Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af

regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Regelgrundlag

3. De selskabsretlige konsekvenser af Fondsrådets pålæg

3.1 Generelt

3.1.1 Virksomheden pålægges at rette fejl eller mangler i årsrapporten fremadrettet

3.1.2 Virksomheden pålægges at offentliggøre supplerende/korrigerende information

3.1.3 Virksomheden pålægges at offentliggøre en ny årsrapport

4. De regnskabsmæssige konsekvenser af Fondsrådets pålæg

4.1 Generelt

4.1.1 Virksomheden pålægges at rette fejl eller mangler i årsrapporten fremadrettet

4.1.2 Virksomheden pålægges at offentliggøre supplerende/korrigerende information

4.1.3 Virksomheden pålægges at offentliggøre en ny årsrapport

4.2 Konsekvensen af Fondsrådets pålæg afhænger af det anvendte regelsæt

4.2.1 Virksomheder, der anvender IFRS

4.2.2 Virksomheder, der anvender årsregnskabsloven

4.2.3 Virksomheder, der anvender lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger m.v.

5. Virkning for delårsrapporter

6. Virksomheden kan indbringe Fondsrådets afgørelse for Erhvervsankenævnet

7. Yderligere spørgsmål

1. Indledning

I henhold til værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2, påser Fondsrådet, at børsnoterede virksomheder 1) overholder lovgivningens regler om finansiel information i års- og delårsrapporter. Hvis Fondsrådet konstaterer væsentlige fejl eller mangler i års- eller delårsrapporten, der har betydning for investorernes beslutningstagen, træffer Fondsrådet beslutning om en passende reaktion overfor virksomheden i forhold til overtrædelsen.

Denne vejledning retter sig både mod de ikke-finansielle og de finansielle børsnoterede virksomheder, der er blevet pålagt at rette de konstaterede overtrædelser. Vejledningen indeholder Fondsrådets opfattelse af, hvorledes virksomheden bør forholde sig til rådets reaktion og det gældende lovgrundlag herfor. Det skal derfor præciseres, at der ikke med vejledningen introduceres nye regler på området. Vejledningen kan anvendes som opslagsværk, således at den børsnoterede virksomhed, der har fået et pålæg om en given reaktion, kan slå op i indholdsfortegnelsen og læse det/de relevante afsnit.

Fondsrådet kan træffe en afgørelse, der indeholder en af følgende reaktionstyper

1) virksomheden pålægges at rette fejl eller mangler fremadrettet, dvs. ved udarbejdelse af fremtidige års- eller delårsrapporter

2) virksomheden pålægges at offentliggøre supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort års- eller delårsrapport, eller

3) virksomheden pålægges at udarbejde en ny års– eller delårsrapport,

Det er hensynet til investorerne, der afgør karakteren af Fondsrådets reaktion over for virksomheden. Udgangspunktet er, at investorerne skal have et korrekt beslutningsgrundlag. Det betyder, at såfremt en fejl er af mindre væsentlig karakter, kan et pålæg om at rette den i fremtidige års- eller delårsrapporter være tilstrækkeligt. Er der tale om væsentlige fejl eller mangler, vil Fondsrådet af hensyn til investorerne pålægge virksomheden at offentliggøre supplerende/korrigerende information eller evt. en helt ny års- eller delårsrapport. Fondsrådet er i kontrollen underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper om proportionalitet, således at der altid skal vælges den reaktion, som er mindst indgribende over for virksomheden, og som samtidig sikrer hensynet til investorerne.

Fondsrådets afgørelse vil altid indeholde en stillingtagen til, hvilke års- eller delårsrapporter, der skal rettes. Virksomheden vil derfor som udgangspunkt ikke skulle rette i offentliggjorte års- eller delårsrapporter eller offentliggøre supplerende/korrigerende information til disse, medmindre det direkte fremgår af Fondsrådets afgørelse.

Fondsrådets afgørelse vil endvidere indeholde en beskrivelse af, hvad der skal offentliggøres og eventuelt hvornår og hvordan dette skal ske.

I øvrigt har virksomhedens ledelse altid en selvstændig oplysningspligt i henhold til værdipapirhandelslovens § 27. Dette har betydning, hvis virksomhedens ledelse i forbindelse med Fondsrådets gennemførelse af regnskabskontrollen bliver opmærksom på betydelige ændringer i allerede offentliggjort information. Dette kunne f.eks. være, at virksomheden bliver opmærksom på, at selskabet ikke har givet korrekte eller fyldestgørende oplysninger til investorerne m.v. En udsteder skal i henhold til værdipapirhandelslovens § 27, stk. 1, hurtigst muligt offentliggøre intern viden, jf. værdipapirhandelslovens § 34, stk. 2, såfremt denne viden direkte vedrører udstederens virksomhed. Udstederen er forpligtet til at offentliggøre sådan viden umiddelbart efter, at de pågældende forhold foreligger eller den pågældende begivenhed er indtrådt, selv om forholdet eller begivenheden endnu ikke er formaliseret. Betydelige ændringer i allerede offentliggjort intern viden skal offentliggøres umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt, og gennem den samme kanal, som blev anvendt ved offentliggørelsen af den oprindelige information.

Virksomheden kan altid vælge at offentliggøre mere information, end Fondsrådet pålægger den. Hvis Fondsrådet pålægger en virksomhed at rette et forhold fremadrettet, kan virksomhedens ledelse naturligvis selv vælge straks at offentliggøre supplerende/korrigerende information om forholdet.

Flere steder i vejledningen anføres det, hvad virksomhederne ”bør” gøre. Dette er udtryk for, hvad der i mange tilfælde kan opfattes som god skik. Begrebet ”bør” har dog alene relevans, hvis Fondsrådet ikke i det konkrete tilfælde har besluttet, at virksomheden ”skal” offentliggøre bestemt information m.v.

Vejledningen tager udgangspunkt i Fondsrådets reaktioner ved kontrol af årsrapporter. Reglerne finder imidlertid også anvendelse på fejl eller mangler i delårsrapporter. Vejledningen afsluttes derfor med et kort afsnit, der specifikt omhandler reglerne for delårsrapporter.

Vejledningens anvisninger på, hvordan fejl rettes, kan også anvendes af virksomheder, som selv har konstateret, at den tidligere offentliggjorte regnskabsinformation var fejlbehæftet, og som ønsker at rette op på dette forhold. Det skal dog bemærkes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, for så vidt angår virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kun i særlige tilfælde kan tillade, at en virksomhed får offentliggjort en ny årsrapport, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 13. Der er ingen begrænsninger i mulighederne for at offentliggøre supplerende/korrigerende information.

2. Regelgrundlag

Fra 1. januar 2005 skal de børsnoterede virksomheder aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). De børsnoterede virksomheder kan derimod vælge, om de vil aflægge årsregnskabet (modervirksomhedens regnskab) efter IFRS eller de danske regnskabsregler. For de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder bortfalder denne valgfrihed fra og med 2009. Herefter vil også årsregnskabet for de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder skulle udarbejdes efter IFRS. De finansielle virksomheder kan derimod også efter 2009 vælge at aflægge årsregnskabet efter danske regler.

Børsnoterede virksomheder, der ikke er koncerner og derfor ikke udarbejder koncernregnskab, kan selv vælge, om de i årsregnskabet følger IFRS eller de danske regler. For de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder, der ikke er koncerner, bortfalder denne valgfrihed også fra og med 2009, hvorefter IFRS skal følges. Valgfriheden mellem IFRS og danske regler bibeholdes derimod for finansielle virksomheder.

De danske regnskabsregler for de ikke-finansielle virksomheder findes i årsregnskabsloven med tilhørende bekendtgørelser. For de finansielle virksomheder findes bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger m.v. med tilhørende bekendtgørelser.

De danske regnskabsvejledninger, som er udarbejdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, er ikke en del af lovkravene til regnskaberne. Fondsrådet kontrollerer således ikke overholdelsen af de danske regnskabsvejledninger. For de finansielle virksomheder er bestemmelserne i de danske regnskabsvejledninger dog i stor udstrækning indarbejdet i regnskabsbekendtgørelserne.

Fondsrådets kontrol af de børsnoterede virksomheder omfatter års- og delårsrapporter, uanset om de er aflagt efter IFRS eller de danske regler. Vejledningen beskriver således konsekvenserne af et pålæg fra Fondsrådet vedrørende en overtrædelse af såvel IFRS som de danske regnskabsregler. Herudover indeholder vejledningen en omtale af de selskabsretlige konsekvenser af et pålæg fra Fondsrådet.

3. De selskabsretlige konsekvenser af Fondsrådets pålæg

3.1 Generelt

Ifølge årsregnskabslovens § 8, § 184 i lov om finansiel virksomhed og § 56 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger m.v. er det ledelsen, der udarbejder virksomhedens årsrapport. Det er således ledelsen, der har ansvaret for, at årsrapporten opfylder lovgivningens krav.

Dette afsnit fokuserer alene på de selskabsretlige konsekvenser for aktieselskaber, idet de udgør langt hovedparten af de børsnoterede virksomheder.

Årsrapporten skal ifølge aktieselskabslovens § 69 forelægges og godkendes på virksomhedens ordinære generalforsamling. Herefter er virksomhedens ledelse ansvarlig for, at årsrapporten indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For finansielle virksomheder gælder, at årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet i 3 eksemplarer, jf. § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet videresender det ene af disse eksemplarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør årsrapporten.

3.1.1 Virksomheden pålægges at rette fejl eller mangler i årsrapporten fremadrettet

Hvis virksomheden pålægges at rette en række forhold fremadrettet, betyder det, at virksomheden i den kommende års- og delårsrapport skal rette de forhold, som Fondsrådet har krævet rettet.

Det er op til virksomhedens bestyrelse at vurdere, om det er nødvendigt på den næste generalforsamling at informere aktionærerne om, at årsrapporten er ændret på Fondsrådets foranledning.

3.1.2 Virksomheden pålægges at offentliggøre supplerende/korrigerende information

Hvis virksomheden pålægges at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den allerede offentliggjorte årsrapport, betyder det, at der skal offentliggøres yderligere oplysninger, typisk i form af en fondsbørsmeddelelse. Den supplerende/korrigerende information bør offentliggøres sammen med den tidligere offentliggjorte årsrapport alle de steder, hvor årsrapporten i øvrigt er gjort tilgængelig, herunder på virksomhedens hjemmeside m.v.

Den supplerende/korrigerende information er ikke en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men et tillæg hertil. Om den betragtes som en integreret del eller ej har betydning for, hvilke oplysninger, der skal gives i de efterfølgende års- og delårsrapporter. Virksomheden skal således i overensstemmelse med reglerne i IAS 8/de danske regnskabsregler, rette fejlene (med tilbagevirkende kraft, hvis relevant) i den næstkommende års- og delårsrapport. Herved vil forholdet altid blive oplyst til og behandlet på en generalforsamling.

Da den supplerende/korrigerende information ikke er en integreret del af årsrapporten, er der ikke i aktieselskabsloven et krav om, at generalforsamlingen skal indkaldes med henblik på at godkende tillægget til årsrapporten. Virksomhedens bestyrelse har imidlertid pligt til at vurdere, om den supplerende/korrigerende information er af en sådan karakter, at den bør forelægges generalforsamlingen. Bestyrelsens vurdering skal afhænge af, hvilken supplerende/korrigerende information, som virksomheden er blevet pålagt at offentliggøre, samt hvilken betydning, den supplerende/korrigerende information vil have for generalforsamlingens samlede vurdering af årsrapporten.

3.1.3 Virksomheden pålægges at offentliggøre en ny årsrapport

Hvis Fondsrådet træffer en afgørelse, der pålægger virksomheden at udarbejde en ny årsrapport, erstattes den tidligere offentliggjorte årsrapport af den ny årsrapport.

Den tidligere offentliggjorte 1. udgave af årsrapporten anses dermed for omgjort. Det betyder selskabsretligt, at aktionærerne skal indkaldes til en ny generalforsamling med henblik på at godkende den ny årsrapport. 2)

Den nye årsrapport skal offentliggøres på samme måde, og de samme steder, som den tidligere offentliggjorte årsrapport.

Fondsrådets pålæg om offentliggørelse af en ny årsrapport, der eventuelt fører til en ændring af resultatet og egenkapitalen, har normalt ingen konsekvenser for en eventuel tidligere udlodning, der er foretaget på den ordinære generalforsamling på grundlag af den vedtagne årsrapport. Dette følger af aktieselskabslovens almindelige regler § 113, hvorefter et udbetalt udbytte kun skal tilbagebetales, såfremt udbetalingen er sket i strid med loven, og aktionæren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Selskabets ledelse skal dog til enhver tid iagttage aktieselskabslovens § 54 stk. 3, hvorefter bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Hvis Fondsrådets afgørelse viser, at virksomheden har en dårligere finansiel stilling end tidligere antaget, bør bestyrelsen derfor vurdere, om der er behov for en styrkelse af kapitalberedskabet.

Såfremt selskabets bestyrelse på baggrund af den ny årsrapport beslutter, at der ud over udlodningen på den ordinære generalforsamling, skal ske udlodning af yderligere udbytte, vil dette skulle ske i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler i § 109a om ekstraordinært udbytte.

4. De regnskabsmæssige konsekvenser af Fondsrådets pålæg

4.1 Generelt

De regnskabsretlige konsekvenser af Fondsrådets pålæg afhænger af reaktionstypen og det anvendte regelsæt.

Kontrollen kan resultere i, at der konstateres fejl eller mangler i årsrapporten. Fejl eller mangler kan f.eks. bestå i, at anvendt regnskabspraksis er i strid med reglerne, at der er sket forkert anvendelse af den angivne regnskabspraksis, at der er anvendt fejlskøn, at der er regnefejl eller, at der i øvrigt mangler oplysninger.

Fejl i årsrapporten kan medføre, at Fondsrådet pålægger virksomheden at rette en række forhold fremadrettet, pålægger virksomheden at offentliggøre supplerende/korrigerende information eller pålægger virksomheden at udarbejde og offentliggøre en ny årsrapport, jf. ovenfor. Virksomheden vil alene blive påbudt at ændre eller supplere allerede offentliggjort finansiel information, hvis dette vurderes at have betydning for investorernes beslutningstagen.

Vejledningen forudsætter, at ledelsen er enig i Fondsrådets afgørelse. Ledelsen har dog altid, såfremt den er uenig i den af Fondsrådet trufne afgørelse, mulighed for at oplyse om denne uenighed i årsrapporten eller den supplerende/korrigerede information, således at det står klart, at korrektionen er sket på foranledning af Fondsrådet. 3)

Det bør generelt oplyses, at offentliggørelse af en ny årsrapport eller af supplerende/korrigerende information er sket som følge af pålæg fra Fondsrådet, uafhængigt af, om ledelsen er enig i Fondsrådets afgørelse eller ej.

4.1.1 Virksomheden pålægges at rette fejl eller mangler i årsrapporten fremadrettet

Hvis Fondsrådets pålægger virksomheden at rette fejl eller mangler fremadrettet, skal virksomheden i den kommende års- eller delårsrapport rette de pågældende fejl eller mangler.

Under iagttagelse af regnskabsreglernes krav til ledelsesberetningen skal ledelsen altid vurdere, hvorvidt der i den kommende års- eller delårsrapport skal gives information om pålægget.

4.1.2 Virksomheden pålægges at offentliggøre supplerende/korrigerende information

Hvis virksomheden pålægges at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den allerede offentliggjorte årsrapport, betyder det, at der i tillæg til den allerede offentliggjorte og godkendte årsrapport skal offentliggøres yderligere information.

Virksomheden vil få et pålæg om afgivelse af supplerende/korrigerende information, når offentliggørelse af supplerende/korrigerende information er tilstrækkelig til at give investorerne det rette grundlag at træffe beslutninger ud fra. Det kan f.eks. være i de tilfælde hvor virksomhedens indregning eller måling af en eller flere regnskabsposter ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne. Da den tidligere finansielle information ikke er aflagt i overensstemmelse med reglerne, og der er tale om en væsentlig fejl, vil det ikke være tilstrækkeligt, at virksomheden retter fejlen fremadrettet. En fremadrettet rettelse, som først afspejles i f.eks. næste årsrapport, vil ikke hjælpe investorer, som handler her og nu. Investorerne har derfor brug for supplerende/korrigerende information hurtigst muligt.

Hvis virksomheden er blevet pålagt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til en årsrapport, indebærer dette, at virksomhedens ledelse skal afgive en ledelsespåtegning, som omfatter den supplerende/korrigerende information. I ledelsespåtegningen bør ledelsen give udtryk for, hvorvidt den supplerende/korrigerende information er i overensstemmelse med Fondsrådets pålæg. I tilknytning hertil kan ledelsen give udtryk for en eventuel uenighed med Fondsrådets pålæg.

Den supplerende/korrigerende information skal revideres af virksomhedens revisor, og revisors erklæring skal alene omfatte den supplerende/korrigerende information. Den supplerende/korrigerende information betragtes ikke som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et tillæg hertil. Tillægget skal kunne anvendes af investorerne på lige linje med årsrapporten. Derfor er det væsentligt, at kvaliteten er på samme niveau som en revideret årsrapport. Det er på denne baggrund, at den supplerende/korrigerende information skal forsynes med en erklæring fra revisor.

Revisor vil i sin erklæring skulle erklære, hvorvidt den supplerende/korrigerende information er i overensstemmelse med Fondsrådets pålæg. Hvis dette ikke er tilfældet, vil revisor skulle tage forbehold i sin erklæring i overensstemmelse de gældende regler for dette i erklæringsbekendtgørelsen.

Revisors erklæring vedrørende supplerende/korrigerende information bør være med samme grad af sikkerhed som en revisionspåtegning, dvs. med høj grad af sikkerhed, da den supplerende/korrigerende information er et tillæg til årsrapporten, hvor revisionspåtegningen er afgivet med høj grad af sikkerhed.

Hvis der siden offentliggørelsen af årsrapporten er sket væsentlige efterfølgende begivenheder vil disse begivenheder allerede være offentliggjort af virksomheden i henhold til oplysningspligten i værdipapirhandelslovens § 27.

Virksomheden skal samtidig rette fejlen (med tilbagevirkende kraft, hvis relevant) i de kommende års- og delårsrapporter. Herved vil de konstaterede fejl eller mangler altid blive oplyst til og behandlet på en generalforsamling.

Virksomheden bør omtale forholdet i den førstkommende års-/delårsrapport, således at regnskabsbrugerne er opmærksomme på, at der er offentliggjort supplerende/korrigerende information til den seneste års-/delårsrapport. Omtalen bør beskrive baggrunden for den supplerende/korrigerende information og den regnskabsmæssige virkning af fejlen eller mangelen.

Den supplerende/korrigerende information skal indsendes til offentliggørelse hos Københavns Fondsbørs. For ikke-finansielle virksomheder skal den supplerende/korrigerende information desuden indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I praksis offentliggør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den supplerende/korrigerende information i forlængelse af den oprindelige offentliggjorte årsrapport. For finansielle virksomheder gælder, at den supplerende/korrigerende information desuden skal indsendes til Finanstilsynet i 3 eksemplarer, jf. § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet videresender det ene af disse eksemplarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør den supplerende/korrigerende information.

4.1.3 Virksomheden pålægges at offentliggøre en ny årsrapport

Pålæg om offentliggørelse af en ny årsrapport vil alene forekomme, hvor fejlene eller manglerne er så omfattende, at det er nødvendigt at offentliggøre en helt ny årsrapport for at sikre, at investorerne har det rette grundlag at træffe deres beslutninger på. Dette vil som hovedregel alene ske, hvor

- fejlene påvirker det retvisende billede af årsrapporten som helhed

- fejlene har væsentlig indvirkning på regnskabets informationsværdi, herunder hvis regnskabet indeholder et betydeligt antal fejl eller mangler, som tilsammen vurderes at have betydning for investorernes beslutningstagen eller

- rettelse af fejlene vil have betydning for så mange regnskabsposter, at offentliggørelse af supplerende/korrigerende information ikke vil kunne give regnskabsbrugerne et klart og overskueligt billede af forholdets indvirkning på årsrapporten

Hvis virksomheden pålægges at udarbejde og offentliggøre en ny årsrapport, erstatter 4) den nye årsrapport den oprindelige. Den ny årsrapport skal derfor indsendes til offentliggørelse hos Københavns Fondsbørs. For ikke-finansielle virksomheder skal den nye årsrapport desuden indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For finansielle virksomheder gælder, at den nye årsrapport desuden skal indsendes til Finanstilsynet i 3 eksemplarer, jf. § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet videresender det ene af disse eksemplarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør den nye årsrapport.

Offentliggørelse af en ny årsrapport indebærer blandt andet krav om, at dansk regnskabslovgivnings og revisorlovgivnings – herunder erklæringsbekendtgørelsen – almindelige regler skal følges, således at den nye årsrapport skal forsynes med en ledelsespåtegning og en revisionspåtegning.

Da der er tale om en ny årsrapport, vil ledelsen og revisor skulle tage højde for eventuelle begivenheder efter balancedagen, også begivenheder, der er indtruffet mellem offentliggørelse af den årsrapport, som Fondsrådet har givet pålæg om at ændre, og den nye årsrapport, der offentliggøres som følge af pålægget fra Fondsrådet. I praksis vil det derfor normalt alene være ændringerne samt visse andre forhold, som f.eks. begivenheder efter balancedagen, der reelt skal revideres på ny.

Der bør i ledelsesberetningen til den nye årsrapport oplyses om, at der eksisterer 2 udgaver af årsrapporten, og at den tidligere årsrapport var behæftet med væsentlige fejl og derfor ikke kan anvendes. Samtidig bør der af hensyn til investorerne redegøres for indholdet af ændringen. Hvis ledelsen er uenig i Fondsrådets afgørelse, kan dette anføres og begrundes.

Det bemærkes, at kravene til ledelsesberetningen gælder for alle børsnoterede virksomheder, uanset om disse aflægger årsrapport efter IFRS eller det danske regelsæt. 5)

4.2 Konsekvensen af Fondsrådets pålæg afhænger af det anvendte regelsæt

Udover karakteren af Fondsrådets pålæg afhænger konsekvensen af, hvilket regelsæt regnskabet er aflagt efter.

I det følgende beskrives konsekvenserne for hvert af de tre lovgrundlag: IFRS, årsregnskabsloven og lov om finansiel virksomhed. Konsekvensen for lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger er ikke særskilt beskrevet, idet konsekvenserne svarer til lov om finansiel virksomhed.

4.2.1 Virksomheder, der anvender IFRS

Hvis Fondsrådet pålægger virksomheden at offentliggøre en ny årsrapport eller at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal de forhold, som virksomheden har fået pålæg om at korrigere, rettes i henholdsvis den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information. I den forbindelse skal IAS 8, der ikke direkte omfatter supplerende korrigerende information, anvendes analogt.

Hvis fejlen er væsentlig og vedrører tidligere år, fremgår det af IAS 8, at fejlen skal rettes tilbage i tid. For ikke-væsentlige fejl kan virksomheden indregne fejlen i det år, hvor forholdet konstateres.

Ved korrektion med tilbagevirkende kraft rettes fejlen ved, at

1. tilpasse sammenligningstal for det eller de præsenterede tidligere regnskabsår, hvor fejlen forekommer eller

2. tilpasse primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital for det første præsenterede tidligere regnskabsår, hvis fejlen er opstået før det første præsenterede regnskabsår.

Ved korrektion af væsentlige fejl vedrørende tidligere regnskabsår skal virksomheden give følgende oplysninger i henholdsvis den nye årsrapport eller den supplerende/korrigerende information

(a) arten af fejl vedrørende tidligere regnskabsår,

(b) for hvert af de præsenterede tidligere regnskabsår, i det omfang det er praktisk muligt, den beløbsmæssige størrelse af korrektionen

i. for hver af årsregnskabets poster, som påvirkes af korrektionen, og

ii. for indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, hvis IAS 33 finder anvendelse

på virksomheden,

(c) den beløbsmæssige størrelse af korrektionen ved begyndelsen af det første præsenterede tidligere regnskabsår, og

(d) såfremt tilpasning med tilbagevirkende kraft er praktisk umulig for et tidligere regnskabsår, skal de omstændigheder, der førte til dette forhold, samt en

beskrivelse af hvordan og fra hvornår fejlen er rettet, oplyses.

Denne information skal ikke nødvendigvis gentages i årsrapporterne for de efterfølgende regnskabsår.

Kravet om tilpasning tilbage i tid gælder ikke, når det er praktisk umuligt at opgøre enten virkningerne vedrørende et bestemt regnskabsår eller den samlede virkning af fejlen.

Overholdelsen af et krav er praktisk umuligt, når virksomheden efter at have foretaget alt, hvad der med rimelighed kan forventes, stadig ikke kan overholde kravet. Det er praktisk umuligt at foretage en tilpasning med tilbagevirkende kraft for at rette en fejl, hvis

(a) virkningen af tilpasning med tilbagevirkende kraft ikke kan opgøres,

(b) tilpasning med tilbagevirkende kraft kræver et skøn over, hvad ledelsens hensigt ville have været i det pågældende regnskabsår, eller

(c) tilpasning med tilbagevirkende kraft kræver væsentlige skøn over beløb, og det er umuligt at skelne objektivt mellem information om disse skøn, som

i. dokumenterer omstændigheder, som eksisterede på det/de tidspunkter(er) hvor beløbet skal indregnes, måles eller oplyses, og

ii. ville have været tilgængelig, da årsregnskabet for det tidligere regnskabsår blev godkendt til offentliggørelse,

iii. og anden information

Hvis det er praktisk umuligt at afgøre virkningerne af en fejl i et bestemt regnskabsår, skal virksomheden tilpasse primosaldi af aktiver, forpligtelser og egenkapital for det første regnskabsår, hvor det er praktisk muligt at foretage tilpasning (hvilket kan være det aktuelle regnskabsår), jf. IAS 8.

Hvis det er praktisk umuligt at afgøre den samlede virkning af en fejl på alle tidligere regnskabsår, skal virksomheden rette fejlen fremadrettet ved at tilpasse sammenligningstal fra den tidligste dato, hvor det er praktisk muligt.

Hvis Fondsrådet pålægger virksomheden at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal den supplerende/korrigerende information ikke betragtes som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et supplement hertil. Dette indebærer, at effekten af fejlkorrektionen tillige skal indarbejdes i årsrapporten for den næste periode. Hvis det første, der udsendes efter offentliggørelsen, er en delårsrapport, skal fejlen tillige behandles heri. Heri skal fejlen rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft, som beskrevet ovenfor.

Hvis Fondsrådet har pålagt virksomheden at rette en række fejl fremadrettet, indebærer det, at fejlen skal rettes i den kommende års- eller delårsrapport.

Fejlen vil i den kommende års- eller delårsrapport normalt også vedrøre tidligere år, nemlig det år, som blev kontrolleret af Fondsrådet, og som dannede grundlag for afgørelsen om korrektion i det kommende år.

De overordnede forhold, som virksomheder, der aflægger koncernregnskab og evt. årsregnskab efter IFRS, skal være opmærksomme på ved pålæg fra Fondsrådet, er opsummeret i nedenstående skema

Retningslinier for hvordan virksomheden bør behandle fejlen

Krav om revisions-

påtegning/ erklæring fra revisor

Afholdelse af ny generalfor-samling

Krav til information i kommende års- og delårsrapporter

Pålæg om udarbejdelse af ny årsrapport

Fejlen skal rettes i den nye årsrapport.

Hvis fejlen også vedrører tidligere år og er væsentlig, skal fejlen behandles efter IAS 8. Det indebærer, at den skal rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital.

Oplysning om, at der er tale om en ny årsrapport, som erstatter den tidligere, baggrunden herfor, herunder at Fondsrådet har påbudt virksomheden at udarbejde den nye årsrapport, samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen.

Information om korrektion af en væsentlig fejl vedrørende tidligere regnskabsår skal gives i overensstemmelse med IAS 8.

Ja

Ja

Ingen

Pålæg om at udarbejde supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort årsrapport

Fejlen skal rettes i den supplerende/korrigerende information.

Hvis fejlen også vedrører tidligere år og er væsentlig skal fejlen efter IAS 8 rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital.

Information om korrektion af en væsentlig fejl vedrørende tidligere regnskabsår skal gives i overensstemmelse med IAS 8.

Ja

Efter bestyrelsens konkrete vurdering

De væsentlige fejl skal efter IAS 8, rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital.

Oplysning om at virksomheden i årets løb er blevet pålagt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den forrige årsrapport samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen.

Pålæg om at rette fejl eller mangler fremadrettet – anvendes kun hvor fejlen ikke er væsentlig

Fejlen rettes først i den førstkommende års- eller delårsrapport.

N/A

N/A

Oplysning om at virksomheden i årets løb er blevet pålagt at rette en række forhold fremadrettet samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen.

4.2.2 Virksomheder, der anvender årsregnskabsloven

Hvis Fondsrådet har pålagt virksomheden at offentliggøre en ny årsrapport eller at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal fejlene eller manglerne rettes i den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information. I den forbindelse skal årsregnskabslovens § 54 anvendes analogt. Det betyder, at indholdet af ændringerne skal forklares i den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet, så vidt muligt skal oplyses.

Hvis fejlene tillige vedrører tidligere år, skal bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 13, 51, 52, 54 og 95 anvendes. Hvis der således er tale om ændring af anvendt regnskabspraksis i forhold til tidligere år eller rettelse af fundamentale fejl 6)

1. skal den akkumulerede virkning af ændringen ved regnskabsårets begyndelse indregnes direkte i egenkapitalen, og

2. sammenligningstal og hoved- og nøgletal skal tilpasses, så informationen fremtræder, som om den nye regnskabspraksis altid har været anvendt, hhv., fejlen ikke var begået.

Hvis der er tale om rettelse af ikke-fundamentale fejl eller ændringer af regnskabsmæssige skøn, skal ændringen behandles på samme måde som den oprindelige postering. Det betyder bl.a., at ændringer af tidligere fejl, der har haft betydning for resultatopgørelsen, også skal indgå i resultatopgørelsen. Der skal således ikke ske tilpasning af sammenligningstal. Informationen i forbindelse med ændringen skal fremgå af den nye årsrapport eller den supplerende/korrigerende information. Herved bliver regnskabslæseren oplyst om alle de virkninger, som rettelsen af fejlen medfører.

Den supplerende/korrigerende information betragtes ikke som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et tillæg hertil. Dette får betydning i de års- og delårsrapporter, som offentliggøres efter den årsrapport, hvori Fondsrådet konstaterede fejlen. Her skal fejlen nemlig behandles i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95, jf. ovenfor.

Hvis det første, der udsendes efter offentliggørelsen, er en delårsrapport, skal fejlen tillige behandles heri, medmindre fejlen ikke vedrører poster, som indgår i delårsrapporten.

I modsætning hertil får fejlen ikke indflydelse på de års- og delårsrapporter, der kommer efter offentliggørelsen af den nye årsrapport, ud over en oplysning om, at sidste års årsrapport er blevet omgjort, jf. kommentaren ovenfor.

Hvis virksomheden er blevet pålagt at rette en række forhold fremadrettet, skal forholdene i den kommende års- eller delårsrapport behandles efter årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95.

De overordnede forhold som virksomheder, der aflægger årsregnskaber efter årsregnskabsloven , skal være opmærksomme på ved pålæg fra Fondsrådet, er opsummeret i nedenstående skema

Retningslinier for hvordan virksomheden bør behandle fejlen

Krav om revisions-

påtegning/ erklæring fra revisor

Afholdelse af ny generalforsamling

Krav til information i kommende års- og delårsrapporter

Pålæg om udarbejdelse af ny årsrapport

Fejlen skal rettes i den nye årsrapport og ændringen skal vises i overensstemmelse med kravene i årsregnskabslovens § 54.

Hvis fejlen også vedrører tidligere år skal fejlen behandles efter årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95.

Oplysning om, at der er tale om en ny årsrapport, som erstatter den tidligere, baggrunden herfor, herunder at Fondsrådet har påbudt virksomheden at udarbejde den nye årsrapport, samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen .

Ja

Ja

Ingen

Pålæg om at udarbejde supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort årsrapport

Fejlen skal rettes i den supplerende/korrigerende information og ændringen skal vises i overensstemmelse med kravene i årsregnskabslovens § 54.

Hvis fejlen også vedrører tidligere år skal fejlen behandles efter årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95.

Ja

Efter bestyrelsens konkrete vurdering

Fejlen skal behandles efter årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95.

Oplysning om at virksomheden i årets løb er blevet pålagt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den forrige årsrapport samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen..

Pålæg om at rette en række forhold fremadrettet– anvendes kun hvor fejlen ikke er væsentlig

Fejlen rettes først i den førstkommende års- eller delårsrapport.

N/A

N/A

Fejlen skal behandles efter årsregnskabslovens regler i §§ 13, 51, 52, 54 og 95.

Oplysning om at virksomheden i årets løb er blevet pålagt at rette en række forhold fremadrettet samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen.

4.2.3 Virksomheder, der anvender lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger m.v.

Hvis Fondsrådet har pålagt virksomheden at offentliggøre en ny årsrapport eller at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal fejlene eller manglerne rettes i den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information. I den forbindelse skal ændringerne forklares i den nye årsrapport eller i den supplerende/korrigerende information, idet virksomheden skal oplyse arten af fejlen samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse. 7)

Hvis fejlen er væsentlig og tillige vedrører tidligere år, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter udarbejdes, som om fejlen ikke var begået. Kravet om tilpasning tilbage i tid gælder ikke, når det er praktisk umuligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. Der bør i så fald oplyses om, at det har været praktisk umuligt at foretage rettelserne.

N år det er praktisk umuligt at rette poster fra tidligere regnskabsår, skal virksomheden tilpasse primosaldi af aktiver, forpligtelser og egenkapital for det første regnskabsår, hvor det er praktisk muligt at foretage tilpasning og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Kravet om, at der skal ske en korrektion tilbage i tid, gælder alene for væsentlige fejl. For ikke-væsentlige fejl kan virksomheden indregne fejlen i resultatopgørelsen i det år, hvor forholdet konstateres.

Hvis Fondsrådet har pålagt virksomheden at offentliggøre supplerende/korrigerende information, skal den supplerende/korrigerende information ikke betragtes som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et supplement hertil. Dette indebærer, at fejlen tillige skal behandles i årsrapporten for den næste periode. Hvis det første, der udsendes efter offentliggørelsen, er en delårsrapport, skal fejlen tillige behandles heri. Heri skal fejlen rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft, som beskrevet ovenfor.

Hvis Fondsrådet har pålagt virksomheden at rette en række forhold fremadrettet, indebærer det, at fejlen skal rettes i kommende årsrapporter eller delårsrapporter. Her vil der derfor automatisk være tale om korrektion af fejl i tidligere årsrapporter eller delårsrapporter, hvorfor fejlen skal rettes med tilbagevirkende kraft, som beskrevet ovenfor, hvis der er tale om en væsentlig fejl.

De overordnede forhold, som virksomheder, der aflægger årsregnskaber efter lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger m.v., skal være opmærksomme på ved pålæg fra Fondsrådet, er opsummeret i nedenstående skema

Retningslinier for hvordan virksomheden bør behandle fejlen

Krav om revisions-

påtegning/ erklæring fra revisor

Afholdelse af ny generalfor-samling

Krav til information i kommende års- og delårsrapporter

Pålæg om udarbejdelse af ny årsrapport

Fejlen skal rettes i den nye årsrapport.

Hvis fejlen også vedrører tidligere år og er væsentlig, skal fejlen behandles efter regelgrundlaget gengivet i fodnote 7.

Det indebærer, at den skal rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital.

Der skal gives information om korrektion af en væsentlig fejl vedrørende tidligere regnskabsår. Informationen skal gives i overensstemmelse med bestemmelserne anført i fodnote 7.

Oplysning om, at der er tale om en ny årsrapport, som erstatter den tidligere, baggrunden herfor, herunder at Fondsrådet har påbudt virksomheden at udarbejde den nye årsrapport, samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen.

Ja

Ja

Ingen

Pålæg om at udarbejde supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort årsrapport

Fejlen skal rettes i den supplerende/korrigerende information.

Hvis fejlen også vedrører tidligere år og er væsentlig skal fejlen behandles efter bestemmelserne gengivet i fodnote 7.

Det indebærer, at den skal rettes ved tilpasning med tilbagevirkende kraft – dvs. tilpasning af sammenligningstal og primosaldi for aktiver, forpligtelser og egenkapital.

Der skal gives information om korrektion af en væsentlig fejl vedrørende tidligere regnskabsår. Informationen skal gives i overensstemmelse med bestemmelserne gengivet i fodnote 7.

Ja

Efter bestyrelsens konkrete vurdering

De væsentlige fejl skal behandles efter bestemmelserne anført i fodnote 7, dvs. tilpasning med tilbagevirkende kraft.

Information om at virksomheden i årets løb er blevet pålagt at offentliggøre supplerende/korrigerende information til den forrige årsrapport samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen.

Pålæg om at rette fejl eller mangler fremadrettet– anvendes kun hvor fejlen ikke er væsentlig

Fejlen rettes først i den førstkommende års- eller delårsrapport.

N/A

N/A

Information om at virksomheden i årets løb er blevet pålagt at rette en række forhold fremadrettet samt yderligere information efter ledelsens konkrete vurdering, jf. kravene til ledelsesberetningen.

5. Virkning for delårsrapporter

Fondsrådets kontrol omfatter såvel årsrapporter som delårsrapporter. De børsnoterede virksomheder kan derfor få pålæg fra Fondsrådet om, at

1) udarbejde en ny delårsrapport,

2) offentliggøre supplerende/korrigerende information til en allerede offentliggjort delårsrapport, eller

3) rette fejl eller mangler fremadrettet

I relation til den information i hhv. noter og ledelsesberetning, som virksomheden bør give i den forbindelse, kan de beskrevne regler for ændring til årsrapporter anvendes analogt.

