Vejledning om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven

Bilag 1

Bilag 1

Skema A

Opgørelse af den foreløbige reguleringspris for 2005 (§ 3, stk. 3)

Budgetterede driftsmæssige indtægter for 2005 (tDKK)

15.500

Budgetteret mængde el

Kundetype

MWh

0,4 normal

50.000,0

0,4 treled

40.000,0

10 kv

15.000,0

60 kv

8.000,0

I alt

113.000,0

Foreløbig reguleringspris for 2005 (øre/kWh)

13,717

Inden 1. februar 2005 anmelder virksomheden de forventede driftsmæssige indtægter og

budgetterede leverede kWh for 2005. På baggrund af de indsendte oplysninger fastsætter

Energitilsynet en foreløbig reguleringspris for 2005.

Skema B

Opgørelse af korrigeret reguleringspris for 2005 (§ 3, stk. 4)

Realiserede driftsmæssige indtægter for 2004

14.950

Andre indtægter

2.505

Faktiske elmængder for 2004

Kundetype

MWh

tarif ø/kWh

tDKK

0,4 normal

49.000,0

16,0

7.840,0

0,4 treled

41.000,0

9,0

3.690,0

10 kv

15.000,0

4,5

675,0

60 kv

8.000,0

3,0

240,0

113.000,0

12.445,0

Korrigeret reguleringspris for 2004 (øre/kWh)

13,230

Pristalsregulering 1.1.2004 - 31.12.2004 øre/kWh

0,200

Pristalsregulering 1.1.2005 - 30.06.2005 øre/kWh

0,100

Reguleringspris 1.7.2005 - efter pristalsregulering (øre/kWh)

13,530

Virksomheden indsender senest 31. maj 2005 årsrapporten for 2004 til Energitilsynet. På baggrund

heraf beregner Energitilsynet korrigeret reguleringspris, der afspejler faktiske leverings- og

indtægtsforhold i 2004. Denne pristalsreguleres for udviklingen i 2004 og kvartalvis herefter.

Skema C

Opgørelse af difference i årsrapporten for 2005 (§ 22), indsendt 31. maj 2006.

Årlig reguleringspris for 2005 beregnet af Energitilsynet - øre/kWh

13,600

Virksomhedens realiserede gennemsnitspris beregnes

Kundetype

MWh

tarif ø/kWh

tDKK

0,4 normal

50.000,0

16,1

8.050,0

0,4 treled

40.000,0

9,1

3.640,0

10 kv

15.000,0

4,5

675,0

60 kv

8.000,0

3,0

240,0

113.000,0

11,2

12.605,0

Andre driftsindtægter

2.900,0

Driftsmæssige indtægter i alt

15.505,0

Gennemsnitspris - øre/kWh

13,721

Difference (i forbrugernes favør) - tDKK

(137,0)

Årsrapporten vedlægges forslag til afvikling af differencen, der skal være afviklet senest

31. december 2007.

Resterende dele af differencen pålægges en strafrente fra 1. januar 2007.

Skema D

Opgørelse af indtægtsramme for 2006

Reguleringspris, 10. december 2005

13,800

Budgetteret mængde el

Kundetype

MWh

0,4 normal

50.000,0

0,4 treled

40.000,0

10 kv

15.200,0

60 kv

8.000,0

I alt

113.200,0

Indtægtsramme for 2006 (tDKK)

15.621,6

Senest 10. december 2005 inddaterer virksomheden oplysninger om forventede leverede kWh.

Reguleringsprisen på inddateringsdatoen indgår i beregningen.

Energitilsynet fastsætter en indtægtsramme ud fra den gældende reguleringspris og budgetterede

mængde el. Reguleringsprisen pristalsreguleres kvartalsvis.

§ 23 indeholder en bestemmelse om regnskabsføringen i kommunale elforsyninger, der drives som en del af den kommunale forvaltning. Bestemmelsen præciserer, at disse aktiviteter regnskabsmæssigt skal holdes adskilt fra den øvrige forvaltning. Samtlige direkte og indirekte omkostninger og indtægter i forbindelse med driften af virksomheden skal opføres som en del af netvirksomhedens regnskab.

Eventuelle betalinger fra elforsyningsvirksomheden til kommunen, der ikke afspejler andele i faktiske omkostninger, skal fremgå af regnskabet som kapitalbevægelser.

Afsnit XVI

Benchmarking

Energitilsynet gennemfører årligt en sammenligning af virksomhedernes økonomiske effektivitet, en såkaldt benchmarking. Resultatet af benchmarkingen og den anvendte metode offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.

For 2005 og 2006 vil virksomhederne fortsat alene blive benchmarket på deres økonomiske effektivitet, men fra 2007 vil benchmarkingen tillige omfatte kvalitet i leveringen. For løbende at kunne forbedre grundlaget for benchmarkingen og de elementer der indgår heri, vil benchmarkingen fra og med regnskabsåret 2007 blive taget op til overvejelse og eventuel justering mindst hvert 4 år.

Efter bekendtgørelsens §§ 19-20 udmelder Energitilsynet individuelle effektiviseringskrav til virksomhederne fra og med reguleringsåret 2008, baseret på benchmarkingen af virksomhederne. Effektiviseringskravet vil blive udmøntet i form af en individuelt fastsat procentvis reduktion af virksomhedens reguleringspris.

Energistyrelsen, den 28. november 2006

Ib Larsen

/Thomas Bastholm Bille

Vejledning om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven

Afsnit I

Indledning

Bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning trådte i kraft den 1. januar 2005. Bekendtgørelsen blev ændret med bekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2005, der også har virkning fra den 1. januar 2005, da der alene var tale om en teknisk ændring.

Bekendtgørelsen bygger på helt nye principper i forhold til den tidligere indtægtsrammeregulering, derfor blev der udsendt en vejledning den 1. februar 2005. Vejledningen skaber ikke ny ret. Det gør kun bekendtgørelsen. Vejledningen skal ses som et fortolkningsbidrag til de berørte virksomheders beslutningstagere, administration, ledelse m.fl.

Vejledningens første udgave tog udgangspunkt i de problemstillinger og spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med vedtagelsen af bekendtgørelsen. Vejledningen er efterfølgende blevet revideret som følge af ændringsbekendtgørelsen af 10. marts 2005, jf. afsnit 7. I lyset af de indhøstede erfaringer med administration af bekendtgørelsen har der vist et behov for mere detaljerede forklaringer på en række punkter. Det er baggrunden for denne revision af vejledningen, der er udbygget i afsnit 10 - 12. Endvidere er reglerne om udskillelse af aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, blevet ændret, jf. § 47 i lov nr. 520 af 7. juni 2006. Dette er kort behandlet i afsnit 7.

Vejledningen findes elektronisk på Energistyrelsens hjemmeside, www.energistyrelsen.dk under publikationer.

Herudover henvises til Energitilsynets hjemmeside, www.energitilsynet.dk , hvor tilsynets retningslinier, indberetningsskemaer og konkrete afgørelser om indtægtsrammerne findes.

Afsnit II

Hovedlinierne i den nye indtægtsrammeregulering

Siden 1. januar 2000 har elnetvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder været underlagt en indtægtsrammeregulering, der tog udgangspunkt i de nødvendige omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Ved lov nr. 494 af 9. juni 2004 er der blevet fastlagt nye vilkår for netselskabernes indtægtsrammer, der tager udgangspunkt i, at virksomhedernes indtægter ikke må stige i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, regnet i faste priser og ved uændret aktivitetsniveau, og under forudsætning af effektiv drift.

Energitilsynet fastsætter årligt en indtægtsramme for hver enkelt virksomhed ud fra virksomhedens budgetterede omsætning. Indtægtsrammen er produktet af en såkaldt reguleringspris , der udtrykker den tilladte gennemsnitlige indtægt pr. leveret kWh, og virksomhedens budgetterede leverance af elektricitet til slutbrugere eller andre aftagere. Reguleringen af indtægtsrammen sker via reguleringsprisen. Indtægtsrammen ændrer sig således frit i takt med ændringer i virksomhedens aktivitet.

Reguleringsprisen omfatter både driftsmæssige indtægter fra bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved den bevillingspligtige aktivitet. Eventuel viderefakturering fra et andet selskab, typisk betaling for net- og systemydelser fra overordnede net og betaling for PSO, indgår ikke i reguleringsprisen. Betaling for prioriteret produktion i 2004 indgår heller ikke.

Ved regnskabsaflæggelsen beregner virksomheden sin gennemsnitlige indtægt pr. leveret kWh. Hvis virksomhedens gennemsnitlige indtægt afviger fra reguleringsprisen, taler bekendtgørelsen om en »difference«. Virksomheden vedlægger regnskabet et forslag til justering af priserne, som sikrer at differencen bringes ud af verden inden udgangen af det næstfølgende regnskabsår.

Der er således tale om en regulering, der sigter på hurtig afvikling af differencer. Derudover er det en regulering, der sætter nogle overordnede mål ud fra lovens bestemmelser, men som ikke går i detaljer i forhold til virksomhedernes daglige drift.

Indtægtsrammen til virksomheder, der stiller deres net til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, indeholder ikke en reguleringspris, men derimod et rådighedsbeløb , der er uafhængigt af den transporterede mængde strøm. Virksomheder, der både modtager rådighedsbetaling fra den systemansvarlige virksomhed og leverer strøm til slutbrugere eller andre aftagere får to indtægtsrammer. Indtægtsrammereguleringen er i øvrigt ens for de to typer aktiviteter.

For overskuelighedens skyld fokuserer vejledningen på virksomheder, der leverer strøm til slutbrugere eller andre aftagere. De særlige forhold for transmissionsvirksomheder, der stiller net til rådighed for den systemansvarlige virksomhed er opsummeret i afsnit 4, Transmissionsnet med rådighedsbetaling.

Afsnit III

Det tidsmæssige forløb i reguleringen

2004

Netvirksomhedens indtægter for 2004 reguleres i henhold til bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder ( »overgangsbekendtgørelsen« ). Den forudsætter, at tarifferne pr. 1. januar 2004 holdes uændret i 2004. Dette grundlag kan dog korrigeres efter kapitel 3 i overgangsbekendtgørelsen.

2005-rammen

2005 er det første år under den nye regulering. Da indtægtsrammereguleringen efter loven tager udgangspunkt i virksomhedernes indtjening på baggrund af tarifferne pr. 1. januar 2004, er det nødvendigt med en særlig håndtering af reguleringsprisen for 2005, indtil regnskabstallene for 2004 foreligger.

Senest den 1. februar 2005 skal virksomhederne indsende budgetoplysninger for 2005 til Energitilsynet om de forventede driftsmæssige indtægter og leverede kWh. For virksomheder, der stiller transmissionsnet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed indsendes oplysninger for den budgetterede rådighedsbetaling. Energitilsynet udmelder krav til budgetoplysningerne.

På basis af budgetoplysningerne for 2005 beregner Energitilsynet en foreløbig reguleringspris (henholdsvis rådighedsbeløb) pr. 1. januar 2005 for hver enkelt virksomhed.

Når virksomhedens regnskab for 2004 foreligger, har Energitilsynet det nødvendige grundlag for at beregne en korrigeret reguleringspris pr. 1. januar 2005. Denne korrigerede reguleringspris er udgangspunktet for den fremtidige indtægtsrammeregulering. – Bemærk at regnskabsaflæggelsen for 2004 sker i henhold til bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004, »overgangsbekendtgørelsen«.

Energitilsynet pristalsregulerer reguleringsprisen kvartårligt efter et vejet indeks, jf. § 7. Pristalsreguleringen for januar 2005 afspejler prisudviklingen fra 1. januar 2004 til 31. december 2004. Alle efterfølgende prisreguleringer afspejler pristalsudviklingen i det foregående kvartal.

Reguleringsprisen kan endvidere ændres i medfør af §§ 13 og 14.

Virksomheden kan selv afgøre, om pristalsreguleringen af reguleringsprisen skal udløse en tarifjustering, og i givet fald hvornår. Tarifferne anmeldes på sædvanlig vis til Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 76, stk. 2.

Efter udgangen af et reguleringsår, der altid er et kalenderår, udmelder Energitilsynet en såkaldt »årlig reguleringspris«, der er et tidsvægtet gennemsnit af virksomhedens reguleringspriser i det forgangne år. Den årlige reguleringspris afspejler såvel årets pristalsregulering som eventuelle ændringer i reguleringsprisen jf. §§ 13 og 14. Denne årlige reguleringspris skal eventuelt efterfølgende sænkes i medfør af § 14, på baggrund af oplysninger i virksomhedens årsrapport.

Virksomheden indsender sit regnskab for reguleringsåret 2005 senest den 31. maj 2006. Ved regnskabsaflæggelsen viser det sig, om der er opstået en difference mellem virksomhedens »årlige reguleringspris« og den gennemsnitlige indtægt pr. kWh leveret til slutbruger eller anden aftager, som virksomheden har opnået i regnskabsåret.

Regnskabet vedlægges et forslag til justering af priserne (op eller ned), således at en eventuel difference for 2005 bringes ud af verden senest ved udgangen af 2007.

2006-rammen og følgende år

Fastlæggelse af indtægtsrammer for 2006 og senere år, sker efter følgende procedure

– Virksomheden indsender hvert år, senest den 10. december, et budget for det følgende reguleringsår. Budgettet indeholder bl.a. oplysning om de forventede leverede kWh for det kommende år.

– Med udgangspunkt i virksomhedens reguleringspris på anmeldelsestidspunktet og virksomhedens budget for det kommende års leverede kWh udmelder Energitilsynet en indtægtsramme for det nye reguleringsår.

– Reguleringsprisen for et nyt reguleringsår svarer til reguleringsprisen ultimo året før. Reguleringsprisen pristalsreguleres kvartårligt, første gang med virkning pr. 1. januar, når pristallet foreligger for december i året før.

Virksomheden kan således i sit budget indregne den forventede prisudvikling for året.

Beregningen af indtægtsrammen sker automatisk, når virksomheden inddaterer de nødvendige budgetoplysninger. Såfremt en virksomhed ønsker en tidligere beregning af sin indtægtsramme for det nye regnskabsår, inddaterer virksomheden sine budgetoplysninger tilsvarende tidligere.

I vedlagte Bilag 1 er angivet beregningseksempler for opgørelse af indtægtsrammen (§ 3, stk. 1), den foreløbige reguleringspris (§ 3, stk. 3), og den korrigerede reguleringspris (§ 3, stk. 4).

I bilagets skema A er beregnet den foreløbige reguleringspris pr. 1. januar 2005 baseret på virksomhedens indberetning i januar 2005.

Når regnskabet for 2004 foreligger, kan den korrigerede reguleringspris opgøres. Elementerne heri fremgår af skema B. Den korrigerede reguleringspris pristalsreguleres for pristalsudviklingen i 2004 samt kvartalsvis herefter.

Reguleringsprisen fastsættes ud fra den leverede mængde elektricitet (§ 2, nr. 8), der skal baseres på faktiske målinger. I den udstrækning, der ikke foreligger en faktisk måling for en leverance for perioden, må denne skønnes. Et sådant skøn opgøres i praksis som indkøbt mængde i regnskabsåret fratrukket nettabet.

Da indtægtsrammen er fastsat ud fra en given mængde leveret elektricitet, vil ændringer i leveret mængde påvirke netselskabets samlede indtægtsramme. Reguleringsprisen påvirkes derimod ikke af stigninger i leveret mængde elektricitet. Det indebærer, at virksomheden har mulighed for øgede indtægter, såfremt der tilsluttes nye kunder, eller de eksisterende kunder øger forbruget.

I bilagets skema C opgøres differencen for 2005, som virksomheden skal tage stilling til ved regnskabsaflæggelsen, jf. nærmere nedenfor. I skema D opgøres indtægtsrammen for 2006.

Såfremt særlige forhold i en netvirksomhed medfører, at virksomheden ikke vil kunne gennemføre aktiviteter, der er nødvendige, for at den skal kunne varetage sine bevillingspligtige opgaver, vil virksomheden kunne anmode Energitilsynet om en forhøjelse af virksomhedens reguleringspris, jf. § 13, stk. 5.

Afsnit IV

Transmissionsnet med rådighedsbetaling

Indtægtsrammen for virksomheder med transmissionsnet, der stilles til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, fastsættes som en rådighedsbetaling dvs. en fast betaling, der er uafhængig af aktiviteten i form af transporterede mængder. Dette er begrundet i transmissionsnettenes særlige funktion i den samlede elforsyning, hvor udnyttelsesgraden i de enkelte net varierer som følge af forhold i det samlede forsyningssystem. For disse net er det derfor ikke meningsfuldt at inddrage den transporterede mængde i den økonomiske regulering.

Virksomheder, der både har distributionsnet og net, som stilles til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, får tildelt to indtægtsrammer på samme måde som hidtil.

Regionale transmissionsvirksomheder, der tillige har egne aftagere, får som noget nyt også tildelt to indtægtsrammer

– en mængdebaseret indtægtsramme vedrørende leverancer til slutbrugere eller andre aftagere,

– en indtægtsramme, der omfatter det beløb, virksomhederne opnår for at stille transmissionsnet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.

Den mængdebaserede indtægtsramme beregnes som for netvirksomhederne, jf. afsnit 3 ovenfor.

Indtægtsrammen for at stille nettet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed kaldes rådighedsbeløbet.

2004

Transmissionsvirksomhedens indtægter for 2004 reguleres i henhold til bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder ( »overgangsbekendtgørelsen« ). Den forudsætter, at tarifferne pr. 1. januar 2004 holdes uændret i 2004. Dette grundlag kan dog korrigeres efter kapitel 3 i overgangsbekendtgørelsen.

2005-rammen

Energitilsynet fastsætter et foreløbigt rådighedsbeløb med virkning pr. 1. januar 2005 ud fra transmissionsvirksomhedens budgetterede betaling fra den systemansvarlige virksomhed, for at stille sit net til rådighed for den systemansvarlige virksomhed i 2005.

Når virksomhedens regnskab for 2004 foreligger, beregner Energitilsynet et korrigeret rådighedsbeløb med virkning pr. 1. januar 2005. – Bemærk at regnskabsaflæggelsen for 2004 sker i henhold til bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004, »overgangsbekendtgørelsen«. Dette korrigerede rådighedsbeløb er udgangspunktet for den fremtidige indtægtsrammeregulering.

Såfremt særlige forhold i en transmissionsvirksomhed medfører, at virksomheden ikke vil kunne gennemføre aktiviteter, der er nødvendige, for at den skal kunne varetage sine bevillingspligtige opgaver, vil virksomheden kunne anmode Energitilsynet om en forhøjelse af virksomhedens rådighedsbeløb, jf. § 13, stk. 5.

Rådighedsbeløbet for 2005 reguleres i forhold til pristalsudviklingen og nyinvesteringer mv. efter samme regler som reguleringsprisen for virksomheder, der leverer elektricitet til slutbrugere eller andre aftagere.

2006-rammen og følgende år

Rådighedsbeløbet fastsættes og udvikler sig efter samme mønster og principper som netvirksomhedernes reguleringspriser.

Afsnit V

Indtægtsloft og forrentningsloft

Den nye indtægtsrammeregulering sigter mod en fastfrysning af virksomhedens driftsmæssige indtægter, regnet i faste priser pr. 1. januar 2004 og ved uændret aktivitetsniveau. Virksomheden får mulighed for en rimelig overskudsdannelse gennem effektivisering af den bevillingspligtige aktivitet.

Den nye indtægtsrammeregulering indeholder to lofter. Dels et loft over virksomhedens gennemsnitlige indtægter, dels et loft over forrentningen.

Indtægtsloftet indebærer, at virksomhedens driftsmæssige indtægter fastfryses, regnet i faste priser pr. 1. januar 2004 og ved uændret aktivitetsniveau. Indtægtsloftet afspejler sig i reguleringsprisen. Indtægtsloftet stiger i takt med pristalsudviklingen, samt når Energitilsynet i særlige tilfælde forhøjer en virksomheds reguleringspris, jf. § 13, hvorved virksomheden får økonomisk rum til forhøjelse af sine priser.

I særlige tilfælde kan Energitilsynet også nedsætte reguleringsprisen, jf. § 14. Senest ved regnskabsaflæggelsen gør virksomheden opmærksom på forhold, som begrunder en sænkning af reguleringsprisen. Sænkningen af reguleringsprisen har virkning fra det tidspunkt, hvor det forhold indtræffer, som begrunder, at prisen skal sænkes. Det betyder, at reguleringsprisen kan sænkes med tilbagevirkende kraft. Dette kan virksomhederne imidlertid undgå ved at give Energitilsynet meddelelse om forhold, der indebærer, at reguleringsprisen skal sænkes, så snart disse indtræffer.

Forrentningsloftet indebærer, at Energitilsynet nedsætter en virksomheds reguleringspris, såfremt virksomheden opnår en forrentning, der overstiger den lange byggerente plus 1 procentpoint. Virksomheden skal da regulere sin gennemsnitlige indtægt pr. kWh, og dermed sine tariffer, tilsvarende. Nedsættelsen af reguleringsprisen som følge af forrentningsloftet kan dog højst være på 2 procent om året.

Nedsættelsen af reguleringsprisen har virkning fra den 1. januar i det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Det betyder, at en høj forrentning i f.eks. 2005 vil blive konstateret ved regnskabsaflæggelsen den 31. maj 2006, og reduktionen i reguleringsprisen vil ske med virkning fra den 1. januar 2007.

I beregningen af virksomhedens forrentning henregnes justering af differencer til det år, hvor differencen er opstået. Hvis eksempelvis en virksomhed i et år har en reguleringspris på 10 mio. kr., men alene har opkrævet 9 mio. kr., vil den det følgende regnskabsår kunne opkræve 10 + 1 mio. kr., i alt 11 mio. kr. Ved beregningen af virksomhedens opnåede forrentning henregnes differencen på 1 mio. kr. til det år, den er opstået. Det forudsættes, at virksomheden klart redegør for disse forhold i sit regnskab.

Da forrentningsloftet højst kan medføre en årlig reduktion af reguleringsprisen med 2 procent, vil det være muligt for en virksomhed at fastholde det høje forrentningsniveau, såfremt virksomheden gennemfører effektiviseringer af mindst samme omfang, som de pålagte reduktioner af reguleringsprisen.

Afsnit VI

Håndtering af differencer

I den hidtidige pris- og indtægtsrammeregulering har man opereret med over- og underdækning. I 2005-bekendtgørelsen arbejder man med begrebet »differencer«. Der foreligger en difference,

– når der er en forskel mellem en virksomheds gennemsnitlige indtægt pr. kWh og dens årlige reguleringspris, eller

– når de faktiske indtægter fra den systemansvarlige virksomhed for at stille net til rådighed afviger fra virksomhedens rådighedsbeløb.

Virksomheden vedlægger regnskabet (dvs. årsrapporten), der sendes til Energitilsynet, et forslag til justering af priserne, således at den opståede difference afvikles senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

En difference i forbrugernes favør pålægges en strafrente, svarende til den lange byggerente plus 1 procentpoint. Strafrenten har virkning fra den 1. januar i det regnskabsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Ved en hurtig afvikling af differencen kan virksomheden således undgå at betale strafrenter. Differencer i selskabets favør forrentes ikke.

Eksempelvis vil en realiseret difference vedrørende 2005 blive konstateret ved regnskabsudarbejdelsen i maj 2006. § 22, stk. 2, fastslår, at selskabet i denne situation skal vedlægge et forslag til justering af virksomhedens priser, således at denne difference senest er afviklet ved udgangen af 2007. Principielt kan afviklingen allerede ske i 2006 eller fordelt over 2006 og 2007. Strafrenten for differencer i forbrugernes favør vil have virkning fra den 1. januar 2007.

Energitilsynet skal godkende virksomhedens forslag til prisjustering, for at sikre at det tidsmæssige krav er opfyldt.

I de tilfælde, hvor en virksomhed i årsrapporten redegør for forhold, der kræver en nedsættelse af reguleringsprisen efter § 14, er det nødvendigt, at Energitilsynet genberegner virksomhedens »årlige reguleringspris« for regnskabsåret, idet reduktion af reguleringsprisen efter § 14 har virkning fra det tidspunkt, hvor begivenheden indtræffer. Virksomhedens difference for regnskabsåret må tilsvarende genberegnes, og et nyt forslaget til justering af priserne må udarbejdes.

Såfremt virksomheden ønsker at undgå dette ekstra regnskabsmæssige besvær, sørger den for at meddele Energitilsynet ændringer, der er omfattet af § 14, så snart det konstateres, at begivenheden er indtruffet.

Såfremt virksomhedens gennemsnitlige indtægt pr. kWh er lavere end reguleringsprisen, og virksomheden i sit forslag til justering af priserne ikke ønsker at opkræve hele eller dele af differencen, anses prisreduktionen som udgangspunkt for varig (jf. § 22, stk. 5). Hermed menes, at differencebeløbet ikke senere vil kunne opkræves, og at reguleringsprisen nedsættes tilsvarende. Energitilsynet beregner i så fald en ny reguleringspris, der afspejler virksomhedens prisreduktion, jf. dog nedenfor om ikke-varige prisreduktioner.

Såfremt en virksomhed eksempelvis i år 2006 har en negativ difference på 900.000 kr., og den i sit forslag til justering af priserne tilkendegiver, at denne difference ikke ønskes krævet op, bortfalder retten hertil permanent. Virksomheden kan vælge at opkræve et mindre beløb f.eks. 500.000 kr. – hvilket i givet fald skal fremgå af virksomhedens forslag til justering af priserne. Reguleringsprisen vil da blive reguleret i forhold til det ikke opkrævede beløb på 400.000 kr.

Såfremt faldet i den gennemsnitlige indtægt skyldes prisfald, der er sikret gennem forbedret effektivitet, er udgangspunktet, at prisfaldet anses for varigt, og at reguleringsprisen derfor reduceres tilsvarende.

Såfremt virksomheden kan godtgøre over for Energitilsynet, at differencen skyldes forhold, der ikke har varig karakter, nedsætter Energitilsynet ikke virksomhedens reguleringspris, jf. § 22, stk. 6. Det indebærer, at virksomheden på et senere tidspunkt atter vil kunne øge sin gennemsnitlige indtægt pr. kWh til et niveau svarende til reguleringsprisen. Virksomheden vil derimod ikke kunne sætte differencen til side til en senere forhøjelse af sine indtægter, som ville medføre, at reguleringsprisen overskrides.

Hvis f.eks. virksomheden har nedsat forbrugerprisen, fordi den ønsker at lade modtagne udbytter eller renter komme forbrugerne til gode, eller den har opnået indtægter/likviditet fra salg af kraftværksaktier, særlig stor udlodning fra et selskab, eller salg af væsentlige aktiver, vil det være en grund til at betragte prisnedsættelsen, og dermed den lavere gennemsnitlige indtægt pr. kWh, som ikke-varig med den konsekvens, at reguleringsprisen ikke nedsættes.

Såfremt virksomheden ikke kan godtgøre , at en prisnedsættelse skyldes forhold af ikke-varig karakter, og Energitilsynet derfor ikke kan tiltræde, at prisnedsættelsen kan anses for ikke-varig, får virksomheden mulighed for at ændre sin disposition af differencen, inden den reducerede reguleringspris beregnes og udmeldes.

Afsnit VII

Andre indtægter opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet

Bekendtgørelsen sondrer i § 2, nr. 1 og 2, mellem indtægter fra den bevillingsmæssige aktivitet og »andre driftsindtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet«. Begge typer af indtægter indgår ved opgørelsen af virksomhedens driftsindtægter for det pågældende år, og dermed i opgørelsen af årets gennemsnitlige indtægter.

Andre driftsindtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktiviteter, omfatter ydelser, som fremkommer i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og hvor omkostningerne bæres af den bevillingspligtige aktivitet, dvs. hvor driftsomkostningen eller investeringen primært er afholdt med henblik på den bevillingspligtige aktivitet. Der vil typisk være tale om ydelser, som skabes samtidig med udførelsen af den bevillingspligtige aktivitet, og som giver mulighed for udnyttelse af en økonomisk fordelagtig synergi-effekt, f.eks. ved udnyttelse af ledig kapacitet i anlæggene.

Nedenfor gives en række eksempler på andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet ( »andre driftsindtægter« ), og hvor indtægten vil være omfattet af indtægtsrammereguleringen

– Netselskabet graver en kabelrende med det primære formål at nedlægge elkabler, men samtidig bliver der plads til, at en bredbåndsvirksomhed kan nedlægge bredbåndsnet i renden. De indtægter, som netselskabet opnår ved at stille renden til rådighed for bredbåndsvirksomheden, vil indgå i opgørelsen af »andre driftsindtægter«.

– I forbindelse med netvirksomhedens administrative funktioner foretages postudsendelser, som giver mulighed for, at andre virksomheder kan udsende materiale til den samme personkreds i samme forsendelse. Indtægten fra denne serviceydelse vil indgå under »andre driftsindtægter«.

– Indtægter, som et netselskab opnår ved at sælge overskydende kapacitet i lyslederkabler, hvis primære formål er at understøtte driften af nettet, vil indgå under »andre driftsindtægter«.

– Hvis et netselskab, der udlejer en andel af sin domicilejendom til andre, herunder til et koncernselskab, og hvor netselskabet afholder alle udgifter forbundet med driften, vil hele netselskabets indtægt i form af husleje, refusion af varmeudgifter, bidrag til vicevært mv. indgå under »andre driftsindtægter«.

– Goodwill indtægter kan efter virksomhedens eget valg indtægtsføres over en periode på op til 5 år. Såfremt goodwill indtægterne er af væsentligt omfang i forhold til virksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter, kan Energitilsynet tillade, at perioden forlænges ud over 5 år.

– Hvis en virksomhed sælger ud af sine aktiver, vil et eventuelt tab eller gevinst i forhold til bogført værdi skulle konteres over afskrivningskontoen, jf. Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskaber for 2005.

Andre indtægter, som i 2004 er opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, indgår som en del af de indtægter i 2004, som udgør grundlaget for fastsættelsen af den korrigerede reguleringspris pr. 1. januar 2005.

Såfremt der i de følgende år sker ændringer i disse andre indtægter, berører det ikke indtægtsrammen. Den vil alt andet lige være uændret, jf. bekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2005. Men det vil få indflydelse på tarifferne, der skal reduceres, hvis andre indtægter stiger i forhold til 2004. Tilsvarende kan tarifferne sættes op, hvis andre indtægter bliver reduceret.

Salget af de ydelser, som ligger til grund for »andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet«, er omfattet af elforsyningslovens § 46. Det fremgår heraf, at aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår, og at aftalerne skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Dette gælder også aftaler med koncernforbundne virksomheder. Der har også under den tidligere elforsyningslov været krav om, at aftalerne skulle være indgået på markedsbestemte vilkår. Det nye er, at aftalerne skal være skriftlige. Energitilsynet kan kræve dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Indtægter fra aktiviteter, der ikke udføres som led i den bevillingspligtige aktivitet, indgår ikke i indtægtsrammereguleringen, men reguleres efter elforsyningslovens regler om udskillelse af aktiviteter, jf. lovens § 47. Ifølge § 47 skal aktiviteter, som ligger uden for bevillingen - for eksempel bredbåndsaktiviteter - udskilles i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Der er dog hjemmel i § 47, stk. 6, til at undtage mindre omfattende aktiviteter fra kravet om selskabsmæssige adskillelse, når der er tale om netvirksomheder, der har færre end 100.000 tilsluttede forbrugere. Aktiviteterne skal i så fald holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige aktiviteter. Der vil snarest blive udarbejdet en ny bekendtgørelse med hjemmel i § 47, stk. 6. Bekendtgørelsen vil afløse bekendtgørelse nr. 358 af 20. maj 2003 om undtagelse af anlæg og sideordnede aktiviteter fra elforsyningsloven. Indtil den nye bekendtgørelse foreligger, fortolkes bekendtgørelse nr. 358 i overensstemmelse med loven.

Udskillelsen indebærer, at hverken indtægter eller omkostninger ved disse aktiviteter påvirker netvirksomhedens årsrapport i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen, og således heller ikke opgørelsen af årets gennemsnitlige indtægt og årets forrentning efter bekendtgørelsen.

Det skal dog bemærkes, at i de tilfælde, hvor aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, modtager ydelser fra den bevillingspligtige aktivitet, jf. eksemplerne ovenfor, skal sådanne ydelser prissættes efter elforsyningslovens § 46, og indtægten herfra skal indgå under »andre driftsindtægter«.

Afsnit VIII

Tilslutningsbidrag

Der har i branchen været forskellig praksis for, hvordan tilslutningsbidrag er behandlet i virksomhedens regnskaber. Et anlæg, der etableres ved tilslutning af en ny kunde (eller grupper af kunder), vil normalt blive afskrevet over f.eks. 40 år. Nogle elselskaber har indtægtsført tilslutningsbidraget fuldt ud i tilslutningsåret, medens andre har passiveret beløbet og afskrevet dette over samme levetid som det anlæg, der etableres.

Årsregnskabsloven sigter mod at skabe periodisk sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Det indebærer, at modtagne tilslutningsbidrag som udgangspunkt passiveres og indtægtsføres over samme periode som de anlæg, de vedrører.

I nogle situationer er der imidlertid begrænset behov for etablering af nye anlæg ved tilslutning af en ny kunde set i forhold til tilslutningsbidraget, hvilket kan tale for en løbende indtægtsførsel.

Det regnskabsmæssigt indtægtsførte tilslutningsbidrag indgår som en del af de driftsmæssige indtægter, og dermed i opgørelsen af virksomhedens gennemsnitlige indtægter pr. leveret kWh.

Bekendtgørelsen indeholder ikke regler om den regnskabsmæssige behandling af tilslutningsbidrag. Virksomhederne bør vælge den fremgangsmåde, der giver det mest retvisende resultat. Fremgangsmåden skal fremgå af årsrapporten.

Eventuel ændring af princip fra løbende indtægtsførsel til periodisering over de underliggende aktivers løbetid, eller omvendt, kan ske fremadrettet.

Afsnit IX

Pensionsforpligtelser

En række netvirksomheder har i medfør af bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 optaget deres pensionsforpligtelser som et aktiv i balancen, der modsvarer forpligtelser til betaling af tjenestemandspensioner, som er optjent i perioden før 1. januar 2000. Efter bekendtgørelse nr. 944 kunne forpligtelsen afvikles over tarifferne som et særligt element i indtægtsrammen. Der var endvidere fastsat vilkår for afviklingsperioden og dermed afskrivningen af pensionsaktivet.

Den nye bekendtgørelse opererer med en samlet indtægtsramme og reguleringspris. De berørte virksomheder vil fra 2005 fortsat kunne opkræve 2004-tariffen inkluderet den sum, der var indregnet til dækning af pensionsforpligtelserne.

Bekendtgørelsen tager ikke selvstændigt stilling til den regnskabsmæssige behandling af pensionsforpligtelserne. Såfremt virksomheden ønsker det, vil den derfor kunne ændre den regnskabsmæssige behandling af pensionsforpligtelserne og afskrivningsprofilen for pensionsaktivet. Ændringen forelægges Energitilsynet til godkendelse, idet den valgte metode og afskrivningsprofilen som udgangspunkt skal afspejle selve forpligtelsen.

Når pensionsforpligtelserne er afviklet, vil virksomheden kunne opnå en tilsvarende forbedring i sin forrentning, eller den vil kunne reducere sine priser.

Afsnit X

Nødvendige nyinvesteringer

Energitilsynet kan efter anmodning hæve reguleringsprisen for at sikre rum til forrentning og afskrivning af nødvendige nyinvesteringer. Bekendtgørelsen sondrer mellem ordinære investeringer (f.eks. reinvesteringer) og »nødvendige nyinvesteringer«. Ordinære investeringer kan ikke give anledning til forhøjelse af reguleringsprisen.

Nødvendige nyinvesteringer omfatter investeringer i net og tilhørende tekniske anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget kapacitet og ydeevne. Hertil kommer investering i kabellægning, der gennemføres ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. nedenfor.

Under hensyn til net- og transmissionsvirksomheders pligt til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, og herunder blandt andet en pligt til at vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet, jf. elforsyningslovens § 20, stk. 1, forudsættes det, at der løbende sker en vedligeholdelse og tilpasning af anlæggene til et tidssvarende teknologisk niveau inden for de gældende indtægtsrammer. Ændringer og renoveringer af distributionsnet, transmissionsnet og tilhørende tekniske anlæg, som primært udføres af hensyn til anlæggenes løbende drift og vedligeholdelse, kan derfor ikke begrunde en forhøjelse af reguleringspris eller rådighedsbeløb, heller ikke selv om de, i kraft af den teknologiske udvikling, medfører en vis opgradering af anlægget.

Nødvendige nyinvesteringer omfatter (§ 2, nr. 13)

Kabellægning, der sker af hensyn til forsyningssikkerheden eller ud fra andre væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Andre netinvesteringer, der gennemføres i samarbejde med den systemansvarlige virksomhed, jf. elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 8.

Nyinvesteringer, dvs. investeringer i helt nye forsyningsområder og væsentlige forstærkninger af nettet, der er begrundet i forsyning af nye og/eller større forbrugere samt begrundet i aftag af elektricitet fra nye og/eller større produktionssteder.

Ad a) Kabellægning vil som udgangspunkt være omfattet af begrebet nødvendige nyinvesteringer, medmindre der er tale om kabellægning, der strider mod væsentlige samfundsmæssige hensyn. Kabellægning af hensyn til eksempelvis sikkerhedsmæssige forhold generelt eller landskabelige forhold vil være omfattet af begrebet »væsentlige samfundsmæssige hensyn«, mens samfundsnytten af f.eks. parallel nedlægning af kabler vil være tvivlsom, hvorfor denne i givet fald skal dokumenteres særskilt.

I forbindelse med en kabellægning kan det besluttes at udskifte den transformerstation, hvortil kablet tilsluttes. Udskiftningen af transformerstationen er som udgangspunkt ikke en nødvendig nyinvestering i bekendtgørelsens forstand, men en reinvestering, der ikke i sig selv kan udløse en forhøjelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Ændringer eller etablering af transformerstationer, der er en teknisk forudsætning for anvendelsen af det nye kabelnet, vil dog kunne anses som en del af kabellægningen.

Ad b) Virksomheden skal dokumentere, at investeringerne bygger på en fælles forståelse med den systemansvarlige virksomhed på baggrund af bestemmelserne i elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 8. For investeringer i transmissionsnet over 100 kV gælder tillige, at de kræver ministerens godkendelse, jf. § 21, stk. 1, i elforsyningsloven.

Denne fælles forståelse skal afspejles i de anlægsplaner, som udarbejdes af Energinet.dk i samarbejde med de regionale transmissionsselskaber. Anlægsplanerne omhandler samlede langsigtede planer for udbygningen og vedligeholdelsen af transmissionskapaciteten i det sammenhængende net, herunder planer for renovering samt om- og udbygninger af systemet. Inden for denne fælles ramme træffer de enkelte transmissionsvirksomheder principbeslutning om konkrete investeringer, der skal gennemføres inden for de nærmeste år. Energinet.dk godkender efterfølgende beslutningen ved en anlægsaftale.

Det forudsættes i denne forbindelse, at der i anlægsaftalerne skelnes klart mellem »nødvendige nyinvesteringer«, der giver mulighed for en forhøjelse af rådighedsbeløbet, og andre investeringer, herunder f.eks. reinvesteringer og levetidsforlængelser.

»Nødvendige nyinvesteringer« er investeringer, der sikrer nødvendig ny kapacitet, samt væsentlige omlægninger af den overordnede netstruktur, som er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, og som er omfattet af de nævnte fælles planer og anlægsaftaler.

Ad c) Ikke alle nyinvesteringer er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelse om investeringer, der kan begrunde en forhøjelse af virksomhedens reguleringspris eller rådighedsbeløb.

Nyinvesteringer i helt nye forsyningsområder er omfattet, men ikke investeringer til brug for tilslutning af enkelte mindre aftagere inden for eksisterende forsyningsområder. Væsentlige forstærkninger af nettet vil være omfattet, såfremt disse er begrundet i forsyning af nye forbrugere, eller et væsentligt øget aftag fra eksisterende større forbrugere. Endelig er væsentlige forstærkninger af nettet omfattet, såfremt de er begrundet i aftag af elektricitet fra helt nye og/eller større produktionssteder. Forstærkninger af nettet kan efter denne bestemmelse omfatte transformerstationer, som indgår i forstærkningen.

Forstærkninger af nettet, der ikke er begrundet i servicering af konkrete nye eller større forbrugere eller produktionssteder, må betragtes som reinvesteringer. De er dermed ikke omfattet af bekendtgørelsen bestemmelser om nødvendige nyinvesteringer, der kan udløse en forhøjelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet.

Endelig er investeringer i andre anlæg, som ikke er en del af nettet eller de tilhørende tekniske anlæg, f.eks. administrationsbygninger, ikke omfattet.

Såfremt der med investeringen opnås indtægter eller besparelser i et omfang, der i sig selv sikrer den fulde forrentning og afskrivning af investeringen, vil investeringen ikke kunne medføre en forhøjelse af reguleringsprisen. I dette tilfælde gennemfører virksomheden sin investering uden inddragelse af Energitilsynet.

En stigning i reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet ved nødvendige nyinvesteringer skal være begrundet i, at selskabet kun ved en prisstigning fuldt ud vil kunne afskrive investeringen og forrente den med en forrentning svarende til den lange byggerente plus 1 procentpoint. Forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skal således sikre, at mankoen kan dækkes, jf. § 13, stk. 2, 2. sidste punktum.

Såfremt anlægget ikke er omfattet af reglerne om nødvendige nyinvesteringer, vil ændringen ikke påvirke reguleringsprisen/rådighedsbeløbet.

Forhøjelse af reguleringsprisen sker efter ansøgning til Energitilsynet. Med henblik på at sikre en smidig administration af reglerne, som giver virksomheden et oplyst grundlag at træffe sin investeringsbeslutning på, anbefales virksomhederne at følge den nedenfor beskrevne procedure

– En virksomhed, der påtænker en nyinvestering, anmoder Energitilsynet om en forhåndstilkendegivelse af, om investeringen falder inden for bekendtgørelsens definition af nødvendige nyinvesteringer.

– Såfremt der er tale om en nødvendig nyinvestering i bekendtgørelsens forstand, fremsender virksomheden, når investeringen er gennemført, dokumentation for omkostningerne ved investeringen, samt en beregning af forventede fremtidige indtægter, besparelser og driftsomkostninger som følge af investeringen. Med udgangspunkt i dette materiale beregner virksomheden endvidere behovet for en forøgelse af reguleringsprisen, således at virksomheden vil kunne opnå den fulde forrentning og afskrivning af investeringen fra idriftsættelsestidspunktet.

– Energitilsynet vurderer den fremsendte dokumentation. Såfremt dokumentationen og beregningen kan godkendes, hæver Energitilsynet virksomhedens reguleringspris fra idriftsættelsestidspunktet for investeringen.

– Ved længerevarende projekter (f.eks. omfattende kabellægning eller omfattende udbygninger), kan virksomheden aftale en periodisk anmeldelse, således at de ovenfor nævnte beregninger kan foretages for grupper af investeringer.

Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler for ansøgningerne og for formen og indholdet i den nødvendige dokumentation. Når disse foreligger, vil der her blive etableret et link til reglerne på Energitilsynets hjemmeside.

Energitilsynet kan endvidere pålægge virksomheden efterfølgende at dokumentere, at de forventede indtægter og besparelser ved investeringen er realistiske i forhold til de faktisk opnåede. Herudover er der ikke krav om, at virksomheden efterfølgende skal honorere særlige dokumentationskrav for gennemførte nyinvesteringer, der har medført en forøgelse af reguleringsprisen.

Afsnit XI

Anlæg gennemført i regning for 3. mand

I forbindelse med byudvikling eller ud fra andre lokale eller regionale hensyn kan 3. mand have behov for, at der sker ændringer i et anlæg. I så fald kan det aftales, at denne 3. mand betaler anlægsændringerne, når arbejdet er udført.

Væsentlige anlægsinvesteringer, der betales af 3. mand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige aktiviteter. Energitilsynet kan udforme skemaer til indberetning af disse oplysninger.

Indtægter, som en netvirksomhed eller en regional transmissionsvirksomhed oppebærer som betaling fra 3. mand til dækning af omkostninger ved anlægsinvesteringer, og som alene dækker medgåede omkostninger, indgår ikke i beregningen af differencer i forbindelse med virksomhedens indtægtsrammer, ligesom de ikke indgår i beregningen af virksomhedens forrentning.

Anlæg, der betales af 3. mand indgår ikke i virksomhedens afskrivningsgrundlag, idet de anses som straks-afskrevet.

I det tilfælde et sådant anlæg afløser et eksisterende anlæg, der samtidig skrottes – og dermed udgår af afskrivningsgrundlaget – skal netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed give meddelelse til Energitilsynet, såfremt virksomheden ønsker, at det nye anlæg skal indgå i beregningen af virksomhedens forrentningsprocent. I så fald indgår anlægget med en værdi, der højst svarer til værdien af det skrottede anlæg på skrotningstidspunktet, og med en afskrivningsperiode, der højst svarer til det, der ville have været den resterende afskrivningsperiode for det skrottede anlæg, således at virksomheden ved beregningen af virksomhedens forrentning ikke stilles ringere end før etableringen af det nye anlæg. Energitilsynet kan udforme skemaer til anmeldelse af disse oplysninger.

Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra 3. mand, skal dette klart fremgå af såvel en skriftlig aftale herom som af virksomhedens regnskaber, idet der skal være den nødvendige regnskabsmæssige adskillelse mellem de dele, der betales af 3. mand, og resten af anlægget.

Ved væsentlige anlægsinvesteringer forstås investeringer, hvor betalingerne fra 3. mand i forbindelse med omkostningsdækningen medfører en forøgelse af virksomhedens indtægter på det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. eller 250.000 kr., jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 4.

Afsnit XII

Råderummet i §§ 12 – 14

»Råderummet« er et udtryk for den uudnyttede del af den samlede indtægtsramme for sektoren for 2004 med efterfølgende justeringer. Råderummet kan anvendes til omfordeling mellem virksomhederne under den samlede ramme.

Råderummet beregnes som den samlede værdi af pålagte eller frivillige nedsættelser af reguleringspriserne, hhv. rådighedsbeløbene.

Råderummet administreres af Energitilsynet til gavn for nødlidende virksomheder. En virksomhed anses for nødlidende, hvis den over for Energitilsynet kan dokumentere, at den ikke inden for sin reguleringspris eller rådighedsbeløb kan gennemføre nødvendige aktiviteter, dvs. aktiviteter, der er en forudsætning for, at den kan løse sine bevillingspligtige opgaver.

For at kunne sikre en effektiv drift på længere sigt bør enhver virksomhed inden for sin indtægtsramme kunne dække nødvendige driftsomkostninger samt afskrivninger af net og øvrige tekniske anlæg, idet afskrivningerne udgør en del af det økonomiske grundlag for nødvendige reinvesteringer. I udgangspunktet bør en virksomheds indtægtsramme derfor kunne dække disse omkostninger. Hvis en virksomhed kan dokumentere, at den har haft særligt lave indtægter i 2004, og dermed en tilsvarende lav indtægtsramme for de følgende år, således at indtægterne ikke kan dække nødvendige omkostninger til drift og afskrivninger, vil virksomheden kunne søge Energitilsynet om en opskrivning af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet med virkning pr. den 1. januar 2005.

Såfremt en virksomhed herudover kan dokumentere, at den ikke kan gennemføre aktuelle nødvendige aktiviteter, vil den kunne søge Energitilsynet om en forøgelse af indtægtsrammen. Ved behandling af en ansøgning tager Energitilsynet hensyn til mulighederne for lånefinansiering, således at indtægtsrammen alene hæves til et niveau, der sikrer forrentning og afdrag på et lån.

Et synspunkt om, at virksomheden ikke kan opnå den tilladte forrentning, kan ikke begrunde en forhøjelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet.

En forhøjelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet under henvisning til § 13, stk. 5, er varig, medmindre helt særlige hensyn i den konkrete situation tilsiger, at Energitilsynet giver tilladelse til en forhøjelse i form af et engangsbeløb. Det kunne f.eks. være relevant til afhjælpning af omkostninger i forbindelse med ulykker. Inden for den nye varige reguleringspris eller rådighedsbeløb vil virksomheden kunne opnå en forrentning gennem effektivisering.

»Nødlidende virksomheder« vil på lige fod med alle andre blive benchmarket og pålagt effektiviseringskrav fra 2008, jf. afsnit 16.

Råderummet skal ikke nødvendigvis udnyttes.

Hvor forsyningssikkerhedsmæssige hensyn taler for det, kan råderummet i et år overskrides.

Afsnit XIII

Forrentning og afskrivninger på aktiver

Virksomheden har mulighed for gennem effektivisering at opnå og forbedre sin forretning. Beregningen af forrentningen tager udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat før finansielle poster og skat.

Forrentningsprocenten beregnes som forholdet mellem den opnåede forrentning og virksomhedens nødvendige kapital, jf. § 2, nr. 12, opgjort ultimo reguleringsåret.

Når virksomheden opnår en forrentningsprocent, der overstiger den lange byggerente plus 1 procentpoint, vil virksomhedens reguleringspris blive reduceret med en procentsats, der modsvarer overskridelsen. Dog kan reguleringsprisen højst blive reduceret med 2 procent pr. år.

For at sikre en korrekt beregning af virksomhedens forrentning, skal virksomheden være opmærksom på en korrekt sondring mellem ordinære driftsposter og finansielle poster. Det præciseres, at gebyr ved for sen betaling indgår under driftsindtægterne. I den udstrækning der opkræves renter ved for sen betaling, indgår disse derimod under finansielle indtægter, forudsat at de opkræves særskilt, at de er beregnet som en andel af det skyldige beløb, og at de er beregnet procentuelt i forhold til varigheden af restancen.

I koncernforhold skal virksomhederne være opmærksomme på, at de interne afregningsvilkår fastsættes på en sådan måde, at reelle finansielle omkostninger ikke afregnes som driftsomkostninger – f.eks. gennem fastsættelse af meget usædvanlige betalingsbetingelser. I givet fald kan disse vilkår blive tilsidesat som omgåelse, idet virksomhederne skal tilrettelægge interne aftaler ud fra markedsbestemte vilkår, jf. elforsyningslovens § 46.

Forrentningsgrundlaget udgøres som nævnt af den nødvendige kapital (§ 2, nr. 12) svarende til den opgjorte værdi af virksomhedens netaktiver ved udgangen af regnskabsåret med et tillæg på 2 procent, som udtryk for virksomhedens omsætningskapital. Procenttillægget kompenserer i nogen grad virksomhedens pengebinding i arbejdskapital (bl.a. til reservedelslager, debitorer, leverandørgæld).

Værdiopgørelse og afskrivninger sker efter reglerne i § 16.

Principperne for værdiopgørelse og afskrivning svarer til årsregnskabsloven med visse præciseringer. Aktiver med en anskaffelsessum under den skattemæssige bundgrænse kan udgiftsføres i anskaffelsesåret, men virksomheden kan frit vælge at aktivere alle aktiver.

Afskrivninger på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005, opgøres på grundlag af aktivets værdi ultimo 2004 opgjort efter §§ 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004. Afskrivning foretages med lige store årlige beløb over den restlevetid, som aktivet havde ultimo 2004.

Anskaffelser efter den 31. december 2004, herunder idriftsættelse af anlæg, der ultimo 2004 var under opførelse, aktiveres og afskrives med lige store årlige beløb over anlæggenes restlevetid. Afskrivningerne beregnes på grundlag af de bogførte anskaffelsespriser inkl. byggerenter, jf. § 16, stk. 3.

Netaktiver, der skrottes, udgår af afskrivningsgrundlaget, jf. § 16, stk. 5.

Afsnit XIV

Afvikling af underdækning for årene 2000 – 2003

Virksomheder, der i årsrapporten for 2003 har opgjort en akkumuleret underdækning for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2003, kan afvikle denne over indtægterne, under forudsætning af at reguleringsprisen henholdsvis rådighedsbeløbet ikke overskrides. Afviklingen skal være afsluttet senest ved udgangen af 2010.

En eventuel overdækning ved udgangen af 2003 har ingen indvirkning på indtægtsrammerne efter dette tidspunkt.

Afsnit XV

Regnskabsaflæggelse

Der skal årligt aflægges regnskab til Energitilsynet. Regnskabet hedder »årsrapport« i den nye bekendtgørelse – og skal i forhold til årsregnskabslovens årsrapport indeholde en række supplerende oplysninger til brug for tilsynet med virksomhedens prisfastsættelse.

Årsrapporten til Energitilsynet skal i det omfang, det er relevant for virksomheden, redegøre for afvikling af historisk underdækning, afvikling af differencer, afvikling af pensionsforpligtelser, forrentningsforhold samt en fyldestgørende redegørelse for de forhold, der fremgår af bekendtgørelsens § 14, der kan begrunde en sænkning af reguleringsprisen.

Der kan principielt godt være forskel mellem årsrapporten, der anmeldes til Energitilsynet, og virksomhedens eksterne årsrapport. F.eks. vil en værdiregulering i en ekstern årsrapport af netaktiverne ved en virksomhedsoverdragelse ikke få indflydelse på værdien af de netaktiver, der efter bekendtgørelsen kan indgå i forrentningen, jf. § 16, stk. 3. Såfremt virksomheden udøver sideordnet aktivitet, der ikke er udskilt i et andet selskab, jf. bkg. nr. 358 af 20. maj 2003 om sideordnede aktiviteter, vil disse indtægter og udgifter – der skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra de bevillingspligtige aktiviteter - ligeledes skulle holdes uden for den årsrapport, som anmeldes til Energitilsynet.

I helt særlige tilfælde kan en virksomhed afholde omkostninger eller indtægter direkte over egenkapitalen – f.eks. i form af omkostninger ved en kapitalforhøjelse eller korrektion af fundamentale fejl. Sådanne posteringer på egenkapitalen skal i årsrapporten behandles som driftsmæssige indtægter henholdsvis driftsomkostninger før skat.

Kontrollen med årsrapportens korrekthed sker først og fremmest ved den krævede revisionsmæssige gennemgang og revisionspåtegning, der foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Den revisionsmæssige gennemgang og revisorpåtegningen af årsrapporten udelukker ikke, at Energitilsynet kan foretage en selvstændig vurdering af virksomhedens forhold.

Energitilsynet vil efter behov kunne udmelde en revisorinstruks i medfør af bekendtgørelsens § 22.

Tidsfristen for fremsendelse af årsrapporten til Energitilsynet er 31. maj i året efter afslutning af reguleringsåret.

Energitilsynet offentliggør årsrapporterne via Tilsynets hjemmeside.

Regnskabsaflæggelsen for 2004 sker i henhold til bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder ( »overgangsbekendtgørelsen« ).

Kommunal elforsyningsvirksomhed

Afsnit I

Indledning

Afsnit II

Hovedlinierne i den nye indtægtsrammeregulering

Afsnit III

Det tidsmæssige forløb i reguleringen

Afsnit IV

Transmissionsnet med rådighedsbetaling

Afsnit V

Indtægtsloft og forrentningsloft

Afsnit VI

Håndtering af differencer

Afsnit VII

Andre indtægter opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet

Afsnit VIII

Tilslutningsbidrag

Afsnit IX

Pensionsforpligtelser

Afsnit X

Nødvendige nyinvesteringer

Afsnit XI

Anlæg gennemført i regning for 3. mand

Afsnit XII

Råderummet i §§ 12 ¿ 14

Afsnit XIII

Forrentning og afskrivninger på aktiver

Afsnit XIV

Afvikling af underdækning for årene 2000 ¿ 2003

Afsnit XV

Regnskabsaflæggelse

Afsnit XVI

Benchmarking