Legislator Case Law & Legislation
C20061005909 DK

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte civiløkonomer (HD))

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

Bilag

Aftale om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte civiløkonomer (HD))

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 1. Dækningsområde

Aftalen gælder for civiløkonomer (HD), der

1) før overgangstidspunktet var omfattet af overenskomst for kontorpersonale og edb-personale mellem KL og HK/Kommunal, overenskomst for kontoradministrativt personale i Københavns Kommune, overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Kommunalforening for administrativt personale og tandklinikassistenter, overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansat kontorpersonale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunalforening, overenskomst og aftale for ansatte i Gentofte Kommune inden for Gentofte Kommunalforenings forhandlingsområde, overenskomst for ansatte i Søllerød Kommune inden for Søllerød Kommunalforenings forhandlingsområde eller overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og HK/Kommunal vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontorpersonale og

2) fra overgangstidspunktet omfattes af overenskomsten for akademikere i staten.

Stk. 2. De ansatte omfattes af de i §§ 2 – 6 nævnte særvilkår, som supplerer eller fraviger overenskomsten for akademikere i staten.

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 2. Arbejdstid

I stedet for § 13, stk. 1, gælder

1) Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer, der som hovedregel fordeles på ugens 5 første hverdage. Arbejdstidens placering fastlægges ved lokal forhandling.

2) For fuldtidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden ½ times daglig spisepause. For deltidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden ½ times daglig spisepause, hvis beskæftigelsen er mere end 4 timer pr. dag.

3) Juleaftensdag, nytårsaftensdag og påskelørdag er fridage. Grundlovsdag og 1. maj er fridage fra kl. 12.00.

Bemærkning til 3

For ansatte fra kommunerne i det tidligere FKKA-område gælder i stedet

Juleaftensdag, nytårsaftensdag, påskelørdag, grundlovsdag og 1. maj er hele fridage.

For ansatte fra Søllerød Rådhus gælder i stedet

Juleaftensdag, nytårsaftensdag og påskelørdag er fridage. Grundlovsdag er fridag fra kl. 12. 1. maj er ikke fridag, men der holdes i stedet fri fredag efter Kristi Himmelfartsdag.

For ansatte fra Københavns Kommune gælder i stedet

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er ½ fridage. Grundlovsdag og 1. maj er hele fridage.

For ansatte fra Frederiksberg Kommune gælder i stedet

Juleaftensdag og grundlovsdag er hele fridage. Nytårsaftensdag er fridag fra kl. 12. 1. maj er arbejdsdag, men til medarbejdere, der hidtil har haft fri 1. maj, ydes en kompensation på 6,5 timer. Denne frihed skal for deltidsansatte beregnes forholdsmæssigt. Friheden afholdes samlet eller delt efter aftale mellem den enkelte medarbejder og dennes leder.

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 3. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde

I stedet for § 14 gælder

1) Ansatte med grundløntrin 11, 18, 19, 26, 27, 29 og 34 (med virkning fra 1. april 2006 grundløntrin 11, 18, 20, 26, 27, 29 og 35) er omfattet af pkt. 3 – 12.

2) Ansatte med grundløntrin 40 eller 46 er ikke omfattet af pkt. 3 – 12, men følger overenskomstens § 14.

3) Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før inden arbejdstids ophør. For manglende varsel om overarbejde/merarbejde ud over 1 time betales pr. gang et tillæg på 26,56 kr. (31/3 2000-niveau).

4) Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt tilrettelægges på ugens 5 første hverdage.

5) Etableres der overarbejde/merarbejde over flere dage, optages der mellem de lokale parter forhandling med henblik på en rimelig afvikling og fordeling af arbejdet.

6) Overarbejde/merarbejde opgøres pr. påbegyndt halve time pr. dag.

7) Hvis overarbejde/merarbejde afspadseres, gives erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede overarbejde/merarbejde. For overarbejdet gives erstatningsfrihed med tillæg af 50 % eller 100 %, jf. pkt. 10, litra a og litra b. For merarbejdet ydes ingen tillægsgodtgørelse.

8) Overarbejde/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan optages drøftelse mellem de lokale parter om behovet for afregning ved betaling.

9) Hvis overarbejde/merarbejde skal godtgøres med afspadsering, skal det så vidt muligt være afviklet senest ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori overarbejdet/merarbejdet er præsteret. I modsat fald betales som nævnt i pkt. 10. Der kan mellem de lokale parter indgås aftale om, at afspadsering finder sted på et senere tidspunkt.

10) Beordret og kontrollabelt overarbejde/merarbejde betales således

a) Merarbejde betales med timeløn.

b) Overarbejde i de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør og overarbejde i indtil 3 timer på arbejdsfri lørdage før kl. 12 betales med timeløn med tillæg på 50 pct. For alle øvrige overarbejdstimer betales timeløn med tillæg på 100 pct.

