Overenskomst for lærere ved statslige, statslige selvejende og private gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser samt ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning

Bilag

Overenskomst for lærere ved statslige, statslige selvejende og private gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser samt ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning

Bilag 1

Generelle aftaler

Bilag 1

Generelle aftaler

De ansatte er endvidere omfattet af følgende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 er indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *.

1) *Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/5 2005 (Perst.nr. 015-05).

2) Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Fmst.nr. 064-99).

3) Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst.nr. 13/96).

4) Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2003 (Perst.nr. 055-03).

5) *Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst.nr. 057-00).

6) *Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 15/9 2005 (Perst.nr. 048-05).

7) Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst.nr. 020-01).

8) Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst.nr. 011-02).

9) *Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst. 014-02).

10) Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 27/6 2003 (Perst.nr. 053-03).

11) Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Fmst.nr. 33/97).

12) *Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 7/10 2005 (Perst.nr. 050-05).

13) Implementering af forældreorlovsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 3/7 1997 (Fmst.nr. 41/97).

14) Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Fmst.nr. 051-99).

15) *Udviklings- og Omstillingsfonden, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 019-05).

16) *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 020-05).

17) *Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 017-05).

18) *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 29/5 2005 (Perst.nr. 016-05).

19) *Integrations- og oplæringsstillinger, for tiden Fmst. 29/6 2005 (Perst.nr. 036-05).

Kapitel 1. Overenskomstens område mv.

Kapitel 1. Overenskomstens område mv.

Kapitel 1. Protokollatets område

§ 1. Dækningsområde

Overenskomsten omfatter magistre, der er ansat som adjunkter/lektorer ved statslige, selvejende og private gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser, herunder ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning, som ansættes til at varetage undervisning på gymnasialt niveau, og som har en af de i bilag 2 nævnte uddannelser.

Bemærkninger til stk. 1 og 2

Andre ansatte, som varetager undervisning på gymnasialt niveau, er omfattet af bilag 3.

Såfremt uddannelseskravene ikke er opfyldt, kan ansættelse efter overenskomsten kun ske efter forudgående godkendelse af Finansministeriet.

Der henvises i øvrigt til protokollaterne i bilag 8 og 9 vedrørende pædagogikumkandidater og rekvireret undervisning.

Kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser kan etableres i henhold til Rammeaftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation af den 5. april 1978 om kombinationsbeskæftigelser og kombinerede ansættelser for overenskomstansatte akademikere.

Som følge af kommunalreformen ændres dækningsområdet til at omfatte de hidtidige gymnasieskoler mv. i amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I forbindelse med overførsel af gymnasieskolen mv. til statsligt regi som led i implementering af kommunalreformen er parterne enige om følgende principper

a) Fra overførselstidspunktet den 1. januar 2007 overgår de amtskommunalt ansatte lærere, der har en af de i bilag 2 nævnte uddannelser til ansættelse efter nærværende overenskomst, jf. dog bilag 3, idet de pågældende bevarer hidtidig løn og pension, samt regulering efter den (amts)kommunale reguleringsordning i den resterende del af overenskomstperioden.

b) Overførslen sker i øvrigt efter de regler der er aftalt mellem Finansministeriet og Centralorganisationerne i cirkulære af 16. januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

c) Fra 1. januar 2007 ansættes nye medarbejdere ved de overførte institutioner efter nærværende overenskomst.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a) staten, folkeskolen og folkekirken,

b) (amts-)kommuner

c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner

d) statsfinansierede virksomheder

e) tilskudsområder

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1.

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der er nævnt i nr. 1.

4) personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3. Ansættelse som adjunkt/lektor forudsætter, at den pågældende har bestået pædagogikum eller er tillagt varig undervisningskompetence.

Bemærkninger

Gymnasielærere benævnes adjunkter. Dog skal lærere på sidste løntrin, og som har været ansat i minimum 1 år ved en gymnasieskole, et studenterkursus eller hf-kursus, benævnes lektorer.

I henhold til Bekendtgørelse nr. 343 af den 11. maj 2005 kan Undervisningsministeriet på særlige betingelser tildele undervisningskompetence til gymnasielærere uden pædagogikum.

§ 1. Opgaverettelse

For opgaverettelse ydes indtil overenskomstens § 22, stk. 1-9 træder i kraft, jf. § 22, stk. 10, nedenstående timetillæg pr. elev for samtlige en klasses/et holds timer.

Stk. 2. For opgaverettelse, der ikke kræver samvær med elever, administrerer læreren selv tiden. Skolens ledelse kan ikke pålægge læreren at udføre sådant rettearbejde udføres på en bestemt måde, ligesom arbejdet ikke kan blive pålagt udført på skolen.

Stk. 3. I det omfang skriftligt rettearbejde ændres til andre former for indlæring af skriftlige færdigheder. herunder undervisning, skal timeressourcen hertil svare til antallet af timer frigjort fra stk. 6-8.

Stk. 4. Hvis der i perioden sker ændringer i grundlaget for tildeling af tiden, skal det lokalt drøftes, hvilke konsekvenser det har i forhold til de i stk. 6-8 gældende timer.

Stk. 5. Stk. 6 – 8 kan fraviges ved lokal aftale.

Stk. 6. Gymnasieklasser

Fag

Niveau/årgang

Klasse

Årlige timer

pr. elev

Astronomi

mellemniveau

2,97

Biologi

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

mellemniveau

2,97

obligatorisk niveau

1. g

1,34

Dansk

obligatorisk niveau

1. g

6,32

2. g

6,32

3. g

6,32

Datalogi

mellemniveau

2,97

Dramatik

mellemniveau

1,49

Engelsk

sproglig linje

1. g

7,95

2. g

7,95

matematisk linje

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Erhvervsøkonomi

mellemniveau

1,49

Extended essay

3. g

5,00

Fransk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Fortsættersprog

obligatorisk niveau

1.g

3,34

2. g

4,83

højt niveau

3. g

8,92

Fysik

obligatorisk niveau

1. g

4,46

2. g

6,69

højt niveau

3. g

8,92

sproglig linje,

mellemniveau

2,97

Geografi

obligatorisk niveau

2. g

1,34

Mellemniveau

2,97

Græsk

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Historie

historieopgaven

2. g

2,23

Idræt

Mellemniveau

1,49

Italiensk

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Japansk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Kemi

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Mellemniveau

2,97

Kemi

obligatorisk niveau

1. g

1,34

Latin

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Matematik

obligatorisk niveau

1. g

7,95

2. g

7,95

højt niveau

2. g

7,95

3. g

8,92

sproglig linje,

mellemniveau

1,49

højt niveau

2. g

7,95

3. g

7,95

Musik

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Naturfag

sproglig linje

1. g

4,24

2. g

4,24

Russisk

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Samfundsfag

højt niveau

2. g

6,69

3. g

8,92

Spansk

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Større skriftlig

Opgave

3. g

5,00

Teknikfag

mellemniveau

2,97

Tysk

Begyndersprog

obligatorisk niveau

1. g

1,49

2. g

2,23

højt niveau

3. g

8,92

Fortsættersprog

obligatorisk niveau

1. g

3,34

2. g

4,83

højt niveau

3. g

8,92

Stk. 7. Studenterkurser

Fag

Niveau/årgang

Klasse

Årlige timer

pr. elev

Astronomi

mellemniveau

2,97

Biologi

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

mellemniveau

2,97

obligatorisk niveau

I. kl.

1,34

Dansk

obligatorisk niveau

I. kl.

6,32

II. kl.

6,32

Datalogi

mellemniveau

2,97

Dramatik

mellemniveau

1,49

Engelsk

sproglig linje

I. kl.

7,95

II. kl.

7,95

højt niveau

II. kl.

16,87

Matematisk linje,

Obligatorisk niveau

I. kl.

3,72

højt niveau

II. kl.

11,15

Erhvervsøkonomi

mellemniveau

1,49

Fransk

Begyndersprog

Obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Fortsættersprog

Obligatorisk niveau

I. kl.

3,34

II. kl.

4,83

højt niveau

II. kl.

13,75

Fysik

Obligatorisk niveau

I. kl.

7,43

højt niveau

II. kl.

8,92

sproglig linje,

mellemniveau

2,97

Geografi

Obligatorisk niveau

1,34

mellemniveau

2,97

Græsk

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

Historie

historieopgaven

2,23

Idræt

mellemniveau

1,49

Italiensk

Obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Japansk

Begyndersprog

Obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Kemi

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

mellemniveau

2,97

Obligatorisk niveau

I. kl.

1,34

Latin

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

Matematik

Obligatorisk niveau

I. kl.

7,95

II. kl.

7,95

højt niveau

II. kl.

16,87

sproglig linje,

mellemniveau

1,49

sproglig linje,

højt niveau

I. kl.

7,95

II. kl.

7,95

Naturfag

sproglig linje

I. kl.

6,67

Russisk

Obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Samfundsfag

højt niveau

I. kl.

6,69

II. kl.

8,92

Spansk

Obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Større skriftlig

Opgave

II. kl.

5,00

Teknikfag

mellemniveau

2,97

Tysk

Begyndersprog

Obligatorisk niveau

I. kl.

1,49

II. kl.

2,23

højt niveau

II. kl.

11,15

Fortsættersprog

Obligatorisk niveau

I. kl.

II. kl.

3,34

4,83

højt niveau

II. kl.

13,75

Stk. 8. Hf-klasser/hold

Fag

Niveau/årgang

Årlige timer

pr. elev

Biologi

Fællesfag

2,23

Tilvalg

4,46

højt niveau

8,92

Dansk

6,64

Datalogi

Tilvalg

4,46

Drama

Tilvalg

1,49

Engelsk

Fællesfag

7,95

Tilvalg

7,95

højt niveau

8,92

Erhvervsøkonomi

Tilvalg

2,23

Fransk

Begyndersprog

Tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Fortsættersprog

Fællesfag

4,09

Tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Fysik/kemi

4,46

Fysik

Tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Geografi

Fællesfag

1,34

Tilvalg

2,97

Historieopgaven

2,23

Idræt

Tilvalg

1,49

Italiensk

Begyndersprog

Tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Japansk

Begyndersprog

Tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Kemi

Tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Matematik

Fællesfag

8,18

Tilvalg

7,95

højt niveau

8,92

sproglig linje, højt niveau

7,95

Musik

Tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Russisk

Begyndersprog

Tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Samfundsfag

Tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Spansk

Begyndersprog

Tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Større skriftlig

Opgave

5,00

Teknikfag

Tilvalg

2,97

Tysk

Begyndersprog

Tilvalg

1,86

højt niveau

8,92

Fortsættersprog

Fællesfag

4,09

Tilvalg

6,69

højt niveau

8,92

Stk. 9. Beregningen sker på grundlag af elevtallet pr. 1. september (dækkende perioden august - oktober), pr. 1. november (dækkende perioden november - januar), pr. 1. februar (dækkende perioden februar - april, for nyoprettede hold ved de 2-årige hf-kurser dog januar - april) og pr. 1. maj (dækkende perioden maj - juli).

For hf-enkeltfagsundervisningen gælder dog, at ved beregning af timetillæg anvendes det antal elever, som ved 4. undervisningsuges begyndelse fortsat deltager i undervisningen. Fornyet opgørelse foretages pr. 1. november (dækkende perioden november - januar), pr. 1. februar (dækkende perioden februar - april, for nyoprettede hold dog januar - april) og pr. 1. maj (dækkende perioden maj - juli).

Stk. 10. Det er en forudsætning for ydelse af timetillæg efter stk. 2 - 4, at der i de nævnte fag udarbejdes skriftlige arbejder, som skal rettes af læreren uden for undervisningstiden.

Stk. 11. Timetillæg for historieopgaven og den større skriftlige opgave omfatter såvel vejledning som retning af opgaven. Tilsvarende er vejledning og retning af danskopgaven indeholdt i timetillægget for dansk.

§ 1. Område

Protokollatet omfatter pædagogikumkandidater, der ansættes tidsbegrænset i en 2-årig kandidatstilling i gymnasieskolen, ved studenterkursus eller hf-kursus.

Herudover omfatter protokollatet pædagogikumkandidater, der får tillagt merit, eller som ikke skal sidefagssupplere (1-årig kandidatstilling).

Stk. 2. Overenskomsten gælder for de i stk. 1 anførte kandidater, dog med de særlige vilkår som fremgår af dette protokollat.

Bilag 2

Overenskomstens område

Bilag 2

Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter følgende uddannelser, jf. § 1, stk. 1

cand.interpret.

cand.ling.merc.

cand.mag.

cand.phil.

cand.pæd.

cand.scient.

cand.stat.

cand.theol.

dr.phil.

dr.scient.

lic.phil.

lic.scient.

mag.art.

mag.scient. samt

cand.comm. med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsfag som overbygningsfag.

Kapitel 2. Løn mv.

Kapitel 2. Løn mv.

Kapitel 2. Løn mv.

§ 2. Ansættelse

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden aftale af 29. maj 2002.

Bemærkninger

Der henvises endvidere til Finansministeriets cirkulære af 22. august 2002 om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten (Perst.nr. 036-02).

Ved ansættelse efter denne overenskomst orienteres Gymnasieskolernes Lærerforening ved kopi af ansættelsesbrevet.

§ 2. Apparatopstilling

For apparatopstilling ydes timetillæg efter stk. 3 - 5 pr. klasse/hold årligt i følgende fag efter følgende datoer

a) med virkning fra 1.8.2005 gældende for 1.g og1.hf,

b) med virkning fra 1.8.2006 gældende for 1.g og 2.g, 1.hf og 2.hf samt 1. studenterkursusklasse, og

c) med virkning fra 1.8. 2007 gældende for 1.g, 2.g og 3.g, 1.hf og 2.hf samt 1. og 2. studenterkursusklasse.

Stk. 2. Indtil de nye timetillæg træder i kraft jf. ovenstående, gælder de hidtidige timetillæg, jf. stk. 6 – 9.

Apparatopstilling (ny ordning)

Stk.3. Gymnasieklasser

Fag

Niveau

Timer pr. forløb pr. klasse/hold

Biologi

C→B

37

B→A

74

Fysik

0→C

56

C→B

56

B→A

74

Kemi

C→B

37

B→A

74

Kunstnerisk Fag

(billedkunst/medie-fag/musik)

0→C

19

Stk. 4. Hf-klasser

Fag

Niveau

Timer pr. forløb pr. klasse/hold

Biologi

C→B

37

B→A

74

Fysik

0→C

56

C→B

56

B→A

74

Kemi

C→B

37

B→A

74

Naturvidenskabelig faggruppe til fordeling lokal

0→C

37

Billedkunst

0→C

19

Mediefag

0→C

19

Musik

0→C

19

Stk. 5. Studenterkursusklasser

Fag

Niveau

Timer pr. forløb pr. klasse/hold

Biologi

C→B

37

B→A

74

Fysik

0→C

37

C→B

37

B→A

74

Kemi

C→B

37

B→A

74

Apparatopstilling (hidtidige timetillæg)

Stk. 6. For apparatopstilling ydes nedenstående timetillæg pr. klasse/hold årligt i følgende fag indtil de nye timetillæg træder i kraft, jf. apparatopstilling stk. 1.

Apparatopstilling, hidtidige timetillæg (stk. 6 - 9) er ikke længere gældende fra 1. august 2007.

Stk. 7. Gymnasieklasser

Fag

Niveau

Timer pr. år pr.

klasse/hold

Biologi

Højt

74

sproglig linje, højt

74

Film- og tv-kundskab

Mellem

19

Fysik

Obligatorisk

56

Højt

74

Kemi

Højt

74

Musik

Obligatorisk

19

Stk. 8. Hf-klasser

Fag

Niveau

Timer pr. år pr.

klasse/hold

Biologi

Fællesfag

37

Tilvalg

56

højt niveau

56

Fysik

Tilvalg

56

højt niveau

56

Kemi

Tilvalg

56

højt niveau

56

Film

Tilvalg

19

Musik

Fællesfag

19

Fysik/kemi

Fællesfag

37

Stk. 9. Studenterkursusklasser

Fag

Niveau

Timer pr. år pr.

klasse/hold

Biologi

Højt

74

Fysik

Obligatorisk

74

Højt

74

Kemi

Højt

74

På HF-enkeltfag fordeles 37 timer for hver 2 hold på kemi C og/eller biologi C.

§ 2. Løn

For den 2-årige uddannelsesstilling udgør lønnen

80 pct. af trin 2, (jf. overenskomstens § 7, stk. 1) i de første 12 måneder.

100 pct. af trin 2 i det 2. år.

Med virkning fra den 1. oktober 2006, har stk. 1 følgende ordlyd

” For den 2 årige uddannelsesstilling udgør lønnen

90 pct. af trin 2, jf. overenskomstens § 7, de første 12 måneder, og

100 pct. af trin 2 i det 2. år.”

Stk. 2. For kandidater, der kan tillægges lønanciennitet i henhold til overenskomstens § 13, stk. 2 udgør lønnen henholdsvis 80 pct. af aktuelt løntrin i de første 12 måneder og 100 pct. af aktuelle løntrin i det 2. år, jf. overenskomstens § 7, stk. 1.

Med virkning fra den 1. oktober 2006 har stk. 2 følgende ordlyd

”For kandidater med akademisk anciennitet udgør lønnen henholdsvis 90 pct. af aktuelt løntrin i de første 12 måneder og 100 pct. af det aktuelle løntrin i det 2. år, jf. overenskomstens § 4, stk. 1.”

Stk. 3. For kandidater, der jf. § 6, stk. 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 18. juni 2002 ikke skal sidefagssupplere, udgør lønnen

100 pct. af det aktuelle løntrin, i det antal måneder kandidaten underviser i egne klasser.

Lønnen beregnes således

1680 timer

= 152,73 timer

11 måneder

Antal timer med undervisning

i egne klasser

=

Antal måneder med aflønning

152,73

Med 100 pct. af det aktuelle løntrin

I den resterende del af tiden aflønnes kandidaten med 80 pct. af det aktuelle løntrin.

Bemærkninger

Løn regnes i hele måneder. Der rundes op til et helt antal måneder.

Med virkning fra den 1. oktober 2006 har stk. 3 følgende ordlyd

” For kandidater, der jf. § 6, stk. 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 18. juni 2002 ikke skal sidefagssupplere, udgør lønnen 100 pct. af aktuelt løntrin.”

Stk. 4. I særlige tilfælde kan der lokalt aftales funktions- og kvalifikationstillæg, jf. overenskomstens § 8, stk. 2 og 3.

Bemærkninger

Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om ydelse af tillæg, bortfalder forslaget. Afsnit III B i bilag 5 til overenskomstens § 11 Forhandlinger og indgåelse af aftaler, finder således ikke anvendelse.

Lokal aftale om ydelse af tillæg indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening).

Bilag 3

Vilkår for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for ansættelse efter overenskomstens § 1, stk. 1

Bilag 3

Vilkår for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for ansættelse efter overenskomstens § 1, stk. 1

1) Andre akademikere (herunder bachelorer) end de i § 1, jf. bilag 1 anførte, ansættes i henhold til overenskomsten med vedkommende faglige organisation, men der ydes tillæg og overtimebetaling efter reglerne i denne overenskomst, ligesom reglerne i overenskomstens kap. 3 om arbejdstidsregler følges.

2) Efter ansættelsesmyndighedens beslutning kan lærere, der i skoleåret 1989/90 og som forud herfor i en længere ansættelsesperiode har været ansat som timelærer B, bevare den hidtidige aflønning og øvrige ansættelsesvilkår.

3) Kunstpædagoger aflønnes efter løntrin 2, jf. overenskomsten § 7.

4) Akademikere, der er tjenestemands- eller tjenestemandslignende ansat - uden for gymnasieskoleområdet - efter lønramme 16/21/29/31 og 34, kan ved ansættelse som vikar i gymnasieskolen, studenterkursus eller hf-kursus aflønnes efter denne lønramme. Som eksempler herpå kan nævnes seminarieadjunkter/-lektorer og præster i folkekirken.

Tilsvarende gælder for studielektorer (løn-/skalatrin 49) og rektorer (løn-/skalatrin 50 og 51), der læser vikartimer ved en anden skole end, hvor de har hovedstilling.

5) Lærere, der alene ansættes til instrumentalundervisning af hf-elever, er ikke omfattet af overenskomsten. Disse lærere ansættes efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning, med aflønning efter timesats III.

6) For andre end de i nr. 1 - 5 nævnte lærere, der er ansat tidsbegrænset, udgør lønnen 80 pct. af trin 1 inkl. eget pensionsbidraget, jf. § 4. Der skal ikke indbetales/tilbageholdes pensionsbidrag for ansatte, der aflønnes efter denne bestemmelse.

For de i pkt. 3, 4 og 6 nævnte stillingskategorier gælder overenskomstens bestemmelser med de anførte ændringer.

Protokollatet skal ikke omfatte pensionister, dette skal overvejes.

Kapitel 3. Arbejdstid

Kapitel 3. Arbejdstid

Kapitel 3. Arbejdstid

§ 3. Deltidsansættelse

Der kan ske ansættelse på deltid.

Stk. 2. Ansatte i fuld stilling kan opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning, såfremt tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset eller varig. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en hel stilling.

Stk. 3. Deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer ved skolen.

Stk. 4. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

Bemærkninger

Der skal i videst muligt omfang oprettes fuldtidsstillinger, der så vidt muligt skal søges besat med fuldt uddannede magistre fortrinsvis med pædagogikum/tillagt varig undervisningskompetence.

Opmærksomheden henledes på aftale om implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Fmst.nr. 051-99), herunder direktivets forbud mod forskelsbehandling, der alene er begrundet i deltidsarbejde.

§ 3. Uddannelsesplan

Der skal udarbejdes en uddannelsesplan.

Bemærkninger

Uddannelsesplanen skal indeholde de elementer (faglig sidefagssupplering, praktisk og teoretisk pædagogikum samt egenundervisning), der fremgår af bekendtgørelsen. Uddannelsesplanen skal være et dynamisk planlægningsværktøj, således at der kan foretages justeringer i forhold til pædagogikumkandidatens faktiske forløb. Herudover kan der foretages ændringer begrundet i forhold, der ikke var kendt på planlægningstidspunktet f.eks. ændringer som følge af skolens planlægning, antallet af større skriftlige opgaver eller lignende.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal udformes således, at kandidatstillingens elementer, tidsplan og sammensætning kan opfyldes.

Stk. 3. For pædagogikumkandidater, der gennemfører pædagogikum delt på to skoler, skal det fremgå af uddannelsesplanen, hvor de enkelte dele gennemføres.

Bilag 4

Lønsystem og kompetenceudvikling

Bilag 4

Lønsystem og kompetenceudvikling

Lønsystemet samt strategisk og systematisk kompetenceudvikling har på gymnasie- og hf-området bl.a. til hensigt at understøtte den løbende kvalitetsudvikling af skolerne. Den forudsatte udvikling i retning af nye lærerroller og nye undervisningsformer stiller øgede krav til, at lærernes faglige og personlige kvalifikationer løbende vedligeholdes og udvikles.

Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges.

Det er et fælles anliggende for ledelse og lærere, at den enkelte løbende udvikler kompetencer, der sikrer såvel skolens behov for kvalitetsudvikling og effektiv opgavevaretagelse som lærerens udvikling.

Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis.

Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte skoles personalepolitik.

Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling på kortere og længere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.

Lønsystemet kan understøtte denne udvikling ved at sætte fokus på kerneydelsen, undervisning, bl.a. ved at tillægssystemet indeholder mulighed for at honorere såvel lærernes kompetencer som faglige udvikling.

Herudover kan lønsystemet fremme udviklingen af lærernes funktioner og skabe en klarere sammenhæng mellem de funktioner, som lærerne varetager, og lønnen.

Formålet med lønsystemet er endvidere både at skabe sammenhæng mellem job og løn og at kunne tiltrække og fastholde akademisk arbejdskraft på gymnasie/hf-området.

Udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at løndannelsen, herunder etableringen af sammenhæng mellem personale- og lønpolitik, skal ske lokalt på det enkelte gymnasium/hf mv. Skolens lønpolitik kan udformes i fællesskab af ledelsen og tillidsrepræsentanterne eksempelvis i regi af et lønudvalg. I lønpolitikken fastlægges de overordnede principper for anvendelse af lønsystemet, herunder de generelle kriterier for tildeling af tillæg.

For at fungere efter hensigten bør lønpolitikken være bredt accepteret. Funktions- og kvalifikationstillæg bør anvendes gennemskueligt, forudsigeligt og fleksibelt.

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen består af kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn.

For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt.

Funktionstillæg

Funktionstillæg kan knyttes til varetagelse af særlige funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling, og som ligger ud over de funktioner, der forudsættes honoreret via basislønnen.

Det kan eksempelvis være varetagelsen af konkrete pædagogiske, undervisningsmæssige og administrative opgaver. Funktionstillæg kan anvendes til at understøtte udviklingen og det professionelle arbejde på skolen/kurset.

Kvalifikationstillæg

Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.

Aftaler om kvalifikationstillæg baseres f.eks. på gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser, udviklingsarbejde og personlige kvalifikationer.

Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand, herunder efter- og videreuddannelse, vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Herudover kan ønsker om at rekruttere eller fastholde en ansat udløse kvalifikationstillæg.

Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.

Resultatløn

Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.

Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.

Forhåndsaftaler

Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere opfylder de aftalte kriterier.

Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.

I aftaler om anvendelse af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn angives de kriterier, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør fremtræde med en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor.

Der henvises i øvrigt til bilag 5.

Kapitel 4. Fravær

Kapitel 4. Ferie og fravær

Kapitel 4. Fravær

§ 4. Tidsbegrænset ansættelse

Tidsbegrænset ansættelse kan maksimalt ske for ét år ad gangen.

Bemærkninger

Der skal i videst muligt omfang oprettes faste stillinger, der så vidt muligt skal søges besat med fuldt uddannede magistre fortrinsvis med pædagogikum/tillagt varig undervisningskompetence. Skolen/kurset skal kunne dokumentere, at den har sammenstykket det mulige antal faste stillinger.

Tidsbegrænset ansættelse kan være begrundet i barsel, sygdom, orlov, ferie, borgerligt ombud, tidsbegrænsede projekter og opgaver, manglende undervisningskompetence mv.

Opmærksomheden henledes på

a) At almindelig usikkerhed om budget, elevtilgang, udbud af studieretninger, timerester mv. ikke kan begrunde tidsbegrænset ansættelse.

b) Lov om tidsbegrænset ansættelse, herunder at der ikke alene på grund af tidsbegrænset ansættelse må ske forskelsbehandling.

c) At tidsbegrænset ansættelse i flere på hinanden følgende ansættelsesperioder kan medføre, at ansættelsesforholdet ifølge funktionærretlig praksis alene kan bringes til ophør efter almindelige regler om opsigelse.

Lærere, der er ansat for et helt skoleår (1. august til 31. juli), bør i god tid gives meddelelse om, hvorvidt ansættelsen forventes at fortsætte det følgende skoleår.

§ 4. Eksamen

For pædagogikumkandidater indgår eksamen med 86 timer i uddannelsesplanen.

Rektor kan efter lokal drøftelse tildele ekstra tid til eksamen.

Stk. 2. Såfremt den anvendte tid til eksamen overstiger det i stk. 1 anførte timetal (86 timer) honoreres det overskydende timetal med timeløn, med tillæg på 50 pct.

§ 4. Tidsbegrænset ansættelse

Bilag 5

Forhandlingssystemet (lønsystemet)

Bilag 5

Forhandlingssystemet (lønsystemet)

Lønsystemet er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.

Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.

I. Forhandlingsniveauer

1. Centralt niveau

Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. overenskomstens §§ 9-10, indgås mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.

2. Lokalt niveau

Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg indgås mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening).

Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultat baserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner , hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.

II. Rammerne for de lokale forhandlinger

Det forudsættes, at der på det enkelte gymnasium, studenter- eller hf-kursus aftales rammer for

a) den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsforhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)

b) sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik

c) indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.

Hvis parterne er enige herom, kan der nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for skolens/kursets ledelse samt lokale repræsentanter for Gymnasieskolernes Lærerforening med henblik på at fastlægge disse rammer.

For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.

Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.

Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.

III. Rets- og interessetvister

A. Retstvister

Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler, jf. hovedaftalen.

B. Interessetvister

Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.

Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra Undervisningsministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.

Ovennævnte ændrer ikke ved organisationens forhandlings- og aftaleret i forbindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstruktureringer og arbejdsomlægninger, som medfører et væsentligt ændret stillingsindhold .

IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg

A. Aftaler om tillæg , der er indgået mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere , der er indgået mellem de enkelte skoler/kurser og Gymnasieskolernes Lærerforening eller dennes repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst, jf. hovedaftalens § 7. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

D. Tillæg , der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger.

Tillæg ydet i henhold til aftaler, der er indgået før 1. april 2003 opretholdes som personlige ordninger, med mindre andet er aftalt.

Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.

Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet , f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.

Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.

Kapitel 5. Opsigelse og afsked

Kapitel 5. Opsigelse og afsked

Kapitel 5. Opsigels e

§ 5. Ledelse

Ved rektorledede institutioner besættes en stilling som ledende inspektor efter eksternt opslag.

Stillingen som ledende inspektor besættes med en ansøger, som har undervisningskompetence i et eller flere af fagene i gymnasiets/hf’s fagrække. Ledende inspektor er stedfortræder for rektor.

Opsigelse sker i overensstemmelse med de sædvanlige regler, jf. kapitel 5.

Stk. 2. Ved rektorledede institutioner kan et eller flere hverv besættes som inspektor. Antallet besluttes af rektor.

Hverv som inspektor besættes efter internt opslag blandt de ansatte lærere ved skolen.

Hverv som inspektor kan gensidigt opsiges med 4 måneders varsel til udgangen af juli.

Inspektorer skal have undervisningsopgaver som en del af deres arbejde.

Bemærkning

Titlerne ledende inspektor og inspektor kan ændres efter behov.

§ 5. Fravær ved graviditet, barsel, pasning af alvorligt syge børn og nærtstående samt egen sygdom

Stillingen som pædagogikumkandidat er tidsbegrænset, hvorfor der kun ydes løn i den aftalte ansættelsesperiode.

Stk. 2. Hvis uddannelsen forlænges pga. barsel mv. eller egen sygdom, ydes der løn for den periode, som den reviderede uddannelsesplan omfatter.

Bemærkninger

Såfremt den 2-årige ansættelsesperiode udløber, og den periode, som den reviderede uddannelsesplan omfatter, ikke er påbegyndt, ydes der ikke løn i den mellemliggende periode

§ 5. Ledelse

Bilag 6

Overgangsbestemmelser i forbindelse med nyt lønsystem pr. 1. april 2000

Bilag 6

Overgangsbestemmelser i forbindelse med nyt lønsystem pr. 1. april 2000

1. Indplacering i nyt lønsystem pr. 1. april 2000 tager udgangspunkt i AC-basislønsystemet og sker efter anciennitet pr. 31. marts 2000.

2. Alle ansatte bevarer under forudsætning af bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad mv. deres nuværende samlede løn ved overgang til nyt lønsystem.

Bemærkninger

Lønnen pr. 1. april 2000 sammensættes af basisløn, funktionstillæg og kvalifikationstillæg. I det omfang elementerne medfører en højere løn end hidtil, sker aflønningen efter den højere løn. I det omfang elementerne samlet medfører en lavere løn end hidtil, ydes et personligt tillæg til udligning af forskellen.

Bevarelse af løn pr. 31. marts 2000 omfatter alle lønelementer, herunder aftaler om lokalløn mv. Hvis der er tale om midlertidige ordninger for de ansatte, ophører de efter indholdet i den lokale aftale. Alle løndele, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat.

Løndele, som hidtil har været pensionsgivende, er fortsat pensionsgivende.

Den personlige løngaranti og overgangsordningen beregnes forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesbrøken ved overgang fra nedsat til fuld tid og omvendt.

3. Med virkning fra 1. april 2000 er der som overgangsordning givet årlige pensionsgivende tillæg til ansatte. Tillæggene udgjorde pr. 1. april 2003

Årligt grundbeløb ekskl. pensionsbidrag pr. 1/4-03

trin 10

5.800 kr.

trin 11

13.600 kr.

trin 12

20.800 kr.

trin 13

20.800 kr.

trin 14

17.400 kr.

trin 15

10.600 kr.

Til ansatte, der pr. 31. marts 2000 var på trin 16, med min. 21 års lønanciennitet og som oppebar tillæg i henhold til pkt. 4 (stort gymnasietillæg) i bilag 5, til overenskomsten af 18. januar 2000 udgør tillægget pr. 1. april 2003 1.900 kr. ekskl. pensionsbidrag.

4. Der kan efter lokal aftale ske modregning i de aftalte overgangstillæg.

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser.

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser

§ 6. Løn mv.

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. §§ 8-10.

Bemærkninger

Der henvises til bilag 5 om forhandlingssystemet og bilag 4 om lønsystem og kompetenceudvikling, herunder beskrivelsen af funktionstillæg, kvalifikationstillæg, resultatløn og forhåndsaftaler.

§ 6. Tjenestefrihed

Der kan lokalt under særlige omstændigheder gives mulighed for tjenestefrihed, såfremt det ikke forlænger ansættelsesperioden.

Bemærkninger

Bestemmelsen udelukker ikke tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt ombud.

§ 6. Løn mv.

Bilag 7

Opgaverettelse og apparatopstilling

Bilag 7

Opgaverettelse og apparatopstilling

Kapitel 7. Timelønnede

Kapitel 7. Timelønnede.

§ 7. Basisløn

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse og i forhold til sin anciennitet, jf. § 13.

Cand.phil.’er og cand.interpret’er indplaceres på løntrin 1. Efter 3 år oprykker de til trin 3 og efter yderligere 4 år til trin 5.

Øvrige magistre indplaceres på løntrin 2 i basislønforløbet. Efter tre år oprykker de til trin 4 og efter yderligere 2 år til trin 5.

Ledende inspektorer indplaceres på løntrin 5 .

Basislønforløbet for gymnasielærere

Basislønnen udgør årligt i grundbeløb ekskl. eget pensionsbidrag (niveau 1. oktober 1997)

Løntrin

Basisløn pr. 1/4 2005

Basisløn pr. 1/10 2006

1

196.966

197.665

2

211.155

214.626

3

225.342

231.313

4

237.072

246.532

5

259.268

260.188

Bemærkninger

Der henvises i øvrigt til bilag 3 vedr. aflønning af ansatte, der ikke er omfattet af overenskomstens dækningsområde, jf. § 1, stk. 1.

For så vidt angår overgang til lønsystemet for de pr. 31. marts 2000 ansatte henvises til bilag 6.

De lærere der er overført i forbindelse med kommunalreformen er omfattet af cirkulære af 16. januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

Indplacering i basislønsystemet, jf. stk. 1, sker således efter lønanciennitet

Løn-

anciennitet

Magistre

Generelt

Cand.phil.

Cand.

interpret

Ledende

Inspektor

0

2

1

1

5

1

2

1

1

2

2

1

1

3

4

3

3

4

4

3

3

5

5

3

3

6

3

3

7

5

5

§ 7. Opsigelse

Overenskomstens § 35 stk. 3 – 5 gælder ikke ved afskedigelse som følge af, at pædagogikumkandidaten ikke lever op til de fagligt-pædagogiske krav eller manglende beståelse af prøven/prøverne i forbindelse med den faglige sidefagssupplering.

Bemærkninger

Hvis en pædagogikumkandidat ikke lever op til de fagligt-pædagogiske krav efter 1. år eller ikke består prøven/prøverne i forbindelse med den faglige sidefagssupplering, kan rektor/forstander afskedige vedkommende fra kandidatstillingen. Den tilsynsførende afgør i samarbejde med kursusleder og rektor, hvorvidt en kandidat skal stoppe i kandidatstillingen efter 1. år.

En kandidat kan ikke afskediges fra en kandidatstilling udelukkende med begrundelse i manglende beståelse af sidefagssuppleringen, før vedkommende har gennemført 2. prøveforsøg i forbindelse med den faglige sidefagssupplering. Dette finder normalt sted i juli/august.

§ 7. Basisløn

Bilag 8

Protokollat vedrørende ansættelse og aflønning af pædagogikumkandidater i gymnasieskolen mv.

Bilag 8

Protokollat vedrørende ansættelse og aflønning af pædagogikumkandidater i gymnasieskolen mv.

Kapitel 8. Forhandlingsregler

6. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag

Bilag 1. Generelle aftaler

Bilag 2. Overenskomstens område

Bilag 3. Aflønning af ansatte, der ikke opfylder betingelserne for ansættelse efter overenskomstens § 1, stk. 1.

Bilag 4. Lønsystemet og kompetenceudvikling

Bilag 5. Forhandlingssystemet (lønsystemet)

Bilag 6. Overgangsbestemmelser i forbindelse med nyt lønsystem pr. 1. april 2000.

Bilag 7. Opgaverettelse og apparatopstilling

Bilag 8. Protokollat vedrørende pædagogikumkandidater

Bilag 9. Protokollat om rekvireret undervisning

Bilag 10. Protokollat om godtgørelse for transporttid ved hf-enkeltfagskurser

7. Basisløn og tillæg mv. er i overenskomst og bilag anført i årlige grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

8. Af hensyn til overblikket er cirkulærebemærkningerne til de enkelte bestemmelser anført i tilknytning til de enkelte bestemmelser.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 15. september 2006

Peter Mattsson

Overenskomst for lærere ved statslige, statslige selvejende og private gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser samt ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning

Kapitel 8. Forhandlingsregler mv.

§ 8. Tillæg

Der kan mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening aftales funktions- og kvalifikationstillæg for grupper af lærere, jf. §§ 9 og 10.

Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.

Bemærkninger

Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der lokalt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionstillæg, kan nævnes

– Klasselærer

– Koordinator

– Edb

– Specialfunktioner

– Projekter

– Udvikling

– Sammensatte hold

– Undervisning på store hold

– Undervisning på fremmedsprog

– Undervisning på flere institutioner

– Supervision

– Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner

– Lærerteam

– Pædagogisk koordinator

– Temadage

– Stor eksamensbelastning

– PR-formand

– Studievejledning

– Forsøg.

Stk. 3. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., det vil sige på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.

Bemærkninger

Eksempler på kriterier for ydelse af kvalifikationstillæg

– Specialuddannelse

– Efteruddannelse, der har relation til jobbet

– Erfaringer

– Personlige egenskaber

– Kompetenceudvikling

– Undervisningskompetence i flere fag

– Mobilitet.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 2-3 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.

Stk. 5. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.

§ 8. Øvrige vilkår

Følgende bestemmelser fra overenskomsten finder ikke anvendelse for pædagogikumkandidater omfattet af dette protokollat

Bilag 9

Protokollat om rekvireret undervisning

Bilag 9

Protokollat om rekvireret undervisning

Denne rammeaftale omfatter alle former for ekstern/sektoroverskridende undervisning og dermed såvel undervisning i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelser om hf og gymnasiet som undervisning, der tilrettelægges lokalt.

For den rekvirerede undervisning fastsættes følgende

1. Undervisning i henhold til gældende bekendtgørelser honoreres ifølge bestemmelserne i overenskomsten.

Der føres separat regnskab for disse timer.

2. Til undervisning, der ikke finder sted i henhold til bekendtgørelse, fastsættes tildelingen af tid ved lokal aftale.

3. Øvrige forhold forhandles lokalt.

4. Det aftales, hvorvidt timerne for den enkelte lærer indgår i årsopgørelsen, jf. overenskomstens § 26, stk. 1, eller om timerne honoreres særskilt.

København, den 13. september 2006

Gymnasieskolernes Lærerforening

Gorm Leschly

Endre Szöcs

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

§ 9. Centralt aftalte funktionstillæg

Til ledende inspektor ydes følgende pensionsgivende tillæg

Ved skoler med under 700 elever

100.400 kr.

Ved skoler med 700 elever og derover

115.200 kr.

Der kan ikke samtidig oppebæres tillæg efter § 10.

Stk. 2. Til nedennævnte inspektorer mv. ydes følgende tillæg

Økonomiinspektor

26.700 kr.

Kostinspektør

35.600 kr.

Kostinspektør uden tjenestebolig for aften-/nattjeneste fra vagtværelse

6.700 kr.

Øvrige inspektorer og IB-koordinator

13.400 kr.

Stk. 3. For tilsyn med samlinger ved gymnasier, studenterkurser og 2-årige hf-kurser ydes et funktionstillæg på

Elevantal

Fysik/kemi

Biologi/Geografi

Indtil 200

13.900 kr.

9.500 kr.

201 – 400

25.400 kr.

10.400 kr.

401 – 600

33.600 kr.

13.900 kr.

601 – 800

41.700 kr.

19.200 kr.

Over 800

46.300 kr.

21.400 kr.

I elevtallet indgår - ud over elever i gymnasiet, ved de 2-årige hf-kurser samt i GSK-klasser - det antal enkeltfagskursister, der benytter gymnasiets samlinger.

Stk. 4. Til lærere ved VUC ydes et centralt aftalt ikke-pensionsgivende funktionstillæg for den generelle forpligtelse til at undervise dag/aften på 7.500 kr.

Tillægget ydes tillige til samtlige lærere ved følgende institutioner

1) Herning HF og VUC

2) HF-centret ved Efterslægten

3) VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

4) Aalborg Studenterkursus

Herudover ydes tillægget til de lærere ved rektorledede institutioner, der udfører enkeltfagsundervisning.

Bemærkninger

De i stk. 2-4 nævnte tillæg er ikke-pensionsgivende.

Stk. 5. Til vejledere ved pædagogikumuddannelsen ydes for hver kandidat et pensionsgivende tillæg pr. fag på 6.200 kr.

Hvis vejledningen af pædagogikumkandidaten udføres af flere lærere, deles tillægget forholdsmæssigt.

Bemærkninger

Tillæg for vejledning dækker ikke supervision.

§ 9. Centralt aftalt funktionstillæg

§ 9. Ikrafttræden

Protokollatet erstatter protokollat af 1. april 2002 og træder i kraft den 1. april 2005.

København, den 13. september 2006

Gymnasieskolernes Lærerforening

Gorm Leschly

Endre Szöcs

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

Bilag 10

Protokollat om godtgørelse for transporttid ved hf-enkeltfagskurser

Bilag 10

Protokollat om godtgørelse for transporttid ved hf-enkeltfagskurser

1. For lærere, der har pligt til at udføre skemalagt undervisning på flere tjenestesteder samme dag, aftales lokalt en godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de kursusdage, hvor

a) transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km, og

b) det har været nødvendigt at lægge skemafri timer ind i lærerens skema for den pågældende skoledag/kursusdag på grund af transporttiden mellem tjenestestederne.

København, den 13. september 2006

Gymnasieskolernes Lærerforening

Gorm Leschly

Endre Szöcs

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

§ 10. Centralt aftalte kvalifikationstillæg

For bestået pædagogikum eller varig tildelt undervisningskompetence ydes et tillæg på

Pr. 1/4 2005

Pr. 1/10 2006

Pensionsgivende tillæg

6.200 kr.

11.000 kr.

Ikke-pensionsgivende tillæg

26.500 kr.

24.100 kr.

Stk. 2. Ansatte, der den 31. marts 2005 oppebar det ikke-pensionsgivende 17-års tillæg på 11.500 kr., bevarer dette som en personlig ordning.

§ 10. Centralt aftalt kvalifikationstillæg

§ 11. Forhandlinger og indgåelse af aftaler

For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af lokale aftaler, henvises til bilag 5.

Bemærkninger

Et væsentligt element i det decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er en forudsætning for det decentrale lønsystem, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.

Finansministeriet bemyndiger hermed Undervisningsministeriet til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved det pågældende gymnasium/hf-kursus mv., kan indgås af den lokale ledelse.

Tilsvarende delegerer Gymnasieskolernes Lærerforening i videst muligt omfang kompetencen til det lokale niveau.

§ 12. Lønregulering

Basislønnen efter § 7, tillæg efter § 8, stk. 2, tillæg efter §§ 9-10 og øvrige tillæg samt lønnen i bilag 6 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 8, stk. 3, medmindre andet aftales.

§ 13. Løn anciennitet

Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på (basis)lønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse, jf. § 7.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttes. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønancienniteten.

Stk. 3. Pædagogikum medregnes i løncienniteten som følger

Medregning i anciennitet

2-årig uddannelsesstilling

12 måneder

1-årig uddannelsesstilling

Antal måneder med 100 pct. løn

Kursus påbegyndt mellem 1. august 1983 og 31. juli 2002

5 måneder

Kursus efter 1998-ordningen påbegyndt efter 1. aug. 2002

5 måneder

Kursus påbegyndt før 1. august 1983

6 måneder

Stk. 4. Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen.

Bemærkninger

En uddannelse anses for afsluttet fra den 1. i måneden efter, at samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen.

I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.

Stk. 5. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet.

Stk. 6. For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer (11 løntimer) pr. uge og fuldt ud for 20 timer (11 løntimer) eller mere pr. uge.

Stk. 7. Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 8. Perioder af kortere varighed end et helt skoleår med under 15 timer pr. uge medregnes dog kun under forudsætning af, at ansættelsen ved den enkelte skole/kursus har (haft) en sammenhængende varighed af mindst 4 måneder.

§ 14. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 16,8 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele

a) basisløn, jf. § 7

b) centralt aftalte tillæg, jf. §§ 9-10, i det omfang det fremgår at tillægget er pensionsgivende

c) varige, lokalt aftalte tillæg efter § 8, stk. 2 og stk. 3

d) midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 8, stk. 2 og stk.3, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale

e) pensionsgivende løndele efter bilag 6 om overgangsbestemmelser.

Stk. 2. Der indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

Stk. 3. Der indbetales pensionsbidrag af løn til den deltidsansatte for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.

Stk. 4. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag.

Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til MP Pension. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.

Stk. 6. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der er indbetalt efter 1. april 1993. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.

Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst.

Stk. 7. Efter aftale mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 5.

Stk.8. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.

Stk. 9. Der indbetales ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år.

Bemærkninger

Det henstilles til skolerne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforhold til MP Pension. Det drejer sig – ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør – om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg.

Aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg indgået før 1. april 2003 er ikke omfattet af stk. 1.

Eksisterende ikke-pensionsgivende tillæg efter §§ 9-10 kan ikke gøres pensionsgivende ved lokal aftale.

Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysning om det samlede pensionsbidrag og eget- bidraget.

Der indbetales ATP-bidrag efter sats C.

§ 15. Lønudbetaling, lønberegning mv.

Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud.

Stk. 2. M ånedslønnede følger de til enhver til gældende regler om tjenestemænds lønfradrag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd). De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a.) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.

Stk. 3. For tidsbegrænset ansatte beregnes beskæftigelsesgraden således

Beskæftigelsesgrad i ansættelsesperioden =

Planlagt timetal

Fuldtidsarbejdsforpligtelsen

Timer udover fuldtidsarbejdsforpligtelsen (jf. stk. 4 og 5) honoreres som overtid, jf. § 27.

Stk. 4. Ved tidsbegrænset ansættelse for et helt skoleår er fuldtidsarbejdsforpligtelsen 1680 timer.

Stk. 5. Ved tidsbegrænset ansættelse for mere end en måned, men mindre end et helt skoleår er fuldtidsarbejdsforpligtelsen = 7,4 timer x antal hverdage i ansættelsesperioden.

Stk. 6. I planlagt timetal efter stk. 3 indgår ikke ferie og søgnehelligdage. Hverdage efter stk. 5 omfatter ikke lørdage, feriedage og søgnehelligdage.

§ 16. Midlertidig tjeneste i højere stilling

En ansat, der gør midlertidig tjeneste i højere stilling, er berettiget til betaling efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. cirkulære af 9. februar 2000 om tjenestemænd i staten og folkekirken, under forudsætning af, at pågældende overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.

§ 17. Procedure og planlægningsinstrumenter

Den årlige overordnede drøftelse

En gang årligt finder en drøftelse sted på den enkelte institution i samarbejdsudvalget eller i et andet medbestemmelsesorgan.

Drøftelsen skal omhandle

a) de overordnede linier for time- og fagfordelingen

b) den pædagogiske linie, herunder særlige indsatsområder, anvendelsen af lærerteam, projektarbejde, IT samt to-lærerordning og lærernes kompetenceudvikling

c) fælles aktiviteter herunder emneuger, udviklingsaktiviteter og møder

d) tidspunkter for udlevering af planer og vilkår i forbindelse med ændringer af planer, herunder i hvilke situationer almindelige varslings- og ændringsbestemmelser ikke gælder

e) principperne for tilstedeværelse.

Forud for drøftelsen i samarbejdsudvalget vil det være hensigtsmæssigt, at der mellem skolens ledelse og lærere har været en bred drøftelse af gymnasiets/kursets målsætninger, pædagogiske linje mv.

På baggrund af de overordnede drøftelser sker den nærmere fastsættelse af tid til opgaveløsningen i samarbejde mellem ledelse, den enkelte lærer og tillidsrepræsentanten, jf. §§ 19-20.

Stk. 2. Lærerens semesterplan

Skolens ledelse udarbejder i samarbejde med den enkelte lærer/lærerteam og tillidsrepræsentanten en semesterplan for undervisningen for den enkelte lærer/lærerteam samt en plan for lærerens/lærerteamets øvrige aktiviteter. Af semesterplanen skal fremgå lærerens samlede arbejdstid. Arbejdstiden skal være opdelt på aktiviteter, uanset om arbejdet udføres på eller uden for skolen, enten som en aftalt akkord eller med den forventede medgåede tid.

Semesterplanen indeholder følgende

a) Undervisning

b) Pædagogiske og administrative opgaver

c) Øvrige opgaver, herunder lærerens årlige udviklingssamtale

Der skal være et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver og den tid, læreren har til rådighed til varetagelsen af det tillagte arbejde.

Stk. 3. Der kan lokalt aftales en kortere planlægningsperiode end skoleåret/semester.

Stk. 4. Semesterplanen kan indeholde aktiviteter, der på planlægningstidspunktet ikke er klart defineret, ligesom semesterplanen kan ændres, og aktiviteter kan tilføjes eller fjernes inden for rammerne af § 18, stk. 2. Lærerens planlagte undervisning, forberedelse og andre planlagte aktiviteter skal ved fravær på grund af sygdom, barsel eller andet lovligt forfald, fortsat indgå i lærerens årsopgørelse.

Efteruddannelse eller andre aktiviteter, der måtte blive aftalt under lærerens udviklingssamtale skal indføjes i semesterplanen.

Stk. 5. Såfremt forudsætningerne ændres væsentligt, f.eks. ved længerevarende sygdom, barsel mv. i lærerkollegiet, må fastsættelsen af tid tages op til fornyet drøftelse med henblik på aftale om eventuelle ændringer.

§ 18. Arbejdstid, tilstedeværelse, mødeplan og varsler

De anførte lønninger forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 1924 årlige timer, inkl. ferie og fridage.

Stk. 2. Lærerens arbejdstid planlægges med mellem 1530 og 1830 timer årligt.

Bemærkninger

Såfremt planen indeholder mere end 1830 timer årligt, jf. dog § 27, stk. 4

Stk. 3. På baggrund af arbejdets karakter og indhold drøftes tilstedeværelsen. Såfremt der ikke kan opnås enighed, fastlægger rektor tilstedeværelsen.

S tk. 4. For den enkelte lærer udarbejdes mødeplaner for lærerens samlede tilstedeværelse på skolen, dvs. lærerens skemalagte undervisning og øvrige opgaver. Læreren skal normalt have kendskab til omfang og placering af tilstedeværelse på skolen mindst 3 uger frem i tiden.

Ved udarbejdelsen af mødeplanen tilstræbes det, at arbejdet tilrettelægges i sammenhæng. Dette sker ligeledes i samarbejde mellem ledelsen, den enkelte lærer og tillidsrepræsentanten.

Den øgede tilstedeværelse giver mulighed for i højere grad at planlægge således, at der ikke er mellemtimer.

Stk. 5. Som led i en fleksibel planlægning, hvor der indgår perioder med høje ugentlige arbejdstimetal, kan der indgås aftale om sammenhængende perioder, hvor læreren ikke er til rådighed for skolen.

Stk. 6. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 19. Undervisning, forberedelse og øvrige opgaver

Undervisning, forberedelse til undervisning samt øvrige opgaver planlægges og opgøres særskilt, medmindre der er aftalt akkord for den samlede opgaveløsning.

Stk. 2. Det årlige undervisningstimetal a 60 minutter, som den enkelte lærer planlægges med, med henblik på opfyldelse af stx- og hf-bekendtgørelserne, indregnes i lærerens arbejdstid.

Bemærkninger

I lærerens undervisningstimetal indgår den tid, læreren forestår undervisning med fagligt formål. Undervisningen forudsætter, at læreren alene eller i fællesskab med andre forbereder og efterbehandler og evaluerer et hold elevers eller en klasses undervisning.

I lærerens undervisningstimetal indgår undervisning organiseret som eksempelvis klasseundervisning, holdundervisning, undervisning på tværs af hold, klasser og årgange samt forelæsninger, herunder

a) undervisningstimer ved ekskursioner, introture og anden forlagt undervisning svarende til elevernes uddannelsestid

b) obligatorisk værkstedsundervisning ved hf

c) ved virtuel undervisning timer svarende til holdets/klassens uddannelsestid

d) undervisning ved temadag

e) frivillig undervisning og studiekredse

f) brobygningskurser og tilsvarende

g) laboratoriekurser for selvstuderende

h) faglig og metodisk vejledning, der organiseres som undervisning

i) eller lignende.

Undervisningen i et fag eller undervisningsforløb kan varetages af en eller flere lærere.

Stk. 3. Herudover indregnes tid til forberedelse. Forberedelsestiden fremkommer på følgende måde

(Lærerens årlige undervisningstimetal ¸ 30 pct. af lærerens årlige undervisningstimetal) * 1,33 time.

Forberedelsestiden til de 30 pct. af lærerens årlige undervisningstimetal aftales lokalt, idet der tages hensyn til bl.a. undervisningsformer, lærerroller, erfaring mv.

Til lærere, der er fyldt 60 år, indregnes yderligere 40 minutter * det årlige undervisningstimetal.

Bemærkninger

Forberedelse til undervisning omfatter, at læreren og lærerteamet planlægger, forbereder, evaluerer og efterbehandler undervisning og undervisningsforløb alene og sammen med andre.

Stk. 4. Forberedelse, som ikke kræver samarbejde med andre lærere, tilrettelægges og administreres af læreren. Skolens ledelse kan ikke pålægge læreren, at sådan forberedelse skal udføres på et bestemt tidspunkt, ligesom forberedelsen ikke kan blive pålagt udført på skolen.

Stk. 5. Rektor/forstander fastlægger, efter drøftelse med den pågældende lærer og tillidsrepræsentanten, øvrige opgaver, f.eks.

a) Pædagogiske-administrative opgaver for lærere og/eller teamet

b) Ekstra tid til særlig individuel og fælles forberedelse, f.eks. udvidet teamsamarbejde

c) Særlige udviklingsopgaver

d) Andre opgaver i tilknytning til undervisningen

e) Samlingspasning

f) Pauser

g) Eksamensvagt o.l.

Bemærkninger

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

a) at pauserne fastlægges af skolens ledelse eller af de involverede lærere og elever/kursister,

b) at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, medmindre andet er aftalt med skolens ledelse,

c) at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, og

d) at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Stk. 6. Med mindre der aftales akkord, indlægges tid til opgaveløsningen i semesterplanen. Såfremt læreren skønner, at opgaverne ikke kan løses inden for den afsatte tid, skal rektor/forstander så tidligt som muligt gøres opmærksom herpå, med henblik på at rektor/forstander kan tage stilling til, hvilke konsekvenser det har for opgaveløsningen.

Stk. 7. Procenten i henhold til stk. 3 kan forhøjes ved lokal aftale.

§ 20. Akkorder

Arbejdstiden kan for den enkelte lærer/lærerteam aftales som akkord.

Stk. 2. Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave.

Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i årsopgørelsen.

Stk. 3. Aftale om akkord indgås mellem rektor/forstander og tillidsrepræsentanten.

Stk. 4. Akkorder udløber senest med skoleårets udgang.

Stk. 5. Hvis forudsætningerne for akkorden ændres væsentligt, kan denne drøftes med henblik på at aftale eventuelle justeringer.

Bemærkninger

I forbindelse med indgåelse af aftaler om akkord kan det lokalt overvejes hvilke ændringer, der kan medføre fornyet drøftelse med henblik på at aftale eventuelle justeringer.

Ved væsentlige ændringer af forudsætninger kan der ikke aftales justeringer af akkorder, som medfører, at der ikke udbetales løn under sygdom og barsel.

§ 21. Eksamen

Timer til eksamen og årsprøver i såvel den ordinære som den ekstraordinære eksamenstermin beregnes for eksaminator og censor som anført i stk. 2-9.

Eksamens indplacering i årsopgørelsen fremgår af stk. 10.

Aflønning mv. i forbindelse med eksamen på særlige vilkår mv. fremgår af stk. 11-12.

Tid til eksamen

Stk. 2. Hvert hold udløser en grundtakst på 9,5 timer, der tillægges både eksaminator og censor, jf. dog stk. 5 og 8.

Består holdet kun af 1 elev/kursist, udløses dog kun en grundtakst på 2 timer, der tillægges både eksaminator og censor.

Bemærkninger

Et hold defineres som en gruppe elever/kursister med samme undervisningsbeskrivelse i et fag på samme niveau. Et hold kan fx. bestå af en studieretningsklasse, et valghold, en hf-klasse eller en gruppe enkeltfagselever.

Stk. 3. Elever/kursister, der på grund af forsømmelser er henvist til at aflægge eksamen på særlige vilkår eller på vilkår som selvstuderende, jf. bekendtgørelse nr. 1249 af 13. december 2004 om studie og ordensregler i de gymnasiale uddannelser § 7, pkt. 3. og 4, forudsættes eksamineret i forlængelse af elevens/kursistens eget hold. I dette tilfælde udløses der ikke en ny grundtakst.

Bemærkninger

Elever/kursister, hvis hold ikke skal til eksamen i det pågældende fag, udgør et selvstændigt hold på en eller flere kursister.

Eksaminator og censor tillægges i dette tilfælde tid efter stk. 2.

Stk. 4. For øvrige selvstuderende og/eller studerende på særlige vilkår tillægges eksaminator og censor tid efter stk. 2, 2. afsnit om hold på 1 person.

Bemærkninger

Øvrige selvstuderende, der har samme pensum, kan eksamineres som et samlet hold, jf. stk. 2, 1. afsnit.

Stk. 5. For de flerfaglige mundtlige prøver for kultur- og samfundsfagsgruppe (hf) og naturvidenskabelig faggruppe (hf), aftales grundtakst til eksaminator(er) og censor lokalt på eksamensskolen.

Stk. 6. Ud over grundtaksten, jf. stk. 2, 1. - 2. afsnit og stk. 5, tillægges eksaminator og censor for hver elev/kursist, der har gennemført en mundtlig eksamen/årsprøve, 2 gange den i Undervisningsministeriets bekendtgørelser fastsatte eksaminationstid.

Bemærkninger

Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen eller framelder sig senere end 2 døgn før dennes afholdelse, tillægges eksaminator og censor tid, som om eksaminationen var gennemført.

Stk. 7. Ved eksamination i eksamensprojektet (hf) og den mundtlige prøve i almen studieforberedelse (stx) beregnes timer ikke efter stk. 2 til 6, men ved at eksaminator pr elev tildeles 3,3 gange den i Undervisningsministeriets bekendtgørelser fastsatte eksaminationstid pr. elev. Censor tildeles pr. elev 3,3 gange den i Undervisningsministeriets bekendtgørelser fastsatte eksaminationstid pr. elev, dog minimum 7,4 time pr. dag.

Stk. 8. Ved eksamensformer, der ikke er fastlagt i de pr. 1. april 2005 gældende bekendtgørelser om eksamen på gymnasieområdet (stx- og hf bekendtgørelserne) aftales grundtakst til eksaminator og censor lokalt på eksamensskolen, såfremt der ikke er indgået en aftale mellem overenskomstens parter.

Stk. 9. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der tillægges eksaminator og/eller censor ekstra timer.

Eksamens indregning i årsplan og årsopgørelse

Stk. 10. Eksamensperioderne indregnes med de i det foregående skoleår faktisk udførte timer ved årsprøver, vagter, eksamensafvikling og censur.

Bemærkninger

For lærere, der medvirker som vagt ved skriftlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin indregnes det konkrete timeforbrug i årsopgørelsen.

For fastansatte, der ændrer beskæftigelsesgrad, indgår det foregående års eksamensbelastning i henholdsvis årsplan og årsopgørelse.

Ved nyansættelse indgår eksamen med 110 timer i lærerens årsplan og årsopgørelse.

For nyansatte årsvikarer med mindre end fuldt timetal indgår eksamen med en forholdsmæssig andel af 110 timer, svarende til lærerens beskæftigelsesgrad, dog minimum 9,5 timer. For årsvikarer, der fortsætter deres ansættelse forholdes som for fastansatte.

Er en lærer fraværende i eksamensperioden på grund af barselsorlov eller sygdom planlægges eksamen i det følgende skoleår med det samme timetal, som læreren var planlagt med i det skoleår, hvor læreren var fraværende.

Fratræder læreren stillingen, medregnes i timeopgørelsen forskellen mellem det faktisk forbrugte timetal ved den sidst afholdte eksamen og det i årsplanen indregnede timetal, såfremt den forbrugte tid overstiger den planlagte tid. Er det forbrugte timetal mindre end det i årsplanen indregnede timetal sker der ingen modregning.

Vederlag ved eksamination af selvstuderende og elever på særlige vilkår samt ved mundtlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin

Stk. 11. I forbindelse med eksamination af selvstuderende, herunder elever/ kursister på særlige vilkår og elever/kursister, der går til eksamen på vilkår

som selvstuderende, vederlægges eksaminator med timelønssats III (inkl. betaling for forberedelse) i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af timelønnet undervisning.

Det forudsættes, at eksamination af selvstuderende m.fl. finder sted på dage, hvor de pågældende lærere i øvrigt virker som eksaminator og censor på skolen.

Stk. 12. Eksaminatorer og censorer, der forestår mundtlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin, vederlægges således

Eksaminator vederlægges med timelønssats III (inkl. betaling for forberedelse) i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af timelønnet undervisning.

Censor vederlægges med 80 pct. heraf.

Stk. 13. Det til eksamen efter stk. 11-12 medgåede timetal beregnes ved at dividere antal eksaminander med antallet af eksaminationer pr. time (jf. de for den ordinære eksamen gældende regler.)

Det herved beregnede timetal oprundes til nærmeste antal hele timer.

Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen eller framelder sig eksamen senere end 2 døgn før dennes afholdelse, ydes vederlag, som om eksaminationen var gennemført.

Stk. 14. Bestemmelser i stk. 1-13 kan fraviges ved lokal aftale.

§ 22. Opgaveevaluering

Rektor fordeler elevtid til skriftligt arbejde.

Stk. 2. Ved opgaveevaluering forstås lærernes samlede arbejde i forbindelse med elevernes skriftlige arbejder.

Stk. 3. For opgaveevaluering ydes for hver elev 0,10 time pr. times elevtid.

Stk. 4. For opgaveevaluering af større skriftlige opgaver samt vejledning i disse opgaver ydes der, i stedet for tid efter stk. 3, for hver elev 0,15 time pr. times elevtid. Denne type opgaver omfatter eksempelvis studieretningsprojekt og dansk/historieopgave samt større skriftlig opgave og eksamensprojekt i hf.

Stk. 5. Uddannelsestid til

a) studieretningsprojektet

b) eksamensprojektet på hf

c) større skriftlig opgave på hf

d) termins- og årsprøver

betragtes som elevtid

Stk. 6. Ved gruppeopgaver ydes tid til opgaveevaluering som følger. Første elev tæller 100 pct. og efterfølgende elever tæller 1/3 heraf.

Stk. 7. Når to eller flere lærere evaluerer en flerfaglig opgave, forhøjes tiden til opgaveevaluering med 50 pct. pr. lærer ud over én lærer og deles som hovedregel forholdsmæssigt mellem dem.

Bemærkning

Stk. 7 anvendes pr. lærer og ikke pr. fag.

Når to eller flere lærere evaluerer en flerfaglig gruppeopgave, anvendes både stk. 6 og stk. 7, jf. nedenstående eksempel

Eksempel

Hvis en gruppe på tre elever skriver en vejledningskrævende opgave, jf. stk. 4, der er fastsat til 10 timers elevtid, og som skal rettes af to lærere, skal lærernes arbejdstid udregnes således

Elevtid (10 timer) * evalueringsnorm (0,15) * gruppefaktor (1+2*1/3) * lærerfaktor (1+1*0,5) = 10 * 0,15 * 1 2/3 * 1,5 = 3,75 arbejdstimer, der fordeles til de to lærere. I dette tilfælde vil de 3,75 arbejdstimer som hovedregel blive delt således, at der ydes 1,875 arbejdstimer pr. lærer for gruppens opgave.

Stk. 8. For opgaveevaluering, der ikke kræver samvær med elever eller andre lærere, administrerer læreren selv tiden. Læreren kan ikke pålægges at udføre dette arbejde på skolen.

Stk. 9. Stk. 3. og 4. kan fraviges ved lokal aftale

Stk. 10. § 22 er

a) med virkning fra 1.8.2005 gældende for 1.g og 1.hf,

b) med virkning fra 1.8.2006 gældende for 1.g og 2.g, 1.hf og 2.hf samt 1. studenterkursusklasse, og

c) med virkning fra 1.8. 2007 gældende for 1.g, 2.g og 3.g, 1.hf og 2.hf samt 1. og 2. studenterkursusklasse.

Bemærkning

Indtil § 22 træder i kraft, jf. stk. 10, er bilag 7, § 1 gældende.

§ 23. Gennemførelsesvejledning og tutor-ordning

Til elevernes gennemførelsesvejledning ydes nedenstående årlige timetillæg

1.g-klasser

83 timer pr. klasse

2.g- og 3.g-klasser

56 timer pr. klasse

Studenterkursus

112 timer pr. klasse

2-årige hf-kurser

112 timer pr. klasse

Enkeltfagsundervisning

3,3 timer pr. kursist

Bemærkning

Ved enkeltfagskurserne fastsættes elevtallet i et kursusår til det antal elever, som har deltaget i undervisningen inden 4. undervisningsuge i kursusfagets forløb eller, ved to- eller flerårige kursusfag inden 4. undervisningsuge i kursusåret.

Vejlederne ved enkeltfagsundervisningen kan, inden for den samlede timeramme, ud over den beskrevne vejledning anvende tid til andre udadrettede opgaver efter forstanderens nærmere anvisning.

Stk. 2. Til tutorer ydes nedenstående årlige timetillæg

2-årige HF-kurser

5,7 timer pr. kursist

Enkeltfagsundervisning

1,6 timer pr. årskursist

Bemærkning

Opmærksomheden henledes på, at der lokalt kan aftales en anden fordeling mellem vejledning efter stk. 1 og tutoropgaven i stk. 2. Ifølge bekendtgørelse nr. 1347 om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) etableres tutorordningen på enkeltfags-hf alene i forhold til de kursister, der gennemfører en fuld hf, og de kursister der tager en fagpakke.

Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 kan fraviges ved lokal aftale.

§ 24. Tid til ledelsesopgaver

Til stillingen som ledende inspektor anvendes mindst 1120 timer til ledelsesopgaver.

Stk. 2. Til stillingen som ledende inspektor (udover de 1120 timer) og til hvervene som inspektor afsættes samlet mindst følgende årlige timetal pr. skole/kursus

Indtil 200 elever

3,5 time pr. elev

201 elever og derover

275 timer + 3,5 time pr. elev

Bemærkninger

Elevtallet ved skolen/kurset opgøres pr. den 1. september. Enkeltfagskursister omregnes til fuldtidskursister og medregnes ved opgørelsen af elevtallet. Omregning sker ved at dividere det samlede elevtimetal med 925.

Rektor fastlægger fordelingen af ledelsesopgaver mellem ledende inspektor og inspektorer.

Stk. 4. For skoler med kostafdeling afsættes årligt

670 timer for hver økonomiinspektor og

450 timer for hver kostinspektør

Timernes fordeling på arbejdsopgaver for kostinspektører drøftes lokalt.

§ 24. Tid til ledelsesopgaver

§ 25. Arbejdstid ved fravær

Ved fravær på grund af sygdom eller andet lovligt forfald indgår tiden i årsopgørelsen med den planlagte tid.

Stk. 2. Ved fravær på grund af godkendt efteruddannelse indgår den medgåede kursustid inklusive rejsetid i årsopgørelsen.

Der kan dog højst medregnes 7,4 timer pr. dag.

Bemærkninger

Skolen kan desuden støtte anden efter- og videreuddannelse ved helt eller delvist at tildele tid til opgaven og/eller helt eller delvist dække udgifter hertil.

§§ 25 og 37 gælder kun i forbindelse med egenundervisning.

Pædagogikumkandidater er ikke omfattet af bestemmelserne i overenskomstens Bilag 1, punkt 3 om godtgørelse for udgifter ved tjenesterejser. Dette er dog ikke til hinder for at der i forbindelse med tjenesterejser samt tjenstlig befordring kan dækkes omkostninger, der er forbundet hermed, dog højst efter de for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd gældende regler.

§ 26. Årsopgørelsen

Det årlige timetal udgør 1680 ekskl. ferie og fridage.

Såfremt særlige feriedage, jf. § 29, stk. 2 afholdes, reduceres det årlige timetal med 7,4 time pr. dag.

Arbejdstiden beregnes ved sammentælling af tid til følgende

a) Mødetid ifølge semesterplan

b) Tid til forberedelse

c) Præsterede arbejdstimer herudover

d) Akkorder

e) Opgaveevaluering

f) Tid til eksamen

g) Tid til ledende inspektor/inspektor

h) Gennemførelsesvejledning og tutorordning

i) Afspadsering og tilspadsering

j) Timer efter særlig aftale.

Til vejledere ved pædagogikumuddannelsen medregnes 33 timer for hver kandidat pr. fag i lærerens årsopgørelse.

Bemærkninger

Timetallet for vejledning dækker ikke supervision.

Hvis vejledningen af pædagogikumkandidaten udføres af flere lærere, deles tiden forholdsmæssigt.

Bemærkninger

Mødetid ifølge semesterplan indeholder bl.a. undervisning, pauser og andre pædagogisk-administrative opgaver.

I det omfang timer efter særlig aftale ikke er indeholdt i mødeplanen, indgår tiden hertil i årsopgørelsen. Timer efter særlig aftale kan f.eks. være

a) Kombinationsbeskæftigelse

b) Tillids- og sikkerhedsrepræsentantarbejde

c) Fagkonsulenttimer

d) Undervisningsinspektørtimer

e) Timer tillagt pædagogikumkandidater

f) Arbejde rekvireret af Undervisningsministeriet som medlemmer af opgavekommissioner, som fagkonsulenter, (ud over den i forvejen fastlagte fordeling af arbejdstiden), som medlemmer af faglige udvalg samt til andre opgaver i forbindelse med pædagogikum, efteruddannelse, studievejlederuddannelse mv., i det omfang tiden hertil ikke helt eller delvist vederlægges særskilt

g) Eventuelle timer tillagt lærere og ledere ved teoretisk pædagogikum

h) Konferencetimer, deletimer, frivillig undervisning og anden undervisning f.eks. laboratoriekurser

i) Vikartimer

j) Faglig vejledning af selvstuderende

k) Tilsyn i eksperimentelle fag/større skriftlig opgave.

Stk. 2. Vikartimer, der læses af lærere, som er fastansatte, eller af tidsbegrænsede ansatte med fuldt timetal, indregnes i lærerens timetal. Indregningen sker hvad enten timerne læses ved den skole/det kursus, hvor den pågældende er ansat (hovedstillingen), eller ved en anden skole/et andet kursus.

Stk. 3. Hvis læreren til- eller fratræder i løbet af skoleåret eller i øvrigt kun har været ansat i en del af skoleåret, sker der alene opgørelse af arbejdstiden for den del af året, hvor læreren har været beskæftiget. Ved opgørelse af timetallet for lærerens beskæftigelse anvendes beregningen som fastsat i § 15, stk. 5 og 6.

§ 27. Overtidsbetaling

Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte årlige arbejdstid, honoreres med overtidsbetaling eller afspadsering.

Stk. 2. Ud fra en samlet vurdering af gymnasiets ressourcer afgør rektor, om overtid skal honoreres i form af overtidsbetaling eller afvikles ved afspadsering.

Stk. 3. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (årsløn inkl. funktions- og kvalifikationstillæg og inkl. eget pensionsbidrag) med tillæg på 50 pct.

Stk. 4. Den enkelte lærer kan overføre indtil 225 overtimer (inkl. afspadseringstillæg på 50 pct.) til afvikling det følgende skoleår. Planlagt overarbejde ud over 150 timer årligt vederlægges løbende.

Stk. 5. Den enkelte lærer kan overføre indtil 150 undertimer, der tilspadseres det følgende skoleår. Timerne tilspadseres i forholdet 1:0,75.

Stk. 6. Fratræder en lærer sin stilling, afregnes timer, som ikke er blevet afspadseret, med den på fratrædelsestidspunktet gældende overtimesats.

Stk. 7. Såfremt en lærer fratræder eller afskediges, uden at der har fundet tilspadsering af undertimer sted, sker der ikke løntilbageholdelse for disse timer.

Stk. 8. For lærere, der ved det 60. år får yderligere tid jf. § 19, stk. 3, kan der alene ske afspadsering af eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1.

Stk. 9. For ledende inspektor kan der alene ske afspadsering af eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1. Som et alternativ eller i kombination med afspadsering kan der til ledende inspektor ydes engangsvederlag som honorering af særlig indsats eller honorering af merarbejde. Vederlaget fastsættes af ledelsen efter drøftelse med den ledende inspektor.

Stk. 10. Herudover aftales de nærmere regler lokalt.

Bemærkninger

Stk. 1-3 og 6-9 kan ikke fraviges ved lokal aftale.

§ 28. Arbejdstidsbestemte tillæg

For tjeneste mellem kl. 17.00 og 06.00 betales følgende tillæg pr. time (forskudttidstillæg): 17,03 kr.

Stk. 2. For tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandag indtil kl. 04.00, grundlovsdag og juleaftensdag ydes en ensartet weekendsats, hvor der betales følgende tillæg pr. time (weekendtillæg): 30,46 kr.

Stk. 3. Afregning af betalingssatserne foretages i 1/2 timer.

Stk. 4. Til magistre, der er fast knyttet til et studenterkursus med pligt til undervisning på et aftenhold, ydes et ureguleret månedligt tillæg på 122,67 kr. pr. ugentlig time efter kl. 18.30.

Bemærkninger

Timer, der påbegyndes før kl. 18.30 og afsluttes senere, regnes for en halv time.

Den enkelte lærer kan højst oppebære tillæg for 12 ugentlige timer.

Stk. 5. I stedet for det i stk. 4 nævnte tillæg kan der lokalt aftales et funktionstillæg til magistre, der er fast knyttet til et studenterkursus med pligt til undervisning på aftenhold.

Bemærkninger

I ulempeberegningen indgår alene den arbejdstid, der er omfattet af semesterplanen eller i øvrigt er beordret eller godkendt, herunder pauser hvor læreren er forpligtet til at være på arbejdsstedet. Ydelserne udbetales således ikke for tid til individuel forberedelse, jf. § 19 og individuel opgaveevaluering, jf. § 22, stk. 8 og bilag 7.

Kostinspektører er ikke omfattet af bestemmelserne i forbindelse med deres funktion som kostinspektør.

§ 29. Ferie mv.

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie, herunder særlige feriedage (ferieaftalen).

Bemærkninger

Medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte, anses 5 ugers ferie for afholdt inden 1. august i den periode, hvor skolen holder sommerferielukket. Fra og med ferieåret 2007 anses 5 ugers ferie for afholdt i sammenhæng i den periode, hvor skolen holder sommerferielukket, med 20 dage forud for den 1. august og 5 dage efter den 31. juli, medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte.

Eventuel erstatningsferie for feriehindringer (f.eks. barsel, sygdom) lægges i forlængelse af feriehindringen/den afholdte ferie, eller efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte, med mindre den kræves udbetalt i form af feriegodtgørelse, jf. ferieaftalen.

Stk. 2. Afvikling af særlige feriedage sker i henhold til reglerne i ferieaftalen.

Bemærkninger

Såfremt der afholdes særlige feriedage på dage, hvor der er planlagt undervisning og/eller andre opgaver, skal undervisningen og/eller opgaven flyttes til en anden dag efter rektors anvisning, jf. bestemmelsen i § 26 om opgørelse af arbejdstiden.

§ 30. Sygdom

De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om, at månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003.

§ 31. Militærtjeneste

Funktionærlovens bestemmelser om militærtjeneste finder anvendelse. Funktionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende anvendelse for månedslønnede ikke-funktionærer.

§ 32. Tjenestefrihed

Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.

Stk. 2. De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede forhold, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Bemærkninger

Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan eksempelvis gives, når uddannelsen er i ansættelsesmyndighedens interesse.

Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører .

Stk. 5. Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening kan aftale, at ansættelsesmyndigheden indbetaler 2/3 og den ansatte 1/3 af sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 33. Barns 1. sygedag

Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

a) det er barnets første sygedag,

b) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

c) forholdene på tjenestestedet tillader det,

d) barnet er under 18 år, og

e) barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Bemærkninger

I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.

Stk. 2. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnede særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003.

Stk. 3. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte.

Stk. 4. Til lærere ved hf-enkeltfagskurser, hvis tjeneste er delt, ydes godtgørelse for delt tjeneste efter bestemmelserne i aftale om natpenge mv. for tjenestemænd i staten.

§ 34. Opsigelsesvarsler mv.

For månedslønnede gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

Bemærkninger

Tidsbegrænset ansatte, der er ansat for mindre end et skoleår eller med mindre end fuld tid, er berettiget til at opsige arbejdsforholdet til øjeblikkelig fratræden, såfremt de pågældende på eget initiativ/via arbejdsformidlingen opnår beskæftigelse af større omfang.

Stk. 2. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til Gymnasieskolernes Lærerforening.

Bemærkninger

Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.

Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Evt. opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 sygedage.

Den meddelelse om afskedigelse, henholdsvis bortvisning, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af lovgivningen, f.eks. forvaltningsloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.

Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til medlemsorganisationens hovedkontor. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i Arbejdsretten.

Stk. 4. Opsigelse bør normalt kun finde sted til en 31. juli.

Bemærkninger

Personalestyrelsen henstiller til private selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.

Har en afskedigelse været begrundet i sygdom eller manglende timetal, og har ansættelsesforholdet ikke på forhånd været tidsbegrænset, vil der ved besættelse af ledige stillinger i gymnasieskolen blive taget særligt hensyn til den pågældende magister under forudsætning af, at den pågældende i rimeligt omfang søger de stillinger i gymnasieskolen, der opslås ledige inden for pågældendes faggruppe.

§ 35. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse

Klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter reglerne i stk.. 2-5. Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 37.

Stk. 2. Klage over påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter at opsigelsen er afgivet.

Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, og Gymnasieskolernes Lærerforening skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Gymnasieskolernes Lærerforening kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 1 måned efter opsigelsens afgivelse. Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den.

Stk. 4. Bliver Gymnasieskolernes Lærerforening og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan Gymnasieskolernes Lærerforening senest 1 måned efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens parter. Forhandlingen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen har anmodet om det.

Bemærkninger til stk. 3-4

Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage.

Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.

Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en måned, skal Gymnasieskolernes Lærerforening anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.

Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal Gymnasieskolernes Lærerforening afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.

Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at Gymnasieskolernes Lærerforening ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Stk. 5. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale.

§ 36. Indbringelse for faglig voldgift

En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2-11. Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 37.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 35, kan Gymnasieskolernes Lærerforening kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift.

Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at Gymnasieskolernes Lærerforening afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiftretten sammensættes efter reglerne i hovedaftalen.

Bemærkninger til stk. 3-6

Der henvises til bemærkningerne til § 35, stk. 3-4 om opgørelse af frister.

Stk. 4. Er parterne ikke blevet enige om at udpege en opmand senest 14 dage efter, at klageskriftet er afgivet, kan Arbejdsrettens formand anmodes om at udpege opmanden.

Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.

Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger.

Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navnlig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.

Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.

Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelses-myndighedens forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af afskedigelsen.

Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelses-myndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.

Bemærkning

Anciennitet i staten mv. omfatter forudgående ansættelse ved den (amts)kommunale institution for ansatte, der er overgået til staten i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 11. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

§ 37. Bortvisning

Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til Gymnasieskolernes Lærerforening. Organisationen kan inden for en frist af 1 måned kræve, at berettigelsen af bortvisningen forhandles mellem overenskomstens parter.

Bemærkning

Jf. bemærkningerne til § 34, stk. 3 om underretning samt til § 35, stk. 3-4 om opgørelse af frister.

Stk. 2. Bliver overenskomstens parter ikke enige ved forhandlingen, kan Gymnasieskolernes Lærerforening kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Bestemmelserne i § 36 gælder også ved bortvisning.

Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.

Stk. 5. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

§ 38. Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste

For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt årsplan er påbegyndt kl. 14.00 eller senere og strækker sig ud over kl. 17.00 ydes 3 timers frihed.

I stedet for afspadsering kan der, når arbejdssituationen tilsiger det, ydes et tillæg på 3/37 af timelønnen pr. times arbejde i aften-/natperioden. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Behovet for honorering ved betaling kan drøftes lokalt mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten.

Stk. 2. Afspadsering for tjeneste i aftenperioden afvikles time for time og indregnes i årsopgørelsen for det skoleår, som tjenesten omfatter.

Bemærkninger

Kostinspektører er ikke omfattet af bestemmelserne i forbindelse med deres funktion som kostinspektør.

§ 39. Godtgørelse til kostinspektører ved ind- og udflytning af tjenestebolig

Der udbetales godtgørelse efter gældende regler om flyttegodtgørelse ved ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse, jf. kapitel 4 i den mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale om flyttegodtgørelse til

a) lærere, der straks ved ansættelsen ved den pågældende skole overtager hvervet som kostinspektør og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,

b) lærere, der fratræder som kostinspektør og som lærer ved den pågældende skole og fraflytter tjenesteboligen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Der udbetales godtgørelse efter den i stk. 1 nævnte aftales kapitel 2 om flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse bortset fra §§ 15 – 19 til

a) lærere, der efter at være ansat ved den pågældende skole overtager hvervet som kostinspektør og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,

b) lærere, der fratræder som kostinspektør og fraflytter tjenesteboligen og

c) kostinspektører, der pålægges at flytte fra én tjenestebolig til en anden.

Stk. 3. Til kostinspektører, der fraflytter en tjenestebolig i forbindelse med afsked med pension, udbetales en godtgørelse svarende til 35 pct. af det fastsatte årlige boligbidrag. Samme godtgørelse udbetales til en efterlevende ægtefælle, der fraflytter tjenesteboligen.

§ 39. Godtgørelse til kostinspektører ved ind- og udflytning af tjenestebolig

Endvidere finder bilagene 3, 5 og 6 ikke anvendelse.

Bemærkninger

Uddannelsesesstillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men kan, hvor særlige hensyn gør sig gældende, ændres til en deltidsstilling.

Det skal fremgå af ansættelsesbrevet, hvis uddannelsen skal gennemføres ved flere skoler.

§ 40. Efterindtægt

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterindtægten.

§ 41. Anvendelse af timeløn

Ansatte, der er ansat til beskæftigelse i mindre end 1 måned, aflønnes med timeløn pr. planlagt time.

Stk. 2. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til §§ 7-10.

Stk. 3. Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over 160 timer månedligt (1/12 af 1924 timer), honoreres med overarbejdsbetaling, jf. § 27 stk. 3.

§ 42. Opsigelse

Opsigelse fra den ansattes side og opsigelse fra arbejdsgivers side kan ske fra dag til dag.

§ 43. Øvrige vilkår

Timelønnede er udover bestemmelserne i kapitel 7 omfattet af overenskomstens § 1, §§ 11-13, §§ 18-23, § 28, § 29 og §§ 31-33.

§ 44. Interessetvist – arbejdstid

Ved uenighed om indgåelse af en lokal aftale i henhold til § 19, stk. 3 føres der hurtigst muligt en forhandling mellem rektor og tillidsrepræsentanten på skolen med henblik på at bilægge tvisten.

Stk. 2. Bilægges tvisten ikke kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra Undervisningsministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 3. Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Bemærkninger

Hvis tvisteløsningssystemet ikke virker efter hensigten, er parterne enige om at drøfte problematikken med henblik på at aftale de nødvendige ændringer.

§ 45. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten med tilhørende bilag har - hvor intet andet er anført - virkning fra den 1. april 2005 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008.

København, den 13. september 2006

Gymnasieskolernes Lærerforening

Gorm Leschly

Endre Szöcs

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

Cirkulære om overenskomst for lærere ved statslige, statslige selvejende og private gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser samt ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening har indgået vedlagte overenskomst af 13. september 2006 for magistre, der er ansat som adjunkter og lektorer ved statslige, statslige selvejende og private gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser samt ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning.

2. Som følge af kommunalreformen ændres dækningsområdet til at omfatte de gymnasieskoler mv. der overføres til statslige selvejende institutioner fra amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Dette indebærer at de overførte medarbejdere omfattes af nærværende overenskomst fra overførselstidspunktet.

3. Overenskomsten afløser overenskomsten af 18. maj 2003 mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.

4. De ansatte er omfattet af en række aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellem de samme parter.

5. Overenskomsten er blevet struktureret i 8 kapitler, således at bestemmelserne nu er placeret under følgende overskrifter