Vejledning om behandling af adoptionssager i statsamterne

Bilag 1

Adoptionsloven

Bilag 1 indeholder bekendtgørelsen af lov om adoption nr. 928 af 14. september 2004.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den er offentliggjort i Retsinformation.

§ 1. Adoption af et barn under 18 år kræver, at ansøgeren er godkendt som adoptant. Afgørelsen træffes af adoptionssamrådet ved den amtskommune (i København og på Frederiksberg ved den kommune), hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Stk. 2. Godkendelse kræves ikke ved adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn, barnebarn, søskendes barn eller barn af forældre, som ansøgeren gennem nært og længerevarende bekendtskab er særligt knyttet til.

Det fremgår af adoptionslovens § 2, at adoption kun må bevilges, når den efter en foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret.

I adoptionslovens § 4 a er kravet om undersøgelse skærpet til et krav om, at ansøgeren skal godkendes som adoptant. Dette krav fraviges dog, hvor der består et nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes forældre, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 2.

Der kræves således ikke godkendelse som adoptanter ved adoption af

– ægtefælles barn (stedbarnsadoption)

– barnebarn

– søskendes barn

– barn af forældre, som ansøgeren gennem et nært og længerevarende bekendtskab er særligt nært knyttet til

– barn, som ansøgeren har et særligt tilknytningsforhold til (herunder plejebarn)

3. Stedbarnsadoption

3.1. Definition

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 1. En adoption er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, når et barn, der har bopæl i et land (afgiverlandet), er blevet flyttet, er ved at blive flyttet eller skal flyttes til et andet land (modtagerlandet), efter at det er blevet adopteret af personer, der har bopæl i modtagerlandet, eller med henblik på adoption i modtagerlandet eller i afgiverlandet.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af Haagerkonventionen, at konventionen er i kraft mellem afgiverlandet og modtagerlandet på det tidspunkt, hvor adoptionsansøgningen er indgivet.

Stk. 3. Barnet skal være under 18 år.

Centralmyndighed mv.

§ 1. Adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af statsamtet.

Stk. 2. Ved adoption af et barn fra et andet land har bevillingen virkning fra barnets ankomst her til landet.

Adoptionsbekendtgørelsen

Bilag 2

Adoptionsbekendtgørelsen

Bilag 2 indeholder bekendtgørelsen om adoption nr. 1135 af 13. december 2002.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den er offentliggjort i Retsinformation.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved

Stedbarnsadoption

en adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles eller registrerede partners barn eller adoptivbarn under 18 år, jf. adoptionslovens § 5 a og lov om registreret partnerskab § 4, stk. 1, 2. pkt.

Familieadoption

1. en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barnebarn eller søskendebarn,

2. en adoption af et barn af forældre, som ansøgeren gennem nært og længerevarende bekendtskab er særligt nært knyttet til, og barnet er under 18 år, eller

3. en adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknytningsforhold til, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 2.

Fremmedadoption

en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 1.

Voksenadoption

en adoption, hvor ansøgeren adopterer en person, som er fyldt 18 år.

National adoption

en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl her i landet.

International adoption

en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet land, eller et barn, der er ankommet til Danmark med henblik på adoption.

Afgiverland

det land, hvor barnet har bopæl.

Modtagerland

det land, hvor ansøgeren har bopæl

De forskellige adoptionstyper vil blive defineret nærmere i de efterfølgende afsnit, hvortil henvises.

Særligt om internationale adoptioner skal det fremhæves, at det er bopælsforholdene og ikke statsborgerforholdene, som er afgørende for, om der er tale om en international adoption. I de tilfælde, hvor der først udstedes en adoptionsbevilling efter, at barnet er ankommet til Danmark, er det afgørende således, om barnet er blevet bragt til Danmark med det formål at blive adopteret af ansøgeren.

Som bilag 4 vedlægges en kort beskrivelse af de øvrige myndigheder, m.v., der varetager opgaver på adoptionsområdet.

2. Generelt om sagens behandling

Adoptionslovgivningen indeholder en række processuelle krav til behandlingen af adoptionssager, herunder til sagens oplysning.

I adoptionslovens § 2 er det således fastslået, at der skal foretages en ”undersøgelse”, der skal danne grundlag for ”til gavns-vurderingen”.

Statsamtets sagsbehandling indledes med, at der indgives en ansøgning. Ansøgeren skal i ansøgningen fremkomme med en række oplysninger og vedlægge en række dokumenter, som er relevante for sagen.

Det videre forløb afhænger i vidt omfang af, hvilken type adoptionssag der er tale om.

Adoptionslovgivningen bygger på et princip om, at jo mere perifer ansøgerens og barnets tilknytnings-forhold er, desto mere intensive er de undersøgelser, som myndighederne skal iværksætte.

Ved fremmedadoptioner er kravet om en undersøgelse skærpet til et krav om, at ansøgeren er godkendt som adoptant, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 1. Afgørelsen af, om ansøgeren kan godkendes som adoptant, træffes af det amtskommunale adoptionssamråd på baggrund af en undersøgelse, der er foretaget af amtskommunen, jf. adoptionslovens § 25 a.

Ved familieadoptioner stilles der ikke krav om, at ansøgeren godkendes som adoptant, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 2. Barnets ophold hos ansøgeren er imidlertid betinget af, at undersøgelser foretaget af kommunen eller amtskommunen og eventuelt udenlandske myndigheder viser, at adoptionen vil være til gavn for barnet.

Ved stedbarnsadoptioner vil barnet normalt allerede på ansøgningstidspunktet bo sammen med eller have boet sammen med ansøgeren. De undersøgelser, der skal iværksættes i disse sager, er således væsentligt mere begrænsede end ved behandlingen af andre adoptionssager.

Herudover indeholder adoptionsloven en række krav til afholdelse af samtaler med barnet og forældrene, ligesom statsamterne har en række forpligtelser med hensyn til at yde rådgivning og information til ansøgeren og til de personer, der skal afgive samtykke m.v.

Endelig skal visse sager om adoption forelægges Familiestyrelsen inden udstedelse af adoptionsbevilling.

Behandlingen af de forskellige typer af adoptionssager vil blive gennemgået nærmere i de efterfølgende afsnit.

2.1. Ansøgning og blanketter

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 2 a. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 2. Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved

Stedbarnsadoption

en adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles eller registrerede partners barn eller adoptivbarn under 18 år, jf. adoptionslovens § 5 a og lov om registreret partnerskab § 4, stk. 1, 2. pkt.

Stedbarnsadoption omfatter de tilfælde, hvor en ægtefælle adopterer den anden ægtefælles særbarn. Ved den seneste ændring af lov om registreret partnerskab (lov nr. 360 af 2. juni 1999) blev der åbnet mulighed for, at også en registreret partner kan stedbarnsadoptere den anden partners barn, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land. Når der i det følgende henvises til ægtefæller i forbindelse med stedbarnsadoption, omfatter dette også registrerede partnere.

En stedbarnsadoption kræver ikke godkendelse som adoptant.

3.2. Generelt om sagsbehandlingen

Når statsamtet modtager en ansøgning om stedbarnsadoption påses indledningsvis, at ansøgningen indeholder de påkrævede oplysninger og bilag. Se afsnit 2.1 og 2.2.

På baggrund heraf vurderes det, om de formelle betingelser er til stede, se herom afsnit 3.3. Herudover vurderes det, om opfostringskravet er opfyldt (se afsnit 3.4 ), og om adoptionen må antages at være til gavn for barnet (se afsnit 3.5 ).

Endelig skal statsamtet påse, at de fornødne samtykker m.v. foreligger.

3.3. Formelle betingelser

3.3.1. Ægteskab

Adoptionsloven

§ 2. Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen.

Formålet med at gennemføre en adoption er at etablere et forældre/barn forhold eller at bekræfte et allerede bestående forhold af denne karakter.

Opfostring kan efter almindelig forståelse af begrebet alene ske i tiden, indtil myndighedsalderen opnås. Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere bestemmelser om længden af opfostringsperioden. I praksis stilles der imidlertid krav om, at opfostringen har en sådan karakter, at den er udtryk for, at der foreligger eller vil komme til at foreligge et stabilt forældre/barn forhold. Se i øvrigt nærmere under afsnit 3.6 om voksenadoption.

3.5. Til gavns-vurderingen

Reglerne om stedbarnsadoption hviler i vidt omfang på en almindelig betragtning om, at det må antages at være til barnets fordel, at den, der fungerer som social far/mor for barnet, også bliver barnets retlige far/mor, forudsat at alle parter (ansøgeren, ægtefællen og normalt også den anden af forældrene samt barnet selv) er indforstået hermed, og forudsat at parterne er blevet grundigt vejledt om de hensyn, der kan være af betydning for deres valg.

De undersøgelser, der skal iværksættes i disse sager, er således væsentlig mere begrænsede end ved behandlingen af andre typer af adoptionssager.

3.5.1. Aldersforskel

Efter praksis stilles der krav om en vis aldersforskel mellem adoptanten og barnet.

Der må således ikke være en så lille aldersforskel mellem adoptanten og barnet, at det biologisk ville være udelukket, at adoptanten var mor eller far til barnet. Derfor stilles der normalt krav om, at aldersforskellen mellem adoptanten og barnet er på minimum 14 år, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

3.5.2. Samlivskrav

Da det er af afgørende betydning for barnet, at familien har opnået den fornødne stabilitet, inden adoptionsbevilling udstedes, stilles der efter praksis krav om, at adoptanten har samlevet med ægtefællen og dennes særbarn i en vis periode.

Herved skabes der en større sikkerhed for, at der er tale om et stabilt samliv, og at ønsket om adoption er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.

Statsamtet skal således som udgangspunkt ved ansøgninger om stedbarnsadoptioner stille krav om,

– ægtefællerne på ansøgningstidspunktet har samlevet i mindst 2 ½ år, samt

– at barnet og ansøgeren ligeledes har boet sammen i mindst 2 ½ å

Oplysninger om ægtefællernes bopæl kan indhentes fra det centrale personregister.

Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil samlivskravene efter en konkret vurdering kunne fraviges, jf. afsnit 3.5.3.

3.5.3. Særlige omstændigheder

Vurderingen af, om en person, der ansøger om adoption af stedbarn, opfylder kravene som nævnt i afsnit 3.4 og 3.5 (aldersforskel, opfostringskrav og samlivskrav), beror på en konkret vurdering. I grænsetilfælde kan betingelserne fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. adoptionslovens § 2 ”anden særlig grund”.

Alt efter forholdene kan de særlige omstændigheder være, at den biologiske far eller mor er afgået ved døden, og at der således er et særligt behov for adoption. Betydningen af netop en sådan omstændighed har dog normalt størst vægt, når barnet er under 18 år, og betydningen aftager, jo ældre barnet er.

Der kan også lægges vægt på, om barnet er i en særlig vanskelig situation, hvis adoptionen ikke gennemføres, eksempelvis hvis der er tale om et barn med et særligt plejebehov på grund af alvorlig sygdom eller handicap. Det må endvidere kræves, at barnet har en meget tæt kontakt til ansøgerne, samt at kontakten til den biologiske familie er begrænset eller ikke eksisterende.

Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at samlivskravet kan fraviges, kan der også tages hensyn til, om barnet er planlagt i familien og har et behov for to juridiske forældre, f.eks. ved stedbarnsadoption af registreret partners nyfødte barn. Se endvidere bilag 18 om behandling af adoptionssager efter den nye børnelovs ikrafttræden.

3.5.3.1. Medtræk

I sager om stedbarnsadoption af flere søskende kan det forekomme, at kravene til gennemførelse af adoptionen er opfyldt for så vidt angår nogle i søskendeflokken, mens adoptionen efter de almindelige regler ikke vil kunne gennemføres for andre i søskendeflokken.

I disse tilfælde kan det ud fra en betragtning om, at alle i en søskendeflok så vidt muligt bør stilles ens i adoptionsretlig henseende, være relevant at overveje at lempe kravene til gennemførelse af adoptionen for den eller de søskende, for hvem betingelserne ikke er opfyldt (såkaldt positivt medtræk).

Positivt medtræk kommer efter praksis normalt ikke på tale, hvis betingelserne for at gennemføre adoptionen kun er opfyldt for så vidt angår én af flere søskende. I disse tilfælde kan det i stedet – afhængigt af de konkrete omstændigheder – derimod være relevant at overveje, om den omstændighed, at betingelserne kun er opfyldt for én søskende skal betyde, at der heller ikke kan tillades adoption for så vidt angår denne person (såkaldt negativt medtræk)

Afgørelsen vil altid bero på en konkret vurdering af samtlige foreliggende oplysninger. Der kan i vurderingen lægges vægt på, om der er tale om hel eller halvsøskende, om børnene er vokset op sammen, og om der har været kontakt til den biologiske forælder, der ikke har haft del i forældremyndigheden.

Det bemærkes, at helsøskende som udgangspunkt altid bør stilles ens, hvilket også bør gælde halvsøskende, der er vokset op sammen.

Det bemærkes, at ovennævnte betragtninger som udgangspunkt finder anvendelse på adoption af en søskendeflok, der er under 18 år og hjemmeboende.

Er der tale om adoption af en eller flere søskende, der er over 18 år, og evt. ikke hjemmeboende, er der ikke helt det samme hensyn at tage til at ligestille søskendeflokken. Der kan i vurderingen lægges vægt på, om der er tale om hel eller halvsøskende, der ikke oprindeligt har været ens stillet familiemæssigt, om nogle af eller alle børnene er hjemmeboende, eller om ikke alle børnene ønsker eller ønskes adopteret, samt begrundelserne herfor.

3.6. Adoption af voksne børn

Der er ikke i adoptionsloven fastsat regler om en øvre aldersgrænse for adoption af ”voksne” børn.

Ifølge adoptionslovens § 2 skal adoptionen imidlertid etablere et forældre/barn forhold eller bekræfte et allerede bestående forhold af denne karakter. I overensstemmelse hermed kan en person over 18 år kun adopteres, hvis den pågældende har været opfostret hos ansøgeren.

For at sikre, at der er tale om et stabilt forældre/barn forhold, stilles der i praksis krav om, at opfostringen af barnet har bestået i omkring 6 år eller derover, før barnet fyldte 18 år.

Indgives en ansøgning om adoption umiddelbart efter, at barnet er fyldt 18 år, kan adoption dog tillades, når der er tale om en kortere opfostringstid, normalt 3 år.

Der kan ved grænsetilfælde lægges vægt på en række konkrete forhold, herunder om der er fællesbørn, om ”barnet” er ude eller hjemmeboende, om ”barnet” er samlevende eller gift, selv har børn, og baggrunden for den sene ansøgning.

Det bemærkes, at en række af de hensyn, der ofte ligger bag ønsket om adoption af voksne børn, kan imødekommes ved navnelovens regler om at antage en stedforælders efternavn, samt ved oprettelsen af testamente, idet bemærkes, at stedbørn og biologiske børn er sidestillede i arve og gaveafgiftsmæssig henseende.

Dokumentation

Der bør stilles betydelige krav til dokumentationen for, at opfostringskravet er opfyldt. Det skal godtgøres, at ansøgeren har boet sammen med barnet i den nævnte periode. Dette kan eksempelvis ske ved udskrift fra det centrale personregister.

Ældre udskrifter fra folkeregistret kan rekvireres fra registrene.

Hvis det ikke er muligt at få udskrift fra det centrale personregister, kan der lægges vægt på eksempelvis skolepapirer, lønsedler m.v. vedrørende ansøgeren og barnet, der dokumenterer fælles bopæl.

3.7. Adoption af udenlandske børn

Normalt kræver der ikke samtykke fra udenlandske myndigheder ved stedbarnsadoption af et udenlandsk barn.

For så vidt angår Filippinerne henvises dog til afsnit 4.4.4.4 om indberetning af stedbarnsadoption til de filippinske myndigheder.

4. Familieadoption

4.1. Definition

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved

Familieadoption

1. en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barnebarn eller søskendebarn,

2. en adoption af et barn af forældre, som ansøgeren gennem nært og længerevarende bekendtskab er særligt nært knyttet til, og barnet er under 18 år, eller

3. en adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknytningsforhold til, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 2.

§ 2. Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne

Den undersøgelse, der skal danne grundlag for til gavns-vurderingen, indebærer en undersøgelse af såvel ansøgerens som barnets forhold.

Statsamterne vil normalt anmode kommunen eller amtet og – hvis der er tale om en international adoption – eventuelt også myndighederne i afgiverlandet – om at gennemføre de nødvendige undersøgelser.

Det er imidlertid statsamtets ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Efterlader amtskommunens eller kommunens undersøgelse tvivl om væsentlige faktiske forhold, må statsamtet søge denne tvivl afklaret, eventuelt ved at anmode amtet/kommunen om at genoptage undersøgelsen med henblik på at få belyst de uafklarede forhold.

Omvendt er der ingen grund til at anmode andre myndigheder om at iværksætte nærmere undersøgelser af ansøgerens eller barnets forhold, hvis det allerede på et tidligt tidspunkt i sagen er klart, at betingelserne for at anse adoptionen til gavn for barnet ikke er til stede.

Statsamtet bør således allerede på et meget tidligt tidspunkt i sagen vurdere, om der er forhold hos ansøgerne eller barnet, der taler afgørende imod en adoption. I disse tilfælde skal der meddeles afslag på adoption allerede på dette tidspunkt. Der kan eksempelvis være tale om, at ansøgernes samliv ikke har opnået den fornødne stabilitet, eller at barnet har en sådan alder, og der ikke har været tale om forudgående opfostring, således at barnet reelt ikke kan adopteres med henblik på opfostring.

For at der kan være tale om opfostring vil det normalt kræves, at barnet kan bo hos ansøgeren i mindst 3 år før det fyldte 18. år.

Statsamtet skal indkalde ansøgerne til en samtale om adoptionen, jf. bekendtgørelsens § 12. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis ansøgerne har fået den fornødne vejledning af en anden myndighed, f.eks. i forbindelse med kommunen eller amtskommunens undersøgelse af sagen, jf. afsnit 4.3 og 4.4.1.

4.3. National familieadoption

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 2. Civilretsdirektoratet [nu Familiestyrelsen] er centralmyndighed i forhold til Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Stk. 2. Centralmyndigheden skal samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige lande, som har tiltrådt konventionen, og varetage de opgaver og forpligtelser, som ifølge konventionen i øvrigt påhviler centralmyndigheden.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved

Fremmedadoption

en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 1.

§ 2 a. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28 , stk. 2.

Adoptionsbekendtgørelsen

Bilag 3

Bekendtgørelse om anvendelse af Haagerkonventionen

Bilag 3 indeholder .

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den er offentliggjort i Retsinformation.

§ 3. Ansøgning om adoption indgives til statsamtet på det sted, hvor ansøgeren bor, medmindre andet er bestemt nedenfor.

Stk. 2. Har ansøgeren længerevarende ophold i udlandet i forbindelse med udstationering eller lignende, eller har ansøgeren bopæl i et andet land, jf. adoptionslovens § 29, behandles ansøgningen af Københavns Overpræsidium. Familiestyrelsen kan dog bemyndige et andet statsamt til at behandle sagen.

Statsamtets stedlige kompetence fremgår af bekendtgørelsens § 3. Bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er en kompetenceregel i de særtilfælde, hvor ansøgeren har ophold eller bopæl i udlandet, men hvor adoptionssagen på grund af internationale kompetenceregler skal behandles i Danmark

Hvis der tidligere har været meddelt tilladelse til senere bortadoption, skal ansøgningen sendes til det statsamt, der har meddelt tilladelsen, se herom afsnit 6.7.2.1

2.3.2. International kompetence

Adoptionsloven

§ 3. Enhver myndighed eller organisation, der medvirker til adoptionssagers gennemførelse, og som konstaterer, at en bestemmelse i Haagerkonventionen ikke er blevet overholdt, eller at der er en alvorlig risiko for, at den ikke bliver det, skal straks underrette centralmyndigheden herom.

Danmark har den 2. juli 1997 ratificeret Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Konventionen trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 1. november 1997. For at gennemføre Haagerkonventionen i dansk ret vedtog Folketinget visse ændringer af adoptionsloven (lov nr. 233 af 2. april 1997). Konventionsteksten vedlægges som bilag 10.

Formålet med Haagerkonventionen er dels at opstille en række garantier for at sikre, at internationale adoptioner finder sted til barnets bedste, dels at indføre et samarbejdssystem mellem de lande, der har tiltrådt adoptionen, samt endelig at sikre en gensidig anerkendelse af adoptioner, der er gennemført i henhold til konventionen.

Ifølge konventionens artikel 2 og 3 omfatter Haagerkonventionen alle internationale adoptioner, hvor barnet har bopæl i en kontraherende stat, mens ansøgerne har bopæl i en anden kontraherende stat. Konventionen finder også anvendelse i tilfælde, hvor barnet er blevet flyttet til det land, hvor ansøgerne bor med henblik på adoption, jf. også § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om anvendelse af Haagerkonventionen.

Konventionen omfatter alle former for internationale adoptioner; internationale familieadoptioner samt plejebarns og stedbarnsadoptioner. Konventionen finder dog kun anvendelse ved adoption af børn og unge under 18 år.

Konventionen finder ikke anvendelse i forhold til Finland, Island, Norge og Sverige, hvis bestemmelserne i Den Nordiske Ægteskabskonvention finder anvendelse.

Haagerkonventionen tager udgangspunkt i, at international adoption gennemføres i et samarbejde mellem myndigheder i modtagerstaten og i barnets oprindelsesstat.

Ifølge konventionen er alle de tiltrådte stater forpligtet til at oprette en central myndighed, der har til opgave at samarbejde med de øvrige staters centralmyndigheder, og levere oplysninger til udenlandske myndigheder om bl.a. dansk adoptionslovgivning og om statistiske forhold.

Familiestyrelsen er i medfør af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om anvendelse af Haagerkonventionen, udpeget som centralmyndighed.

Alle myndigheder og organisationer, der medvirker til adoptionssagers gennemførelse, har pligt til at underrette Familiestyrelsen om overtrædelser af bestemmelser i Haagerkonventionen eller om risiko herfor, jf. bekendtgørelsens § 3.

Erfaringerne med anvendelsen af konventionens bestemmelser i forbindelse med familie, plejebarns og stedbarnsadoptioner er meget begrænsede henset til, at konventionen kun har været i kraft i relativt kort tid i et begrænset antal stater.

Retningslinjerne for behandling af adoptioner omfattet af konventionen samt oplysningerne om nye lande, der har ratificeret konventionen, vil derfor løbende blive opdateret, jf. afsnit 4.4.4.1 og 4.4.4.4.

4.4.4.1. Hvilke lande er omfattet af konventionen?

En opdateret liste over de lande, der har ratificeret Haagerkonventionen, og hvor konventionen er i kraft, findes som bilag 11. Listen over landene er endvidere tilgængelig på http://www.hcch.net/e/status/adoshte.html .

På Haagerkonventionens hjemmeside findes desuden oplysninger om og adresser på landenes centrale myndigheder.

4.4.4.2. Fremgangsmåden ved adoptioner omfattet af konventionen

Haagerkonventionen

Bilag 4

Oversigt over adoptionsmyndigheder

Internationale

fremmedadoptioner

Nationale

fremmedadoptioner

Internationale

familieadoptioner

Nationale

familieadoptioner

Stedbarnsadoption

Ansøgning

indgives

Amtskommunen

Amtskommunen

Statsamtet

Statsamtet

Statsamtet

Undersøgelse

af ansøgers

forhold

Amtskommunen

+

Adoptionsforbere-

dende kursus (FS)

+

Amtskommunale

adoptionssamråd

Amtskommunen

+

Amtskommunale

adoptionssamråd

Statsamtet

+

Amtskommunen

+

evt. Familiestyrelsen

Statsamtet

+

Kommunen

Statsamtet

Kun begrænsede

undersøgelser

Undersøgelse

af barnets

forhold

Udenlandske

adoptionsmyndig-

heder

Kommunen

Statsamtet

+

Udenlandske

adoptionsmyndig-

heder, hvis omfattet af Haager-

konventionen

Statsamtet

+

Kommunen

Statsamtet

Kun begrænsede

undersøgelser

Anvisning

De formidlende or-

ganisationer

+

Udenlandske adoptionsmyndigheder

Adoptionsnævnet

÷, medmindre omfattet af Haager-

konventionen

÷

÷

Samtykke m.v.

Udenlandske adopti-

onsmyndigheder

+

Familiestyrelsen

Kommunen eller statsamtet

Statsamtet

Haagerkonventionen

de udenlandske adoptionsmyndigheder

+

Familiestyrelsen

Statsamtet

Statsamtet

Bevilling

Statsamtet

Statsamtet

Statsamtet

Statsamtet

Statsamtet

Tilsyn/klager

Adoptionsnævnet

Adoptionsnævnet

Familiestyrelsen

Familiestyrelsen

Familiestyrelsen

§ 4. Ansøgningen skal indgives på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen. Ansøgningen skal vedlægges de i ansøgningsblanketten nævnte erklæringer, dokumenter mv.

Ansøgning om adoption skal indgives på en standardblanket, der er godkendt af Familiestyrelsen.

Der er forskellige blanketter afhængig af, hvilken adoptionstype der er tale om. Blanketterne er vedlagt som bilag 5 og 6.

Blanketterne kan fås hos statsamterne og Københavns Overpræsidium. Herudover kan blanketterne hentes på statsamternes hjemmeside: www.statsamt.dk .

Ansøgningen sendes til statsamtet af den, som ønsker at adoptere. En ansøger, der er godkendt som adoptant, kan dog anmode amtskommunen om at fremsende ansøgningen om adoption sammen med alle de relevante bilag.

2.2. Bilag til ansøgningen

Det fremgår af ansøgningsblanketterne, hvilken form for dokumentation der skal vedlægges ansøgningen.

For alle adoptionssager gælder følgende

Før behandlingen af ansøgningen begyndes, bør det påses, at ansøgningen indeholder

1) ansøgerens og barnets fødsels og dåbs(navne)attester,

2) vielsesattest, hvis ansøgeren er gift,

3) bevis for eventuel navneforandring for ansøgeren og barnet,

4) eventuel tidligere adoptionsbevilling vedrørende barnet,

5) opholdstilladelse for barnet, hvis dette kræves,

6) evt. dokumentation for forældremyndighed og bidrag.

Er der tale om en ansøgning om familieadoption eller fremmedadoption , skal det endvidere påses, at ansøgningen er vedlagt

7) årsopgørelse for ansøgeren for de sidste 2 år,

8) plejetilladelse, hvis barnet opholder sig hos ansøgeren, og opholdet er betinget af en plejetilladelse, jf. herved lov om social service § 64,

9) en udtalelse fra adoptionssamrådet eller Adoptionsnævnet om, at ansøgeren er godkendt som adoptant, hvis dette kræves, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 1.

En ansøgning om international fremmedadoption skal endvidere vedlægges

1) samtykker afgivet over for en udenlandsk myndighed, hvis sådanne foreligger, jf. adoptionslovens § 8, stk. 5,

2) artikel 17 c-erklæring, hvis adoptionen er omfattet af Haagerkonventionen,

3) dokumentation for barnets indrejsedato

Det bemærkes, at der ved internationale fremmedadoptioner gennemført via en formidlende organisation i vidt omfang ikke udstedes en dansk adoptionsbevilling, idet den udenlandske adoptionsbevilling i stedet anerkendes i Danmark, jf. adoptionslovens § 28, stk. 2. I disse sager får adoptionen virkning fra tidspunktet for den udenlandske adoptionsafgørelse, og der skal derfor ikke fremlægges dokumentation for barnets indrejsedato. Om sagsbehandlingen i sager om anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser henvises til afsnit 11.

2.2.1. Særligt vedrørende udenlandske dokumenter

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 4. Bevilling til adoption kan kun meddeles den, som er fyldt 25 år. Når særlige grunde taler derfor, kan bevilling dog meddeles den, som er fyldt 18 år.

§ 4 a. Er den, som ønskes adopteret, under 18 år, må adoption kun bevilges, når ansøgeren er godkendt som adoptant, jf. §§ 25 og § 25 b.

Stk. 2. Godkendelse kræves dog ikke ved adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn eller efter regler fastsat af ministeren for familie og forbrugeranliggender i tilfælde, hvor der består et nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes forældre.

Godkendelsesbekendtgørelsen

§ 4, stk. 1 : Adoptionslovens regler om ægtefæller finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab. Dog kan en registreret partner adoptere den anden partners barn, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.

Bestemmelsen i lov om registreret partnerskab giver mulighed for, at en registreret partner kan adoptere den anden partners barn (stedbarnsadoption).

Se nærmere om samlivskrav i forbindelse med stedbarnsadoption i afsnit 3.5.2 og 3.5.3. Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at samlivskravet på 2 ½ år i forhold barnet kan fraviges, kan der i sager om stedbarnsadoption af registreret partners nyfødte barn tages hensyn til, om barnet er planlagt i familien og har et behov for to juridiske forældre. Se endvidere afsnit 7 og bilag 18 og 19 om behandling af adoptionssager og faderskabssager efter den nye børnelovs ikrafttræden.

Der er ikke tale om en generel adgang for partnere til sammen at adoptere på lige fod med ægtefæller. En registreret partner vil heller ikke i øvrigt kunne adoptere et barn alene.

Udtrykket ”barn” i bestemmelsen omfatter både den anden partners biologiske børn og adoptivbørn. Adoptivbørn fra andre lande er dog undtaget fra adgangen til stedbarnsadoption for registrerede partnere.

Orlov

Ifølge dagpengelovens § 14, stk. 1, 1. pkt., kan de adoptionsundersøgende myndigheder i forbindelse med behandling af adoptionssager stille krav om, at den adoptionssøgende i en periode skal være i hjemmet.

Det beror på en konkret vurdering i hver enkel sag, om der er behov for orlov. Statsamtet kan i sager om stedbarnsadoption af nyfødt barn i et registreret partnerskab overveje at træffe afgørelse om orlov i forbindelse med adoption. Se nærmere herom i afsnit 10.5.

3.3.2. Alderskrav

Adoptionsloven

§ 4. Bevilling til adoption kan kun meddeles den, som er fyldt 25 år. Når særlige grunde taler derfor, kan bevilling dog meddeles den, som er fyldt 18 år.

Kravet i adoptionslovens § 4 om, at ansøgeren normalt skal være fyldt 25 år, gælder også for stedbarnsadoptioner.

Når særlige grunde taler derfor, kan der dog dispenseres, men adoptanten skal være over 18 år. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen er det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en aldersgrænse på 25 år, idet helt unge personer ikke bør indtræde som adoptanter.

3.4. Opfostring

Adoptionsloven

Artikel 5

En adoption kan inden for rammerne af konventionen kun finde sted, såfremt de kompetente myndigheder i modtagerstaten

a)har fastslået, at de kommende adoptivforældre er kvalificerede og egnede til at adoptere;

b)har sikret sig, at de kommende adoptivforældre har modtaget rådgivning i det omfang, det er nødvendigt; samt

c)har konstateret, at barnet har eller vil få tilladelse til at indrejse og opholde sig permanent i denne stat.

Bilag 5

(Familie)adoption – ansøgningsblanket (og vejledning)

Blanketterne og vejledningerne er udeladt her, da de er tilgængelige på statsamternes hjemmeside www.statsamt.dk (fra 2007 www.statsforvaltning.dk).

§ 5. Ansøgeren skal efter anmodning tilvejebringe oversættelse til dansk af erklæringer, attester, domsudskrifter mv., udfærdiget på andre sprog end dansk, norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk. Oversættelsen skal være bekræftet af en offentlig myndighed i vedkommende land eller af en autoriseret translatør eller tolk i vedkommende land eller i Danmark.

Udenlandske dokumenter skal så vidt muligt vedlægges i original og ledsages af en autoriseret oversættelse til dansk, medmindre dokumentet foreligger på et sprog, som er godkendt af statsamtet.

Herudover kræves, at alle udenlandske fødselsattester legaliseres i overensstemmelse med den normale procedure for legalisering af familieretlige dokumenter.

Kravet om legalisering gælder dog ikke Europa (bortset fra Albanien og visse lande i Ex-Jugoslavien), USA, Canada, Australien og New Zealand. Legalisering i de pågældende lande kan dog altid kræves, hvis der i den konkrete sag er tvivl et dokuments ægthed.

Udenlandske retsafgørelser om forældremyndighed skal desuden retskraftpåtegnes.

Formålet med en legalisering er at få dokumentation for attestens ægthed og udstederens kompetence.

Dette dokumenteres ved, at dokumentudstederens underskrift og kompetence legaliseres.

En legalisering foregår ved en bekræftelse fra det overordnede fagministerium (ofte det pågældende lands justitsministerium), hvis underskrift igen bekræftes af landets udenrigsministerium, således at den danske repræsentation (ambassade eller generalkonsulat) til sidst kan bekræfte den udenrigs-ministerielle legalisering.

Legaliseringen skal ske på den originale attest. Det er vigtigt, at det er udstederens underskrift, der bekræftes, og ikke en kopis ægthed eller oversættelsens rigtighed. Det er ligeledes vigtigt, at legaliseringen sker på det originalsprogede dokument, og ikke på oversættelsen.

I sager om internationale fremmedadoptioner, hvor ansøgerne er godkendte som adoptanter, kræves ikke legalisering af udenlandske domme og fødselsattester. I disse sager har de formidlende organisationer håndteret indhentelse af dokumenter i sagen. Hertil kommer, at sagerne i de tilfælde, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse ikke kan anerkendes her i landet, skal forelægges for Familiestyrelsen, inden den danske bevilling udstedes, jf. afsnit 5.2.3.

På Familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk findes en orientering om nyeste praksis for retskraftpåtegninger og legalisering af skilsmissedokumenter og dødsattester fra diverse lande.

2.3. Kompetence og domicil

2.3.1. Stedlig kompetence

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 5. Den, som er gift, kan bortset fra de i § 5 a, stk. 2, nævnte tilfælde kun adoptere sammen med sin ægtefælle, medmindre denne er forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. Dog kan den ene ægtefælle med den andens samtykke adoptere dennes barn eller adoptivbarn.

Stk. 2. Kun ægtefæller kan adoptere sammen.

§ 5 a. En ægtefælle kan adoptere den anden ægtefælles barn eller adoptivbarn (stedbarnsadoption).

Stk. 2. Stedbarnsadoption kan endvidere ske af en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn. Er ægteskabet ophørt ved skilsmisse eller omstødelse, kan stedbarnsadoption kun ske, hvis den, der ønskes adopteret, er myndig.

Bilag 6

Stedbarnsadoption – ansøgningsblanket (og vejledning)

Blanketterne og vejledningerne er udeladt her, da de er tilgængelige på statsamternes hjemmeside www.statsamt.dk (fra 2007 www.statsforvaltning.dk).

§ 6. Statsamtet indhenter samtykker og erklæringer fra barnets forældre, værge og barnet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4, 5 og 6.

Stk. 2. Statsamtet skal sikre, at ansøgeren modtager eller har modtaget rådgivning og information i fornødent omfang.

Det er som udgangspunkt statsamtet, der efter at have modtaget en ansøgning om adoption, tager initiativ til, at der indhentes de fornødne samtykker og erklæringer. Ansøgeren kan således normalt ikke – i modsætning til tidligere – selv tage initiativ til, at samtykker m.v. afgives, inden ansøgning om adoption indgives.

I visse tilfælde skal samtykket dog være tilvejebragt inden indgivelse af adoptionsansøgning.

Dette vil således kunne være tilfældet i sager om nationale fremmedadoptioner. Ønsker en mor at bortadoptere sit barn ved en anonym adoption, kan § 7-samtykket afgives over for den amtskommune, der behandler bortadoptionssagen.

På tilsvarende vis vil samtykker m.v. i sager om internationale adoptioner kunne afgives over for myndighederne i afgiverlandet i tilfælde, hvor disse myndigheder er inddraget i adoptionssagen. I sådanne sager kan Familiestyrelsen træffe bestemmelse om, at samtykket afgivet over for de udenlandske myndigheder skal sidestilles med et samtykke afgivet over for danske myndigheder. I sager om fremmedadoptioner vil samtykket normalt være afgivet, inden statsamtet modtager ansøgningen om udstedelse af adoptionsbevilling.

6.3. § 7-samtykke fra forældre eller værge

Adoptionsloven

§ 6. Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for barnet.

Stk. 2. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for statsamtet eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i medfør af § 8, stk. 1. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens betydning.

Stk. 3. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption.

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 6 samtykke fra barnet (og vejledning)

Blanketterne og vejledningerne er udeladt her, da de er tilgængelige på statsamternes hjemmeside www.statsamt.dk (fra 2007 www.statsforvaltning.dk).

Bilag 7

Gengivelse af kapitel 8 i Socialministeriets vejledning nr. 4 af 16. januar 2002 om særlig støtte til børn og unge

Privat døgnpleje

§ 7 samtykke fra forældre eller værge

6.3.1.

Hvem har forældremyndigheden?

6.3.2.

Værge

6.3.3.

Formkrav

6.3.4.

Tidspunktet for samtykkets afgivelse

6.3.5.

Information og rådgivning af forældremyndighedsindehaveren

6.4.

Erklæringer efter adoptionslovens §§ 13 og 14

6.4.1.

Formkrav

6.4.2.

Information til erklæringsafgiver

6.4.3.

Manglende reaktion eller protest mod adoptionen

6.5.

Samtykke fra barnet

6.5.1.

Rådgivning og information

6.5.2.

Børn over 12 år

6.5.3.

Børn under 12 år

6.5.4.

Samtalen med barnet og notatpligt

6.6.

Særlig vejledningspligt over for udlændinge

6.6.1.

Særligt om indhentelse af samtykke eller erklæring fra udlandet

6.7.

Tvangsadoption

6.7.1.

Tilbagekaldelse af samtykke

6.7.2.

Adoptionslovens § 9, stk. 2

6.7.2.1.

Tilladelse til senere bortadoption

6.7.3.

Domstolsprøvelse

7.

Faderskabssag

8.

Forelæggelser for Familiestyrelsen

9.

Opholdstilladelse

9.1.

Internationale fremmedadoptioner

9.2.

Internationale familie og stedbarnsadoptioner

10.

Bevillingen

10.1.

Fastsættelse af indrejsetidspunkt

10.2.

Afgivelse af attest efter artikel

10.3.

Indfødsret

10.4.

Adoptivbarnets navn

10.5.

Orlov

10.6.

Journal og statistikkort

11.

Anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser

11.1.

Hvilke udenlandske adoptionsafgørelser kan anerkendes i Danmark?

11.2.

Om de konkrete afgiverlande

11.3.

Proceduren ved anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser

11.4.

Indfødsret

11.5.

Adoptivbarnets navn

11.6.

Orlov

11.7.

Journal og statistikkort

12.

Klage og aktindsigt

12.1.

Klage

12.2.

Aktindsigt

12.2.1.

Adoptivbarnets partsstatus

12.3.

Henvendelser fra biologisk slægt

13.

Ophævelsessager

13.1.

Reglerne

13.2.

Statsamternes opgave

1. Indledning

Denne vejledning retter sig til statsamterne og er et praktisk redskab ved statsamternes behandling af adoptionssager.

I vejledningen beskrives navnlig de processuelle – og i et vist omfang også de materielle – regler, som gælder for statsamternes behandling af ansøgninger om adoption og udfærdigelse af adoptionsbevillinger.

Vejledningen koncentrerer sig navnlig om de krav, der følger af adoptionslovgivningen. For så vidt angår de processuelle krav gælder naturligvis også reglerne i forvaltningsloven om den administrative sagsbehandling, herunder om kontradiktion og begrundelse af afgørelser. Disse regler vil kun blive omtalt i vejledningen, hvis der gør sig særlige hensyn gældende i forbindelse med behandlingen af en adoptionsansøgning. I øvrigt henvises der til reglerne i forvaltningsloven.

Vejledningen tilstræber ikke at give en udtømmende beskrivelse af de processuelle og materielle krav til statsamternes behandling af adoptionssager. Det vil som udgangspunkt bero på en konkret og individuel vurdering, hvilke sagsbehandlingsskridt der i den konkrete sag er nødvendige og hensigtsmæssige. På tilsvarende vis vil beslutningen om, hvorvidt adoptionen kan meddeles, bero på en konkret vurdering. På visse områder gælder der dog krav til såvel sagsbehandlingen som til betingelserne for at tillade adoption, som ikke vil kunne fraviges.

Denne vejledning afløser vejledning nr. 9128 af 21. marts 2006 om behandling af adoptionssager i statsamterne.

1.1. Regelgrundlaget

Adoptionsloven (lovbekendtgørelse nr. 928 af 14. september 2004) indeholder bl.a. regler om betingelser for meddelelse af adoptionsbevilling, om retsvirkningerne af en adoption, om ophævelse af en adoption, om formidling og om adoptionsmyndighedernes opgaver. Loven er vedlagt som bilag 1.

Familiestyrelsen har udstedt følgende bekendtgørelser på adoptionsområdet

Bekendtgørelse om adoption (bekendtgørelse nr. 1135 af 13. december 2002), der indeholder nærmere regler for statsamternes behandling af ansøgninger om adoption og meddelelse af adoptionsbevilling. Bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelse nr. 931 af 14. september 2004. Adoptionsbekendtgørelsen er vedlagt som bilag 2.

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant (bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2000), der indeholder nærmere regler om behandlingen af sager om internationale fremmedadoptioner. Bekendtgørelsen retter sig til de amtskommunale adoptionssamråd og samrådssekretariater.

Bekendtgørelse om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner (bekendtgørelse nr. 1141 af 13. december 2002). Bekendtgørelsen indeholder en definition af sager, der er omfattet af Haagerkonventionen om adoption, og udpeger Familiestyrelsen som centralmyndighed. Den nærmere regulering af behandling af sager efter konventionen findes i godkendelses-bekendtgørelsen, og for statsamternes vedkommende i adoptionsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen er vedlagt som bilag 3.

På visse områder vil også anden lovgivning end adoptionslovgivningen have betydning i forbindelse med gennemførelsen af en adoptionssag, f.eks. navnelovgivningen, indfødsretslovgivningen og udlændingelovgivningen. I det omfang, det er fundet relevant, henvises der til denne lovgivning.

1.2. Definitioner af forskellige adoptionstyper

I adoptionslovgivningen skelnes der mellem nogle forskellige ”typer” af adoptioner, der er nærmere defineret i adoptionsbekendtgørelsens § 2.

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 7. Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene.

Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden.

Stk. 3. Gælder det i stk. 2 anførte begge forældrene, kræves samtykke fra værge.

§ 7. Statsamtet forelægger en ansøgning om adoption for Familiestyrelsen, hvis

1) samtykke til adoptionen er afgivet for udenlandsk myndighed eller institution, og der ikke foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet efter adoptionslovens § 28, stk. 2,

2) der søges om adoption uden forældresamtykke, jf. adoptionslovens § 9 eller,

3) der søges om tilladelse til senere bortadoption, jf. adoptionslovens § 10.

Stk. 2. Statsamtet forelægger endvidere sagen for Familiestyrelsen, hvis sagen giver anledning til mistanke om overtrædelse af adoptionslovens § 31, stk. 1 (ulovlig adoptionshjælp) eller § 33 (ulovlig formidling af surrogatmoderskab).

Forelæggelse for Familiestyrelsen skal ske i følgende situationer

1) Samtykke er afgivet for udenlandsk myndighed

Der vil hovedsageligt være tale om internationale fremmedadoptioner, hvor samtykket er afgivet for en udenlandsk myndighed, ofte en domstol i udlandet, og hvor der ikke foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet efter adoptionslovens § 28, stk. 2.

Familiestyrelsen vil i forbindelse med forelæggelsen undersøge, om samtykket kan ligestilles med et samtykke afgivet for en dansk myndighed, jf. også adoptionsbekendtgørelsens § 19.

Sager om adoption af et barn fra udlandet, hvor der foreligger en adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet, skal ikke forelægges Familiestyrelsen. Efter adoptionslovens § 28, stk. 2, anerkendes udenlandske adoptionsafgørelser i Danmark, når adoptionen er gennemført i overensstemmelse med Haagerkonventionen. Herudover kan ministeren for familie og forbrugeranliggender fastsætte regler om, at også andre udenlandske adoptionsafgørelser anerkendes her i landet.

Der henvises til afsnit 11 for en nærmere omtale af, hvilke udenlandske adoptionsafgørelser, der umiddelbart kan lægges til grund efter adoptionslovens § 28, stk. 2.

2) Der søges om adoption uden forældresamtykke, jf. adoptionslovens § 9

Se her afsnit 6.7.1 og 6.7.2.

3) Der søges om tilladelse til senere bortadoption, jf. adoptionslovens § 10,

Se afsnit 6.7.2.1.

4) Ved mistanke om ulovlig adoptionshjælp eller ulovlig formidling af surrogatmoderskab, jf. adoptionslovens §§ 31, stk. 1 og § 33,

I sager om adoption, hvor der er mistanke om ulovlig adoptionshjælp eller ulovlig formidling af surrogatmoderskab, skal statsamtet forelægge sagen for Familiestyrelsen.

Herudover kan statsamterne som nævnt flere steder i vejledningen bede Familiestyrelsen om en vejledende udtalelse ved tvivl om

– ansøgerens domicilforhold

– udenlandske dokumenter

– forældremyndigheds eller faderskabsspørgsmål

– en udenlandsk adoptionsafgørelse kan anerkendes i Danmark

Spørgsmål bør i første omgang rettes telefonisk til Familiestyrelsen.

9. Opholdstilladelse

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 7 samtykke fra indehaver af forældremyndigheden (og vejledning)

Blanketterne og vejledningerne er udeladt her, da de er tilgængelige på statsamternes hjemmeside www.statsamt.dk (fra 2007 www.statsforvaltning.dk).

Bilag 8

Gengivelse af Civilretsdirektoratets orientering af 14. juni 2002 om familieadoption fra Irak, bragt i Nyhedsbrev nr. 18 juni 2002

Familieadoption fra Irak

Statsamtet anmodede ved brev af 9. november 2001 i forbindelse med en konkret sag om familieadoption fra Irak Civilretsdirektoratet om en udtalelse om, hvorvidt det er muligt at adoptere fra Irak.

Civilretsdirektoratet anmodede i den forbindelse Den Danske Ambassade i Damaskus, Syrien, om at være behjælpelig med at søge afklaret, hvorvidt der er adgang til adoption i Irak.

Ambassaden har ved brev af 15. maj 2002 oplyst, at der som følge af islamiske retsregler og traditioner ikke er adgang til adoption for så vidt angår muslimer. Kopi af udtalelsen vedlægges.

Muslimer kan alene under særlige omstændigheder ved en domstolsafgørelse få legal adgang til at opfostre nære mindreårige slægtninge, der er blevet forældreløse. Der er således kun tale om et forhold af rent forsorgsmæssig karakter, der ikke har til formål at skabe et nyt slægtskabsforhold.

Kristne kan derimod under særlige omstændigheder få adgang til adoption ved en domstolsafgørelse med samme legale virkning som i Europa. Ambassaden har bemærket, at der kun er 4 % kristne i Irak.

Som det fremgår af Cirkulæreskrivelse af 31. januar 2001 om behandling af ansøgninger om familieadoption af et barn, der har bopæl i Pakistan, er det direktoratets opfattelse, at danske adoptionsmyndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoptioner af børn, som er bosat i et land, der forbyder adoption, eller hvor der generelt ikke er adgang til adoption.

Når statsamtet modtager en ansøgning om adoption af et barn, der er bosat i Irak, bør statsamtet som udgangspunkt meddele ansøgerne, at en adoption ikke vil kunne gennemføres.

Statsamtet bør gøre ansøgerne opmærksom på muligheden for at søge forældremyndigheden overført, se cirkulæret af 31. januar 2001.

Statsamtet skal i den forbindelse være opmærksom på, at direktoratet for tiden som udgangspunkt ikke tillægger dokumenter fra Irak bevismæssige værdi. Det bemærkes, at vi fra Udlændingestyrelsen har modtaget oplysninger om, at der ikke efter oktober 1991 har været myndigheder i det nordlige Irak, som kan udstede anerkendte dokumenter. Der er ikke danske eller udenlandske repræsentationer eller organisationer i Irak, der kan hjælpe med at verificere dokumenter eller oplysninger fra Irak.

§ 8. Statsamtet indhenter en fuldstændig straffeattest vedrørende ansøgeren, medmindre en sådan er indhentet af amtskommunen i forbindelse med adoptionssagens behandling. Statsamtet indhenter endvidere en ny straffeattest, hvis det er mere end 6 måneder siden, at straffeattesten blev indhentet.

Ved fremmedadoptioner er kravet om en undersøgelse skærpet til et krav om, at ansøgeren er godkendt som adoptant, jf. adoptionslovens § 4 a, stk. 1. Afgørelsen af, om ansøgeren kan godkendes som adoptant, træffes af det amtskommunale adoptionssamråd på baggrund af en undersøgelse, der er foretaget af amtskommunen, jf. adoptionslovens § 25 a.

5.2. Generelt om sagsbehandlingen

Statsamternes opgaver i denne sagstype består primært i at tage stilling til spørgsmålet om opholdstilladelse og meddele adoptionsbevilling.

Statsamtet skal dog i forbindelse med sagsbehandlingen påse, at betingelserne for adoption er til stede på tidspunktet for udstedelse af bevillingen, jf. adoptionslovens §§ 2-15.

5.2.1. Opholdstilladelse

I sager om fremmedadoption, der gennemføres med bistand fra en formidlende organisation, vil organisationen anmode statsamtet om at tage stilling til spørgsmålet om opholdstilladelse til statsamtet. Anmodningen skal være vedlagt dokumentation for, at ansøgerne er godkendt som adoptanter.

Ved privat fremmedadoption skal ansøgeren selv indgive ansøgning om opholdstilladelse for barnet gennem en dansk repræsentation i barnets hjemland.

For den nærmere behandling af ansøgninger om opholdstilladelse se afsnit 9.

Opmærksomheden henledes på, at barnet i visse situationer opnår dansk indfødsret i forbindelse med den udenlandske adoption, hvorfor barnet da ikke skal have opholdstilladelse, jf. afsnit 11 om anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser her i landet.

5.2.2. Meddelelse af adoptionsbevilling

Statsamternes opgave i disse sager er primært at påse, at de legale betingelser i adoptionslovens §§ 2-15 er opfyldt. Sagen kan normalt afgøres på baggrund af de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, se afsnit 2.2.

Statsamtet skal være opmærksomt på, om den straffeattest, som er indhentet i forbindelse med ansøgerens godkendelse i det amtskommunale samråd, er ældre end 6 måneder, jf. bekendtgørelsens § 8, ligesom statsamtet skal være opmærksom på eventuelle navneretlige spørgsmål i sagen.

Se endvidere afsnit 10 om udstedelse af bevilling og afsnit 11 om behandlingen af sager, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse lægges til grund her i landet, således at der ikke udstedes en dansk bevilling.

5.2.3. Internationale adoptioner

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1, at sager om adoption af et barn fra udlandet skal forelægges Familiestyrelsen, hvis der ikke foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelser, der anerkendes her i landet. Familiestyrelsen vil i forbindelse med forelæggelse af en sådan sag beslutte, om et samtykke afgivet over for udenlandske myndigheder kan sidestilles med et samtykke afgivet over for danske myndigheder.

En dansk bevilling om adoption af det udenlandske barn har i disse sager virkning fra barnets ankomst her til landet, jf. adoptionslovens § 1, stk. 2.

Sager om adoption af et barn fra udlandet, hvor der foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet, skal ikke forelægges Familiestyrelsen. Efter adoptionslovens § 28, stk. 2, anerkendes udenlandske adoptionsafgørelser i Danmark, når adoptionen er gennemført i overensstemmelse med Haagerkonventionen. Herudover kan ministeren for familie og forbrugeranliggender fastsætte regler om, at også andre udenlandske adoptionsafgørelser anerkendes her i landet.

At den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes i Danmark betyder, at adoptionen får virkning fra tidspunktet for gennemførelse af adoptionen i afgiverlandet.

I afsnit 11 omtales nærmere, hvilke udenlandske adoptionsafgørelser, der umiddelbart kan lægges til grund efter adoptionslovens § 28, stk. 2.

6. Samtykke og erklæring om adoption

6.1. Generelt

Adoptionsloven

§ 8. Samtykke efter § 7 skal afgives skriftligt under personligt fremmøde for statsamtet eller anden myndighed eller institution, som er godkendt dertil af ministeren for familie og forbrugeranliggender.

Stk. 2. Samtykke kan ikke modtages før 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre ganske særlige forhold foreligger.

Stk. 3 Forinden samtykke modtages, skal forældrene (værgen) være vejledt om adoptionslovens og samtykkets retsvirkninger.

Stk. 4. Samtykke kan meddeles til, at barnet adopteres af den, som udpeges af en myndighed eller institution, som har beføjelse til at medvirke ved adoption af børn.

Stk. 5. Ministeren for familie og forbrugeranliggender kan bestemme, at samtykke afgivet for en udenlandsk myndighed eller institution ligestilles med samtykke afgivet for en dansk myndighed eller institution, og kan i så fald tillade afvigelse fra reglerne i stk.1-3.

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 8, stk. 1. Samtykke efter § 7 skal afgives skriftligt under personligt fremmøde for overøvrigheden eller anden myndighed eller institution, som er godkendt dertil af Ministeren for familie og forbrugeranliggender.

Indehaveren af forældremyndigheden eller værgen skal afgive sit samtykke efter adoptionslovens § 7 skriftligt på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen. Se bilag 14.

Samtykket efter § 7 skal afgives under personligt fremmøde for statsamtet, der forinden skal vejlede forælderen om adoptionens og samtykkets retsvirkninger. Samtykker tilvejebragt på anden måde vil være uden retlig betydning.

Om statsamtets forpligtelser med hensyn til information og rådgivning henvises til afsnit 6.3.5.

Særligt vedrørende udlændinge skal statsamtet sikre, at den pågældende fuldt ud har forstået retsvirkningerne af adoptionen, jf. afsnit 6.6.

Skønnes det, at forældrenes eller værgens beslutning om adoption ikke er truffet efter fornøden overvejelse, eller findes det af andre grunde betænkeligt at modtage deres samtykke, bør de opfordres til at overveje sagen på ny, inden samtykkeerklæringen modtages.

6.3.4. Tidspunktet for samtykkets afgivelse

Adoptionsloven

§ 8, stk. 2. Samtykke kan ikke modtages før 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre ganske særlige grunde foreligger.

Adoptionslovens § 8, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, hvornår samtykket tidligst kan modtages. Reglen gælder både for moderen og faderen.

Samtykkets gyldighed er ikke tidsbegrænset og skal være til stede indtil bevillingstidspunktet. Et allerede givet samtykke kan således tilbagekaldes. Om adgangen til at gennemføre en adoption, selvom samtykket er tilbagekaldt, henvises til adoptionslovens § 9, stk. 1.

For at sikre samtykkets aktualitet bør statsamtet dog generelt tilstræbe, at et samtykke er afgivet inden for et løbende år.

6.3.5. Information og rådgivning af forældremyndighedsindehaveren

Adoptionsbekendtgørelsen

Bilag 9

Gengivelse af Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 31. januar 2001 om behandling af ansøgninger om familieadoption af et barn, der har bopæl i Pakistan

1. På baggrund af nogle konkrete sager er Civilretsdirektoratet blevet opmærksom på, at der knytter sig nogle særlige problemstillinger til adoption af børn fra Pakistan.

Civilretsdirektoratet har igennem det sidste år, bl.a. i samarbejde med adoptionsmyndighederne i Norge, foretaget en undersøgelse af forholdene i Pakistan. Disse undersøgelser har vist, at der gælder et religiøst begrundet forbud mod adoption i Pakistan. Forbuddet er ubetinget og omfatter således også tilfælde, hvor der består en særlig familiemæssig eller anden særlig tilknytning mellem parterne.

Den ordning, som bruges i Pakistan for børn, som af forskellige grunde ikke kan vokse op hos deres biologiske forældre, og som derfor har brug for en ny familie, er, at barnet placeres hos den nye familie på grundlag af en domstolsafgørelse om “Guardianship”. En sådan foranstaltning er imidlertid af rent forsorgsmæssig karakter, og har ikke til formål at skabe et nyt slægtskabsforhold.

Det er på baggrund heraf Civilretsdirektoratets opfattelse, at de danske adoptionsmyndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoptioner af børn, som er bosat i Pakistan. Dette skal ses i lyset af, af internationale adoptioner så vidt muligt bør tilstræbes gennemført i samarbejde med myndighederne i barnets hjemland, og at man fra dansk side ikke kan forsvare at gennemføre en adoption af et barn, der bor i et land, der forbyder adoption.

2. Under henvisning til ovenstående beslutning skal Civilretsdirektoratet anmode statsamterne om at anvende følgende retningslinier i forbindelse med besvarelse af henvendelser om adoption af et barn bosiddende i Pakistan

Når statsamtet modtager en ansøgning om adoption af et barn, der er bosat i Pakistan, bør statsamtet således straks meddele ansøgerne, at en adoption ikke vil kunne gennemføres.

Samtidig bør statsamtet vejlede ansøgerne om mulighederne for at søge forældremyndigheden over barnet overført efter § 11 i lov om forældremyndighed og samvær. Statsamtet bør i den forbindelse orientere ansøgerne om, at ansøgning om overførsel af forældremyndigheden indgives til Københavns Overpræsidium.

Der vedlægges som bilag et koncept, som eventuelt kan anvendes af statsamtet til besvarelse af henvendelser vedrørende adoption af et barn fra Pakistan.

3. Civilretsdirektoratet er opmærksom på, at samme problemstilling også vil kunne opstå i forhold til andre islamiske lande. Hvis statsamtet modtager en ansøgning om adoption af et barn, som bor i et sådant land, bør statsamtet forelægge ansøgningen for Civilretsdirektoratet. Direktoratet vil herefter undersøge, hvorvidt det vil være muligt at gennemføre en adoption fra det pågældende land. Civilretsdirektoratet vil holde statsamterne orienteret gennem Civilretsdirektoratets Nyhedsbreve.

4. Eventuelle tvivlsspørgsmål omkring ovenstående kan rettes til Civilretsdirektoratet.

BILAG

Forslag til svarskrivelse til ansøgerne

Civilretsdirektoratet har følgende forslag til besvarelse

“De har ved brev af . ansøgt om adoption af ., født den ..

Statsamtet kan ikke imødekomme Deres ansøgning.

Begrundelsen for afgørelsen er, at det barn, som De ønsker at adoptere, har bopæl i Pakistan, og at der i Pakistan gælder et forbud mod adoption. Forbuddet gælder også i en situation som den foreliggende, hvor (..ansøgernes tilknytning til barnet eller lignende..).

På baggrund heraf har Civilretsdirektoratet i en cirkulæreskrivelse af meddelt, at danske myndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoption af børn, der er bosat i Pakistan. Det er således Civilretsdirektoratets opfattelse, at man fra dansk side ikke bør gennemføre en adoption af et barn, der bor i et land, som forbyder adoption”.

Hvis der er tale om en ansøgning om adoption af et barn, som ansøgerne har en særlig tilknytning til, jf. herved adoptionslovens § 4a, stk. 2, kan statsamtet vejlede således

“Statsamtet skal dog gøre Dem opmærksom på, at De har mulighed for at søge forældremyndigheden over overført til Dem. De skal i givet fald rette henvendelse til Københavns Overpræsidium, Hammerensgade 1, 1267 København K, tlf.nr. 33 12 23 80.

Det bemærkes, at det i disse situationer normalt er et krav, at De har fået tillagt “Guardianship” over barnet i overensstemmelse med pakistansk ret. Dette kan ske ved at rette henvendelse til en domstol i Pakistan, der hvor barnet bor. Da et pakistansk “Guardianship” normalt ikke giver ret til at fjerne barnet fra området, skal De ligeledes have rettens udtrykkelige tilladelse til at tage barnet til Danmark. Dokumentation herfor skal indsendes til Københavns Overpræsidium.

Endelig må De påregne, at Københavns Overpræsidium vil anmode Deres amtskommune om bistand til en nærmere vurdering af, om en overførsel af forældremyndigheden vil være til barnets bedste.

§ 9. Ansøges der om national familieadoption, indhenter statsamtet hos kommunalbestyrelsen en erklæring om, hvorvidt ansøgeren efter de regler, der gælder om plejetilladelse, opfylder betingelserne for at have et barn i pleje. Det skal oplyses, hvilke undersøgelser der ligger til grund for erklæringen, og om der har foreligget særlige forhold, der gør det tvivlsomt, om adoption er til gavn for barnet. I bekræftende fald skal det materiale, der har foreligget for kommunalbestyrelsen, medsendes erklæringen til statsamtet.

Fremgangsmåden i dette afsnit vedrører adoptioner, hvor barnet har bopæl her i landet, jf. definitionen i afsnit 1.

Hvis statsamtet på det foreliggende grundlag finder, at adoptionen vil være til gavn for barnet, indhenter statsamtet hos kommunen en erklæring om, hvorvidt ansøgeren efter de regler, der gælder om plejetilladelse, opfylder betingelserne for at have et barn i pleje, jf. bekendtgørelsens § 9.

For nærmere oplysninger om betingelserne for udstedelse af plejetilladelse henvises til lov om social service § 64, samt til Socialministeriets vejledning nr. 4 af 16. januar 2002 om særlig støtte til børn og unge. Kapitel 8 i Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge vedlægges som bilag 7.

Når statsamtet sender sagen til kommunen, vedlægges ansøgningen med bilag samt de af statsamtet indhentede straffeattester.

Kommunen skal oplyse, hvilke undersøgelser der ligger til grund for erklæringen, og om der har foreligget særlige forhold, der gør det tvivlsomt, om adoption er til gavn for barnet. I bekræftende fald skal det materiale, der har foreligget for kommunen, sendes til statsamtet sammen med erklæringen.

Hvis statsamtet på baggrund af undersøgelsen foretaget af kommunen finder, at adoptionen på det foreliggende grundlag vil være til gavn for barnet, og at en adoption efter de danske regler vil kunne gennemføres, indhenter statsamtet de fornødne samtykker fra den ene eller begge forældrene, der har (del i) forældremyndigheden over barnet, jf. adoptionslovens § 7, samt erklæring fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, jf. adoptionslovens § 13. Se nærmere herom i afsnit 6.

4.4. International familieadoption

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 9. Tilbagekaldes et i overensstemmelse med § 8 meddelt samtykke, kan adoptionsbevilling dog meddeles, såfremt tilbagekaldelsen under særlig hensyntagen til barnets tarv ikke er rimeligt begrundet.

Stk. 2. Selv om der ikke kan opnås samtykke efter § 7, kan adoptionsbevilling dog i særlige tilfælde meddeles, såfremt hensynet til barnets tarv afgørende tilsiger dette. Er barnet undergivet børne- og ungdomsforsorg, kræves samtykke fra den sociale ankestyrelse.

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel.

Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jfr. dog § 18.

Bilag 10

Bekendtgørelse om Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner

Bilag 10 indeholder bekendtgørelse af konvention nr. 125 af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den forefindes i Retsinformation.

§ 10. Ansøges der om international familieadoption, anmoder statsamtet amtskommunen om at indhente de nødvendige oplysninger til afgørelse af, om adoptionen vil være til gavn for barnet.

Stk. 2. Er ansøgningen omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, og finder statsamtet på baggrund af de foreliggende oplysninger, at adoptionen kan antages at være til gavn for barnet, sender statsamtet ansøgningen til den myndighed, som er blevet udpeget som centralmyndighed i afgiverlandet eller anden relevant myndighed. Ansøgningen skal vedlægges en rapport udarbejdet af amtskommunen om adoptionsansøgeren og en begrundet tilkendegivelse fra statsamtet om, at ansøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger må anses for egnet til at adoptere barnet.

Stk. 3. Finder statsamtet på baggrund af de modtagne oplysninger om barnet fra afgiverlandet, at en adoption kan gennemføres, afgiver statsamtet erklæring i overensstemmelse med konventionens artikel 17 c og sender denne til afgiverlandets centralmyndighed eller den myndighed, som centralmyndigheden har bemyndiget til at modtage/afgive artikel 17 c-erklæring, og påser, at afgiverlandet ligeledes sender en artikel 17 c-erklæring til statsamtet. Erklæring efter 1. pkt. afgives på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen.

Stk. 4. Hvis ansøgningen ikke er omfattet af Haagerkonventionen, men afgiverlandets lovgivning kræver, at myndighederne i det pågældende land inddrages i internationale familieadoptioner, skal statsamtet påse, at dette sker.

Stk. 5. Statsamtet kan i de stk. 2 og stk. 4 nævnte situationer forlange, at ansøgeren tilmelder sig en formidlende organisation, som er godkendt af ministeren for familie og forbrugeranliggender i medfør af adoptionslovens § 30, hvis lovgivningen i afgiverlandet kræver, at ansøgningen indgives af en sådan organisation, eller hvis det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt.

§ 10. Statsamtet kan efter anmodning fra den sociale ankestyrelse tillade, at et barn, der er undergivet børne- og ungdomsforsorg, senere bortadopteres, selv om samtykke efter § 7 ikke kan opnås. Tilladelse kan kun meddeles under de i § 9, stk. 2, nævnte betingelser.

Udgangspunktet i adoptionsloven er, at en adoption ikke kan gennemføres uden et samtykke fra forældrene efter adoptionslovens § 7.

Adoption kan dog i særlige tilfælde gennemføres uden samtykke fra forældrene, hvis hensynet til barnets tarv afgørende tilsiger dette.

Afgørelser om adoption uden samtykke skal forelægges for Familiestyrelsen efter adoptionsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 3.

6.7.1. Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis et samtykke til adoption tilbagekaldes under sagens behandling, skal statsamtet underrette ansøgerne herom, vejlede om retsstillingen og spørge, om adoptionen fortsat ønskes gennemført.

Efter § 9, stk. 1, i adoptionsloven kan adoptionsbevilling dog alligevel meddeles, hvis tilbagekaldelsen under særlig hensyntagen til barnets tarv ikke er rimeligt begrundet

Bestemmelsen kan anvendes i situationer, hvor barnet, efter at et samtykke er givet, er blevet anbragt i en plejefamilie og er faldet godt til hos plejeforældrene, der er interesseret i at adoptere barnet.

Der kræves ikke så meget for at fremme en adoption, hvis et meddelt samtykke er blevet tilbagekaldt, som hvis samtykket aldrig er blevet givet.

Der kan lægges vægt på, om begrundelsen for tilbagekaldelsen er rimelig. Selv om dette er tilfældet, kan hensynet til barnets tarv, når barnet har været hos plejeforældrene i en vis tid, med betydelig vægt tale for at se bort fra tilbagekaldelsen.

Det er ikke muligt at angive, hvor lang tid barnet skal have været hos plejeforældrene, før det tager skade af at blive flyttet. Det kan have betydning for sagen, om samtykket tilbagekaldes straks efter afgivelse eller først efter længere tid.

6.7.2. Adoptionslovens § 9, stk. 2

Bestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 2, vil navnlig have betydning for børn, der gennem længere tid har været anbragt i familiepleje med kommunens medvirken, og hvor de biologiske forældre har undladt at opretholde en rimelig kontakt med barnet. Bestemmelsen kan dog også anvendes i situationer, hvor der har været kontakt mellem barn og forældre, men hvor kontakten skønnes at have været til skade for barnet.

Hvis barnet er anbragt udenfor hjemmet med kommunens bistand, kræves samtykke fra Den Sociale Ankestyrelse. Der påhviler kommunerne en forpligtelse til at være opmærksom på tilfælde, hvor der skønnes grundlag for at søge en adoption fremmet.

Kommunens beslutning om at anbefale tvangsadoption efter § 9, stk. 2, bør træffes efter reglerne for tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger i sociallovgivningen. Nærmere oplysninger herom findes i kapitel 9 i Socialministeriets vejledning nr. 4 af 16. januar 2002 om særlig støtte til børn og unge.

Det bemærkes, at tvangsadoption i øvrigt kun kan gennemføres, hvis de øvrige betingelser for adoption i adoptionsloven er opfyldt.

For nærmere oplysningerne om statsamternes behandling af sager om tvangsadoption henvises til Civilretsdirektoratets [nu Familiestyrelsens] Orientering af 24. juni 2003 om behandling af sager om tvangsadoption, bilag 17.

Der kan i statsamtets afgørelse lægges vægt på, om kommunen på baggrund af grundige undersøgelser har anset det for udelukket, at barnet kan vende tilbage til sit hjem.

Efter praksis skal der endvidere være tale om, at barnet har en vis alder. Desuden skal der have været manglende kontakt mellem barnet og de biologiske forældre i en vis årrække, typisk i en periode på mellem 68 år, og den manglende kontakt skal som udgangspunkt skyldes forældrenes manglende forsøg på kontakt.

6.7.2.1. Tilladelse til senere bortadoption

Adoptionslovens § 10 tager særligt sigte på institutionsanbragte børn, for hvem det har vist sig umuligt at opretholde kontakten mellem børn og forældre. Bestemmelsen sikrer, at de plejeforældre, der er interesseret i at adoptere et barn, der normalt vil have opholdt sig på institution i længere tid og derfor ikke er helt lille, har mulighed for at få en rimelig sikkerhed for, at adoption ikke senere vil strande på grund af forældrenes modstand.

Den Sociale Ankestyrelse kan efter adoptionslovens § 10 anmode statsamtet om at give tilladelse til, at et barn, der er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, senere bortadopteres, selv om et samtykke efter adoptionslovens § 7 ikke kan opnås. En tilladelse til senere bortadoption kan kun gennemføres under betingelse af, at hensynet til barnet afgørende tilsiger dette, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2. Se nærmere herom afsnittet ovenfor.

Inden kommunen sender ansøgningen til Den Sociale Ankestyrelse bør kommunen sikre, at plejefamilien, hvor barnet skal anbringes med henblik på senere adoption, er godkendt som adoptanter.

Ansøgningen om senere bortadoption fra Den Sociale Ankestyrelse sendes til statsamtet på det sted, hvor barnets forældre eller den af dem, der har forældremyndigheden over barnet, bor.

Hvis forældrene ikke har bopæl her i landet, sendes ansøgningen til statsamtet på det sted, hvor de opholder sig. Har begge forældre del i forældremyndigheden, men forskellig bopæl, sendes ansøgningen til statsamtet på det sted, hvor en af dem bor, eller, hvis ingen af dem har bopæl her i landet, på det sted, hvor en af dem opholder sig.

Har forældrene eller den af dem, der har forældremyndigheden over barnet, hverken bopæl eller opholdssted her i landet, sendes ansøgningen til statsamtet på det sted, hvor barnet bor eller opholder sig.

Er tilladelse til senere bortadoption givet efter adoptionslovens § 10, skal forældrene ikke spørges, når adoptionen efterfølgende søges gennemført. Ansøgningen om adoption skal i øvrigt sendes til det statsamt, der i sin tid meddelte tilladelsen.

6.7.3. Domstolsprøvelse

Adoptionsloven

Bilag 11

Revideret liste over lande, der har ratificeret eller tiltrådt Haagerkonventionen (pr. 2. august 2004)

Til orientering kan det oplyses, at følgende lande har ratificeret eller tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner

Lande

Mexico

Rumænien

Sri Lanka

Cypern

Polen

Spanien

Ecuador

Peru

Costa Rica

Burkina Faso

Filippinerne

Canada

Venezuela

Andorra

Finland

Sverige

Danmark

Norge

Moldavien

Litauen

Paraguay

Holland

Frankrig

Colombia

Australien

New Zealand

Mauritius

Burundi

El Salvador

Israel

Brasilien

Georgien

Østrig

Monaco

Chile

Panama

Italien

Island

Tjekkiet

Mongoliet

Albanien

Slovakiet

Tyskland

Slovenien

Bolivia

Bulgarien

Estland

Luxembourg

Letland

Schweiz

Storbritannien

(Isle of Man

Guatemala

Indien

Hviderusland

Sydafrika

Uruguay

Guinea

Portugal

Thailand

Madagaskar

Tyrkiet

Ikrafttræden

1. maj 1995

1. maj 1995

1. maj 1995

1. juni 1995

1. oktober 1995

1. november 1995

1. januar 1996

1. januar 1996

1. februar 1996

1. maj 1996

1. november 1996

1. april 1997

1. maj 1997

1. maj 1997

1. juli 1997

1. september 1997

1. november 1997

1. januar 1998

1. august 1998

1. august 1998

1. september 1998

1. oktober 1998

1. oktober 1998

1. november 1998

1. december 1998

1. januar 1999

1. januar 1999

1. februar 1999

1. marts 1999

1. juni 1999

1. juli 1000

1. august 1999

1. september 1999

1. oktober 1999

1. november 1999

1. januar 2000

1. maj 2000

1. maj 2000

1. juni 2000

1. august 2000

1. januar 2001

1. oktober 2001

1. marts 2002

1. maj 2002

1. juli 2002

1. september 2002

1. oktober 2002

1. november 2002

1. december 2002

1. januar 2003

1. juni 2003

pr. 1. november 2003)

31. juli 2003

1. oktober 2003

1. november 2003

1. april 2004

1. april 2004

1. juni 2004

1. juli 2004

1. august 2004

1. september 2004

1. september 2004

Det bemærkes, at opdaterede oplysninger altid kan findes på Haagerkonferencens hjemmeside på adressen www.hcch.net, hvor der også findes en oversigt over centralmyndigheder, kompetente myndigheder og autoriserede organer.

§ 11. Statsamtet indhenter en fuldstændig straffeattest for ansøgeren, medmindre en sådan er indhentet af en anden myndighed i forbindelse med adoptionssagens behandling. Statsamtet indhenter endvidere en ny straffeattest, hvis det er mere end 6 måneder siden, at straffeattesten blev indhentet.

Stk. 2. Hvis der i erklæringen eller i oplysningerne fra kommunen eller amtskommunen er oplysninger om ansøgernes fysiske eller psykiske helbredstilstand, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt adoptionen er til gavn for barnet, kan statsamtet indhente en udtalelse fra Adoptionsnævnet om, hvorvidt oplysningerne gør den ansøgte adoption betænkelig.

Statsamtet bør tage initiativ til at indhente straffeattester i sager om familieadoption.

Statsamtet bør sikre, at ansøgeren har givet sit fornødne samtykke herom på ansøgningsblanketten.

Straffeattesterne vedlægges ansøgningen, der sendes til amtskommunen eller kommunen.

Hvis der ikke er truffet afgørelse i sagen inden 6 måneder fra indhentelse af straffeattesten, indhenter statsamtet en ny straffeattest.

Helbredsoplysninger

Hvis der i forbindelse med amtets eller kommunens undersøgelse af ansøgerens forhold kommer oplysninger frem om ansøgerens fysiske eller psykiske helbredstilstand, som giver anledning til at overveje, om adoption vil være betænkelig, kan statsamtet indhente en udtalelse fra Adoptionsnævnet herom.

Det bemærkes i den forbindelse, at Familiestyrelsen har udarbejdet en vejledning om de helbredsmæssige krav i forbindelse med godkendelse som adoptant. Vejledningen retter sig til de amtskommunale adoptionssamråd og vedrører de helbredsmæssige krav, som gælder for at blive godkendt som adoptant. Uanset at vejledningen således ikke retter sig direkte til behandlingen af sager om familieadoption, kan vejledningen dog også tjene som rettesnor i disse sager. Det skal dog understreges, at betydningen af, at ansøgeren lider af helbredsmæssige problemer, altid må bero på en konkret vurdering, og at der i den konkrete sag kan gøre sig sådanne forhold gældende, at en godkendelse er bedre i overensstemmelse med barnets bedste end et afslag; f.eks. hvis barnet allerede gennem en længere periode har opholdt sig hos ansøgeren.

5. Fremmedadoption

5.1. Definition

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 11. Beslutter statsamtet, at bevilling eller tilladelse efter §§ 9 eller 10 skal meddeles, selv om samtykke til adoption efter § 7 ikke foreligger, underrettes forældrene eller værgen herom. Beslutter statsamtet, at der ikke kan meddeles bevilling efter § 9, stk. 1, underrettes den, der søger om adoption eller har barnet i pleje med henblik på adoption. Beslutningen skal være skriftlig og udleveres af statsamtet til de pågældende personligt eller forkyndes for dem. Inden 14 dage efter, at de har modtaget beslutningen, eller efter forkyndelsen kan de forlange sagen forelagt for ministeren for familie og forbrugeranliggender eller indbragt for retten. Statsamtet kan, når særlige grunde taler derfor, fastsætte en længere frist eller inden fristens udløb forlænge denne. Beslutningen skal indeholde oplysning om adgangen til at få afgørelsen prøvet af ministeren for familie og forbrugeranliggender og domstolene og om fristen herfor.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en afgørelse efter §§ 9 eller 10 træffes eller opretholdes af ministeren for familie og forbrugeranliggender.

Stk. 3. Ministeren for familie og forbrugeranliggender kan ikke prøve afgørelsen, hvis anmodning om forelæggelse for ministeren modtages efter udløbet af fristen i stk. 1.

Stk. 4. Modtager statsamtet anmodning om, at beslutningen prøves af retten, indbringer statsamtet sagen efter reglerne i retsplejelovens kap. 43 b, medmindre bevilling er udfærdiget efter udløbet af fristen i stk. 1.

Stk. 5. Opretholder retten statsamtets eller ministeren for familie og forbrugeranliggenders beslutning om, at bevilling eller tilladelse efter §§ 9 eller 10 skal meddeles, eller beslutter retten, at bevilling kan meddeles, selv om samtykke er tilbagekaldt, kan bevilling ikke meddeles, før anke eller kærefristen er udløbet, uden at anke eller kære er iværksat. Det samme gælder, hvis retten afviser prøvelse, jf. retsplejelovens § 475 b, stk. 4.

Bilag 12

§ 12. Statsamtet indkalder ansøgeren til en samtale om adoptionen og dens betydning.

Stk. 2. Det gælder dog ikke, hvis ansøgeren allerede har fået den fornødne vejledning af en anden myndighed.

Familieadoptioner er normalt kendetegnet ved, at der består en kvalificeret familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og det barn, som ønskes adopteret.

Den familiemæssige tilknytning, der gør, at adoptionen behandles som en familieadoption, er nærmere beskrevet i adoptionsbekendtgørelsens § 2. Heraf fremgår, at barnet enten skal være ansøgerens barnebarn eller niece/nevø.

Herudover omfatter familieadoptioner også visse situationer, hvor der er en særlig kvalificeret tilknytning mellem ansøgeren og barnet eller ansøgeren og barnets forældre. Se nedenfor afsnit 4.1.1 og 4.1.2.

4.1.1. Nær tilknytning til barnet

Der stilles store krav til tilknytningen, når der er tale om et forhold mellem barnet og adoptanten.

Der skal efter praksis have været etableret kontakt, f.eks. gennem et plejeforhold, igennem længere tid, typisk for 7-10 år. Herudover må der ikke i sagen være indikation for, at kontakten til barnet i sin tid er skabt med henblik på adoption.

Hvis disse betingelser ikke er til stede, må ansøgerne i stedet henvises til at søge om godkendelse som adoptanter ved amtskommunen.

4.1.1.1. Plejebørn

Ved adoption af plejebarn kræves, at barnet har været opfostret af ansøgerne i en længere periode, typisk for 7-10 år, og at adoptionen i overensstemmelse med adoptionslovens § 2 skal være til gavn for barnet, og at barnet ikke er kommet hos ansøgerne med henblik på adoption.

Ifølge adoptionslovens § 7 kræves et samtykke fra den af forældrene, der er indehaver af forældremyndigheden, mens en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, efter lovens § 13 skal afgive en erklæring.

Adoption af plejebørn tillades som udgangspunkt ikke, hvis de biologiske forældre protesterer mod adoptionen.

Om adoption af voksne plejebørn, se afsnit 3.6.

4.1.2. Nær tilknytning til barnets forældre

I sager om adoption af barn af forældre, som ansøgeren er nært knyttet til, stilles krav om en særlig kvalificeret tilknytning mellem ansøgeren og barnets forældre.

Der må normalt kræves et særligt nært og længerevarende bekendtskab, der minder om et nært slægtskabsforhold. Normalt må der stilles krav om, at ansøgeren og barnets forældre er opvokset sammen, eller på anden måde har været i tæt kontakt i en længere periode. Der kan eksempelvis være tale om, at ansøgeren og barnets forælder er opvokset sammen som ”sammenbragte” børn.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er tale om ansøgerens nære ven eller veninde.

Der lægges endvidere vægt på, at der ikke i sagen er indikation på, at kontakten til barnet i sin tid er skabt med henblik på adoption.

4.2. Generelt om sagsbehandlingen

Når statsamtet modtager en ansøgning om familieadoption påses indledningsvis, at ansøgningen indeholder de påkrævede oplysninger og bilag. Se herom nærmere afsnit 2.1 og 2.2.

På baggrund heraf vurderes det, om de formelle betingelser for at tillade adoption er til stede. Se herom afsnit 4.2.1 og 3.3.

Samtidig undersøges den af ansøgeren fremlagte dokumentation for slægtskabet. Se herom afsnit 4.2.2.

Statsamtet bør dog allerede på dette indledende tidspunkt af sagen foretage en foreløbig vurdering af, om adoptionen kan være til gavn for barnet. Viser det sig, at der allerede på dette tidspunkt er forhold hos ansøgerne eller barnet, der taler afgørende imod en adoption, bør der meddeles afslag i sagen, jf. afsnit 4.2.3 og 4.4.2. Ansøgerne bør således ikke bede ansøgerne om at indhente og legalisere udenlandske fødselsattester m.v., hvis det ud fra sagens oplysninger er klart, at adoptionen ikke vil være i barnets tarv.

Hvis de formelle betingelser er opfyldt, og den forelagte dokumentation for slægtskabet m.v. er tilstrækkelig, og sagen efter en umiddelbar til gavns-vurdering kan antages at være til gavn for barnet, iværksættes de undersøgelser, der skal danne grundlag for statsamtets afgørelse i sagen. Karakteren af denne undersøgelse afhænger af, om der er tale om en national eller en international adoption. Se herom afsnit 4.2.3, 4.3 og 4.4.

Hvis statsamtet på baggrund af undersøgelsen foretaget af kommunen eller amtskommunen finder, at adoptionen vil være til gavn for barnet, og at en adoption efter de danske regler vil kunne gennemføres, skal statsamtet indhente det fornødne samtykke fra den eller de af forældrene, der har (del i) forældremyndigheden over barnet, jf. adoptionslovens § 7, samt erklæring fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, jf. adoptionslovens § 13. Se nærmere herom i afsnit 6.

Der indhentes altid straffeattester for ansøgere om familieadoption. Se herom afsnit 4.5.

Herudover kan der blive tale om at inddrage udenlandske myndigheder i sagen.

4.2.1. Formelle betingelser

De formelle betingelser er nærmere gennemgået under afsnit 3.3 under stedbarnsadoption, hvortil henvises. Der henvises endvidere til afsnit 3.5.2, for så vidt angår samlivskravet mellem ægtefællerne, idet der også i sager om familieadoption normalt bør stilles krav om, at ægtefællerne på ansøgningstidspunktet har samlevet i mindst 2 ½ år.

Hvis de formelle betingelser ikke er opfyldt, vil der normalt allerede på dette tidlige stadium af sagen blive givet afslag.

Hvis de formelle betingelser er opfyldt, skal statsamtet vurdere, om adoptionen på det foreliggende grundlag kan antages at være til gavn for barnet.

4.2.2. Dokumentation for slægtskabet

Dokumentation for slægtskab skal foreligge i form af danske fødselsattester, eller, hvis barnet er født i udlandet, de originale udenlandske fødselsattester på de involverede slægtninge. Om oversættelse og legalisering af udenlandske dokumenter henvises til afsnit 2.2.1. Bemærk, at alle udenlandske fødselsattester normalt skal legaliseres.

Statsamterne bør selv sammenligne den foreliggende dokumentation for slægtskabet, eksempelvis fødselsattester, med tilsvarende attester. Ved tvivl om attesternes ægthed forelægges sagen af statsamterne for den danske ambassade i det pågældende land.

I tilfælde, hvor dokumentationen for slægtskabet giver anledning til særlig tvivl, kan statsamtet (eventuelt telefonisk) anmode Familiestyrelsen om en vejledende udtalelse herom.

Hvis statsamtet vurderer, at der ikke er tale om en familieadoption, eller at der ikke foreligger den fornødne slægtsmæssige dokumentation, skal der gives afslag på ansøgningen, og ansøgerne må henvises til at søge om godkendelse som adoptanter ved amtskommunen. Afslås ansøgningen om adoption imidlertid på det foreliggende grundlag allerede fordi adoptionen ikke kan anses for at være til gavn for barnet, jf. adoptionslovens § 2, skal ansøgerne ikke henvises til godkendelsessystemet.

4.2.3. Undersøgelser til brug for ”til gavns-vurderingen”

Adoptionsloven

§ 12. Statsamtet indkalder ansøgeren til en samtale om adoptionen og dens betydning.

Stk. 2. Det gælder dog ikke, hvis ansøgeren allerede har modtaget den fornødne vejledning af en anden myndighed.

Dette afsnit handler om behandling af ansøgninger om adoption, hvor barnet har bopæl i udlandet , eller hvor barnet er ankommet til Danmark med henblik på adoption , jf. dog om stedbarnsadoption af filippinske børn i afsnit 4.4.4.4.

Vurderingen af, om adoptionen i disse situationer kan antages at være til gavn for barnet, afhænger dels af ansøgernes forhold, dels af barnets forhold.

De undersøgelser vedrørende henholdsvis ansøgerne og barnet, der er nævnt i afsnit 4.4.1 og 4.4.2, skal alene iværksættes, hvis statsamtet har foretaget en foreløbig til gavns-vurdering og har fundet, at adoptionen på det foreliggende grundlag kan være til gavn for barnet. Statsamtet bør således på et meget tidligt tidspunkt i sagen foretage en foreløbig undersøgelse af, om der er forhold hos ansøgerne eller barnet, der taler imod adoption, jf. afsnit 4.2 og 4.2.3.

Finder statsamtet, at der er grundlag for at gå videre med sagen, anmoder statsamtet amtskommunen (i København, Frederiksberg og Bornholm: kommunen) om at indhente de nødvendige oplysninger til vurdering af, om adoptionen vil være til gavn for barnet, jf. afsnit 4.4.1.

Hvis barnet opholder sig i et land, der har ratificeret Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, skal statsamtet endvidere følge en bestemt procedure for at sikre, at adoptionen finder sted til barnets bedste, jf. afsnit 4.4.4.

Desuden vil der i sager om familieadoption af et barn, der opholder sig i udlandet, være behov for, at statsamtet involverer myndighederne i udlandet, også i sager, der ikke er omfattet af Haagerkonventionen af 1993, se herom afsnit 4.4.3.

Statsamtet skal før forelæggelsen for eventuelle udenlandske myndigheder indhente samtykkeerklæringer fra indehaveren af forældremyndigheden over barnet, jf. herom afsnit 6.

Stilles der krav om, at en formidlende organisation medvirker ved adoptionen, kan statsamtet kontakte organisationen for at drøfte forløbet.

4.4.1. Undersøgelse af ansøgernes forhold i amtskommunen

Som anført i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, anmoder statsamtet amtskommunen om at indhente de nødvendige oplysninger til afgørelse af, om adoptionen vil være til gavn for barnet. Undersøgelsen ved amtskommunen har til formål at belyse ansøgerens forhold.

Når statsamtet sender sagen til amtskommunen, vedlægges ansøgningen med bilag, samt de af statsamtet indhentede straffeattester.

Amtskommunens undersøgelse af ansøgernes forhold vil ikke adskille sig væsentligt fra den undersøgelse, som foretages af amtskommunen i sager om godkendelse af adoptanter til international fremmedadoption. Amtskommunen skal således også i disse sager forespørge ansøgerens primærkommune, om kommunen er i besiddelse af oplysninger om ansøgerens sociale, skattemæssige eller andre forhold, der kunne tale imod, at primærkommunen efterfølgende vil udstede plejetilladelse, jf. afsnit 3.5.4. i Familiestyrelsens Vejledning om international adoption.

Med henblik på forelæggelse af sagen for udenlandske myndigheder skal statsamterne påse, at amtskommunens undersøgelser særligt indeholder oplysninger om

– adoptionsmotivet

– ansøgernes identitet

– et adoptionssøgende ægtepars indbyrdes forhold

– baggrund, familieforhold og sociale miljø

– bolig, erhverv og økonomi

– helbredsmæssige forhold

– kendskab til børn

– oplysninger om andre børn i hjemmet samt

– egnethed til at påtage sig en international adoption

Opmærksomheden henledes på, at hvis et land har tiltrådt Haagerkonventionen, er kravene til socialrapporten særligt reguleret i konventionens artikel 15, se herom afsnit 4.4.4.3.

4.4.2. Undersøgelse af barnets forhold

Et væsentligt formål med at foretage en undersøgelse af barnets forhold er at skabe det fornødne grundlag for at kunne vurdere, om fordelene ved adoptionen vil være så store, at det kan opveje de ulemper, som barnet står overfor ved overgangen fra hjemlandet til danske forhold.

I vurderingen vil statsamtet skulle inddrage elementer som barnets alder, barnets tilknytning til ansøgerne og Danmark og til sine forældre, søskende og øvrige familie i hjemlandet, kulturforskellen mellem landene og barnets mulighed for at blive i hjemlandet.

Der kan eksempelvis lægges vægt på, om barnet bor eller kan bo hos sine forældre og eventuelle søskende i hjemlandet, idet adoptionen i sådanne situationer som udgangspunkt ikke vil kunne tillades. Omvendt kan barnets tilknytning til ansøgerne i Danmark, herunder tilknytning i form af ophold eller tidligere besøg i Danmark, tale for adoption.

Adoption skal ske med henblik på opfostring, jf. adoptionslovens § 2. Det må derfor normalt kræves, at barnet kan bo hos ansøgerne i mindst 3 år før det fyldte 18. år. Ved adoption af ældre børn må der endvidere lægges vægt på, at børnenes tilpasningsproblemer og ulemperne ved et eventuelt kulturskifte erfaringsmæssigt vokser i takt med børnenes alder.

Det er ikke muligt at opstille faste aldersgrænser til brug for vurderingen af, om en adoption vil være til gavn for barnet. Til gavns-vurderingen skal baseres på en konkret vurdering af barnets situation. Der bør lægges vægt på

– barnets psykiske ressourcer, herunder evt. oplysninger om, hvordan barnet tidligere har klaret skift eller kriser,

– barnets relation til familien, der ønsker at adoptere det,

– barnets relation til familien i hjemlandet,

– barnets samlede situation

Ansøgerne vil ofte selv kunne bidrage med oplysninger til belysning af barnets forhold. Oplysninger fra ansøgerne om, at barnet lever alene under dårlige forhold, har særlige behov m.v., bør så vidt muligt være dokumenterede.

Undersøgelsen og vurderingen af barnets forhold vanskeliggøres i de internationale sager selvsagt af den omstændighed, at barnet befinder sig i et andet land.

Danmark har imidlertid ved sin tiltræden af Haagerkonventionen af 1993 forpligtet sig til at gennemføre internationale adoptioner, herunder også familieadoptioner, i et samarbejde med de kompetente myndigheder m.v. i afgiverlandet i overensstemmelse med det samarbejdssystem, som er opstillet i konventionen.

Det følger af konventionen, at et barn først og fremmest skal hjælpes til at vokse op i sit eget hjemland, enten i egen familie eller på anden måde. International adoption kommer først på tale, hvis dette ikke er muligt, og hvis kompetente myndigheder i barnets hjemland har slået fast, at barnet kan adopteres ud af landet.

Samarbejdssystemet indebærer, at myndighederne i afgiverlandet bl.a. forestår undersøgelsen af barnets forhold og foretager en vurdering af, om barnet er adopterbart, og om hvorvidt international adoption er til barnets bedste efter at have undersøgt mulighederne for barnets anbringelse i afgiverlandet (konventionens artikel 4 a og 4 b). Om den nærmere procedure ved gennemførelsen af internationale familieadoptioner, der er omfattet af Haagerkonventionen, henvises nedenfor under afsnit 4.4.4.

Også uden for Haagerkonventionens område bør der ske inddragelse af myndighederne i afgiverlandet i overensstemmelse med principperne i konventionen. Flere afgiverlandes lovgivning kræver desuden, at det pågældende lands myndigheder bliver inddraget i internationale adoptioner. Se afsnit 4.4.3 om kontaktadresser og fremgangmåde i lande, som Familiestyrelsen har været i kontakt med.

Hvis statsamtet modtager en ansøgning om familieadoption, der vedrører et land, som ikke har tiltrådt Haagerkonventionen, og hvor der ikke er udstedt retningslinjer for sagsbehandlingen ifølge nedenstående liste, forelægges ansøgningen for Familiestyrelsen, der vil iværksætte en undersøgelse af, hvilke krav der gælder vedrørende internationale adoptioner i det pågældende land. Oversendelse skal dog først ske, hvis statsamtet skønner, at adoptionen vil være til gavn for barnet, jf. afsnit 4.2 og 4.2.3, og der efter indhentelse af rapport fra amtskommunen ikke er forhold hos ansøgerne, der taler herimod.

I de tilfælde, hvor myndighederne i afgiverlandet ikke kan inddrages, må statsamtet søge at tilvejebringe oplysninger om barnets forhold på anden vis. Der kan eksempelvis blive tale om at indhente oplysninger gennem en dansk repræsentation i det pågældende land eller iværksætte en advokatundersøgelse via repræsentationen.

4.4.3. Særlige procedurer i de enkelte lande (uden for konventionen)

Ghana

I sager om familieadoption fra Ghana skal der ske høring af Departement of Social Welfare i Ghana via den danske ambassade i Ghana om, hvorvidt adoption er til gavn for barnet. Det bør præciseres over for myndighederne, at de danske myndigheder har brug for at få verificeret oplysninger vedrørende familien og barnets forhold i en socialrapport, evt. efter hjemmebesøg. Alternativt kan det overvejes at få en advokat i Ghana til at foretage undersøgelserne.

Irak

Familiestyrelsen har via det danske generalkonsulat i Amman anmodet om at få oplysninger om, hvorvidt Irak anerkender adoptionsinstituttet.

Ambassaden har oplyst, at der som følge af islamiske retsregler og traditioner ikke er adgang til adoption for muslimer.

Civilretsdirektoratet [nu Familiestyrelsen] har i Nyhedsbrev nr. 18 af juni 2002 orienteret statsamterne om proceduren ved behandling af sager om familieadoption fra Irak. Orienteringen vedlægges som bilag 8.

Iran

Familiestyrelsen har ved en høring af den danske ambassade i Iran fået oplysninger om, at adoption af iranske børn alene er tilladt, hvis ansøgerne er bosiddende i Iran.

Desuden er det oplyst, at Iran har et forbud mod adoption i den form, som vi opererer med i Danmark. Det er således i strid med iransk lov, at den biologiske slægt mister alle sine juridiske rettigheder og pligter over for barnet.

Som det fremgår af bilag 9, er det Familiestyrelsens opfattelse, at de danske adoptionsmyndigheder ikke bør medvirke til, at der gennemføres adoptioner af børn, som er bosat i et land, der forbyder adoption, eller hvor der generelt ikke er adgang til adoption.

Når statsamtet modtager en ansøgning om adoption af et barn, der er bosat i Iran, bør statsamtet oplyse, at adoption som udgangspunkt ikke vil kunne gennemføres.

Statsamtet bør gøre ansøgerne opmærksomme på muligheden for at søge forældremyndigheden overført, jf. bilag 9.

Marokko

Familiestyrelsen har fra den danske ambassade i Rabat og via de norske adoptionsmyndigheder fået oplyst, at Marokko ikke anerkender adoptionsinstituttet i den form, som vi opererer med i Danmark.

Der er således ikke officielle myndigheder i Marokko, der kan give tilladelse til adoption, eller som kan samarbejde med danske eller andre udenlandske myndigheder om at varetage barnets tarv i forbindelse med en eventuel bortadoption af et barn fra Marokko til udlandet.

På baggrund heraf bør danske myndigheder ikke på det foreliggende grundlag medvirke til at gennemføre adoptioner af børn fra Marokko.

Statsamtet bør i stedet gøre ansøgerne opmærksomme på muligheden for at søge forældremyndigheden overført, jf. bilag 9. Det bemærkes i den forbindelse, at der i disse situationer, udover statsamtets vurdering af om overførslen kan tillades efter dansk ret, normalt kræves, at der i Marokko er udstedt en ”Kafala” af en marokkansk domstol over barnet i overensstemmelse med marokkansk ret, ligesom ansøgerne skal have den marokkanske rets udtrykkelige tilladelse til at tage barnet med til Danmark.

Korea

Alle adoptioner i Korea, også familieadoptioner, skal gå igennem en af de 4 godkendte organisationer i Korea.

Statsamtet skal derfor – hvis undersøgelserne af ansøgernes forhold i amtskommunen taler for, at adoptionen kan være til gavn for barnet – under henvisning til bekendtgørelsens § 10, stk. 5, henvise ansøgerne til at rette henvendelse til den formidlende organisation DanAdopt (Hovedgaden 24, 3460 Birkerød, tlf. 45 81 63 33), der samarbejder med organisationerne i Korea.

Statsamtet skal i øvrigt følge procedurerne i afsnit 4.4.1.

Pakistan

Ifølge cirkulæreskrivelse af 31. januar 2001 skal statsamtet, når det modtager en ansøgning om adoption af et barn, der bor i Pakistan, straks meddele ansøgerne, at en adoption ikke vil kunne gennemføres.

Cirkulæreskrivelsen findes som bilag 9, vedlagt koncept til afgørelse af sagen.

Vietnam

Adoptioner fra Vietnam skal foregå i samarbejde med de vietnamesiske adoptionsmyndigheder ifølge en bilateral aftale om adoption, som Danmark har indgået med Vietnam. Behandlingen af ansøgninger om familieadoption skal fremover foregå i et nært samarbejde med det vietnamesiske justitsministerium og under medvirken af formidlende organisationer i Danmark og Vietnam.

Statsamtet bør kontakte Familiestyrelsen, hvis statsamtet modtager en ansøgning om familieadoption af et barn, der er statsborger i Vietnam.

4.4.4. Haagerkonventionen af 29. maj 1993

Bekendtgørelse om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner

Definition

§ 12. Har statsamtet besluttet, at der bør ses bort fra, at samtykke til adoption ikke foreligger, kan barnet, såfremt det opholder sig hos den, der søger adoption, ikke af forældremyndighedens indehaver fjernes fra ansøgerens hjem under adoptionssagens behandling. Det samme gælder, hvis den sociale ankestyrelse har givet samtykke efter § 9, stk. 2, 2. pkt., eller fremsat anmodning efter § 10.

Statsamtets afgørelse om tilladelse til adoption eller senere bortadoption uden samtykke fra forældrene, kan af barnets forældre eller værge kræves indbragt for retten.

Statsamtets afgørelse om bevilling eller tilladelse efter §§ 9 eller 10, skal være skriftlig og skal udleveres af statsamtet til eller forkyndes for barnets forældre eller værge. Afgørelsen skal indeholde oplysning om, at de pågældende inden 14 dage fra modtagelsen kan forlange sagen forelagt for Familiestyrelsen eller indbragt for retten.

På samme måde skal statsamtet underrette ansøgeren, hvis statsamtet træffer afgørelse om, at der ikke kan meddeles bevilling i et tilfælde, hvor et samtykke afgivet i overensstemmelse med § 8 er tilbagekaldt, jf. § 9, stk. 1. Ansøgeren kan indbringe sagen for retten, jf. § 11, stk. 1, 4. pkt.

Der skal ikke ske underretning af ansøgeren som beskrevet ovenfor, hvis statsamtet afslår at meddele bevilling efter § 9, stk. 2, i tilfælde, hvor samtykke aldrig har foreligget, ligesom der heller ikke er adgang til domstolskontrol. Ansøgerne kan efter de almindelige regler om administrativ rekurs klage til Familiestyrelsen.

7. Faderskabssag

Efter børneloven har statsamtet pligt til at rejse faderskabssag, hvis faderskabet ikke er registreret ved fødslen, og sag ikke rejses af andre.

Herudover vil barnets mor som altovervejende hovedregel have pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet. Mænd, der i konceptionstiden har haft et seksuelt forhold til moderen, har ret til at få prøvet deres faderskab. Herudover er muligheden for at få genoptaget en faderskabssag udvidet i visse tilfælde.

Efter den nye børnelovs ikrafttræden er udgangspunktet, at bortadoption af et dansk barn først kan gennemføres, når faderskabssagen er afsluttet.

Ved stedbarns eller familieadoption vil barnet normalt allerede være i den familie, hvor det skal vokse op. Her er der således ikke et tilsvarende behov for, at adoptionen gennemføres hurtigt.

Protesterer barnets far mod adoptionen, vil vurderingen af, om denne alligevel skal gennemføres, ske i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvorefter der i almindelighed kun kan blive tale om at gennemføre en adoption trods protest fra den af forældrene, som er uden del i forældremyndigheden, hvis den pågældende ikke har haft kontakt med barnet inden for de sidste 7-8 år.

Som bilag 18 vedlægges cirkulæreskrivelse af 28. juni 2002 om behandling af adoptionssager efter den nye børnelovs ikrafttræden.

I cirkulæret findes retningslinjer for behandling af adoptionssager (danske fremmedadoptioner), når faderskabssagen verserer, når faderskabssagen er afsluttet, samt retningslinjer for genoptagelse af faderskabssager, efter at adoptionen er gennemført.

Om faderskab og kunstig befrugtning, se bilag 19.

8. Forelæggelser for Familiestyrelsen

Adoptionsbekendtgørelsen

Bilag 13

Gengivelse af Civilretsdirektoratets [nu Familiestyrelsens] Vejledningspapir af 21. januar 2000 i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af sager om forældremyndighed

Det følger af retsplejelovens §§ 223a og 479 modsætningsvis, at udenlandske afgørelser, vedtagelser m.v. i borgerlige sager (herunder familieretlige) ikke er bindende og umiddelbart eksigible her i landet, idet justitsministeren i henhold til disse bestemmelser kan fastsætte regler, hvorefter sådanne afgørelser, vedtagelser m.v. skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes i Danmark.

Danmark har tiltrådt tre konventioner (Den Nordiske Ægteskabskonvention af 6. februar 1931, Den Nordiske Domskonvention af 11. oktober 1977 og Europarådskonventionen af 20. maj 1980) om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser m.v. om forældremyndighed. Enhver myndighed, der får forelagt spørgsmålet om forældremyndigheden over et barn, bør derfor være opmærksom på, om afgørelsen m.m. hidrører fra et land, der har tiltrådt en af de nævnte konventioner. Danmark er forpligtet til at anerkende en afgørelse fra dette land, hvis konventionernes betingelser herfor er opfyldt. Civilretsdirektoratet vedlægger til orientering en liste over de lande, som indtil nu har tiltrådt Europarådskonventionen.

Også udenfor de nævnte konventioners anvendelsesområde er udenlandske forældremyndighedsafgørelser blevet tillagt betydning i retspraksis. I en landsretsdom fra 1981 (ØLK af 30.10.81) blev det antaget, at en udenlandsk forældremyndighedsafgørelse kunne danne grundlag for udlevering af et barn ved umiddelbar fogedforretning, hvor barnet var tilbageholdt her i landet mod forældremyndighedsindehaverens vilje.

På tilsvarende vis antog landsretten i 1998 (UfR 1999.499), at en udenlandsk afgørelse, hvorved en far fik tillagt forældremyndigheden over et barn, skulle anerkendes i forbindelse med ansøgning om familiesammenføring, der blev indgivet 5 år efter forældremyndighedsafgørelsen, selvom faren boede i Danmark, da forældremyndighedsafgørelsen blev truffet.

I retssager, hvor spørgsmålet om, hvem forældremyndigheden tilkommer, er opstået præjudicielt, synes domstolene at have foretaget en konkret vurdering af den udenlandske afgørelse. Udover at det tillægges betydning, om den udenlandske myndighed havde international kompetence, og om afgørelsen var gyldig efter det pågældende lands lovgivning, synes der også at have været lagt vægt på, at dommen ikke strider mod dansk retstradition og retsprincipper - herunder om der ved den udenlandske afgørelse er foretaget en vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Det bemærkes dog, at der kun foreligger få kendte afgørelser på området.

Er situationen den, at barnet skal have bopæl i Danmark, har det i administrativ praksis været fast antaget, at en udenlandsk afgørelse om overførsel af forældremyndighed som udgangspunkt ikke vil blive godkendt. Synspunktet er her, at det af hensyn til barnet bør være reglerne i det land, som barnet skal have varigt ophold i, der afgør dets forhold, idet retsvirkningerne af en afgørelse indtræder her i landet. Denne praksis er godkendt af Østre Landsret i en kendelse af 19. oktober 1993, jf. UfR. 1994.23.

Flere forvaltningsmyndigheder vil jævnligt skulle tage stilling til, om en udenlandsk afgørelse om forældremyndighed over et barn skal anerkendes i Danmark. Det er oftest Udlændingestyrelsen, statsamterne og kommunernes socialforvaltninger. Civilretsdirektoratet har hidtil generelt set været indstillet på at bistå myndighederne med en afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt en udenlandsk afgørelse eller aftale om forældremyndighed bør lægges til grund for myndighedens afgørelse i et konkret retsforhold, f.eks. til brug for Udlændingestyrelsens behandling af en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Det skal understreges, at Civilretsdirektoratets svar til Udlændingestyrelsen i sådanne sager dog alene har karakter af en udtalelse, da Civilretsdirektoratet ikke er tillagt en egentlig kompetence til at træffe afgørelser om forældremyndighed. Principielt er enhver myndighed berettiget og forpligtet til præjudicielt at tage stilling til spørgsmålet, om en udenlandsk afgørelse eller gældende retstilstand om forældremyndighed kan lægges til grund for en afgørelse.

Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at Udlændingestyrelsen i en række tilfælde selv kan vurdere, om en konkret afgørelse eller aftale om overførsel af forældremyndigheden over et barn umiddelbart kan lægges til grund. Civilretsdirektoratet vil dog være indstillet på at være Udlændingestyrelsen behjælpelig i tvivlstilfælde.

Civilretsdirektoratet vil i det følgende pege på visse forhold, som efter vores opfattelse er af betydning ved behandlingen af spørgsmål om forældremyndighed, hvor udenlandske afgørelser eller gældende retstilstand er af betydning.

Indledende visitation af sagerne, f.eks. i forbindelse med telefonisk vejledning af ansøgere

Ønsker en udlænding vejledning om, hvilken dokumentation der kræves i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse for et barn i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, bør det afklares, på hvilket grundlag den pågældende forælder mener at have forældremyndigheden over barnet. Manglende dokumentation for forældremyndigheden behøver ikke at betyde, at vedkommende forælder ikke lovligt har forældremyndigheden efter sit hjemlands regler.

– Forældremyndighed ex lege

Forældremyndigheden kan være tillagt den pågældende direkte efter lovgivningen i det pågældende land. Der vil ofte ikke være udstedt et egentlig dokument eller anden form for dokumentation for, at vedkommende har forældremyndigheden. I sådanne tilfælde bør ansøgeren i videst muligt omfang henvises til selv at fremskaffe en bekræftelse på, at den pågældende forælder har forældremyndigheden efter lovgivningen i det pågældende land. En eventuel udtalelse fra det pågældende lands kompetente myndigheder bør understøttes af originale, oversatte og eventuelt legaliserede attester, f.eks. fødselsattester, vielsesattester og skilsmissedokumenter.

– Forældremyndighed i henhold til skilsmissedom eller forældremyndighedsdom

Her bør altid kræves original og oversat fødselsattest og original, oversat og legaliseret skilsmisse- eller forældremyndighedsdom og eventuelt en vielsesattest.

Det er vigtigt at bemærke sig, at såfremt forælderen ikke har forældremyndigheden i medfør af loven i det pågældende land og heller ikke ved aftale eller retsafgørelse har fået forældremyndigheden, bør forælderen straks henvises til at få forældremyndigheden efter de danske regler. Det er her vigtigt, at den pågældende ansøger ikke bliver bedt om at fremskaffe en ny aftale eller afgørelse om forældremyndighed fra sit hjemland, da en sådan alligevel normalt ikke vil kunne anerkendes her i landet. Se nærmere herom nedenfor.

Forelæggelse for Civilretsdirektoratet

Civilretsdirektoratet har hidtil været indstillet på i rimeligt omfang at afgive udtalelse overfor Udlændingestyrelsen i tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen er i tvivl om, hvem der har forældremyndigheden i en konkret sag.

Civilretsdirektoratet skal i den anledning anmode om, at det i tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen finder anledning til at rette forespørgsel til Civilretsdirektoratet, nøje præciseres, hvori Udlændingestyrelsens tvivl består, og hvad det er, Udlændingestyrelsen ønsker, at Civilretsdirektoratet skal tage stilling til. Udlændingestyrelsen bedes således, inden sagen sendes til Civilretsdirektoratet, have afklaret på hvilket grundlag, den pågældende forælder påberåber sig at have forældremyndigheden og hvilke former for dokumentation, Udlændingestyrelsen eventuelt forgæves har anmodet ansøgeren om. Ligeledes bedes det i videst mulige omfang søgt afklaret hos den af forældrene, der søges familiesammenføring med, hvordan forældremyndighedsforholdene var inden en eventuel disposition (dom eller aftale) vedrørende forældremyndighed. Oplysningerne om den gældende tilstand er ofte relevante, såfremt dispositionen ikke kan anerkendes.

Civilretsdirektoratet skal endvidere anmode om oplysning om, hvornår forælderen indrejste til Danmark eller - hvis forælderen endnu ikke er i Danmark - hvornår forælderen søgte om opholdstilladelse/visum samt oplysning om, hvornår barnet søgte om opholdstilladelse.

I særlige tilfælde skal Civilretsdirektoratet ligeledes anmode om oplysninger til afklaring af, om der er tale om en “deponeringsaftale”. Se nærmere herom nedenfor.

Civilretsdirektoratet skal anmode om, at de originale akter i sagen medsendes, særligt de originale dokumenter, der påberåbes som dokumentation for forældremyndigheden. De originale dokumenter skal være vedlagt en fuldstændig oversættelse, d.v.s. diverse stempler og anmærkninger på dokumenterne skal også være oversat.

Direktoratet kræver, at en afgørelse om forældremyndighed er legaliseret, dog med undtagelse af dokumenter fra Europa (herunder Jugoslavien og Rumænien, men ikke Tyrkiet), Estland, Letland, Litauen, USA, Canada, Australien og New Zealand. Hvis det må anses for sandsynligt, at sagsbehandlingen vil ende med det resultat, at dokumentet ikke kan anerkendes, bør ansøger dog normalt ikke afkræves legalisering af dokumentet.

Civilretsdirektoratets praksis

Nedenfor følger en oversigt over Civilretsdirektoratets praksis for behandling af sager om international forældremyndighed. Oversigten kan tjene til brug for Udlændingestyrelsens behandling af alle henvendelser om godkendelse af udenlandske forældremyndighedsafgørelser eller -aftaler, således at styrelsen i de fleste sager for fremtiden vil kunne vejlede ansøgere om familiesammenføring korrekt og i mange tilfælde kunne afgøre sagerne uden forelæggelse for Civilretsdirektoratet.

– Afgørelser m.v. omfattet af en konvention

Civilretsdirektoratet anerkender uden videre afgørelser, der er omfattet af en konvention, medmindre der er forbehold i konventionen. Forbeholdene i den relevante konvention skal således undersøges, før afgørelsen anerkendes. Det skal bemærkes, at en afgørelse fra et konventionsland eventuelt skal anerkendes, selvom afgørelsen ikke vedrører statsborgere fra konventionslandet. Dette beror dog på den enkelte konventions anvendelsesområde.

– Afgørelser/aftaler fra efter det tidspunkt, hvor den forælder, der tillægges forældremyndigheden, har taget bopæl i Danmark

Det er Civilretsdirektoratets praksis, at en fremmed afgørelse/aftale om overførsel af forældremyndighed over et barn, der er domicileret i doms- eller aftalelandet, som udgangspunkt ikke anerkendes, hvis den, der får overdraget forældremyndigheden, bor her i landet, og overførslen sker i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på varigt ophold hos den herboende. Det må i sådanne tilfælde antages, at hensigten med afgørelsen/aftalen er, at barnet skal til Danmark og bo. Landsrettens afgørelse i UfR 1999.499 omhandler denne problemstilling.

Civilretsdirektoratet støtter denne praksis på, at en sådan disposition alene vil have virkning her i landet, og at det af hensyn til barnet derfor bør være således, at retlige forhold vedrørende barnet alene vurderes på baggrund af retsgrundlaget i barnets fremtidige opholdsland. Hvis forælderen ikke havde forældremyndigheden hverken alene eller fælles med den anden forælder forud for afgørelsen/aftalen, vil Civilretsdirektoratet vejlede om, at overførelse af forældremyndigheden skal ske efter reglerne i lov om forældremyndighed og samvær samt henvise til Københavns Overpræsidium.

I visse tilfælde forholder det sig dog sådan, at forælderen forud for afgørelsen/aftalen havde enten forældremyndigheden alene eller fælles med den anden forælder, enten på baggrund af en tidligere foretaget disposition vedrørende forældremyndigheden eller på grund af lovgivningen i det pågældende land. Civilretsdirektoratet vil i sådanne tilfælde udtale, at den udenlandske retstilstand kan lægges til grund. Hvis forælderen havde forældremyndigheden fælles med den anden forælder, og vedkommende ønsker den fulde forældremyndighed over barnet, skal dette dog ske under iagttagelse af de danske regler herom.

– Afgørelser/aftaler fra før det tidspunkt, hvor den forælder, der tillægges forældremyndigheden, tog bopæl i Danmark.

I tilfælde hvor en overdragelse sker til en person, inden denne tager ophold i Danmark, vil det almindelige udgangspunkt i dansk international privatret føre til, at spørgsmålet om dispositionens gyldighed afgøres på baggrund af barnets domicillands ret. Er overdragelsen således gyldig efter hjemlandets ret, vil dispositionen som udgangspunkt blive anerkendt her i landet.

1. I de situationer, hvor erhververen af forældremyndigheden tager fast ophold i Danmark kort tid efter overdragelsen af forældremyndigheden, og der samtidig eller senere ansøges om familiesammenføring med det eller de børn, som dispositionen vedrører, må overdragelsen i almindelighed antages at være sket med henblik på, at barnet også skal tage ophold i Danmark. Denne antagelse vil normalt blive mere sikker jo kortere tid, der går mellem afgørelsen og forælderens indrejse i Danmark.

Da en sådan disposition således må antages at få virkning her i landet, stilles også her krav om, at forældremyndigheden overdrages under iagttagelse af de danske regler herom.

Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor en afgørelse om forældremyndighed vil kunne anerkendes, selvom forælderen indrejser i Danmark kort tid efter, at denne har fået overdraget forældremyndigheden over et barn. Dette vil være tilfældet, hvis det kan lægges til grund, at afgørelsen ikke er truffet med henblik på, at barnet skal tage ophold i Danmark. Vurderingen heraf er meget konkret. Der bør blandt andet lægges vægt på, hvor lang en periode der er imellem tidspunktet for afgørelsen/forælderens indrejse i Danmark og barnets ansøgning om opholdstilladelse. Det vil inden en anerkendelse oftest være nødvendigt at undersøge, om forældremyndigheden rent faktisk har været udøvet i perioden, fra en person har fået den fulde forældremyndighed over et barn og indtil indrejsen til Danmark, samt i perioden efter indrejsen til Danmark. Baggrunden herfor er at afklare, om der er tale om en “deponeringsaftale”.

Såkaldte “deponeringsaftaler” vedrørende børn anerkendes normalt ikke i Danmark, jf. den kommenterede lov om forældremyndighed og samvær, s. 166 og den kommenterede ægteskabslov, s. 194. En “deponeringsaftale er defineret som tilfælde, hvor forældrene bliver enige om enten ved dom eller ved aftale, at den ene forælder skal have forældremyndigheden, men at barnet skal opholde sig hos den anden forælder, eller at den ene forælder skal have forældremyndigheden i en vis årrække, hvorefter forældremyndigheden skal overgå til den anden forælder. Sådanne aftaler anses for at være i strid med, hvad der er bedst for barnet.

Til afklaring af, om der er tale om en deponeringsaftale, lægger Civilretsdirektoratet vægt på oplysninger om forælderens personlige kontakt med barnet, den telefoniske og skriftlige kontakt, forælderens bidrag til barnets forsørgelse, hvor barnet har boet siden dispositionen vedrørende forældremyndighed, og om forælderen har truffet vigtige beslutninger vedrørende barnet f.eks. vedrørende skole, bopæl, arbejde m.m.

Civilretsdirektoratet vedlægger til orientering kopi af det koncept, som direktoratet bruger til afklaring af, om der er tale om deponeringsaftale.

2. I de situationer, hvor der forløber nogen tid mellem dispositionen vedrørende forældremyndigheden og forælderens indrejse i Danmark, vil det overfor omtalte princip om domicillandets ret normalt betyde, at dispositionen kan anerkendes i Danmark.

– Tilfælde hvor forældremyndigheden hviler på lovgivningen i det pågældende land

Ligesom det er tilfældet i Danmark, vil der kunne opstå situationer, hvor forælderen har forældremyndigheden i medfør af lovgivningen i det pågældende land. Forælderen vil i sådanne situationer normalt ikke have dokumentation for forældremyndigheden udover en fødselsattest, en vielsesattest eller lignende. Dog kan forælderen have fremskaffet en erklæring fra den relevante myndighed i det pågældende land om, at forælderen har forældremyndigheden efter den stedlige lovgivning. Civilretsdirektoratet undersøger i sådanne sager, om dette stemmer overens med de oplysninger, som foreligger for direktoratet om det pågældende land. Hvis Civilretsdirektoratet ikke er i besiddelse af oplysninger, foretager direktoratet en høring af den danske ambassade i det pågældende land for at være sikker på, at forælderen har forældremyndigheden. Direktoratet foretager endvidere ambassadehøring i tilfælde, hvor direktoratets oplysninger ikke stemmer overens med det, parten oplyser.

Supplerende bemærkninger

Hvis Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en sag om international forældremyndighed mangler oplysninger om lovgivningen i et land, er Civilretsdirektoratet indstillet på eventuelt telefonisk at videregive sit kendskab til den nationale lovgivning, som Civilretsdirektoratet er i besiddelse af.

Civilretsdirektoratet skal bemærke, at alle administrative udtalelser om forældremyndighed afgives under domstolsforbehold.

§ 13. Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter § 7, stk. 1-2. skal der, inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring, medmindre dette skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

§ 13 erklæring (og vejledning)

Blanketterne og vejledningerne er udeladt her, da de er tilgængelige på statsamternes hjemmeside www.statsamt.dk (fra 2007 www.statsforvaltning.dk).

Bilag 14

§ 14. Samtykke fra forældre eller værge, jf. adoptionslovens § 7, skal afgives under personligt

fremmøde for det statsamt, som har modtaget ansøgningen om adoption. Har forældrene eller værgen ikke bopæl eller ophold inden for det pågældende statsamts område, kan statsamtet anmode et andet statsamt om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke.

Stk. 2. Hvis forældrene eller værgen har bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan statsamtet anmode en dansk repræsentation i opholdslandet om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke.

§ 14. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke adopteres, uden at erklæring er indhentet fra værgen.

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 14 , stk. 1. Der kan ydes dagpenge ved adoption i indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet, jf. dog stk. 4 og 5. Det er en betingelse, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Efter dagpengelovens § 14, stk. 1, 1. pkt., kan de adoptionsundersøgende myndigheder tage stilling til, at den adoptionssøgende i en periode skal være i hjemmet.

Det beror på en konkret vurdering i hver enkel sag, om der er behov for orlov. Som eksempel på sager, hvor statsamtet kan overveje at træffe afgørelse om orlov i forbindelse med adoption er: stedbarnsadoption af nyfødt barn i et registreret partnerskab og familieadoption, hvor barnet kommer til familien som spæd.

I tilfælde, hvor barnet allerede gennem længere tid har boet hos ansøgeren, bør det nøje overvejes, om der er behov for orlov, idet barnet må antages at have tilpasset sig de nye omgivelser, inden adoptionen gennemføres.

Hvis statsamtet i en konkret sag skønner, at der er behov for orlov, bør statsamtet vejlede parterne om muligheden for at få dagpenge, og om at en afgørelse om orlov er nødvendig for at modtage dagpenge.

Når ansøgerne er vejledt om muligheden for, at statsamtet kan træffe afgørelse om orlov, forudsætter en afgørelse om orlov, at der fremsættes en ansøgning herom. Statsamtet kan ikke ex officio træffe afgørelse om orlov, således at spørgsmålet om orlov knyttes som et vilkår for adoption.

Afgørelsen om orlov bør træffes som en selvstændig afgørelse enten i forbindelse med udstedelse af adoptionsbevillingen eller efterfølgende.

Efter indførelse af nye regler om barselsorlov skal statsamterne ikke længere tage stilling til, hvor længe adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller skal være i hjemmet. Det er tilstrækkeligt, at statsamtet i afgørelsen tilkendegiver, at den adoptionssøgende i en periode skal være i hjemmet. Statsamtet skal således ikke tage nærmere stilling til orlovens periode eller placering.

Afslag på en ansøgning om orlov kan påklages til Familiestyrelsen.

10.6. Journal og statistikkort

Statsamtet skal for hver adoption udfylde et journal/statistikkort. Kortene kan rekvireres hos It- og Telestyrelsen (tidligere Statens Information) på telefonnummer (kortnr.) 1881, eller bestilling kan afgives på sp@itst.dk.

Alle oplysningerne på kortet skal udfyldes og tjekkes, inden kortet sendes til Familiestyrelsen. Det er vigtigt, at kortene er korrekt udfyldt, da Familiestyrelsen trækker statistiske oplysninger herfra.

Hvert kvartal indsendes kortene samt bevillingsregnskabet til Familiestyrelsen. Bevillingsregnskabet bør indeholde oplysninger om dato for bevillingen, barnets fødselsdato, adoptivforældrenes navne og journalnummeret.

11. Anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser

Dette afsnit vedrører behandlingen af sager, hvor der ikke udstedes dansk adoptionsbevilling, fordi en udenlandsk bevilling anerkendes i Danmark. Om sager, hvor der udstedes dansk adoptionsbevilling, henvises til afsnit 10.

Adoptionsloven

Artikel 15

1) Hvis centralmyndigheden i modtagerstaten finder det godtgjort, at ansøgerne er kvalificerede og egnede til at adoptere et barn, skal den udarbejde en rapport med oplysninger om deres identitet, kvalifikation og egnethed til at adoptere, baggrund, familieforhold og sygdomshistorie, sociale miljø, bevæggrunde til at adoptere, egnethed til at påtage sig en international adoption, samt en beskrivelse af, hvilke børn de måtte være i stand til at påtage sig ansvaret for.

2) Den skal fremsende rapporten til centralmyndigheden i oprindelseslandet.

Bilag 15

§ 15. Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal give samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Statsamtet kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene, alle oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet eller modtaget vederlag mv. som nævnt i 1. pkt.

§ 15. Samtykke efter adoptionslovens § 7 skal afgives på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen.

Stk. 2. Før forældrene eller værgen afgiver samtykket, skal statsamtet rådgive og informere om adoptionens og om samtykkets retsvirkninger, herunder om adoptionslovens kapitel 2 og 3, og, medmindre der er ansøgt om stedbarnsadoption, om lovens §§ 9 og 12. Modtages samtykket af en anden myndighed, påhviler det denne myndighed at rådgive og informere som nævnt i 1. pkt.

§ 15. Samtykke efter adoptionslovens § 7 skal afgives på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen.

Stk. 2. Før forældrene eller værgen afgiver samtykket, skal statsamtet rådgive og informere om adoptionens og om samtykkets retsvirkninger, herunder om adoptionslovens kapitel 2 og 3, og, medmindre der er ansøgt om stedbarnsadoption, om lovens §§ 9 og 12. Modtages samtykket af en anden myndighed, påhviler det denne myndighed at rådgive og informere som nævnt i 1. pkt.

En forælder eller værge skal inden afgivelse af samtykke til adoptionen have modtaget vejledning i et sådant omfang, at den pågældende er i stand til at vurdere, om samtykket skal afgives.

I adoptionsbekendtgørelsen anvendes om den vejledning, som skal være modtaget, udtrykkene 1) ”rådgivning” og 2) ”information”.

1) Udtrykket ”information” sigter til, at modtageren får tilstrækkelig orientering om retsvirkningerne af adoptionen, af samtykket og af andre retslige forhold i tilknytning til adoptionen. Udtrykket dækker således over en mere juridisk orienteret vejledning.

Der skal i den forbindelse informeres om adoptionens retsvirkninger, herunder om at retsforholdet mellem barnet og den biologiske slægt bortfalder, om mulighederne for ophævelse af adoptionen, jf. lovens kapitel 3, og om at samtykket ikke frit kan tilbagekaldes. Vejledning om lovens §§ 9 og 12 er uden praktisk betydning i sager om stedbarnsadoption og kan derfor undlades i disse sager.

2) Udtrykket ”rådgivning” sigter bredere end den egentlige juridiske information. Det er således ikke tilstrækkeligt at oplyse om de juridiske retsvirkninger. Reglerne må forklares på en sådan måde, at forældrene eller værgen er i stand til at forstå og overskue konsekvenserne og rækkevidden af adoptionen og af samtykket.

Herudover kan der efter omstændighederne være behov for at rådgive om alternativer til adoptionen, herunder de muligheder der i øvrigt er for at sikre retsstillingen mellem ansøgeren og barnet uden gennemførelse af en adoption, f.eks. reglerne i lov om forældremyndighed, navneloven, lov om afgift af dødsboer og gaver, og om mulighederne for oprettelse af testamente.

Endvidere kan der efter omstændighederne være behov for at rådgive om forældrenes muligheder for at modtage støtte, hvis de undlader at gennemføre adoptionen.

Omfanget af den information og rådgivning der skal ydes, må bero på en konkret vurdering. Som minimum skal det altid påses, at forældrene har modtaget information om retsvirkningerne af adoptionen og samtykket. Om der i øvrigt er behov for rådgivning, må bero på en konkret vurdering. Afgørende i den sammenhæng er, at forældrene eller værgen har fået tilstrækkelig information til at vurdere, om samtykke skal gives. Behovet for at yde rådgivning vil være særligt udtalt i sager, hvor adoptionen indebærer væsentlige faktiske ændringer i de implicerede parters liv, f.eks. sager om adoption af et barn fra et andet land.

Information og rådgivning af forældrene vil normalt kunne gives i forbindelse med det personlige fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke. Det vil normalt være det statsamt, der behandler adoptionsansøgningen, som modtager samtykket. I de tilfælde, hvor samtykket afgives for et andet statsamt, for en dansk repræsentation i udlandet eller for amtskommunen, vil det normalt være hensigtsmæssigt, at denne myndighed informerer og rådgiver forælderen eller værgen.

I enkelte tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at lade en anden myndighed end den, der modtager samtykket, forestå vejledningen af forælderen eller værgen. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den, der skal afgive samtykke, har en nær tilknytning til andre offentlige myndigheder, f.eks. fordi barnet er anbragt uden for hjemmet eller er i behandling. I sådanne tilfælde har statsamtet mulighed for at bede den behandlende myndighed om at gennemføre vejledningen af forælderen eller værgen.

Det statsamt, der behandler adoptionsansøgningen, skal påse, at forælderen eller værgen har modtaget den fornødne vejledning. Hvis vejledningen er ydet af en anden myndighed, bør der foreligge et notat fra denne myndighed om, hvad der er vejledt om og om forløbet af vejledningen.

Herudover gælder naturligvis den almindelige vejledningspligt efter forvaltningsloven til at orientere ansøgeren om sagens forløb, herunder om inddragelse af danske og udenlandske myndigheder, sagens tidsmæssige udstrækning, samt ansøgers pligt til at fremskaffe den fornødne dokumentation og betale for oversættelser.

6.4. Erklæringer efter adoptionslovens §§ 13 og 14

Adoptionsloven

§ 15. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte og afgiftslovgivningen, eller

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

Statsamterne giver aktindsigt i adoptionssager, der behandles eller har været under behandling i statsamtet.

Afgørelser om aktindsigt i adoptionssager truffet af statsamterne kan påklages til Familiestyrelsen.

12.2.1. Adoptivbarnets partsstatus

Børn betragtes normalt som parter i de familieretlige sager, der vedrører barnets forhold.

Et adoptivbarns adgang til egen adoptionssag (og faderskabssag) er derfor reguleret i forvaltningsloven.

Hovedreglen om partsaktindsigt findes i forvaltningslovens § 9.

Ifølge §§ 9 og 10 i forvaltningsloven har en part ret til aktindsigt i alle dokumenter, der vedrører sagen, med de undtagelser, der er nævnt i §§ 12-15.

Særligt vedrørende § 15 bør statsamtet være opmærksom på, om der er oplysninger i sagen, der af hensyn til andre private interesser bør undtages fra aktindsigten.

Det må her vurderes, om hensynet til de biologiske forældre eller adoptivforældrene afgørende taler for, at barnets interesse i at få oplysningerne må vige herfor.

Der skal altid foretages en konkret afvejning af de grunde, der kan tale for og imod at undtage oplysninger fra aktindsigt. Afvejningen skal om nødvendigt foretages for hvert enkelt dokument eller oplysning.

For at kunne begrunde en indskrænkning i en parts adgang til aktindsigt skal hensynet til private interesser ifølge ombudsmandens praksis være af en sådan styrke, at de i det konkrete tilfælde skal bedømmes som ”afgørende” modhensyn.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en oplysning skal undtages eller ej, bør statsamtet indhente en udtalelse om spørgsmålet hos den berørte part.

Særligt vedrørende et adoptivbarns aktindsigt i egen adoptionssag, bør statsamtet være opmærksom på adoptivforældres straffeattester.

Der bør endvidere udvises særlig opmærksomhed, hvis der i sager er oplysninger om de biologiske forældres tidligere eller senere ægtefæller, andre børn, som er blevet i hjemmet, og som ikke er bortadopteret, oplysninger om særlige seksuelle eller sociale forhold m.v.

Aktindsigt i adoptionssager, der er afsluttet før forvaltningslovens ikrafttræden, behandles efter principperne i forvaltningsloven, hvorfor der henvises til gennemgangen ovenfor.

For så vidt angår aktindsigt i ”nyere” adoptionssager bør adoptivbarnet, der søger om aktindsigt, gøres opmærksom på, at der kan være oplysninger om adoptionen hos andre myndigheder, eksempelvis amtskommunen, Adoptionsnævnet, samt ved de formidlende organisationer. Hver myndighed, der er i besiddelse af oplysninger i en sag, hvor der er truffet afgørelse, har pligt til at tage stilling til spørgsmål om aktindsigt. Også de formidlende organisationer har pligt til, under iagttagelse af reglerne i forvaltningsloven, at udlevere oplysninger fra organisationens egen sag til adoptanter eller den voksne adopterede.

I sager om bortadoption af danske børn må det sikres, at anonymiteten bevares. De biologiske forældre kan derfor ikke få oplyst, hvem der har adopteret barnet. Anmoder de biologiske forældre om aktindsigt i adoptionssagen, bør oplysninger om adoptanterne undtages. Tilsvarende gælder oplysninger om barnet, som vedrører matchningen. Om behandlingen af henvendelser fra biologisk slægt, se nedenfor under afsnit 12.3.

12.3. Henvendelser fra biologisk slægt

Langt de fleste fremmedadoptioner gennemføres som anonyme adoptioner. At en adoption er anonym indebærer, at adoptionsmyndighederne ikke giver oplysninger til de biologiske forældre om, hvem adoptanterne er, ligesom de biologiske forældre ikke i øvrigt kan få oplysninger om adoptanterne eller adoptivbarnet.

Det forekommer, at den biologiske slægt (forældre, søskende m.v.) retter henvendelse til adoptionsmyndighederne vedrørende barnet.

Er der tale om adoption af et dansk barn, vil Familiestyrelsen som udgangspunkt rette henvendelse til adoptivforældrene, idet styrelsen ikke kan vide, om barnet har fået oplyst, at det er adopteret. Er adoptanterne døde, rettes henvendelsen direkte til ”barnet”.

Er der tale om adoption af et barn fra udlandet, hvor der fremkommer henvendelser fra den biologiske slægt m.v., vil styrelsen som udgangspunkt kontakte barnet selv, hvis barnet er myndigt, og der er grund til at antage, at ”barnet” selv er bekendt med, at det er adopteret.

Hvis statsamterne modtager henvendelser fra den biologiske slægt, skal disse henvendelser videresendes til Familiestyrelsen til videre foranstaltning.

I de tilfælde, hvor adoptivfamilien eller den adopterede selv har rettet henvendelse til de udenlandske myndigheder, som i sin tid var inddraget i adoptionssagen, med anmodning om at modtage yderligere oplysninger om barnet og dets baggrund eller om at blive sat i kontakt med den biologiske familie, og hvor oplysningerne herom sendes gennem statsamtet, vil statsamtet dog umiddelbart kunne udlevere oplysningerne til adoptanterne eller den adopterede.

13. Ophævelsessager

Adoptionsloven

Artikel 16

1) Hvis centralmyndigheden i oprindelsesstaten har forvisset sig om, at barnet kan bortadopteres, skal den

a) udarbejde en rapport med oplysninger om barnets identitet, adopterbarhed, baggrund, sociale miljø, familieforhold, sygdomshistorie herunder familiens, samt om barnets særlige behov;

b) tage behørigt hensyn til barnets opdragelse samt til dets etniske, religiøse og kulturelle baggrund;

c) sikre sig, at samtykke er indhentet i overensstemmelse med artikel 4, og

d) afgøre, navnlig på grundlag af rapporterne om barnet og de kommende adoptivforældre, om den påtænkte anbringelse er til barnets bedste.

2) Den skal til centralmyndigheden i modtagerstaten fremsende sin rapport om barnet, bevis for, at det krævede samtykke er indhentet og begrundelserne for sin beslutning om anbringelsen, idet den skal sørge for ikke at afsløre moderens og faderens identitet, såfremt denne ikke må afsløres i oprindelsesstaten.

Bilag 16

§ 16. Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn, og adoptivbarnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptanternes eget barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt.

Stk. 2. Ved stedbarnsadoption efter § 5 a får den adopterede i forhold til ægtefællerne eller de tidligere ægtefæller samme retsstilling, som om den pågældende var deres fælles barn.

Stk. 3. Med hensyn til adoptivbarnets navn gælder reglerne i lovgivningen om personnavne.

Som det fremgår af loven, gælder reglerne om stedbarnsadoption som udgangspunkt kun for ægtefæller.

En person, der uden at være gift lever sammen med en anden, kan således ikke adoptere samleverens barn med de retsvirkninger, der følger af en stedbarnsadoption, jf. adoptionslovens § 16, stk. 1. Lovens § 16, stk. 2, forudsætter således ægteskab.

Kravet om ægteskab skal være opfyldt på bevillingstidspunktet.

Det fremgår i øvrigt af adoptionslovens § 5, stk. 2, at kun ægtefæller kan adoptere sammen. Dette betyder, at par, der lever sammen uden at være gift, ikke sammen kan gennemføre en familieadoption eller en fremmedadoption. I øvrigt gælder det, at den, der er gift, kun kan adoptere sammen med sin ægtefælle, medmindre der foreligger de i lovens § 5 særlige omstændigheder.

3.3.1.1. Separation, skilsmisse og død

Et ægteskab opfattes normalt som ophørt ved skilsmisse eller død.

Det er dog muligt at adoptere en afdød ægtefælles særbarn, jf. adoptionslovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt., således at adoptionen får retsvirkning som en stedbarnsadoption. Retsvirkningerne heraf er, at retsforholdet til den afdøde ægtefælle og dennes biologiske slægt bevares, jf. adoptionslovens § 16, stk. 2. Om til gavns-vurderingen i sådanne tilfælde, se nedenfor under afsnit 3.5.

Hvis parterne er separeret, vil adoption kunne gennemføres efter reglerne om stedbarnsadoption, hvis opfostringskravene er opfyldt eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.

Er parterne skilt kan der kun gennemføres en stedbarnsadoption, hvis den, der ønskes adopteret, er myndig, jf. § 5 a, stk. 2, 2. pkt.

3.3.1.2. Registrerede partnere

Lov om registreret partnerskab

§ 16. Samtykke til adoption skal være ubetinget

Ifølge adoptionslovens § 7, stk. 1, er det en betingelse for at tillade adoption af et barn, der er under 18 år og umyndigt, at barnets forældre samtykker til adoptionen. Dette gælder dog kun, hvis forældrene har (del i) forældremyndigheden over barnet. Fra forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, indhentes i stedet en erklæring efter lovens § 13.

Indhentelse af samtykke efter § 7 fra indehaveren af forældremyndigheden kan ikke undlades, medmindre de i bestemmelsens stk. 2 nævnte betingelser er til stede.

Også ved stedbarnsadoption indhentes der samtykke efter § 7 fra den ægtefælle, der er biologisk forælder til barnet, hvis adoptionen foretages før barnets fyldte 18. år, og hvis den pågældende forælder har forældremyndigheden over barnet. Er barnet fyldt 18 år, eller har den ægtefælle, der er biologisk forælder til barnet, ikke forældremyndighed over barnet, indhentes der en erklæring efter lovens § 13.

6.3.1. Hvem har forældremyndigheden?

Ansøgningen skal normalt være vedlagt dokumentation for forældremyndighedsforholdene.

Bevis for, hvem der har forældremyndigheden vil normalt bestå af en separations eller skilsmissedom/bevilling eller i en afgørelse fra statsamtet.

I nogle situationer kan det være nødvendigt, at statsamtet foretager en nærmere undersøgelse af, hvem der har forældremyndigheden over barnet.

Det bemærkes i den forbindelse, at statsamterne og domstolene fra 27. maj 2004 indberetter aftaler og afgørelser om forældremyndighed til CPR.

I sager om stedbarnsadoptioner, hvor barnet er født i udlandet og er af udenlandsk nationalitet, opstår der undertiden særlige problemer vedrørende afklaringen af udenlandsk ret.

Ansøgeren skal anmodes om at dokumentere, at ægtefællen har forældremyndigheden. Dette kan eksempelvis ske i form af dom for forældremyndigheden eller bevis for, at barnet er født uden for ægteskab, samt at det følger af lovgivningen i det land, hvor barnet er født, at ugifte mødre har forældremyndigheden alene over barnet.

Familiestyrelsens praksis for behandling af sager om international forældremyndighed er beskrevet i Civilretsdirektoratets [nu Familiestyrelsens] ”Vejledningspapir” af 21. januar 2000 til Udlændingestyrelsen, der vedlægges som bilag 13. Statsamtet bør anvende vejledningen ved vurderingen af forældremyndighedsspørgsmål, hvor udenlandske afgørelser eller udenlandsk retstilstand er af betydning.

Om udenlandske dokumenter henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.

I tvivlstilfælde kan statsamtet bede Familiestyrelsen om en vejledende udtalelse om, hvem der må antages at have forældremyndigheden.

6.3.2. Værge

Er begge indehavere af forældremyndigheden døde, forsvundne, eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves samtykke fra en værge.

Dette gælder også, hvis begge forældre er uden del i forældremyndigheden, jf. adoptionslovens § 7, stk. 3. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis plejeforældre har fået overført forældremyndigheden.

Statsamtet skal da udpege en værge for barnet (værgemålslovens § 47), der kan give samtykke til adoptionen efter § 7.

Som bevis for fornuftsmangel på grund af sindssygdom eller åndssvaghed bør statsamtet kræve nyere lægeerklæring fra en kompetent læge eller lignende. Erklæringen bør være udstedt med adoptionssagen for øje og indeholde oplysninger om, hvorvidt den pågældende er i stand til at forstå retsvirkningerne af adoptionen og af samtykket.

Hvis forældremyndighedens indehaver ikke kan afgive samtykke efter § 7, skal en erklæring heller ikke indhentes efter § 13 fra den pågældende.

6.3.3. Formkrav

Adoptionsloven

Artikel 17

Enhver beslutning om at betro et barn i de kommende adoptivforældres varetægt kan kun træffes i oprindelsesstaten, såfremt

a) centralmyndigheden i den pågældende stat har sikret sig adoptivforældrenes samtykke;

b) centralmyndigheden i modtagerlandet har godkendt denne beslutning, når lovgivningen i denne stat eller centralmyndigheden i oprindelseslandet kræver det;

c) centralmyndighederne i begge stater har godkendt, at adoptionsproceduren kan fortsætte, og

d) det i overensstemmelse med artikel 5 er fastslået, at de kommende adoptivforældre er kvalificerede og egnede til at adoptere, og at barnet har eller vil få tilladelse til at indrejse og opholde sig permanent i modtagerstaten.

Haagerkonventionen stiller i artikel 5 og artikel 15 en række krav, som skal påses af myndighederne i modtagerlandet. Der skal således foretages en nærmere undersøgelse og vurdering af ansøgernes forhold og kvalifikationer. Der skal også udarbejdes en rapport herom, og denne rapport skal sendes til barnets bopælsstat.

Hvis statsamtet på baggrund af undersøgelsen foretaget af amtskommunen finder, at adoptionen på det foreliggende grundlag vil være til gavn for barnet, og at en adoption efter de danske regler vil kunne gennemføres, skal statsamtet inddrage centralmyndigheden i barnets bopælsland, hvis sagen er omfattet af Haagerkonventionen, jf. også adoptionsbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

4.4.4.3. Socialrapport sendes til barnets bopælsland

Statsamtet skal sende ansøgningen om adoption vedlagt en rapport udfærdiget af amtskommunen om adoptionsansøgerne og en begrundet tilkendegivelse om, at ansøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger kan anses for egnet til at adoptere barnet.

Statsamtet skal sikre sig, at rapporten indeholder tilstrækkelige oplysninger om ansøgernes forhold, således som der stilles krav om i konventionens artikel 15.

Rapporten skal således indeholde oplysninger om

– adoptionsmotivet

– ansøgernes identitet

– et adoptionssøgende ægtepars indbyrdes forhold

– baggrund, familieforhold og sociale miljø

– bolig, erhverv og økonomi

– helbredsmæssige forhold

– kendskab til børn

– oplysninger om andre børn i hjemmet

– egnethed til at påtage sig en international adoption

samt en beskrivelse af, hvilke børn de måtte være i stand til at påtage sig ansvaret for.

Se i øvrigt generelt om kravet til amtskommunens rapport i afsnit 4.4.1.

4.4.4.4. Særlige procedurer i de enkelte lande (konventionslande)

Hidtil er erfaringerne med samarbejdet med udenlandske centralmyndigheder i sager om familieadoption efter Haagerkonventionen meget sparsomme. Familiestyrelsen vil løbende informere om særlige retningslinjer og kontaktoplysninger.

Brasilien

Ifølge den brasilianske centralmyndighed skal adoption af et barn, som er født i Brasilien eller som boede i Brasilien før udrejsen til Danmark, ske ved en brasiliansk domstol for at være gyldig efter brasiliansk ret. Centralmyndigheden har som svar på en konkret henvendelse fra Familiestyrelsen henvist ansøgere om familieadoption til at kontakte ”Comissao Estadual Judiciaria de Advocao CEJA”, en komité for Adoption (CEJA), i den forbundsstat, hvor barnet bor. Brasilien skelner formentlig ikke mellem sager om familieadoption og fremmedadoption.

Efter styrelsens oplysninger er det CEJA, der har det overordnede ansvar for brasilianske adoptioner i forbundsstaterne og som kan godkende ansøgere og frigive børn til adoption. Det er formentlig ikke et krav, at ansøgeren er repræsenteret af en organisation.

Finder statsamtet – efter indhentelse af socialrapporter fra amtskommunen – at adoptionen vil være til gavn for barnet, og at ansøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger må anses for egnet til at adoptere barnet, bør statsamtet rette henvendelse til CEJA i den relevante stat med henblik på at sikre, at statsamtet kan modtage oplysninger om barnet i overensstemmelse med Haagerkonventionens artikel 17 c. Adresser kan findes på ww.hcch.net

Ansøgeren bør desuden vejledes om, at adoptionen skal gennemføres ved en brasiliansk domstol, hvorfor ansøgeren samtidig bør henvises til at rette henvendelse til en brasiliansk advokat, der kan bistå med dette.

Da der ikke hidtil har været gennemført familieadoptioner efter ovenstående procedure, kan Familiestyrelsen kontaktes, hvis der opstår vanskeligheder i forløbet.

Bulgarien

Det bulgarske justitsministerium har tidligere oplyst, at adoption af bulgarske statsborgere skal ske efter bulgarsk ret.

Da Danmark ikke anerkender adoption foretaget i et andet land af en herboende person, er ansøgere henvist til at gennemføre adoptionen efter både dansk og bulgarsk ret. Det samtykke, som de biologiske forældre afgiver i forbindelse med en bulgarsk adoptionssag, vil kunne anerkendes i forbindelse med behandlingen af en dansk adoptionssag, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Bulgarien har imidlertid tiltrådt Haagerkonventionen. Det er usikkert, hvilken procedure familieadoptioner i fremtiden skal behandles efter. Derfor følges fremgangsmåden vedrørende andre lande, se straks nedenfor.

Filippinerne

Ifølge lovgivningen på Filippinerne skal alle ansøgninger om adoptioner gå igennem den filippinske adoptionsmyndighed

Intercountry Adoption Board , (ICAB) via en autoriseret formidlende organisation i Danmark. Der kan normalt ikke gennemføres adoptioner fra Filippinerne uden bistand fra en autoriseret organisation eller en central myndighed.

Den formidlende organisation DanAdopt har indgået aftale med de filippinske adoptionsmyndigheder om formidling af adoption i sager om både fremmed- og familieadoption.

Statsamtet skal derfor – hvis undersøgelserne af ansøgernes forhold i amtskommunen taler for, at adoptionen kan være til gavn for barnet – under henvisning til bekendtgørelsens § 10, stk. 5, henvise ansøgerne til at rette henvendelse til DanAdopt, Hovedgaden 24, 3460 Birkerød, tlf. 45 81 63 33.

Statsamtet kan kontakte organisationen for nærmere drøftelse af forløbet.

Det bemærkes, at ICAB stiller et ufravigeligt krav om, at der udarbejdes en særlig psykolograpport for ansøgerne.

DanAdopt videresender ICAB’s stillingtagen til, om adoptionen er til gavn for barnet, til statsamtet.

Herudover er det et krav efter filippinsk lovgivning, at der i løbet af seks måneder efter barnets indrejse udarbejdes tre plejerapporter til ICAB. Plejerapporterne skal sendes til ICAB inden dansk adoptionsbevilling udstedes. Først når ICAB har udstedt erklæring (consent to adoption) efter Haagerkonventionens artikel 23, kan adoptionsbevillingen udstedes.

Statsamterne skal i den forbindelse anmode amtskommunen om bistand til at udarbejde plejerapporterne.

Hvis ICAB er involveret i en sag om familie eller stedbarnsadoption og kan bekræfte fødselsattestens ægthed, kan de normale procedurer vedrørende legalisering af filippinske fødselsattester fraviges. Det bemærkes i øvrigt om den normale legaliseringsprocedure, at det danske generalkonsulat i Manila ikke medvirker herved, hvorfor henvendelse herom bør rettes til Udenrigsministeriet.

For så vidt angår stedbarnsadoption af et filippinsk barn, der allerede bor i Danmark med barnets biologiske forælder og dennes ægtefælle (ansøgeren), og hvor barnet ikke ankom til Danmark med henblik på adoption, gælder følgende særlige procedure

Statsamtet skal efter undersøgelse af sagen men før gennemførsel af adoptionen orientere ICAB om den påtænkte adoption. Dette sker ved, at statsamtet til Familiestyrelsen indsender et engelsksproget brev stilet til ICAB med oplysninger om

– barnets navn og fødselsdato og –sted,

– ansøgerens navn og alder,

– ansøgerens ægtefælles (den biologiske forælders) navn og fødselsdato og –sted.

– dato og sted for indgåelse af ægteskab mellem ansøgeren og den biologiske forælder,

– oplysning om kontaktperson (inkl. adresse) på Filippinerne, således at de filippinske myndigheder kan søge slægtskabet mellem barnet og den biologiske forælder bekræftet.

Herudover indsendes kopi af følgende

– fødselsattest for barnet,

– fødselsattest for den biologiske forælder, der er gift med ansøgeren,

– vielsesattest vedrørende ægteskabet mellem ansøgeren og den biologiske forælder,

– samtykke til adoptionen fra den biologiske forælder, der er gift med ansøgeren.

ICAB vil efter modtagelse af sagen søge slægtskabet mellem barnet og den biologiske forælder samt ægtheden af de fremsendte dokumenter bekræftet, og ICAB vil på den baggrund tage stilling til sagen og vende tilbage til Familiestyrelsen, der sender meddelelse til statsamtet.

Indien

Indien har tiltrådt Haagerkonventionen, som trådte i kraft den 1. oktober 2003. Da der har endnu ikke været sager om familieadoption, følges fremgangsmåden vedrørende andre lande, se straks nedenfor.

Polen

Familiestyrelsen har fra de polske formidlende organisationer fået oplyst, at en familieadoption i Polen gennemføres ved de polske domstole, hvis der er tale om, at retsstillingen for barnet er afklaret (dvs. at de biologiske forældre er indforstået med adoptionen eller eksempelvis er døde). Er der tale om nært slægtskab (barnebarn, nevø/niece), kan ansøgerne engagere en polsk advokat til at forelægge sagen for dommeren. De polske domstole kan iværksætte en undersøgelse af barnets situation ved at henvise til en social institution/børnehjem.

Den polske centralmyndighed og det polske justitsministerium finder det uafklaret, om familie-adoptioner er omfattet af Haagerkonventionen.

Sager om familieadoptioner fra Polen skal forelægges Familiestyrelsen, hvis statsamtet fortsat finder, at adoptionen vil være til gavn for barnet, efter at have modtaget udtalelse fra amtskommunen. Familiestyrelsen vil via kontakt til de formidlende organisationer i Polen forsøge at sikre, at der ved domstolens og ansøgernes initiativ iværksættes en undersøgelse af barnets forhold, og at denne undersøgelse sendes til statsamtet til brug for vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet.

Ansøgerne skal således gøres opmærksom på, at adoptionen skal gennemføres både efter dansk ret og efter polsk ret. En polsk dom om adoption er dog ikke ensbetydende med, at adoptionen tillades i Danmark. Det skal – ved den nævnte undersøgelse af barnets forhold – dokumenteres, at adoptionen er til gavn for barnet.

Rumænien

Der trådte den 1. januar 2005 en ny adoptionslov i kraft i Rumænien. Loven indebærer et stop for internationale adoptioner, således at der dog er mulighed for adoption af børn til bedsteforældre i udlandet.

Sri Lanka

Oplysninger om ansøgerne vedlagt oversættelser af amtets socialrapport, ansøgernes helbredsforhold, straffeattester og økonomiske forhold sendes til den srilankanske centralmyndighed, the Commissioner of Probation and Child Care Services. Adressen findes på Haagerkonferencens hjemmeside www.hcch.net .

Når artikel 17 c-erklæring modtages fra centralmyndigheden, bør statsamtet være særlig opmærksom på, om henvendelsen fra centralmyndigheden indeholder tilstrækkelige oplysninger om barnets forhold (jf. artikel 16), og om der er dokumenteret samtykke fra de biologiske forældre (jf. artikel 4).

Thailand

Familiestyrelsen mødtes i maj 2000 med adoptionsmyndighederne i Thailand og den danske formidlende organisation DanAdopt. Det blev på mødet oplyst, at alle adoptioner i Thailand skal gå gennem Department of Public Welfare og Child Adoption Centre, der foretager en vurdering af ansøgningen og vurderer, om adoptionen vil være til gavn for barnet.

De thailandske adoptionsmyndigheder ønsker at blive inddraget i alle adoptioner af børn fra Thailand.

Child Adoption Centre har oplyst, at familieadoptioner skal gennemføres i overensstemmelse med både dansk og thailandsk ret.

I sager om familieadoption af et barn fra Thailand, skal statsamtet sende socialrapporten fra ansøgernes amtskommune samt tilknyttede dokumenter i oversat stand (se i øvrigt afsnit 4.4.1 ) til den centrale adoptionsmyndighed i Thailand, Child Adoption Centre. Adressen findes på Haagerkonferencens hjemmeside www.hcch.net .

Det kan anføres i fremsendelsen, om der er særlige forhold vedrørende barnet, som ønskes undersøgt til brug for statsamtets vurdering af, om adoptionen vil være til gavn for barnet, jf. afsnit 4.4.2.

Hvis der opstår problemer i relation til kontakten til den thailandske adoptionsmyndighed og udvekslingen af oplysninger om ansøgerne og barnet, kan Familiestyrelsen kontaktes.

Efter thailandsk lovgivning er det et krav, at der efter barnets ankomst til landet udarbejdes 3 plejerapporter indenfor de første 6 måneder.

Statsamtet kan ikke udstede dansk adoptionsbevilling, før den thailandske centrale myndighed har modtaget plejerapporterne og har udtalt, at den ikke har indvendinger imod, at der udstedes dansk bevilling.

Ansøgerne skal desuden vejledes om, at adoptionen samtidig skal gennemføres/registreres efter thailandsk ret.

Andre lande

Sager om familieadoption, hvor barnet befinder sig i et land, der er omfattet af Haagerkonventionen, men hvor der ikke er udstedt retningslinjer ifølge ovenstående liste, sendes ansøgningen til Familiestyrelsen. Oversendelse skal dog først ske, hvis statsamtet skønner, at adoptionen vil være til gavn for barnet, jf. afsnit 4.2 og 4.2.3, og der efter indhentelse af rapport fra amtskommunen ikke er forhold hos ansøgerne, der taler herimod.

Familiestyrelsen vil foretage en høring af centralmyndigheden i det pågældende land om fremgangsmåder ved behandlingen af sager om familieadoptioner.

4.4.4.5. Afgivelse af erklæring efter artikel 17 c

Statsamtet skal endvidere i adoptioner omfattet af Haagerkonventionen over for den udenlandske centralmyndighed afgive en erklæring i overensstemmelse med konventionens artikel 17 c, om, at adoptionsproceduren kan fortsættes.

Erklæringen udfærdiges, når ansøgningen om adoption er færdigbehandlet af statsamtet, men inden udfærdigelse af adoptionsbevilling.

Afgivelse af erklæringen fra statsamtets side forudsætter, at statsamtet har modtaget afgiverlandets vurdering af barnets forhold og afgiverlandets artikel 17 c-erklæring. Statsamtet vurderer på baggrund af afgiverlandets tilkendegivelse om, hvorvidt adoptionen er til gavn for barnet, om adoptionen kan bevilges. Hvis adoptionen kan bevilges, afgives erklæringen herefter til afgiverlandet.

Om de oplysninger om barnets forhold, der gerne skulle fremgå af den udenlandske centralmyndigheds tilkendegivelse, henvises til Haagerkonventionens artikel 16. Det fremgår heraf, at afgiverlandet skal udarbejde en rapport om barnets identitet, adopterbarhed, baggrund, sociale miljø, familieforhold, sygdomshistorie herunder familiens, samt om barnets særlige behov.

Det fremgår endvidere af artikel 16, at den udenlandske centralmyndighed skal dokumentere, at de biologiske forældre har afgivet betryggende samtykke.

Statsamtet skal påse, at disse oplysninger er indeholdt i den udenlandske myndigheds tilkendegivelse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal forholdet søges afklaret ved en ny henvendelse til den udenlandske myndighed, før artikel 17 c-erklæring afgives.

Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen. Se bilag 12.

4.5. Særligt om straffeattester og helbredsoplysninger

Adoptionsbekendtgørelsen

Artikel 17 c-erklæring

Dette dokument er i øjeblikket ikke tilgængeligt.

Bilag 17

Gengivelse af Civilretsdirektoratets orientering af 25. juni 2003 om behandling af sager om tvangsadoption

1. Indledning

På baggrund af en konkret sag har der vist sig behov for at orientere nærmere om, hvordan sager om tvangsadoption bør behandles.

Da det er meget få sager, der rejses om tvangsadoption, hersker der nogen usikkerhed i amtskommunernes samrådssekretariater og i statsamterne om, hvordan disse sager skal behandles i praksis.

En gennemgang af sager om tvangsadoption fra de sidste 10 år (1992 – 2002), som Civilretsdirektoratet for nylig har foretaget, har vist, at der i perioden kun har været 12 sager.

Det har navnlig været spørgsmålet om, hvorvidt det er statsamtet eller det amtskommunale adoptionssamråd, der har kompetencen til at behandle sager om tvangsadoption, der har været usikkerhed om.

Det fremgår af adoptionslovens § 4, a, stk. 1, at såfremt den, der ønskes adopteret, er under 18 år, skal ansøgeren som udgangspunkt godkendes som adoptant.

Godkendelse kræves dog ikke, hvis der mellem adoptanten og barnet består et særligt tilknytningsforhold, jf. § 4, a, stk. 2.

Det betyder, at den myndighed, der skal vejlede en ansøger om mulighederne for at gennemføre en adoption uden samtykke - en tvangsadoption - altid må gøre sig klart, om adoption eventuelt kan ske uden samrådsgodkendelse.

Som altovervejende hovedregel kan plejeforældre kun få tilladelse til at adoptere et plejebarn efter reglerne om særlig tilknytning, hvis der har været en massiv opfostring, hvilket i praksis vil sige 7-10 år, jf. Civilretsdirektoratets vejledning til statsamterne om adoption af 24. marts 2003, pkt. 4.1.1.1.

2. Reglerne om tvangsadoption

Det fremgår af adoptionslovens § 9, stk. 2, at adoptionsbevilling kan meddeles i særlige tilfælde, selv om der ikke kan opnås samtykke til adoptionen, nemlig når ”hensynet til barnets tarv afgørende tilsiger dette”. Er barnet undergivet børne- og ungdomsforsorg, kræves der samtykke fra Den Sociale Ankestyrelse.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at regelsættet navnlig vil kunne anvendes over for børn, der igennem længere tid af kommunen har været anbragt i privat familiepleje, og hvor de biologiske forældre har undladt at opretholde en rimelig kontakt med barnet.

Kravet om, at ”barnets tarv afgørende skal tilsige” en tvangsadoption, bør fortolkes meget strengt.

Også bestemmelsen i adoptionslovens § 10 angår tvangsadoptioner. Bestemmelsen tager særligt sigte på de såkaldte ”glemte” børn på institutioner. Reglerne har til formål at sikre, at plejeforældre, der er interesseret i at adoptere et institutionsanbragt barn, får rimelig sikkerhed for, at de, hvis en passende observationsperiode i hjemmet fungerer tilfredsstillende, kan adoptere barnet, selv om barnets forældre ikke – hvis adoptionen bliver aktuel – vil give samtykke.

Som det fremgår ovenfor, vil sagerne om tvangsadoption i langt i de fleste tilfælde skulle forelægges for Den Sociale Ankestyrelse.

Socialministeren har derfor i Vejledning om særlig støtte til børn og unge (nr. 4 af 16. januar 2002), kapitel 9 fastsat nærmere retningslinier om tvangsadoption.

3. Sagens behandling

Det må i hvert enkelt tilfælde, hvor tvangsadoption kan komme på tale, overvejes, ved hvilken myndighed sagen bør startes.

I de tilfælde, hvor det må anses for udelukket, at et barn kan vende tilbage til sit hjemlige miljø, og hvor det kan konstateres, at de biologiske forældre ikke vil afgive samtykke/erklæring til adoption, kan kommunen overveje muligheden for tvangsadoption.

Det fremgår af Socialministeriets vejledning, at en kommunes beslutning om anbefaling af tvangsadoption træffes af børn og ungeudvalget.

I tilfælde, hvor der på forhånd er usikkerhed om, hvorvidt forældrene vil afgive samtykke/erklæring, kan sagen med fordel indledes i statsamtet, der indkalder plejeforældrene til en samtale og foretager en undersøgelse af deres forhold, typisk ved at indhente en udtalelse fra kommunen. Det antages, at en sådan undersøgelse kan foretages inden for rimelig tid, idet kommunen allerede forudsættes at have et betydeligt kendskab til plejeforældrene.

Når undersøgelsen er tilvejebragt indhenter statsamtet, om muligt, samtykke/erklæring fra de biologiske forældre. I nødvendigt omfang vil statsamtet kunne indkalde den eller de biologiske forældre til samtale for rådgivning og vejledning om en adoptions retsvirkninger.

Såfremt det ikke er muligt at opnå de biologiske forældres samtykke/erklæring, vil sagen skulle sendes til kommunen, og børn og ungeudvalget beslutte, om en tvangsadoption kan anbefales.

Hvorvidt der i det enkelte tilfælde består et sådant nært tilknytningsforhold mellem plejeforældrene og barnet, at en godkendelse ikke er nødvendig, vurderes af statsamtet. Såfremt statsamtet vurderer, at plejeforældrene skal samrådsgodkendes som adoptanter, jf. adoptionslovens § 4, a, stk.1, sendes sagen – før der træffes afgørelse - til det amtskommunale adoptionssamråd.

Herefter sendes sagen til Den Sociale Ankestyrelse, og hvis det her antages, at grundlaget for en tvangsadoption er til stede, sendes sagen til statsamtet, der skal forelægge sagen for Civilretsdirektoratet, inden der træffes afgørelse.

Der er klageadgang til både Civilretsdirektoratet og domstolene.

Bilag 18

Gengivelse af Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 28. juni 2002 om behandling af adoptionssager efter den nye børnelovs ikrafttræden

Som bekendt træder den nye børnelov (lov nr. 460 af 7. juni 2001) i kraft den 1. juli 2002, og loven får på forskellig vis indflydelse på adoptionsmyndighedernes behandling af sager om bortadoption af danske børn.

Hidtil er de fleste sager om bortadoption blevet gennemført, uden at faderskabet er fastslået.

Den nye børnelov indebærer bl.a., at moderens oplysningspligt skærpes. Dette gælder også i de tilfælde, hvor barnet ønskes bortadopteret. Herudover får mænd, der i konceptionstiden har haft seksuelt forhold til moderen, i visse tilfælde ret til at få prøvet deres faderskab, og muligheden for at få genoptaget en faderskabssag bliver udvidet.

Nedenfor i afsnit 1 – 2 beskrives de fremtidige retningslinier for behandlingen af sager om bortadoption af danske børn. I afsnit 3 gennemgås retningslinierne for behandlingen af sager om genoptagelse af faderskabssagen, efter at barnet er blevet adopteret. I afsnit 4 omtales behandlingen af familie- og stedbarnsadoptioner.

1. Behandlingen af bortadoptionssager, når faderskabssagen verserer

1.1. Adoptionssagen skal som udgangspunkt afvente faderskabssagen

Efter den nye børnelovs ikrafttræden er udgangspunktet, at bortadoption af et dansk barn først kan gennemføres, når faderskabssagen er afsluttet.

Herved sikres, at barnets far får mulighed for at udtale sig om adoptionsspørgsmålet, jf. særligt adoptionslovens § 13. Endvidere sikres det, at faderskabet så vidt muligt registreres, således at barnet senere - hvis det ønsker det - kan få oplyst, hvem dets genetiske far er.

Imidlertid taler vægtige hensyn til barnet, der normalt opholder sig på en institution, for, at bortadoptionen gennemføres hurtigst muligt efter, at barnet er blevet 3 måneder (og samtykke kan gives, jf. adoptionslovens § 8, stk. 2). Det er derfor vigtigt, at faderskabssagen påbegyndes hurtigst muligt, og at behandlingen af faderskabssagen i øvrigt tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til sagens hastende karakter.

Der henvises i den forbindelse til Civilretsdirektoratets vejledning nr. 58 af 13. juni 2002, afsnit 11, og til Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af d.d. til amtskommunerne om rejsning af faderskabssager i forbindelse med sager om bortadoption.

Det forudsættes i øvrigt, at amtskommunen og statsamtet arbejder tæt sammen om at tilrettelægge adoptions- og faderskabssagerne således, at sagerne kan afsluttes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Det må antages, at det i langt de fleste tilfælde vil være uproblematisk at lade adoptionssagen afvente faderskabssagen, idet der i de fleste sager formentlig kun vil være én mulig far, som herefter vil anerkende faderskabet. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at identificere den eller de mulige fædre, vil faderskabssagen i almindelighed ligeledes kunne afsluttes hurtigt ved, at sagen henlægges.

1.2. Hvis faderskabssagen trækker i langdrag

Det kan forekomme, at faderskabssagen undtagelsesvist trækker ud, f.eks. hvis den eller de mulige fædre ikke umiddelbart kan anerkende faderskabet, eller hvis en mand, der er eller kan være far til barnet, bor i udlandet.

I sådanne tilfælde vil adoptionen kunne gennemføres, hvis den eller de mænd, der er parter i sagen, erklærer sig indforstået med adoptionen. Erklæring herom bør afgives skriftligt. Statsamtet må i den forbindelse overveje, om erklæringen bør afgives under personligt møde i statsamtet.

Ønsker én af de ovenfor nævnte parter i faderskabssagen ikke at tilslutte sig adoptionen, må adoptionssagen som udgangspunkt sættes i bero.

Adoptionen vil dog undtagelsesvist kunne gennemføres, hvis det allerede under faderskabssagen må anses for klart, at den (eller de pågældende) mand ikke kan eller ønsker at få forældremyndigheden over barnet. I sådanne tilfælde bør en mulig far i almindelighed ikke kunne hindre gennemførelsen af bortadoptionen. Afgørelsen herom må imidlertid bero på en samlet vurdering af det enkelte tilfælde, herunder af baggrunden for, at den pågældende mand ikke er indforstået med adoptionen.

Efter Civilretsdirektoratets opfattelse bør adgangen til at gennemføre en adoption i tilfælde, hvor faderskabet endnu ikke er fastslået, og hvor den (eller de) mulige far protesterer mod adoptionen, administreres med tilbageholdenhed, således at denne adgang kun benyttes i tilfælde, hvor der er tale om helt særlige omstændigheder i den konkrete sag, eksempelvis hvor det er klart, at der er tale om chikane eller lignende.

Gennemføres en adoption, selvom faderskabssagen ikke er afsluttet, vil faderskabssagen i almindelighed blive henlagt, såfremt den eller de mulige fædre er indforstået med det. Ønskes faderskabssagen gennemført, vil dette ske. Fastslåelse af faderskabet vil imidlertid ikke berøre adoptionens gyldighed og vil – som følge af adoptionen – ikke have nogen retsvirkning for den pågældende mand, der f.eks. ikke vil have ret til samvær med eller arveret efter barnet.

1.3. Adoptionen skal normalt ikke afvente udløbet af 6 måneders fristen i børnelovens § 6

Efter børnelovens § 6 har en mand, der i konceptionsperioden har haft seksuelt forhold til en kvinde i den periode, hvor hun er blevet gravid, i visse tilfælde ret til at få prøvet, om han er far til hendes barn. Anmodning herom skal efter bestemmelsen fremsættes senest seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en faderskabssag.

Bortadoptionen kan som udgangspunkt gennemføres, selvom 6 måneders fristen ikke er udløbet.

Hvis helt særlige forhold tyder på, at der kan være en mand, der har ret til at få prøvet sit faderskab efter børnelovens § 6, og som ønsker at udnytte denne ret, bør bortadoptionen dog ikke gennemføres før fristens udløb.

I tilfælde, hvor en mand har anmodet om at få prøvet sit faderskab efter bestemmelsen, gælder de retningslinier, som er omtalt ovenfor i afsnit 1.1.

At bortadoption er gennemført, afskærer ikke en mand fra at få prøvet faderskabsspørgsmålet, såfremt betingelserne i børnelovens § 6 er opfyldt. En eventuel fastslåelse af den pågældendes faderskab vil imidlertid også her være uden retlig betydning og vil ikke berøre adoptionens gyldighed.

2. Behandlingen af bortadoptionssager, når faderskabet er fastslået

2.1. Indhentelse af erklæring fra barnets far

I sager om bortadoption har moderen erfaringsmæssigt oftest forældremyndigheden over barnet alene. Moderen skal således afgive samtykke efter adoptionslovens § 7. Fra barnets far indhentes en erklæring efter adoptionslovens § 13.

2.2. Betydningen af protest fra barnets far i forbindelse med afgivelse af § 13-erklæring.

Ønsker barnets far at få forældremyndigheden over barnet, er det klare udgangspunkt, at adoptionen ikke kan gennemføres mod hans protest, medmindre det fastslås, at han ikke kan få medhold heri.

Ønsker faderen derimod ikke at få forældremyndigheden – og er der derfor ingen af forældrene, der vil påtage sig ansvaret for barnet - vil hensynet til barnets tarv normalt tilsige, at det bortadopteres. Afgørelsen herom må imidlertid bero på en samlet vurdering af det enkelte tilfælde, herunder af baggrunden for, at den pågældende protesterer mod adoptionen. Det må også komme i betragtning, hvem der i givet fald ellers vil skulle tage sig af barnet.

Da sager, hvor der er uenighed om forældremyndigheden, afgøres af domstolene, bør der udvises særdeles stor tilbageholdenhed med at tillade adoption, såfremt faderen ønsker forældremyndigheden, og sagen endnu ikke er afgjort ved domstolene.

3. Genoptagelse af faderskabssagen efter, at adoptionen er gennemført.

Børneloven indebærer, at mulighederne for genoptagelse af faderskabssager er udvidet i visse tilfælde. Der vil bl.a. være adgang til genoptagelse i tilfælde, hvor faderskabet aldrig er blevet fastslået ved registrering, anerkendelse eller dom, såfremt det må antages, at en bestemt mand kan blive barnets far.

Den omstændighed, at barnet er bortadopteret, vil ikke i sig selv indebære, at faderskabssagen ikke kan genoptages. Heller ikke i disse tilfælde vil en eventuel fastslåelse af det genetiske faderskab have retlig betydning.

Det må sikres, at anonymiteten i bortadoptionssager bevares, også i en eventuel senere faderskabssag. De biologiske forældre må derfor ikke ved f.eks. en genoptagelsessag kunne få kendskab til, hvem der har adopteret barnet.

4. Særligt om stedbarns- og familieadoptioner

Ved stedbarns- eller familieadoption vil barnet normalt allerede være i den familie, hvor det skal vokse op. Her er der således ikke et tilsvarende behov for, at adoptionen gennemføres hurtigt. Det forudsættes derfor, at stedbarns- eller familieadoptioner ikke gennemføres før seks måneder efter barnets fødsel, eller før en verserende faderskabssag er afsluttet, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Protesterer barnets far mod adoptionen, vil vurderingen af, om denne alligevel skal gennemføres, ske i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvorefter der i almindelighed kun kan blive tale om at gennemføre en adoption trods protest fra den af forældrene, som er uden del i forældremyndigheden, hvis den pågældende ikke har haft kontakt med barnet inden for de sidste 7-8 år.

Denne cirkulæreskrivelse finder anvendelse i sager, hvor barnet er født den 1. juli 2002 eller senere.

§ 18. Adoptivforholdet kan ophæves af ministeren for familie og forbrugeranliggender, når adoptanten og adoptivbarnet er enige derom. Er nogen af parterne under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, skal erklæring fra værgen indhentes.

Stk. 2. Er adoptivbarnet under 18 år, kan ophævelse efter stk. 1 finde sted, hvis adoptanten og adoptivbarnets oprindelige forældre er enige derom, og ophævelsen er bedst for barnet.

Stk. 3. Er barnet fyldt 12 år, kan ophævelse af adoptivforholdet ikke ske uden barnets samtykke. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for statsamtet eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i medfør af § 8, stk. 1. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om ophævelsen af adoptivforholdet, og barnet skal gøres bekendt med ophævelsens betydning.

Stk. 4. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet, i det omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet.

Stk. 5. Når adoptanterne er døde, kan ministeren for familie og forbrugeranliggender på begæring af barnets oprindelige forældre ophæve adoptivforholdet, hvis det er bedst for barnet. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.

Bilag 19

Gengivelse af Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 11. juni 2003 om faderskab og kunstig befrugtning

Civilretsdirektoratet henstillede ved cirkulæreskrivelse af 16. januar 2003, at faderskabssager, hvor det er oplyst, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning (insemination), og hvor moderen enten er enlig eller har indgået registreret partnerskab med eller lever i et fast samlivsforhold med en anden kvinde, udsættes på en endelig afklaring af, hvordan sådanne sager skal behandles.

Sager, som allerede er indbragt for retten, skulle dog afsluttes i retten.

Civilretsdirektoratet er siden blevet bekendt med flere af de omhandlede sager, som er afsluttet ved retten. Alle sager drejede sig om graviditeter, der var en følge af sæddonation foretaget på StorkKlinik (tidl. Jordemoderklinikken Stork), der efter det oplyste – bortset fra lovens § 3 (krav om ægteskab eller samliv mellem mand og kvinde i et ægteskabslignende forhold) – fulgte de samme principper i lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., som er gældende for hospitaler og de lægelige fertilitetsklinikker. På baggrund af moderens forklaring lagde retten i alle sagerne til grund, at hun ikke havde haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at barnet var blevet undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning med donorsæd, som er købt hos en læge.

Sagerne er herefter af retterne blevet afsluttet som uoplyste under henvisning til børnelovens § 28 eller hævet i henhold til retsplejelovens § 456 k, stk. 3, nr. 4.

Det er på denne baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget hos eksempelvis en jordemoder, efter direktoratets opfattelse kan henlægges, hvis det findes godtgjort, at befrugtningen er foretaget med sæd, der er doneret eller anvendt som beskrevet i børnelovens § 28, stk. 1, at sæden er købt gennem en læge og stammer fra samme sædbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af, og at donorsæden alene er identificeret med et donornummer, ejakulatnummer eller lignende. Det er herudover en betingelse, at moderen overfor statsamtet oplyser, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betænkeligt at henlægge sagen.

Det skal bemærkes, at sager, som allerede er indbragt for retten, efter Civilretsdirektoratets opfattelse bør færdigbehandles af retten, jf. pkt. 7.2 i Vejledning nr. 58 af 13/6-2002 om statsamternes behandling af faderskabssager.

§ 19. Adoptivforholdet bliver efter påstand at ophæve ved dom, såfremt adoptanten har forset sig groft mod barnet eller i væsentlig grad forsømmer de ham ifølge adoptionen påhvilende forpligtelser, eller såfremt ophævelse i øvrigt skønnes at være af væsentlig betydning for adoptivbarnet.

Stk. 2. Sag om ophævelse anlægges af adoptivbarnet. Hvis barnet er umyndigt eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, anlægges sagen af barnets værge, af dets oprindelige fader eller moder eller af ministeren for familie og forbrugeranliggender eller den, han bemyndiger dertil.

Bilag 20

Udlændingestyrelsens cirkulære nr. 5 af 22. januar 2003 om opholdstilladelse i forbindelse med adoption

Bilag 20 indeholder cirkulære om opholdstilladelse i forbindelse med adoption.

Cirkulæret er udeladt her, da det findes i Retsinformation.

§ 20. Erklæring fra forældre og værge, jf. adoptionslovens §§ 13-14, skal afgives på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen.

Stk. 2. Statsamtet påser, at forældrene og værgen inden afgivelsen af erklæring har modtaget information om adoptionens retsvirkninger, herunder om adoptionslovens kapitel 2 og 3. Statsamtet kan, hvis omstændighederne taler herfor, stille krav om, at erklæringen afgives under personligt fremmøde for statsamtet. Har forældrene eller værgen ikke bopæl eller ophold inden for det pågældende statsamts område, kan statsamtet anmode et andet statsamt om at indkalde den pågældende til møde med henblik på afgivelse af erklæring.

Stk. 3. Hvis forældrene eller værgen har bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan statsamtet anmode en dansk repræsentation i opholdslandet om at indkalde den pågældende til møde med henblik på afgivelse af erklæring.

Fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kræves en erklæring om, at vedkommende er indforstået med adoptionen.

Adoption mod protest fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, tillades som udgangspunkt ikke, medmindre der ikke har været kontakt mellem forælderen og barnet i 7-8 år.

6.4.1. Formkrav

Erklæring fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, indhentes af statsamtet.

Formålet med indhentelse af erklæringen er, at give den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, lejlighed til at udtale sig om den påtænkte adoption.

Erklæringen skal afgives skriftligt på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen. Se bilag 15.

Med blanketten følger en skriftlig vejledning, der har til formål at orientere den pågældende om retsvirkningerne af en adoption. Dette bør den pågældende gøres opmærksom på.

Statsamtet kan dog efter anmodning, eller når det i øvrigt findes påkrævet eller hensigtsmæssigt, indkalde parten til et personligt møde og vejlede parten om retsvirkningerne om adoptionen samt om muligheden for at søge forældremyndigheden overført.

Indkaldelse til personligt møde vil f.eks. kunne komme på tale, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt den, der skal afgive erklæring, har forstået rækkevidden og konsekvenserne af adoptionen og af erklæringen. Særligt vedrørende udlændinge, se afsnit 6.6.

Skønnes det, at forælderens beslutning om adoption ikke er truffet efter fornøden overvejelse, eller findes det af andre grunde betænkeligt at modtage erklæringen, opfordres den pågældende til at overveje sagen på ny, inden erklæringen modtages.

6.4.2. Information til erklæringsafgiver

Den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal informeres om adoptionens retsvirkninger, jf. ovenfor.

Forælderen skal endvidere rådgives om muligheden for at søge om overførsel af forældremyndighed eller søge om samvær eller anden kontakt med barnet.

Statsamtet bør være særlig opmærksomt på, om der verserer en samværssag, idet adoption ikke kan gennemføres, før der er taget stilling til, om en protesterende forælder uden del i forældremyndigheden kan få samvær med barnet, jf. nedenfor.

6.4.3. Manglende reaktion eller protest mod adoptionen

6.4.3.1. Protest

En adoption kan ikke tillades mod protest fra en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, hvis den pågældende inden for de sidste 7-8 år har haft kontakt med barnet.

Det vil dog altid afhænge af en konkret vurdering af sagen, om adoptionen kan gennemføres trods en sådan protest. Statsamtet skal i den forbindelse lægge vægt på, om hensynet til barnets tarv i den konkrete sag vejer tungere end hensynet til den forælder, der protesterer.

Statsamtet kan lægge vægt på, hvilken kontakt barnet tidligere har haft med den forælder, der protesterer, samt på årsagen til, at kontakten eventuelt er blevet afbrudt. Der kan også lægges vægt på den alder, som barnet havde på tidspunktet, hvor kontakten blev afbrudt, og på barnets alder på tidspunktet for ansøgningen om adoption

Ved vurderingen af, om der har været den fornødne kontakt med barnet, kan der lægges vægt på hvilken form for kontakt, der har været tale om, (samvær/anden direkte kontakt, telefonisk kontakt eller kontakt via brev, gaver el. lignende) og på omfanget af denne kontakt (regelmæssig eller sporadisk).

Det bemærkes, at der efter gældende praksis i samværssager kan fastsættes samvær mellem et barn og en forælder, der ikke fysisk har været i kontakt med barnet, hvis forælderen ikke har forholdt sig passiv, men f.eks. har sendt breve og gaver til fødselsdage og jul.

Statsamtet bør således altid indhente oplysninger hos både ansøgeren og den protesterende forælder, samt eventuelt fra barnet, om forholdet mellem barnet og den protesterende forælder, ligesom det bør undersøges, om der har været søgt om samvær.

Statsamtet skal være særlig opmærksomt på, om der verserer en samværssag, eller om forælderen, der ikke har del i forældremyndigheden, under adoptionssagen giver udtryk for et ønske om samvær med barnet. Afgørelsen om adoption må da afvente udfaldet af en samværssag, idet adoption ikke kan gennemføres, hvis der kan fastsættes samvær.

Hvis barnet er over 18 år på tidspunktet for adoptionen, tillægges en protest som udgangspunkt ikke vægt, medmindre den pågældende forælder indtil barnets fyldte 18. år havde del i forældre-myndigheden, og der har været en vis kontakt til barnet.

6.4.3.2. Manglende reaktion

Manglende reaktion på henvendelsen fra statsamtet vedrørende holdningen til adoptionen fra den forælder, der ikke har forældremyndigheden, må af statsamtet tillægges virkning som en protest mod adoptionen.

Hvis barnet er over 18 år på tidspunktet for adoptionen, tillægges en protest som udgangspunkt ikke vægt, medmindre den pågældende forælder indtil det fyldte 18. år havde del i forældremyndigheden, og der har været en vis kontakt til barnet.

6.4.3.3. Undladelse af at indhente § 13-erklæring

Indhentelse af erklæring kan undlades, hvis det vil medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen , jf. § 13, stk. 2.

Statsamtet skal udøve rimelige bestræbelser på at finde den pågældende. Statsamtet bør altid grundigt undersøge, hvornår der sidst har været kontakt til en biologisk forælder, samt om ansøgeren har nyere kontaktoplysninger.

Oplyses det, at den pågældende forælder er bosat i udlandet, bør statsamtet via danske repræsentationer forsøge at indhente erklæringen. Se i øvrigt afsnit 6.6.1 om indhentelse af samtykke eller erklæring fra udlandet.

Hvis den pågældende ikke kan findes, må den manglende § 13-erklæring tillægges vægt som en protest, jf. afsnit 6.4.3.

Indhentelse af erklæring kan også undlades, hvis indhentelsen vil kunne være til væsentlig skade for barnet. Denne bestemmelse må administreres med stor forsigtighed, da oplysningerne herom normalt stammer fra den forælder, der har forældremyndigheden. Oplysninger om, at der består et spændt forhold mellem forældrene, eller at man ikke ønsker, at den af forældrene, der er uden del i forældremyndigheden, får oplysninger om adoptionen, er normalt ikke legitime grunde til at undlade at indhente en erklæring.

Der skal mere til at undlade at indhente en erklæring efter § 13 end til at undlade at indhente et samtykke fra barnet selv.

6.4.3.4. Klageadgang før bevilling udfærdiges

Hvis statsamtet finder, at en adoption bør gennemføres trods protest (eller manglende reaktion) fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal statsamtet i en afgørelse gøre den pågældende opmærksom på, at statsamtet agter at tillade adoptionen uanset den pågældendes protest.

Hensigten med proceduren er, at den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, får lejlighed til at få prøvet statsamtets vurdering, inden adoptionsbevillingen udfærdiges.

Afgørelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om klageadgang til Familiestyrelsen samt om, at statsamtet vil udfærdige bevilling, hvis den pågældende ikke inden 1 måned har klaget over afgørelsen til Familiestyrelsen eller bedt statsamtet om at indbringe sagen for Familiestyrelsen.

Hvis der klages, sætter statsamtet adoptionssagen i bero.

6.5. Samtykke fra barnet

Adoptionsloven

§ 20. Hvis ægtefæller har fælles adoptivbarn, kan adoptivforholdet kun ophæves over for dem begge.

Stk. 2. I de i § 19 nævnte tilfælde kan ophævelse ske, selv om de dér nævnte forhold kun gælder den ene af adoptanterne.

Bilag 21

Gengivelse af Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 12. august 2002 om indrejsetidspunkt i forbindelse med adoptionsbevilling

Ifølge adoptionslovens § 1, stk. 2, har adoptionsbevillingen ved adoption af et barn fra et andet land virkning fra barnets ankomst her til landet.

Ved udstedelsen af adoptionsbevillingen vil tidspunktet for barnets ankomst her til landet normalt blive fastlagt på grundlag af indrejsestemplet i barnets pas.

I visse tilfælde forekommer det imidlertid, at der ikke findes et indrejsestempel i passet.

I sådanne tilfælde vil tidspunktet for barnets ankomst her til landet i stedet kunne fastlægges på grundlag af oplysningerne i det brev, som den formidlende organisation standardmæssigt fremsender til amtskommunen (kommunen), og som indeholder en bekræftelse af datoen for barnets indrejse.

Civilretsdirektoratet har henstillet til amtskommunerne, at adoptanterne orienteres om, at det ovenfor omtalte brev bør vedlægges ansøgningen om adoptionsbevilling i de tilfælde, hvor der ikke er indrejsestempel i barnets pas.

§ 21. Samtykke i henhold til adoptionslovens § 6, stk. 1, skal afgives under personligt fremmøde for statsamtet. Har barnet ikke bopæl eller ophold inden for det pågældende statsamts område, kan statsamtet anmode et andet statsamt om at indkalde barnet til møde med henblik på afgivelse af samtykke.

Stk. 2. Samtykket afgives skriftligt eller mundtligt efter statsamtets bestemmelse i hvert enkelt tilfælde. Bestemmer statsamtet, at et barns samtykke til adoption skal afgives skriftligt, anvendes en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen. Bestemmer statsamtet, at et barns samtykke skal afgives mundtligt, udfærdiger statsamtet en erklæring om, at samtykket er afgivet.

Stk. 3. Inden barnet afgiver samtykke, skal statsamtet afholde en samtale med barnet, hvorunder barnet rådgives og informeres om virkningerne af adoptionen og af barnets samtykke.

Stk. 4. § 14, stk. 2 og § 19 finder tilsvarende anvendelse.

§ 21. Kan der ikke efter retsplejelovens almindelige regler påvises noget værneting, for hvilket sag til ophævelse af et adoptivforhold kan indbringes, anlægges sagen ved den ret, som ministeren for familie og forbrugeranliggender bestemmer.

Bilag 22

§ 22. Samtykke kræves ikke, hvis barnet er under 18 år, og indhentelse af samtykke skønnes at være til skade for barnet.

§ 22. Ved ny adoption anses det tidligere adoptivforhold for ophævet, jf. dog § 16, stk. 2.

Artikel 23

1) Når den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor adoptionen har fundet sted, har attesteret, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen, skal den anerkendes efter lovgivningen i de øvrige kontraherende stater. Attesten skal angive, hvornår og af hvem samtykke er blevet givet ifølge artikel 17, litra c.

2) Enhver kontraherende stat skal på tidspunktet for undertegnelsen, ratifikationen, vedtagelsen, godkendelsen eller tiltrædelsen underrette konventionens depositar om, hvilken eller hvilke myndigheder, der i denne stat har kompetence til at udstede erklæringer og om denne/disse myndigheders opgaver. Den skal også underrette depositaren om enhver ændring i udnævnelsen af disse myndigheder.

Adoptionsbekendtgørelsen

Artikel 23 erklæring

Dette dokument er i øjeblikket ikke tilgængeligt.

Bilag 23

Samtykkeerklæring til ophævelse af adoption

Disse dokumenter kan findes på www.familiestyrelsen.dk under blanketter.

§ 23. Er barnet under 12 år, skal oplysning om dets holdning til en påtænkt adoption, jf. adoptionslovens § 6, stk. 3, tilvejebringes på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens omstændigheder.

Stk. 2. Statsamtet skal sikre, at barnet har modtaget rådgivning og information som nævnt i § 21, stk. 3.

6.5.1. Rådgivning og information

Både i Haagerkonventionen og i adoptionsloven findes regler om, at myndighederne er forpligtede til at sikre, at barnet bliver rådgivet og informeret om retsvirkningerne af adoptionen, og at der indhentes samtykke fra barnet, hvis dette er påkrævet.

Det nærmere indhold af forpligtelserne afhænger af barnets modenhed og alder.

Dette er i overensstemmelse med FN’s børnekonventions artikel 21, hvorefter børn skal have lejlighed til at ytre sig over for myndigheder, der træffer afgørelse af væsentlig betydning for barnet.

Oplysninger om barnets holdning til sagen skal indgå i statsamtets vurdering af, om adoptionen er til gavn for barnet.

Hvis barnet protesterer mod adoptionen, skal der lægges betydelig vægt herpå. Barnets holdning må afvejes overfor de øvrige hensyn i sagen, og statsamtet må foretage et skøn over, om adoptionen er til gavn for barnet.

6.5.2. Børn over 12 år

Et barn over 12 år skal efter adoptionslovens § 6 give sit samtykke til adoptionen.

Før samtykket afgives, skal statsamtet tage en samtale med barnet om adoptionen.

Under samtalen skal statsamtet give barnet information og rådgivning om adoptionen og dens retsvirkninger, og barnet skal have mulighed for at udtale sig nærmere om adoptionen.

Ved samtalen med barnet skal statsamtet sikre, at barnet forstår alle retsvirkningerne af adoptionen, herunder spørgsmål om eventuel navneændring og indfødsret.

Barnets samtykke kan afgives skriftligt eller mundtligt.

Hvis statsamtet beslutter, at samtykket skal afgives skriftligt, anvendes en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen. Se bilag 16.

Hvis samtykket afgives mundtligt, udfærdiger statsamtet en erklæring eller et notat om, at samtykket er afgivet.

Statsamtet skal i begge tilfælde udfærdige et notat om samtalen med barnet. Samtalens indhold skal bruges i vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet. Se endvidere afsnit 6.5.4 om samtalen med barnet og om notatpligt.

Statsamtet kan undtagelsesvis undlade at indhente et samtykke, hvis indhentelsen heraf må antages at være til skade for barnet. Denne bestemmelse skal administreres med stor varsomhed og anvendes i praksis yderst sjældent.

Herudover kan der forekomme tilfælde, hvor et barn under 18 år på grund af åndssvaghed eller sindssygdom ikke er i stand til at forstå retsvirkningerne af en adoption, og hvor indhentelsen af samtykke vil være til skade for barnet. Hvis barnet er over 18 år, men er under værgemål, skal samtykke fra barnets værge indhentes, jf. adoptionslovens § 14. Er den pågældende under værgemål og samtidig frataget den retlige handleevne på grund af en sindssygdom eller åndssvaghed, og er den pågældende ikke i stand til at forstå retsvirkningerne af en adoption, kan den pågældende ikke adopteres.

Reglerne om samtykke, rådgivning og information af et barn over 12 år finder også anvendelse, hvis barnet befinder sig i udlandet, og samtykket skal indhentes via en dansk repræsentation. jf. § 21, stk. 4.

6.5.3. Børn under 12 år

Ifølge adoptionsloven skal barnets holdning til adoptionen så vidt muligt inddrages, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

Er barnet under 12 år, skal statsamtet tilvejebringe oplysninger om barnets holdning på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens omstændigheder.

Høringsreglen er ikke ubetinget. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om barnet skal inddrages.

Hvis en eller flere af de formelle betingelser for adoption ikke er opfyldt, eller statsamtet skønner, at adoptionen allerede på det foreliggende grundlag ikke kan antages at være til gavn for barnet, skal barnet ikke høres.

Høring af et barn under 12 år kræver, at barnet har den fornødne modenhed og er i stand til at forstå og udtale sig om den påtænkte adoption.

Iværksætter statsamtet en høring af barnet, bør barnet indkaldes til en samtale. Under samtalen bør statsamtet informere barnet om retsvirkningerne af en adoption og yde barnet rådgivning. Omfanget af informationen og rådgivningen må tage udgangspunkt i barnets faktiske situation

Det er vigtigt, at barnet ikke sættes i en situation, som det ikke kan overskue, og som barnet ikke kan forholde sig til.

Det er ikke et krav, at barnet afgiver samtykket skriftligt over for statsamtet.

Hvis oplysningerne om barnets holdning til adoptionen stammer fra andre myndigheder, skal statsamtet sikre sig, at barnet har modtaget den fornødne rådgivning og fået tilstrækkelig information om

adoptionen.

Hvis dette ikke er tilfældet, bør også børn under 12 år indkaldes til samtale.

6.5.4. Samtalen med barnet og notatpligt

Hvis statsamtet holder samtale med et barn om adoptionen, skal statsamtet udfærdige et notat om samtalen, jf. offentlighedslovens § 6.

Barnet skal orienteres om, at der udfærdiges et notat om samtalen, og at oplysninger fra samtalen vil indgå i grundlaget for afgørelsen. Barnet skal endvidere orienteres om, at forældrene og ansøger kan få oplysningerne fra samtalen, medmindre der er tale om oplysninger, som statsamtet kan begrænse efter reglerne om aktindsigt. De oplysninger, som barnet fremkommer med om sig selv og om forholdet til forældre/ansøger, vil efter en konkret vurdering kunne undtages fra aktindsigt, hvis statsamtet skønner, at videregivelse af oplysningerne vil være til skade for barnet, særligt barnets forhold til forældrene eller andre.

Oplysninger om barnets konklusion eller holdning i sagen, vil normalt ikke kunne undtages fra aktindsigt.

Notatet om samtalen med barnet bør så klart som muligt beskrive barnets mening. Det bør indeholde følgende oplysninger

– barnets stillingtagen til, at oplysninger fra barnet videregives til forældrene eller andre,

– tid og sted for samtalen og de medvirkende,

– barnets forhold til ansøger,

– barnets forhold til biologiske forældre,

– barnets syn på adoptionen, herunder barnets holdning til retsvirkningerne heraf, f.eks. holdning til nyt navn, indfødsret, afbrydelsen af slægtskabet til biologisk forælder, arvemæssige konsekvenser, m.v.,

– en vurdering af samtalen, herunder barnets modenhed og reaktioner

De oplysninger, der kommer frem under samtalen skal indgå i statsamtets vurdering af, om adoptionen kan antages at være til gavn for barnet.

6.6. Særlig vejledningspligt over for udlændinge

Det følger af adoptionslovens § 8, stk. 3, og af bekendtgørelsens § 15 og § 20, stk. 2, og 3, at en forælder eller værge, der skal afgive samtykke eller erklæring forinden skal have modtaget rådgivning og information om adoptionens retsvirkninger.

Statsamternes almindelige vejledningspligt følger også af forvaltningslovens § 7

I forbindelse med rådgivning og information af udlændinge skal statsamtet være særlig opmærksom på, om den pågældende fuldt ud forstår den rådgivning og information, som modtages.

Folketingets Ombudsmand har i sin beretning for 1990 anført, at det følger af bestemmelserne om myndighedernes vejledningspligt og af officialmaksimen, at forvaltningsmyndigheder i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at blive forstået af udlændinge, hvis sag myndighederne behandler. Ifølge ombudsmanden gælder denne vejledningspligt særligt, hvor den pågældende udlænding ikke har kendskab til, at der eksisterer en sag.

Om statsamtet i den konkrete sag skal oversætte breve til et for udlændingen tilgængeligt sprog eller indkalde en tolk til samtaler med den pågældende, må bero på en konkret vurdering. I vurderingen kan indgå kriterier som den pågældende udlændings eventuelle ophold i Danmark, kendskab til det danske eller andet tilgængeligt sprog, samt hvordan den pågældende selv henvender sig til statsamtet.

6.6.1. Særligt om indhentelse af samtykke eller erklæring fra udlandet

Hvis den, der skal afgive samtykke eller erklæring, ikke har bopæl her i landet, kan statsamtet anmode en dansk repræsentation i opholdslandet om at indkalde den pågældende til en samtale med henblik på afgivelse af samtykke eller erklæring. Til brug for afgivelse af samtykket eller erklæringen anvendes en af Familiestyrelsen godkendt blanket oversat til et sprog, som forælderen forstår.

Det skal sikres, at vedkommende modtager den fornødne rådgivning og information om adoptionens retsvirkninger. Særligt i de tilfælde, hvor statsamtet anmoder en dansk repræsentation i udlandet om at indhente samtykket fra forældrene eller værgen, bør statsamtet normalt instruere repræsentationen om, hvilke informationer m.v. der bør gives til den, der skal afgive samtykke.

6.7. Tvangsadoption

Adoptionsloven

§ 23. Ved ophævelse bortfalder retsvirkningerne af adoptionen mellem adoptivbarnet og adoptanten og dennes slægt. Når særlige grunde taler derfor, kan retten ved ophævelse efter § 19 bestemme, at adoptanten skal betale bidrag til barnets underhold.

Stk. 2. Ophæves adoptivforholdet i medfør af § 18, stk. 2 eller 5, genindtræder barnet i retsforholdet til den oprindelige slægt.

Stk. 3. I de i § 19 nævnte tilfælde kan retten under hensyntagen til anledningen til ophævelsen, barnets alder og de øvrige omstændigheder bestemme, at retsforholdet mellem barnet og dets oprindelige slægt skal genopstå.

Stk. 4. Er adoptivforholdet blevet ophævet for en person, der er fyldt 18 år, kan ministeren for familie og forbrugeranliggender eller retten efter anmodning fra den adopterede bestemme, at den pågældende genindtræder i retsforholdet til den oprindelige slægt, hvis de oprindelige forældre samtykker heri. Hvis kun en af den adopteredes oprindelige forældre samtykker efter 1. pkt., kan det bestemmes, at retsforholdet genopstår i forhold til denne slægt.

Stk. 5. I øvrigt genindtræder ingen retsvirkninger i forhold til den oprindelige slægt.

§ 24. Et barn, der ikke er statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, må ikke bringes her til landet med henblik på adoption, før barnet er meddelt opholdstilladelse eller visum.

Stk. 2. Er barnet født her i landet, og var moderen på fødselstidspunktet ikke bosat her, må barnet ikke uden opholdstilladelse opholde sig her med henblik på adoption, med mindre barnet er statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige.

Udlændingebekendtgørelsen

§ 24. Forud for ophævelsen af et adoptivforhold i medfør af § 19 skal retten så vidt muligt lade indhente erklæring fra de personer, hvis samtykke eller erklæring kræves til adoptionsbevillingens meddelelse. Retten kan dog, når særlige forhold taler derfor, og der ikke er spørgsmål om at lade retsforholdet til den oprindelige slægt genopstå, bestemme, at sådan erklæring ikke skal indhentes.

§ 24. Forud for ophævelsen af et adoptivforhold i medfør af § 19 skal retten så vidt muligt lade indhente erklæring fra de personer, hvis samtykke eller erklæring kræves til adoptionsbevillingens meddelelse. Retten kan dog, når særlige forhold taler derfor, og der ikke er spørgsmål om at lade retsforholdet til den oprindelige slægt genopstå, bestemme, at sådan erklæring ikke skal indhentes.

Det følger af adoptionsloven, at det er ministeren for familie og fødevareanliggender (Familiestyrelsen), der behandler ansøgninger om ophævelse af en adoption.

13.1. Reglerne

Ved ophævelse af adoptionen bortfalder retsvirkningerne af adoptionen mellem adoptivbarnet og adoptanten og dennes slægt.

Efter § 18, stk. 1, kan Familiestyrelsen ophæve et adoptivforhold, hvis adoptanten og adoptivbarnet er enige om ophævelse.

En ophævelse efter denne bestemmelse har i sig selv ingen retsvirkninger i forhold til adoptivbarnets oprindelige slægt. Ophæves et adoptivforhold, eller er et adoptivforhold ophævet, for en person, der er fyldt 18 år, kan Familiestyrelsen dog efter anmodning fra den adopterede bestemme, at den pågældende genindtræder i retsforholdet til den oprindelige slægt, hvis de oprindelige forældre samtykker heri, jf. § 23, stk. 4. Hvis kun en af de oprindelige forældre samtykker, kan det bestemmes, at retsforholdet alene genopstår i forhold til denne slægt.

Er barnet mindreårigt, kan Familiestyrelsen ophæve adoptionen efter § 18, stk. 2, hvis adoptanten og adoptivbarnets oprindelige forældre er enige om det, og hvis ophævelsen skønnes at være bedst for barnet. I så fald genindtræder barnet i retsforholdet til den oprindelige slægt. Er barnet fyldt 12 år, skal barnet også give samtykke til ophævelse af adoptionen. Er barnet under 12 år, skal der, afhængigt af sagens omstændigheder og barnets modenhed, foreligge oplysninger om barnets holdning til ophævelse af adoptionen. Begge oprindelige forældre skal give samtykke, og der vil ske genindtræden i retsforholdet til dem begge.

Er adoptanterne døde, kan Familiestyrelsen efter ansøgning fra adoptivbarnets oprindelige forældre ophæve adoptionen efter § 18, stk. 5, hvis det skønnes bedst for barnet. I så fald genindtræder barnet i retsforholdet til den oprindelige slægt. Er adoptivbarnet fyldt 18 år, og samtykker kun en af de oprindelige forældre, kan det bestemmes, at retsforholdet alene genopstår i forhold til denne slægt, jf. § 23, stk. 4.

Endelig kan adoptivforholdet i helt særlige tilfælde ophæves ved dom efter § 19 , f.eks. hvis adoptanten har forset sig groft mod barnet. I disse tilfælde kan retten bestemme, at retsforholdet mellem barnet og dets virkelige slægt skal genopstå.

13.2. Statsamternes opgave

Hvis en ansøger henvender sig til statsamtet og søger om ophævelse af adoption eller om genindtræden i retsforholdet til den oprindelige slægt i tilfælde, hvor et adoptivforhold er ophævet, skal statsamtet straks videresende anmodningen samt adoptionssagen til Familiestyrelsen.

Familiestyrelsen vil vurdere, om en sag skal fremmes. Hvis sagen skal fremmes, beder Familiestyrelsen statsamtet om at indkalde parterne til en samtale, hvor statsamtet vejleder de pågældende om retsvirkningerne af en eventuel ophævelse samt af en eventuel genindtræden i retsforholdet til den oprindelige slægt.

Hvis et barn er fyldt 12 år, er det en betingelse for at ophæve adoptivforholdet, at barnet samtykker, jf. adoptionslovens § 18, stk. 3. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om ophævelsen af adoptivforholdet og betydningen heraf.

Er der tale om børn under 12 år, skal der foreligge oplysninger om barnets holdning til den påtænkte ophævelse, jf. § 18, stk. 4.

Se i øvrigt afsnit 6.5 om samtykke fra barnet.

Samtykke til ophævelse af adoptionen vedlægges i bilag 23. Samtykkeerklæringen kan anvendes af statsamtet i sager om ophævelse af adoption.

Adoptivbørns antagelse eller genantagelse af oprindelige forældres navn kan som udgangspunkt alene ske i medfør af navnelovens § 2, nr. 3, og § 8, nr. 1, i tilfælde, hvor adoptionen er ophævet, og vedkommende er genindtrådt i retsforholdet til den oprindelige slægt.

Efter navnelovens § 3, stk. 2, beholder barnet som udgangspunkt det navn, det opnår ved adoptionen, efter ophævelsen.

Der vil herudover i ganske særlige tilfælde være mulighed for at antage eller genantage oprindelige forældres efternavn efter navnelovens § 8, nr. 5, hvis kontakten til de biologiske forældre er genoptaget og slægten samtykker.

Familiestyrelsen, den 15. august 2006

Dorrit Sylvest Nielsen

/Hanne Kristiansen

§ 25. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger. Tilsvarende gælder, hvis barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes her landet efter adoptionslovens § 28, stk. 2.

Stk. 2. Hvis barnet ikke bliver dansk statsborger efter stk. 1, men ønskes meddelt dansk indfødsret, sendes kopi af den danske adoptionsbevilling eller af den udenlandske adoptionsafgørelse samt bekræftelse på, at denne anerkendes her i landet til Indfødsretskontoret, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, sammen med følgende dokumenter

1) adoptanternes skriftlige bekræftelse af ansøgningen om dansk indfødsret,

2) hvis barnet er fyldt 12 år, en erklæring fra barnet om, at det ønsker dansk indfødsret,

3) hvis barnet er fyldt 15 år, en skriftlig bekræftelse af, at barnet og adoptanterne er bekendt med, at der vil blive indhentet oplysninger i Kriminalregisteret vedrørende barnet,

4) hvis barnet er under 12 år og besidder en vis modenhed, oplysninger om dets holdning til spørgsmålet om erhvervelse af dansk indfødsret,

5) kopi af barnets pas eller rejselegitimation,

6) dokumentation for adoptanternes statsborgerskab (kopi af pas),

7) kopi af vielsesattest i tilfælde, hvor adoptanten og den biologiske forældrepart har indgået ægteskab i udlandet.

I adoptionsbekendtgørelsen bestemmes det, at barnet bliver dansk statsborger, hvis barnet er under 12 år og adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.

Barnet får dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Barnet bliver således dansk statsborger med virkning fra ankomsten her til landet, jf. adoptionslovens § 1, stk. 2.

Sagerne behandles i overensstemmelse med ”Vejledning om behandling af indfødsretssager”, udsendt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2004.

Hvis barnet ikke er omfattet af indfødsretslovens § 2 a, stk. 1, men ønskes meddelt indfødsret, sender statsamtet sagen til Indfødsretskontoret, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. En ansøgning om indfødsret skal vedlægges de relevante dokumenter, der er beskrevet i bekendtgørelsens § 25, stk. 2, nr. 1)-7).

Hvis barnet er under 12 år og besidder en vis modenhed, skal statsamtet spørge barnet om dets holdning til spørgsmålet om erhvervelse af dansk indfødsret, jf. afsnit 6.5 om samtykke fra barnet.

Det bemærkes, at hvis ingen af adoptanterne er danske statsborgere, kan indfødsret alene opnås, hvis forældrene samtidig selv søger indfødsretskontoret om dansk indfødsret og opnår dette.

10.4. Adoptivbarnets navn

I bevillingen kan det bestemmes, at barnet

1) får ansøgerens efternavn,

2) beholder sit eget efternavn, eller

3) får ansøgerens efternavn forbundet med bindestreg til sit hidtidige efternavn

Det kan endvidere bestemmes, at

4) barnet får et eller flere nye fornavne, herunder et fornavn, der er almindeligt brugt i barnets hjemland,

5) barnets hidtidige fornavn(e) bortfalder,

6) barnet som mellemnavn får

– ansøgerens mellemnavn(e),

– adoptivsøskendes mellemnavn,

– ansøgerens efternavn,

– et navn, der uden at være erhvervet ved ægteskab bæres eller har været båret som efternavn af ansøgerens forældre eller bedsteforældre

7) barnet bevarer sit hidtidige efternavn som mellemnavn, eller

8) barnets hidtidige mellemnavn(e) bortfalder.

10.5. Orlov

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

§ 25. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger. Tilsvarende gælder, hvis barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes her i landet efter adoptionslovens § 28, stk. 2.

Stk. 2. Hvis barnet ikke bliver dansk statsborger efter stk. 1, men ønskes meddelt dansk indfødsret, sendes kopi af den danske adoptionsbevilling eller af den udenlandske adoptionsafgørelse samt bekræftelse på, at denne anerkendes her i landet til Indfødsretskontoret, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, sammen med følgende dokumenter

1) adoptanternes skriftlige bekræftelse af ansøgningen om dansk indfødsret,

2) hvis barnet er fyldt 12 år, en erklæring fra barnet om, at det ønsker dansk indfødsret,

3) hvis barnet er fyldt 15 år, en skriftlig bekræftelse af, at barnet og adoptanterne er bekendt med, at der vil blive indhentet oplysninger i Kriminalregisteret vedrørende barnet,

4) hvis barnet er under 12 år og besidder en vis modenhed, oplysninger om dets holdning til spørgsmålet om erhvervelse af dansk indfødsret,

5) kopi af barnets pas eller rejselegitimation,

6) dokumentation for adoptanternes statsborgerskab (kopi af pas),

7) kopi af vielsesattest i tilfælde, hvor adoptanten og den biologiske forældrepart har indgået ægteskab i udlandet.

Når den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes i Danmark efter adoptionslovens § 28, stk. 2, betyder det i de fleste tilfælde, at barnet får dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder, jf. indfødsretslovens § 2 a. Barnet bliver med andre ord dansk statsborger allerede fra tidspunktet for gennemførelse af den udenlandske adoption.

Hvis barnet ikke er omfattet af indfødsretslovens § 2 a, men ønskes meddelt indfødsret, sender statsamtet i forlængelse af udfærdigelsen af bekræftelsen efter § 27, stk. 2 sagen til Indfødsretskontoret, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. En ansøgning om indfødsret skal vedlægges de relevante dokumenter, der er beskrevet i bekendtgørelsens § 25, stk. 2, nr. 1)-7).

Hvis barnet er under 12 år og besidder en vis modenhed, skal statsamtet spørge barnet om dets holdning til spørgsmålet om erhvervelse af dansk indfødsret, jf. afsnit 6.5 om samtykke fra barnet.

Det bemærkes, at hvis ingen af adoptanterne er danske statsborgere, kan indfødsret alene opnås, hvis forældrene samtidig selv søger indfødsretskontoret om dansk indfødsret og opnår dette.

11.5. Adoptivbarnets navn

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 26. I adoptionsbevillingen kan der tages stilling til barnets navn. Reglerne i navneloven finder anvendelse.

§ 27. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge med mulighed for varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives med henblik på

1) Adoption, hvor adoptionsansøgeren er godkendt som adoptant, hvor barnet ligger inden for godkendelsen, og hvor adoptionsansøgeren har samtykket i at modtage barnet.

2) Ophold hos barnets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hos forældrene eller andre nære slægtninge i hjemlandet.

3) Ophold hos andre, når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af kommunalbestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, eller vedrørende børn over 14 år, når plejeforholdet på grundlag af andre oplysninger må anses for betryggende.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, er betinget af, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra Civilretsdirektoratet [nu Familiestyrelsen]om, hvorvidt adoption vil kunne forventes gennemført.

§ 27. Statsamtet udfærdiger adoptionsbevillingen på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen. En genpart af bevillingen opbevares af statsamtet i sagens akter.

Stk. 2. Hvis adoptionen er gennemført ved en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet, jf. adoptionslovens § 28, stk. 2, udfærdiges ikke adoptionsbevilling, men statsamtet bekræfter skriftligt, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes her i landet. I forbindelse med bekræftelsen tages der stilling til barnets navn. Reglerne i navneloven finder anvendelse.

Stk. 3. Når statsamtet udfærdiger bevilling til adoption, der er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, skal statsamtet i forbindelse med udfærdigelsen af adoptionsbevillingen attestere, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen. Attesten udfærdiges på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen, og udleveres til adoptanten.

§ 27 , stk. 3. Når statsamtet udfærdiger bevilling til adoption, der er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, skal statsamtet i forbindelse med udfærdigelsen af adoptionsbevillingen attestere, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen. Attesten udfærdiges på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen, og udleveres til adoptanten.

Når statsamtet udsteder en dansk bevilling til en adoption gennemført efter Haagerkonventionen, skal statsamtet i forbindelse med udfærdigelse af bevillingen attestere, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen, jf. § 27, stk. 3, i adoptionsbekendtgørelsen.

Statsamtet skal i den forbindelse være opmærksom på, at der foreligger artikel 17 c-erklæring både fra Danmark og afgiverlandet. Adoptionen kan ikke anses som gennemført efter konventionen, hvis der ikke foreligger en artikel 17 c-erklæring fra både modtager og afgiverlandet.

Udstedelse af attesten efter artikel 23 skal ses i sammenhæng med, at det er et af konventionens formål at sikre gensidig anerkendelse af adoptioner gennemført i de kontraherende stater. Hvis en adoption således er attesteret af en kontraherende stat i medfør af artikel 23, skal adoptionen anerkendes af de andre kontraherende stater.

Den omstændighed, at der ikke foreligger en artikel 17 c-erklæring fra afgiverlandet, får ikke indflydelse på statsamtets behandling af ansøgningen om udstedelse af adoptionsbevilling. Hvis betingelserne i øvrigt er til stede, kan statsamtet udstede bevillingen. Adoption vil dog ikke kunne anses som gennemført efter Haagerkonventionen.

Attesten udfærdiges på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen, jf. bilag 22. Attesten udleveres til adoptanterne. En kopi lægges på sagen.

Attesten vil skulle udfyldes ved udfærdigelse af adoptionsbevillinger ved internationale familie, plejebarns og stedbarnsadoptioner, hvis adoptionen er omfattet af Haagerkonventionen.

Det bemærkes, for så vidt angår internationale fremmedadoptioner gennemført i henhold til Haagerkonventionen via en formidlende organisation, at den udenlandske adoptionsafgørelse i disse sager ofte vil kunne anerkendes i Danmark, hvorfor statsamtet ikke skal udstede dansk bevilling. Statsamtet vil i disse tilfælde derfor heller ikke skulle udstede en artikel 23-erklæring. Om sagsbehandlingen i disse sager henvises til afsnit 11.

10.3. Indfødsret

Indfødsretsloven

§ 27 , stk. 2. Hvis adoptionen er gennemført ved en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet, jf. adoptionslovens § 28, stk. 2, udfærdiges ikke adoptionsbevilling, men statsamtet bekræfter skriftligt, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes her i landet. I forbindelse med bekræftelsen tages der stilling til barnets navn. Reglerne i navneloven finder anvendelse.

§ 27, stk. 2. Hvis adoptionen er gennemført ved en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet, jf. adoptionslovens § 28, stk. 2, udfærdiges ikke adoptionsbevilling, men statsamtet bekræfter skriftligt, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes her i landet. I forbindelse med bekræftelsen tages der stilling til barnets navn. Reglerne i navneloven finder anvendelse.

Med bekræftelsen af, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes her i landet, tager statsamtet stilling til barnets navn. Uanset at bestemmelsens ordlyd svarer til bekendtgørelsens § 26, hvor statsamtet udfærdiger bevilling, kan eventuelle navneændringer dog ikke ske i selve bekræftelsen.

Udgangspunktet er, at det navn, som barnet har fået ved den udenlandske adoptionsafgørelse, lægges til grund i Danmark. Statsamtet bekræfter over for adoptanterne, at barnet har fået dette navn, og at det er dette navn, der indberettes til folkeregisteret.

Ønskes barnet tillagt et andet navn end det, der fremgår af den udenlandske afgørelse, må dette ske efter navnelovens regler, hvilket i praksis betyder, at det kan ske 1) ved anmeldelse til ministerialbogsføreren i forbindelse med dåb eller navngivning eller 2) ved navnebevis.

Statsamtet bør i den skrivelse, hvor bekræftelsen af anerkendelsen af den udenlandske adoption sker, eller på anden måde vejlede adoptanterne om fremgangsmåden, hvis der ønskes et andet navn end det, som barnet har fået tillagt ved den udenlandske adoption.

Ministerialbogsførerne og personregisterførerne vil blive orienteret om de nye regler.

11.6. Orlov

Om reglerne om orlov i forbindelse med adoption henvises til afsnit 10.5.

Særligt for så vidt angår sager om anonym fremmedadoption via en formidlende organisation – hvilket vil være de sager, der er omfattet af reglerne om umiddelbar anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser – bemærkes dog, at spørgsmålet om orlov i disse sager varetages af amtskommunen.

11.7. Journal og statistikkort

Statsamtet skal for hver adoption – også når der ikke sker udfærdigelse af dansk bevilling – udfylde et journal/statistikkort. Kortene kan rekvireres hos IT og Telestyrelsen (tidligere Statens Information) på telefonnummer (kortnr.) 1881, eller bestilling kan afgives på sp@itst.dk .

Hvert kvartal indsendes kortene til Familiestyrelsen. Det er vigtigt, at kortene er korrekt udfyldt, da Familiestyrelsen trækker statistiske oplysninger herfra. Rubrikkerne ”Dato for bevilling” samt ”Dato for bevillingens retsvirkninger” udfyldes begge med udgangspunkt i datoerne for den udenlandske adoption og dens retsvirkninger.

Sammen med statistikkortene indsendes til Familiestyrelsen en liste over de sager, hvori statsamtet har anerkendt en udenlandsk adoptionsafgørelse efter adoptionslovens § 28, stk. 2. Af denne liste bør – som ved de almindelige bevillingsregnskaber – fremgå oplysninger om barnets fødselsdato, adoptivforældrenes navne og journalnummer. Herudover bør fremgå datoen for den udenlandske adoptionsafgørelse.

12. Klage og aktindsigt

12.1. Klage

Adoptionsloven

§ 28. Den, der har bopæl her i landet, kan kun adoptere efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Uanset stk. 1 anerkendes udenlandske adoptionsafgørelser her i landet, når adoptionen er gennemført med henblik på adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Ministeren for familie og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler herom. Ministeren for familie og forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte regler om, at andre udenlandske adoptionsafgørelser anerkendes her i landet.

§ 28. Hvis barnet ved adoptionen får dansk indfødsret jf. § 25, stk. 1, skal dette anføres i bevillingen eller i bekræftelsen efter § 27, stk. 2.

§ 28. Den, der har bopæl her i landet, kan kun adoptere efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Uanset stk. 1 anerkendes udenlandske adoptionsafgørelser her i landet, når adoptionen er gennemført med henblik på adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Ministeren for familie og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler herom. Ministeren for familie og forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte regler om, at andre udenlandske adoptionsafgørelser anerkendes her i landet.

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 28. Hvis barnet ved adoptionen får dansk indfødsret, jf. § 25, stk. 1, skal dette anføres i bevillingen eller i bekræftelsen efter § 27, stk. 2.

§ 29. Den, der har bopæl i udlandet, kan kun adoptere efter reglerne i denne lov, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle har dansk statsborgerskab og adoption som følge heraf ikke kan gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor, og en dansk adoptionsbevilling får gyldighed i bopælslandet.

Stk. 2. Ministeren for familie og forbrugeranliggender kan i øvrigt tillade adoption, hvis sagen har en særlig tilknytning til landet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder dog ikke anvendelse på adoptioner, der er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Adoptionslovens §§ 28 og 29 fastsætter nærmere regler om international kompetence i adoptionssager.

Det fremgår af adoptionslovens § 28, at den, der har bopæl her i landet, kun kan adoptere efter reglerne i adoptionsloven. Reglen er udtryk for, at man på grund af de ofte meget betydelige forskelle mellem de danske og de udenlandske adoptionsregler har fundet det rimeligt at stille krav om, at en adoption med henblik på opfostring af et barn i Danmark gennemføres i overensstemmelse med de danske regler herom.

Bestemmelsen i adoptionslovens § 28, stk. 2, hvorefter udenlandske adoptionsafgørelser i et vist omfang anerkendes i Danmark, er ikke udtryk for en fravigelse fra ovennævnte regel om international kompetence i adoptionssagerne. Den danske adoptionslov vil således også være fulgt i disse sager, men der vil i modsætning til ellers ikke skulle udfærdiges en dansk adoptionsbevilling i sager omfattet af § 28, stk. 2, idet den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes i Danmark. Der henvises herom til afsnit 11.

Af adoptionslovens § 29, stk. 1, fremgår, at de danske myndigheder også i tilfælde, hvor ansøgeren har bopæl i udlandet, har kompetence til at meddele adoptionsbevilling, hvis sagen har en kvalificeret tilknytning til Danmark. Det gælder i tilfælde, hvor ansøgeren eller dennes ægtefælle har dansk statsborgerskab, og adoption som følge heraf ikke kan gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor. Det er en betingelse, at en dansk adoptionsbevilling får gyldighed i ansøgerens bopælsland.

Reglen i § 29, stk. 1, er udtryk for, at de danske adoptionsmyndigheder er tillagt en vis “nødkompetence” til i visse særlige tilfælde at behandle en adoptionssag, selvom ansøgeren har udenlandsk domicil. Bestemmelsen tager højde for den situation, hvor ansøgerens bopælsland ikke anser sig for kompetent på grund af det danske statsborgerskab.

Ministeren for familie og forbrugeranliggender kan ifølge adoptionslovens § 29, stk. 2, i øvrigt tillade adoption, hvis sagen har en særlig tilknytning til Danmark. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at den først og fremmest er tænkt anvendt på stedbarnsadoptioner, hvor ansøgeren i form af dansk statsborgerskab eller ophold her i landet har en særlig kvalificeret tilknytning til Danmark.

Det bemærkes, at det følger af adoptionslovens § 29, stk. 3, at en person, der har bopæl i udlandet – uanset § 29, stk. 1, og stk. 2, – aldrig vil kunne gennemføre en adoption omfattet af Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner efter dansk ret (se nærmere om Haagerkonventionen i afsnit 4.4.4 ). Bestemmelsen har til formål at sikre overholdelsen af Haagerkonventionens regler om, at adoption alene kan finde sted i et samarbejde mellem barnets oprindelsesland og det land, hvor ansøgeren har bopæl.

Tvivlsspørgsmål omkring ansøgerens bopælsforhold, der har betydning for myndighedernes kompetence, bør afklares, inden undersøgelsesforløbet eventuelt påbegyndes. Spørgsmålet kan eventuelt forelægges Familiestyrelsen. Hvis ansøgeren må antages at have bopæl i udlandet, bør de danske myndigheder henvise ansøgeren til at rette henvendelse om adoption til de kompetente myndigheder i bopælslandet.

2.3.3. Ansøgerens domicilforhold

Begrebet “bopæl” i adoptionslovens §§ 28 og 29 forstås i praksis som domicil i Danmark.

Ved domicil forstås traditionelt det land, hvori en person har bopæl eller ophold i den hensigt varigt at forblive der, eller i det mindste uden hensigt til at opholdet kun skal være midlertidigt.

I praksis vil behovet for en afklaring af domicilforhold oftest opstå i den situation, hvor en person er flyttet fra Danmark til et andet land. Ved vurderingen af, om en person, der er flyttet fra Danmark til et andet land, herved har skiftet domicil, er det en grundlæggende forudsætning, at den pågældende rent faktisk opholder sig i det nye land. For det andet vil det være en betingelse, at den pågældende har til hensigt at opholde sig mere varigt i det pågældende land.

Ved vurderingen af, om den sidstnævnte betingelse er til stede, bør der lægges betydelig vægt på de objektive omstændigheder ved opholdet i udlandet. Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvilke omstændigheder der skal være til stede for at fastslå, at der er tale om domicilskifte.

Afgørelsen heraf beror på en samlet vurdering af samtlige omstændigheder i den konkrete sag. De omstændigheder, der kan indgå i vurderingen er

– opholdets varighed,

– baggrunden for opholdet,

– den arbejds- og skattemæssige tilknytning til landet,

– varigheden af eventuelle opholds og arbejdstilladelser, samt

– om der ejes fast ejendom i landet

Også de involverede personers egne forklaringer om hensigten med opholdet vil kunne indgå i den samlede vurdering.

Herudover kan statsborgerskab efter omstændighederne være af betydning, idet det utvivlsomt er lettere at statuere domicilskifte, hvis den pågældende i forvejen har statsborgerskab i det nye land eller søger dette. Omvendt er det ikke til hinder for domicilskifte, at den pågældende ikke søger eller endnu ikke er statsborger i det nye land.

Personer, der er udstationeret for den danske stat eller for et privat dansk firma, erhverver normalt ikke domicil i det land, hvor de gør tjeneste, idet de i reglen må påregne inden for en kortere årrække at blive hjemkaldt eller overflyttet til et andet land.

Ved vurderingen af, om en person, der er flyttet fra udlandet til Danmark, kan anses for at have erhvervet dansk domicil, vil der på tilsvarende måde blive lagt vægt på, om opholdet i Danmark må antages at ville være af en sådan varighed, at der reelt bliver tale om en opfostring af barnet i Danmark.

Domicilbegrebet er nærmere omtalt af henholdsvis Svenne Schmidt i “International person, familie og arveret” side 15ff., og Allan Philip i “Dansk international privat og procesret”, 3. udgave, side 133ff.

2.4. Adoption uden godkendelse som adoptant

Adoptionsloven

§ 29. Statsamtet skal sende meddelelse om adoptionen til

1) ministerialbogsføreren på det sted, hvor barnet er døbt eller navngivet, eller, hvis barnet endnu ikke er døbt eller navngivet, til sognepræsten på det sted, hvor barnet er fødselsregistreret,

2) personregisterføreren, hvis barnet er fødselsregistreret eller navngivet i de sønderjyske landsdele, og

3) folkeregistret i den kommune, hvor barnet har bopæl.

Stk. 2. Herudover sendes efter omstændighederne meddelelse til

1) De personer, fra hvem samtykke eller erklæring er indhentet i medfør af adoptionslovens §§ 57 og 1314, medmindre den pågældende lever i ægteskab med ansøgeren, eller der er tale om en udenlandsk fremmedadoption, eller samtykke er meddelt til, at barnet adopteres af den, som udpeges af Adoptionsnævnet.

2) Den organisation, der har formidlet adoptionen.

3) Den myndighed, der har meddelt opholdstilladelse for barnet.

4) Den amtskommune, hvis samråd har behandlet ansøgningen om godkendelse som adoptant.

5) Den kommune, der har udstedt plejetilladelse.

6) Adoptionsnævnet, hvis godkendelse som adoptant er meddelt af dette.

Stk. 3. Meddelelsen til sognepræsten eller personregisterføreren, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, vedlægges fotokopi af adoptanternes fødsels og dåbs(navne)attester, sygesikringsbeviser og vielsesattest.

§ 29. Statsamtet skal sende meddelelse om adoptionen til

1) ministerialbogsføreren på det sted, hvor barnet er døbt eller navngivet, eller, hvis barnet endnu ikke er døbt eller navngivet, til sognepræsten på det sted, hvor barnet er fødselsregistreret,

2) personregisterføreren, hvis barnet er fødselsregistreret eller navngivet i de sønderjyske landsdele, og

3) folkeregisteret i den kommune, hvor barnet har bopæl.

Stk. 2. Herudover sendes efter omstændighederne meddelelse til

1) De personer, fra hvem samtykke eller erklæring er indhentet i medfør af adoptionslovens §§ 57 og 1314, medmindre den pågældende lever i ægteskab med ansøgeren, eller der er tale om en udenlandsk fremmedadoption, eller samtykke er meddelt til, at barnet adopteres af den, som udpeges af Adoptionsnævnet.

2) Den organisation, der har formidlet adoptionen.

3) Den myndighed, der har meddelt opholdstilladelse for barnet.

4) Den amtskommune, hvis samråd har behandlet ansøgningen om godkendelse som adoptant.

5) Den kommune, der har udstedt plejetilladelse.

6) Adoptionsnævnet, hvis godkendelse som adoptant er meddelt af dette.

Stk. 3. Meddelelsen til sognepræsten eller personregisterføreren, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, vedlægges fotokopi af adoptanternes fødsels og dåbs(navne)attester, sygesikringsbeviser og vielsesattest.

§ 29 b. Statsamtets afgørelse efter denne lov kan påklages til ministeren for Familie og Forbrug eranliggender. Dette gælder dog ikke afgørelser efter §§ 9 og 10, der er indbragt for retten, jf. § 11.

Stk. 2. Ministeren for Familie og Forbrug eranliggender kan fastsætte nærmere regler om klagers behandling.

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 30. Har der før adoptionen været fastsat bidrag til barnets underhold, skal det statsamt, der har udfærdiget adoptionsbevillingen, sørge for, at bidragsresolutionen forsynes med påtegning om adoptionen og om, at bidragspligten er bortfaldet.

§ 31. Statsamtet underretter Familiestyrelsen om de udfærdigede adoptionsbevillinger og om de udenlandske adoptionsafgørelser, der er anerkendt af statsamtet.

I sager, hvor der skal udstedes dansk bevilling, udstedes denne af statsamtet.

Bevillingen udfærdiges på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen.

Statsamtet skal opbevare en genpart af bevillingen i sagens akter.

I sager om nationale og internationale fremmedadoptioner er det vigtigt, at bevillingen udstedes hurtigst muligt efter, at statsamtet har modtaget sagen fra amtskommunen eller Adoptionsnævnet. Det er over for amtskommunerne præciseret, at amterne umiddelbart efter hjemtagelsen af et barn fra et andet land bør sende adoptionssagen til statsamtet med henblik på udfærdigelse af adoptionsbevilling.

10.1. Fastsættelse af indrejsetidspunkt

Ifølge adoptionslovens § 1, stk. 2, har adoptionsbevillingen ved adoption af et barn fra et andet land virkning fra barnets ankomst her til landet.

I sager om internationale fremmedadoptioner sender amtskommunen ansøgningen om adoptionsbevilling til statsamtet på ansøgernes vegne.

Ved udstedelsen af adoptionsbevillingen vil tidspunktet for barnets ankomst her til landet normalt blive fastlagt på grundlag af indrejsestemplet i barnets pas.

I visse tilfælde forekommer det, at der ikke findes et indrejsestempel i passet.

Tidspunktet for barnets ankomst her til landet vil da i stedet kunne fastlægges på grundlag af oplysningerne i det brev, som den formidlende organisation standardmæssigt fremsender til amtskommunen (kommunen), og som indeholder en bekræftelse af datoen for barnets indrejse. Familiestyrelsen har henstillet til amtskommunerne, at adoptanterne orienteres om, at det ovenfor omtalte brev bør vedlægges ansøgningen om adoptionsbevilling i de tilfælde, hvor der ikke er indrejsestempel i barnets pas. Se nærmere herom i bilag 21.

10.2. Afgivelse af attest efter artikel 23

Haagerkonventionen

§ 31. Statsamtet underretter Familiestyrelsen om de udfærdigede adoptionsbevillinger og om udenlandske adoptionsafgørelser, der er anerkendt efter adoptionslovens § 28, stk. 2.

11.1. Hvilke udenlandske adoptionsafgørelser kan anerkendes i Danmark?

Ifølge adoptionslovens § 28, stk. 2, 1. pkt., anerkendes udenlandske adoptionsafgørelser her i landet, når adoptionen er gennemført med henblik på adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med Haagerkonventionen.

Herudover fremgår det af § 28, stk. 2, 2. pkt., at ministeren for familie og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at også andre udenlandske adoptionsafgørelser anerkendes her i landet.

Der gennemføres på nuværende tidspunkt endnu ikke internationale adoptioner, der fuldt ud opfylder de formelle krav ifølge Haagerkonventionen, jf. også afsnit 10.2, hvoraf det fremgår, at der ikke kan udstedes attest efter artikel 23, hvis der ikke foreligger en artikel 17 c-erklæring både fra Danmark og afgiverlandet.

Der kan derfor heller ikke på nuværende tidspunkt ske anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser efter reglen i § 28, stk. 2, 1. pkt., idet denne bestemmelse efter sin ordlyd forudsætter, at adoptionen er gennemført i overensstemmelse med Haagerkonventionen.

En række udenlandske adoptionsafgørelser kan derimod anerkendes med hjemmel i § 28, stk. 2, 2. pkt. Det drejer sig om adoptionsafgørelser, der – uanset om det pågældende afgiverland er omfattet af Haagerkonventionen eller ej – overholder principperne i konventionen, ligesom afgørelserne efter lovgivningen i afgiverlandet er udtryk for en endelig og retsgyldig adoption med retsvirkninger svarende til adoption efter dansk ret.

Der kan kun ske umiddelbar anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser i sager om fremmedadoption gennemført via en formidlende organisation.

Udenlandske adoptionsafgørelser om stedbarnsadoption og familieadoption kan således ikke anerkendes umiddelbart her i landet, ligesom der ikke kan ske umiddelbar anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser i sager om privat fremmedadoption. Dette gælder uanset, om der er tale om en adoption af et barn fra et land, hvis adoptionsafgørelser i øvrigt efter afsnit 11.2 kan anerkendes i Danmark.

11.2. Om de konkrete afgiverlande

Nedenfor følger en redegørelse for de enkelte afgiverlande, hvorfra de formidlende organisationer formidler børn til adoption i Danmark.

For hvert afgiverland fremgår, om afgiverlandets adoptionsafgørelser i sager formidlet gennem en formidlende organisation kan anerkendes her i landet.

Det fremgår desuden hvilke dokumenter, der skal foreligge som dokumentation for en adoptionsafgørelse fra det pågældende land. Med hensyn til dokumenterne gælder generelt følgende

– der kræves ikke oversættelse af engelsksprogede dokumenter

– på andre fremmedsprog end engelsk skal oversættes til dansk eller engelsk

– der kan i stedet for et originalt dokument fremlægges en bekræftet kopi af dokumentet

I tilfælde, hvor statsamtet er i tvivl om, hvorvidt der i en konkret sag kan ske umiddelbar anerkendelse af den udenlandske adoptionsafgørelse, forelægges sagen for Familiestyrelsen, jf. afsnit 8.

Bolivia

En boliviansk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den bolivianske adoptionsafgørelse træffes af en lokal børnedomstol. På baggrund af adoptionsafgørelsen udstedes en ny fødselsattest for barnet, hvorpå adoptanterne anføres som forældre, og barnet indskrives i det bolivianske civilregister med sit nye navn.

Som dokumentation for den bolivianske adoption fremlægges

– den originale bolivianske retsafgørelse

– oversættelse af (relevante uddrag af) retsafgørelsen

– den originale bolivianske fødselsattest, hvor adoptanterne er anført som forældre

– oversættelse af fødselsattesten

Brasilien

En brasiliansk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den brasilianske retsafgørelse træffes af en børne- og ungdomsdomstol. På baggrund heraf udstedes ny fødselsattest for barnet, hvori barnets nye navn anføres, ligesom adoptanterne anføres som forældre.

Som dokumentation for en brasiliansk adoption fremlægges

– den originale brasilianske retsafgørelse

– oversættelse af retsafgørelsen

– den originale brasilianske fødselsattest, hvor adoptanterne er anført som forældre

– oversættelse af fødselsattesten

Bulgarien

En bulgarsk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den bulgarske adoptionsafgørelse træffes af ”Sofia City Court” eller af ”Sofia Regional Court”. På baggrund af afgørelsen udstedes en ny fødselsattest for barnet, hvorpå barnets nye navn anføres, og adoptanterne anføres som forældre.

Som dokumentation for den bulgarske adoption fremlægges

– den originale bulgarske retsafgørelse

– oversættelse af retsafgørelsen

– den originale bulgarske fødselsattest, hvor adoptanterne er anført som forældre

– oversættelse af fødselsattesten

Burkina Faso

En burkinsk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den burkinske adoptionsafgørelse træffes af ”Tribunal de Grande Instance”. Adoptionen indføres i civilstandsregisteret på barnets fødested, ligesom der sker en påtegning om adoptionen på barnets oprindelige fødselsattest. Barnets nye navn fremgår desuden af afgørelsen.

Som dokumentation for en burkinsk adoptionsafgørelse fremlægges

– den originale burkinske retsafgørelse

– oversættelse heraf

Colombia

En colombiansk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den colombianske adoptionsafgørelse træffes af en lokal familiedomstol. På baggrund af adoptionsafgørelsen udstedes en ny fødselsattest for barnet, hvorpå barnets nye navn anføres, og adoptanterne anføres som forældre.

Som dokumentation for den colombianske adoption fremlægges

– den originale colombianske retsafgørelse

– versættelse af (relevante uddrag af) retsafgørelsen

– en originale colombianske fødselsattest, hvor adoptanterne er anført som forældre

– versættelse af fødselsattesten

Ecuador

En ecuadoriansk adoptionsafgørelse kan indtil videre ikke anerkendes her i landet.

Baggrunden herfor er, at det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt for Familiestyrelsen at få afklaret, om de ecuadorianske myndigheder accepterer, at barnet bliver dansk statsborger fra tidspunktet for den udenlandske adoptionsafgørelses retsvirkninger.

Familiestyrelsen har på den baggrund fundet det nødvendigt at beslutte, at ecuadorianske adoptionsafgørelser indtil videre ikke anerkendes umiddelbart. Barnet er således ikke dansk statsborger ved hjemtagelsen.

Sager om adoption af børn fra Ecuador skal derfor indtil videre behandles som hidtil, hvilket vil sige, at statsamtet skal træffe afgørelse om opholdstilladelse for barnet (afsnit 9.1) og udstede dansk bevilling (afsnit 10).

Dette gælder også i de tilfælde, hvor betingelserne i indfødsretslovens § 2 a undtagelsesvist ikke er opfyldt.

Etiopien

En etiopisk adoptionsafgørelse anerkendes ikke her i landet.

Den etiopiske adoptionsafgørelse træffes af ”the Federal First Instance Court” på baggrund af en adoptionskontrakt indgået mellem adoptanterne og barnets børnehjem.

Baggrunden for, at den etiopiske adoptionsafgørelse ikke kan anerkendes i Danmark er, at det fremgår af den kontrakt, som afgørelsen bekræfter, at barnet bevarer båndet til sin biologiske familie, dog således at adoptanterne skal gå forud for den biologiske familie, ligesom det fremgår, at barnet i enhver henseende skal betragtes som barn af adoptanterne.

En etiopisk adoption har således ikke retsvirkninger svarende til en adoption efter dansk ret.

Filippinerne

Afgørelsen i en sag om adoption fra Filippinerne kan ikke anerkendes her i landet.

Baggrunden herfor er, at der ikke på Filippinerne træffes en egentlig adoptionsafgørelse. Adoptionen gennemføres således først endeligt, når der udstedes dansk adoptionsbevilling, hvilket først sker, når ICAB har modtaget 3 plejerapporter inden for 6 måneder efter hjemtagelsen af barnet og herefter har udstedt et endeligt afkaldsdokument.

Guatemala

En guatemalansk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den guatemalanske adoptionsafgørelse udstedes af en notar på baggrund af en afgørelse truffet i statsadvokaturet. Adoptionen indskrives i civilregisteret og noteres i forbindelse med barnets oprindelige fødselsregistrering.

Som dokumentation for en guatemalansk adoptionsafgørelse fremlægges

– En bekræftet udskrift af notarialbogen med selve adoptionsafgørelsen samt afgørelsen fra statsadvokaturet

– oversættelse heraf (eller af relevante uddrag)

– den originale guatemalanske fødselsattest, hvor adoptanterne er anført som forældre

– oversættelse af fødselsattesten

Hviderusland

Der gennemføres i øjeblikket ikke adoptioner fra Hviderusland til Danmark, idet de hviderussiske myndigheder i oktober 2004 har indstillet al international adoptionsformidling.

Situationen omkring formidling fra Hviderusland kan følges på AC Børnehjælps hjemmeside www.a-c.dk

Indien

Afgørelsen i en sag om adoption fra Indien kan ikke anerkendes her i landet.

Baggrunden herfor er, at der ikke træffes en indisk adoptionsafgørelse, idet der i Indien alene træffes afgørelse om ”guardianship”, således at det anføres, at adoption skal ske i Danmark i overensstemmelse med de danske bestemmelser herom.

Adoptionen gennemføres således først, når der udstedes dansk adoptionsbevilling.

Kina

Kinesiske adoptionsafgørelser anerkendes ikke i Danmark.

Baggrunden herfor er, at barnet, som omtalt i afsnit 11.4, normalt som følge af anerkendelse af den udenlandske adoptionsafgørelse vil få dansk statsborgerskab, hvilket i relation til adoptioner fra Kina giver anledning til problemer med barnets rejselegitimation i forbindelse med hjemtagelsen.

Årsagen til problemerne er, at barnet bevarer sit kinesiske statsborgerskab, når det meddeles dansk statsborgerskab. Efter de kinesiske myndigheders opfattelse betyder dette, at barnet ikke kan hjemtages på dansk pas. Omvendt kan barnet heller ikke hjemtages på kinesisk pas, da dette vil kræve, at barnet meddeles opholdstilladelse i Danmark, hvilket det efter de danske regler ikke er muligt at udstede til en dansk statsborger.

Familiestyrelsen har på den baggrund fundet det nødvendigt at beslutte, at kinesiske adoptionsafgørelser indtil videre ikke anerkendes umiddelbart. Barnet er således ikke dansk statsborger ved hjemtagelsen.

Sager om adoption af børn fra Kina skal derfor indtil videre behandles som hidtil, hvilket vil sige, at statsamtet skal træffe afgørelse om opholdstilladelse for barnet (afsnit 9.1) og udstede dansk bevilling (afsnit 10).

Dette gælder også i de tilfælde, hvor betingelserne i indfødsretslovens § 2 a undtagelsesvist ikke er opfyldt.

Nepal

En nepalesisk adoptionsafgørelse kan indtil videre ikke anerkendes her i landet.

Baggrunden herfor er, at det ikke for Familiestyrelsen har været muligt at få tilstrækkelig sikkerhed for, at retsvirkningerne af en nepalesisk adoption svarer til retsvirkningerne af en dansk adoption.

Peru

En peruviansk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den peruvianske adoptionsafgørelse træffes administrativt af ”Ministeriet for kvindelige anliggender og menneskelig udvikling”. Afgørelsen registreres i civilregisteret, og der udfærdiges en ny fødselsattest for barnet med angivelse af barnets nye navn og angivelse af adoptanterne som forældre.

Som dokumentation for en peruviansk adoption fremlægges

– den originale peruvianske afgørelse

– oversættelse af (relevante uddrag af) afgørelsen

– den originale peruvianske fødselsattest, hvor adoptanterne er anført som forældre

– oversættelse af fødselsattesten

Polen

En polsk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den polske adoptionsafgørelse træffes af en regional domstol. På baggrund af afgørelsen udstedes en ny fødselsattest for barnet med angivelse af barnets nye navn, ligesom adoptanterne anføres som forældre.

Som dokumentation for den polske adoption fremlægges

– den originale polske retsafgørelse

– oversættelse af retsafgørelsen

– den originale polske fødselsattest, hvor adoptanterne er anført som forældre

– oversættelse af fødselsattesten

Sri Lanka

En srilankansk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den srilankanske adoptionsafgørelse udstedes af en ”district court”. På baggrund af afgørelsen indføres adoptionen i ”the Adoption Register”, ligesom der ved den oprindelige indførelse af barnet i fødselsregisteret anføres ”adopted”.

Som dokumentation for den srilankanske adoption fremlægges

– den originale srilankanske retsafgørelse

– en bekræftet udskrift af ”the Adoption Register”

Sydafrika

En sydafrikansk adoptionsafgørelse kan anerkendes umiddelbart her i landet.

Den sydafrikanske adoptionsafgørelse træffes af en særlig børnedomstol, og på baggrund af afgørelsen udfærdiges en ny fødselsattest for barnet med dets nye navn.

Som dokumentation for den sydafrikanske adoptionsafgørelse fremlægges

– den originale sydafrikanske adoptionsafgørelse

Sydkorea

Afgørelsen i en sag om adoption fra Sydkorea kan ikke anerkendes her i landet.

Baggrunden herfor er, at det sydkoreanske adoptionsdokument (oversat til ”Statement of Release for Adoption”) ikke udgør dokumentation for, at barnet efter koreansk ret er bortadopteret til konkrete danske adoptanter. Det fremgår således af dokumentet, at der kun gives samtykke til ”the adoption of the said child through the Danish Society for International Adoptions”.

Da der således ikke er truffet en koreansk adoptionsafgørelse, gennemføres adoptionen først, når der udstedes dansk adoptionsbevilling.

Thailand

En thailandsk adoptionsafgørelse kan anerkendes her i landet. Det bemærkes dog, at den thailandske afgørelse ikke er endelig på tidspunktet for hjemtagelsen af barnet, hvorfor den ikke vil kunne anerkendes på dette tidspunkt.

Baggrunden herfor er, at der i Thailand i forbindelse med overdragelsen af barnet alene træffes en afgørelse om ”preadoption”, hvilket giver adoptanterne ret til at tage barnet med til Danmark. I løbet af en periode på 6 måneder efter hjemtagelsen skal der herefter fremsendes 3 plejerapporter om barnet, og først herefter vil the Child Adoption Board foretage en endelig godkendelse af adoptionen efter thailandsk ret og udstede ” Registration of Adoption”.

Som dokumentation for, at der er sket en endelig og gyldig thailandsk adoption, fremlægges

– den originale thailandske registreringsattest

– ”Note” (uoversat)

Begge dokumenter skal være stemplet af den thailandske ambassade i Danmark.

Tjekkiet

Afgørelsen i en sag om adoption fra Tjekkiet kan ikke anerkendes her i landet.

Baggrunden herfor er, at der i Tjekkiet alene træffes afgørelse om ”preadoption”, hvilket betyder, at der gives tilladelse til, at barnet overgives til de kommende adoptanter og til, at den endelige adoption foretages af de danske adoptionsmyndigheder.

Vietnam

En vietnamesisk adoptionsafgørelse anerkendes indtil videre ikke i Danmark.

Baggrunden herfor er, at det på nuværende tidspunkt endnu ikke er afklaret, om de vietnamesiske myndigheder accepterer, at barnet bliver dansk statsborger fra tidspunktet for den udenlandske adoptionsafgørelses retsvirkninger.

Familiestyrelsen har på den baggrund fundet det nødvendigt at beslutte, at vietnamesiske adoptions-afgørelser indtil videre ikke anerkendes umiddelbart. Barnet er således ikke dansk statsborger ved hjemtagelsen.

Sager om adoption af børn fra Vietnam skal derfor indtil videre behandles som hidtil, hvilket vil sige, at statsamtet skal træffe afgørelse om opholdstilladelse for barnet (afsnit 9.1) og udstede dansk bevilling (afsnit 10).

Dette gælder også i de tilfælde, hvor betingelserne i indfødsretslovens § 2 a undtagelsesvist ikke er opfyldt.

11.3. Proceduren ved anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser

Den direkte konsekvens af, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes her i landet er, at der ikke udstedes dansk adoptionsbevilling, ligesom sagen ikke forelægges for Familiestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1.

Når statsamtet modtager sagen fra amtskommunen, påser statsamtet, at dokumentationen for den udenlandske adoption svarer til de krav til dokumentation, som fremgår af afsnit 11.2.

Hvis det er tilfældet, bekræfter statsamtet skriftligt over for adoptanterne, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes i Danmark, ligesom statsamtet i bekræftelsen tager stilling til barnets navn, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 2. Hvis barnet ved adoptionen får dansk indfødsret, skal dette ligeledes anføres i bekræftelsen, jf. bekendtgørelsens § 28.

Statsamtet vil – uanset om adoptionsafgørelsen er udstedt i et afgiverland, der er omfattet af Haagerkonventionen – ikke skulle udstede en attest efter konventionens artikel 23 om, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen.

Det følger direkte af ordlyden af artikel 23, nr. 1, at erklæringen udstedes af den kompetente myndighed i ”den kontraherende stat, hvor adoptionen har fundet sted”, hvilket i sager, hvor der ikke udstedes en dansk bevilling, vil være den kompetente myndighed i afgiverlandet.

Som nævnt i afsnit 11.1 er det Familiestyrelsens opfattelse, at der endnu ikke gennemføres internationale adoptioner, der fuldt ud opfylder de formelle krav ifølge Haagerkonventionen. Det kan derfor på nuværende tidspunkt heller ikke forventes, at der fra afgiverlandenes side vil blive udstedt erklæringer efter artikel 23, nr. 1.

Om betydningen af den umiddelbare anerkendelse af de udenlandske adoptionsafgørelser i Danmark for statsamtets vurdering af spørgsmålet om indfødsret til barnet, henvises til afsnit 11.4. Om vurderingen af spørgsmålet om opholdstilladelse henvises til afsnit 9.1.

Ved den skriftlige bekræftelse af anerkendelsen af den udenlandske adoptionsafgørelse anvendes et standardbrev, der er godkendt af Familiestyrelsen.

11.4. Indfødsret

Indfødsretsloven

§ 33. Hjælp må ikke ydes eller modtages med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne.

Stk. 2. Annoncering må ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse, som nævnt i stk. 1.

§ 33 a. Klage over statsamtets afgørelser behandles af Familiestyrelsen. Klage indgives til det statsamt, der har truffet afgørelsen. Statsamtet videresender klagen og sagens akter til Familiestyrelsen.

§ 33 b. Statsamtet kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis

1) klagen indeholder en ansøgning, som statsamtet ikke har taget stilling til,

2) klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3) der foreligger væsentlige oplysninger, som statsamtet ikke har taget stilling til, eller

4) der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 2. Klageren kan påklage statsamtets beslutning om at genoptage sagen til Familiestyrelsen.

Udgangspunktet i bekendtgørelsens § 33 a er som hidtil, at klage over ansøgninger om stedbarns, familie og plejebarnsadoptioner kan ske til Familiestyrelsen

Bekendtgørelsens § 33 b giver dog som noget nyt statsamtet mulighed for at genoptage en sag, hvis klagen indeholder en ny ansøgning, eller hvis der foreligger væsentlige oplysninger i sagen, som statsamtet ikke har taget stilling til. Herudover kan statsamtet genoptage sagen i situationer, hvor der er begået alvorlige sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsens resultat.

Statsamtet vil således fremover på egen hånd kunne genoptage sager i de tilfælde, hvor Familiestyrelsen normal har villet hjemvise sagen til fornyet behandling i statsamtet.

Når statsamtet vælger at genoptage en sag på grund af en klage, skal dette meddeles klageren med vejledning om, at klageren kan indbringe statsamtets afgørelse herom for Familiestyrelsen.

12.2. Aktindsigt

Forvaltningsloven

§ 34. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der

2) overtræder §§ 31-33

Et samtykke til adoption er en legal betingelse for en adoption. En adoption, der gennemføres af statsamtet, uden at betingelserne herfor er til stede, vil efterfølgende kunne erklæres for ugyldig.

Adoptionslovens regler om information, rådgivning og samtykke har til hensigt at sikre, at den, der skal afgive samtykke til adoptionen, modtager tilstrækkelig information og rådgivning om retsvirkningerne heraf, inden samtykket afgives.

Statsamtets indhentelse af samtykke og forpligtelsen til at informere og rådgive skal derfor ses i naturlig sammenhæng.

Samtidig kan samtalen om adoptionen give statsamtet mulighed for at indhente nærmere oplysninger om sagens parter til brug for vurderingen af, om adoptionen vil være til gavn for barnet.

Alle de personer, der skal afgive samtykke m.v. til adoption er omfattet af forbudet i adoptionslovens § 15 om forbudet mod at yde eller modtage vederlag (eller tabt arbejdsfortjeneste) i forbindelse med adoptionen.

Statsamtet må under samtalerne søge oplyst, om der er ydet eller modtaget vederlag eller anden form for modydelse. En adoptionsbevilling må nægtes, hvis der er ydet vederlag, uanset om vederlaget har påvirket den pågældendes holdning til adoptionen.

Efter adoptionslovens § 33, stk. 1 må der ikke ydes eller modtages hjælp med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab). Efter § 33, stk. 2 må der heller ikke foretages annoncering med henblik på at opnå en sådan forbindelse. Forbuddet gælder, uanset om der ydes vederlag eller ej. Ikke blot formidleren, men også modtageren af formidlingen kan straffes for overtrædelse af denne bestemmelse.

Formålet med bestemmelsen er at modvirke surrogatmoderskab, hvori der er et kommercielt islæt, ud fra en betragtning om, at børn ikke bør gøres til en handelsvare.

En overtrædelse af § 33 kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Familiestyrelsen har på baggrund af en række konkrete sager søgt afklaret, om adoptionslovens § 33 finder anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk organisation yder bistand til at formidle kontakt mellem et dansk ægtepar og en udenlandsk rugemor, dvs. om det f.eks. overfor et dansk ægtepar kan sanktioneres, at en engelsk organisation yder bistand til at formidle kontakt til en engelsk rugemor.

På baggrund af formuleringen af § 33 må det konkluderes, at hvis bistanden må anses for modtaget i Danmark, dvs. at materiale fra den udenlandske organisation til et dansk ægtepar er modtaget i Danmark, samt hvis formidling af kontakten mellem den udenlandske rugemor og det danske ægtepar er sket i Danmark, kan det danske ægtepar straffes for overtrædelse af § 33. Hvor bistanden må anses for at være modtaget i udlandet kan parret derimod kun straffes, hvis modtagelsen af sådan bistand også er strafbar i det pågældende land, jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2.

En overtrædelse af § 33 kan derimod ikke begrunde, at bevilling til stedbarnsadoption nægtes.

Ved mistanke om ulovlig formidling af surrogatmoderskab skal adoptionssagen forelægges for Familiestyrelsen, se afsnit 8.

Ifølge bekendtgørelsen § 6, stk. 2, skal statsamtet sikre, at også ansøgeren modtager eller har modtaget den fornødne information og rådgivning.

Statsamtet skal forinden eller i forbindelse med sagens start rådgive ansøgeren om sagens forløb, herunder om inddragelse af danske og udenlandske myndigheder, sagens tidsmæssige udstrækning, samt ansøgerens pligt til at fremskaffe den fornødne dokumentation og til at betale for oversættelser.

Hvornår og i hvilket omfang statsamtet er forpligtet til at yde information og rådgivning er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. For en nærmere orientering om forskellen mellem rådgivning og information, se afsnit 6.3.5.

6.2. Tilvejebringelse af samtykker og erklæringer

Adoptionsbekendtgørelsen

§ 40. Afgørelse om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelse efter § 27, stk. 1, nr. 1, træffes af statsamtet på det sted, hvor adoptanterne bor eller opholder sig. Har adoptanterne ikke bopæl eller ophold her i landet, træffer statsamtet på det sted, hvor det på grundlag af den indgivne ansøgning må antages, at adoptanterne vil tage bopæl eller ophold her i landet, afgørelse i sagen. Kan det ikke på grundlag af den indgivne ansøgning fastslås, hvor adoptanterne vil tage bopæl eller ophold her i landet, træffer Københavns Overpræsidium afgørelse i sagen. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde bemyndige et andet statsamt til at træffe afgørelse i de nævnte sager.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse indgives til det statsamt, der efter stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen. Har adoptivbarnet ikke bopæl eller ophold her i landet, indgives ansøgningen til en dansk repræsentation i adoptivbarnets hjemland eller i det land, hvor adoptivbarnet lovligt opholder sig. Ansøgningen sendes af repræsentationen til Københavns Overpræsidium, der videresender ansøgningen til det statsamt, som efter stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen.

§ 41. Det statsamt, som efter § 40, stk. 1, skal træffe afgørelse i sagen, kan fravige bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 2, jf. § 24.

§ 42. Statsamtets afgørelse efter § 40, stk. 1, kan påklages til Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

§ 43. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om behandlingen af de sager, der er nævnt i § 40, stk. 1

Et barn, der ikke er dansk eller nordisk statsborger må ikke bringes her til landet med henblik på adoption, før der foreligger en opholdstilladelse og eventuelt indrejsevisum.

Hvis barnet er født her i landet, og moderen på fødselstidspunktet ikke var bosat her, må barnet ikke uden opholdstilladelse opholde sig her med henblik på adoption.

9.1. Internationale fremmedadoptioner

Statsamtets stillingtagen til spørgsmålet om opholdstilladelse til barnet i sager om internationale fremmedadoption afhænger af, om der foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes i Danmark.

I sager, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse ikke anerkendes i Danmark, træffer statsamtet en egentlig afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse for barnet, jf. § 40, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). Ansøgninger behandles efter cirkulære nr. 5 af 22. januar 2003 om opholdstilladelse i forbindelse med adoption. Cirkulæret vedlægges som bilag 20.

Hvis adoptionen er formidlet af en godkendt organisation, indgiver organisationen ansøgning om opholdstilladelse på vegne af adoptivbarnet til statsamtet. Er der tale om en privat fremmedadoption, indgives ansøgningen om opholdstilladelse til en dansk repræsentation af ansøgerne. Se i øvrigt cirkulæret for den nærmere behandling af ansøgninger om opholdstilladelse i disse sager.

I sager, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes i Danmark efter adoptionslovens § 28, stk. 2, får barnet normalt dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder, jf. indfødsretslovens § 2 a. Barnet bliver med andre ord dansk statsborger allerede fra tidspunktet for gennemførelse af den udenlandske adoption. Da barnet altså vil være dansk statsborger ved indrejsen til Danmark, er der ikke brug for en opholdstilladelse.

Statsamtet vil imidlertid også i disse sager på forhånd, dvs. før ansøgernes udrejse med henblik på at hjemtage barnet, skulle tage stilling til, om betingelserne i indfødsretslovens § 2 a konkret er opfyldt. Anmodningen om statsamtets stillingtagen hertil indgives af den formidlende organisation på vegne af barnet.

Hvis betingelserne i indfødsretslovens § 2 a er opfyldt, giver statsamtet meddelelse herom til den danske repræsentation i afgiverlandet med henblik på, at ansøgerne ved forevisning af den udenlandske adoptionsafgørelse vil kunne få udstedt et provisorisk dansk pas til barnet. Hvis betingelserne i indfødsretslovens § 2 a ikke er opfyldt, vil statsamtet skulle tage stilling til meddelelse af opholdstilladelse til barnet efter reglerne herom, jf. udlændingebekendtgørelsens § 40, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, nr. 1, og cirkulære nr. 5 af 22. januar 2003 (bilag 20).

Der sker kun umiddelbar anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser i sager om international fremmedadoption, der er foretaget via en formidlende organisation.

9.2. Internationale familie og stedbarnsadoptioner

I sager om familie og stedbarnsadoptioner, hvor det drejer som om adoption af en udenlandsk statsborger, må barnet ikke bringes til landet, før der foreligger en opholdstilladelse med henblik på adoption.

I sager om familie og stedbarnsadoption eller anden nær tilknytning er det Udlændingestyrelsen, der efter ansøgning giver barnet opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 2, og 3.

Hvis statsamtet finder, at adoptionen er til gavn for barnet, og er indstillet på at gennemføre adoptionen, skal statsamtet henvise ansøgerne til at søge om opholdstilladelse for barnet i Udlændingestyrelsen. Ansøgning om opholdstilladelse indgives normalt via en dansk repræsentation i det land, hvor barnet opholder sig.

Ifølge udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 3, kan opholdstilladelse med henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver (nærmeste familie eller plejeforældre) med henblik på adoption ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra Familiestyrelsen om, hvorvidt en adoption vil kunne forventes gennemført.

Opholdstilladelse til et udenlandsk plejebarn efter udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 3, forudsætter, at plejeforholdet anbefales af kommunalbestyrelsen.

Når Udlændingestyrelsen har givet barnet opholdstilladelse, og barnet er kommet til Danmark, henvises ansøgerne til at søge om plejetilladelse i bopælskommunen.

Hvis barnet allerede opholder sig her i landet, skal statsamtet sikre sig, at der foreligger den fornødne opholdstilladelse. I tvivlstilfælde må Udlændingestyrelsen kontaktes.

10. Bevillingen

Dette afsnit vedrører kun behandlingen af sager, hvor der udstedes dansk adoptionsbevilling. Om behandlingen af sager, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes i Danmark, og hvor der derfor ikke udstedes dansk bevilling, henvises til afsnit 11.

Adoptionsloven

§ 64. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra den stedlige kommune.

Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.

Stk. 4. Børn og unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.

Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene.

Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen. Amtskommunen fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Generelt om privat familiepleje

220. Ved privat familiepleje efter § 64 forstås ethvert tilfælde, hvor et barn bor hos andre end forældrene, uden at forældrenes opholdskommune har medvirket ved etableringen af opholdet.

Privat familiepleje er således ikke en hjælpeforanstaltning efter serviceloven, men beror alene på en beslutning, der er truffet af indehaveren af forældremyndigheden.

Hvornår kræves plejetilladelse

221. Efter § 64 må ingen modtage et barn under 14 år i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra den stedlige kommune.

Der skal foreligge plejetilladelse i alle tilfælde, hvor opholdet forventes - eller senere viser sig - at vedvare udover 3 måneder. Dette indebærer, at der må kræves plejetilladelse, hvis plejeforholdet fortsætter udover de 3 måneder.

Udstedelse af plejetilladelse

222. Der kan kun udstedes plejetilladelse, hvis opholdet kan anses for at være til gavn for barnet. Det væsentligste element er således barnets forhold, men der er tale om et fleksibelt kriterium, der kan fortolkes forskelligt afhængigt af opholdets længde, barnets alder og tilknytning til plejefamilien.

Ved udstedelse af plejetilladelse må der foretages en nærmere undersøgelse af forholdene i den familie, som barnet skal opholde sig hos. Det nærmere omfang af en sådan undersøgelse vil imidlertid afhænge af de konkrete omstændigheder, såsom barnets tilknytning til plejefamilien og opholdets forventede varighed. I punkt 223 er omfanget af undersøgelsen for så vidt angår længerevarende ophold uddybet. For plejeophold hos nære slægtninge henvises til punkt 224.

Plejetilladelsen udstedes af den kommune, hvor plejefamilien bor.

Tilladelsen skal altid udstedes vedrørende et bestemt barn. Det er indehaveren af forældremyndigheden, der har pligt til at sikre sig, at plejefamilien har den fornødne plejetilladelse. Dette indebærer, at indehaveren af forældremyndigheden har pligt til at underrette den kommune, hvor barnet er i pleje, hvis et plejeforhold varer udover en sammenhængende periode på 3 måneder.

Det vil bero på et individuelt skøn, hvor mange børn der kan gives plejetilladelse til. Antallet af børn, herunder om der er tale om søskende, vil dog være af betydning ved vurderingen af, om opholdet vil være til gavn for barnet.

Længerevarende plejeforhold

223. Ligger det fra starten af plejeforholdet klart, at barnet skal opholde sig i længere tid i plejefamilien, bør der foreligge plejetilladelse, forinden barnet får ophold i plejefamilien. Ved sådanne længerevarende ophold opstår der ofte et følelsesmæssigt forhold mellem barn og plejefamilie. Dette gælder særligt, hvis der er tale om mindre børn. Sådanne længerevarende ophold kan endvidere resultere i, at der senere indgives ansøgning om adoption. Derfor er det af hensyn til barnet vigtigt, at der forinden påbegyndelsen af plejeforholdet er taget stilling til, om opholdet er til gavn for barnet. Om plejeforhold med henblik på adoption henvises til punkt 225.

Ved undersøgelsen og afgørelsen af, om der kan gives plejetilladelse til længerevarende ophold, bør der normalt lægges vægt på de samme forhold som ved ansøgning om adoption. Herved undgås, at et langvarigt plejeforhold må afbrydes, fordi det senere viser sig, at adoptionsmyndighederne ikke kan godkende plejeforældrene som adoptanter.

Den indledende undersøgelse vil normalt bestå i en orienterende samtale med plejefamilien, hvor kommunen danner sig et indtryk af familien. Ved denne indledende undersøgelse må familien give oplysninger om alder, ægteskabelige forhold, samlivets varighed, antal børn i hjemmet, økonomi, helbredsforhold mv.

Hvis det allerede efter denne indledende undersøgelse anses for udelukket at give den ønskede plejetilladelse, bør der ikke indhentes yderligere oplysninger.

Normalt vil der ikke kunne gives plejetilladelse til enlige eller personer med kortvarigt forudgående samliv. Også en betydelig aldersforskel (over 40 år) mellem barnet og den, der søger plejetilladelsen, vil normalt tale imod, at der gives plejetilladelse. Det må dog understreges, at der altid skal foretages en individuel vurdering, og at der i den enkelte sag kan foreligge særlige forhold, fx et nært slægtskab mellem barnet og ansøgeren eller anden forudgående tæt tilknytning.

Ved ansøgning om plejetilladelse i forbindelse med længerevarende ophold er det vigtigt, at undersøgelsen drejer sig om de forhold, der er afgørende for vurderingen af, om opholdet vil være til gavn for barnet. Det må derfor i samtaler med ansøgerne afklares, hvad der er baggrunden for ansøgningen, hvilke forventninger ansøgeren har til barnet og plejeforholdet, herunder om varigheden af plejeforholdet. Det er også vigtigt at danne sig et indtryk af plejefamilien, dens baggrund og indbyrdes relationer. Det må også indgå i vurderingen, hvilke erfaringer og forudsætninger familien har med hensyn til børneopdragelse, og om der er andre børn, hvadenten det er egne børn eller andre plejebørn, og aldersfordelingen af eventuelle børn i hjemmet. Herudover vil oplysninger om bolig, skole- og fritidsmuligheder samt familiens kontakter til det omgivende samfund indgå i vurderingen.

Den kommune, der skal give plejetilladelsen, kan også indhente oplysninger om barnet og dets forældre i det omfang, det er nødvendigt for at tage stilling til, om opholdet vil være til gavn for barnet, fx hvis barnet har et handicap, eller hvis der tidligere har været behov for at iværksætte hjælpeforanstaltninger for barnet.

Forinden udstedelse af plejetilladelse, indhentes med ansøgernes samtykke oplysninger om indtægtsforhold. Ligeledes med ansøgerens samtykke indhentes straffeattest fra Kriminalregisteret. De nærmere regler herom er fastsat af Justitsministeriet i bekendtgørelse nr. 218 af den 27. marts 2001. Heraf fremgår, at straffeattest rekvireres af ansøgerens opholdskommune fra den politikreds, hvor ansøgeren bor. I begæringen skal angives, at straffeattesterne skal benyttes i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til at have børn i privat familiepleje.

Herudover bør ansøgerne i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til at påtage sig opgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne og plejebarnet indhentes, når kommunen finder behov herfor. Den kommune, der forlanger helbredsattest, afholder udgiften dertil.

Plejeforhold hos nære slægtninge

224. Hvis barnet opholder sig hos nære slægtninge eller andre nærtstående, som barnet i forvejen har et tæt forhold til, vil der normalt være en formodning for, at opholdet vil være til gavn for barnet, og det vil, medmindre de konkrete forhold taler imod, ikke være nødvendigt at foretage en dyberegående undersøgelse. Dette gælder også, selv om plejeanbringelsen forventes at vare i en længere periode. For udenlandske børn gælder reglerne i punkt 226.

Plejeforhold med henblik på adoption

225. Der skal foreligge plejetilladelse for børn, der modtages i privat pleje med henblik på adoption. For at undgå, at den stedlige kommune griber ind i adoptionsmyndighedernes behandling af adoptionssagen, bør der ikke udstedes plejetilladelse, før ansøgerne er godkendt som adoptanter til barnet.

Godkendes ansøgerne som adoptanter til et bestemt barn, sender adoptionsmyndighederne sagen til ansøgernes opholdskommune, der herefter giver plejetilladelse med henblik på adoption. I disse tilfælde vil kommunen kunne give plejetilladelsen på grundlag af de undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med godkendelsen som adoptanter, medmindre der foreligger særlige forhold, der kan give grundlag for indhentelse af supplerende oplysninger om ansøgerne.

Udenlandske børn

226. Ved ansøgning om plejetilladelse til et udenlandsk barn skal kommunen sikre sig, at ansøgerne har fået opholdstilladelse til det pågældende barn. Ved behandlingen af en ansøgning om plejetilladelse gælder der som hovedregel det samme som ved plejetilladelse i plejeforhold af længere varighed, jf. punkt 223.

Nordiske børn er fritaget for opholdstilladelse, jf. § 1 i udlændingeloven.

Et barn, der ikke er statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, må ikke bringes her til landet med henblik på adoption, før der foreligger opholdstilladelse og eventuelt indrejsevisum. Er barnet født her i landet, og var moderen på fødselstidspunktet ikke bosat her, må barnet ikke uden opholdstilladelse opholde sig her med henblik på adoption, jf. § 16 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 5. september 1986.

En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1 og 2. Hvis et barns opholdskommune bliver opmærksom på, at barnet ikke har ret til at opholde sig her i landet, og hvis barnets opholdskommune i den forbindelse træffer afgørelse om, hvor barnet midlertidigt skal anbringes, må det så vidt muligt undgås, at valget af barnets midlertidige anbringelsessted foregriber den endelige afgørelse om ansøgerens godkendelse som adoptanter. Barnet bør derfor almindeligvis anbringes et neutralt sted.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, til mindreårige udlændinge med henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives til adoption, hvor adoptionsansøgeren er godkendt som adoptant, hvor barnet ligger inden for godkendelsen, og hvor adoptionsansøgeren har samtykket i at modtage barnet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 1. nr. 1.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, til mindreårige udlændinge med henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives endvidere til ophold hos barnets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hos forældrene eller andre nære slægtninge i hjemlandet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 2.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, til mindreårige udlændige med henblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives endelig til ophold hos andre, når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af kommunalbestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, eller vedrørende børn over 14 år, når plejeforholdet på baggrund af andre oplysninger må anses for betryggende, jf. udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 3.

Opholdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, men henblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra Civilretsdirektoratet om, at adoption vil kunne forventes gennemført, jf. udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 3. Det er endvidere en betingelse, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Et udenlandsk barn under 18 år, som har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for opholdstilladelse under ophold her i landet, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, eller når barnet er født her i landet, og forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold har i landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9, jf. udlændingebekendtgørelsens § 21. Såfremt barnet får ophold hos andre end indehaveren af forældremyndigheden, skal der indgives ansøgning om opholdstilladelse for barnet.

Der henvises til udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, og udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001.

Forespørgsler om reglerne for behandling af godkendelsessager rettes til Civilretsdirektoratet, 1. kontor, Æbeløgade 1, 2100 København Ø.

Spørgsmål vedrørende opholdstilladelse m.v. rettes til Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø.

Tilsyn med børn i privat familiepleje

227. Der gælder ingen særskilt tilsynsforpligtelse med børn i privat familiepleje efter § 64. Det påhviler imidlertid den kommune, hvor plejefamilien bor, efter den almindelige tilsynsforpligtelse i § 6, jf. § 33, at være opmærksom på de forhold, barnet eller den unge lever under i plejehjemmet. Såfremt kommunen bliver opmærksom på, at et barn i privat familiepleje har særlige behov for støtte, bør der ske henvendelse til forældremyndighedsindehaveren eventuelt dennes kommune.

Flytning til ny kommune

228. Flytter plejeforældrene til en anden kommune, underretter fraflytningskommunen den nye kommune om plejeforholdet. Tilflytningskommunen tager selv stilling til, om forudsætningerne for plejetilladelsen er til stede.

Ophør af privat familiepleje

229. I de tilfælde, hvor forældrene selv har anbragt barnet eller den unge i privat familiepleje, er udgangspunktet, at forældrene også har adgang til at hjemtage barnet eller flytte barnet til en anden familiepleje.

Afslag på flytning eller hjemtagelse

230. Efter § 64, stk. 4, kan børn og unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune efter begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung ikke flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.

Bestemmelsen tilgodeser hensynet til det barn eller den unge, som måske i en længere årrække har haft ophold hos plejeforældrene. Hvis flytningen/hjemtagelsen må antages at skade barnet eller den unge, kan hjemtagelse eller flytning nægtes. Kriteriet »skade barnet eller den unge« kan siges at ligge imellem kriterierne for henholdsvis frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger, jf. punkterne 42 og 94.

Reglen i § 64, stk. 4, om muligheden for at nedlægge forbud mod flytning eller hjemtagelse er en beskyttelsesregel for plejebarnet (eller den unge) og omfatter derfor børn og unge op til 18 år.

Anvendelsen af bestemmelsen er ikke betinget af, at opholdet har varet i et nærmere fastsat tidsrum, men det må formodes, at jo kortere opholdet har varet, jo mindre er risikoen for, at flytningen eller hjemtagelsen vil være til skade for barnet eller den unge.

231. En afgørelse om, at barnet eller den unge ikke må flyttes eller hjemtages, kan træffes efter begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge. Hermed får barnet eller den unge en egentlig adgang til selv at starte sagen. Der er i dette tilfælde ikke fastsat nogen aldersgrænse for den initiativret, der herved tillægges barnet eller den unge, hvilket betyder, at en begæring fra et mindre barn kan medføre, at sagen må forelægges børn og unge-udvalget til afgørelse.

Afgørelsen træffes af børn og unge-udvalget. Da udvalget kun kan nægte flytning eller hjemtagelse, hvis flytningen eller hjemtagelsen kan antages at være til skade for barnet eller den unge, er der ikke tale om, at der gives barnet eller den unge en adgang til frit at bestemme, hvor barnet eller den unge vil bo.

Hvilken kommune træffer beslutning om flytning/hjemtagelse

232. En beslutning efter § 64, stk. 4, træffes af børn og unge- udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.

En afgørelse om, at barnet eller den unge ikke må flyttes eller hjemtages, vil kunne give anledning til overvejelser, om der er behov for at iværksætte hjælpeforanstaltninger over for barnet eller den unge. For at sikre at dette indgår i overvejelserne og for at sikre en eventuel opfølgning af sagen, er beslutningen henlagt til forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.

Reglen om genbehandling efter § 43 finder ikke anvendelse ved en afgørelse efter § 64, stk. 4.

Af hensyn til barnet eller den unge skal der forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige, dvs. plejeforældrenes opholdskommune, som vil være nærmest til at bedømme barnets eller den unges forhold og dets relation til plejefamilien. Der er således tale om en obligatorisk høring, der skal give en helhed i vurderingen af situationen. En fyldig dokumentation fra begge kommuner vil også være en forudsætning for ankemyndighedens bedømmelsesmuligheder.

Foreløbig afgørelse

233. Efter § 64, stk. 5, kan en beslutning om forbud mod flytning eller hjemtagelse træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. kapitel 4.

Biologiske forældre uden del i forældremyndigheden

234. Efter § 64, stk. 6, gælder reglerne om privat familiepleje i stk. 1-5 ikke i de tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene.

Eventuelle tvivlsspørgsmål forældrene imellem må således løses af forældrene selv eller om nødvendigt efter reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.

Det bemærkes dog, at kommunen i særlige tilfælde kan anbringe barnet eller den unge hos den forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. Der vil i så tilfælde ikke være tale om privat familiepleje, se punkt168.

Private døgnplejehjem

235. Døgnplejehjem, dvs. hjem af mere institutionslignende karakter, der modtager børn og unge under 18 år, men som drives af private uden aftale eller offentlige midler, må efter § 64, stk. 7, kun oprettes og drives med tilladelse fra den stedlige amtskommune.

Tilladelsen gives til en bestemt person som leder og for bestemte lokaler. Der kan ligeledes fastsættes særlige begrænsninger for tilladelsens omfang, fx med hensyn til tilsyn, ledelse og bygningsmæssige forhold.

Amtskommunen fører efter bestemmelsen tilsyn med forholdene i hjemmet.

Straffebestemmelse

236. Efter § 117 straffes den, der i strid med serviceloven regler anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje, med bøde.

Vejledning om behandling af adoptionssager i statsamterne

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

1.1.

Regelgrundlaget

1.2.

Definitioner af forskellige adoptionstyper

2.

Generelt om sagens behandling

2.1.

Ansøgning og blanketter

2.2.

Bilag til ansøgningen

2.2.1.

Særligt vedrørende udenlandske dokumenter

2.3.

Kompetence og domicil

2.3.1.

Stedlig kompetence

2.3.2.

International kompetence

2.3.3.

Ansøgerens domicilforhold

2.4.

Adoption uden godkendelse som adoptant

3.

Stedbarnsadoption

3.1.

Definition

3.2.

Generelt om sagsbehandlingen

3.3.

Formelle betingelser

3.3.1.

Ægteskab

3.3.1.1.

Separation, skilsmisse og død

3.3.2.

Alderskrav

3.4.

Opfostring

3.5.

Til gavns-vurderingen

3.5.1.

Aldersforskel

3.5.2.

Samlivskrav

3.5.3.

Særlige omstændigheder

3.6.

Adoption af voksne børn

3.7.

Adoption af udenlandske børn

4.

Familieadoption

4.1.

Definition

4.1.1.

Nær tilknytning til barnet

4.1.2.

Nær tilknytning til barnets forældre

4.2.

Generelt om sagsbehandlingen

4.2.1.

Formelle betingelser

4.2.2.

Dokumentation for slægtskabet

4.2.3.

Undersøgelser til brug for ”til gavns-vurderingen”

4.3.

National familieadoption

4.4.

International familieadoption

4.4.1.

Undersøgelse af ansøgernes forhold i amtskommunen

4.4.2.

Undersøgelse af barnets forhold

4.4.3.

Særlige procedurer i de enkelte lande (uden for konventionen)

4.4.4.

Haagerkonventionen af 29. maj 1993

4.5.

Særligt om straffeattester og helbredsoplysninger

5.

Fremmedadoption

5.1.

Definition

5.2.

Generelt om sagsbehandlingen

5.2.1.

Opholdstilladelse

5.2.2.

Meddelelse af adoptionsbevilling

5.2.3.

Internationale adoptioner

6.

Samtykke og erklæring om adoption

6.1.

Generelt

6.2.

Tilvejebringelse af samtykker og erklæringer

6.3.