Virksomheder, der aflægger delårsrapport efter IFRS, skal tillige iagttage bestemmelserne i IAS 34, såfremt virksomheden har valgt at anvende denne i delårsrapporten. Herudover gælder det specielt for ikke-finansielle virksomheder, at også bestemmelserne i delårsrapportbekendtgørelsen 8) skal iagttages.

Finansielle virksomheder vil skulle iagttage IFRS-bekendtgørelsens 9) bestemmelser (for finansielle virksomheder) om halvårsrapporter.

Der er ikke i aktieselskabsloven et krav om, at delårsrapporter skal godkendes på en generalforsamling. Den konstaterede fejl kan dog være så væsentlig, eller have haft betydning for generalforsamlingens tidligere beslutninger, at der er behov for at indkalde generalforsamlingen for at orientere om forholdet.

Det bemærkes endvidere, at der ikke for hverken finansielle eller ikke-finansielle virksomheder er krav om revision eller gennemgang (review) af delårsrapporter. Hvis virksomheden vælger at få virksomhedens revisorer til at revidere delårsrapporten eller foretage gennemgang (review) heraf, skal revisorernes erklæring indgå i delårsrapporten.

For ikke-finansielle virksomheder gælder, at hvis en delårsrapport ikke er revideret eller gennemgået af virksomhedens revisorer, skal der gives information herom i delårsrapporten 10) .

Hvis den delårsrapport, virksomheden er blevet pålagt at omgøre ved en ny delårsrapport, var revideret eller gennemgået af revisor, så skal den nye delårsrapport også revideres eller gennemgås af revisor.

En særlig situation opstår, når en virksomhed er pålagt ændringer i sin årsrapport, og virksomheden skal udarbejde delårsrapport inden næste årsrapport. Her vil virksomheden skulle tilrette den kommende delårsrapport i forhold til pålægget om ændringer i årsrapporten. Hvis der f.eks. er tale om pålæg om ændring af anvendt regnskabspraksis, vil delårsrapporten skulle tilpasses i forhold til den fremtidige regnskabspraksis. Det har ingen betydning, om pålægget i forhold til årsrapporten omfatter udarbejdelse af ny årsrapport, offentliggørelse af supplerende/korrigerende informationer eller alene ændringer fremover.

6. Virksomheden kan indbringe Fondsrådets afgørelse for Erhvervsankenævnet

Ledelsen for den børsnoterede virksomhed kan indbringe Fondsrådets afgørelse for Erhvervsankenævnet. I så fald skal afgørelsen indbringes senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Anken til Erhvervsankenævnet har som hovedregel ikke opsættende virkning. Erhvervsankenævnet kan dog i særlige tilfælde bestemme, at en anke skal have opsættende virkning.

Hovedreglen er derfor, at virksomheden skal foretage de ændringer, der følger af Fondsrådets afgørelse. Såfremt ledelsen er uenig i afgørelsen og har indbragt den for Erhvervsankenævnet, kan ledelsen i tilknytning til den foretagne ændring f.eks. anføre, at afgørelsen er anket og beskrive, hvori uenigheden med Fondsrådet består samt konsekvenserne heraf.

7. Yderligere spørgsmål

Hvis vejledningen ikke indeholder svaret på et konkret spørgsmål, kan ét af Fondsrådet s sekretariater kontaktes.

Sekretariatet for finansielle virksomheder, som er under tilsyn, er Finanstilsynet, som har følgende adresse

Finanstilsynet

Gl. Kongevej 74 A

1850 Frederiksberg C

Telefon: 33 55 82 82

Telefax: 33 55 82 00

E-post: finanstilsynet@ftnet.dk

For andre virksomheder er sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens, som har følgende adresse

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kampmannsgade 1

1780 København V

Telefon: 33 30 77 00

Telefax: 33 30 77 99

E-post: eogs@eogs.dk

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 23. august 2006

1) Ved børsnoterede virksomheder forstås virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land .

2) Hvis den nye årsrapport ikke bliver godkendt på den nye generalforsamling, må Fondsrådet overveje, hvilke reaktionsmuligheder, som Fondsrådet vil tage i brug, da virksomheden i et sådant tilfælde ikke følger Fondsrådets pålæg. Fondsrådet vil have mulighed for at suspendere handlen med virksomhedens aktier eller vil kunne afnotere virksomheden fra det regulerede marked. Hertil kommer at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet vil kunne træffe andre foranstaltninger som følge af, at virksomheden ikke har udarbejdet en årsrapport i overensstemmelse med lovgivningen.

3) Jf. lovforslag L214 fremsat den 31. marts 2004 vedr. forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivendes virksomheder aflæggelse af årsregnskab (årsregnskabsloven) m.fl. love.

4) I praksis offentliggør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen begge årsrapporter, således at den oprindelige offentliggjorte årsrapport bliver offentligt tilgængelig sammen med den nye årsrapport, jf. indsendelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2.

5) Kravene til ledelsesberetningen fremgår for ikke-finansielle virksomheder af årsregnskabslovens §§ 99-101 og 107 og for finansielle virksomheder af henholdsvis § 131 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., § 128 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og § 60 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

6) En fejl karakteriseres som fundamental, hvis årsrapporten vedrørende tidligere år var urigtig i en sådan grad, at den ikke gav et retvisende billede.

7) Regelgrundlaget for korrektion af fejl fremgår for finansielle virksomheder af henholdsvis § 82 og § 85, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., § 86 og § 89, stk. 8, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og § 38 og § 41, stk. 6, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

8) Bekendtgørelse nr. 1330 af 14. december 2004 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven

9) Bekendtgørelse nr. 937 af 7. oktober 2005

10) Et tilsvarende krav forventes fastsat for de finansielle virksomheder med virkning fra 1. januar 2007.