Cirkulæreskrivelse om særlig eksportrestitution for oksekød kontrol af handyr (Kommissionens forordning (EØF) nr. 32/82, Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 25. januar 1982)\nTil embedsdyrlægerne ved de eksportautoriserede kreaturslagterier.
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om særlig eksportrestitution for oksekød – kontrol af handyr (Kommissionens forordning (EØF) nr. 32/82, Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 25. januar 1982)
Til embedsdyrlægerne ved de eksportautoriserede kreaturslagterier.
Veterinær- og Fødevaredirektoratet har fra EU-direktoratet modtaget meddelelse om, at ovennævnte forordning med virkning fra den 3. december 1997 er ændret.
Ændringen indebærer, at der fremover skal foretages korrigering af vægten i overensstemmelse med forordningens artikel 1, stk. 3, såfremt slagtekroppe af handyr præssenteres med vedhængende lever og/eller nyrer. Endvidere skal det anføres på handyrsattesten, hvorledes slagtekroppene er præsenteret.
Ændringen medfører følgende ændringer af kontrollen med ordningen
Embedsdyrlægen skal
– ved stikprøvevis kontrol af slagtekroppe ved udlæsning sikre, at den i handyrsattestens rubrik 5 angivne præsentationsmåde er korrekt,
– på baggrund af dokumentation fra virksomheden sikre, at der, såfremt slagtekroppen præsenteres med vedhængende slagteaffald, er foretaget korrigering af vægten.
Kontrollen udføres i øvrigt som angivet i Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 25. januar 1982 om særlig eksportrestitution for oksekød – kontrol af handyr.
I forbindelse med ændringen vil der blive trykt ny formular til handyrsattesten (Form. K. K. 109/1997) i overensstemmelse med bilaget. I rubrik 5 skal det ikke gældende overstreges.
Da ændringen af forordningen er meddelt Veterinær- og Fødevaredirektoratet med kort varsel vil der være leveringstid på den ny attestformular. Indtil videre kan den gamle formular anvendes med tilføjelse i rubrik 5 af følgende tekst
– med vedhængende slagteaffald
– uden vedhængende slagteaffald.
I rubrik 7 angives nettovægten, for slagtekroppe med vedhængende slagteaffald den korrigerede vægt.
Det skal nævnes, at Veterinær- og Fødevaredirektoratet sammen med EU-direktoratet arbejder på en modernisering af kontrollen med de forskellige EU-støtteordninger.
Fødevarestyrelsen, den 8. november 2006
Inga Galamba
/Stinne Von Seelen Havn