Legislator Case Law & Legislation
C20061002954 DK

Skrivelse om bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Skrivelse 2006 10029 Valid

Bilag 1

Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud

I medfør af § 174, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, fastsættes

Skrivelse 2006 10029 Valid

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en takst for kommunale tilbud efter lov om social service, bortset fra følgende tilbud

1) Dag- og klubtilbud til børn og unge, jf. §§ 20 og 33 i lov om social service.

2) Særlige dag- og klubtilbud til børn og unge, jf. §§ 32 og 36 i lov om social service.

3) Tilbud, hvor prisen er fastsat i henhold til reglerne om frit leverandørvalg, jf. kapitel 16 i lov om social service.

Skrivelse 2006 10029 Valid

§ 2 . Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud. Ved typen af tilbud forstås tilbud, som kan erstatte hinanden, dvs. de skal være rettet mod samme målgruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en sammenlignelig karakter.

Stk. 2. Er et tilbud sammensat af flere tilbud efter lov om social service, skal hvert enkelt af disse tilbud takstfastsættes.

Skrivelse 2006 10029 Valid

§ 3. Takstberegningen efter § 1 skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.

Stk. 2. Taksten skal omfatte følgende indtægts- og omkostningstyper

1) Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger.

2) Akutpladser.

3) Tomme pladser.

4) Almindelige indtægter, f.eks. salg af producerede ydelser.

5) Beboernes betaling for ydelser, der afregnes med tilbuddet (individuelle valgfrie ydelser).

Stk. 3. For kvindekrisecentre og forsorgshjem, jf. §§ 109 og 110 i lov om social service, skal tillige følgende omkostninger indregnes i taksten

1) Omkostninger ved ophold for danske statsborgere, hvis den tidligere opholdskommune ikke kan findes.

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.

3) Omkostninger ved udbetaling af lommepenge.

Stk. 4. Taksten skal omfatte andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen kan anvende en fordelingsnøgle for andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen skal begrunde den anvendte fordelingsnøgle.

Stk. 5. Taksten skal beregnes eksklusiv moms.

Skrivelse 2006 10029 Valid

§ 4. Et over- eller underskud skal indregnes i taksten i form af tillæg til eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud, jf. § 2.

Stk. 2 . Et underskud skal senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører.

Skrivelse 2006 10029 Valid

Skrivelse om bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud

Socialministeriet sender hermed fortryk af bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud efter § 174 i lov om social service.

Bekendtgørelsen indebærer, at taksten for det enkelte kommunale tilbud skal fastsættes på grundlag af alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Taksten skal omfatte følgende indtægts- og omkostningstyper samt andelen af centrale omkostninger, som fx lønomkostninger

1) Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger.

2) Akutpladser.

3) Tomme pladser.

4) Almindelige indtægter, f.eks. salg af producerede ydelser.

5) Beboernes betaling for ydelser, der afregnes med tilbuddet (individuelle valgfrie ydelser).

Bekendtgørelsen fastsætter, at der ikke skal opgøres takster for

1) Dag- og klubtilbud til børn og unge, jf. §§ 20 og 33 i lov om social service.

2) Særlige dag- og klubtilbud til børn og unge, jf. §§ 32 og 36 i lov om social service.

3) Tilbud, hvor prisen er fastsat i henhold til reglerne om frit leverandørvalg, jf. kapitel 16 i lov om social service.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2007.

Socialministeriet, den 14. november 2006

Aksel Meyer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →