Vejledning om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter § 176 i lov om social service

Bilag 1

Eksempler på opgørelse af udgifter i forskellige typer af sager

Der skal gøres opmærksom på, at beløbene og sammensætningen af de forskellige foranstaltninger i de følgende eksempler er fiktive og udelukkende tjener det formål at eksemplificere opgørelsen af udgifter i forskellige typer af sager. Der er endvidere taget udgangspunkt i de refusionsgrænser, som fremgår af § 176 i lov om social service, dvs. at de ikke er satsreguleret.

Eksempel 1

Familiebehandling og anbringelse

Kommune X anbringer et barn på en døgninstitution pr. 1. april 2007. I tilknytning hertil igangsætter kommune X den 1. juli samme år en familiebehandling efter § 52, stk. 3, nr. 3, over for hele familien. Familiebehandlingen stopper ved udgangen af 2007.

Den årlige takst for pladsen på døgninstitutionen er 900.000 kr., hvilket svarer til en månedstakst på 75.000 kr. 1/12 af refusionsgrænserne i 2007 svarer til henholdsvis 33.333 kr. og 66.667 kr. Det, som kommune X kan anmelde til refusion for månederne april, maj og juni, dvs. 2. kvartal 2007, vil derfor kunne opgøres som

3 mdr.*((0,25*(66.667 kr.-33.333 kr.)) + (0,50*(75.000 kr.-66.667 kr.))) = 37.500 kr.

I månederne juli til og med december kan kommunen lægge udgifterne til familiebehandling oven i udgiften til anbringelsen, da barnet betragtes som værende anledning til udgiften. Den månedlige udgift til familiebehandlingen udgør 10.000 kr., hvilket sammen med udgiften til anbringelsen giver en samlet udgift på 85.000 kr. om måneden. Kommune X kan derfor anmelde følgende beløb til refusion for juli til og med december, dvs. 3. og 4. kvartal 2007

6 mdr.*((0,25*(66.667 kr-33.333 kr.)) + (0,50*(85.000 kr.-66.667 kr.))) = 105.000 kr.

Da fristen for anmeldelse af forskudsrefusion for 2. kvartal 2007 er 1. marts, og kommunen på daværende tidspunkt ikke kender til sagen, vil kommune X først kunne anmode om refusion for udgifterne ved den løbende restafregning for 2. kvartal 2007. Dette sker på samme tidspunkt, som kommunen skal anmode om forskudsrefusion for 3. kvartal, dvs. 1. juni.

Ved årsskiftet 2007/2008 indtræder nye refusionsgrænser på henholdsvis 0,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. om året svarende til 41.667 kr. og 83.333 kr. om måneden. Ved anmodningen om forskudsrefusion for 1. kvartal 2008 i november 2007 kan refusionsbeløbet for anbringelsen og familiebehandlingen samlet set derfor opgøres til

3 mdr.*((0,25*(83.333 kr.-41.667kr.)+0,50*(85.000 kr.-83.333 kr.))) = 33.750 kr.

Det besluttes imidlertid, at familiebehandlingen skal stoppe pr. 31. december 2007, da formålet med den er opnået. Da kommune X har indregnet udgiften hertil i forskudsanmeldelsen for 1. kvartal 2008, skal der ske en regulering heraf i forbindelse med den løbende restafregning for samme kvartal den 1. marts 2008.

Eksempel 2

Praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet og aflastning

Kommune X yder praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 2, til en familie i 15 timer om ugen fra 15. februar 2007. Da det viser sig ikke at være tilstrækkeligt for at løse barnets problemer, iværksætter kommunen pr. 1. august en aflastningsordning, hvor barnet er på et socialpædagogisk opholdssted hver anden weekend.

Den gennemsnitlige månedlige udgift til den praktiske og pædagogiske støtte i hjemmet er 18.000 kr., hvilket ikke er nok til, at kommune X kan anmelde udgifterne til refusion. Udgiften til aflastningsopholdet hver anden weekend udgør 30.000 kr. om måneden fra 1. august. Sammen med udgiften til den praktiske og pædagogiske støtte i hjemmet kommer den månedlige udgift op over den månedlige refusionsgrænse på 33.333 kr. Refusionsbeløbet for 3. kvartal 2007 vil således udgøre

2 mdr.*(0,25*(48.000 kr.–33.333 kr.)) = 7.334 kr.

Alt afhængig af hvornår kommune X har taget beslutning om aflastningsopholdet og har kendskab til udgifternes omfang, kan kommunen enten forskudsanmelde det forventede refusionsbeløb for 3. kvartal den 1. juni 2007 eller anmelde det i forbindelse med den løbende restafregning for 3. kvartal med frist den 1. september.

Eksempel 3

Botilbud efter § 108

Kommune X iværksætter et længerevarende ophold i et botilbud efter § 108 til en voksen med nedsat fysisk funktionsevne pr. 1. oktober 2007. Den årlige takst for botilbuddet er 1,1 mio.kr., svarende til 91.667 kr. om måneden.

Da kommune X træffer afgørelse om iværksættelse af opholdet på botilbuddet medio august, kan kommunen nå at anmelde det forventede refusionsbeløb for 4. kvartal 2007. Hvis den månedlige takst, når året er omme, ændrer størrelse i forhold til den takst, kommunen har forskudsanmeldt på baggrund af, reguleres dette i den foreløbige eller endelige restafregning for året.

Refusionsbeløbet for 4. kvartal 2007 kan opgøres til

3 mdr.*((0,25*(66.667 kr.-33.333 kr.))+(0,50*(91.667 kr.-66.667 kr.))) = 62.501 kr.

Eksempel 4

Boligindretning og ledsagelse

Kommune X yder 15 timers ledsagelse om måneden efter § 97 til en voksen med nedsat fysisk funktionsevne. Den månedlige udgift hertil er 3.000 kr. og er derfor ikke omfattet af refusionsordningen.

Den 1. november 2008 yder kommunen hjælp til indretning af samme persons bolig efter § 116. De samlede udgifter til boligindretningen beløber sig til 1,5 mio. kr. Kommune X får først fakturaen for boligindretningen i februar 2009.

Da kommune X skal fordele udgifterne til boligindretningen ud på regnskabsårets 12 kalendermåneder, betyder det en ekstra månedlig udgift i 2008 på 125.000 kr. Lagt sammen med udgifterne til ledsagelse svarer det til en udgift på 128.000 kr. om måneden.

Kommune X vil derfor i den foreløbige restafregning for 2008, som finder sted i 1. marts 2009 kunne anmelde følgende ekstra beløb til refusion beregnet på baggrund af refusionsgrænserne i 2008

12 mdr.*((0,25*(83.333 kr.-41.667 kr.))+(0,50*(128.000 kr.-83.333 kr.) = 393.000 kr.

Eksempel 5

Merudgiftsydelse, hjælpemidler og aktivitets- og samværstilbud

Kommune X yder fra 1. marts 2008 dækning af nødvendige merudgifter til en voksen med nedsat fysisk funktionsevne efter § 100. Kommunens udgifter hertil beløber sig til 3.000 kr. om måneden, men idet kommunen får 50 pct. refusion jf. § 177, stk. 1, nr. 4, er kommunens nettoudgift 1.500 kr. om måneden.

Dertil yder kommune X pr. 1. maj 2008 støtte til køb af en elektrisk kørestol efter § 112 til samme person. Udgiften hertil udgør 100.000 kr. og er en enkeltstående udgift.

Brugeren bliver yderligere visiteret til et aktivitets- og samværstilbud i 15 timer om ugen fra 1. juni. Kommune X udgift hertil er 15.000 kr. om måneden.

Kommunens samlede månedlige udgift fra 1. juni kan derfor opgøres til

1.500 kr. + (100.000 kr./12) + 15.000 kr. = 24.833 kr.

Dette beløb kommer ikke over den månedlige refusionsgrænse på 41.667 kr. i 2008, og der er derfor ikke et beløb, der kan anmeldes til refusion.

Kapitel 1: Principperne i refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager.

Kapitlet beskriver kort principperne for statsrefusion i særligt dyre enkeltsager.

Kapitel 1

Principperne i refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager

Baggrund

3. Med lov nr. 573 af 24. juni 2005 ændres reglerne om myndighedsstrukturen på det sociale område. Fra 1. januar 2007 samles myndighedsansvaret, forsyningsansvaret i forhold til borgeren og finansieringsansvaret for tilbud og ydelser efter serviceloven i kommunerne. Amtskommunerne nedlægges, og de nye regioner får i forhold til kommunerne et leverandøransvar, der omfatter nogle af de opgaver, som amtskommunerne hidtil har varetaget.

Som en del af den ændrede opgavefordeling, hvor kommunerne fremover vil have det fulde finansieringsansvar, bliver der indført en central refusionsordning, der skal sikre kommunerne mod meget store udgifter i særligt dyre enkeltsager.

Indførelsen af den centrale refusionsordning ændrer alene reglerne for, hvordan udgifter skal finansieres. Den medfører ikke ændringer i forhold til borgernes ret til ydelser og deres ret til at klage over afgørelser eller kommunernes pligt til at sørge for tilbud (forsyningsansvaret).

Indhold

4. Den centrale refusionsordning omfatter udgifter, som afholdes af kommunen efter lov om social service, bortset fra udgifter til dag- og klubtilbud efter §§ 20 og 33 i lov om social service.

I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år i en konkret sag overstiger en årlig udgift fra 0,8 mio. kr. til 1,5 mio. kr., refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger mellem 0,8 mio. kr. og 1,5 mio. kr. For den del af udgiften, der overstiger 1,5 mio. kr. årligt, refunderer staten 50 pct.

Refusionsordningen indføres gradvist over en fireårig periode, og ovennævnte grænser gælder derfor først fra 1. januar 2010.

I 2007 indtræder statsrefusionen på 25 pct. fra 0,4 mio. kr. årligt og 50 pct. fra 0,8 mio. kr. årligt. I 2008 indtræder refusionen på 25 pct. ved 0,5 mio. kr. årligt og 50 pct. ved 1 mio. kr. årligt. I 2009 indtræder statsrefusionen på 25 pct. ved 0,6 mio. kr. årligt og 50 pct. ved 1,2 mio. kr. årligt.

Beløbsgrænserne reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2007, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Grænserne afrundes til nærmeste 10.000 kr.

Kapitel 2: Anvendelsesområde.

Kapitlet beskriver dels, hvilke kommuner der kan hjemtage refusionen, og dels hvilke udgifter der er omfattet af refusionsordningen.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

Hvem kan hjemtage refusionen

5. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan refusionen hjemtages af den kommune, som efter lov om social service endeligt skal afholde udgiften.

Efter § 173 i lov om social service er det kommunerne, som endeligt afholder udgifterne efter lov om social service.

Med hensyn til eventuel tvivl mellem to kommuner om, hvem der har betalingsforpligtelsen, henvises der til kapitel 32 i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område af 3. oktober 2006.

Hvilke udgifter er omfattet

6. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, omfatter refusionsordningen udgifter, der afholdes af kommunen efter lov om social service, bortset fra udgifter til dag- og klubtilbud efter §§ 20 og 33 i lov om social service.

Refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager omfatter således både udgifter til tilbud og udgifter til udbetalte ydelser.

Med kommunalreformen vil alle regionale og kommunale tilbud på det sociale område som udgangspunkt være takstfastsat. Udover de tilbud, som i dag allerede er takstfastsat, herunder særlige dag- og klubtilbud efter §§ 32 og 36 i lov om social service samt tilbud, hvor prisen er fastsat i henhold til reglerne om frit leverandørvalg, jf. kapitel 16 i lov om social service, vil alle tilbud leveret af regionerne og kommunale tilbud også være takstfastsat.

Refusionsordningen omfatter alle de udgifter, der indgår i de omkostningsbaserede takster. Takstberegningen skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige langsigtede omkostninger og omfatte følgende indtægts- og omkostningstyper: direkte og indirekte driftsomkostninger, bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital, akutpladser, tomme pladser, udviklingsomkostninger, alm. indtægter og brugerbetaling. Dertil skal indregnes en andel af central ledelse og administration, herunder udgifter til det generelle driftsorienterede tilsyn.

Derimod vil udgifter vedrørende selve kommunernes myndighedsfunktion, dvs. alle forhold, der er forbundet med kommunalbestyrelsens afgørelse og sagsbehandling omkring afgørelsen, herunder det personrelaterede tilsyn, ikke skulle indregnes i taksten. Disse udgifter er heller ikke omfattet af refusionsordningen.

Kapitel 3: Opgørelse af udgifter.

Kapitlet beskriver, hvordan udgifterne skal opgøres ved anmeldelse til refusion, herunder opgørelse af løbende udgifter og enkeltstående udgifter.

Kapitel 3

Opgørelse af refusionsberettigende udgifter

En person i en konkret sag

7. Kommunerne kan få refusion for udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år i en konkret sag, jf. § 176 i lov om social service. Kommunerne skal således opgøre udgifterne i forhold til den person, der modtager hjælp og støtte.

I de tilfælde, hvor kommunen yder samlet hjælp og støtte til hele familien, f.eks. familiebehandling efter § 52, stk. 3, nr. 3, eller døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, i lov om social service, er hovedreglen, at udgifterne i opgørelsen af udgifterne til en konkret sag henføres til den person, der er anledning til udgiften.

Den samlede udgift i en konkret sag omhandlende et barn eller en ung, der modtager hjælp eller støtte efter lov om social service, kan derfor dels bestå af udgifter, som registreres på forældrenes CPR-nummer og dels af udgifter, som registreres på barnet eller den unges CPR-nummer, jf. reglerne om personbogføring i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Flere foranstaltninger til en person

8. Hvis en person modtager flere foranstaltninger efter lov om social service, er det foranstaltningernes samlede udgift, der udgør den refusionsberettigende udgift, jf. bekendtgørelsen § 4, stk. 2.

Dette indebærer, at kommunen fx i forhold til et barn med nedsat fysisk funktionsevne, som dels går i et særligt dagtilbud efter § 32, dels er i aflastning hver fjerde weekend efter § 52, stk. 3, nr. 5, og dels modtager praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet efter § 52, stk. 3., nr. 2, skal lægge disse udgifter sammen og sammenholde dem med refusionsgrænsen. Se desuden flere eksempler herpå i bilag 1.

Periodisering

9. Den samlede udgift opgøres på månedsbasis, og kommunen kan hjemtage refusion for den del, der overstiger en 1/12 af den refusionsgrænse, der gælder det pågældende år, jf. bekendtgørelsen § 4, stk. 1. En måned skal forstås som en kalendermåned.

For løbende foranstaltninger, som fx botilbud efter § 108 eller aktivitets- og samværstilbud efter § 104, vil det være månedstaksten for tilbuddet, der skal sammenholdes med 1/12 af refusionsgrænsen. Dette betyder, at kommunen vil kunne få refusion for udgifter i en sag, hvor den månedlige udgift overstiger 1/12 af refusionsgrænsen i de 4 måneder, sagen løber, men hvor udgifterne i sagen ikke i kalenderåret som helhed når op over den årlige refusionsgrænse.

For enkeltstående udgifter, som fx en boligindretning efter § 116 eller et hjælpemiddel efter § 112, skal udgiften fordeles ud på regnskabsårets 12 kalendermåneder og derefter sammenholdes med 1/12 af refusionsgrænsen. Hvis kommunen i forvejen har afholdt månedlige udgifter til denne person, men hvor beløbet ikke har været over den månedlige refusionsgrænse, kan fordelingen af udgifter til boligindretningen på de 12 måneder betyde, at den månedlige udgift nu er af en sådan størrelse, at den kommer over refusionsgrænsen og derved kan anmeldes til refusion. Dette betyder, at hvis boligindretningen foretages i juni, så vil den manglende medregnede refusion fra de foregående måneder efterreguleres ved den løbende restafregning

I tilfælde, hvor et indkøbt hjælpemiddel efter § 112 benyttes af flere brugere efter hinanden, hjemtager kommunen refusionen ved den første bruger, dvs. første gang hjælpemidlet tages i anvendelse.

I forhold til støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 114, hvor brugernes betaling forekommer over seks år, men kommunens udgift falder på en gang, er det nettoudgiften i det år udgiften afholdes, som kommunen kan anmelde til refusion. Det betyder, at kommunen fra starten fratrækker det beløb, der forventes at komme som indtægt fra brugeren. Hvis der på et tidspunkt sker ændringer i forhold til betalingen fra brugeren, vil kommunen skulle korrigere for dette i den løbende restafregning.

Grundlag for opgørelse af udgifter

10. Udgangspunktet for at opgøre udgiften til en person i en konkret sag er dels de omkostningsbaserede takster for de enkelte tilbud, jf. pkt. 6, og dels ydelser udbetalt efter lov om social service.

Den månedlige udgift til en person, der modtager et institutionslignende tilbud, vil typisk være lig med taksten på tilbuddet. Udgiften til en person, der modtager timebaserede ydelser som fx ledsagelse, støtte- og kontaktpersoner mv., vil typisk kunne opgøres som antal visiterede timer gange den omkostningsbaserede timetakst for disse ydelser. Dog skal der ved den løbende og endelige restafregning korrigeres for afvigelsen mellem antal visiterede timer og det faktisk antal leverede timer.

Ydelser udbetalt efter lov om social service, fx merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med nedsat funktionsevne mv. er også omfattet af den centrale refusionsordning.

Indtægter skal fratrækkes

11. Ved anmeldelse af udgifter til refusion skal alle indtægter fradrages, herunder 1) brugerbetaling og 2) refusion eller tilskud efter lov om social service eller anden lovgivning.

Den kommune, der endeligt afholder udgiften, og som kan anmelde udgifter til refusion, skal fratrække den brugerbetaling, der sker direkte til kommunen, jf. kapitel 29 i lov om social service. Brugerens betaling for individuelle valgfri ydelser, der afregnes direkte med tilbuddet, er allerede indregnet i de omkostningsbaserede takster, og skal derfor ikke fratrækkes.

De udgifter, som kommunen i forvejen får refusion for efter lov om social service, fremgår af § 177 i lov om social service. Dertil kan komme andre refusions- eller tilskudsordninger efter anden lovgivning. Kommunens indtægter herfra skal fratrækkes, og det er således nettoudgifterne, kommunen kan anmelde til refusion i den centrale refusionsordning, såfremt de alene eller lagt sammen med andre udgifter omfattet af bekendtgørelsen til personen i den konkrete sag, kommer over den månedlige refusionsgrænse.

Et eksempel herpå er udgiften til merudgiftsydelse efter § 41 og tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, hvor kommunen først vil kunne få 50 pct. refusion, og dernæst vil kunne anmelde nettoudgiften til refusion i den centrale refusionsordning.

Kapitel 4: Anmeldelse af refusion og dokumentation.

Kapitlet beskriver kort proceduren for anmeldelse af refusion.

Bilag 1: Eksempler på opgørelse af udgifter i forskellige typer af sager.

Kapitel 4

Anmeldelse til refusion, regnskabsaflæggelse og dokumentation

Forskudsanmeldelse og løbende restafregning

12. Ifølge bekendtgørelsen fremsættes anmodning om refusion kvartalsvis over for Socialministeriet. Socialministeriet udbetaler efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusionen med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Refusionen udbetales, så den er til disposition for kommunen den sidste bankdag før den 16. i hver af kvartalets måneder.

Den løbende restafregning foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Regnskabsaflæggelse og revision

13. Regnskabsaflæggelse herunder afregning af den foreløbige og den endelige restafregning skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Fristen for indberetning af den foreløbige og endelige restafregning for året for refusionsordningen vedrørende særligt dyre enkeltsager er rykket frem til henholdsvis 1. marts og 1. april.

Udgifter til foranstaltninger, der undtagelsesvist først afregnes efter den endelige restafregning for det år, udgifterne vedrører, kan anmeldes til refusion i det efterfølgende år. Ved beregningen af refusionsbeløbet gælder de refusionsgrænser, som var gældende i det år, udgifterne vedrører. Kommunen skal kunne dokumentere, at udgifterne vedrører det pågældende år. Hvis dette ikke er muligt, skal refusionsbeløbet beregnes ud fra de refusionsgrænser, der er gældende på det tidspunkt, kommunen modtager fakturaen.

14. Revision skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Dokumentation

15. Reglerne om dokumentation følger reglerne for statsrefusionen af sociale ydelser, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder. Ifølge den skal den endelige restafregning revisorpåtegnes. Der afkræves ikke yderligere dokumentation for kommunens refusionsanmeldelse.

Socialministeriet, den 26. januar 2007

Eva Kjer Hansen

/Birgitte Olesen

Vejledning om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter § 176 i lov om social service

Indledning

1. I denne vejledning beskrives reglerne for den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, der træder i kraft 1. januar 2007.

Reglerne for den centrale refusionsordning er fastsat i § 176 i lov om social service. Når der i det følgende henvises til »loven«, menes der lov om social service.

I medfør af § 176, stk. 2, har Socialministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1019 af 10. oktober 2006 om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, som i det følgende omtales som »bekendtgørelsen«.

Vejledningens opbygning

2. I det følgende er en kort gennemgang af vejledningens opbygning.