Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser\n(Erhvervs- og Byggestyrelsen, august 2006)

Bilag 1

Liste over vejledende enhedspriser på tilgængelighedsforanstaltninger

Bilag 1

Liste over vejledende enhedspriser på tilgængelighedsforanstaltninger

Bilag 1 er ikke tilgængeligt på Retsinformation. Bilaget kan findes på EBST’s hjemmeside ( ebst.dk )

Kapitel 1

Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Kapitel 1

Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Kommunen skal i byggesagsbehandlingen påse, at byggelovgivningens bestemmelser overholdes. Tilgængelighedskravene har samme juridiske gyldighed som f.eks. kravene til konstruktioner og brandsikkerhed, og det er derfor ikke lovligt at se bort fra dem i byggesagsbehandlingen.

Af bygningsreglementerne fremgår, at en ansøgning om byggetilladelse skal vedlægges en tydelig beskrivelse af byggearbejdet, en situationsplan og tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen og tegningsmaterialet, hvordan tilgængelighedskravene er løst i det enkelte byggeprojekt.

Indeholder en ansøgning ikke de nødvendige oplysninger om løsning af tilgængelighedskravene, bør kommunen forlange de oplysninger og det tegningsmateriale, som er nødvendigt for at foretage byggesagsbehandlingen.

Kapitel 1

Offentligt tilgængeligt byggeri

Der er tale om bygninger, hvortil offentligheden har adgang. Typiske eksempler på bygninger i denne kategori vil være hoteller, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbygninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler, sundhedsklinikker, gymnasier, idrætshaller og – anlæg, svømmehaller mv.

Listen er ikke udtømmende. Der kan derfor være andre typer af bygninger, som kommunen efter en konkret vurdering kan placere i denne kategori. Det afgørende er i den forbindelse, at der er tale om en bygning, hvortil offentligheden i et eller andet omfang har adgang.

Ved alle ombygninger skal der etableres mindst én niveaufri adgang, såfremt der ikke i forvejen er etableret en sådan.

For offentligt tilgængeligt byggeri gælder, at der stilles krav om installation af elevator, handicaptoiletter og handicapparkeringspladser.

Elevatorkravet gælder kun for de bygninger, hvor det er relevant at stille krav om installation af elevator, dvs. bygninger med 2 eller flere etager over stueplan. Der skal således stilles krav om etablering af elevator, hvis bygningen har 2 eller flere etager over stueplan.

I forbindelse med beregning af, om byggesagen ligger over eller under maksimalgrænsen, beregnes elevatorkravet særskilt.

Det skal beregnes, om den samlede udgift til etablering af parkeringspladser, handicaptoiletter og elevator udgør mindre end 9 % af de øvrige ombygningsomkostninger (eksklusiv udgiften til niveaufri adgang). Gør den det, skal kommunalbestyrelsen i byggetilladelsen stille krav om, at der etableres handicapparkeringspladser, indrettes handicaptoiletter og installeres elevator i forbindelse med ombygningsarbejdet.

Der skal indrettes det antal handicapparkeringspladser, som kommunen ud fra en konkret vurdering skønner, at der er behov for. Er der allerede etableret handicapparkeringspladser i forbindelse med bygningen, skal der ikke stilles krav om yderligere handicapparkeringspladser.

Der skal desuden indrettes mindst ét handicaptoilet. Er der allerede indrettet et handicaptoilet, bortfalder kravet.

Overstiger udgiften til tilgængelighedsforanstaltningerne 9 % af de øvrige ombygningsomkostninger (eksklusiv udgiften til niveaufri adgang), bortfalder kravet om installation af elevator, men det skal fortsat beregnes, om udgiften til etablering af parkeringspladser og handicaptoiletter udgør mindre end 9 % af de øvrige ombygningsomkostninger (eksklusiv udgiften til niveaufri adgang). Er den det, skal kommunalbestyrelsen i byggetilladelsen stille krav om, at der etableres handicapparkeringspladser og indrettes handicaptoiletter i forbindelse med ombygningsarbejdet.

Offentligt tilgængeligt byggeri – beregning af maksimalgrænse for tilgængelighedsforanstaltninger

1.

= krav om etablering af parkeringspladser, handicaptoiletter og elevator

2.

= ingen krav om installation af elevator, men det skal beregnes, om der skal stilles

krav om parkeringspladser og toiletter

3.

= krav om etablering af parkeringspladser og handicaptoiletter

Kapitel 2

Anvendelsesområde

Kapitel 2

Nybyggeri

Kapitel 2

Væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer

Kapitel 2

Erhvervsbyggeri til service og administration

Kapitel 2

Anvendelsesområde

Tilgængelighedsbestemmelserne gælder som de øvrige bestemmelser ved nybyggeri, ved væsentlige ombygninger og ved væsentlige anvendelsesændringer i bebyggelse, jf. byggelovens § 2 .

Kapitel 2.1

Nybyggeri

Tilgængelighedskravene skal overholdes ved opførelse og indretning af ny bebyggelse .

Kapitel 2.2

Væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer

Tilgængelighedskravene skal overholdes ved væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer.

Om en ombygning er væsentlig afhænger af, om ombygningen berører bygningsmæssige forhold, som er omfattet af tilgængelighedskravene. Etablerer man f.eks. nye adgangsforhold til en bygning, skal bestemmelserne om niveaufri adgang opfyldes. Bygger man toilettet om, skal bestemmelserne om indretning af handicaptoiletter opfyldes osv.

For ombygninger gælder dog en særlig ombygningsbestemmelse, se punkt 3.

Hvorvidt en anvendelsesændring er væsentlig afhænger af, om den ændrede anvendelse betyder, at der stilles andre krav til den nye anvendelse end til den gamle anvendelse. Som udgangspunkt vil en anvendelsesændring fra f.eks. en type butik til en anden type butik ikke være væsentlig i forhold til byggelovgivningens bestemmelser, men en ændring fra f.eks. en butik til et spisested er væsentligt i forhold til blandt andet krav om niveaufri adgang og indretning af handicaptoiletter.

Kapitel 2

Erhvervsbyggeri til service og administration

Typiske eksempler på sådanne bygninger er butikker, supermarkeder og kontorbygninger. Derimod er egentligt fabriksbygninger, lagerbygninger og industribyggeri ikke omfattet, men hører der en kontorbygning til disse bygninger, vil denne være omfattet.

Kommunen må foretage en konkret vurdering af, om et byggeri hører til i denne kategori.

Ved alle ombygninger skal der etableres mindst én niveaufri adgang, såfremt der ikke i forvejen er etableret en sådan.

I erhvervsbyggeri til service og administration skal det beregnes, om udgifterne til etablering af handicapparkeringspladser og handicaptoiletter udgør mindre end 9 % af de øvrige ombygningsomkostninger. Gør de det, skal kommunalbestyrelsen i byggetilladelsen stille krav om, at der etableres handicapparkeringspladser og indrettes handicaptoiletter i forbindelse med ombygningsarbejdet.

Der skal indrettes det antal handicapparkeringspladser, som kommunen ud fra en konkret vurdering skønner, at der er behov for. Er der allerede etableret handicapparkeringspladser i forbindelse med bygningen, skal der ikke stilles krav om yderligere handicapparkeringspladser.

Der skal desuden indrettes mindst ét handicaptoilet. Er der allerede indrettet et handicaptoilet, bortfalder kravet. For småbutikker, hvor der alene indrettes toilet, som skal benyttes af personalet, vil der ikke skulle stilles krav om indretning af handicaptoilet.

Erhvervsbyggeri til service og administration – beregning af maksimalgrænse for tilgængelighedsforanstaltninger

= krav om etablering af parkeringspladser og handicaptoiletter

Kapitel 3

Bygningsreglementets ombygningsbestemmelse

Kapitel 3

Forsøg på omgåelse af reglerne i forbindelse med ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration

Kapitel 3

Bygherren opgiver en kunstig høj pris på tilgængelighedsforanstaltningerne for at undgå at etablere disse

Kapitel 3

Bygherren deler et ombygningsprojekt op i to projekter for at undgå at etablere tilgængelighedsforanstaltninger

Kapitel 3

Bygningsreglementets ombygningsbestemmelse

Bygningsreglementet har en ombygningsbestemmelse, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3, som giver mulighed for at se bort fra f.eks. tilgængelighedskravene, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen, som f.eks. at en elevator ikke kan installeres inden for bygningens rammer uden væsentlige ombygninger heraf.

Når kommunen modtager en ansøgning om byggetilladelse til ombygninger, skal kommunen vurdere, om byggeprojektet er omfattet af bygningsreglementets ombygningsbestemmelse. Dette forudsætter en særskilt vurdering af ombygningsprojektet og bebyggelsens indretning, konstruktioner og beskaffenhed i øvrigt.

I de tilfælde, hvor en eller flere af tilgængelighedsbestemmelserne kan opfyldes uden indgribende ændringer i den eksisterende bebyggelse, vil betingelserne for at anvende lempeligere ombygningsbestemmelser ikke være opfyldt.

Der skal ikke meddeles dispensation fra tilgængelighedskravene, hvis ombygningsbestemmelsen finder anvendelse på ombygningsarbejdet.

Kapitel 3

Forsøg på omgåelse af reglerne i forbindelse med ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration

På grund af den mulige merudgift ved opfyldelse af tilgængelighedskravene kan bygherrerne have et incitament til at forsøge at omgå reglerne.

Kapitel 3.1

Bygherren opgiver en kunstig høj pris på tilgængelighedsforanstaltningerne for at undgå at etablere disse

I henhold til bygningsreglement 1995 kap. 1.3, stk. 5, skal en ansøgning om byggetilladelse indeholde enhver oplysning af betydning for sagens behandling.

Kommunen kan således forlange, at ansøgeren skal give oplysninger om byggesagens økonomi, så det kan beregnes, om projektet ligger under maksimalgrænsen på 9 % for, hvornår tilgængelighedskravene gøres gældende. Kommunen kan til brug for beregningen af byggeprojektet derfor forlange oplysninger om de øvrige byggesagsomkostninger (samt udgifterne til tilgængelighedsforanstaltninger).

Kapitel 3.2

Bygherren deler et ombygningsprojekt op i to projekter for at undgå at etablere tilgængelighedsforanstaltninger

Der er fastsat en bestemmelse om, at ombygningsprojekter i samme ejendom, som gennemføres inden for en periode på 2 år, skal betragtes som ét ombygningsprojekt i forhold til udløsning af tilgængelighedskravene. Perioden på 2 år fastsættes fra den dato, kommunen har meddelt ibrugtagningstilladelse til det første ombygningsprojekt.

Modtager kommunen således en ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse om ombygningsprojekt i en ejendom inden for en periode på 2 år efter ibrugtagningen af et andet ombygningsprojekt i samme ejendom, skal kommunen foretage beregningen af, om udgiften til tilgængelighedsforanstaltningerne ligger under maksimalgrænsen set i forhold til de samlede ombygningsomkostninger i begge ombygningssager.

To ombygningsprojekter i samme ejendom inden for 2 år – beregning af maksimalgrænse

= krav om etablering af parkeringspladser, handicaptoiletter (og en eventuel elevator i offentligt tilgængeligt byggeri)

Da der er stillet krav om etablering af mindst én niveaufri adgang til bygningen i forbindelse med det første ombygningsprojekt, skal der ikke stilles krav om dette i forbindelse med det andet ombygningsprojekt.

Kapitel 4

Dispensation

Kapitel 4

Ombygningsbestemmelser og dispensation

Kapitel 4

Dispensation

Byggelovens § 22 giver kommunen hjemmel til at meddele dispensation fra byggelovgivningens bestemmelser, hvis dispensationen ikke tilsidesætter de hensyn, som bestemmelserne skal varetage.

Finder ombygningsbestemmelsen ikke anvendelse, kan kommunen således undersøge, om der kan meddeles dispensation fra tilgængelighedsbestemmelserne. I den forbindelse skal det understreges, at der kun helt undtagelsesvist kan meddeles dispensation fra tilgængelighedsbestemmelserne.

Kommunen skal i den enkelte byggesag foretage et konkret skøn af, om det i forbindelse med ombygningsprojektet kan meddeles dispensation, og om der eventuelt skal knyttes særlige vilkår til dispensationen. Dispenseres der således fra f.eks. elevatorkravet, kan kommunen som betingelse for dispensationen kræve, at der f.eks. installeres en trappelift eller lignende.

En økonomisk begrundelse alene er ikke tilstrækkeligt grundlag for en dispensation. Det samme gælder henvisning til, at der aldrig kommer handicappede i bebyggelsen.

Vælger kommunen at dispensere fra tilgængelighedskravene, har De Samvirkende Invalideorganisationer klageadgang, jf. byggelovens § 23, stk. 3.

Kapitel 4

Ombygningsbestemmelser og dispensation

Bygningsreglementets ombygningsbestemmelse og kommunalbestyrelsens adgang til at meddele dispensation fra bestemmelserne, jf. afsnit 3 og 4 under punkt I, gælder også i forbindelse med ombygningssager i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 9. oktober 2006

Jesper Rasmussen

/Susanne Mikkelsen

Kapitel 5

Tilgængelighedskrav

Kapitel 5.4

Elevator

Kravet om installation af elevator fremgår af bygningsreglement 1995, kap. 4.2.1, stk. 3. Heraf fremgår, at der skal installeres elevator i bygninger med 2 eller flere etager over stueplan.

Ved nybyggeri med 2 eller flere etager over stueplan skal der derfor installeres en elevator.

Ved ombygninger, hvor en ejendom f.eks. udbygges med en tagetage, hvorved bygningen får 2 eller flere etager over stueplan, kræves som udgangspunkt installation af en elevator, jf. desuden ombygningsbestemmelsen.

Afsnit II

Ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration

(Bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri)

Byggeloven er med virkning fra 1. januar 2005 ændret, således at der stilles krav om tilgængelighedsforanstaltninger ved alle ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri.

Hensigten med de nye regler er at forbedre tilgængeligheden til det eksisterende byggeri. Derfor stilles der krav om etablering af tilgængelighedsforanstaltninger ved ombygninger.

De tilgængelighedskrav, der stilles, er de samme, som allerede fremgår af bygningsreglement 1995.

Da disse tilgængelighedsforanstaltninger kan medføre udgifter for bygherren, tager bestemmelserne højde for, at udgiften til tilgængelighedsforanstaltningerne skal være hensigtsmæssig i relation til de samlede ombygningsomkostninger

Ved ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration skal kommunalbestyrelsen sikre, at der som en del af ombygningen laves mindst en niveaufri adgang til indgangsdør i bygningen. For de øvrige tilgængelighedsforanstaltninger (handicapparkeringspladser, handicaptoiletter og elevator) er der fastsat en maksimalgrænse på 9 %. Det indebærer, at disse tilgængelighedsforanstaltninger ikke skal gennemføres, hvis udgiften hertil udgør mere end 9 % af de øvrige ombygningsomkostninger (eksklusiv udgiften til etablering af niveaufri adgang).

Krav om tilgængelighedsforanstaltninger falder i 3 dele

Offentligt tilgængeligt byggeri

Erhvervsbyggeri til service og administration

1. Niveaufri adgang

Altid

Altid

2. Handicapparkeringspladser og handicaptoilet

Hvis udgiften er mindre end 9 %

Hvis udgiften er mindre end 9 %

3. Elevator, handicapparke-ringspladser og handicaptoilet.

Hvis udgiften er mindre end 9 %

Gælder ikke denne bygningskategori

Niveaufri adgang : skal etableres ved alle ombygninger, uanset byggesagens omfang.

Handicapparkeringspladser og handicaptoilet : skal etableres, såfremt udgifterne hertil ikke overstiger 9 % af de øvrige ombygningsomkostninger (eksklusiv udgifterne til etablering af niveaufri adgang).

Elevator, handicapparkeringspladser og handicaptoilet. : skal etableres i offentligt tilgængeligt byggeri, såfremt udgifterne hertil ikke overstiger 9 % af udgifterne til de øvrige ombygningsomkostninger (eksklusiv udgifterne til etablering af niveaufri adgang).

Bekendtgørelsen omfatter 2 bygningskategorier, som begge er omfattet af bestemmelserne i bygningsreglement 1995.

1. Offentligt tilgængeligt byggeri

Der er tale om bygninger, hvortil offentligheden har adgang. Typiske eksempler på bygninger i denne kategori vil være hoteller, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbygninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler, sundhedsklinikker, gymnasier, idrætshaller og – anlæg, svømmehaller mv.

Listen er ikke udtømmende. Der kan derfor være andre typer af bygninger, som kommunen efter en konkret vurdering kan placere i denne kategori. Det afgørende er i den forbindelse, at der er tale om en bygning, hvortil offentligheden i et eller andet omfang har adgang.

2. Erhvervsbyggeri til service og administration

Typiske eksempler på sådanne bygninger er butikker, supermarkeder og kontorbygninger. Derimod er egentligt fabriksbygninger, lagerbygninger og industribyggeri ikke omfattet, men hører der en kontorbygning til disse bygninger, vil denne være omfattet.

Kommunen må foretage en konkret vurdering af, om et byggeri hører til i denne kategori.

Boligbebyggelse er specifikt undtaget og er ikke omfattet af bekendtgørelsen, idet der ikke er hjemmel til at pålægge boligejere merudgifter som følge af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Heraf følger, at blandet bebyggelse, dvs. byggeri, som indeholder både offentligt tilgængeligt/erhvervsbyggeri til service og administration og boliger, som udgangspunkt heller ikke er omfattet af bestemmelserne. Et eksempel herpå kan være et boligbyggeri, hvor der er etableret butikker i stueetagen.

Da blandet bebyggelse ikke er omfattet, skal kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, om en bygning er omfattet af bekendtgørelsen, være særligt opmærksom på, om der sker forsøg på omgåelse af bestemmelserne. Etableres der i en offentligt tilgængelig bebyggelse eller en erhvervsbebyggelse én bolig, f.eks. en taglejlighed eller en viceværtbolig, vil bygningen fortsat være omfattet af bekendtgørelsen, idet bebyggelsens samlede overordnede anvendelse vil være erhvervsbyggeri. Det samme gælder ved etablering af flere boliger, hvis kommunen vurderer, at dette sker med det formål at omgå bekendtgørelsens bestemmelser.

Bebyggelse, som indeholder flere boliger, skal dog som udgangspunkt betragtes som blandet bebyggelse og derfor ikke vil være omfattet af bestemmelserne. I kommunens vurdering af, om der er tale om blandet bebyggelse, skal indgå, om boligejere pålægges merudgifter, som de ikke kan forventes at kunne forudse, fordi bygningen betragtes som blandet bebyggelse, som ikke er omfattet af bestemmelserne.

Nedenfor redegøres for bekendtgørelsens krav i forhold til de 2 omfattede bygningskategorier.

Kapitel 5

Niveaufri adgang

Kapitel 5

Handicapparkeringspladser

Kapitel 5

Handicaptoiletter

Kapitel 5

Elevator

Afsnit II

Ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration

Kapitel 5

Tilgængelighedskrav

I dette afsnit gennemgås de væsentligste af bygningsreglementets tilgængeligheds-bestemmelser

Kapitel 5.1

Niveaufri adgang

Bygningsreglement 1995, kap. 4.2.1, stk. 2 stiller krav om etablering af niveaufri adgang ved indgangsdøre.

Kravet indebærer, at der skal etableres niveaufri adgang til alle indgange til en bygning – herunder også ved terrasser og altandøre. Kun døre, som udelukkende anvendes som flugtvej (døre, som er forsynet med en såkaldt ”vrider”), er undtaget fra kravet om niveaufri adgang.

Ved ombygninger, som er omfattet af bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri, gælder, at der kun stilles krav om etablering af én niveaufri adgang til den enhed i bygningen, der bygges om, se punkt 1 under II.

Kapitel 5.2

Handicapparkeringspladser

Kravene til indretning af handicapparkeringspladser fremgår af bygningsreglement 1995, kap. 2.6.2, stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal udformes et passende antal parkeringspladser, som kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat.

Det er kommunalbestyrelsen, som ud fra en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, fastsætter, hvor mange handicapparkeringspladser, der er behov for. Overgår ejernes forpligtelse til at etablere parkeringspladser til kommunen gennem indbetaling af bidrag til en kommunal parkeringsfond, bør kommunen i sin tilrettelæggelse af parkeringsanlæg sikre, at der anlægges et passende antal handicapparkeringspladser.

Kapitel 5.3

Handicaptoiletter

Kravene til indretning af handicaptoiletter findes dels i bygningsreglement 1995, kap. 4.4.1, stk. 4 (bygninger, som er offentligt tilgængelige eller til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede) og i kap. 4.4.6, stk. 5 (kontor- og administrationsbyggeri).

I henhold til disse bestemmelser skal der på de etager, hvor der indrettes toiletter, indrettes mindst ét toilet, som kan anvendes af kørestolsbrugere. Det er endvidere præciseret, at mindst ét handicaptoilet skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

Kommunen skal i byggesagsbehandlingen påse, at funktionskravet om, at kørestolsbrugere kan benytte toiletter, er opfyldt. Vejledningsteksten til funktionskravet angiver, hvordan kravet kan opfyldes.

Kommunen kan henvise bygherren til denne vejledningstekst, såfremt der er tvivl om, hvordan funktionskravet skal opfyldes.

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

(Erhvervs- og Byggestyrelsen, august 2006)

Indledning

Denne vejledning beskriver helt generelt kommunens vigtigste opgaver i forbindelse med håndhævelse af byggelovgivningens tilgængelighedskrav i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Herudover beskriver vejledningen, hvordan kommunen skal byggesagsbehandle ombygningssager efter de nye regler om forbedret tilgængelighed til eksisterende byggeri.

Vejledningen afløser By- og Boligministeriets vejledning Tilgængelighed Vejledning til kommunerne.

Afsnit I

Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav

Afsnit I

Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav