, at udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan ske til arbejdsgiveren, at kommunen forud for udbetalingen modtager en erklæring fra arbejdsgiveren om medlemmets fravær i arbejdstiden som følge af varetagelse af kommunalbestyrelsesarbejde – med angivelse af dato for fraværet, antallet af mistede arbejdstimer de enkelte dage, medlemmets timesats samt størrelsen af det indtægtstab, den ansatte ville have lidt i den pågældende måned, hvis arbejdsgiveren havde trukket vedkommende i løn i fraværsperioden. Denne erklæring skal sammenholdes med opgørelsen fra medlemmet over deltagelse i møder m.v., herunder med angivelse af karakteren af de enkelte aktiviteter. En generel aftale mellem kommunalbestyrelsesmedlemmet og arbejdsgiveren om en fast nedsættelse af arbejdstiden uden samtidig reduktion i medlemmets løn kan ikke danne grundlag for udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til arbejdsgiveren.

Det er endvidere en betingelse, at der på baggrund af lønseddel eller lønspecifikation kan sondres mellem løn for de timer, hvor den pågældende faktisk har været beskæftiget for arbejdsgiveren, og det, der udbetales som følge af, at arbejdsgiveren modtager erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen.

Den beskrevne udbetalingsordning kan ikke benyttes i forhold til statstjenestemænd, tjenestemænd i folkekirken eller andre ansatte i staten og folkekirken samt ansatte ved tilskudsinstitutioner m.v., for hvilke en minister fastsætter eller godkender løn- og ansættelsesvilkår. Det skyldes, at disse grupper af ansatte alene mod lønafkortning kan ydes tjenestefrihed til varetagelse af kommunale hverv, jf. Finansministeriets bekendtgørelse om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud o. lign. (bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 som ændret ved bekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1987 og bekendtgørelse nr. 859 af 2. november 1993) og Finansministeriets cirkulære nr. 128 af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o. lign. Personalestyrelsen har tilkendegivet, at man vil overveje at ændre den nævnte bekendtgørelse, således at ansatte i staten m.v. i denne sammenhæng kan sidestilles med andre borgere.

2.2. Det konstituerende møde

For deltagelse i det konstituerende møde ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. lovens § 16, stk. 3. Det gælder også den, der på mødet vælges til borgmester, samt den eventuelt deltagende borgmester for indeværende valgperiode. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes også til medlemmer, der (endnu) ikke har valgt eller agter at vælge denne ordning – under forudsætning af, at de pågældende har lidt et tab, jf. pkt. 2.1.3.2.

Ydelsen af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker ifølge lovens § 16, stk. 3, i øvrigt efter de regler, der gælder for ydelse af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til personer, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen. Der henvises til kapitel 3, pkt. 3.1.

2.3. Udvalgsvederlag

Reglerne om vederlag til udvalgsmedlemmer er fastsat i bekendtgørelsens §§ 7 og 8, § 14 (faste udvalg i magistratsstyre) og § 17 (medlemskab af det udvalg, der i kommuner med udvalgsløst styre behandler sager om hjælp til enkeltpersoner på det sociale område, jf. § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område).

Kommunalbestyrelsen kan i udvalgsstyrede kommuner efter bekendtgørelsens § 7, stk. 1, beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af økonomiudvalget og stående udvalg og til de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget efter § 19 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der er afhængigt af kommunens indbyggertal fastsat en pulje, der udgør det maksimale beløb, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af samtlige de af ordningen omfattede udvalg. Ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for udvalgsmedlemmer, jf. § 28, stk. 2, i loven, kan dog om fornødent afholdes uden for puljen. Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. § 33, stk. 1, i bekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, opretholdes de ovenfor anførte puljer indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Puljerne er med virkning fra den 1. januar 2007 i forbindelse med tilførslen af nye opgaver til kommunerne ved kommunalreformen blevet forhøjet med henblik på at understøtte et eventuelt behov for at oprette flere udvalg end hidtil.

Kommunalbestyrelsens beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem de enkelte udvalg skal efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen, dog således at en nyvalgt kommunalbestyrelse kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Beslutning kan endvidere træffes på det konstituerende møde, hvis der er enighed herom. Fordelingen kan efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis kommunalbestyrelsen foretager ændringer i udvalgsstrukturen.

En nyvalgt kommunalbestyrelse vil – indtil en ny beslutning om udvalgsvederlag eventuelt træffes i løbet af første kvartal af funktionsperioden – kunne yde udvalgsvederlag i henhold til den hidtidige kommunalbestyrelsesbeslutning herom. Hvis en nyvalgt kommunalbestyrelse træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag i januar måned, vil udvalgsvederlag for januar måned således blive ydet i henhold til den tidligere kommunalbestyrelsesbeslutning herom, mens den nyvalgte kommunalbestyrelses beslutning får virkning fra 1. februar. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen af vederlaget til de enkelte udvalg. Den samlede sum af de årlige udvalgsvederlag, herunder udvalgsvederlag ydet i henhold til en tidligere kommunalbestyrelses beslutning herom, kan højst udgøre den i § 7, stk. 2, fastsatte ramme.

Kommunalbestyrelsernes første funktionsperiode i de nye kommuner, der er dannet i forbindelse med kommunalreformen, regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, jf. § 7 i lov om revision af den kommunale inddeling.

Beslutning om at yde udvalgsvederlag efter bekendtgørelsens § 7, stk. 1, i kommunalbestyrelsernes første funktionsperiode i de nye kommuner, jf. ovenfor, kunne træffes af sammenlægningsudvalget som led i dettes forberedelse af oprettelsen af den nye kommune. Sammenlægningsudvalgets eventuelle beslutning herom kan omgøres af kommunalbestyrelsen i første kvartal af funktionsperioden, dvs. indtil den 31. marts 2007.

Det beløb, som kommunalbestyrelsen efter de ovennævnte regler har fordelt til et udvalg, fordeles efter bekendtgørelsens § 7, stk. 4, ligeligt mellem de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er medlem af udvalget. Ved fordelingen ses bort fra udvalgets formand, hvis denne modtager vederlag for formandshvervet, jf. herom pkt. 2.4. Dette gælder også, hvis udvalgets formand er borgmester, jf. kapitel 5.

Der er ikke hjemmel til at vederlægge medlemskab af et udvalg nedsat i medfør af lovens § 17, stk. 4, eller eventuelle underudvalg.

2.4. Vederlæggelse af udvalgsformænd

2.4.1. Formandsvederlag

Reglerne om vederlag til udvalgsformænd er fastsat i bekendtgørelsens §§ 9 og 10, § 15 (faste udvalg i kommuner med magistratsstyre) og § 18 (det udvalg, der i kommuner med udvalgsløst styre behandler sager om hjælp til enkeltpersoner på det sociale område, jf § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område).

Kommunalbestyrelsen kan i udvalgsstyrede kommuner efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, beslutte at yde udvalgsformandsvederlag til formænd for stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget og formanden for et eventuelt folkeoplysningsudvalg. Formandsvederlag kan også ydes til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, i den udstrækning et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem er valgt til formand for et folkeoplysningsudvalg.

Den fastsatte pulje, jf. § 9, stk. 2, udgør det maksimale beløb, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af samtlige de af ordningen omfattede udvalgsformænd. Puljen er afhængig af kommunens indbyggertal. Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. § 33, stk. 1, i bekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, opretholdes de oven for anførte puljer indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Der er endvidere i § 9, stk. 3-5, fastsat maksimumbeløb for vederlæggelsen af det enkelte formandshverv. Det maksimale vederlag for et formandshverv i et stående udvalg er således 40 pct. af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, jf. § 9, stk. 3. Vederlaget til formanden for børn og unge-udvalget kan i kommuner med indtil 40.000 indbyggere højst udgøre 10 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester og i kommuner med over 40.000 indbyggere højst 20 pct. Vederlaget til formanden for folkeoplysningsudvalget kan højst udgøre 10 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester.

Der er ikke efter loven og bekendtgørelsen noget til hinder for, at det samme kommunalbestyrelsesmedlem kan varetage – og blive vederlagt for – flere udvalgsformandsposter.

En vederlagt udvalgsformand, der har valgt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til § 16, stk. 5, i loven, kan ikke modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der udføres i dennes egenskab af udvalgsformand, jf. lovens § 16, stk. 6. Eksempelvis anses en formands deltagelse i møder m.v., der vedrører forhold, som falder inden for udvalgets område, for at være forbundet med den pågældendes hverv som udvalgsformand. Der kan således ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i sådanne møder. Formanden vil endvidere ikke kunne modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser, der vedrører udvalgets forretningsområde.

Der er ikke hjemmel til at vederlægge formanden for et udvalg nedsat i medfør af lovens § 17, stk. 4, eller eventuelle underudvalg.

I § 9, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 18 i bekendtgørelsen er det bestemt, at samtlige de omhandlede formandsvederlag skal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt.

2.4.2. Funktionsvederlag

Et udvalgsmedlem, der på grund af formandens fravær er konstitueret som formand for et udvalg i en periode på mindst to uger, eller en næstformand, der på grund af formandens fravær fungerer som formand for et udvalg i en periode på mindst to uger, modtager i funktionsperioden vederlag svarende til formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode, jf. § 10 i bekendtgørelsen.

Det følger heraf, at hver konstituering eller funktionsperiode skal udgøre en uafbrudt periode på mindst to uger for at berettige til funktionsvederlag. Kortere perioder kan således ikke lægges sammen.

Funktionsvederlag kan maksimalt ydes i en uafbrudt periode på 9 måneder, jf. bekendtgørelsens § 10.

2.4.3. Efterløn til udvalgsformænd

I henhold til bekendtgørelsens § 11 ydes der efterløn til udvalgsformænd. Efterlønnen er fastsat således, at den svarer til formandens funktionstid i påbegyndte hele år gange det sidst ydede månedlige udvalgsformandsvederlag – med et maksimum på 3 måneders vederlag. Det er dog en betingelse for at opnå efterløn, at formanden har haft mindst ét års uafbrudt vederlæggelse som formand for et udvalg.

Ved beregningen af efterlønnen er det udelukkende funktionstidens varighed, der er afgørende – ikke dens fordeling på kalenderår. Ved beregningen kan der således ikke stilles krav om, at funktionstiden er inden for samme valgperiode, eller at den pågældende har fungeret for det samme udvalg, såfremt funktionstiden i øvrigt er uafbrudt.

Som eksempel kan nævnes, at en udvalgsformand, der går af den 1. februar efter at have fungeret som formand i 1 ½ år, og på fratrædelsestidspunktet vederlægges med 5.000 kr. om måneden, har krav på 10.000 kr. i efterløn.

I bekendtgørelsens § 11, stk. 3, er det fastsat, at der ikke ydes efterløn, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som vederlagt formand for et andet udvalg. Dette gælder uden hensyn til størrelsen af det vederlag, der oppebæres. Det indebærer, at der ikke er adgang til at udbetale efterløn svarende til differencen mellem to udvalgsformandsvederlag, selv om det formandshverv, der overtages, indebærer, at den pågældende ydes et væsentligt lavere udvalgsformandsvederlag end hidtil.

En udvalgsformand, der samtidig har varetaget flere vederlagte formandshverv, kan være berettiget til efterløn på baggrund af varetagelsen af hvert af disse hverv. Det gælder, uanset om hvervene fratrædes samtidig, eller om et eller flere hverv fortsat bestrides. En fratrådt udvalgsformand kan således være berettiget til efterløn, selv om udvalgsformanden fortsat bestrider en eller flere andre udvalgsformandsposter. Det skyldes, at den fratrådte udvalgsformand ikke i denne situation tiltræder som formand for et andet vederlagt udvalg, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 3. I forbindelse med fratræden af det sidste hverv kan tidligere formandsperioder, der allerede én gang er indgået i grundlaget for beregningen af efterløn, ikke på ny indgå i beregningen, selvom det måtte kunne anføres, at funktionstiden også i det foreliggende tilfælde har været uafbrudt. Det skyldes, at en funktionsperiode kun kan indgå i beregningsgrundlaget én gang.

Begrundelsen herfor er, at efterløn til udvalgsformænd er indført for at sikre en udvalgsformand økonomisk ved fratræden. Efterløn giver en udvalgsformand en bedre mulighed for at tilrettelægge sin arbejdssituation efter de ændrede vilkår. Efterløn er som sådan ikke en rettighed, der løbende optjenes, men en (overgangs)ydelse, der beregnes på grundlag af vederlaget og ancienniteten som udvalgsformand på fratrædelsestidspunktet.

Efterløn ydes ikke, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som formand for kommunalbestyrelsen, som magistratsmedlem, som formand for stående udvalg i kommuner, der har styreform med delt administrativ ledelse, eller som regionsrådsformand, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 3.

Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at der ydes efterløn til en fratrådt udvalgsformand i en kommune, hvis den pågældende tiltræder som formand for et særligt udvalg af midlertidig karakter i et regionsråd. Det skyldes, at der ikke er hjemmel til at yde sådanne formænd et traditionelt, særskilt formandsvederlag, men alene et vederlag på op til det dobbelte af det vederlag, der ydes et medlem i samme udvalg.

Efterløn kan også ydes til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, i den udstrækning et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem har været valgt til formand for et eventuelt folkeoplysningsudvalg.

Bestemmelsen giver ikke adgang til at yde efterindtægt til ægtefælle eller børn i tilfælde, hvor en udvalgsformand afgår ved døden.

2.5. Vederlæggelse af næstformænd

2.5.1. Vederlæggelse af næstformand for kommunalbestyrelsen

Reglerne om vederlag til kommunalbestyrelsens næstformand findes i bekendtgørelsens §§ 12 og 13.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag til en næstformand. I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationen dog beslutte at tillægge såvel første som anden næstformand et vederlag på indtil 15 pct. af formandens vederlag.

Kommunalbestyrelsens beslutning om næstformandsvederlag skal træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen, dog således at en nyvalgt kommunalbestyrelse kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Beslutning om vederlæggelse af næstformanden for kommunalbestyrelsen kan endvidere træffes på det konstituerende møde.

Kommunalbestyrelsernes første funktionsperiode i de nye kommuner, der er dannet i forbindelse med kommunalreformen, regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, jf. § 7 i lov om revision af den kommunale inddeling.

Om vederlæggelse i de tilfælde, hvor en næstformand fungerer som borgmester, se kapitel 5, pkt. 5.2.

2.5.2. Vederlæggelse af næstformand for udvalg

Der er ikke mulighed for at tillægge næstformænd for udvalg et særligt vederlag.

Dog gælder det, at næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune kan tillægges et vederlag, der højst kan udgøre 6 pct. af vederlaget til formanden for Borgerrepræsentationen.

For så vidt angår vederlæggelse i de tilfælde, hvor en næstformand fungerer som udvalgsformand, henvises til pkt. 2.4.2.

Kapitel 2. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer

2.1.

Den grundlæggende vederlæggelse

2.1.1.

Fast vederlag

2.1.1.1.

Hvad omfatter det faste vederlag?

2.1.2.

Tillægsvederlag

2.1.3.

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

2.1.3.1.

Hvornår ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?

2.1.3.2.

Dokumentation for tabet

2.1.3.3.

Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

2.2.

Det konstituerende møde

2.3.

Udvalgsvederlag

2.4.

Vederlæggelse af udvalgsformænd

2.4.1.

Formandsvederlag

2.4.2.

Funktionsvederlag

2.4.3.

Efterløn til udvalgsformænd

2.5.

Vederlæggelse af næstformænd

2.5.1.

Vederlæggelse af næstformand for kommunalbestyrelsen

2.5.2.

Vederlæggelse af næstformand for udvalg

Bilag 3

Indholdsfortegnelse

Bilag 3

Indholdsfortegnelse

Kapitel 3

Vederlæggelse af

ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer

3.1. Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Efter § 16 a, stk. 1, i loven kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i den type kommunale hverv, der er nævnt i lovens § 16, stk. 1, litra a-f. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udbetale begge ydelser, kun den ene af ydelserne eller ingen af disse.

Kommunalbestyrelsen har således f.eks. mulighed for at beslutte, at der til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af et særligt udvalg nedsat i henhold til lovens § 17, stk. 4, eller til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, der varetager et kommunalt hverv efter valg af kommunalbestyrelsen, alene skal ydes diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med møderne, jf. lovens § 16, stk. 1, litra a og b. Der vil herefter ikke være adgang til at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis et udvalg anmoder et medlem om at udføre et hverv, jf. lovens § 16, stk. 1, litra f.

Det er forudsat, at offentligt ansatte ikke kan modtage diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der er et led i de pågældendes embedsgerning.

Kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe beslutninger om ydelse af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter lovens § 16 a, stk. 1, kan ikke delegeres til et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg eller til forvaltningen.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen træffe beslutninger om at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af de enkelte hverv eller generelt, f.eks. i form af et diætregulativ. Det er i den forbindelse i praksis antaget, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun ydes diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inden for en nærmere angivet grænse, f.eks. et bestemt antal møder eller en beløbsgrænse. Hvis kommunalbestyrelsens hjemmel til at yde diæter m.v. findes i særlovgivningen, må adgangen til at fastsætte en grænse for udbetalingerne afhænge af en fortolkning af den pågældende hjemmelsbestemmelse.

Der kan ikke ydes et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til styrelseslovens regler i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, hvis der er tillagt den pågældende særligt honorar eller vederlag for varetagelsen af dette hverv, jf. lovens § 16 a, stk. 4.

Som eksempel kan nævnes reglerne om vederlag til medlemmer af de af kommunalbestyrelserne nedsatte bestyrelser for kommunale undervisningsinstitutioner efter lov om specialundervisning for voksne (lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 som ændret ved § 62 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og ved § 2 i lov nr. 592 af 24. juni 2005). I det omfang kommunalbestyrelsen har vedtaget at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter bestemmelsen i § 6 e i lov om specialundervisning for voksne, er det udelukket at yde diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i bestyrelsens møder i medfør af den kommunale styrelseslov til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget som medlemmer af bestyrelsen, jf. lovens § 16 a, stk. 4. Derimod kan ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der varetager hvervet som bestyrelsesmedlem i en institutionsbestyrelse, ydes diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i medfør af den kommunale styrelseslov for deltagelsen i kurser, der af kommunalbestyrelsen anses at have betydning for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem. Dette gælder, selv om der ikke kan gives disse ydelser for deltagelsen i bestyrelsesmøder. Det skyldes, at der alene er tillagt et bestyrelsesmedlem særligt vederlag for deltagelsen i bestyrelsesmøder efter reglerne i lov om specialundervisning for voksne, men ikke for deltagelsen i kurser af betydning for hvervet.

Diætsatsen for hverv, der beslaglægger højst 4 timer, udgør i 2007 365 kr. pr. dag. Dette beløb vil hvert år den 1. januar, første gang den 1. januar 2008, blive forhøjet med 5 kr. I 2008 vil diætbeløbet således udgøre 370 kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dog det dobbelte af det for det pågældende år gældende diætbeløb. Der henvises i det hele til § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme kommunes grænser, jf. lovens § 16 a, stk. 2.

I tilfælde, hvor der varetages flere diætberettigende hverv samme dag, skal mødetiderne sammenlægges ved beregningen af diætbeløbet. Der kan således ikke foretages selvstændig beregning af diæter for de enkelte kommunale hverv for sig. Et møde, der har strakt sig ud over kl. 24.00, betragtes også diætmæssigt som ét møde.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 3, i loven. For 2007 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x 365 kr. = 1.825 kr. pr. dag, jf. § 5, stk. 2, sammenholdt med § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen. Ydelse af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab, jf. kapitel 2, pkt. 2.1.3.2.

Kapitel 3. Vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer

3.1.

Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Kapitel 4

Godtgørelse af udgifter

4.1. Godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer

4.1.1. Obligatorisk godtgørelse

I henhold til § 16, stk. 10, litra a-c, i loven er tre godtgørelsestyper obligatoriske i forbindelse med et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i lovens § 16, stk. 1, litra a-f. Det gælder også, selv om der er tale om møder m.v. inden for kommunegrænsen.

Efter loven har et kommunalbestyrelsesmedlem ikke pligt til at modtage de godtgørelser, der er nævnt i § 16, stk. 10. Et kommunalbestyrelsesmedlem har imidlertid krav på at modtage de nævnte godtgørelser, og kommunalbestyrelsen kan derfor ikke – heller ikke i enighed – træffe beslutning om en begrænsning af medlemmernes krav på godtgørelse.

»a) befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet,«

Befordringsgodtgørelse

Bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra a, giver kun adgang til dækning af positive udgifter til befordring. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en kommunalbestyrelse generelt beslutter som udgangspunkt alene at godtgøre udgifter til en bestemt type befordring – f.eks. bus eller tog. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem desuagtet vil have krav på (anden) befordringsgodtgørelse, f.eks. hvis busserne ikke kører eller lader sig benytte, eller hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager er afskåret fra at benytte offentlige transportmidler. Tilsvarende er det antaget, at en kommunalbestyrelse kan træffe en generel beslutning om at yde kommunalbestyrelsesmedlemmer befordringsgodtgørelse gennem fast ydelse af et på forhånd fastsat antal færgebilletter årligt, forudsat at dette er udtryk for de faktiske omkostninger ved rejser med henblik på varetagelse af de i § 16, stk. 10, litra a-f, nævnte hverv. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der dokumenterer større udgifter til færgebilletter ved varetagelse af de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte hverv, har imidlertid uanset kommunalbestyrelsens beslutning krav på godtgørelse af disse yderligere udgifter, da godtgørelsen som nævnt er obligatorisk.

Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostningsdækning, er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en konkret sag udtalt, at adgangen til at fastsætte generelle godtgørelsessatser ikke er ensbetydende med, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter. Eksempelvis kan der anvendes generelle satser for befordring i bil, uanset at udgiften pr. kilometer vil variere afhængig af, hvilken bil der er tale om. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den generelle kilometersats kan udbetales til en person, som rent faktisk ikke har haft udgifter til befordringen. Et kommunalbestyrelsesmedlem, som får stillet en bil til rådighed, hvor alle udgifter er afholdt af en anden end kommunalbestyrelsesmedlemmet, er således ikke berettiget til at få godtgjort udgifter, idet vedkommende ingen udgifter har haft. Dette gælder, uanset hvem der stiller bilen til rådighed.

Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse fastsættes af Skatterådet. De med virkning fra 1. januar 2007 gældende satser for skattefri befordringsgodtgørelse er således fastsat i bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006 om Skatterådets satser for 2007 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads mv. Bekendtgørelsen bestemmer bl.a., at der skattefrit kan udbetales indtil 3,35 kr. pr. km ved kørsel til og med 20.000 km årligt. For kørsel udover 20.000 km årligt er satsen 1,78 kr. pr. km. Bekendtgørelsen fastsætter således et maksimum for, hvor stort et beløb der kan udbetales skattefrit. Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Den skattemæssige behandling af befordringsgodtgørelsen er ikke i sig selv afgørende for, om godtgørelsen er i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. Efter § 16, stk. 10, litra a, har kommunalbestyrelsen således adgang til – under hensyn til de faktiske udgifter – at fastsætte egne generelle satser for befordringsgodtgørelse, der kan være højere end satserne for skattefri befordringsgodtgørelse. I så fald skal der ske beskatning, jf. ovenfor.

Særlige befordringsudgifter, der er begrundet i handicap, er ligesom udgifter til befordring i øvrigt omfattet af reglen i lovens § 16, stk. 10, litra a. Dette gælder uanset den særlige regel i § 16, stk. 10, litra b, der giver adgang til godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter i forbindelse med et fysisk handicap. Det vil således ikke være i overensstemmelse med § 16, stk. 10, litra a, på forhånd at udelukke bestemte arter af befordringsudgifter, f.eks. særlige udgifter til handicappede, fra godtgørelse efter bestemmelsen. Det antages dog som anført, at kommunalbestyrelsen generelt kan beslutte som udgangspunkt at godtgøre udgiften til en bestemt type befordring – f.eks. bus eller tog. Dette betyder, at en fysisk handicappet person ikke har krav på godtgørelse af ekstraudgifter til f.eks. transport med taxa, såfremt vedkommende faktisk er i stand til uden særlige gener at benytte bus eller tog.

Uanset, at der ikke i lovens § 16, stk. 10, er fastsat begrænsninger i kommunernes pligt til at yde befordringsgodtgørelse, antages det, at bestemmelsen først og fremmest tager sigte på transport fra bopælen til det sted, hvor det kommunale hverv udøves.

Der vil dog efter bestemmelsen tillige være krav på godtgørelse af transportomkostninger fra et arbejdssted eller et andet opholdssted til mødestedet. Dette gælder også, selv om arbejdssted eller opholdssted ligger uden for kommunegrænsen, hvis det under hensyn til transporttiden og de dermed forbundne udgifter må anses for naturligt, at den pågældende deltager i mødet m.v.

Det må imidlertid antages, at kravet på befordringsgodtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud. Har kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke mødepligt, og er medlemmet dermed ikke forpligtet til at varetage hvervet, har kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke krav på befordringsgodtgørelse. Ministeriet har i en konkret sag udtalt, at en afstand på 45 km fra arbejdssted til mødested ikke i sig selv medførte, at der ikke var mødepligt ved kommunalbestyrelsesmøder m.v., og der ville derfor i en sådan situation være pligt til at yde befordringsgodtgørelse til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem, der kørte fra arbejdsstedet for at deltage i et møde og returnerede til arbejdsstedet. Der er derimod ikke adgang til at godtgøre transportomkostninger, hvis medlemmet har lovligt forfald, f.eks. på grund af bortrejse i forbindelse med arbejde eller ferie. Det bemærkes i den forbindelse, at det er antaget, at sommerhusophold o. lign. ikke kan anses som lovligt forfald, medmindre opholdet skyldes forhold, der kan opveje det borgerlige ombud, f.eks. forretninger, ferie og sygdom, herunder hos nære pårørende. Der kan endvidere være situationer, hvor medlemmet henset til afstanden mellem arbejdsstedet eller opholdsstedet uden for kommunegrænsen og mødestedet og de dermed forbundne meget omfattende rejseudgifter ikke har mødepligt. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet arbejder eller opholder sig i en meget betydelig afstand fra mødestedet, f.eks. i Bruxelles.

Der kan endvidere være situationer, hvor medlemmet henset til afstanden mellem arbejdsstedet eller opholdsstedet uden for kommunegrænsen og mødestedet og de dermed forbundne omfattende rejseudgifter har mødepligt uden at have krav på befordringsgodtgørelse. Dette kan være tilfældet, hvis medlemmet uden at have lovligt forfald opholder sig i betydelig afstand fra mødestedet. Ministeriet har i en konkret sag fundet, at en afstand på 200 km fra et sommerhus til det sted, hvor det kommunale hverv udøvedes, ikke fritog et kommunalbestyrelsesmedlem, der var pensioneret, fra mødepligt, når vedkommende uden at holde ferie m.v. opholdt sig i sommerhuset. Ministeriet fandt imidlertid videre, at der var tale om så betydelig afstand, at kommunen ikke var forpligtet eller berettiget til at godtgøre de hermed forbundne befordringsudgifter.

Kommunalbestyrelsen kan – ud over de tilfælde, hvor kommunen har pligt til at yde befordringsgodtgørelse – vælge at udbetale befordringsgodtgørelse i særlige tilfælde, hvis kommunen har en saglig interesse i, at en bestemt person varetager et kommunalt hverv uanset afstanden mellem mødestedet og vedkommendes opholdssted eller arbejdssted.

Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke har brug for en betalt hjemrejse, berettiger ikke til alternativt at få en anden ydelse, f.eks. overnatning. Kun nødvendige udgifter kan dækkes i medfør af § 16, stk. 10, litra a. Hvorvidt f.eks. en overnatning er nødvendig af hensyn til en fornuftig varetagelse af det kommunale hverv, skal vurderes af kommunalbestyrelsen.

Godtgørelse for fravær fra hjemstedet – fraværsgodtgørelse

Bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra a, giver endvidere adgang til dækning af positive udgifter i forbindelse med fravær fra hjemstedet. Der vil typisk være tale om merudgifter til forplejning og logi. Hvis kommunalbestyrelsen afholder udgifterne direkte, eller hvis udgifterne afholdes som udlæg efter regning, skal det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem ikke betale skat af beløbet.

Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostningsdækning, er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Kommunalbestyrelsen kan herunder generelt beslutte, at der som udgangspunkt maksimalt kan godtgøres udgifter af en bestemt størrelse til forplejning og logi, f.eks. maksimumtakster for morgenmad, frokost og aftensmad og en maksimumtakst pr. overnatning. Adgangen til at fastsætte generelle godtgørelsessatser indebærer ikke, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter. Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse til at tilrettelægge administrationen af udbetaling af fraværsgodtgørelser således, at det sikres, at der ikke udbetales godtgørelser til medlemmer, der ikke har haft positive udgifter. Det kan f.eks. ske i form af en erklæring om, at medlemmet har haft positive udgifter i forbindelse med fraværet.

De fraværsgodtgørelser, kommunerne kan udbetale efter de ovennævnte regler, kan kun udbetales som skattefri fraværsgodtgørelse i henhold til de regler, der fastsættes af Skatterådet for skattefri rejsegodtgørelse. De med virkning fra 1. januar 2007 gældende satser for skattefri rejsegodtgørelse er fastsat i SKAT-meddelelse (SKM 2006.753.SKAT) om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter. Meddelelsen bestemmer, at der bl.a. ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser under 24 timer eller for rejser uden overnatning. Meddelelsen fastsætter endvidere et maksimum for, hvor stort et beløb der kan udbetales skattefrit.

Den skattemæssige behandling af fraværsgodtgørelsen er ikke i sig selv afgørende for, om godtgørelsen er i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. Efter § 16, stk. 10, litra a, har kommunalbestyrelsen således adgang til – under hensyn til de faktiske udgifter – at fastsætte egne generelle satser for fraværsgodtgørelse, der kan være højere end satser for skattefri rejsegodtgørelse. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for at fastsætte generelle satser for godtgørelse for fravær fra bopælen uden overnatning , når blot det sker under hensyn til de faktiske udgifter til forplejning. Det er heller ikke en betingelse for ydelse af fraværsgodtgørelse i medfør af bestemmelsen, at der er tale om fravær fra bopælen i mindst 24 timer. Opmærksomheden henledes på, at sådanne fraværsgodtgørelser efter generelle satser er skattepligtige, jf. ovenfor.

Det må antages, at kravet på fraværsgodtgørelse ligesom kravet på befordringsgodtgørelse, jf. ovenfor, har sammenhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud.

»b) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap,«

Efter bemærkningerne til loven har bestemmelsen til formål at sikre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har et fysisk handicap, i videst muligt omfang kan deltage på samme vilkår som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som eksempler på udgifter, der skal godtgøres efter bestemmelsen, kan nævnes udgifter til hjælpemidler, særlig sekretærbistand m.v. F.eks. skal blinde og andre personer, der ikke kan læse almindelig skrift, sikres en anden og lige så tilfredsstillende adgang til information ved godtgørelse af udgifter til lydbånd, punktskrift eller bistand til oplæsning. For personer med hørehandicap kan der være tale om godtgørelse af udgifter til tolkebistand.

I visse tilfælde vil det kunne give anledning til tvivl, om en udgift er nødvendig for den fysisk handicappedes muligheder for at deltage på rimelige vilkår i de nævnte møder m.v. Der kan være tale om, at behovene varierer under hensyn til de lokale forhold. Efter bemærkningerne til bestemmelsen må kommunalbestyrelsen derfor indrømmes et vist skøn, navnlig med hensyn til arten og omfanget af ydelserne.

Godtgørelse af udgifter til hjælpemidler m.v. forudsætter, at de almindelige muligheder for at få hjælpemidler m.v. efter den sociale lovgivning er udtømt.

Det må antages, at kravet på denne type godtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud, jf. ovenfor under pkt. a.

»c) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.«

Efter bemærkningerne til bestemmelsen er det en forudsætning, at vedkommende normalt passer den syge, men på grund af deltagelse i møder m.v. er nødsaget til at afholde specielle udgifter til anden pasning. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende, ægtefælle eller en person, med hvem medlemmet i øvrigt lever i fast parforhold.

Det må antages, at kravet på denne type godtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der følger af det borgerlige ombud, jf. ovenfor under pkt. a.

4.1.2. Anden godtgørelse

Efter § 16, stk. 11, i loven kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der til et medlem, der udfører de i § 16, stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter, skal ydes de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende. Beslutningen om at yde de nævnte godtgørelser kan træffes fra gang til gang. Såfremt beslutningen træffes generelt, må det være en forudsætning, at det er præcist angivet, hvilke aktiviteter der skal begrunde udbetaling af godtgørelser. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alle aktiviteter, der er omfattet af § 16, stk. 1, litra g, kan begrunde udbetaling af godtgørelse.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som afholdes i forbindelse med et medlems varetagelse af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. beslutte at godtgøre udgifter til telefon, telefax, internetadgang, avishold m.v. eller beslutte at stille lokaler eller pc til rådighed. Ministeriet har i en konkret sag meddelt, at betaling for et kommunalbestyrelsesmedlems behandling for alkoholmisbrug ikke er omfattet af § 16, stk. 11, da støtten ikke findes at have en sådan nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som den pågældende varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem, som må kræves for at yde støtte i medfør bestemmelsen. Tilsvarende har ministeriet udtalt, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til, at en kommune afholder udgifter til betaling af forsikringspræmien for en sundhedsforsikring for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der dækker udgifter til operationer.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der fastsættes et maksimumbeløb, inden for hvilket støtte kan ydes – f.eks. avisabonnement til én avis.

4.2. Godtgørelse til borgmestre m.fl.

Borgmestre, magistratsmedlemmer, jf. § 64 i loven, samt formænd for stående udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i loven, har som udgangspunkt tilsvarende krav på og adgang til udgiftsgodtgørelse som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Efter § 16, stk. 12, i loven kan de pågældende dog ikke modtage den i lovens § 16, stk. 10, litra c, nævnte godtgørelse af udgifter til pasning af syge nære pårørende. De pågældende har således som anført i bekendtgørelsens § 19, stk. 4, krav på at modtage de godtgørelsestyper, der er nævnt i lovens § 16, stk. 10, litra a og b, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, ligesom de pågældende har adgang til efter kommunalbestyrelsens beslutning at modtage anden godtgørelse som nævnt i lovens § 16, stk. 11.

Det antages, at bestemmelserne i lovens § 16, stk. 10, og § 16, stk. 11, ikke giver adgang til at godtgøre borgmestres, magistratsmedlemmers og de nævnte udvalgsformænds udgifter i forbindelse med fremmøde for at varetage funktionen som administrationsleder. Det afgørende for, om bestemmelserne finder anvendelse, er således, om de aktiviteter, som borgmesteren, magistratsmedlemmet eller de i § 64 a nævnte udvalgsformænd skal udføre den pågældende dag, efter en konkret vurdering anses for omfattet af bestemmelsen i lovens § 16, stk. 1.

Det samme gælder i forhold til en udvalgsformand, der møder op på rådhuset for at drøfte sager med forvaltningen eller i øvrigt tage del i det administrative arbejde. Aktiviteten skal efter en konkret vurdering være omfattet af lovens § 16, stk. 1, for at berettige til udgiftsgodtgørelse i forbindelse med fremmødet.

Det er antaget, at det ligger inden for kommunens driftsmæssige råderum at stille en tjenestebil til rådighed for borgmesteren. Tjenestebilen, der ikke må bruges privat, er en mere generel støtte til borgmesteren, som ydes af kommunen som arbejdsgiver, idet borgmesterhvervet har karakter af fuldtidsbeskæftigelse og ud fra hensynet til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kommunens drift. At stille en tjenestebil til rådighed for borgmesteren adskiller sig således markant fra at dække borgmesterens udgifter til befordring. Det er imidlertid antaget, at § 16, stk. 12, i loven ikke er til hinder for, at der af kommunen ydes anden støtte til borgmesteren, når støtten har direkte forbindelse med borgmesterhvervet. Kommunalbestyrelsen må således have mulighed for at yde borgmesteren støtte til alle dele af borgmesterhvervet. Det bemærkes, at en tjenestebil ikke anses som ”anden økonomisk ydelse af kommunens kasse”, som borgmesteren i givet fald ikke må modtage, jf. § 19, stk. 4, i bekendtgørelsen og kapitel 5, pkt. 5.1.

4.3. Godtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer

Efter § 16 a, stk. 6, i loven har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v., krav på de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.

I lighed med, hvad der gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. pkt. 4.1., har kommunalbestyrelsen ikke pligt til at yde godtgørelse til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem i tilfælde, hvor der er betydelig afstand mellem mødestedet og vedkommendes opholdssted eller arbejdssted.

Kommunalbestyrelsen kan dog – ud over de tilfælde, hvor kommunen har pligt til at yde befordringsgodtgørelse – vælge at udbetale befordringsgodtgørelse til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem i særlige tilfælde, hvis kommunen har en saglig interesse i, at en bestemt person varetager et kommunalt hverv uanset afstanden mellem mødestedet og vedkommendes opholdssted eller arbejdssted.

Herudover har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de pågældende møder m.v., efter § 16 a, stk. 6, i loven krav på godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.

I henhold til § 16 a, stk. 7, i loven kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at godtgøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i aktiviteter omfattet af § 16, stk. 1, litra d-g, de tilsvarende udgifter.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 16 a, stk. 7, i loven yderligere beslutte at godtgøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer andre udgifter, som de pågældende har afholdt i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse.

Det bemærkes, at det med affattelsen af lovens § 16 a, stk. 6 og 7, er præciseret, at der alene kan udbetales godtgørelser til personer, der enten er valgt af kommunalbestyrelsen til at varetage kommunale hverv, eller som deltager i seminarer, jf. § 9 a i loven, eller møder, hvor revisionen mundtligt forelægger sin beretning for kommunalbestyrelsen, jf. § 42 c i loven, eller varetager kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. 16, stk 1, litra f.

Kapitel 4. Godtgørelse af udgifter

4.1.

Godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer

4.1.1.

Obligatorisk godtgørelse

4.1.2.

Anden godtgørelse

4.2.

Godtgørelse til borgmestre m.fl.

4.3.

Godtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer

Kapitel 5

Vederlag og pension til borgmestre m.fl.

5.1. Vederlag

Reglerne om vederlag til borgmestre er fastsat i § 19 i bekendtgørelsen. Omfattet af borgmesterbegrebet er formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. § 64 i loven, samt formænd for stående udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i loven.

Borgmestre vederlægges i forhold til indbyggertallet i kommunen. Borgmestrene er på den baggrund indplaceret i lønrammer for statslige tjenestemænd og oppebærer den til enhver tid gældende løn for en tjenestemand i staten, der er i samme lønramme, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen. Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. § 33, stk. 1, i bekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, oppebærer borgmesteren dog sit hidtidige vederlag indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Den, der modtager vederlag som borgmester, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse, jf. § 19, stk. 4, i bekendtgørelsen. Der henvises dog for så vidt angår godtgørelse til kapitel 4, pkt. 4.2.

En borgmester, der tillige er formand for eller medlem af en havnebestyrelse, kan derimod godt oppebære vederlag for dette hverv, da vederlaget i medfør af § 8 i bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser afholdes af havnekassen og ikke kommunekassen.

5.2. Funktionsvederlag

Reglerne om vederlag til en fungerende borgmester er fastsat i § 34, stk. 3-6, i loven og § 19, stk. 2-4, i bekendtgørelsen.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der er udpeget til at fungere som borgmester, jf. § 15, stk. 5, i loven, oppebærer i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. § 34, stk. 3, i loven og § 19, stk. 2, i bekendtgørelsen. Det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan udpege en fungerende borgmester, at borgmesterens stedfortræder er indkaldt som følge af borgmesterens fravær på mindst en måned, jf. lovens § 15, stk. 2, og at fraværet forventes at have en varighed på mindst 2 måneder, jf. lovens § 15, stk. 5. Et tilsvarende vederlag oppebæres af det medlem, der under tilsvarende betingelser er udpeget til at fungere som magistratsmedlem, jf. § 34, stk. 3, i loven og § 19, stk. 2, i bekendtgørelsen. Et medlem af et stående udvalg, der i en kommune med delt administrativ ledelse er udpeget til at fungere som udvalgsformand, jf. § 64 a, stk. 4, i loven, oppebærer ligeledes i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. § 34, stk. 3, i loven og § 19, stk. 2, i bekendtgørelsen. Det er en betingelse for at udpege en fungerende udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, at udvalgsformanden har forfald i mindst 1 måned, jf. § 64 a, stk. 4. Et medlem, der i henhold til § 66, stk. 2, jf. tillige § 64 a, stk. 3, i loven, er udpeget til at fungere som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse i tilfælde af borgmesterens, magistratsmedlemmets eller udvalgsformandens suspension som følge af grov eller gentagen vægring ved udførelsen af sine lovpligtige opgaver, oppebærer ligeledes i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. § 34, stk. 3, i loven og § 19, stk. 2, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen har pligt til at yde disse vederlag.

Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der endvidere i henhold til § 34, stk. 4, i loven ydes vederlag til et medlem, som uden for de ovennævnte tilfælde varetager opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsens formand.

I tilfælde, hvor en næstformand eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen uden for de i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, (lovens § 34, stk. 3) nævnte tilfælde fungerer i borgmesterens fravær, kan der kun ydes funktionsvederlag, når kommunalbestyrelsen træffer konkret beslutning herom, jf. lovens § 34, stk. 4.

Forarbejderne til bestemmelsen forudsætter, at bestemmelsen yderst sjældent kommer i anvendelse. Kommunalbestyrelsens beslutning om ydelse af vederlag i henhold til lovens § 34, stk. 4, skal træffes på grundlag af de konkrete forhold. Beslutning må derfor træffes fra gang til gang, f.eks. for en bestemt periode eller for bestemte hverv. Der kan ikke vedtages en generel ordning om vederlæggelse, f.eks. om nærmere angivet vederlag til viceborgmesteren hver gang, denne varetager borgmesterens opgaver.

Størrelsen af vederlaget efter lovens § 34, stk. 4, må fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering. I vurderingsgrundlaget kan indgå arbejdsbyrdens omfang og varighed, herunder hvorvidt borgmesterens fravær nødvendiggør, at den fungerende borgmester varetager alle borgmesterfunktioner. Der kan endvidere tages hensyn til den vederlæggelse, som vedkommende i forvejen modtager fra kommunen. Vederlaget efter § 34, stk. 4, skal således ikke nødvendigvis modsvare borgmestervederlaget.

Såfremt en næstformand, der er vederlagt efter §§ 12 og 13 i bekendtgørelsen, fungerer som borgmester, kan vedkommende kun modtage funktionsvederlag for den funktionsperiode, der ligger ud over 5 uger i et regnskabsår, jf. § 34, stk. 5, i loven og § 19, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Det bemærkes endvidere, at der i lovens § 34, stk. 6, er fastsat en begrænsning for vederlagets størrelse, idet det funktionsvederlag, som en næstformand eller et medlem af kommunalbestyrelsen måtte modtage efter lovens 34, stk. 2-4, sammen med de øvrige vederlag m.v., som den pågældende modtager fra kommunens kasse, inden for et regnskabsår ikke kan overstige borgmestervederlaget.

5.3. Efterløn

Formålet med efterlønsordningen for aftrådte borgmestre er bl.a. – i en overgangsperiode – at give de pågældende en bedre mulighed for at indrette sig økonomisk efter deres fratræden og den deraf følgende indtægtsnedgang, inden de eventuelt på ny indtræder på arbejdsmarkedet. Det er således ikke sikkert, at den fratrådte borgmester umiddelbart kan genoptage sit tidligere erhverv ved borgmesterhvervets ophør. Eventuelle økonomiske problemer i den anledning modvirkes af efterlønsordningen. Det bemærkes endvidere, at efterlønsbeløbets størrelse afhænger af, hvor længe den pågældende har stået uden for det almindelige arbejdsmarked som følge af varetagelsen af hvervet som borgmester.

Efterlønsordningen gælder også for aftrådte magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med en styreform med delt administrativ ledelse, der er omfattet af borgmesterbegrebet, jf. pkt. 5.1.

Efterløn til en borgmester ydes således, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelsen, med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens seneste sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1 ½ gange det sidst ydede månedlige vederlag, dog højst 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

I den sammenhængende funktionstid medregnes, jf. § 20, stk. 2, i bekendtgørelsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 133 af 9. februar 2007, funktionstid som formand for et sammenlægningsudvalg, som formand for et forberedelsesudvalg, som magistratsmedlem, som udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse og som regionsrådsformand. Bestemmelsen indebærer, at der ikke ydes efterløn separat for de enkelte hverv, når f.eks. en borgmester bliver formand for et sammenlægningsudvalg og umiddelbart efter varetagelsen af dette hverv fortsætter som borgmester. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 20, stk. 4, i bekendtgørelsen, hvorefter der ikke ydes efterløn, hvis en fratrådt borgmester (herunder magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse) senere tiltræder som regionsrådsformand eller på ny tiltræder som borgmester (herunder som magistratsmedlem eller som formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse).

I tilfælde, hvor en formand for et sammenlægningsudvalg i 2006 samtidig har været borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, medregnes funktionstiden som formand for sammenlægningsudvalget dog ikke i den sammenhængende funktionstid, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2. Bestemmelsen sikrer, at funktionstid i to samtidige kommunale hverv i 2006 ikke tæller dobbelt.

Det er kommunen, hvori den pågældende sidst er i funktion, der skal beregne, udbetale og afholde den samlede udgift til efterløn, uanset om der i den pågældende borgmesters sammenhængende funktionstid indgår en periode som f.eks. regionsrådsformand eller som borgmester i en kommune, der pr. 1. januar 2007 er sammenlagt med andre kommuner.

Efterlønnen udbetales i henhold til reglerne i § 20, stk. 3, i bekendtgørelsen. Eksempelvis modtager en borgmester, der går af den 31. december 2007 med 8 års anciennitet eller mere, 6 måneders efterløn som et engangsbeløb den 1. januar 2008, og herefter 6 måneders efterløn, der udbetales månedsvis, første gang den 1. februar 2008 og sidste gang den 1. juli 2008. Såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 60 år, kan pensionen herefter påbegyndes udbetalt den 1. august 2008, jf. § 24, stk. 1.

Der kan ikke ydes efterløn og pension samtidig, jf. § 24, stk. 1, i bekendtgørelsen.

5.4. Egenpension

Reglerne om egenpension til borgmestre er fastsat i §§ 21-24 i bekendtgørelsen.

5.4.1. Funktionstid

Pensionssystemet er ændret som et led i kommunalreformen. Ændringen indebærer, at borgmestre i lighed med folketingsmedlemmer og ministre – når betingelserne for pensionens udbetaling opfyldes, jf. afsnit 5.4.3. – er berettigede til egenpension efter 1 års funktionstid, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1.

I funktionstiden medregnes de perioder, hvor den pågældende efter valg har varetaget hvervet som borgmester. Endvidere medregnes funktionstid som amtsborgmester, formand for et sammenlægningsudvalg, formand for et forberedelsesudvalg, regionsrådsformand, magistratsmedlem og udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse. Udover de perioder, hvor den pågældende efter valg har varetaget hvervet som borgmester, medregnes også de perioder, hvor den pågældende har fungeret som borgmester, magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg med delt administrativ ledelse ved dennes forfald eller vægring, jf. § 7, stk. 3, § 15, stk. 5, § 64 a, stk. 4, og § 66, stk. 2, i loven. Funktionstiden skal i givet fald sammenlægges. Der henvises i det hele til § 22, stk. 2, 1.-4. pkt., i bekendtgørelsen.

I 2006 har der været mulighed for at varetage flere af de nævnte hverv samtidig, f.eks. hvervet som borgmester og formand for et sammenlægningsudvalg. Ved samtidig funktionstid i 2006 medregnes alene funktionstid i det ene hverv ved beregningen af egenpension, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2, 5. pkt. Funktionstid i 2006 indgår således ikke med ekstra vægt i beregningen af egenpensionen, uanset om vedkommende borgmester i 2006 har varetaget flere hverv samtidig.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af bekendtgørelsens § 22, stk. 2, 6. pkt., at i tilfælde, hvor det ene af de hverv, der varetages samtidig, er hvervet som formand for et sammenlægningsudvalg eller formand for et forberedelsesudvalg, medregnes alene funktionstiden i dette hverv. Dette har betydning for den senere fordeling af udgiften til den pågældendes egenpension mellem de myndigheder, hvor den pågældende har varetaget borgmesterhvervet, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Det er i bekendtgørelsens § 22, stk. 3, angivet, hvordan borgmesterens pensionsalder, jf. afsnit 5.4.2., beregnes efter funktionstiden. Omregningstabellen i § 22, stk. 3, skal forstås således, at en funktionstid på præcis 2 år og en længere funktionstid indtil 4 år omregnes til en pensionsalder på 8 år, en funktionstid på præcis 4 år og en længere funktionstid indtil 6 år omregnes til en pensionsalder på 12 år osv.

Hvis en borgmester i løbet af det første år af sin funktionstid fratræder på grund af sygdom eller afgår ved døden, følger det af § 22, stk. 4, i bekendtgørelsen, at hele det kalenderår, i hvilket fratræden eller dødsfaldet sker, medregnes i funktionstiden. Bestemmelsen er blevet justeret som følge af ændringen af pensionssystemet, hvorefter egenpension nu opnås efter et års funktionstid. Der er herefter ikke som tidligere adgang til at medregne hele valgperioden i funktionstiden. Bestemmelsens formål er således at modvirke situationer, hvor sygdom eller dødsfald indebærer, at der slet ikke opnås ret til egenpension eller ægtefællepension.

5.4.2. Beregning

Egenpensionen for en borgmester svarer efter § 21 i bekendtgørelsen til den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, der er indplaceret i samme lønramme som borgmesteren, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen, og har den samme pensionsalder. Egenpensionen ydes med de undtagelser, der følger af bekendtgørelsen, jf. nedenfor, efter de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension.

Når en tjenestemand begærer afsked efter at være fyldt 60 år, nedsættes pensionen beregnet efter § 6, stk. 1-3, i tjenestemandspensionsloven i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 65 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken han skulle have været afskediget, jf. § 6, stk. 6, i tjenestemandspensionsloven.

Da pensionsalderen for borgmestre er 60 år, jf. afsnit 5.4.3., og ikke som for tjenestemænd 65 år, finder bestemmelsen om, at tjenestemandspensionen skal nedsættes, når en tjenestemand begærer afsked efter at være fyldt 60 år, indtil tjenestemanden fylder 65 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken han skulle have været afskediget, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, ikke anvendelse på borgmesterpensioner, jf. i det hele bekendtgørelsens § 24, stk. 3.

Det bemærkes, at det fremgår af den aftale, et flertal af Folketingets partier har indgået i juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, at aldersgrænsen for udbetaling af pension til bl.a. borgmestre skal hæves parallelt med efterlønsalderen, således at pension vedrørende den funktionstid, der ligger efter ændringslovens ikrafttrædelse, først kan udbetales fra efterlønsalderen, mens pension, der er optjent før ikrafttrædelsen, udbetales efter hidtidige regler. Aftalen indeholder også bestemmelser om at hæve aldersgrænserne for tjenestemandspension. Lovgivning om ændring af efterlønsalderen og om aldersgrænserne for tjenestemandspension træder i kraft den 1. juli 2009. Bekendtgørelsens regler om aldersgrænsen for udbetaling af borgmesterpension vil derfor inden den 1. juli 2009 blive ændret i overensstemmelse med ovennævnte aftale.

Bestemmelsen i § 23 i bekendtgørelsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 133 af 9. februar 2007, har efter kommunalreformen fået særlig relevans. Det følger heraf, at egenpensionen til en borgmester beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag til den pågældende, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 1. I de tilfælde, hvor en borgmester – hvorved forstås en indehaver af et af de i § 19, stk. 1, nævnte hverv (dvs. en borgmester, et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse) – tidligere har varetaget de i § 22, stk. 2, nævnte hverv (dvs. hvervet som borgmester, amtsborgmester, formand for et forberedelsesudvalg, formand for et sammenlægningsudvalg, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse), beregnes egenpensionen efter det sidst ydede vederlag for det højst indplacerede hverv, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2.

5.4.3. Udbetaling

Bestemmelserne om udbetaling af egenpension til borgmestre er i det væsentlige uændrede.

Egenpensionen til en borgmester m.v. med den fornødne funktionstid udbetales den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af efterløn, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt er fyldt 60 år, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1. Der kan således ikke ydes efterløn og pension samtidig. Såfremt en borgmester ved efterlønnens ophør ikke er fyldt 60 år, udbetales egenpensionen til den pågældende den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt førtidspension som følge af nedsat arbejdsevne, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 2.

Hvis en person, der oppebærer egenpension som tidligere borgmester, amtsborgmester, magistratsmedlem, udvalgsformand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse eller regionsrådsformand, vælges som borgmester henholdsvis regionsrådsformand, bortfalder pensionsudbetalingerne, indtil den pågældende fratræder hvervet, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 5, henholdsvis § 11, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

For så vidt angår spørgsmålet om en fremtidig forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af pension parallelt med forhøjelsen af efterlønsalderen henvises til afsnit 5.4.2.

5.4.4. Udgiftsfordeling

I de tilfælde, hvor en borgmester m.v. tidligere har varetaget hvervet som borgmester m.v. for en anden myndighed, fordeles udgiften til den pågældendes egenpension mellem de pågældende myndigheder i forhold til borgmesterens funktionstid og uden hensyntagen til borgmesterens vederlagsmæssige indplacering. Udgiftsberegningen og udbetalingen forestås af den kommune, hvor den pågældende borgmester sidst har været i funktion, jf. i det hele bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Hvis der er tale om en borgmester, der tidligere har været borgmester i en kommune, som pr. 1. januar 2007 indgår i en ny kommune, overtager den nye kommune den del af udgifterne til den pågældende borgmesters egenpension, som før 1. januar 2007 påhvilede den kommune, der indgår i den nye kommune, jf. § 36 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling.

I tilfælde, hvor en borgmester tidligere har været borgmester i en kommune, som pr. 1. januar 2007 er delt mellem to eller flere nye kommuner, vil den af de nye kommuner, der har overtaget den største andel af den delte kommunes nettoformue, overtage forpligtelsen til at betale den del af udgifterne til den pågældende borgmesters egenpension, som før 1. januar 2007 påhvilede den delte kommune, jf. § 13, stk. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 868 af 16. september 2005 om deling af kommuner.

Hvis der er tale om en borgmester, der tidligere har været amtsborgmester, følger det af reglerne i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen, at regionerne pr. 1. januar 2007 overtager forpligtelsen over for kommunen til at betale den del af udgiften til den pågældende borgmesters egenpension, som før den 1. januar 2007 påhvilede den pågældende amtskommune. Staten refunderer regionens udgifter hertil, medmindre der er tale om pensionsudgifter vedrørende en pensionsforpligtelse, der er forsikringsmæssigt afdækket. Der kan henvises til §§ 3, 4 og 13 i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005.

5.4.5. Andet

Den hidtidige bestemmelse i § 25 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om understøttelse til tidligere borgmestre, der ikke har opnået ret til egenpension, er ikke videreført efter ændringen af pensionssystemet. Adgangen til understøttelse eksisterer imidlertid efter omstændighederne stadig for borgmestre i en kommune eller amtskommune, der er fratrådt hvervet inden den 1. januar 2007 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, jf. overgangsbestemmelsen i § 35 i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsens regler regulerer udtømmende, i hvilket omfang en kommune kan medvirke til at udbetale pension til en tidligere borgmester, herunder administrere en pensionsordning for en nuværende borgmester. Ministeriet har i anledning af en konkret henvendelse meddelt, at en kommune ikke lovligt kan tegne og administrere en ratepension/kapitalpensionsordning til fordel for borgmesteren, uanset at ydelserne på ordningen skal udredes af borgmesterens vederlag.

5.5. Ægtefællepension

Ægtefællen efter en borgmester eller en tidligere borgmester er efter bekendtgørelsens § 25, stk. 1, berettiget til ægtefællepension, såfremt den afdøde borgmester har opnået en funktionstid på mindst 1 år. Beregningen af den afdøde borgmesters funktionstid sker efter reglerne i bekendtgørelsens § 22, jf. pkt. 5.4.1. Pensionsordningen gælder også for magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 7.

Det er efter bekendtgørelsens § 25, stk. 2, en betingelse for, at en ægtefælle efter en borgmester eller en tidligere borgmester opnår ret til ægtefællepension, at ægteskabet blev indgået, før den afdøde borgmester var fyldt 65 år, før egenpensionen til den afdøde borgmester var påbegyndt udbetalt, og mindst 3 måneder inden dødsfaldet.

Ægteskaber indgået, efter at en borgmester er fratrådt borgmesterhvervet, giver således ikke ret til ægtefællepension, hvis den fratrådte borgmester på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er mellem 60 og 65 år. Dog vil et ægteskab indgået i den periode, hvor den fratrådte borgmester oppebærer efterløn efter § 20 i bekendtgørelsen, berettige til ægtefællepension. Dette gælder, uanset om den tidligere borgmester er fyldt 60 år (men ikke 65 år), når ægteskabet indgås.

Kravet om, at ægteskabet er indgået, før egenpensionen til den afdøde borgmester er påbegyndt udbetalt, gælder ikke for personer, der inden den 1. januar 2000 havde indgået ægteskab, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 3.

Kravet om, at ægteskabet er indgået mindst 3 måneder inden dødsfaldet, gælder ikke, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 4.

Ægtefællepensionen ydes på grundlag af borgmesterens egenpension og efter de regler, der i øvrigt gælder for ægtefællepension i §§ 12 og 13 i lov om tjenestemandspension. § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om tjenestemandspension, hvorefter ægtefællepension beregnes efter den af tjenestemanden optjente pensionsalder, dog mindst efter 15 års pensionsalder, finder imidlertid ikke anvendelse. Ægtefællepensionen efter en afdød borgmester beregnes således efter den af borgmesteren optjente pensionsalder, uanset at pensionsalderen ved en funktionstid på indtil 6 år som borgmester efter bekendtgørelsens § 22, stk. 3, ikke overstiger 15 års pensionsalder. Der henvises i det hele til bekendtgørelsens § 25, stk. 5.

Ægtefællepension udbetales den 1. i måneden efter den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller i tilfælde af, at ægtefællen ikke er berettiget til efterindtægt, den 1. i måneden efter borgmesterens død, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 5.

I de tilfælde, hvor en borgmester m.v. tidligere har varetaget hvervet som borgmester m.v. for en anden myndighed, fordeles udgiften til ægtefællepension mellem de pågældende myndigheder efter reglerne i bekendtgørelsens § 23, stk. 3, jf. § 25, stk. 6. Se herom pkt. 5.4.4.

Bekendtgørelsen giver ikke mulighed for at bevare retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse.

5.6. Efterindtægt

Ægtefællen – eller hvis ægtefælle ikke efterlades, borgmesterens børn under 21 år – efter den borgmester, der ved sin død oppebar vederlag som borgmester, eller efter en tidligere borgmester, der ved sin død oppebar egenpension eller understøttelse, er berettiget til efterindtægt i henhold til § 26 i bekendtgørelsen. Ægtefællen eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, børn under 21 år efter en formand for et sammenlægningsudvalg, et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse er tilsvarende berettiget til efterindtægt, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 4.

Såfremt en borgmester – f.eks. pga. sygdom – fritages for borgmesterhvervet, forinden vedkommende samme måned afgår ved døden, er der fortsat adgang til at yde efterindtægt. Borgmesteren oppebærer i denne situation vederlag som borgmester måneden ud, jf. bekendtgørelsens § 29, 1. pkt., og § 30, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvor borgmesteren afgår ved døden i tilfælde, hvor vedkommende ikke har varetaget hvervet i en periode, men fortsat oppebærer vederlag, jf. § 30 i bekendtgørelsen.

Såfremt en tidligere borgmester afgår ved døden i den periode, hvor den pågældende oppebærer efterløn, eller i den periode, hvor egenpensionen er opsat, er der ikke adgang til at yde efterindtægt.

Om beregningen af efterindtægt er det i bekendtgørelsens § 26 fastsat, at den svarer til 3 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, den sidst ydede egenpension eller den sidst ydede understøttelse.

Efterindtægten udbetales ifølge bekendtgørelsens § 26 den 1. i måneden efter borgmesterens død.

5.7. Børnepension

Efter bekendtgørelsens § 27, stk. 1, er børn under 21 år af en tidligere borgmester, der oppebærer egenpension, jf. bekendtgørelsens § 21 og § 24, berettiget til børnepensionstillæg. Når en borgmester afgår ved døden, bliver den pågældendes børn berettiget til børnepension, såfremt borgmesteren har opnået en funktionstid på mindst 1 år, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 2. Beregningen af borgmesterens funktionstid sker efter reglerne i bekendtgørelsens § 22, jf. pkt. 5.4.1. Børnepensionstillæg og børnepension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for børnepensionstillæg og børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 3. Tilsvarende gælder for børn under 21 år af en tidligere formand for et sammenlægningsudvalg, et tidligere magistratsmedlem eller en tidligere udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 4.

5.8. Samordning af pensioner

Reglerne om samordning af egenpension til en borgmester er uændrede. Reglerne er fastsat i § 28 i bekendtgørelsen. Samordning indebærer, at egenpensionen som borgmester bliver nedsat. Reglerne gælder tilsvarende for et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 6.

Samordning skal ske, hvis en tidligere borgmester oppebærer egenpension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om valg til Folketinget samt lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet. Samordning skal endvidere ske, hvis en tidligere borgmester oppebærer egenpension fra en stilling på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, jf. i det hele bekendtgørelsens § 28, stk. 1. Såfremt der tilkommer en tidligere borgmester løn eller vederlag fra en stilling, som berettiger til pension som angivet ovenfor, sker der ligeledes samordning, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 3.

Alene en tjenestemandsstilling eller en tjenestemandslignende stilling i en kommune, en region, et koncessioneret selskab eller anden offentlig virksomhed kan begrunde nedsættelse af borgmesterpensionen. Der skal således ikke ske nedsættelse af borgmesterpensionen, hvis en tidligere borgmester oppebærer pension fra en overenskomstansættelse i en stilling i en kommune m.v.

Samordningen sker dels efter en halvdelsregel og dels efter en maksimumsregel.

Halvdelsreglen går ud på, at borgmesterpensionen nedsættes med halvdelen af de øvrige ovennævnte ydelser, den tidligere borgmester har krav på. Nedsættelsen kan dog aldrig overstige halvdelen af borgmesterpensionen, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 3.

Maksimumsreglen går ud på, at borgmesterpensionen i sin reducerede form sammen med andre pensioner – f.eks. ministerpension – ikke må overstige den til enhver tid højst opnåelige tjenestemandspension. Hvis de sammenlagte ydelser overstiger den højst opnåelige tjenestemandspension, nedsættes borgmesterpensionen med det overskydende beløb, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 2. Såfremt der ved siden af borgmesterpensionen modtages løn eller andre vederlag, må borgmesterpensionen i sin reducerede form sammen med lønnen og de andre vederlag i henhold til maksimumsreglen ikke overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 3.

Hvis der i henhold til bestemmelser vedrørende udbetalingen af pension eller løn som nævnt i § 28, stk. 1 og stk. 3, sker tilsvarende pensionsbegrænsninger som følge af pension hidrørende fra borgmesterhvervet, foretages ikke nedsættelse af borgmesterpensionen, jf. § 28, stk. 5, i bekendtgørelsen.

Tjenestemandspensionsloven indeholder ikke regler om samordning. Der er imidlertid fastsat regler om samordning af tjenestemandspension med pension, der oppebæres som borgmester og rådmand, i en tekstanmærkning til finansloven, jf. tekstanmærkning nr. 102 til § 36 i finansloven for 2007. I henhold til tekstanmærkningen skal reducering ske i den pension, der er mindst. Hvis tjenestemandspensionen er større end borgmesterpensionen, skal der i medfør af tekstanmærkningen ske udbetaling af den fulde tjenestemandspension og ske nedsættelse af borgmesterpensionen i medfør af vederlagsbekendtgørelsen. Hvis tjenestemandspensionen er mindre end borgmesterpensionen, skal tjenestemandspensionen nedsættes med halvdelen i medfør af tekstanmærkningen, hvilket medfører at borgmesterpensionen ikke nedsættes, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 28, stk. 5. Udover halvdelsreglen er der endvidere i tekstanmærkningens stk. 3 indsat en maksimumsregel.

I henhold til § 3, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre sker der modregning af borgmesterpension i det eftervederlag, der oppebæres som minister. I henhold til § 109, stk. 3, nr. 4, i lov om valg til Folketinget sker der også modregning af borgmesterpension i eftervederlaget som folketingsmedlem fra og med den 13. måned, eftervederlaget ydes. I disse situationer vil der derfor heller ikke skulle ske nedsættelse af borgmesterpensionen, jf. § 28, stk. 5, i bekendtgørelsen.

Ægtefællepensionen efter en borgmester m.v. er undergivet tilsvarende regler om samordning. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter en borgmester m.v. har krav på ægtefællepension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om valg til Folketinget samt lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet eller fra en stilling på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, nedsættes ægtefællepensionen efter både halvtidsreglen og maksimumsreglen, medmindre der i henhold til bestemmelser vedrørende udbetalingen af de nævnte øvrige pensioner sker tilsvarende pensionsbegrænsninger, jf. nærmere bekendtgørelsens § 28, stk. 4 og 5.

Kapitel 5. Vederlag og pension til borgmestre m.fl.

5.1.

Vederlag

5.2.

Funktionsvederlag

5.3.

Efterløn

5.4.

Egenpension

5.4.1.

Funktionstid

5.4.2.

Beregning

5.4.3.

Udbetaling

5.4.4.

Udgiftsfordeling

5.4.5.

Andet

5.5.

Ægtefællepension

5.6.

Efterindtægt

5.7.

Børnepension

5.8.

Samordning af pensioner

Kapitel 6

Fælles bestemmelser

6.1. Udbetaling

Vederlag for hvervene som borgmester, magistratsmedlem, næstformand, udvalgsformand, udvalgsmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned, jf. bekendtgørelsens § 29, 1. pkt.

Ved indtræden i et hverv senere end den 1. i måneden ydes det vederlag for den første måned, som vedkommende er berettiget til, bagud ved månedens udgang, jf. bekendtgørelsens § 29, 2. pkt. Størrelsen af vederlaget, som vedkommende er berettiget til for den første måned, må afgøres ud fra lovens og bekendtgørelsens regler i øvrigt. Eksempelvis er et kommunalbestyrelsesmedlem, der vælges som udvalgsformand for et stående udvalg midt i en måned, berettiget til udvalgsformandsvederlag forholdsmæssigt for den del af måneden, hvor den pågældende er udvalgsformand, såfremt kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 9 har besluttet at yde vederlag til formanden for det pågældende udvalg. Tilsvarende er et kommunalbestyrelsesmedlem, der tiltræder som borgmester midt i en måned, berettiget til borgmestervederlag forholdsmæssigt for den del af måneden, hvor den pågældende er borgmester. Se i øvrigt bekendtgørelsens § 6, § 8, § 10, § 13 og § 19, stk. 2.

Vederlag til stedfortrædere udbetales månedsvis bagud, jf. bekendtgørelsens § 29, 3. pkt., og ydes i henhold til bekendtgørelsens § 6.

6.2. Ophør

Vurderingen af, om vederlæggelse skal ophøre, skal foretages i forhold til hvert enkelt vederlag for sig. Vurderingen skal således foretages både i forhold til det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem og i forhold til eventuelle yderligere vederlag i form af udvalgsvederlag, udvalgsformandsvederlag eller vederlag som næstformand for kommunalbestyrelsen samt i forhold til vederlag som borgmester, udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller magistratsmedlem. Tillægsvederlaget knytter sig til det faste vederlag.

Såfremt et medlem fratræder et af de nævnte hverv, ophører vederlæggelsen med udgangen af måneden, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 1. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der ikke kan kræves dele af et udbetalt vederlag tilbagebetalt, hvis f.eks. en udvalgsformand eller et udvalgsmedlem fratræder sit hverv midt i måneden. I en situation, hvor hvervet fratrædes, fordi kommunalbestyrelsesmedlemmet har rimelig grund til at ønske sig fritaget, er fraflyttet den pågældende kommune eller i øvrigt har fortabt sin valgbarhed, skal der således betales vederlag til udgangen af den måned, hvori kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at medlemmet kan fritages eller har fortabt sin valgbarhed.

Ved dødsfald ophører vederlaget med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er indtruffet.

Vederlæggelsen for varetagelsen af de nævnte hverv ophører endvidere med udgangen af den måned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget dette, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 1.

Da vederlæggelse for varetagelse af de enkelte – selvstændigt vederlagte – hverv kan ophøre hver for sig, kan eksempelvis vederlæggelsen som udvalgsmedlem ophøre, fordi hvervet ikke er varetaget i 3 måneder, uden at det behøver at få indflydelse på det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem, såfremt vedkommende i øvrigt deltager i kommunalbestyrelsesmøderne.

Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption er der ret til vederlag i indtil 9 måneder, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 2. Ved beregningen af 9-måneders perioden medregnes sammenhængende måneder, hvor den pågældende ved fravær af de nævnte grunde har modtaget vederlag som medlem af sammenlægningsudvalget, jf. bekendtgørelsens § 43.

Bekendtgørelsens § 30, stk. 2, omfatter også en mandlig borgmesters fravær på grund af barsel og adoption og et kommunalbestyrelsesmedlems fravær på grund af sin ægtefælles, sit barns eller anden nærtståendes meget alvorlige sygdom.

Det er efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, en betingelse for at modtage vederlag i indtil 9 måneder, at kommunalbestyrelsen i hele denne periode har truffet beslutning om at indkalde en stedfortræder som følge af en af de nævnte forfaldsgrunde, jf. § 15, stk. 2, i loven. Eksempelvis kan et kommunalbestyrelsesmedlem ikke blive vederlagt i mere end 3 måneder, uanset at fraværet efter det oplyste skyldes sygdom, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om indkaldelse af stedfortræder.

Hvilket vederlag kommunalbestyrelsesmedlemmet har ret til under sit fravær, afgøres af, hvilke hverv den pågældende er valgt til. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter at være gået på barsel bliver valgt til hvervet som formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, har f.eks. ret til vederlag i overensstemmelse med bestemmelserne herom fra det tidspunkt, hvor valget gælder fra. Betingelsen om stedfortræderindkaldelse gælder fortsat, og der er fortsat kun ret til vederlag i samlet indtil 9 måneder.

6.3. Feriegodtgørelse

Der beregnes ikke feriegodtgørelse efter reglerne i ferieloven (lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004 som senest ændret ved lov nr. 404 af 8. maj 2006) af de ydelser, som kommunalbestyrelsesmedlemmer oppebærer i henhold til den kommunale styrelseslov og regler udstedt i medfør heraf.

Af § 31, stk. 1, i bekendtgørelsen følger imidlertid, at borgmestre, magistratsmedlemmer, udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse, viceborgmestre og formænd for stående udvalg oppebærer en feriegodtgørelse på 1 ½ pct. af vederlag efter bekendtgørelsens §§ 9, 12, 13, 15, 18 og 19. Feriegodtgørelsen udbetales pr. 1. maj for de vederlag, der er oppebåret i det foregående kalenderår, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2. Herudover giver de ydelser, som kommunalbestyrelsesmedlemmer modtager i henhold til den kommunale styrelseslov og regler udstedt i medfør heraf, ikke grundlag for udbetaling af feriegodtgørelse.

Kapitel 6. Fælles bestemmelser

6.1.

Udbetaling

6.2.

Ophør

6.3.

Feriegodtgørelse

Kapitel 7

Overgang og ikrafttræden

7.1. Overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv er i sin helhed trådt i kraft den 1. januar 2007 og erstatter bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, jf. bekendtgørelsens § 34.

Der er i bekendtgørelsens §§ 35-42 fastsat en række overgangsbestemmelser for borgmestre, der bl.a. knytter sig til overgangen fra ét pensionssystem til et andet. Overgangsbestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse, jf. bekendtgørelsens § 44.

Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der hverken den 1. januar 2007 eller senere er genvalgt som borgmestre eller regionsrådsformænd

Med de undtagelser, der fremgår af §§ 36-42 i bekendtgørelsen, finder bestemmelserne i §§ 20-29 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 fortsat anvendelse for borgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006, jf. bekendtgørelsens § 35. For borgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006, og som den 1. januar 2007 eller senere vælges som borgmestre henholdsvis regionsrådsformænd, findes særlige overgangsregler i bekendtgørelsens §§ 41 og 42 henholdsvis §§ 27 og 28 i bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005. Borgmestre, der er fratrådt hvervet den 1. januar 2007 eller senere, er omfattet af de nye regler.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 35 indebærer, at ret til ydelse af egenpension for disse fratrådte borgmestre og amtsborgmestre fortsat forudsætter en funktionstid som borgmester eller amtsborgmester på mindst 8 år. Bestemmelsen indebærer endvidere, at disse fratrådte borgmestre – forudsat at de har opnået ret til egenpension – fortsat vil være omfattet af de mere gunstige regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder i § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002. Endelig indebærer bestemmelsen, at borgmestre eller amtsborgmestre, der er fratrådt senest den 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, i ganske særlige tilfælde fortsat vil have mulighed for af kommunalbestyrelsen at blive tildelt understøttelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse, jf. § 25 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

Bestemmelserne i §§ 36-38 giver adgang til, at de pr. 31. december 2006 fratrådte borgmestre eller amtsborgmestre, der ved overgangen til det nye pensionssystem ikke har opnået ret til egenpension, dvs. har opnået 8 års funktionstid som (amts)borgmester, alligevel kan opnå ret til ydelse af egenpension, når visse betingelser er opfyldt. For disse borgmestre gælder det, at pensionen beregnes på grundlag af de nye regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder, jf. § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005. Der er herved taget højde for, at fratrådte borgmestre ikke stilles bedre økonomisk end borgmestre med samme baggrund, der fortsætter som borgmestre.

Bestemmelsen i § 36 fastsætter, at en amtsborgmester , der har været amtsborgmester i valgperioden fra 1. januar 2002 til den 31. december 2005 og er fortsat som amtsborgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, vil være berettiget til en forholdsmæssig pension. Den forholdsmæssige pension beregnes efter den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten i lønramme 40 og efter en pensionsalder, der svarer til 8 års funktionstid. En tidligere amtsborgmester med 5 års funktionstid vil således være berettiget til en pension, der svarer til 5/8 af den pension, som tilkommer en borgmester, der er omfattet af det nye pensionssystem og indplaceret i lønramme 40, med 8 års funktionstid. Den forholdsmæssige pension udbetales i overensstemmelse med de almindelige regler i bekendtgørelsens § 24.

Kapitel 7. Overgang og ikrafttræden

7.1.

Overgangsbestemmelser

7.2.

Tidligere vejledning

Bilag 1. Oversigt over det nye pensionssystem

Bilag 2. Oversigt over ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag 3. Indholdsfortegnelse

§ 37 udmønter den udvidelse af området for borgmesterpension, der indgik i aftalen om kommunalreformen med henblik på at fremme processen omkring frivillige kommunesammenlægninger. Det følger af bestemmelsen, at en borgmester, der har været borgmester i en kommune i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, vil være berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende har opnået valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt kommune og er kommunalbestyrelsesmedlem i hele valgperioden til og med 2009.

§ 38 fastsætter, at en borgmester, der har været borgmester i en kommune i en del af valgperioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001 og i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, vil være berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende har opnået valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt kommune, er fyldt 60 år og har haft en sammenhængende funktionstid på mindst 8 år som dels borgmester og dels kommunalbestyrelsesmedlem i den sammenlagte kommune. Til forskel fra § 37 er det således efter § 38 ikke en betingelse for at opnå ret til ydelse af egenpension, at den pågældende er kommunalbestyrelsesmedlem i hele valgperioden til og med 2009, hvis den pågældende i øvrigt opfylder alderskravet og kravet til længden af den sammenhængende funktionstid.

§ 39, stk. 1 og 2, vedrører de fratrådte borgmestre, der er omfattet af pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984. Disse gamle pensionsregler, hvorefter egenpensionen kom til udbetaling straks efter fratræden, og der bl.a. ikke var adgang til efterløn for borgmestre, der havde opnået ret til ydelse af egenpension, blev ændret med virkning fra den 1. januar 1994. Det har imidlertid i de senere vederlagsbekendtgørelser – under visse betingelser – været muligt for en borgmester, som var blevet valgt som borgmester første gang senest i 1990, ved skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen at tilkendegive et ønske om fortsat at være omfattet af disse gamle regler. § 39, stk. 1, fastslår, at pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 fortsat finder anvendelse for borgmestre og amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet inden 1. januar 1994. § 39, stk. 2, fastslår endvidere, at pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 fortsat finder anvendelse for borgmestre eller amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet i perioden fra 1. januar 1994 til 31. december 2006, men i henhold til de tidligere vederlagsbekendtgørelser har valgt at være omfattet af disse gamle regler.

§ 40 fastsætter, at det for de nu nedlagte hverv som henholdsvis formand for Københavns Borgerrepræsentation og formand for Hovedstadsrådet samt deres ægtefæller og børn under 21 år gælder, at henholdsvis efterindtægt og understøttelse samt pension ydes efter de på tidspunktet for hvervets nedlæggelse gældende regler.

Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre

Bestemmelsen i § 41 fastsætter, at en borgmester, der den 31. december 2006 allerede har opnået ret til egenpension eller oppebærer egenpension, fortsat vil være omfattet af de mere gunstige regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder i § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 efter overgangen til det nye pensionssystem den 1. januar 2007.

Bestemmelsen i § 42 fastsætter som noget nyt, at en borgmester, der hidtil har været omfattet, herunder har valgt at være omfattet, af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, skal have Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse til fortsat at være omfattet af disse gamle pensionsregler, hvis vedkommende på ny vælges som borgmester. Ministeriets tilladelse til at blive på denne gamle pensionsordning vil bero på en udregning af, hvorvidt dette vil være økonomisk fordelagtigt for vedkommende – også på længere sigt. Hvis en borgmester er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester eller amtsborgmester, vil det uden tvivl være mere økonomisk fordelagtigt at være omfattet af det nye pensionssystem. I tilfælde, hvor vedkommende hidtil har været omfattet af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, er det derfor udtrykkeligt fastsat i § 42, stk. 3, at de nugældende pensionsregler finder anvendelse. Den pågældendes pension beregnes efter § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

Der er endvidere i §§ 27 og 28 i bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv fastsat en række tilsvarende overgangsregler, der vedrører tidligere borgmestre i en kommune eller amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som regionsrådsformænd.

7.2. Tidligere vejledning

Vejledning nr. 79 af 9. juli 2002 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv bortfalder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 9. februar 2007

Lars Løkke Rasmussen

/Christian Vigh

Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen

af kommunale hverv