Legislator Case Law & Legislation
C20060989309 DK

Cirkulære om indberetning om militære straffesager

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2006 9893 Valid

§ 1. Auditøren foretager indberetning om militære straffesager til Forsvarets Personeltjeneste.

Cirkulære (2 sp) 2006 9893 Valid

§ 2. Indberetning sker normalt, når der

1) rejses sigtelse for en overtrædelse af militær straffelov, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven,

2) afsiges dom for overtrædelse af andre love, hvorved den pågældende idømmes højere straf end bøde,

3) sker administrativ inddragelse af førerretten i anledning af overtrædelse af færdselsloven, eller der

4) i forbindelse med tjenestekørsel sker betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten.

Stk.2. Indberetning kan desuden ske, når kendskab til sagen i øvrigt må antages at være af væsentlig betydning i relation til den pågældendes tjeneste, og de hensyn, som taler for at indberette, klart overstiger de hensyn, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den som oplysningen angår.

Cirkulære (2 sp) 2006 9893 Valid

§ 3. Auditøren kan indberette til andre af forsvarets myndigheder eller anden ansættelsesmyndighed, når kendskab til sagen må antages at være af væsentlig betydning for den pågældende myndighed, og de hensyn, som taler for at underrette myndigheden, klart overstiger de hensyn, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den person som oplysningen angår.

Stk. 2. I forbindelse med auditørens videregivelse af oplysninger efter stk. 1, skal det tydeligt fremgå, at der pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 3, og at uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.

Cirkulære (2 sp) 2006 9893 Valid

§ 4. Indberetning om afgjorte sager sker ved indsendelse af dom, bødeforelæg eller anden administrativ afgørelse. Indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort, skal indeholde oplysning om indholdet af den rejste sigtelse.

Stk. 2. Indberetningen skal være ledsaget af oplysninger om stillingsbetegnelse og ansættelsessted.

Stk. 3. Sker der senere anholdelse eller fængsling, eller rejses der tiltale, foretages supplerende indberetning herom.

Cirkulære (2 sp) 2006 9893 Valid

§ 5. Har auditøren foretaget indberetning om sager, der endnu ikke er afgjort, skal der ligeledes ske underretning om sagens udfald, herunder udfaldet af en eventuel ankesag. Underretning sker ved oversendelse af domsudskrift, bødeforelæg eller anden administrativ afgørelse.

Cirkulære (2 sp) 2006 9893 Valid

§ 6. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 2006.

Forsvarsministeriet, den 13. oktober 2006

P.M.V.

E.B.

Peter Wass

Kontorchef

Cirkulære (2 sp) 2006 9893 Valid

Cirkulære om indberetning om militære straffesager

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →