Legislator Case Law & Legislation
C20061008554 DK

Orientering om vedtagelsen af L 62 forslag til lov om seniorjob

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2006 10085 Valid

Orientering om vedtagelsen af L 62 – forslag til lov om seniorjob

Folketinget har den 14. december 2006 ved 3. behandlingen vedtaget ovennævnte lovforslag. Loven træder i kraft 1. januar 2008.

Lov om seniorjob (lov nr. 1543 af 20. december 2006) kan findes på Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20060154330-REGL

Som led i velfærdsreformen indføres der pr. 1. januar 2008 en ordning, der giver ret til seniorjob til ledige, som er fyldt 55 år, og har mistet dagpengeretten på grund af dagpengeperiodens udløb i forbindelse med ophævelse af reglerne om forlænget dagpengeret for ældre. Ansættelsen finder sted i kommunen, hvor den ledige bor.

Målgruppen for lov om seniorjob er således personer, der den 1. januar 2008 og senere mister retten til forlænget dagpengeret på grund af ophævelsen af denne regel.

Ophævelsen af reglen om forlængede dagpenge fremgår af det samtidigt vedtagne lovforslag L 59 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat til staten. Tilgangen til seniorjob-ordningen kan ske fra januar 2008.

Et seniorjob kan længst bevares, indtil efterlønsalderen indtræder. Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår, og kommunen får et tilskud på 110.000 kr. om året ved fuldtidsstillinger. Der gælder et krav om merbeskæftigelse, dvs. at ansættelsen i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i den pågældende kommunale virksomhed.

Kommunen får pligt til at ansætte en person i seniorjob senest 2 måneder efter, at personen anmoder om det. Dog efter 1 måned, hvis der er tale om tilbagevenden til seniorjob efter en periode med ordinær ansættelse.

Personer i seniorjob optjener ikke ret til dagpenge og skal være parate til at tage imod et formidlet ordinært arbejde. Afslår man et sådant, mistes retten til fortsat seniorjob.

Der vil senere blive udsendt en bekendtgørelse og en orienteringsskrivelse, som uddyber reglerne.

Med venlig hilsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 21. december 2006

Kim Svendsen-Tune

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →