Legislator Case Law & Legislation
C20060982754 DK

Ændring af praksis om den momsmæssige behandling af museers indtægter fra arkæologiske undersøgelser

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2006 9827 Historic

Ændring af praksis om den momsmæssige behandling af museers indtægter fraarkæologiske undersøgelser

SKAT har revurderet praksis vedrørende den momsmæssige behandling af arkæologiske arbejdsydelser, der leveres af statslige og statsanerkendte museer i forbindelse med fund af spor af fortidsminder.

Kulturministeriet rettede i oktober 2001 henvendelse til den tidligere Told- og Skattestyrelse om den momsmæssige behandling af museernes arbejdsydelser i form af arkæologiske undersøgelser. På baggrund af Told- og Skattestyrelsens udtalelse i sagen blev det af Kulturministeriet og museerne lagt til grund, at ydelserne var momsfrie.

Såfremt der under jordarbejde af et givent areal findes spor af fortidsminder, kan kulturministeren beslutte, at der skal foretages en arkæologisk undersøgelse, jf. museumslovens § 27. Den arkæologiske undersøgelse foretages af et statsligt eller statsanerkendt museum. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse skal som udgangspunkt afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, hvilket medfører, at museet opkræver betaling for undersøgelsen hos fx bygherren.

Det er SKATs opfattelse, at museet i den forbindelse leverer en momspligtig ydelse omfattet af leverancebegrebet i momslovens § 4, stk. 1. SKAT har samtidig vurderet, at ydelsen ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen for kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektiv, artikel 13 A, stk. 1, litra n.

Museet skal derfor opkræve moms af leverancen.

Praksisændringen har virkning fra den 1. april 2007.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →