Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer

Bilag 1

Generelt om mærkningskrav ved allergene ingredienser

Bilag 1

Generelt om mærkningskrav ved allergene ingredienser

Forskellige begreber og definitioner i vejledningen

(Alle paragraf- og kapitelhenvisninger i denne vejledning henviser til mærkningsbekendtgørelsen, med mindre andet er angivet)

Ved allergene ingredienser forstås i denne vejledning stoffer eller ingredienser, der fremgår af mærkningsbekendtgørelsens bilag 5 og produkter afledt heraf.

Ingredienser i bekendtgørelsens bilag 5, der er under grænseværdierne i bilaget, eller ingredienser, der er undtaget i bilaget, er ikke omfattet af de særlige allergenmærkningsregler. For disse gælder alene de generelle mærkningsregler.

EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet’s hovedopgave består i at formidle videnskabelig rådgivning om alle spørgsmål med direkte eller indirekte relation til fødevaresikkerhed. En at autoritetens vigtigste opgaver består i at kommunikere direkte med offentligheden inden for dens ansvarsområder. Autoriteten gennemfører risikovurderinger for fødevarekæden og kan gennemføre videnskabelige vurderinger af et hvilket som helst spørgsmål, der har direkte eller indirekte indflydelse på fødevareforsyningssikkerheden, herunder spørgsmål med relation til dyrs sundhed og velfærd og planters sundhed. For videre oplysning se: www.efsa.eu.int.

Allergene ingredienser i forhold til de generelle reglers undtagelser fra mærkningskrav

I de generelle mærkningsregler er udgangspunktet, at emballagen på en færdigpakket fødevare skal indeholde oplysninger om alle ingredienser i fødevaren. Der er dog undtagelser, hvor ingredienser i en fødevare ikke skal oplyses. Det er vigtigt for forbrugere, der lider af fødevareoverfølsomhed, at vide, hvis fødevaren indeholder allergene ingredienser. Derfor fastlægger allergenmærknings-reglerne skærpede mærkningskrav for færdigpakkede fødevarer, der sikrer, at allergene ingredienser, som indeholdes i det færdige produkt, fremgår af mærkningen. Der skal således altid oplyses om allergene ingredienser, men det kan imidlertid i en række tilfælde være tilstrækkeligt, hvis oplysningen fremgår af varebetegnelsen.

Følgende undtagelser gælder derfor stadig, hvis varens navn klart henviser til den allergene ingrediens. Ingredienser, hvor der i stedet for den specifikke betegnelse kan anvendes en kategoribetegnelse, jf. § 18. Fødevarer, hvor der ifølge de generelle mærkningsregler ikke kræves ingrediensangivelse, jf. § 21. For drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal det være ingrediensens specifikke navn, der fremgår af varebetegnelsen. Hvor sammensatte ingredienser udgør mindre end 2 procent og ikke behøver at opgives, jf. § 23. Ingredienser, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren og kan angives med »indeholder og / eller«, jf. § 23. Små pakninger og glasflasker med fast krave jf. § 10.

Følgende undtagelser gælder ikke, uanset om varens navn klart henviser til den allergene ingrediens: Bestanddele af en fødevare, der ikke betragtes som en ingrediens, jf. § 17.

Generelt om allergenmærkningsreglerne

For fødevarer, der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme forretning, se § 22, gælder de øvrige allergenmærkningsregler blot således, at oplysningen kan gives mundtligt.

Der skal mærkes uanset mængde og uanset hvorledes eller hvor mange forarbejdninger, en allergen ingrediens har gennemgået. Hvis der er tale om et produkt, der er afledt fra en ingredienserne i bekendtgørelsens bilag 5, skal det fremgå af mærkningen, både med sin egen betegnelse og med en henvisning til hvilken ingrediens i bekendtgørelsens bilag 5, som produktet er afledt fra. Et vigtigt formål med allergenmærkningsreglerne er, at mærkningen sker med en klar henvisning til det navn, som den allergene ingrediens i almindelighed er kendt under.

Herudover er kravene til ingrediensmærkning generelt skærpet, idet 25% reglen er ophævet. Efter 25% reglen var der ikke pligt til at oplyse delingredienser i sammensatte fødevarer, der udgjorde under 25% af den samlede fødevare.

Reglerne om mærkning med allergene ingredienser gælder kun for færdigpakkede fødevarer. Reglerne gælder kun tilsatte ingredienser og ikke for kontaminering eller anden forurening af fødevarer, jf. nedenfor.

Anprisninger af at et produkt ikke indeholder allergene ingredienser

Man kan oplyse, at et produkt ikke indeholder en allergen ingrediens, hvis produktet derved adskiller sig fra lignende produkter. Ellers kan man oplyse, at sådanne varer generelt ikke indeholder denne allergene ingrediens.

F.eks. må man ikke anprise økologisk svesker med: ”Disse svesker er ikke tilsat sulfit”, men man må godt oplyse om, at økologiske svesker generelt ikke tilsættes sulfit. Dette gælder, uanset om der er tale om anprisninger i form af slogans, eller der er tale om oplysningsskemaer. Hvis oplysningen kun udveksles mellem erhvervsdrivende, og der er tale om saglige oplysninger, f.eks. et bestillingsskema, hvor det blot afkrydses, om produktet indeholder allergene ingredienser eller ej, og skemaet gælder for alle relevante produkter hos den erhvervsdrivende, er der ikke som udgangspunkt tale om en ulovlig anprisning.

Hvem har ansvaret for korrekt mærkning ?

Ethvert led i produktionskæden har ansvaret for, at fødevaren er korrekt mærket hhv. at oplysningen følger fødevaren. Det er detailhandlens ansvar, at fødevaren er korrekt mærket, når den sælges til forbrugeren.

Varen skal være mærket, når den udbydes til salg til den endelige forbruger. I tidligere led er det tilstrækkeligt, at de korrekte mærkningsoplysninger fremgår af handelsdokumenterne. Levering til cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende betragtes i denne forbindelse som om, at salget er sket til den endelige forbruger. Hvis restauranten m.v. skal tilberede, bearbejde, dele eller snitte fødevaren, kan oplysningerne dog fremgå af handelsdokumenterne.

D.v.s., at der ikke kan stilles krav om, at færdigpakkede fødevarer på et engroslager er påført mærkningen jf. mærkningsbekendtgørelsens § 10, men engroslageret er forpligtiget til at have en procedure, der sikrer, at de relevante oplysninger følger den færdigpakkede fødevare. Hvis mærkningen er påført fødevaren, skal den være korrekt også i tidligere led end detailleddet.

I de tilfælde, hvor mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne, skal handelsdokumenterne ledsage de pågældende fødevarer eller være fremsendt før leveringen.

Ved lønproduktion er det ligeledes virksomhedslederens ansvar, at færdigpakkede fødevarer mærkes korrekt, hvis de er påført varen, eller at de korrekte oplysninger følger varen, hvis fødevaren ikke er påført oplysningerne. (jvf. mærkningsbekendtgørelsens § 10 og § 12 samt Fødevareforordningens art. 17).

Forurening og mærkning med »spor af« eller »kan indeholde«

Reglerne om mærkning med allergene ingredienser regulerer tilfælde, hvor producenten aktivt tilsætter en af ingredienserne fra mærkningsbekendtgørelsens bilag 5. Reglernes formål er at hjælpe forbrugere med overfølsomhed overfor fødevarer. Hvis fødevarerne ukritisk mærkes med »spor af« eller »kan indeholde«, begrænses disse forbrugeres fødevareudvalg unødigt.

Det må derfor understreges, at ifølge § 17 skal færdigpakkede produkter mærkes med tilsatte ingredienser. Det er producentens ansvar at planlægge produktionen således, at kontamination eller anden form for utilsigtet overførsel undgås, således at produktet kun indeholder de tilsatte ingredienser.

Fødevarestyrelsen finder, at det som udgangspunkt er vildledende at mærke med en mulig kontaminering eller anden form for utilsigtet overførsel til fødevaren. En unødig eller udokumenteret anvendelse af advarsler om mulig tilstedeværelse af fremmede stoffer, herunder allergifremkaldende stoffer, kan i visse situationer være egnet til at fremkalde angstfølelser hos forbrugerne i strid med mærkningsbekendtgørelsens § 92 nr. 2.

Hvis der er risiko for utilsigtet overførsel til fødevaren, uanset at der er gennemført alle rimelige foranstaltninger for at undgå kontaminering eller anden form for utilsigtet overførsel til fødevaren, kan producenten dog vælge at mærke med »spor af« eller »kan indeholde«.

Der skal således ikke søges om dispensation hos Fødevarestyrelsen hvis en sådan generel mærkning anvendes, men producenten skal kunne dokumentere, at der kun mærkes med »spor af« eller »kan indeholde«, hvor der ikke er mulighed for at afværge kontaminering af fødevaren ved ændrede procedurer eller ved rimelige tekniske foranstaltninger m.v. Det skal fremgå af producentens egenkontrolprogram, hvorledes der arbejdes på at undgå kontaminering eller anden utilsigtet overførsel til fødevaren.

For retningsliner i øvrigt se: » bekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 2005 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.« med tilhørende vejledning.

Sprogregime ved mærkning af vin

Mærkning af vin reguleres særskilt i forordningsform, men sprogregimet for vin er det samme som mærkningsbekendtgørelsens § 3. Det vil sige, at mærkningen skal være på dansk eller andre sprog, hvor stavningen kun ved uvæsentlige forskelle adskiller sig fra dansk. F.eks. kan følgende udenlandske angivelser accepteres: (sulfitos) spansk, (sulfite) tysk, ( sulphites) engelsk, (sulfites) fransk, (sulfitos) portugisisk, (sulfiter) svensk, mens de forskellige italienske ord for sulfit må afvises. For ordet »indeholder« kan det svenske »innehåller« accepteres, mens f.eks. italiensk (contiene), tysk (enthält), fransk (contient) ikke kan accepteres, ligesom »svovldioxid« på andre sprog end dansk umiddelbart må afvises. Se dog bemærkningerne til § 19.

Hvornår træder reglerne i kraft ?

Alle fødevarer, der fremstilles og mærkes efter den 25. november 2005, skal overholde reglerne for mærkning af allergene stoffer. Det vil sige fødevarer, der er fremstillet og mærket før denne dato, kan sælges, indtil lagrene er tømt. Fødevaren skal være fremstillet, pakket og mærket inden denne dato. Tom emballage m.v., der ikke opfylder reglerne, kan ikke benyttes efter denne dato.

Mere information om allergenmærkningsreglerne

– Kommissionens bemærkninger kan ses på: »http ://europa.eu.int/comm/food/food/labellingnutrition/foodlabelling/comm_legisl_ en.htm«

– Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har offentliggjort: Opinion of the scientific panel on dietetic products, nutrion and allergies on a request from the commission relating to the evaluation of allergenic foods for labelling purposes.

Denne rapport og den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets bemærkninger kan ses på: »www. efsa.eu.int.«

– Den norske implementering af reglerne kan ses på:» www. mattilsynet.no.«

– Den svenske implementering af reglerne kan ses på: »www.slv.se«

– Den engelske implementering af reglerne kan ses på »www.food.gov.uk«

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

I bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (mærkningsbekendtgørelsen) er der i afsnit III indarbejdet regler om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer. Reglerne er en gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/89/EF af 10. november 2003 om ændring af direktiv 2000/13/EF for så vidt angår angivelse af ingredienser i fødevarer, samt Kommissionens direktiv 2005/26/EF af 21. marts 2005 om fastsættelse af en liste over levnedsmiddelingredienser og stoffer, der foreløbigt slettes af bilag IIIa til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF.

Denne vejledning om allergimærkning vil på et senere tidspunkt blive indarbejdet i den generelle vejledning om mærkning af fødevarer nr. 9217 af 1. maj 2004 ( mærkningsvejledningen ).

Denne vejledning er opbygget således, at de paragraffer, der er relevante for allergimærkningen gengives efterfulgt af kommentarer til paragraffen, og alle paragraf- og kapitelhenvisninger i denne vejledning henviser til mærkningsbekendtgørelsen, med mindre andet er angivet.

Som bilag 1 er i denne vejledning givet en generel orientering om allergenmærkningsreglerne. Bilaget afsluttes med et emneregister.

Den udgave af »Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer«, der er indlagt i Retsinformations database, er uden sidenummerering, indholdsfortegnelse og forside, men er ellers enslydende med udgaven skrevet i Word, der ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Bilag 2

Emneregister

Bilag 2

Emneregister

SØGEORD

SE

BEMÆRKNING

TIL PARAGRAF

ANDRE

BEMÆRKNINGER

Afledte ingredienser

10, 18

Allergene ingredienser

10

Det er oplistet i bilag 5, hvilke ingredienser, der er allergene i disse reglers forstand.

”Carry over” eller overførsel af stoffer og komponenter

17, 23

EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Se bilag 1, under afsnittet: » Forskellige begreber og definitioner i vejledningen «

25 % reglen

Se bilag 1, under afsnittet: » Generelt om allergenmærkningsreglerne «

Sprog ved mærkning af vin

Se bilag 1, under afsnittet: » Sprogregime ved mærkning af vin «

Ikke færdigpakkede fødevarer

10

Er ikke omfattet af allergenmærkningsreglerne

I krafttræden

Se bilag 1, under afsnittet: » Hvornår træder reglerne i kraft ? «

Kategoribetegnelse

18

Komponent

17, 23

Kontamination

Se bilag 1, under afsnittet: Forurening og mærkning med »spor af« eller »kan indeholde«

Lønproduktion

Se bilag 1, under afsnittet: » Hvem har ansvaret for korrekt mærkning ? «

Mikroorganismer

17

Naturligt indhold

17

Sammensatte ingredienser

17, 23

Små pakker

10

Spor af eller kan indeholde

Se bilag 1, under afsnittet: Forurening og mærkning med »spor af« eller »kan indeholde«

Substrat – vokser på

17

Tekniske hjælpestoffer

17, 18, 19

Se bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 5 og se bilag 1, under afsnittet: » Allergene ingredienser i forhold til de generelle reglers undtagelser fra mærkningskrav «

Tilsætningsstoffer

19, 17, 23

Se bilag 1, under afsnittet: » Allergene ingredienser i forhold til de generelle reglers undtagelser fra mærkningskrav «

Udformning ingrediensliste

18 – 21 + 23

Kapitel 2

Generel beskrivelse af reglerne

Afsnit II

De enkelte paragraffer

Kapitel 2

Generel beskrivelse af reglerne

Emballagen på en færdigpakket fødevare skal indeholde oplysninger om alle ingredienser i fødevaren. Der er dog enkelte undtagelser fra denne hovedregel – f.eks. kræves der ikke ingrediensfortegnelse for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol. Men da det er vigtigt for forbrugere, der lider af fødevareoverfølsomhed, at vide, hvis fødevaren indeholder allergene ingredienser, gælder undtagelserne for ingrediensmærkning ikke for de allergene ingredienser, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.

Når en ingrediens fra listen i bekendtgørelsens bilag 5 eller et produkt afledt heraf indgår i en færdigpakket fødevare, skal det fremgå af ingredienslisten, af varens navn, eller oplyses særskilt. Hvis ingrediensen angives ved sit specifikke navn, der ikke kan formodes at være kendt, bør arten tillige angives. Eventuelle grænseværdier og undtagelser fremgår af bekendtgørelsens bilag 5. Det er vigtigt for en forbrugervenlig gennemførelse af allergenmærkningen, at denne sker med en klar henvisning til det navn, som den allergene ingrediens er kendt under.

Hvis et allergen er tilstede i det færdige produkt, skal dette mærkes uanset mængde, og uanset hvorledes eller hvor mange forarbejdninger en allergen ingrediens har gennemgået. Hvis der er tale om et produkt, der er afledt fra en af ingredienserne i bekendtgørelsens bilag 5, skal det fremgå af mærkningen både med sin egen betegnelse og med en henvisning til hvilken ingrediens i bekendtgørelsens bilag 5, produktet er afledt fra.

Herudover er kravene til ingrediensmærkning generelt skærpet, idet 25% reglen er ophævet. Efter 25% reglen var der ikke pligt til at oplyse delingredienser i sammensatte fødevarer, der udgjorde under 25% af den samlede fødevare.

Reglerne om mærkning med allergene ingredienser gælder kun for færdigpakkede fødevarer. Reglerne gælder kun tilsatte ingredienser og ikke for kontaminering eller anden utilsigtet forekomst af allergene stoffer, jf. bilaget til denne vejledning.

Vedrørende reglernes ikrafttræden m.v. se bilaget til denne vejledning, der indeholder en generel beskrivelse af allergimærkningsreglerne.

Afsnit II

De enkelte paragraffer

Kapitel 3

Hvilke fødevarer skal mærkes

Kapitel 3

Hvilke fødevarer skal mærkes

Kapitel 4

Hvordan skal ingredienslisten udformes ?

Kapitel 4

Hvordan skal ingredienslisten udformes ?

Kapitel 4

Undtagelser og grænseværdier

10

Se bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 5 ogse bilag 1, under afsnittet: » Forskellige begreber og definitioner i vejledningen « samt noter og fodnoter til listen over allergene stoffer (bilag 5)

Uindpakkede fødevarer

10

Er ikke omfattet af allergenmærkningsreglerne

Ændringer til listen over allergene ingredienser

Se: http ://europa.eu.int/comm/food/food/labellingnutrition/foodlabelling/comm_legisl_ en.htm

Kapitel 5

Undtagelser

Kapitel 5

Undtagelser

Kapitel 6

Mængdeangivelse

Kapitel 6

Mængdeangivelse

Kapitel 7

Liste over allergene ingredienser - bekendtgørelsens bilag 5

Kapitel 7

Liste over allergene ingredienser - bekendtgørelsens bilag 5

Bilag 5, Allergene ingredienser, jf. § 10, stk. 1, nr. 3

1) Glutenholdige kornprodukter (dvs. hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridserede stammer heraf) og produkter på basis heraf.(1)

Følgende produkter af glutenholdige kornprodukter betragtes dog ikke som en allergen ingrediens: Glukosesirup på basis af hvede, herunder dextrose.(2) Maltodextriner på basis af hvede(2). Glukosesirup på basis af byg. Kornprodukter, der anvendes i destillater til spiritus.

2) Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr(3)

3) Æg og produkter på basis af æg.

Følgende produkter på basis af æg betragtes dog ikke som en allergen ingrediens: Lysozym (fremstillet af æg), der anvendes i vin. Albumin (fremstillet af æg), der anvendes som klareringsmiddel i vin og cider.

4) Fisk og produkter på basis af fisk.

Følgende produkter af fisk og produkter på basis af fisk betragtes dog ikke som en allergen ingrediens: Fiskegelatine, der anvendes som bærestof for vitaminer og aromaer. Fiskegelatine eller ægte husblas, der anvendes som klareringsmiddel i øl, cider og vin.

5) Jordnødder og produkter på basis af jordnødder.

6) Soja og produkter på basis af soja.

Følgende produkter på basis af soja betragtes dog ikke som en allergen ingrediens: Fuldstændig raffineret sojaolie og –fedt.(2) Naturlige blandede tocopheroler (E 306). Naturligt D-alpha-tocopherol. Naturligt D-alpha-tocopherylacetat. Naturligt D-alpha-tocopherylsuccinat hidrørende fra soja. Phytosteroler og phytosterolestere fremstillet af vegetabilske olier hidrørende fra soja. Phytostanolestere fremstillet af vegetabilske steroler hidrørende fra soja.

7) Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose)(4)

Følgende produkter på basis af mælk betragtes dog ikke som en allergen ingrediens: Valle, der anvendes som destillater til spiritus. Lactitol. Mejeriprodukter (kasein), der anvendes som klareringsmiddel i cider og vin.

8) Nødder, dvs. mandel (Amygdalus communis L.), hasselnød (Corylus avellana), valnød (Juglans regia), akajonnød(5) (Anacardium occidentale), pekannød (Carya illinoiesis (Wangenh.) K. Koch), paranød (Bertholletia excelsa), pistacienød (Pistacia vera), queenslandnød (Macadamia ternifolia) og produkter på basis heraf.(1)

Følgende produkter af nødder betragtes dog ikke som en allergen ingrediens: Nødder, der anvendes i destillater til spiritus. Nødder (mandler, valnødder), der anvendes (som aroma) i spiritus.

9) Selleri og produkter på basis af selleri.

Følgende produkter på basis af selleri betragtes dog ikke som en allergen ingrediens: Olie af selleriblade og olie af sellerifrø. Oleoresin af sellerifrø.

10) Sennep og produkter på basis af sennep.

Følgende produkter på basis af sennep betragtes dog ikke som en allergen ingrediens: Sennepsolie. Olie af sennepsfrø. Oleoresin af sennepsfrø.

11) Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø.

12) Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter udtrykt som SO2.(6)

Fodnote 1 – 6, se efter ”Generelle noter til listen.”

Generelle noter til listen

De undtagelser, der fremgår af listen, bygger på ansøgninger, der har været forelagt Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA), og som EFSA er fremkommet med videnskabelige udtalelser om.

Det er kun de produkter, der udtrykkeligt er nævnt i parenteserne, der er undtaget. Det er endvidere kun for den nævnte specifikke brug, undtagelserne gælder. For de produkter, der er mærket med fodnote (2) gælder undtagelsen dog også ved videreforarbejdning under de forudsætninger, der nævnes i fodnote (2). Eksempel: Under nødder er det kun mandel (Amygdalus communis L.) og valnød (Juglans regia), der er undtaget, og kun når de anvendes som aroma i spiritus. Ved mælk er det kun kasein, og kun når kasein anvendes som klareringsmiddel i cider og vin.

Fodnoter til listen

(1) Dette er en udtømmende liste. Det vil sige, at andre arter ikke skal angives.

(2) Det gælder også produkter på basis heraf, forudsat forarbejdningen ikke kan tænkes at have øget allergeniciteten i forhold til den allergenicitet, EFSA skønsmæssigt har ansat for det produkt, de hidrører fra. At allergeniciteten ikke kan tænkes at være øget ved forarbejdningen, betyder, at producenten skal opfylde EFSA’s forudsætninger, herunder de produktionsbeskrivelser, der er anført i ansøgningerne.

Produkter fra undtagelseslisten, der ikke er mærket med fodnote 2, må ikke selvstændigt forarbejdes til nye produkter og derefter anvendes i fødevarer uden mærkning som en allergen ingrediens. Det vil sige, at de ingredienser, som ikke er mærket med fodnote to, gerne må blandes i andre ting og forarbejdes, men de må ikke i sig selv forarbejdes til en ny ingrediens.

Fodnoten betyder således, at de 3 ingredienser, der er omfattet af fodnoten, i sig selv kan underkastes en forarbejdning, og at det heraf følgende produkt kan benyttes som eller i fødevarer, uden det skal mærkes særskilt som en allergen ingrediens, dog forudsat forarbejdningen ikke har forøget den af EFSA skønsmæssigt fastsatte allergenicitet. For de øvrige ingredienser, der er undtaget fra listen over allergene ingredienser, gælder derimod, at de ikke selvstændigt må forarbejdes til nye produkter og derefter anvendes i fødevarer uden mærkning som en allergen ingrediens. Fødevarer, der indeholder eller tilsættes ingredienser, der er undtaget fra listen over allergene ingredienser, kan forarbejdes uden fødevaren omfattes af allergenmærkningsreglerne.

Ved fuldstændig raffineret forstås, at producenten skal opfylde EFSA’s forudsætninger herunder den produktionsbeskrivelse, der er anført i ansøgningen for fuldstændig raffineret sojaolie.

(3) Mærkningskravet omfatter i princippet alle krebsdyr, der normalt deles i tre klasser: Gællefødder (Branchiopoda), Rankefødder (Cirripedia) og Storkrebs (Malacostraca), hvor det dog vil være den sidste gruppe, der bl.a. omfatter krabber, krebs, hummer og rejer, der er relevant. Krebsdyr er leddyr uden indvendigt skelet, men med en udvendig skal, og kaldes derfor også for skaldyr. En- og to-skallede bløddyr, som f.eks. muslinger, er indtil videre ikke omfattet af listen.

(4) Mælk omfatter animalsk mælk, således også mælk fra får, geder, bøfler m.v. Da produktet skal angives specifikt, skal det angives, hvilket dyr mælken er fra, hvis det ikke er mælk fra en ko. Kokosmælk er ikke mælk i denne forbindelse.

(5) Cashewnød og Akajonnød er den samme nød. Det er valgfrit, hvilket af navnene, der anvendes.

(6) Grænsen på 10 mg/kg eller 10 mg/l for sulfitter gælder for indholdet i færdigvaren (klar til konsum). Dette gælder også for fødevarer, der skal rekonstitueres før konsum, forudsat produktet ikke kan anvendes separat eller ufortyndet. Se § 17, hvis der benyttes ingredienser med et naturligt indhold af sulfit.

Det er ikke tilstrækkeligt at skrive SO2, idet der skal være en klar henvisning til navnet på ingrediensen. Det vil sige, at der skal stå , ”natriumsulfit”, ”calciumhydrogensulfit” m.v.

For vin og frugtvin, der omsættes på det danske marked, gælder der en dispensation af 21. juni 1985 fra det daværende ”Statens Levnedsmiddelinstitut”, hvorefter konserveringsstoffer med E-numrerne E 220, 221, 222, 223, 224, 226 og 227 under et kan mærkes med samlebetegnelsen ”sulfitter”.

Ved angivelse angivelse af ”sulfit”og ”sorbat” i vin af friske druer, druesaft, visse former for druemost, vineddike, piquettevin, vinbærme, presserester fra vindrue*, aromatiserede vine samt drikkevarer, der indeholder mere end 1,2% volumenprocent alkohol, skal der ikke angi-ves kategoribetegnelse. Se i øvrigt bemærkningerne til § 19.

Eksempler på hvorledes der kan mærkes

– Indeholder: Sulfitter og sorbater

– Indeholder konserveringsstoffer: Sulfitter og sorbater

– Indeholder: Svovldioxid

Det er en forudsætning, at produktet, jf. de øvrige mærkningsbestemmelser, er undtaget for krav om angivelse af andre ingredienser end tilsætningsstoffer og allergene ingredienser, og at reglen i mærkningsbekendtgørelsens § 8 om mærkning med alkoholindhold overholdes.

* Produkter der henvises til i art.1, stk.2, i Rådets forordning nr. 1493/1999/EF.

§ 10. Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med følgende oplysninger

1) Producentens navn m.v. og oprindelsessted, jf. kapitel 4,

2) varebetegnelse, jf. kapitel 5,

3) angivelse af ingredienser, jf. kapitel 6, herunder mærkning med oplysning om indhold af de allergene ingredienser, der er angivet i bilag 5,

4) mængdeangivelse af ingredienser, jf. kapitel 7,

5) alkoholindhold, jf. kapitel 8,

6) nettoindhold, jf. kapitel 9,

7) holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kapitel 10,

8) evt. supplerende bestemmelser for dybfrosne fødevarer, jf. kapitel 11,

9) evt. supplerende bestemmelser for kød og kødvarer, jf. kapitel 12,

10) evt. supplerende bestemmelser for fisk og fiskevarer, jf. kapitel 13 og

11) coffeinindhold, jf. kapitel 14.

Stk. 2. Det er tilstrækkeligt at anføre oplysninger om allergene ingredienser jf. stk. 1, nr. 3, samt varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed for

1) Færdigpakkede fødevarer, hvis største overflade er mindre end 10 cm2, og

2) glasflasker beregnet til genbrug, som har en uudslettelig mærkning, og derfor hverken er forsynet med etiket, halsetiket eller krave.

Stk. 3. Ud over mærkningsreglerne i dette afsnit er der fastsat supplerende og erstattende regler i andre afsnit i denne bekendtgørelse, og der kan være fastsat supplerende eller erstattende regler i anden lovgivning.

Det angives i stk.1, nr. 3, at færdigpakkede fødevarer skal mærkes med de allergene ingredienser, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 5. Bilag 5 indeholder listen over stoffer med allergene virkninger, og indeholder også en nærmere angivelse af grænseværdier og relevante undtagelser.

Ved efterfølgende henvisninger til ”allergene ingredienser” i denne vejledning henvises der til stoffer eller ingredienser i bekendtgørelsens bilag 5 og produkter afledt heraf. Ingredienser i bekendtgørelsens bilag 5, der er under grænseværdierne i bilaget, eller ingredienser, der er undtaget i bilaget, er ikke omfattet af de særlige allergenmærkningsregler. For disse gælder alene de generelle mærkningsregler.

Hvis ingrediensen ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 5, eller ingredienser afledt heraf, er det således de generelle mærkningsregler, der gælder.

Reglerne om mærkning med allergene ingredienser omhandler kun færdigpakkede fødevarer.

I § 10, stk. 2, stilles der krav om, at færdigpakkede fødevarer, hvis største overflade er mindre end 10 cm2 og glasflasker med fast mærkning, skal mærkes med indhold af allergene ingredienser. Kravet fremgår ikke af direktivet, men på Kommissionens forslag vil alle medlemsstater stille dette krav. Mærkningen skal oplyse om indhold af allergene ingredienser, men der er ingen formkrav for færdigpakkede fødevarer, hvis største overflade er mindre end 10 cm2 og glasflasker med fast mærkning. Se dog bemærkningerne til § 19.

Eksempel

Indeholder: nødder og mælk.

§ 17. Færdigpakkede fødevarer skal i en ingrediensliste være mærket med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet.

Stk. 2. Ved ingrediens forstås ethvert stof, herunder tilsætningsstoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer, som anvendes ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare, og som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret form. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere ingredienser, anses disse som ingredienser i den pågældende fødevare.

Stk. 3. Som ingredienser betragtes ikke

1) Bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i en mængde, der ikke overstiger den oprindelige.

2) Stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bærestof for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele.

3) Tilsætningsstoffer, der udelukkende er til stede, fordi stoffet forefandtes i én eller flere ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare.

4) Tilsætningsstoffer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer.

5) Emballagegasser i fødevarer, hvis holdbarheden er forlænget ved brug af disse stoffer. Færdigpakningen skal forsynes med oplysningen »Pakket i beskyttende atmosfære«.

6) Farvestoffer anvendt til kontrolmærkning og anden obligatorisk mærkning.

7) Stoffer, der ikke er tilsætningsstoffer, men som anvendes på samme måde og med samme formål som tekniske hjælpestoffer, og som stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form.

Stk. 4. Uanset stk.1, nr. 2, 3, 4 og nr. 7, betragtes ethvert stof, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare, og som stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form, og som hidrører fra ingredienser, der er anført i bilag 5, som en ingrediens, og skal angives på mærkningen med en klar henvisning til navnet på den ingrediens, som det hidrører fra.

I bestemmelsen i stk. 4 fastsættes, at undtagelserne i stk. 3 ikke gælder for allergene ingredienser. Der skal derfor mærkes med indhold af allergene tekniske hjælpestoffer, allergene opløsningsstoffer eller allergene bærestoffer m.v., selv om de ikke har nogen funktion eller næringsværdi i det færdige produkt, forudsat de stadig er tilstede, men uanset om de er tilstede i en ændret form. Hvis ingrediensen er tilstede i en ændret form, skal den angives med en klar henvisning til navnet på den ingrediens, den stammer fra (kilden), uanset hvorledes kilden er blevet forarbejdet, og hvor mange processer ingrediensen har været igennem.

Kilden kan f.eks. være æg og den ændrede form ”Lecitiner” og kan eksempelvis angives som

Lecitiner (af æg).

Mærkningspligten gælder, uanset om det allergene produkt er en komponent i en af de anvendte ingredienser, eller om det allergene produkt tilsættes som en separat ingrediens.

Hvis en råvare ikke fremgår af bekendtgørelsens bilag 5, uanset råvaren har et naturligt indhold af allergene stoffer, er det de generelle mærkningsregler, der gælder. Det vil sige, når den uforarbejdede råvare benyttes i andre fødevarer, skal der ikke mærkes separat med råvarens naturlige indhold af den allergene ingrediens. F.eks. skal der ikke oplyses om, at et løg indeholder sulfit, men er løget behandlet med sulfit 1) , skal det oplyses - uanset naturligt indhold 2) .

I bekendtgørelsens stk. 3, nr. 3 bestemmes det, at hvis stoffet forefindes i én eller flere ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare, skal der ikke mærkes (“carry over”). Denne undtagelse gælder ikke for allergene stoffer. Hvis stoffet stadig er i den færdige fødevare skal det fremgå af mærkningen, uanset om det har nogen funktion i den færdige fødevare.

I tilfælde, hvor mikroorganismer har vokset på substrater med et allergent indhold, er spørgsmålet, om mikroorganismerne kan siges at ”hidrøre” fra substratet? Som udgangspunkt kan mikroorganismerne ikke siges at hidrøre fra substratet, men hvis der sker en overførsel af det allergene substrat, skal der mærkes. Hvis der kun er en risiko for overførsel af allergene stoffer, er det op til producentens risiko-vurdering at afgøre, om der er behov for mærkning, jf. afsnittet om mærkning med »spor af« i bilaget til denne vejledning.

Bemærk at angivelsen af tekniske hjælpestoffer m.v. jf. § 17, stk.4, ikke kan opfyldes ved, at ingrediensens navn klart fremgår af varebetegnelsen.

§ 18. Der stilles følgende krav til ingredienslisten

1) Oplysningerne skal indledes med en angivelse, hvori ordet »ingredienser« indgår,

2) de enkelte ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet som indgående vægt, og

3) ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i §§ 15 og 16.

Stk. 2. I stedet for den specifikke betegnelse, jf. stk. 1, nr. 3, kan én af de i bilag 1, nævnte kategorier anvendes. Enhver ingrediens, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare og stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form, og som er anført i bilag 5, eller hidrører fra en ingrediens, der er anført i bilag 5, skal dog angives på mærkningen med en klar henvisning til denne ingrediens navn, medmindre varebetegnelsen klart henviser til ingrediensens navn.

Stk. 3. Tilsat vand og flygtige ingredienser skal anføres i opstillingen efter deres vægt i den færdige vare. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens, bestemmes ved fra den færdige vares samlede nettoindhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser. Hvis mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren, kan angivelse af dette vand udelades.

I bekendtgørelsens stk. 2 fastsættes det, at enhver allergen ingrediens, som findes i den færdige fødevare, skal angives specifikt, og kategoribetegnelsen derfor ikke kan benyttes alene. Hvis den allergene ingrediens forefindes i ændret form, skal den angives på mærkningen med en klar henvisning til navnet på den ingrediens, som den hidrører fra. Oplysningerne kan fremgå af ingredienslisten, af varens navn, eller oplyses særskilt.

Dette betyder dog ikke, at referencen til kilden skal angives lige så mange gange, som den forekommer. Præsentationer, der utvivlsomt gør det klart, at ingredienserne eller produkterne stammer fra en ingrediens i bekendtgørelsens bilag 5, er acceptable. Selve ingredienserne skal angives ved deres specifikke navn eller art, men deres kilde kan f.eks. angives ved en fælles fodnote.

Tekniske hjælpestoffer, opløsningsmidler eller bærestoffer for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele m.v. jf. § 17, kan eksempelvis angives som følger

Navnet på tilsætningsstof(1)

Navnet på bærestof(1)

Navnet på teknisk hjælpestof(1)

(1) Fra hvede

Det skal angives i mærkningen, hvis der i en fødevare både indgår en allergen ingrediens samt en afledt ingrediens fra denne ingrediens. F.eks. i et produkt med krebsdyr, hvor der også er et teknisk hjælpestof produceret af krebsdyr. Se dog under § 21 og § 17 stk. 4, i tilfælde af, at varebetegnelsen klart henviser til ingrediensens navn. For andre ingredienser end tekniske hjælpestoffer som nævnt i 17, stk. 4, vil det ikke være et problem om ingrediensen skal angives flere gange. Enten angives den samlede mængde af den enkelte ingrediens i faldende vægt eller også er der tale om sammensatte ingredienser hvor de enkelte dele skal efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår jf. § 23 stk.1. For angivelse af små mængder se bemærkninger til § 23.

Det er selve ingrediensen, der skal angives. Hvis der for eksempel er anvendt en glutenholdig kornart i en fødevare, er det navnet på kornarten, der skal angives i mærkningen. Det er ikke nødvendigt også at skrive, at det er en »glutenholdig kornart.«

Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 2 kan kategoribetegnelserne i bekendtgørelsens bilag 1 kun benyttes, hvis de efterfølges af den allergene ingrediens specifikke navn 3) . Der kan f.eks. ikke benyttes kategorier som »vegetabilsk olie« for hasselnøddeolie, idet kilden skal angives. Det vil her være rigtigt at mærke med: »Hasselnøddeolie« eller ”vegetabilsk olie (indeholder hasselnødder). De allergene ingredienser kan således angives ud for kategoribetegnelsen i en samlet parentes. I følgende eksempel er kategoribetegnelsen rasp benyttet

Eksempel

Svineskank

Rasp (med hvede, æg og soja)

Salt

§ 19. Færdigpakkede fødevarer, hvori der er anvendt tilsætningsstoffer, skal mærkes med følgende oplysninger i nævnte rækkefølge

1) Tilsætningsstoffets kategori.

a) Ved angivelse af kategori skal de kategorier, som er anført i bilag 2, anvendes.

b) Hvis et tilsætningsstof henhører under flere kategorier, angives den kategori, der svarer til stoffets hovedfunktion i fødevaren.

c) Hvis et tilsætningsstof ikke opfylder nogen af de kategorier, som er anført i bilag 2, skal det alene angives ved den specifikke betegnelse eller EØF-nummeret, jf. dog § 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer.

2) Tilsætningsstoffets specifikke betegnelse eller EØF-nummer, jf. Positivlisten.

3) Næringsstoffer kan angives ved næringsstofbetegnelsen i stedet for den betegnelse, som er nævnt i nr. 2, jf. Positivlisten.

For fødevarer med indhold af allergene ingredienser betyder det, at der skal indledes med ordet »ingrediensliste« og derefter angives kategori jf. § 19, stk.1, nr.1, efterfulgt af tilsætningsstoffets specifikke betegnelse samt dets allergene kilde. Som det fremgår af § 21, stk. 1, nr. 5, skal alle drikkevarer mærkes med indhold af allergene ingredienser, uanset alkoholindhold. Det fremgår endvidere af § 21, stk. 1, nr. 5, at ordet "indeholder", benyttes som indledning til ingredienslisten for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, hvis ingredienslisten er komplet. Indledningen "ingrediensliste" jr. § 18, stk. 1, må kun benyttes, hvis ingredienslisten ikke er komplet. Se i øvrigt kapitel 7, fodnote 6, til "liste over allergene ingredienser".

Eksempel

Ingrediensliste

Ost

Æg

Rasp (med hvede, æg og soja)

Vegetabilsk olie (fra soja)

Ketchup

Konserveringsstof

E 1105, Lysozym(1)

(1) af æg

Der skal være en klar henvisning til navnet på den allergene ingrediens, som det hidrører fra, se i øvrigt bemærkningerne til § 17, stk.4.

§ 20. Bestemmelsen i § 18, stk. 1, nr. 2, om angivelse i rækkefølge efter faldende vægt kan fraviges for følgende ingredienser

1) Ingredienser, som anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen. Disse ingredienser kan angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen.

2) Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal tilsættes vand. Disse kan angives efter det mængdeforhold, hvori de findes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »ingredienser i det rekonstituerede produkt« eller »ingredienser i det forbrugsklare produkt«.

3) Frugter, grønsager eller svampe, hvoraf ingen vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, og hvis mængdeforhold kan variere, når de anvendes blandet som ingredienser i en fødevare, kan i ingredienslisten grupperes under betegnelsen »frugt«, »grønsager« eller »svampe« efterfulgt af angivelsen »i variabelt mængdeforhold« umiddelbart efterfulgt af en opregning af de pågældende frugter, grønsager eller svampe. Blandingen indplaceres i ingredienslisten efter de anvendte frugters, grønsagers eller svampes samlede vægt.

4) Ingredienserne i krydderi- og krydderurteblandinger, hvoraf ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen »i variabelt mængdeforhold«.

5) Ingredienser, der udgør mindre end 2% af færdigvaren, kan anføres i en anden rækkefølge efter de øvrige ingredienser.

6) Ingredienser, der svarer til hinanden eller kan erstatte hinanden, og som kan anvendes til fremstilling eller tilberedning af en fødevare uden at ændre sammensætning, art eller opfattet værdi, og som udgør mindre end 2% af færdigvaren, kan angives i ingredienslisten med angivelsen »indeholder og/eller «, hvis mindst en af højst to ingredienser forekommer i færdigvaren. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på tilsætningsstoffer og de allergene ingredienser, der er anført i bilag 5.

I bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, bestemmes det, at to ingredienser, der svarer til hinanden eller som kan erstatte hinanden, og som udgør mindre end 2% af færdigvaren kan angives med ”indeholder og/eller .”, forudsat at en af dem indgår i varen. Denne substitutionsmulighed gælder ikke for allergene ingredienser, hvor den allergene ingrediens skal angives ved sin specifikke betegnelse og med kilde, hvis der er tale om en ingrediens afledt af en allergen ingrediens.

§ 21. Der kræves ingen ingrediensangivelse for følgende fødevarer

1) Frisk frugt og friske grønsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde.

2) Vand, hvortil der alene er tilsat carbondioxid, og hvor tilsætningen af carbondioxid fremgår af varebetegnelsen.

3) Eddike fremstillet ved gæring, hvis den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens.

4) Ost, smør, fermenteret mælk eller fløde, hvis der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen, og det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost.

5) Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol. Denne undtagelse gælder ikke for tilsætningsstoffer og de oplysninger om indhold af allergene ingredienser, der kræves i henhold til § 10, stk.1, nr. 3. Mærkningen med allergene ingredienser skal omfatte ordet »indeholder« efterfulgt af navnet på den eller de pågældende allergene ingredienser. Angivelsen er dog ikke nødvendig, når ingrediensens specifikke navn allerede indgår i ingredienslisten eller i betegnelsen for drikkevaren.

6) Varer, der består af en enkelt ingrediens, hvis varebetegnelsen er identisk med ingrediensbetegnelsen, eller ingrediensens art klart kan udledes af varebetegnelsen.

Stk. 2. Uanset stk.1, nr. 1-4 og stk.1, nr.6, angives enhver ingrediens, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare, og som stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form, og som er anført i bilag 5, eller hidrører fra en ingrediens, der er anført i bilag 5, på mærkningen med en klar henvisning til denne ingrediens navn, med mindre varebetegnelsen klart henviser til denne ingrediens.

Stk. 3. Der kræves ingen ingrediensangivelse for

1) Vand, der under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens.

2) Vand i en lage, der sædvanligvis ikke fortæres.

Som det fremgår af stk. 1, nr. 5, skal alle drikkevarer mærkes med indhold af allergene ingredienser, uanset alkoholindhold. Det fremgår endvidere af stk. 1, nr. 5, at ordet "indeholder", benyttes som indledning til ingredienslisten for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, hvis ingredienslisten ikke er komplet. Indledningen "ingrediensliste" jf. § 18, stk. 1, må kun benyttes, hvis ingredienslisten er komplet.

I stk. 2, bestemmes det, at allergene ingredienser skal oplyses - uanset undtagelserne i § 21, stk.1, medmindre varebetegnelsen klart henviser til denne ingrediens.

Hvis varebetegnelsen klart henviser til ingrediensens navn, og de alm. mærkningsregler ikke kræver ingrediensen oplyst, kræver allergenmærkningsreglerne den heller ikke oplyst i ingredienslisten, medmindre der er tale om en af de undtagelser, der fremgår af § 17, stk. 4. Det er ikke tilstrækkeligt, at en allergen ingrediens angives grafisk eller ved billeder eller lignende.

Eksempel

Kaffekage med mandelaroma. Her kan kategoribetegnelsen »aroma« benyttes.

Navnet på mejeriprodukter, der opfylder betingelserne i § 21, stk.1, nr. 4, (det vil sige, at produkterne kun indeholder de ingredienser, der nævnes i stk. 1, nr. 4) henviser så klart til, at produktet indeholder mælk, at mælk ikke behøver at angives. Det er således ikke nødvendigt at angive, at ost, smør eller fløde indeholder mælk, da det klart fremgår af varebetegnelsen. Dette gælder kun mejeriprodukter, der opfylder betingelserne i § 21, stk. 1 nr. 4. Hvis eksempelvis ost er produceret med lysozym fra æg, opfyldes betingelserne i § 21, stk. 1 nr. 4, ikke, og lysozym skal derfor angives med æg som kilde.

Hvis mejeriprodukter jf. § 21, stk. 1, nr. 4, benyttes i sammensatte produkter, kan mælk stadig udelades. Dette forudsætter dog, at varebetegnelsen tydeligt angives, f.eks. ”ost” og ikke alene handelsnavnet på bestemte produkter eksempelvis ”emmentaler”, medmindre der er tale om et produktnavn, hvor forbrugerne er klar over, at der er tale om en ost. Det er den erhvervsdrivendes ansvar, uanset om det er producent eller detail, at anvendelsen af produktnavn i stedet for varebetegnelse ikke medfører risiko for overfølsomhedsreaktioner hos forbrugerne.

Hvis navnet kan give anledning til tvivl om indholdet af allergene ingredienser, skal disse angives.

Hvis der f.eks. er tale om et rugbrød, henviser varebetegnelsen til, at der er tale om rug, men da der ofte vil være andre mel-arter i, skal det oplyses hvilken slags mel, der er anvendt.

Hvis det afledte produkts navn adskiller sig fra navnet på den allergene ingrediens, det stammer fra, skal der mærkes med produktets navn, selv om fødevarens navn henviser til den allergene kilde.

Se i øvrigt kapitel 7, fodnote 6, til "liste over allergene ingredienser".

§ 22. Der kræves ingen ingrediensangivelse for fødevarer, der både fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning, hvis

1) forretningen på forlangende oplyser hvilke ingredienser, der er anvendt i fødevaren,

2) færdigpakningen for fødevarer, hvor der er anvendt tilsætningsstoffer, forsynes med oplysningen »Tilsætningsstoffer anvendt«, og

3) forretningen på forlangende udleverer en fortegnelse over de tilsætningsstoffer, der er anvendt i fødevaren.

Ved salg af varer, der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme butik, jf. § 22, skal ingredienserne kunne oplyses af ekspedienten. De skærpelser for ingrediensmærkning, der i øvrigt gælder for ingrediensmærkning af allergene ingredienser, gælder også i dette tilfælde, blot med mundtlig oplysningspligt.

§ 23. En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten ved sin betegnelse, hvis denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet forudsat, at angivelsen umiddelbart efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår i den sammensatte ingrediens.

Stk. 2. Den i stk. 1 omtalte opregning af indgående ingredienser kan dog udelades,

1) når sammensætningen af en sammensat ingrediens er fastsat i gældende fællesskabsregler, og den sammensatte ingrediens udgør mindre end 2 % af færdigvaren. Denne undtagelse gælder dog ikke for tilsætningsstoffer,

2) når den sammensatte ingrediens er en fødevare, der ikke kræves en ingrediensangivelse for og

3) for sammensatte ingredienser, der består af krydderi- og/eller krydderurteblandinger, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren. Denne undtagelse gælder dog ikke for tilsætningsstoffer.

Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 1, 2 og 3, angives enhver ingrediens, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare og stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form, og som er anført i bilag 5, eller hidrører fra en ingrediens, der er anført i bilag 5, på mærkningen med en klar henvisning til ingrediensens navn, medmindre varebetegnelsen klart henviser til denne ingrediens.

Ifølge bestemmelsen i § 23 stk. 3, gælder mærkningspligten for allergene ingredienser, uanset om ingrediensen er en komponent i en af de anvendte ingredienser, eller om de anvendes separat i den konkrete fødevare og uanset mængde. Se også § 17 vedrørende overførsel af stoffer og komponenter.

Reglerne om mærkning af tilsætningsstoffer kan medføre uoverskuelige deklarationer, for så vidt angår sammensatte fødevarer, som f.eks. en del færdige middagsretter og kager med creme og overtræk. Følges de sædvanlige regler her, vil man nemlig kunne risikere, at det samme tilsætningsstof nævnes flere gange og så spredt i ingredienslisten, at det kan være vanskeligt for forbrugerne at danne sig et samlet overblik over hvilke tilsætningsstoffer, der er anvendt i fødevaren. Hvis en fødevare består af sammensatte ingredienser, kan der foretages en samlet deklaration af alle anvendte tilsætningsstoffer sidst i ingredienslisten efter ordet »tilsat«. For allergene ingredienser, der forefindes i tilsvarende små mængder, kan samme princip anvendes.

§ 28. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser

1) indgår i varebetegnelsen eller sædvanligvis af forbrugeren forbindes med varebetegnelsen,

2) fremhæves i mærkningen ved ord, billeder eller anden grafisk fremstilling eller

3) er væsentlig for at karakterisere en fødevare og adskille den fra varer, som den ellers kan forveksles med på grund af sin varebetegnelse eller sit udseende.

Stk. 2. Mængden angives ved den procentdel, ingrediensen eller ingredienserne udgjorde på fremstillingstidspunktet. Denne angivelse anføres enten i varebetegnelsen, i umiddelbar nærhed af denne eller i forbindelse med den pågældende ingrediens.

Det er de generelle regler for mængdeangivelse (QUID), der gælder for allergene ingredienser uden specielle tilføjelser eller undtagelser.

Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer

september 2006

1) Hvis indholdet er over grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 5.

2) Umiddelbart vil det kun være svovdioxid eller sulfit, der vil være naturligt tilstede, idet de øvrige ingredienser i bekendtgørelsens bilag 5, ikke vil være en bestanddel af en råvarer uden menneskelig indblanding.

3) Medmindre varebetegnelsen klart henviser til den allergene ingrediens.