Legislator Case Law & Legislation
C20061112154 DK

Orientering om bekendtgørelse om flyttehjælp

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2006 11121 Historic

Orientering om bekendtgørelse om flyttehjælp

Bekendtgørelse om flyttehjælp afløser bekendtgørelse om fleksibilitetsfremmende ydelse.

Med bekendtgørelse om flyttehjælp indføres en administrativ enkel ordning, hvor støtten tildeles efter objektive kriterier.

Betingelser for at få støtte

– Flyttehjælp kan ydes til ledige, der er registrerede som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.

– Der udbetales ét fast standardbeløb på 25.000 kr. til dækning af udgifter til flytningen. Beløbet er som hidtil skattepligtig B-indkomst.

– Personen skal ansættes inden for et område, hvor beskæftigelsesregionen har vurderet, at der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft eller er gode beskæftigelsesmuligheder. Vurderingen heraf svarer til den der indgår i bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

– Det er en betingelse, at den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler mellem arbejde og bopæl ville overstige 4 timer, hvis personen ikke var flyttet til en ny bolig. Boligskiftet skal således indebære, at personen kommer nærmere på det nye job.

– Det er en betingelse, at arbejdsgiveren har anmodet staten i jobcenteret om, at få formidlet arbejdskraft, jf. § 5, stk. 2, nr. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at staten i jobcenteret ikke har kunnet imødekomme arbejdsgiverens anmodning om formidling af arbejdskraft.

– Det er en betingelse, at ansættelsen ikke på forhånd er bestemt til at vare mindre end 12 måneder.

Udbetaling

– Ansøgning skal indgives af ansøgeren til staten i jobcenteret senest 1 måned efter flytningen og senest 6 måneder efter tiltrædelsen af stillingen.

– Ansøgeren skal dokumentere, at den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler mellem arbejde og bopæl ville overstige 4 timer, hvis personen ikke var flyttet til en ny bolig, og at ansættelsen ikke på forhånd er bestemt til at vare mindre end 12 måneder.

– Ansøgningen indgives på en blanket, der kan hentes i jobcenteret eller på www.jobnet.dk

– Ansøgeren har pligt til at underrette jobcenteret om forhold, der har betydning for udbetaling flyttehjælp.

Overgangsbestemmelse

Når en person senest den 1. januar 2007 har indgået aftale om at tiltræde en ny stilling, kan Arbejdsmarkedsstyrelsen bevilge hjælp til flytning efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibilitetsfremmende ydelse.

Ansøgning herom skal være modtaget i Arbejdsmarkedsstyrelsen inden den 30. juni 2007, og stillingen skal være tiltrådt senest på dette tidspunkt.

Klage

– Klage over staten i jobcenterets afgørelser kan af virksomheden indbringes for beskæftigelsesankenævnet inden 4 uger.

– Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Med venlig hilsen

Arbjedsmarkedsstyrelsen, den 19. december 2006

Kim Svendsen-Tune

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →