Orientering om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik - udmøntning af integrationsaftalen "En ny chance til alle".

§ 12 b. Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal foretages umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg. Herefter skal kommunen løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretage en sådan vurdering.

Stk. 3. Vurderer kommunen, at der er behov for at udarbejde en plan efter stk. 1 og 2 for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal den umiddelbart herefter udarbejde en sådan plan.

Stk. 4. Opfølgning på, om en person følger en plan efter stk. 3, sker som led i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”

2. I § 13, stk. 2, nr. 3, ændres ”i kommunen eller” til: »i kommunen,«.

3. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres ”en arbejdsgiver.” til: ”en arbejdsgiver,”.

4. I § 13, stk. 2, indsættes som nr. 5 og 6

”5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.”

12. I § 38 a, stk. 1, nr. 3, ændres ”§ 13, stk. 2, nr. 4, eller” til: ”§ 13, stk. 2, nr. 4,”.

13. I § 38 a, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6

” 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

6) uden rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6.”

14. I § 38 a, stk. 3, ændres ”stk. 1, nr. 1- 4” til ”stk. 1, nr. 1- 6”.

15. Efter § 38 a indsættes

” 38 b. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, på grund af problemer ud over ledighed

1) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

2) uden rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2. Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde.

Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har undladt at give meddelelse eller afslået deltagelse, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 3.

Stk. 5. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 3, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13.”

16. I § 40 a, stk. 6, 4. pkt., ændres to steder ”efter § 38 a” til: ”efter § 38 a, § 38 b”.

17. I § 40 a, stk. 6, 5. pkt., ændres ”efter § 38 a” til: ”efter § 38 a, § 38 b”.

20. Efter § 100 indsættes

”§ 100 a. Der kan ikke ydes refusion af kommunens udgifter til ydelser efter kapitel 4 for sygemeldte, hvor kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en plan for sygeopfølgning efter § 12 b, stk. 1 og 2, udarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning af planen efter § 12 b, stk. 3. Fratagelsen af retten til refusion sker fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelse af planen eller opfølgningen skulle have været foretaget, og indtil kommunen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald og genoptagelse af refusionen m.v.”

Med vedtagelsen af lovforslaget indføres der regler om en styrket sygeopfølgning over for sygemeldte kontant- og starthjælpsmodtagere.

Sygeopfølgningsplan

Kommunen får pligt til at vurdere, om der for sygemeldte kontant- og starthjælpsmodtagere er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet (sygeopfølgningsplan), og i givet fald at udarbejde en sådan plan.

Kommunen skal løbende foretage denne vurdering og udarbejde en sygeopfølgningsplan, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en sådan plan. Pligten indtræder umiddelbart efter, at kommunen bliver bekendt med, at den pågældende er syg.

De foranstaltninger, der kan indgå i planen, er de foranstaltninger, der efter de gældende regler kan stilles krav om.

Efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan der stilles krav om medvirken til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre hvilken hjælp, personer er berettiget til, jf. § 11, stk. 1, nr. 1. Den sygemeldte har derfor pligt til at give kommunen de oplysninger, der er nødvendige for kommunens vurdering af, om der er behov for at udarbejde en sygeopfølgningsplan. Efter § 11, stk. 1, nr. 2, kan kommunen anmode den sygemeldte om at blive undersøgt af en læge eller om at blive indlagt til observation og behandling, hvis personens helbred har betydning for, om pågældende er berettiget til at få den hjælp, som pågældende har søgt om. Typisk vil der være tale om en undersøgelse hos en praktiserende læge, som regel personens egen læge. Det kan desuden være relevant at bede personen om at lade sig undersøge af en eller flere speciallæger.

Hvis personen ikke ønsker at medvirke - fx ikke vil lade sig undersøge af en læge - er det udgangspunktet, at personens ønske skal respekteres. Når personens ønske må respekteres, skal myndigheden gøre pågældende opmærksom på, hvilke konsekvenser den manglende medvirken kan få, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Konsekvensen er, at kommunen må afgøre sagen ud fra de oplysninger, som nu ligger i sagen. Princippet om den processuelle skadesvirkning fremgår af § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afgørelser fra Ankestyrelsen offentliggjort som SM A-52-02, hvorefter hjælpen blev stoppet, så længe kontanthjælpsmodtageren ikke fremkom med lægelig dokumentation for sygdommen, og SM 0-39-97, hvor hjælpen blev stoppet, fordi personen ikke ønskede at deltage i lettere arbejde i et deltidsaktiveringstilbud og ikke ville medvirke til indhentelse af statusbedømmelse fra en læge. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til loven.

Tilbud og foranstaltninger i øvrigt, opfølgning og kontaktforløb kan foretages efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Der kan eksempelvis være tale om korte vejlednings- og afklaringsforløb, arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, optræning eller særligt tilrettelagte projekter.

Skærpet rådighedsvurdering

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal syge kontant- og starthjælpsmodtagere også stå til rådighed for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Kontant- og starthjælpsmodtagere har dog ikke pligt til at tage imod tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis de ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.

Hvis de kan arbejde i et vist omfang, og der ingen risiko er for helbredet, skal de aktivt søge at udnytte deres arbejdsmuligheder, med mindre der foreligger andre forhold end sygdom, der kan begrunde, at de ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsevner. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde konkret vurdere, om den pågældende skal stå til rådighed for et tilbud.

Med vedtagelsen af lovforslaget får kommunen ud over den gældende pligt til at vurdere rådigheden også pligt til at vurdere rådigheden, hvis personer, der modtager hjælp, undlader at give meddelelse til kommunen om sygdom i tilfælde af, at de er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Sanktioner

De nye regler supplerer de gældende sanktionsregler med en adgang til over en periode at nedsætte hjælpen til personer, der modtager kontanthjælp med satserne for personer over 25 år, og som uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller uden rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger hos personen selv og hos dennes ægtefælle. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 20 uger ved undladelser eller afslag to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder svarende til § 38 a i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen hos personer, der kun har ledighed som problem.

De, der modtager hjælp med satserne for personer over 25 år, og som derfor er omfattet af de nye sanktionsregler, er alle personer over 25 år og personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet eller er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Sanktionsreglerne gælder også ægtefæller til denne persongruppe.

Øvrige kontant- og starthjælpsmodtagere omfattes ikke af de nye sanktionsregler. Det betyder også, at de personer, der modtager hjælp med satserne for de over 25 årige, og som er gift med eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse efter integrationsloven, er undtaget.

De gældende regler om sanktioner i §§ 39 og 41 i lov om aktiv socialpolitik gælder uændret.

En beskæftigelsesfremmende foranstaltning skal være rimelig og skal kunne forbedre mulighederne for at få arbejde. Det vil almindeligvis være en betingelse for at stoppe hjælpen, at foranstaltningen har et omfang, så den er et reelt alternativ til passiv forsørgelse. Heri ligger, at et tilbud af ganske få timers varighed pr. uge eller udeblivelse fra en samtale normalt ikke kan begrunde, at hjælpen ophører. Det er en betingelse, at der er et åbent tilbud.

Refusion

Det kan få konsekvenser for refusionen til kommunerne, hvis der ikke sker en sygeopfølgning.

Der ydes ikke refusion til kommunen, hvis den ikke foretager en vurdering af behovet for en plan for sygeopfølgning, udarbejder en plan, eller foretager opfølgning efter planen, for personer, der modtager kontant- eller starthjælp. Det er en forudsætning, at den manglende vurdering og opfølgning kan tilregnes kommunen.

Kommunen skal kunne dokumentere, at den har foretaget en vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan og fulgt op på en eventuel plan. Det skal således være anført i den enkelte kontant- eller starthjælpsmodtagers sag, at der er foretaget en vurdering.

Ikrafttræden

De nye regler finder ikke anvendelse, hvis personen er sygemeldt til kommunen inden lovens ikrafttræden den 1. april 2006.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til loven.

Spørgsmål

Spørgsmål om styrket sygeopfølgning kan rettes til Arbejdsdirektoratet, Y1 - kontoret. Spørgsmål om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan rettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, 9. kontor - Aktiv beskæftigelsespolitik, love og jura.

Ad 7. Ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv. [L89; § 1, nr. 7 og 8, § 2, nr. 19 og 21 og ÆF til L89; nr. 6]

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

6. § 118, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.«

7. § 122 affattes således

» § 122. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. For udgifter efter kapitel 14 og §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af kommunens udgifter.«

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

19. § 100, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker

»Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4. Når den person, der modtager hjælpen, er i revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 eller deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11, refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

21. § 103 affattes således

» § 103. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf. § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65.«

En mere aktiv indsats fra kommunerne er afgørende for, at flere kontant- og starthjælpsmodtagere kommer ud på arbejdsmarkedet, og dermed for en bedre integration af indvandrere. I dag er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få indvandrere og deres efterkommere i arbejde. Hvis alle kommuner fremover gør som de bedste kommuner, er integrationen godt på vej. Derfor skal gode kommuner belønnes, mens andre kommuner skal have stærkere incitamenter til at gå i de gode kommuners fodspor.

Derfor er refusionssatserne ændret for forsørgelsesudgifter, så udgifter i aktive perioder – kontanthjælp og starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under løntilskudsjob – refunderes med 65 pct., og udgifter i passive perioder refunderes med 35 pct.

Aktive perioder med kontanthjælp eller starthjælp er de perioder, hvor modtageren af hjælpen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og kapitel 11 (virksomhedspraktik), samt perioder, hvor personen modtager kontant- eller starthjælp under et forrevaliderings- eller revalideringsforløb efter aktivlovens kapitel 6, herunder de situationer, hvor revalideringsydelsen er erstattet af starthjælp, jf. aktivlovens § 47, stk. 4.

Kommunen får således 65 pct. i refusion for den periode, som tilbuddet dækker. Er der f.eks. tale om et tilbud på 15 dage, er det kun for disse dage, at kommunen får 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen.

Fremover refunderes revalideringsydelsen med 65 pct. Det samme gælder boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf. aktivlovens § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65.

Herudover ændres refusionssatserne for løntilskud under løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 50 til 65 pct. for kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder nyuddannede personer med handicap omfattet af § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der vil blive fulgt op på, om de ændrede refusionssatser i § 100, stk.1, i tilstrækkelig grad understøtter en kvalificeret aktiv indsats i kommunerne. Som et element heri vil der med hjemmel i den nye bemyndigelse i aktivlovens § 100, stk. 2, blive fastsat regler om, hvilke krav kommunen skal opfylde for at få 65 pct. i refusion af kontant- og starthjælp under aktivering, for at sikre, at aktiveringen har den nødvendige kvalitet.

På baggrund af bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmer regler om, at det af kommunens sag skal fremgå, at tilbud, der giver adgang til 65 pct. i refusion af kontant- eller starthjælpen, opfylder de gældende krav i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – f.eks. at det er beskrevet i og afgivet som led i udarbejdelse af en jobplan, eller at tilbuddet for kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år udgør mindst 30 timer om ugen sammen med eventuel ordinær beskæftigelse mv.

Ved aktivering under fx 10 timer om ugen er det en forudsætning for, at staten refunderer 65 pct. af kontant- eller starthjælpen, at kommunen kan godtgøre og dokumentere, at personen alene kan deltage i aktivering i det angivne omfang.

Personer, der har længerevarende sammenhængende fravær, fx 2 ugers sammenhængende sygdom, anses ikke længere for at være i et aktivt tilbud, og kommunen har herefter ikke adgang til den høje refusion.

Denne del af loven træder i kraft den 1. juli 2006. Der vil som omtalt blive udstedt en bekendtgørelse om, hvilke krav kommunen skal opfylde for at få 65 pct. i refusion af kontant- eller starthjælp i aktive perioder.

Denne bekendtgørelse forventes at blive sendt i ekstern høring i april måned, og udkastet til bekendtgørelse vil da kunne ses på www.hoeringsportalen.dk.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om en landsdækkende indsats »Ny chance til alle« og om ret og pligt til gentagen aktivering til personer, der er fyldt 30 år, og som har andre problemer end ledighed, som alle har til formål at styrke den beskæftigelsesrettede indsats.

Spørgsmål

Spørgsmål om kommunernes refusion kan rettes til

Arbejdsdirektoratet , YI-kontoret (refusion af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik)

Arbejdsmarkedsstyrelsen, 6. kontor - Økonomi og personale (refusion af tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Arbejdsdirektoratet, den 23. marts 2006

§ 21 b. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Stk. 2. Vurderer kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el. lign.

Stk. 3. Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.

Stk. 4. Hvis personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.

3. I § 92, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

”Dog skal kommunen for personer, der uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse pålagt efter § 21 b, umiddelbart efter ophør med uddannelsen bistå pågældende med at finde beskæftigelse eller give et tilbud efter kapitel 10- 12.”

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

5. I § 13, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

”For ansøgere, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”

6. I § 13, stk. 4, ændres ”tilbud efter stk. 3” til: ”tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 3”.

18. § 93, stk. 1, nr. 3, affattes således

”3) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”

Pligten til uddannelse består af følgende tre trin

Trin 1

Kommunen får pligt til at vurdere, om unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan gennemføre en uddannelse. Kommunen skal ud fra den unges personlige og uddannelsesmæssige forudsætninger vurdere, om den unge kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Vurderer kommunen, at dette er muligt, skal kommunen forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som det er relevant for den pågældende at ansøge om optagelse på. Den unge har først og fremmest selv et ansvar for at bidrage til at afklare sine uddannelsesønsker, og kommunen skal efter behov støtte den unge heri. Fristens længde beror på kommunens konkrete skøn, hvori indgår, at der bl.a. skal tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne mv.

Kommunen skal bede den unge om at prioritere uddannelserne, hvis den unge kommer med flere forslag til uddannelser.

De unge kan få vejledning om uddannelsesmuligheder fra det almindelige vejledningssystem. Kommunen vil således kunne tilskynde den unge til at opsøge det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem, der har en vejledningsforpligtelse over for målgruppen.

Hvis den unge ikke kommer med uddannelsesforslag inden fristens udløb – og der ikke foreligger særlige grunde til, at dette ikke er sket – skal kommunen stoppe kontanthjælpen henholdsvis starthjælpen til den unge, indtil den unge kommer med forslag.

Trin 2

Kommunen skal pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, som den unge har valgt efter trin 1. Kommunen skal som led i fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på, tage hensyn til den unges ønsker. At en uddannelse er relevant for den unge vil sige, at den er rimelig i forhold til den unges uddannelsesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt, og at den unge har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder har mulighed for at få en evt. fornøden praktikplads.

Det forudsættes, at den unge er berettiget til SU under hele den normerede uddannelse. Ved uddannelser, som ikke berettiger til SU, skal kommunen påse, at den unge fx modtager lærlinge- eller elevløn, således at den unge har et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen.

Kommunen vil i den forbindelse kunne støtte sig til vejledning fra den konkrete uddannelses- eller vejledningsinstitution, der også vil kunne rådgive om mulighederne for blandt andet at modtage SU.

Når kommunen pålægger den unge at begynde på en uddannelse, skal den samtidig vurdere, om den unge har større risiko end andre for at falde fra en uddannelse – fx på grund af sociale og psykiske omstændigheder eller andet.

Hvis den unge ikke indgiver ansøgning inden fristens udløb – og der ikke foreligger særlige grunde til, at dette ikke er sket – skal kommunen stoppe hjælpen til den unge, indtil den unge søger om optagelse på den uddannelse, som kommunen har pålagt den unge at søge ind på, forudsat at ansøgningsfristen ikke er overskredet. Hjælpen kan standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen består.

Trin 3

Hvis den unge optages på den ansøgte uddannelse, er pågældende forpligtet til at gå i gang med og gennemføre uddannelsen.

Hvis kommunen vurderer, at den unge er i risiko for at falde fra en uddannelse, skal uddannelsesinstitutionen, som den unge er optaget på, underrettes. Kommunen skal i denne underretning uden nærmere begrundelse oplyse om, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg.

Når den unge er gået i gang med uddannelsen, falder grundlaget for udbetaling af kontanthjælp eller starthjælp bort, idet den unge da vil være berettiget til at modtage SU eller elevløn mv.

Hvis den unge uden rimelig grund efterfølgende opgiver uddannelsen, kan kommunen yde hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. § 93 i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis den unge opgiver uddannelsen uden rimelig grund, kan der ikke ydes hjælp, så længe den unge fortsat har mulighed for at genoptage uddannelsen og få udbetalt SU, elevløn eller lignende.

Den unge anses for at være ophørt med sin uddannelse uden rimelig grund, hvis ophøret ikke kan begrundes med en af de i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik angivne grunde. Det betyder, at der gælder de samme objektive kriterier og udtømmende grunde, som i øvrigt gælder for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere i relation til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller afslå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder ikke unge, der er ophørt med en uddannelse, og som har gjort, hvad de kunne for at klare en uddannelse.

Kommunen skal sørge for, at unge, der uden rimelig grund ophører med en uddannelse, umiddelbart efter ophør med uddannelsen bistås med at finde et arbejde eller får et tilbud efter kapitel 10-12.

Hvis den unge ønsker at skifte uddannelse, kan den unge gøre dette efter de almindelige regler i det ordinære uddannelsessystem. Hvis den unge ansøger om kontant- eller starthjælp, betyder det imidlertid, at hjælpen kun kan ydes med tilbagebetalingspligt, med mindre der var en rimelig grund til studieskiftet.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at kommunens afgørelser efter § 21 b om pligt til at tage en uddannelse mv. skal være begrundet. Kommunens afgørelser kan indbringes for de sociale nævn efter de almindelige regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter 1. januar 2007 er ankeinstansen beskæftigelsesankenævnene.

Spørgsmål

Spørgsmål om uddannelsesforslaget kan rettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, 9. kontor – Aktiv beskæftigelsespolitik, love og jura. Spørgsmål om sanktioner kan rettes til Arbejdsdirektoratet, Y1– kontoret.

Ad 2. Alle udlændinge, der er eller har været omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som skal have hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal have deres beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i integrationskontrakten [L 89; §1, nr. 2]

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

2. Efter § 31 indsættes

”Kapitel 9 a

Integrationskontrakt

§ 31 a. Kommunen henholdsvis staten skal for personer, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter denne lov.

Stk. 2. Kontrakten skal beskrive udlændingens rettigheder og pligter samt de sanktioner, som kan pålægges efter denne lov, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beskæftigelsesrettede indsats i kontrakten efter stk. 1, skal tilrettelægges som led i det individuelle kontaktforløb efter kapitel 7, og aktiviteter og tilbud efter reglerne om jobplan i kapitel 9 fastlægges heri.

Stk. 3. Kommunen henholdsvis staten udarbejder en status over udlændingens deltagelse i de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationskontrakten, når Udlændingestyrelsen anmoder herom.

Stk. 4. Har kommunen henholdsvis staten ikke de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag og andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og statusfor udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet , skal den tidligere opholdskommune eller staten på begæring uden udlændingens samtykke videregive disse.

Stk. 5. Den tidligere opholdskommune skal endvidere vurdere, om andre oplysninger end de i stk. 4 nævnte vil være af væsentlig betydning for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats. Sådanne oplysninger kan videregives med udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden samtykke, hvis de vurderes at være nødvendige for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.

Stk. 6. Udlændingestyrelsen stiller oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i integrationskontrakten, herunder om status og opfølgning.”

For at styrke integrationsindsatsen og for at skabe en sammenhængende, helhedsorienteret og målrettet indsats, skal alle udlændinge, der fremover kommer til landet, og som er eller har været omfattet af introduktionsprogrammet, indgå en integrationskontrakt med kommunen. Integrationskontrakten løber indtil udlændingen søger om og opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Som led heri skal udlændingen samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Både kommunen og udlændingen skal underskrive kontrakten.

Der er tale om én kontrakt, som følger den enkelte, indtil pågældende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse.

Til stk. 1

Personer, der er omfattet af integrationsloven, skal indgå i et op til 3-årigt introduktionsprogram. Efter de gældende regler i integrationsloven skal udlændinge omfattet af integrationsloven indgå en individuel kontrakt.

Som følge af ændring af integrationsloven (L 93) erstattes den hidtidige 3-årige individuelle kontrakt af en integrationskontrakt, som gælder indtil udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. også for perioden efter introduktionsprogrammets ophør.

Ændringen indebærer, at de udlændinge, som i dag ikke længere er omfattet af introduktionsprogrammet, og som ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, skal underskrive en integrationskontrakt efter integrationsloven, hvis de modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik forstås kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Udlændinge, der har en varig betydelig nedsat arbejdsevne, og er ansat i fleksjob, er ikke omfattet af målgruppen, idet disse udlændinge ved at arbejde udnytter deres arbejdsmuligheder. Mister en udlænding sit fleksjob og skal have ledighedsydelse, skal pågældende være omfattet af en integrationskontrakt.

Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at udlændinge, der ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse får en integrationskontrakt og underskriver en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. bestemmelserne i integrationsloven. For forsikrede ledige, som ikke tidligere har fået en integrationskontrakt, skal arbejdsformidlingen sørge for, at den ledige via kommunen får og underskriver en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og integrationskontrakt, som udstikker de overordnede rammer for kontrakten. Arbejdsformidlingen sørger for at udfylde kontrakten med den beskæftigelsesrettede indsats efter denne lov.

Kommunen henholdsvis arbejdsformidlingen skal supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats efter denne lov, jf. bemærkningerne til stk. 2. Fra 1. januar 2007, når kommunalreformen er trådt i kraft, udfyldes kontrakten i jobcentret af kommunen henholdsvis staten. I nærværende forslag skal henvisning til staten derfor forstås som den statslige arbejdsformidling og efter den 1. januar 2007 staten i jobcentret.

Kontrakten skal desuden oplyse om udlændingens rettigheder og pligter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig skal kontrakten beskrive de sanktioner, som udlændingen vil blive mødt af, hvis pågældende udebliver eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er fastlagt i kontrakten.

For yderligere information om integrationskontrakt mv. henvises der til Integrationsministeriets orientering herom.

Til stk. 2

Den beskæftigelsesrettede del af integrationskontrakten udfyldes som led i det individuelle kontaktforløb efter kapitel 7.

Har udlændingen fx arbejde ved afslutning af introduktionsprogrammet, skal integrationskontrakten suppleres med den beskæftigelsesrettede del af indsatsen i denne lov, hvis pågældende skal modtage hjælp til forsørgelse, fordi pågældende fx bliver arbejdsløs. Skal udlændingen umiddelbart efter afslutning af introduktionsprogrammet have hjælp til forsørgelse fx i form af starthjælp, skal kommunen i forbindelse med den første samtale i det individuelle kontaktforløb sammen med udlændingen i integrationskontrakten fastlægge indholdet af den beskæftigelsesrettede indsats efter de almindelige regler i denne lov.

Integrationskontrakten skal således indeholde en beskrivelse af, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres, og aktiviteter og tilbud skal fastlægges med udgangspunkt i udlændingens forudsætninger og ønsker samt arbejdsmarkedets behov. Til brug herfor kan de eksisterende redskaber, som er udarbejdet til brug for kompetenceafklaring af de relevante målgrupper efter denne lov og lov om aktiv socialpolitik, benyttes.

Kontrakten skal således fastlægge de aktiviteter og tilbud, som vil hjælpe udlændingen ind på arbejdsmarkedet. Jobplanen bliver således en integreret del af integrationskontrakten. Integrationskontrakten skal revideres, hvis der igangsættes aktiviteter eller bliver behov for tilbud, som ikke fremgår af kontrakten. Der kan i kontrakten henvises til den relevante del af jobplanen eller hvad der er fastlagt i det individuelle kontaktforløb.

Udlændingen har – som hidtil - de rettigheder og pligter, som følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og det vil kunne få ydelsesmæssige konsekvenser, hvis pågældende ikke samarbejder om og deltager i de tilbud, som kommunen giver til pågældende.

Som følge af ændring af udlændingeloven vil det kunne få konsekvenser for udlændinges muligheder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingene ikke deltager i den beskæftigelsesrettede indsats, som den er fastlagt i integrationskontrakten.

Kommunen har for de ikke forsikrede ledige - og staten for forsikrede ledige - myndighedsansvaret for sammen med udlændingen at fastlægge den beskæftigelsesrettede indsats, hvis udlændingen efter ophør af introduktionsprogrammet fortsat har eller får brug for hjælp til forsørgelse.

Det følger af reglerne om jobplan, at kommunen henholdsvis staten sammen med udlændingen fastlægger indholdet af jobplanen. Hvis der ikke kan opnås enighed, fastsætter kommunen henholdsvis staten de aktiviteter og tilbud, som skal iværksættes, jf. lovens § 28, stk. 1. Hvis der ikke kan opnås enighed, og hvis den ledige ikke vil tage imod de givne tilbud, kan det få konsekvenser i form af sanktioner efter de almindelige regler herom, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik.

Klager over de aktiviteter og tilbud, der er indeholdt i kontrakten, kan påklages efter de almindelige regler herom. For forsikrede ledige betyder det, at der fx kan klages til Arbejdsmarkedsrådet - og fra 1. januar 2007 til beskæftigelsesankenævnene - over de tilbud, der er fastlagt i kontrakten.

Til stk. 3

Kommunen skal - når Udlændingestyrelsen til brug for behandling af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse anmoder herom - udarbejde en status for den enkeltes deltagelse i aktiviteterne i denne lov, herunder i hvilket omfang den enkelte uden gyldige grunde er udeblevet fra tilbud, samt om tilknytningen til arbejdsmarkedet. Status vil indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen ansøger herom.

Status skal indeholde en beskrivelse af, hvad der har været gennemført af aktiviteter i perioden i form af kompetenceafklarende aktiviteter, tilbud m.m., og af personens deltagelse i disse aktiviteter.

Disse nye regler om status gælder for de udlændinge, der fra den 1. april 2006 og fremover kommer til landet. Status vil derfor tidligst skulle udarbejdes fra den 1. april 2009, når introduktionsprogrammet er gennemført.

Der vil senere blive udarbejdet en bekendtgørelse herom.

Til stk. 4 og 5

Bestemmelserne svarer til den gældende bestemmelser i integrationslovens § 51, stk. 3, og ny § 51 b, stk. 2, og skal sikre, at kommunen henholdsvis staten har de nødvendige oplysninger for at kunne tilrettelægge indsatsen, blandt andet på baggrund af de tidligere indhøstede erfaringer og tiltag.

Hvis en udlænding fx er flyttet til en ny kommune, og dér skal have hjælp, er det nødvendigt, at den tidligere opholdskommune henholdsvis staten giver den nye opholdskommune henholdsvis staten alle nødvendige oplysninger med henblik på, at den beskæftigelsesrettede integrationsindsats efter denne lov kan varetages.

Kommuner - dvs. kommuner som tidligere har haft ansvaret for udlændingen - henholdsvis staten skal på begæring uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og andre personlige data samt oplysninger om indholdet i integrationskontrakten, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet til den myndighed, som har ansvaret for den ledige.

De n tidligere opholdskommune henholdsvis staten skal desuden vurdere, om andre oplysninger end de ovenfor nævnte, som kommunen får adgang til, vil være af væsentlig betydning for at kunne tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig først og fremmest omoplysninger, der har betydning for udlændingens muligheder for aktivering påarbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det vil således kunne være relevantat videregive oplysninger om udlændingens helbredsmæssige, sociale ogfamiliemæssige forhold. Det kan f.eks. være oplysninger om handicaps hos denpågældende.

Sådanne oplysninger videregives som udgangspunkt med udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, videregives oplysningerne uden samtykke, hvis de vurderes at være nødvendige for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen. K ommunenskal som udgangspunkt respektere udlændingens ønske, og må derfor afvejenødvendigheden af at videregive de pågældende oplysninger over for udlændingensinteresse i ikke at give samtykke til videregivelsen af oplysningerne, selvomvideregivelse af oplysningerne skønnes at kunne være til udlændingens fordel.

Videregivelsen af oplysningerne kan ske i elektronisk form.

Såvel integrationskontrakten som kommunalbestyrelsens status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet kan indeholde oplysninger om udlændingens rent private forhold, fx helbredsmæssige oplysninger, og andre personfølsomme oplysninger, fx strafbare forhold og væsentlige sociale problemer. Kommunen henholdsvis staten skal være opmærksom på de særlige hensyn, der skal varetages ved videregivelse af sådanne oplysninger uden samtykke jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, jf. § 28, stk. 1, og persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, jf. § 7.

Til stk. 6

Udlændingestyrelsen stiller oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne via Udlændinge Informations Portalen (UIP), så også arbejdsmarkedsmyndighederne får denne elektroniske adgang. Det betyder, at også AF og pr. 1. januar 2007 staten i jobcentret får denne adgang.

Der er igangsat en række initiativer med henblik på IT-understøtning af gennemførelse af den ny lovgivning. Arbejdsmarkedsstyrelsen er således i gang med i samarbejde med Integrationsministeriet at udvikle en facilitet i Arbejdsmarkedsportalen, som skal gøre det muligt at identificere udlændinge, som skal have den beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i integrationskontrakten efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Datagrundlaget for denne facilitet er dels oplysninger om opholdsgrundlag og dels oplysninger om personer i stat og kommunerne, som er omfattet af reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De oplysninger, som fås adgang til i UIP, er de oplysninger, som der i dag i medfør af Udlændingelovens § 44 a er adgang til uden, at der skal indhentes samtykke fra udlændingen. UIP danner i dag grundlag for overførsel af oplysninger om opholdsgrundlag til Det Centrale Personregister CPR og anvendes bl.a. af samtlige kommuner. UIP er den samlede og strategiske portal for udveksling af information om udlændinge i Danmark. De oplysninger, som fås adgang til, er oplysninger fra Udlændingeregistret og Erhvervssystemet og giver elektronisk adgang til personoplysninger (navn, CPR-nummer, udlændingenummer, adresse, nationalitet, integrationsdato m.v.), oplysninger om afgørelser (herunder evt. klagedato, indrejseforbud og udrejsefrist m.v.), oplysninger om ind - og udrejser samt oplysninger om indgivne ansøgninger.

Spørgsmål

Spørgsmål vedrørende IT-understøtningen kan sendes til følgende e-postadresse: jmm@ams.dk. Øvrige spørgsmål kan rettes til AMS, 9. kontor – Aktiv beskæftigelsespolitik, love og jura.

Ad 3. ”Ny chance for alle” – kontant- og starthjælpsmodtagere med længerevarende passiv offentlig forsørgelse bag sig uden deltagelse i aktive tilbud skal have deres sag grundigt gennemgået og sikres en aktiv indsats [L 89; § 1, nr. 6]

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

5. Efter § 96 indsættes i afsnit VI

»Kapitel 17a

Særlig indsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp

§ 96 a. Kommunerne skal i perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som ikke inden for de seneste 12 måneder har modtaget et tilbud efter kapitel 10-12, foretage en sagsgennemgang og bistå de pågældende personer med at finde beskæftigelse eller give et tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indsatsen efter stk. 1, og om tilskud hertil.«

For at sikre, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere, der har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse, og at kommunerne gør en aktiv indsats for at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet, iværksættes indsatsen ”Ny chance for alle”, der løber i perioden 1. juli 2006 – 30. juni 2008.

I denne periode vil alle kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud indenfor det sidste år, skulle have taget deres sag op til fornyet behandling, henvises til et job og – hvor dette ikke umiddelbart er muligt – aktiveres med henblik på beskæftigelse.

Der er tale om et initiativ, som vil rydde op i en række ”gemte eller glemte sager”, eller sager hvor kommunerne hidtil har givet op.

Der vil løbende blive fulgt op på resultaterne af indsatsen, og initiativet vil blive evalueret efterfølgende.

Andre aktører og virksomheder skal inddrages, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job.

”Ny chance for alle” ændrer ikke ved de almindelige regler om kommunernes pligt til at give tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Som et led i kommunernes gennemgang af den enkelte sag skal hver kontant- og starthjælpsmodtager have en ny eller revideret jobplan, der beskriver personens beskæftigelsesmål og fastlægger den indsats, der skal til for at få personen i job.

De redskaber, der vil blive anvendt i forbindelse med ”Ny chance for alle”, er de eksisterende redskaber, nemlig vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening vil der blive udviklet jobforløb rettet mod særlige grupper af kontant- og starthjælpsmodtagere, som for eksempel personer med ringe danskkundskaber eller personer med meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om at kombinere eksisterende redskaber, og om at udvikle best practice mv.

De målrettede jobforløb er klar til brug i den landsdækkende indsats ”Ny chance for alle”, der går i gang 1. juli 2006.

Erfaringerne med målrettede jobforløb vil eventuelt blive benyttet til at fastsætte regler for en beskæftigelsesrettet indsats for personer, der har svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet

”Ny chance for alle” skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om gentagen aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som har problemer ud over ledighed, jf. nedenfor ad punkt 4.

Der er afsat midler til resultatløn for sagsbehandlerne i kommunerne.

Kommunerne vil inden for kort tid modtage nærmere information fra Arbejdsmarkedsstyrelsen med oplysninger om bl.a.

– mål for indsatsen

– kommunernes kompensation for merudgiften i forbindelse med indsatsen

– den konkrete udpegning af målgruppen for indsatsen

– resultatløn

Der udarbejdes en bekendtgørelse, der fastsætter rammerne for indsatsen. Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring hurtigst muligt efter lovens vedtagelse. Udkastet til bekendtgørelse kan ses på www.hoeringsportalen.dk.

Spørgsmål

Spørgsmål om ”Ny chance for alle” kan rettes til AMS, 5. kontor – Særlige beskæftigelsesindsatser.

Ad 4. Ret og pligt til gentagen aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere, der er over 30 år, og som har problemer ud over ledighed [§ 1, nr. 4]

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

4. I § 96 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 95, 2. pkt., har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder.«

Ændringen indebærer, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere fremover løbende har ret og pligt til at deltage i aktive tilbud – dvs. ret og pligt til gentagen aktivering.

Ændringen træder i kraft i umiddelbar forlængelse af den landsdækkende indsats ”Ny chance for alle”, det vil sige den 1. juli 2008.

Indtil da vil målgruppen blive sikret en aktiv indsats gennem ”Ny chance for alle”, idet alle personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, skal have deres sag gennemgået af kommunen, hvis de ikke det seneste år har modtaget et aktivt tilbud om fx job med løntilskud, uddannelse eller revalidering.

Udviklingen af målrettede jobforløb, jf. ovenfor ad punkt 3, vil understøtte, at kommunerne kan tilrettelægge indsatsen, så tilbudene bliver jobrettede mod det ordinære arbejdsmarked, og dér hvor der er brug for arbejdskraft.

Spørgsmål

Spørgsmål om gentagen aktivering kan rettes til AMS, 9. kontor – Aktiv beskæftigelsespolitik, love og jura.

Ad 5. Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget [L89; § 2, nr. 7-11]

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

7. § 13, stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes

”Stk. 8. For så vidt angår et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter § 11, og som modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, anses en ægtefælle ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1 - 3, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller derover og

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, og § 34, stk. 3.

Stk. 9. En ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af stk. 8.

Stk. 10. I perioden med hjælp i sammenlagt 2 år til et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgår

1) perioder med kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget , inden det har modtaget hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,

2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og

3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 38 a – 41.

Perioden med hjælp i sammenlagt 2 år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 2 år.

Stk. 11. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder efter stk. 8, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 24 kalendermåneder forlænges med

1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov,

3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,

5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og

6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 12. En ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter stk. 7 eller 8, kan igen blive berettiget til hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han eller hun har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. De 300 timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte efter stk. 7 eller 8.

Stk. 13. Har en ægtefælle haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 8 og 12, ud fra indtægten divideret med en omregningsfaktor på 95 kr. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 14. Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 8 og 12, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal.”

Stk. 9 bliver herefter stk. 15.

8. I § 13, stk. 9, der bliver stk.15, indsættes som 2. pkt.

”Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af stk. 8.”

9. I § 25 b, stk. 2, 3. pkt., udgår ”med tillæg efter § 26, stk. 5, og”.

10. § 26, stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes

” Stk. 5. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, eller ikke opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 8 og 12.

Stk. 6. Hvis der alene beregnes hjælp til den ene ægtefælle efter stk. 5, og denne ægtefælle ikke længere opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 12.

Stk. 7. Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 5 og 6 sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.

Stk. 8. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8.”

11. I § 31 indsættes som stk. 4

” Stk. 4. Beregnes hjælpen til et ægtepar efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, ses der ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 30,94 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, der er fastsat i § 13, stk. 13.”

For at fremme det økonomiske incitament for ægtefæller, der begge modtager kontanthjælp på de høje satser, til at søge ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse, erstattes den hidtil gældende regel om, at kommunerne ud fra et konkret skøn kan vurdere, at den ene ægtefælle er reelt hjemmegående, af objektive kriterier for vurderingen af, om en ægtefælle er reelt hjemmegående. Samtidig bortfalder adgangen til at yde tillæg til den anden ægtefælles hjælp.

Den ny regel betyder, at en ægtefælle i et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter aktivlovens § 11, og som modtager hjælp på de høje satser, betragtes som reelt hjemmegående, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og den pågældende ægtefælle ikke har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Den pågældende anses ikke længere for at udnytte sine arbejdsmuligheder/være til rådighed. Kontanthjælpen til den pågældende falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle.

Hovedreglen om, at det er en betingelse for, at et ægtepar kan få hjælp, at begge udnytter deres arbejdsmuligheder, vil fortsat være gældende. Det vil bl.a. sige, at hvis en ægtefælle uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, ophører hjælpen til begge ægtefæller, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf. aktivlovens § 41.

Parret har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år (§ 13, stk. 8, nr. 1, og stk. 10)

Perioden med hjælp i sammenlagt 2 år eller derover regnes fra den 1. i den kalendermåned, hvor ægteparret første gang har fået hjælp efter lovens § 11, herunder har fået udbetalt supplerende hjælp . Perioder med hjælp, før ægteparret blev gift, tæller ikke med.

Toårsperioden afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter lovens § 11 i en sammenhængende periode på 2 år.

Ved opgørelsen af de 2 år medregnes perioder, hvor en eller begge ægtefæller har modtaget starthjælp eller kontanthjælp på de lave satser, herunder ungesats, éngangshjælp efter lovens § 25 a, perioder hvor ægtefællerne har været i løntilskudsjob samt perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter sanktionsreglerne i §§ 38 a – 41. Perioder med supplerende hjælp medregnes også.

Ved opgørelsen medregnes endvidere perioder, hvor der kun er beregnet hjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden ægtefælle har været under uddannelse eller har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

Kun par, der på opgørelsestidspunktet modtager kontanthjælp, herunder supplerende hjælp, beregnet på grundlag af satserne i § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (de høje satser), omfattes af den nye regel. Reglen gælder også ægtepar, hvor den ene ægtefælle på opgørelsestidspunktet er i et løntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder (§ 13, stk. 8, nr. 2, stk. 11, 13 og 14)

Kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder opgøres individuelt for hver ægtefælle, og kan opfyldes ved at sammenlægge flere beskæftigelsesperioder.

Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde , dvs. opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler, der anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område.

Hvis der er tale om arbejde uden fastsat arbejdstid , sker der en teknisk beregning af det antal timer, som en ægtefælle anses for at have arbejdet, idet den erhvervede indtægt divideres med en omregningssats og herved fremkommer et timetal. Satsen er fastsat til 95 kr. (2006-niveau) svarende til den timeløn, som en person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt typisk vil kunne opnå i jobs, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt. Satsen reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. § 13, stk. 13.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 300 timer, hvis virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have haft karakter af bibeskæftigelse. I forlængelse heraf kan selvstændig virksomhed kun medregnes, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal, jf. § 13, stk. 14.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, når det vurderes om selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

De oplysninger, som kommunen skal bruge for at kunne tage stilling til, om et ægtepar opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, er oplysninger, som kommunen i vidt omfang allerede vil være i besiddelse af.

Parret skal som bekendt have modtaget hjælp i sammenlagt 2 år eller mere, og det følger af de almindelige betingelser for at modtage kontanthjælp, at ægtefællerne har pligt til at give oplysning om alle indtægter, der – bortset fra et beskæftigelsesfradrag pr. arbejdstime - skal trækkes fra i hjælpen, jf. lovens §§ 30-31.

Falder hjælpen væk til den ene ægtefælle, er der stadig pligt til at give oplysninger om begge ægtefællers indtægter m.v., idet den anden ægtefælles ret til hjælp fortsat er undergivet de almindelige betingelser om bl.a. fradrag for egen og ægtefælles indtægter.

Det er således kun i de situationer, hvor begge ægtefæller samtidig ikke har modtaget nogen hjælp, at kommunen ikke nødvendigvis vil være bekendt med, at parret har haft ordinær beskæftigelse. I disse situationer må parret fremlægge den nødvendige dokumentation fra arbejdsgiver eller dokumentation for omfanget af eventuel selvstændig virksomhed. Hvis et ægtepar er flyttet fra en kommune til en anden, kan der endvidere være behov for at indhente oplysninger om arbejde fra den tidligere bopælskommune.

Har et ægtepar haft ordinær beskæftigelse og lønindtægter i en periode, hvor de har modtaget kontanthjælp, uden at oplyse det til kommunen, skal kommunen undersøge, om der er grundlag for at nedsætte hjælpen og kræve hjælpen tilbagebetalt efter reglerne i lovens § 40 a og § 91.

Forlængelse af de 24 måneder

Perioder, hvor en ægtefælle ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har haft reel mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder, forlænger den periode på 24 sammenhængende kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle skal dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Kommunen vil – ligesom i andre sager, der vedrører en persons rådighed - til brug for vurderingen af sygdoms betydning for muligheden for at udnytte arbejdsmulighederne kunne indhente yderligere lægelige oplysninger, fx gennem speciallægeundersøgelse, der evt. vil kunne tilsidesætte egen læges vurdering.

Endvidere forlænges de 24 måneder med perioder, hvor en ægtefælle har haft ret til fravær under graviditet, barsel og adoption, perioder med børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov, perioder med støtte efter serviceloven til pasning af handicappet barn m.v., samt værnepligtsperioder.

Videre gælder, at perioder, hvor en ægtefælles arbejdsevne har været så begrænset, at den pågældende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, forlænger de 24 måneder. Der forudsættes her anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 9, om den personkreds, der ikke er omfattet af den nye regel, jf. nedenfor.

Endelig forlænges de 24 kalendermåneder med perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye regel (§ 13, stk. 9)

Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 9.

Kommunen skal løbende vurdere en ledig kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale, dvs. hvor tæt på arbejdsmarkedet den pågældende er, jf. reglerne om visitation og det individuelle kontaktforløb (Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1101 af 16. november 2004 og tilhørende vejledning).

Det er i lovbemærkningerne forudsat, at den nye regel om bortfald af kontanthjælpen ikke skal gælde for ægtefæller, der ved kommunens helhedsvurdering af beskæftigelsespotentialet placeres i matchkategori 5). Der er her tale om personer, der har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at de pågældende aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.

Endvidere er det forudsat, at følgende personer ikke omfattes

– Personer, der har så omfattende begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen har påbegyndt en vurdering af de pågældendes arbejdsevne med henblik på visitation til revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension (arbejdsevnemetodens område)

– Personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, og

– Personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp i venteperioden, indtil kommunen har skaffet dem et fleksjob.

Beregning af hjælpen til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder (§ 26, stk. 5 – 8, og § 31, stk. 4).

Hvis en ægtefælle ikke opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, anses den pågældende for reelt hjemmegående. Hjælpen til den pågældende falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle, jf. § 26, stk. 5.

Den hidtil gældende regel om tillæg til den anden ægtefælles hjælp er ophævet. Det betyder også, at ægtepar, der måtte vælge den frivillige model i lovens § 13, stk. 7, ikke kan modtage tillæg i fremtiden. Der gælder dog en overgangsordning for ægtepar, der modtager tillæg ved lovens ikrafttræden, jf. nedenfor.

Hvis ingen af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, udbetales der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der er tættest på arbejdsmarkedet. Kommunen skal vurdere, hvilken af ægtefællerne, der er tættest på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have udbetalt hjælp, jf. § 26, stk. 6.

Den ægtefælle, der betragtes som reelt hjemmegående, og hvis kontanthjælp er bortfaldet, har ikke pligt til at være til rådighed/udnytte sine arbejdsmuligheder.

Den ægtefælle, der fortsat modtager kontanthjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen til den pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

Når hjælpen til et ægtepar beregnes efter § 26, stk. 5 og 6, ses der bort fra 30,94 kr. pr. udført arbejdstime, når parret har indtægter fra ustøttet beskæftigelse, jf. § 31, stk. 4. Er der ikke en fastsat arbejdstid, anvendes samme omregningssats, som anvendes ved opgørelsen af de 300 timers arbejde i ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13, stk. 13.

Ægteparret kan – som efter de hidtil gældende regler om hjemmegående ægtefæller – ikke modtage særlig støtte efter lovens § 34 til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Derimod kan der eventuelt i særlige tilfælde ydes hjælp til enkeltudgifter efter lovens kapitel 10. Endvidere vil parret eventuelt blive berettiget til (en højere) boligstøtte. I begge tilfælde beror det på, om betingelserne i henholdsvis lovens kapitel 10 eller boligstøttelovgivningen er opfyldt.

Den frivillige ordning (§ 13, stk. 7)

Den frivillige ordning, hvor en hjemmegående ægtefælle allerede fra det tidspunkt, hvor parret første gang søger om hjælp, kan vælge ikke at være til rådighed, videreføres, dog således at muligheden for at udbetale tillæg til kontanthjælpen til den anden ægtefælle ophører.

Endvidere kan retten til hjælp fremover kun generhverves, når den hjemmegående ægtefælle har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, og alle 300 timer ligger efter det tidspunkt, hvor hjælpen til den pågældende ophørte, jf. nedenfor.

Generhvervelse af retten til hjælp (§ 13, stk. 12)

Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan igen få ret til kontanthjælp, når den pågældende har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. De 300 timers arbejde skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen faldt bort.

Så snart ægtefællen igen modtager kontanthjælp, er den pågældende undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler.

I de tilfælde, hvor der – uanset at ingen af ægtefællerne opfylder kravet om de 300 timers arbejde – udbetales hjælp til en ægtefælle, og en af ægtefællerne efterfølgende har haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, beregnes der fortsat kun hjælp til én ægtefælle, nemlig den ægtefælle der nu opfylder kravet om 300 timers arbejde.

Også den frivillige ordning kan fremover kun bringes til ophør, når den hjemmegående ægtefælle har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, og alle 300 timer ligger efter det tidspunkt, hvor hjælpen til den pågældende ophørte.

Varsling, rådgivning og vejledning (§ 13, stk. 15, 2. pkt.)

Med henblik på at sikre borgernes retsstilling vil beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af den nye regel om bortfald af hjælpen.

I disse regler vil det blive fastsat, at kommunen - i god tid før et ægtepar kan blive omfattet af den nye regel - skal sende et varslingsbrev til ægteparret. Brevet skal følges op på den efterfølgende kontaktsamtale/opfølgnings-samtale i kommunen.

Kommunen skal både i varslingsbrevet og ved samtalen orientere ægteparret om mulighederne for at søge ordinært arbejde, herunder de job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt, der findes på Jobnet.dk (de såkaldte Hotjob). Kommunen skal endvidere yde praktisk vejledning ved arbejdssøgningen.

Endelig skal kommunen orientere om de ydelsesmæssige konsekvenser for en ægtefælle, der ikke inden for de seneste 24 kalendermåneder har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Ikrafttræden og overgangsregler

Lovændringen træder i kraft den 1. april 2006, dog således at der for perioden 1. april 2006 og frem til 30. marts 2008 gælder følgende overgangsordning

– Kommunen kan tidligst pr. 1. april 2007 lade kontanthjælpen til en ægtefælle bortfalde.

– I perioden fra 1. april 2007 til den 30. marts 2008 bortfalder hjælpen, hvis en ægtefælle ikke har haft 150 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

– Fra og med 1. april 2008 gælder kravet om, at begge ægtefæller hver skal have haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, fuldt ud.

I alle situationer, hvor hjælpen pr. 1. april 2007 eller senere bortfalder, enten som følge af den frivillige ordning, eller som følge af, at en ægtefælle ikke opfylder kravet om 300 timers arbejde (i perioden 1. april 2007 til 30. marts 2008 150 timers arbejde), er det en betingelse for igen at blive berettiget til hjælp efter de almindeligt gældende regler, at personen dokumenterer, at han eller hun har haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, der alle ligger efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort.

For de ægtepar, der pr. 1. april 2006 modtager ægtefælletillæg efter de hidtil gældende regler, gælder, at de bevarer retten til tillæg frem til 30. marts 2008, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt. Herefter omfattes de af de almindelige regler, dvs. tillægget falder væk. Hvis begge ægtefæller pr. 1. april 2008 opfylder kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 2 år, beregnes der hjælp til begge ægtefæller efter de almindeligt gældende regler.

Spørgsmål

Spørgsmål om 300-timers reglen kan rettes til Arbejdsdirektoratet, Y1 -kontoret.

Ad 6. Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge[L 89; § 2, nr. 1-4, 12-17 og 20]

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

1. Efter § 12 a indsættes

”Sygeopfølgning

Orientering om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik - udmøntning af integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.

Folketinget har den 21. marts 2006 vedtaget lovforslag L 89 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Loven som vedtaget ved 3. behandlingen kan ses på Folketingets hjemmeside www.ft.dk, hvor lovforslaget med bemærkninger også kan ses. (Under dokumenter: lovforslag fordelt på ministerområde/beskæftigelsesministeriet/af ministeren vedtagne).

Loven træder i kraft den 1. april 2006. Der henvises til de enkelte afsnit om særlige ikrafttrædelsesregler.

Lovforslaget indeholder følgende dele

1. Pligt til uddannelse for unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn

2. Alle udlændinge, der er eller har været omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som skal have hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal have deres beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i integrationskontrakten

3. ”Ny chance for alle” – kontant- og starthjælpsmodtagere med længerevarende passiv offentlig forsørgelse bag sig uden deltagelse i aktive tilbud skal have deres sag grundigt gennemgået og sikres en aktiv indsats

4. Ret og pligt til gentagen aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere, der er over 30 år, og som har problemer ud over ledighed

5. Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget

6. Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge

7. Ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.

I det følgende beskrives de forskellige ændringer. De nye bestemmelser er fremhævet i en boks inden for hvert af de ovenfor nævnte områder 1-7. Efter hver boks gennemgås ændringen.

Der henvises i øvrigt til det samtidigt vedtagne forslag til ændring af integrationsloven og udlændingeloven (L 93), som blandt andet omhandler integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse m.m. Der henvises desuden til Integrationsministeriets informationsmateriale herom.

Ad 1. Pligt til uddannelse for unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn [L89; § 1, nr. 1 og 3, § 2, nr. 5, 6 og 18 samt ÆF til L 89; til § 1, nr. 1]

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

1. Efter § 21 a indsættes i afsnit III

”Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer ud over ledighed, til at tage uddannelse

¿K

apitel 9 a