Bemærkning til b

For ansatte fra kommunerne i det tidligere FKKA-område gælder følgende vedrørende overarbejde på lørdage

Ved honorering af overarbejde på lørdage ydes der fortsat 100 pct. betaling i det omgang der ikke er planlagt normaltjeneste.

For ansatte fra Københavns og Frederiksberg kommuner gælder i stedet for b

Overarbejde godtgøres med et tillæg på 50 pct. for de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør på ugens 5 første hverdage (mandag – fredag) og for indtil 2 timer på en arbejdsfri lørdag før kl. 12. For alle øvrige overarbejdstimer ydes et tillæg på 100 pct.

c) Ansatte med en højere aflønning end løntrin 36 får overarbejdsbetaling efter løntrin 36.

Bemærkning til c

For ansatte fra Frederiksberg Kommune ændres ”løntrin 36” med virkning fra 1. april 2006 til ”løntrin 37”.

11) Den timeløn, der er nævnt i pkt. 10, beregnes som 1/1924 af årslønnen (grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn, personlig løngaranti og overgangstrin/-tillæg).

12) Beordret arbejde for deltidsbeskæftigede ud over kontorets normale daglige arbejdstid betragtes som overarbejde og betales efter bestemmelserne i denne paragraf.

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 4. Særlig feriegodtgørelse

For ansatte fra Frederiksberg Kommune udgør den særlige feriegodtgørelse med virkning fra 1. april 2006 1,8 pct.

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 5. Tjenestefrihed

Som tillæg til § 18 gælder

1) De ansatte er omfattet af særvilkårene i bilag 1, afsnit N til aftalen af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

2) Der gives tjenestefrihed til undervisning på kurser, som ansættelsesmyndigheden bevilger. Der gives tjenestefrihed på eksamensdage og dagen før eksamen på Kommunomuddannelserne og Danmarks Forvaltningshøjskole, hvis disse dage er arbejdsdage.

3) På bevilgede kurser sidestilles en undervisningsdag på mindst 6 timer med en hel arbejdsdag.

4) Kursusudgifter ved deltagelse i bevilgede kurser og udgifter til billigste offentlige transportmidler fra tjenestested til kursus og retur betales af ansættelsesmyndigheden.

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 6. Konstitution i tjenestemandsstilling

Som tillæg til § 12 gælder

De ansatte er omfattet af særvilkårene i bilag 1, afsnit I til aftalen af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 7. Opsigelse og afsked

1) Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)

Ansættelsesmyndigheden skal give skriftlig meddelelse om en afskedigelse til organisationen efter overenskomstens § 20, stk. 4, 2. pkt., selvom den ansatte kun har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i op til 6 måneder.

2) Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)

Hvis organisationen skønner, at en afskedigelse ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed efter overenskomstens § 21, stk. 3, selvom den ansatte kun har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i op til 6 måneder.

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 8. Aftalen er indgået under henvisning til § 6, stk. 2, i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

§ 9. Aftalen har virkning fra overgangstidspunktet og gælder i perioden indtil 31. marts 2008, på hvilket tidspunkt den ophører uden opsigelse, jf. § 16, stk. 1, i aftalen af 21. december 2005.

København, den 23. november 2006

Akademikernes Centralorganisation

Sine Sunesen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Carsten Holm

Cirkulære (2 sp) 2006 10059 Historic

Cirkulære om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte civiløkonomer (HD))

(Til samtlige ministerier)

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har indgået vedlagte aftale om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte civiløkonomer (HD)).

Aftalen er indgået under henvisning til § 6, stk. 2, i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen. Denne aftale er udsendt med cirkulære af 16. januar 2006 (Perst.nr. 005-6).

Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser

2. Til § 1

Aftalen gælder for civiløkonomer (HD), der før overgangstidspunktet var omfattet af visse overenskomster med bl.a. HK/Kommunal, og i forbindelse med overgangen omfattes af overenskomsten for akademikere i staten.

Hvis der i andre tilfælde overgår akademikere, som ikke har været omfattet af overenskomsten for akademikere i kommuner eller overenskomsten for akademikere i amter mv., indgår Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation aftale om særvilkår i det enkelte tilfælde. Tilsvarende gælder for ansatte, der er omfattet af særlige vilkår vedrørende forskudttid, vagtordninger o. lign.

Personalestyrelsen skal derfor underrettes om sådanne tilfælde.

Ikrafttræden

3. Cirkulæret har virkning fra 1. november 2005.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 27. november 2006

Carsten Holm

Aftale om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte civiløkonomer (HD))

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →