Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om medtagelse af ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet - ny udlandsbekendtgørelse - og EU-reglerne\n(Til samtlige kommuner m.fl.)

Bilag 1

§ 1. Hjælp efter serviceloven er betinget af, at modtageren har lovligt ophold her i landet.

Stk. 2. Under midlertidige ophold i udlandet bevares dog retten til hjælp efter servicelovens §§ 28, 29, 31, 77, 78, 79, 84, 97, 98, 99 og 103 a efter reglerne i bekendtgørelsen.

Bilag 2

Vejledende oversigt over hovedregler for socialsikring efter rfo 1408/71

I venstre lodrette kolonne angives personkreds. I højre kolonne angives forordningens hovedregler om, hvor disse personer er socialsikrede.

Personkreds

Sikringsland

Erhvervsaktive

Socialsikrede i beskæftigelseslandet

- udstationerede

- i op til 1 år: forsætter fortsætter med at være socialsikrede i udsendelseslandet

- over 1 år: overgår til socialsikring i beskæftigelseslandet, medmindre der indgås aftale mellem beskæftigelseslandet og udsendelseslandet.

- arbejdsløse

Socialsikrede i det land, hvor arbejdsløshedsforsikret.

Grænsearbejdere

Socialsikrede i beskæftigelseslandet.

Pensionister

Socialsikrede

- Hvis pension fra to eller flere lande, og bopæl i et af disse lande: sikret i bopælslandet.

- Hvis pension kun fra ét land, men bopæl i et andet: sikret i det land, der udbetales pension fra.

Familiemedlemmer

Afleder sikringsrettigheder fra den, de er knyttet til, med mindre de selv er socialsikrede i kraft af egen beskæftigelse.

Studerende

- Ved studium i andet medlemsland/EØS/’Schweiz i indtil 1 år: Forbliver omfattet af bopælslandets socialsikring.

- Ved studium over 1 år: overgår til studielandets socialsikring.

§ 2. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at modtageren inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bilag 3

EU-bilag, afgørelse 115 og 175

Afgørelse nr. 115 fra Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Ret til allerede tilkendte ydelser

I de tilfælde, hvor en person inden flytningen har fået tilkendt visse større naturalydelser skal disse stilles til rådighed i tilflytningsstaten for fraflytningsstatens regning under forudsætning af, at der er hjemmel til at tilkende disse ydelser efter tilflytningsstatens lovgivning. Det vil med andre ord sige, at tilflytningsstaten skal lægge en afgørelse truffet i fraflytningsstaten til grund. Denne regel følger af forordningens artikel 24, hvori der fastsættes særlige regler for retten til visse større naturalydelser ved sygdom, herunder proteser og større bandager. Artikel 24 omhandler arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, men er også anvendelig for pensionister, hvilket fremgår af forordningens artikel 30.

§ 3. Der kan ikke ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter efter servicelovens § 31 eller § 78 eller som merudgift efter servicelovens § 28 eller § 84 ved ledsagelse til udlandet, jf. dog § 4.

Bilag 4

Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet

I medfør af § 2, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006, fastsættes

§ 4. I forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet kan der i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.

§ 5. Varigheden af hjælp under det midlertidige ophold i udlandet i det enkelte tilfælde afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, herunder karakteren af hjælpen

1) Når modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering, jf. § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, eller i en uddannelse i udlandet, der berettiger til statens uddannelsesstøtte i udlandet, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 20. april 2006 om statens uddannelsesstøtte, kan modtageren bevare hjælpen i hele perioden for disse aktiviteter. Modtageren kan i disse tilfælde anvende tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 77 til ansættelse af hjælpere i udlandet. Hjælpen ydes under hensyn til lønniveauet i det pågældende land, dog maksimalt med det beløb, der ville blive ydet her i landet til dækning af det tilsvarende behov. Hvis modtageren vælger at medbringe hjælpere, kan tilskud hertil ikke overstige det tilskud, der ville blive ydet her i landet til dækning af det tilsvarende behov, og der kan ikke ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter til hjælperen efter servicelovens § 77 eller som merudgift efter servicelovens § 84.

2) Når modtageren har behov for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1193 af 7. december 2004 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., eller behandlingstilbud, kurophold e.l., som er betalt af det offentlige, kan modtageren bevare hjælpen i hele perioden for den nødvendige lægebehandling.

3) Retten til ansættelse til pasning af nærtstående efter servicelovens § 103 a bevares, når den person, der har et pasningsbehov, har et midlertidigt ophold i udlandet. Personen, der har et pasningsbehov, jf. § 103 a, skal opfylde de betingelser, der er nævnt i § 2.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2004 om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidigt ophold i udlandet ophæves.

Kapitel 7

Udland

Lovligt ophold i Danmark

58. Enhver, der har lovligt ophold i Danmark, har ret til hjælp efter lov om social service, jf. servicelovens § 2. Udlændinge med lovligt ophold i Danmark har således samme ret til at få tildelt hjælpemidler som danskere med bopæl i Danmark. Det gælder uanset, om de er på ferie eller bor her.

Ved tildeling af hjælpemidler kan der ikke stilles krav om CPR-registrering, dansk pas eller andre former for bevis for nationalitet.

For personer, der er omfattet af internationale aftaler eller regler, som fx regler om social sikring inden for EU gælder det, der følger af disse aftaler, jf. afsnittet nedenfor om EU/EØS-borgere eller reglerne om FN-flygtninge.

Midlertidige ophold i lande uden for EU/EØS

59. Danskere kan frit medtage kropsbårne hjælpemidler efter servicelovens § 97 til udlandet, jf. § 8, stk. 1 i udlandsbekendtgørelsen, der er optrykt som bilag 2.

Andre hjælpemidler kan, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2 medtages under opholdet i udlandet, hvis

- modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering

- modtageren deltager i en uddannelse i udlandet, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte i udlandet,

- der er behov for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet eller behandlingstilbud, kurophold e.l., som er betalt af det offentlige,

- modtageren udøver aftalt eller fastlagt samvær, som ikke kan foregå her i landet med egne børn under 18 år,

- modtageren holder ferie i udlandet eller

- der foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

EU/EØS/Schweiziske borgere - fællesskabsrettens regler

Generelt om personer, der vandrer over grænserne i EU/EØS

60. For personer, der er borgere i et EU eller EØS-land gælder forordning (EØF) nr. 1408/71 (forordningen), der suppleres af forordning (EØF) nr. 574/72.

Forordningen koordinerer medlemslandenes sociale sikringsordninger. Dvs. at den bestemmer, i hvilket land en person, der bevæger sig over grænserne i EU/EØS, er socialsikret. Oversigten i bilag 3 viser i hvilket land, en borger, der vandrer over grænserne i EU/EØS, er socialsikret efter fællesskabsrettens regler.

Servicelovens regler om hjælpemidler og forbrugsgoder hører til de nationale regler, der koordineres af Fællesskabsrettens regler. Forordningen regulerer altså adgangen til at få tilkendt og medtage hjælpemidler og forbrugsgoder på tværs af landegrænserne inden for EU/EØS.

Ydelserne tildeles efter national ret i et bestemt medlemsland. Forordningen regulerer hvilket medlemslands lovgivning, ydelserne skal tildeles efter, samt hvilket medlemsland der skal bære omkostningerne, jf. nedenfor.

De grundlæggende principper: Ligebehandling og eksportabilitet

61. Principperne om ligebehandling af EU-statsborgere med egne statsborgere og om eksportabilitet er grundlæggende principper for forordningen. Princippet om ligebehandling medfører, at alle EU-statsborgere, der er omfattet af forordning 1408/71, behandles lige med hensyn til sociale sikringsydelser i det land, hvor de er bosat. Det medfører, at der ikke kan stilles krav om nationalitet som betingelse for sociale sikringsydelser. Princippet om eksportabilitet indebærer, at sociale sikringsydelser kan udbetales overalt inden for unionen. Princippet skal sikre mod tab som følge af flytning til eller ophold i et andet medlemsland end der, hvor man er social sikret. Ydelser kan altså ikke begrænses til det nationale område.

Disse principper betyder i praksis, at hvis en EU-borger opholder sig i et andet EU-land end der, hvor han eller hun er socialsikret, kan EU-borgeren henvende sig til de sociale myndigheder i opholdslandet og søge om og få tildelt en social ydelse på samme vilkår som opholdslandets egne borgere. Opholdslandet vil efterfølgende kunne sende regningen for ydelsen videre til det land, hvor borgeren er socialsikret. Se dog nedenfor om udstationerede og kontantydelser.

Formål

62. Formålet med forordningen er at sikre, at borgerne indenfor EU/EØS ikke ved flytning mellem to medlemslande mister allerede optjente sociale sikringsrettigheder eller opnår samtidig ret til den sammen sociale sikringsydelse i to medlemslande.

Ydelsestyper

63. Forordningen koordinerer sociale sikringsydelser. På samme måde som i serviceloven skelnes mellem naturalydelser og kontantydelser.

Naturalydelser

64. Hjælpemidler og forbrugsgoder er omfattet af forordningens anvendelsesområde, idet de betragtes som »naturalydelser ved sygdom«.

Naturalydelser ydes efter lovgivningen i det land, hvor borgeren bor eller opholder sig. Regningen kan bagefter sendes til det land, hvor borgeren efter fællesskabsretten er socialsikret.

Det drejer sig fx om proteser og ortopædiske eller afstivende bandager, herunder ortopædiske korsetter af forstærket materiale samt alle former for supplerende udstyr, tilbehør og redskaber. Der henvises i øvrigt til bilag 4 (afgørelse 175 fra Den Administrative Kommission) for en nærmere beskrivelse af, hvad der betragtes som naturalydelser.

Kontantydelser

65. Hjælpemidler, der har form af en kontantydelse, fx kontant tilskud til indkøb af bleer, er omfattet af forordningen.

Disse ydelser udbetales direkte til borgeren af de sociale myndigheder i det land, hvor borgeren er socialsikret.

Hvor er man socialsikret indenfor for fællesskabet

66. Her følger en kort gennemgang af, hvor forskellige persongrupper er socialsikret inden for EU/EØS. Der i henvises i øvrigt til bilag 3, oversigt over hovedregler for social sikring efter RFO 1408/71.

Erhvervsaktive (Arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende)

67. Erhvervsaktive, dvs. arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, er efter forordningen som hovedregel omfattet af lovgivningen om social sikring i ét land, nemlig det land, hvor de er beskæftiget. Dette gælder også deres familiemedlemmer, der ikke selv er socialt sikret i kraft af et arbejdsforhold.

Der er dog en række undtagelser til dette, idet fx udstationerede kan fortsætte med at være omfattet af lovgivning om social sikring i det land, de er rejst ud fra, mens de er beskæftiget i et andet land (i indtil 1 år). I disse tilfælde fortsætter det oprindelige sikringsland med at yde og udbetale ydelser. Se også afsnittet nedenfor om udstationering.

Arbejdsløse

68. Arbejdsløse er som hovedregel socialsikrede i det land, hvor de er arbejdsløshedsforsikrede.

Grænsearbejdere

69. Grænsearbejdere er socialsikrede i beskæftigelseslandet, men har dog mulighed for også at søge ydelser i bopælslandet.

Pensionister

70. Pensionister er som hovedregel socialsikrede i det land, der udbetaler pensionen. Hvis de er bosat i det land, hvor de modtager pension, er de socialsikrede i bopælslandet.

Eksempel

En dansk pensionist, som bor i Spanien, har ret til ydelser efter servicelovens kapitel 19. For naturalydelser gælder det, at pensionisten skal søge om ydelsen i Spanien hos de spanske socialmyndigheder, og at ansøgningen vurderes efter spansk lovgivning. Kan ansøgningen imødekommes, leveres ydelsen af de spanske socialmyndigheder. Derefter sender de spanske socialmyndigheder regningen til de danske socialmyndigheder. Hvis spansk lovgivning ikke indeholder muligheder for at yde den hjælp, pensionisten har ansøgt om, må pensionisten tage til Danmark fx på ferie og søge hjælpen der. Kontantydelser leveres direkte fra Danmark til pensionisten.

En pensionist, der har et deltidsarbejde i et andet land end der, hvor pensionen udbetales, bliver omfattet af reglerne om grænsearbejdere og har derfor ret til ydelser i beskæftigelseslandet. Det er ikke muligt at optræde med to ansøger-identiteter.

Familiemedlemmer

71. Familiemedlemmer til erhvervsaktive, grænsearbejdere, pensionister, studerende og arbejdsløse af leder sikringsrettigheder fra den person de er knyttet til, medmindre de selv er socialsikrede i kraft af egen beskæftigelse.

Studerende

72. Studerende har samme rettigheder som erhvervsaktive (arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende). Hvis de studerer i udlandet i op til 1 år, forbliver de socialsikrede i det land, de er rejst ud fra. Varer studiet længere end 1 år, vil de skulle socialsikres i studielandet.

Ophold i et andet land end, hvor man er socialt sikret

73. De persongrupper, der er omfattet af forordningen, har ret til sociale sikringsydelser, når de bor eller opholder sig i et andet medlemsland, end hvor de er socialsikret.

For naturalydelser, herunder hjælpemidler, gælder det, at de ydes i bopæls- eller opholdslandet, som kan sende regningen videre til det land, hvor borgeren er social sikret. Dette gælder også midlertidigt ophold.

Personer, der er socialsikret i Danmark, har under midlertidige ophold eller ved bopæl i andre EU-medlemslande/EØS-lande ret til at få udleveret naturalydelser i opholds- eller bopælslandet. Ansøgningen vurderes efter lovgivningen i opholds- eller bopælslandet. Når ydelsen er givet, sender opholds- eller bopælslandet regningen videre til Danmark, som skal dække den endelige udgift. Dette gælder også, hvis der er givet en ydelse i opholds- eller bopælslandet, som det ikke ville være muligt at give efter dansk lovgivning, eller som borgeren ikke ville være berettiget til efter dansk lovgivning. Hvis derimod opholds- eller bopælslandets lovgivning ikke giver ret til den ydelse, borgeren har søgt om, vil borgeren under et midlertidigt ophold fx ferie i Danmark, være berettiget til at søge om og få udleveret ydelsen her.

Ret til allerede tilkendte ydelser

74. Når en arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller pensionist er i færd med at flytte fra et medlemsland til et andet og forinden har indgivet ansøgning om et hjælpemiddel til sig selv eller til et af sine familiemedlemmer, skal hjælpemidlet ydes af det land, hvor ansøgningen om et hjælpemiddel er indgivet, selvom det først bevilges efter, at ansøgeren er flyttet og optaget i tilflytningslandets sociale sikring. Dette gælder, hvis hjælpemidlet er opført på fortegnelsen i den Administrative Kommission afgørelse nr. 115, der er optrykt som bilag 4. Fortegnelsen i afgørelse nr. 115 omfatter både hjælpemidler og forbrugsgoder, men ikke hjælp til boligindretning.

I denne situation skal kommunen eller amtskommunen levere det pågældende hjælpemiddel, når Danmark er det land, hvor der er indgivet ansøgning om hjælpemidlet, selv om ansøgeren allerede er flyttet til et andet medlemsland.

Danskeres udstationering i et andet EU/EØS land

75. Ved udstationering forstås den situation, hvor en person, der har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, udsendes af denne virksomhed til et andet EU/EØS land for dér at udføre et arbejde for virksomhedens regning. Det er dog en betingelse, at arbejdets varighed ikke ventes at vare mere end ét år, og at den pågældende arbejdstager ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringsperioden er udløbet.

Hvis varigheden af det arbejde, der skal udføres, på grund af uforudsigelige omstændigheder bliver længere, end det oprindelig var forudsat og kommer til overstige et år, er den pågældende fortsat omfattet af dansk lovgivning, ind til arbejdet er afsluttet. De sociale sikringsmyndigheder i det medlemsland, hvortil den pågældende er udstationeret, skal dog meddele samtykke hertil. Begæring om samtykke skal indgives inden udløbet af den første etårsperiode. Samtykke kan ikke meddeles for længere tid end et år.

Ovenstående gælder tilsvarende for selvstændige erhvervsdrivende.

Udstationering længere end 1 år

76. Ved udstationering i en periode, som på forhånd forventes at vare længere end 1 år, kan der indgås aftale mellem to eller flere medlemslandes sociale myndigheder om at fravige hovedreglen, hvorefter den udstationerede er socialsikret i udstationeringslandet. Disse aftaler indgås på Danmarks vegne af Den Sociale Sikringsstyrelse.

På grundlag af en sådan aftale er det muligt at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring under udstationering i op til 3 år.

Ydelsestyperne ved udstationering

77. Hvis en dansker betragtes som udstationeret til et andet medlemsland, jf. ovenfor, gælder det for kontantydelser, at ydelsen udbetales direkte til borgeren på samme måde, som hvis borgeren har bopæl i Danmark.

For naturalydelser gælder, at ydelsen gives i beskæftigelsesstaten efter beskæftigelsesstatens lovgivning, men for Danmarks regning.

Eksempel

En dansker, der er udstationeret til midlertidig beskæftigelse i Italien, søger om et hjælpemiddel. Hvis italiensk lovgivning giver mulighed for at yde sådanne hjælpemidler, udleverer Italien hjælpemidlet og retter refusionskrav mod Danmark, der skal dække omkostningerne, fordi danskeren stadig er omfattet af dansk lovgivning. Men kan hjælpemidlet ikke ydes efter italiensk lovgivning, må danskeren rejse tilbage til Danmark fx på ferie for at få udleveret dette hjælpemiddel.

Refusion – betaling - aftaler om afkald på refusion

78. Danmark har indgået aftaler med de fleste andre lande inden for EU/EØS/Schweiz om at give gensidigt afkald på refusionskrav, der følger af, at deres statsborgere har søgt og fået sociale sikringsydelser i et andet land inden for EU/EØS/Schweiz. De lande, som Danmark har aftale om refusionsafkald med, kan man derfor ikke sende refusionskrav til. Disse aftaler er indgået med de fleste medlemslande dog ikke for danske pensionister med bopæl i Spanien. I Sundhedsministeriets vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, Sygesikring, findes en liste over aftalerne om afkald på refusion.

Området uden for EU/EØS/Schweiz

79. For personer, der er borgere i landene uden for EU/EØS/Schweiz, gælder der en række særlige aftaler. Disse aftaler består i såkaldte associeringsaftaler eller bilaterale aftaler om bl.a. koordinering af sociale sikringsordninger.

For lande uden for EU/EØS/Schweiz gælder, at sikringsydelser reguleres af aftaler mellem de enkelte lande, såkaldt bilaterale aftaler. Disse aftaler indeholder ikke bestemmelser om hjælpemidler. Derfor kan hjælpemidler ikke medtages til disse lande, udover hvad der følger af bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under ophold i udlandet, jf. udlandsbekendtgørelsen. For en person med ophold i Danmark, som kommer fra et af disse lande, gælder servicelovens § 2, hvorefter der stille krav om lovligt ophold.

Artikel 24 stk. 2 giver Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring beføjelse til at afgrænse anvendelsesområdet for artikel 24. I afgørelse nr. 115 af 15. december 1982 afgrænses de større naturalydelser, som omfattes af bestemmelsen i artikel 24. Der er tale om: Proteser og ortopædiske eller afstivende bandager, herunder ortopædiske korsetter af forstærket materiale samt alle former for supplerende udstyr, tilbehør og redskaber

a) ortopædisk fodtøj og det dertil hørende normalfodtøj;

b) kæbe – og ansigtsproteser, parykker,

c) øjenproteser, kontaktlinser, forstørrelsesbriller og kikkertbriller;

d) høreapparater, især akustiske og fonetiske apparater;

e) tandproteser (faste og løse) og lukkeproteser i mundhulen;

f) sygevogne (hånd – og motordrevne), kørestole og andre mekaniske hjælpemidler, der giver mulighed for at bevæge sig omkring, førerhunde til blinde;

g) fornyelse af de under litra a) til g) nævnte hjælpemidler;

h) kurbehandling;

i) ophold og sygebehandling

- på rekreationshjem, sanatorium, institution eller anstalt for handicappede (blinde, døvstumme, psykisk handicappede osv.) eller luftkursted,

- på hospital for forebyggende behandling, når opholdets varighed ifølge erklæring fra den behandlende læge – eller, såfremt det i sådanne tilfælde kræves efter lovgivningen i det land, hvor den pågældende befinder sig, fra den rådgivende læge ved opholdsstedets eller bopælsstedets institution – må antages at ville overstige 20 dage eller i modstrid med den forud indhentede erklæring fra ovennævnte læge strækker sig ud over 20 dage;

j) foranstaltninger til fysisk genoptræning eller faglig omskoling;

k) enhver form for tilskud til delvis dækning af de udgifter, som bevilling af de i litra a) til k) nævnte ydelser medfører.

I praksis betyder forordningens artikel 24 sammenholdt med afgørelse nr. 115, at kommunen eller amtskommunen ikke kan nægte at tilbyde ydelser efter servicelovens kapitel 19 til en person, som flytter til kommunen fra en anden medlemsstat og har fået tilkendt en ydelse svarende til ydelser efter servicelovens kapitel 19, såfremt ydelsen er opført på fortegnelsen i afgørelse nr. 115. Fortegnelse i afgørelse nr. 115 omfatter både hjælpemidler og forbrugsgoder, men ikke hjælp til boligindretning.

Afgørelse nr. 175 fra Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring

Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring har i afgørelse nr. 175 af 23. juni 1999 fortolket begrebet »naturalydelser ved sygdom«. Afgørelse nr. 175 er udsendt på baggrund af EF-Domstolens dom i sagen C – 160/96 (Molenaar), hvori ydelser efter den tyske plejeforsikringsordning anses for ydelser ved sygdom, idet de supplerer ydelserne fra sygesikringen med henblik på at forbedre plejekrævende personers sundhedstilstand og levevilkår.

Afgørelse nr. 175 fastslår først og fremmest, at den alene regulerer ydelser, som anses for naturalydelser efter den lovgivning, hvorefter de er tilkendt. Den vil således ikke omfatte kontante tilskud efter dansk lovgivning. Herefter fastslår afgørelsen, at ydelser efter en plejeforsikringsordning anses for at være naturalydelser. Lov om social service er ikke en plejeforsikringsordning, idet der ikke skal indbetales bidrag til en forsikringsordning for at få ret til ydelser efter lov om social service. Endelig fastslår afgørelse nr. 175, at ydelser med samme formål og karakteristiske træk som ydelser efter plejeforsikringen (pleje i hjemmet eller i specialiserede institutioner, indkøb af nødvendige hjælpemidler, særlige indretning af boligen) også skal anses for at være naturalydelser ved sygdom. Afgørelse nr. 175 fastslår således, at hjælpemidler og boligindretning m.v. efter kapitel 19 i serviceloven skal betragtes som naturalydelser ved sygdom.

Fortolkningen af begrebet naturalydelser ved sygdom i afgørelse nr. 175 indebærer, at retten til naturalydelser efter forordningens afsnit III, kapitel 1, også omfatter ydelser efter kapitel 19 i serviceloven.

Den kompetente stat - bopælsstaten - opholdsstaten

Forordningens afsnit III, kapitel 1 anvender begrebet »den kompetente stat« for den stat, som skal afholde udgifterne til sociale sikringsydelser til den forsikrede. Som hovedregel er den kompetente stat den stat, hvor en arbejdstager er beskæftiget eller den stat, som udbetaler pension til en pensionist. Der findes særlige regler for udstationerede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, for personer beskæftiget i international transport og for personer med beskæftigelse i to eller flere medlemsstater. Der henvises til Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 2, Generel introduktion og lovvalgsregler.

bopælsstaten - opholdsstaten

I modsætning til begrebet »den kompetente stat« anvender forordningen begreberne »bopælsstaten« og »opholdsstaten«. Da naturalydelser ved sygdom i sagens natur normalt forudsætter personens tilstedeværelse fastslår forordningen i afsnit III, kapitel 1, at naturalydelser ved sygdom tilkendes i bopælsstaten eller i opholdsstaten for den kompetente stats regning. Forordningen indeholder således også regler om refusion af bopæls- eller opholdsstatens udgifter fra den kompetente stat.

Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om medtagelse af ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet - ny udlandsbekendtgørelse - og EU-reglerne

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Formålet med denne orientering er at give en kort introduktion til dels den nye udlandsbekendtgørelse dels EU-reglerne, således at der gives mere samlet billede af reglerne om støtte under midlertidige ophold i udlandet.

I forbindelse med, at en person søger om støtte til at medtage ydelser til udlandet, kan det være afgørende, om personen er omfattet af EU–retten. Rejser personer over grænserne i EU/EØS, skal opmærksomheden henledes på afsnittet om EU-retten nedenfor.

Retten til at medtage ydelser kan således såvel være i udlandsbekendtgørelsen som i EU-retten. Udlandsbekendtgørelsen kan IKKE indskrænke rettighederne efter EU-retten.

Ændringerne i den nye bekendtgørelse

Bekendtgørelsen er udarbejdet i forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 369 af 1. maj 2006, hvorved der blev indsat en ændret bemyndigelse i servicelovens § 2, stk. 2, med større frihedsgrader til at udstede nærmere regler om medtagelse af ydelser efter lov om social service.

Det er på denne baggrund, der er indsat mere fleksible muligheder for at medtage ydelser i forbindelse med midlertidige ophold i udlandet. De bindinger, der før var med, at adgangen til at medtage ydelser var knyttet tæt til formålet med det midlertidige ophold, er løsnet.

Der gives i bekendtgørelsen i forhold til tidligere bestemmelser tillige mulighed for, at forbrugsgoder efter § 98 kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.

Det bemærkes, at der efter praksis kan medtages støtte, herunder socialpædagogisk støtte, en borger modtager som led i et døgnophold, i et anbringelsessted for børn og unge eller en boform for voksne her i landet. Dette kan ligge ud over den støtte, der kan medtages med hjemmel i henhold til servicelovens § 2, stk. 2, som det også nævnes i bemærkningerne til lovforslaget. I forbindelse med midlertidige ophold i udlandet i form af lejrskoler eller almindelige ferieophold, der er arrangeret af anbringelsesstedet eller boformen som fælles rejser, og som er et led i det samlede døgntilbud, vil der således være en uændret adgang til at medtage en sådan støtte.

I forhold til udkastet til ny bekendtgørelse, der har været i høring, er der i den endelige bekendtgørelse alene foretaget enkelte mere redaktionelle ændringer.

Støtte efter EU-reglerne: Fællesskabsrettens betydning, vandrende arbejdstagere m.fl.

Under ophold i udlandet kan en borger være berettiget til hjælp i henhold til EF-forordning 1408/71 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Når en person ansøger om at medtage hjælp efter serviceloven til udlandet, skal kommunen derfor undersøge, om denne person er omfattet af fællesskabsretten. Der henvises til beskrivelse af personkredsen i hjælpemiddelvejledningens kapitel 7.

Hvis ansøger er omfattet af fællesskabsretten, er det Rådets forordning nr. 1408/71, som skal anvendes, og ikke udlandsbekendtgørelsen.

Hjælpemiddelvejledningens kapitel 7 samt bilag 3 og 4 er vedlagt som generel orientering om forordning 1408/71. I bilag 3 findes en liste med personkredsen. Desuden er der i bilag 4 omtalt to afgørelser fra Den Administrative Kommission af betydning for forvaltningen af servicelovens regler.

Der skal knyttes en kommentar til Afgørelse nr. 115, som omhandler hjælpemidler, der allerede er tilkendt, men ikke udleveret, når borgeren flytter til en anden medlemsstat. Afgørelsen betyder, at en borger, der flytter til en anden medlemsstat efter at have fået tilkendt en af disse ydelser i Danmark, vil have krav på at få udleveret ydelsen i sin tilflytningsstat.

Socialministeriet, den 16. august 2006

Karin Munk Petersen