Vejledning om vielse nr. 2: Dokumentation for at en part er ugift, herunder anerkendelse af udenlandske skilsmisser\n(Denne vejledning er en del af en serie af vejledninger, som Familiestyrelsen har udarbejdet om vielser. Vejledningerne revideres løbende og offentliggøres i Retsinformation (www.retsinfo.dk); vejledningerne ligger samlet på www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab/Vielse)

Vejledning om vielse nr. 2: Dokumentation for at en part er ugift, herunder anerkendelse af udenlandske skilsmisser

(Denne vejledning er en del af en serie af vejledninger, som Familiestyrelsen har udarbejdet om vielser. Vejledningerne revideres løbende og offentliggøres i Retsinformation (www.retsinfo.dk); vejledningerne ligger samlet på www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab/Vielse)

Indhold

1.

Indledning

2.

Dokumentation for at en part aldrig har været gift

2.1.

Parten har ingen relevant tilknytning til udlandet

2.2.

Parten har relevant tilknytning til udlandet

2.2.1.

Hvornår kræves civilstandsattest fremlagt

2.2.2.

Hvornår kan civilstandsattest ikke kræves fremlagt

2.3.

Civilstandsattester mv.

3.

Dokumentation for ophør af ægteskab (skilsmisse, død mv.)

3.1.

Skilsmisser og dødsfald i Danmark

3.1.1.

Skilsmissebevillinger

3.1.2.

Skilsmisse- og omstødelsesdomme

3.1.3.

Dokumentation for dødsfald i Danmark

3.2.

Skilsmisse, dødsfald mv. fra de nordiske lande

3.3.

Udenlandske skilsmisser og dødsfald udenfor Norden

3.3.1.

Generelle dokumentationskrav

3.3.2.

Retskraftpåtegning

3.3.3.

Dokumentation for, at et udenlandsk dokument er ægte

3.3.3.1.

Legalisering

3.3.3.2.

Apostillepåtegning

3.3.4.

Særlige krav til anerkendelse af udenlandske skilsmisser

3.3.4.1.

Sager omfattet af Haagerkonventionen om anerkendelse af skilsmisser

3.3.4.2.

Sager ikke omfattet af Haagerkonventionen om anerkendelse af skilsmisser

3.3.5.

Affidavit og civilstandsattester

4.

Oversættelser

5.

Forelæggelse for Familiestyrelsen

6.

Sagsbehandling, herunder klageadgang

Denne vejledning er knyttet til »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne«.

1. Indledning

Denne vejledning indeholder en gennemgang af behandlingen af én af ægteskabsbetingelserne, nemlig betingelsen i § 9 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) om, at begge parter på vielsestidspunktet skal være ugifte.

Ægteskabslovens § 9

»Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.«

Efter denne bestemmelse kan kommunen kræve, at en part dokumenterer,

– at parten aldrig har været gift eller indgået registreret partnerskab, eller

– at et eventuelt ægteskab eller partnerskab er opløst ved skilsmisse/omstødelse/annullation eller død

Vejledningen knytter sig til »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne«.

I det følgende omfatter ægteskab også registreret partnerskab.

Vejledningen indeholder 2 hovedpunkter

– Dokumentation for at en part aldrig har været gift (pkt. 2).

– Dokumentation for at et eventuelt tidligere ægteskab er ophørt ved død, skilsmisse mv. (pkt. 3).

2. Dokumentation for at en part aldrig har været gift

Ved indgåelse af ægteskab i Danmark skal hver part på ægteskabserklæringen oplyse, om de tidligere har været gift. Afgivelse af urigtig oplysning herom er strafbart efter straffelovens § 163.

Kommunen har mulighed for at anmode en part, der har erklæret at være ugift (dvs. aldrig at have indgået ægteskab), om at fremlægge dokumentation herfor. I det følgende beskrives

– Hvornår kommunen bør kræve dokumentation for, at en part er ugift.

– I hvilke situationer kommunen ikke kan kræve dokumentation.

– Hvilken dokumentation kommunen kan pålægge parten at fremlægge.

2.1. Parten har ingen relevant tilknytning til udlandet

Opfyldelse af betingelsen om at være ugift for parter, der ikke har nogen relevant tilknytning til udlandet, prøves normalt således

– Parten underskriver under strafansvar ægteskabserklæringen.

– Kommunen undersøger oplysninger om parten i CPR.

Dette gælder parter, der har boet i Danmark hele deres voksne liv. Hvis der er mulighed for, at parten har haft en sådan tilknytning til udlandet, at parten kan have indgået ægteskab i udlandet, følges fremgangsmåden i pkt. 2.2.

2.2. Parten har relevant tilknytning til udlandet

For parter, der ikke har boet i Danmark hele deres voksne liv, kan kommunen kræve fremlagt en erklæring fra den kompetente udenlandske myndighed om, at den pågældende ikke har indgået ægteskab i det land.

En sådan erklæring benævnes ofte »civilstandsattest«, men den kan have andre navne. Dette er nærmere gennemgået i pkt. 2.3. I det følgende kaldes alle sådanne erklæringer mv. »civilstandsattest«.

2.2.1. Hvornår kræves civilstandsattest fremlagt

Der stilles ikke krav om, at en part med relevant tilknytning til udlandet altid fremlægger en civilstandsattest, men kommunen kan altid kræve en civilstandsattest fremlagt.

Følgende forhold kan begrunde, at kommunen kræver, at en part fremlægger en civilstandsattest

– Parten bor ikke i Danmark.

– Konkret mistanke om, at parten er eller har været gift.

– Stikprøve.

Det beror på en konkret vurdering, om kommunen kræver fremlagt en civilstandsattest.

Kommunen kan kræve civilstandsattest fra følgende lande

– Lande, hvor parten har eller har haft bopæl.

– Lande, hvor parten har eller har haft ophold.

– Lande, hvor parten har eller har haft statsborgerskab.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel

En thailandsk statsborger, der midlertidigt opholder sig i Tyskland, ønsker at indgå ægteskab med en tysk statsborger, der bor i Tyskland. Kommunen kan kræve fremlagt følgende civilstandsattester

– Fra den tyske statsborger

Civilstandsattest fra Tyskland.

– Fra den thailandske statsborger

Civilstandsattest fra Thailand

Civilstandsattest fra Tyskland (Der vil her næppe være tale om en civilstandsattest, men om eventuelle oplysninger om partens civilstand fra f.eks. de tyske udlændingemyndigheder, jf. pkt. 2.3.).

2.2.2. Hvornår kan civilstandsattest ikke kræves fremlagt

I følgende situationer kan kommunen ikke kræve, at parten fremlægger civilstandsattest

– Parten er flygtning eller asylansøger.

– Umuligt for parten at fremskaffe en civilstandsattest.

– Meget vanskeligt eller byrdefyldt for parten at fremskaffe en civilstandsattest.

Parten er flygtning eller asylansøger

Man kan bl.a. opnå flygtningestatus i Danmark, hvis udlændingemyndighederne anerkender, at man er forfulgt af myndighederne i sit hjemland; disse personer betegnes flygtninge. En asylansøger er ikke en flygtning, men en person, der anmoder om at blive anerkendt som flygtning, fordi den pågældende mener sig forfulgt af myndighederne i sit hjemland; de danske udlændingemyndigheder har endnu ikke taget stilling til denne anmodning.

På grund af risikoen for (yderligere) forfølgelse, kan man ikke kræve, at en flygtning eller asylansøger kontakter myndighederne i det land, som den pågældende er flygtet fra. Af samme grund må danske myndigheder heller ikke kontakte de pågældende myndigheder for at få oplysninger om parten. Det gælder også, selvom flygtningen har opnået dansk indfødsret.

Dette gælder dog ikke, hvis parten flere gange har rejst til det land, hvorfra parten er flygtet, efter parten har opnået flygtningestatus i Danmark.

Oplysninger om, hvorvidt en part er flygtning eller asylansøger, kan findes på UdlændingeInformationsPortalen (UIP) på www.nyidanmark.dk.

Der er ikke noget til hinder for at kræve civilstandsattest fra lande, som en flygtning eller asylansøger har boet i, men som den pågældende ikke er flygtet fra.

Umuligt for parten at fremskaffe en civilstandsattest

Det er ikke alle lande, der udsteder civilstandsattester, og selvom et land udsteder civilstandsattester, er det ikke sikkert, at de udstedes for alle, der har en tilknytning til landet. Civilstandsattester kan f.eks. være forbeholdt landets egne statsborgere eller parter med permanent opholdstilladelse.

I så fald bør det i stedet overvejes at bede parten fremlægge de oplysninger om partens civilstand, som udlændingemyndighederne i det land, hvor parten aktuelt bor eller opholder sig, er i besiddelse af, jf. pkt. 2.3.

Det er parten, der skal dokumentere, at parten ikke kan få udstedt en civilstandsattest fra det pågældende land.

Meget vanskeligt eller byrdefyldt for parten at fremskaffe en civilstandsattest

Det vil kunne tage nogen tid for en part at fremskaffe en civilstandsattest fra udlandet, og parten vil ofte også skulle betale et gebyr for attesten. Dette er ikke til hinder for at kræve civilstandsattest fremlagt.

I nogle situationer kan det imidlertid være meget vanskeligt eller byrdefuldt for parten at fremskaffe en civilstandsattest. Det er parten, der skal dokumentere, at det vil være meget vanskeligt eller byrdefuldt at fremskaffe en civilstandsattest. I så fald bør kommunen efter et konkret skøn undlade at kræve attesten fremlagt. Som eksempler på dette kan nævnes

– Den udenlandske myndighed reagerer ikke på henvendelser om udstedelse af civilstandsattest.

– Udstedelse af civilstandsattest forudsætter personligt fremmøde hos en udenlandsk myndighed i et fjerntliggende land. (Det skal dog her undersøges, om parten i stedet kan møde på det pågældende lands ambassade i Danmark eller i et andet sted i Europa).

2.3. Civilstandsattester mv.

Erklæring om, at en part ikke har indgået ægteskab, benævnes ofte »civilstandsattest«, men den kan have andre navne og udformninger. Attesten indeholder normalt oplysninger om partens civilstand, f.eks. gift, ugift, enke/enkemand.

Civilstandsattester udstedes ofte af folkeregistreringsmyndigheder, fødselsmyndigheder el.lign. På www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab findes oplysninger om fremskaffelse af civilstandsattester fra enkelte lande, i det omfang Familiestyrelsen har sikre oplysninger herom.

I stedet for en civilstandsattest kan der være tale om en erklæring om partens civilstand fra en kompetent myndighed i det pågældende land.

Som nævnt i pkt. 2.2.2. er det ikke alle lande, der udsteder civilstandsattester for statsborgere fra andre lande. I så fald bør det i stedet overvejes at bede parten fremlægge de oplysninger om partens civilstand, som udlændingemyndighederne i det land, hvor parten aktuelt bor eller opholder sig, er i besiddelse af.

Ægtheden af en civilstandsattest mv. skal bekræftes, jf. pkt. 3.3.3. om legalisering og apostillepåtegning. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis kommunen er vant til at se civilstandsattester, der er udstedt af den pågældende myndighed.

3. Dokumentation for ophør af ægteskab (skilsmisse, død mv.)

3.1. Skilsmisser og dødsfald i Danmark

3.1.1. Skilsmissebevillinger

Hvis det fremgår af CPR, at en parts tidligere ægteskab er ophørt ved skilsmisse meddelt af statsforvaltningerne (tidligere statsamterne og Københavns Overpræsidium), Rigsombudsmanden i Grønland eller Rigsombudsmanden på Færøerne, behøver parten ikke at fremlægge bevillingen.

3.1.2. Skilsmisse- og omstødelsesdomme

Hvis det fremgår af CPR, at en parts ægteskab er ophørt ved dansk dom til skilsmisse eller omstødelse, behøver parten ikke at fremlægge dommen.

Ønsker en ægtefælle at indgå nyt ægteskab, inden en skilsmissedom er registreret i CPR, dokumenteres skilsmissen ved en udskrift af dommen, der er påtegnet af den byret, der har afsagt dommen, om, at dommen ikke er anket (ankepåtegning). I stedet for ankepåtegning kan der forevises bevis for, at den tidligere ægtefælle har givet afkald på anke, eller for at anken vil blive begrænset til at gælde vilkårene for skilsmissen. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis det fremgår af dommen, at den tidligere ægtefælle har erklæret sig indforstået med påstanden om skilsmisse, også selv om ægtefællen ikke har været indforstået med vilkårene for skilsmissen.

3.1.3. Dokumentation for dødsfald i Danmark

Hvis en parts tidligere ægtefælle er død, og dødsfaldet er registreret i CPR, behøver den efterlevende ægtefælle ikke at fremlægge dokumentation for dødsfaldet. Ellers dokumenteres dødsfaldet ved dødsattest eller attest fra skifteretten.

Er dødsfaldet fastslået ved dødsformodningsdom, skal der fremlægges en udskrift af dommen med ankepåtegning som ved skilsmissedomme, jf. pkt. 3.1.2.

3.2. Skilsmisser, dødsfald mv. fra de nordiske lande

Hvis det tidligere ægteskab er opløst ved dom til skilsmisse eller omstødelse afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige, skal der forevises en domsudskrift forsynet med erklæring om, at dommen er retskraftig.

Er det tidligere ægteskab opløst ved islandsk eller norsk skilsmissebevilling, skal der fremlægges den originale bevilling eller en genpart heraf, bekræftet af den udstedende myndighed.

Hvis ægteskabet er opløst ved dødsfald, skal den originale dødsattest el.lign. fremlægges.

3.3. Udenlandske skilsmisser og dødsfald uden for Norden

I pkt. 3.3. gennemgås de betingelser, der skal være opfyldt, for at kommunen kan anerkende, at et ægteskab er opløst ved en udenlandsk skilsmisse eller et dødsfald, der er sket i udlandet.

3.3.1. Generelle dokumentationskrav

Som dokumentation for en udenlandsk skilsmisse eller et dødsfald, der er sket i udlandet, skal der fremlægges følgende dokumenter

– Det originale dokument eller en original genpart eller udskrift, der er bekræftet af den myndighed, der har udstedt det originale dokument.

– Retskraftpåtegning (se pkt. 3.3.2.).

– Legaliseringspåtegning (se pkt. 3.3.3.1.) eller apostillepåtegning (se pkt. 3.3.3.2.).

– Oversættelse af dokumentet med alle påtegninger (se pkt. 4.).

Hvis en part er flygtning eller asylansøger , kan kommunen ikke kræve, at parten fremlægger dokumenter fra det land, som den pågældende er flygtet fra, jf. om flygtninge og asylansøgere i pkt. 2.2.2. Det gælder også, selvom flygtningen har opnået dansk indfødsret.

Dette gælder dog ikke, hvis parten flere gange har rejst til det land, hvorfra parten er flygtet, efter parten har opnået flygtningestatus i Danmark, eller hvis parten er blevet skilt i det land, hvor parten er flygtet fra, efter parten har fået flygtningestatus i Danmark, forudsat at parten selv har anlagt skilsmissesagen eller aktivt deltaget i behandlingen af den.

3.3.2. Retskraftpåtegning

Ved en retskraftpåtegning dokumenteres det, at en afgørelse (normalt en dom) er endelig, dvs. at den ikke kan ankes, eller at den ikke er anket inden udløbet af ankefristen.

Dødsattester udstedes i mange lande ikke af domstolene, men af administrative myndigheder. Hvis en dødsattest er udstedt af en administrativ myndighed, skal den ikke forsynes med retskraftpåtegning.

3.3.3. Dokumentation for, at et udenlandsk dokument er ægte

Danske myndigheder bør som udgangspunkt altid sikre sig, at dokumenter, der er af væsentlig betydning for afgørelsen af en sag, og som er udstedt af udenlandske myndigheder, er ægte. Dette gælder ikke kun dokumenter, der anvendes i vielsessager.

Der findes et vidt udstrakt internationalt samarbejde om bekræftelse af ægtheden af dokumenter, der skal anvendes i andre lande. Dette samarbejde beskrives i det følgende i relation til anerkendelse af udenlandske skilsmisser og dødsattester mv. i Danmark.

3.3.3.1. Legalisering

Legalisering er en bekræftelse af, at underskriften på et dokument eller en påtegning på et dokument stammer fra en person, som har arbejdet hos den pågældende myndighed, og som havde ret til at udstede det pågældende dokument mv.

Formålet med legalisering er at få dokumentation for dokumentets ægthed og udstederens kompetence. Der er ikke tale om en bekræftelse af et dokuments indhold.

For at et dokument eller en påtegning på et dokument er legaliseret, skal det indeholde en ubrudt kæde af underskrifter, der typisk ser således ud

1. Det originale dokument med underskrift eller en original genpart eller udskrift, der er bekræftet af den myndighed, der udstedte det originale dokument.

2. Den myndighed, der er overordnet for den udstedende myndighed, bekræfter underskriften på dokumentet eller påtegningen. Det er typisk det ministerium, hvorunder den udstedende myndighed hører (fagministerium).

3. Den overordnede myndigheds underskrift skal bekræftes af det pågældende lands udenrigsministerium.

4. Udenrigsministeriets underskrift skal bekræftes af den stedlige danske repræsentation; oplysninger herom findes på www.um.dk.

Disse bekræftelser skal anføres direkte på det originale dokument eller på den originale genpart eller udskrift.

Punkt 2 omfatter bekræftelse af følgende underskrifter

a) Underskriften på den, der har udstedt

– det originale dokument, hvis det originale dokument fremlægges, eller

– genparten eller udskriften af dokumentet, hvis det originale dokument ikke fremlægges

b) Underskriften på en eventuel retskraftpåtegning. Retskraftpåtegningen skal som udgangspunkt være anført direkte på det originale dokument eller på den originale genpart eller udskrift.

Nogle lande anvender andre legaliseringsprocedure r, og i nogle lande er legalisering ikke muligt på grund af forholdene i landet. På www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab findes oplysninger om disse legaliseringsprocedurer, i det omfang Familiestyrelsen har sikre oplysninger herom.

Legalisering kræves normalt ikke for dokumenter, der stammer fra følgende lande

– Europa (Følgende lande henregnes i relation til legalisering ikke til Europa: De tidligere jugoslaviske lande (Bosnien-Herzegovina, Kosovo, Kroatien, Slovenien), Albanien samt landene fra det tidligere Sovjetunionen (Armenien, Azerbajdjan, Belarus, Georgien, Kazakstan, Kirgizistan, Tadkjikistan, Ukraine og Uzbekistan))

– USA

– Canada

– Australien

– New Zealand

For lande, der har tiltrådt Apostillekonventionen, er der heller ikke krav om legalisering, men om en apostillepåtegning, jf. pkt. 3.3.3.2.

3.3.3.2. Apostillepåtegning

Den 29. december 2006 træder Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter (Apostillekonventionen) i kraft for Danmark.

Konventionen begrænser kravet om legalisering af offentlige dokumenter i forhold til de legaliseringsprocedurer, der er beskrevet i pkt. 3.3.3.1. Efter konventionen bekræftes ægtheden af et udenlandsk dokument således alene ved, at det forsynes med en særlig bekræftelsespåtegning – en såkaldt apostille – der reelt er en legalisering. Det er herefter ikke nødvendigt for dokumentation af ægtheden, at dokumentet er forsynet med de underskrifter, der er beskrevet i pkt. 3.3.3.1.

Det er vigtigt, at både selve dokumentet og en eventuel retskraftpåtegning bliver påført en apostillepåtegning.

En apostillepåtegning skal, i modsætning til hvad der gælder for legalisering, ikke bekræftes af den stedlige danske repræsentation, men alene af det pågældende lands egne myndigheder.

Apostillepåtegningen skal påføres på selve dokumentet eller på en allonge (tilføjelse) til dokumentet. Det følger af konventionens artikel 4, at titlen på apostillen skal være udformet på fransk (Apostille).

Lande, der har tiltrådt konventionen, har udpeget en eller flere apostillemyndighed(er), der bl.a. skal føre et register over samtlige udstedte apostillepåtegninger. Hvis kommunen mener, at der er behov for det, kan den anmode apostillemyndigheden om at bekræfte indholdet af en apostillepåtegning.

Apostillekonventionen er tiltrådt af samtlige EU-lande. Endvidere er konventionen tiltrådt af et stort antal andre lande, herunder bl.a. Norge, Island, Schweiz, Tyrkiet, Estland, Letland, Litauen, Rusland, Belarus, Ukraine, Serbien, Makedonien, USA, Australien, New Zealand, Japan, Indien, Israel, Argentina, Colombia, Venezuela, Ecuador, Mexico og Sydafrika. I alt har omkring 90 lande tiltrådt konventionen. På http://www.hcch.net/index_en.php?act=conventions.status&cid=41 findes en oversigt over de lande, der har tiltrådt konventionen sammen med dato for ikrafttræden i de enkelte lande.

Apostillepåtegninger, der er foretaget i udlandet, inden konventionen er trådt i kraft for Danmark, skal anerkendes efter ovenstående retningslinier.

Apostillepåtegninger kræves normalt ikke for dokumenter, der stammer fra følgende lande

– Europa (følgende lande henregnes i relation til legalisering ikke til Europa: De tidligere jugoslaviske lande (Bosnien-Herzegovina, Kosovo, Kroation, Slovenien), Albanien samt landene fra det tidligere Sovjetunionen (Armenien, Azerbajdjan, Belarus, Georgien, Kazakstan, Kirgizistan, Tadkjikistan, Ukraine og Uzbekistan))

– USA

– Canada

– Australien

– New Zealand

3.3.4. Særlige krav til anerkendelse af udenlandske skilsmisse r

3.3.4.1. Sager omfattet af Haagerkonventionen om anerkendelse af skilsmisser

Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af skilsmisse og separation. Efter konventionen skal Danmark som udgangspunkt anerkende skilsmisser fra de lande, der har tiltrådt konventionen, hvis konventionens betingelser for anerkendelse er opfyldt.

Efter konventionens artikel 2 skal skilsmisser fra et land, der har tilsluttet sig konventionen, som udgangspunkt anerkendes i Danmark, når en af følgende betingelser var opfyldt den dag, sagen blev rejst, i den stat hvor skilsmissen eller separationen er meddelt

1) Den ægtefælle, fra hvem skilsmisse eller separation søgtes, havde bopæl der.

2) Sagsøgeren/ansøgeren havde bopæl der, og en af følgende yderligere betingelser var opfyldt

a) Sådan bopæl havde bestået i mindst et år, umiddelbart før sagen blev rejst.

b) Ægtefællernes sidste fælles bopæl var der.

3) Begge ægtefæller var statsborgere i denne stat.

4) Sagsøgeren/ansøgeren var statsborger i denne stat, og en af følgende yderligere betingelser var opfyldt

a) Sagsøgeren/ansøgeren havde bopæl der.

b) Sagsøgeren/ansøgeren havde haft sin bopæl der i en sammenhængende periode på et år, som i hvert fald delvis falder inden for de sidste to år, før sagen blev rejst.

5) Den, der søger skilsmisse, var statsborger i denne stat, og begge de følgende yderligere betingelser var opfyldt

a) Sagsøgeren/ansøgeren opholdt sig i denne stat, da sagen blev rejst, og

b) Ægtefællernes sidste fælles bopæl var i en stat, hvis lovgivning, da sagen blev rejst, ikke gav adgang til skilsmisse.

En skilsmisse anerkendes ikke, hvis den strider mod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). For at en skilsmisse ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper, er det bl.a. en betingelse, at stævningen i skilsmissesagen har været forkyndt for sagsøgte, eller at sagsøgte på anden måde er blevet bekendt med sagen. Denne betingelse er bl.a. opfyldt, hvis det fremgår af dommen, at sagsøgte har udtalt sig i sagen, eller sagsøgte har underskrevet skilsmissedokumentet. Endvidere anerkendes skilsmisser, der er foretaget privat uden medvirken af myndigheder eller domstole, ikke.

Konventionen er tiltrådt af: Australien, Cypern, Egypten, Estland, Finland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Sverige, Schweiz, Storbritannien og Tjekkiet. Liste over lande, der har tiltrådt konventionen, findes på http://www.hcch.net/index_en.php?act=conventions.status&cid=80.

3.3.4.2. Sager, der ikke er omfattet af Haagerkonventionen om anerkendelse af skilsmisser

Anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse forudsætter, at den myndighed, som foretog skilsmissen, havde international kompetence i overensstemmelse med reglerne i § 448 c i den danske retsplejelov.

Dette indebærer, at på tidspunktet, hvor skilsmissesagen startede, skulle parterne have en tilknytning til det land, hvor skilsmissen blev foretaget. En tilknytning, der svarer til den tilknytning, som man skal have til Danmark for at få behandlet en skilsmissesag her i landet. Denne betingelse er opfyldt, hvis en af parterne boede i skilsmisselandet, eller hvis begge parter var statsborgere i skilsmisselandet, selvom ingen af dem havde bopæl der. Der henvises til retsplejelovens § 448 c, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4.

Retsplejelovens § 448 c har følgende ordlyd

»Sag om ægteskab kan behandles her i riget, såfremt

1) sagsøgte har bopæl her,

2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her,

3) sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl,

4) begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig indbringelsen for dansk domstol, eller

5) skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste 5 år.

Stk. 2. Sag om ægteskabs omstødelse eller beståen kan indbringes for retten her i riget, når ægteskabet er indgået her.«

Dette kan illustreres af følgende eksempler

Eksempel 1: Parterne har haft tilknytning til udlandet

Både hustruen og manden er statsborgere i det land, hvor parterne bliver skilt. Begge parter bor imidlertid i Danmark. Parterne anses for at have tilknytning til det land, hvor de bliver skilt på grund af deres statsborgerskab; den udenlandske skilsmisse kan derfor anerkendes.

Eksempel 2: Ingen af parterne har haft tilknytning til udlandet

Begge parter er danske statsborgere, og de bor i Danmark. De har indgået ægteskab i Las Vegas, USA, under et ferieophold, og de er ligeledes blevet skilt i USA under et ferieophold. Selvom parterne har indgået ægteskab i USA, har de ikke tilstrækkelig tilknytning til USA til at få anerkendt skilsmissen i Danmark. Dette skyldes, at de begge er danske statsborgere og bosiddende i Danmark.

Endelig må skilsmissen ikke være stridende mod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public), jf. pkt. 3.3.4.1.

3.3.5. »Affidavit« og civilstandsattester

En affidavit er en ensidig erklæring, der ofte afgives for en notar. I nogle lande, herunder Indien, anvendes affidavits meget. Kommunerne kan derfor få forelagt sager, hvor parterne hævder, at en affidavit er dokumentation for, at de f.eks. er blevet skilt, eller at en ægtefælle er død. En affidavit er imidlertid en ensidig erklæring, og der er ingen myndigheder, der har taget stilling til indholdet af den. En affidavit kan derfor ikke anvendes som dokumentation for, at en part er fraskilt eller enke/enkemand.

Civilstandsattester anvendes som nævnt i pkt. 2.2.1. som dokumentation for, at en part er ugift, dvs. aldrig har indgået ægteskab. En civilstandsattest kan imidlertid ikke anvendes selvstændigt som dokumentation for, at en part er fraskilt eller enke/enkemand. Selvom en part f.eks. fremlægger en civilstandsattest, ifølge hvilken parten er fraskilt, skal den originale skilsmissedom med diverse påtegninger, jf. pkt. 3.3.1., fremlægges. I nogle lande kan en civilstandsattest dog være en del af en retskraftpåtegning.

4. Oversættelser

Kommunen kan kræve, at ovennævnte udenlandske dokumenter oversættes til dansk ved en autoriseret translatør. Translatøren kan være dansk eller udenlandsk. Kommunen kan dog acceptere dokumenter på andre sprog, hvis kommunen er i stand til at læse dem.

En liste over translatører, der er autoriserede af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, findes på http://www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/LiberalRegOverview.aspx ?status=A&type=13.

Dokumenter fra de andre nordiske lande kan ikke kræves oversat.

Udgifterne til oversættelse afholdes af parterne, uanset om de har bopæl her i landet eller ej.

Hvis det er muligt at behandle sagen på betryggende vis uden oversættelse af dokumenterne, f.eks. fordi kommunens medarbejder behersker det fremmede sprog, er det ikke nødvendigt at lade dokumenterne oversætte.

Se nærmere om oversættelser og tolkebistand i »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne«.

5. Forelæggelse for Familiestyrelsen

Kommunen kan forelægge en sag for Familiestyrelsen, hvis parterne ikke kan fremskaffe dokumentation for en udenlandsk skilsmisse eller for den tidligere ægtefælles død. Også sager, der giver anledning til tvivl, kan forelægges for Familiestyrelsen.

Forelæggelsen skal indeholde følgende

a) Kommunen skal angive grunden til, at sagen forelægges, herunder hvilken problemstilling kommunen ønsker belyst.

b) Parterne skal have udfyldt et oplysningsskema om henholdsvis skilsmisse eller dødsfald. Begge skemaer findes på www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab.

c) Eventuelle originale dokumenter skal fremsendes sammen med oversættelse til dansk eller engelsk. Familiestyrelsen kan ikke udtale sig om dokumenter, der alene er fremsendt i kopi.

d) Hvis sagen forelægges, fordi en part gør gældende, at det ikke er muligt at fremskaffe de originale dokumenter, idet parten er flygtning, skal kommunen vedlægge kopi af partens sag hos Udlændingeservice. Kommunen må som udgangspunkt kun indhente disse akter med partens samtykke.

Kommunen skal sørge for, at de personer, om hvem der indsendes personoplysninger til Familiestyrelsen i forelæggelsessager, er bekendt med deres rettigheder efter persondataloven, og med at sagen forelægges for Familiestyrelsen. Det skal fremgå af forelæggelsen, at dette er sket.

6. Sagsbehandling, herunder klageadgang

Afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser kan påklages til Familiestyrelsen, jf. ægteskabslovens § 58 b. Om klageadgangen, se »Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne« på www.familiestyrelsen.dk .

Afgørelser om fremlæggelse af civilstandsattester samt om anerkendelse af udenlandske dødsattester mv. kan ikke påklages til Familiestyrelsen.

Ovennævnte vejledning indeholder en kort beskrivelse af behandlingen af sager, der er omfattet af denne vejledning.

Familiestyrelsen, den 21. december 2006

Lars Thøgersen