Legislator Case Law & Legislation
C20060953709 DK

Cirkulære om gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2006 9537 Historic

Bilag 1

Personalegrupper

Personalegrupper, for hvem der skal indbetales til gruppelivsordning nr. 85034, uanset der indbetales bidrag til en pensionsordning, jf. punkt 3 litra f og litra g.

Personalegrupper

PKAT nr.

Konsulenter i Arbejdstilsynet, der er overgået til StK’s forhandlingsområde i 1993/1994

40

Maskinmestre i land (MF), der ikke har gruppelivsordning tilknyttet pensionsordningen

54

AF-konsulenter ved Arbejdsformidlingen

63

Værkstedsassistenter og værkstedsledere, der som en personlig ordning har bevaret en pensionsordning, der ikke har gruppelivsordning tilknyttet pensionsordningen

178

Tilsynsfunktionærer ansat før 1. juli 1981, der ikke har gruppelivsordning tilknyttet pensionsordningen

180

Værkstedsfunktionærer og tekniske ledere ansat før oktober 1997, der ikke har gruppelivsordning tilknyttet pensionsordningen

224

Inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen med forsikrings-mæssig pensionsordning i PFA

226

Korrespondenter (ERHF) med forsikringsmæssig pensionsordning i PFA

540

Stampersonel HKKF

166/168

Stampersonel CS

271/276

Kadetter HOD

267

Officerer HOD på individuelle kontrakter

275

Tjenestemandslignende ansatte i staten og folkekirken under StK og CO II med forsikringsmæssig pensions-ordning i PFA

Tjenestemandslignende ansatte AC-organister i Folkekirken

Cirkulære (2 sp) 2006 9537 Historic

Cirkulære om gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

1. Generelle bemærkninger

Som led i overenskomstforliget med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er der aftalt en forhøjelse af gruppelivspræmien og en udvidelse af personkredsen, der er omfattet af gruppelivsordningen for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Som følge af bl.a. en højere skadesprocent og aldersfordeling blandt de forsikrede forhøjes præmien til Forenede Gruppeliv (FG) – gruppelivsordning nr. 85034 - med virkning fra 1. april 2005 til kr. 108,35 pr. måned.

Der sker ingen forhøjelser af forsikringssummerne i forbindelse med præmieforhøjelsen.

Ansatte på timeløn med mindst 15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse er med virkning fra 1. april 2005 omfattet af gruppelivsordningen.

Med virkning fra 1. april 2005 er ligeledes ansatte, der er fraværende i henhold til § 29 i lov om social service (pasning af alvorligt handicappede børn under 18 år), og ansatte, der er på barsels- og adoptionsorlov uden løn, omfattet af gruppelivsordningen.

FG har tilmeldt sig pensionsinfo, således at den enkelte forsikrede fra 2007 også kan se sin forsikringsdækning i FG på www.pensionsinfo.dk . Det betyder, at ansættelsesmyndigheden senest 1. januar 2007 og derefter skal sørge for, at FG får oplysning om navn og CPR-nr. på de forsikrede.

Ligesom Økonomistyrelsen sørger for, at de månedlige præmier indbetales til FG, vil Økonomistyrelsen sørge for, at FG får oplysning om navn og CPR-nr. på de forsikrede, jf. punkt 2, for så vidt angår de ansatte i ministerier og styrelser mv., der får anvist løn gennem Statens Lønsystem (SLS), bortset fra Forsvarsministeriet og Rigspolitiet. Øvrige ansættelsesmyndigheder skal selv drage omsorg for indbetaling og oplysning om navn og CPR-nr. til FG.

2. Ansættelsesmyndighedens opgaver

Ansættelsesmyndigheden skal for de ansatte, som er nævnt under pkt. 3

a) Sørge for, at de månedlige præmier indbetales til FG.

b) Sørge for, at FG senest 1. januar 2007 får oplysning om navn og CPR-nr. på dem, der er forsikrede.

c) Sørge for, at FG får oplysning om navn og CPR-nr. på nye forsikrede.

d) Sørge for at tilbyde tjenestemænd, der afskediges med rådighedsløn/ventepenge fortsat medlemskab af gruppelivsordningen.

e) Anmelde dødsfald til FG vedlagt dokumentation for seneste lønudbetaling.

f) Anmelde kritisk sygdom til FG vedlagt dokumentation for seneste lønudbetaling samt oplysning om ansættelsesdato.

g) Orientere de ansatte om, at hvis forsikringssummen ikke skal tilfalde de nærmeste pårørende, har den ansatte ret til at indsætte andre som særlig begunstigede.

h) Sørge for at rette henvendelse til FG om præmiefritagelse, når en ansat fratræder på grund af 2/3 erhvervsudygtighed som følge af sygdom eller ulykkestilfælde.

i) Orientere de ansatte om, at den til enhver tid gældende forsikringsoversigt fra FG for gruppelivsordning nummer: 85034 ligger på FG’s hjemmeside.

Ved samtlige henvendelser til FG skal ansættelsesmyndigheden angive gruppelivsordningens nummer: 85034.

Forsikringsoversigt og relevante skemaer til underretning af FG kan hentes på Internettet på adressen www.fg.dk eller rekvireres ved henvendelse til FG, Strandboulevarden 122, 2100 København Ø, tlf. nr. 39167800.

Af ferieloven fremgår, at feriegodtgørelse skal beregnes af den skattepligtige løn, det vil sige inkl. præmien til gruppeliv.

3. Personkreds

Følgende grupper af ansatte, der er fyldt 18 år og timelønnede med mindst 15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse, er omfattet af gruppelivsordningen

a) Tjenestemænd i staten og folkekirken.

b) Statens tjenestemænd i Grønland.

c) Tjenestemandslignende ansatte i staten og statstilskudsberettigede institutioner med tjenestemandspensionsrettigheder, herunder tjenestemandslignende ansatte civilarbejdere i forsvaret samt visse håndværkere i DSB.

d) Overenskomstansatte med adgang til pension efter civilarbejderloven.

e) Ansatte omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC – fællesoverenskomsten).

f) Ansatte omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (StK) der ikke er omfattet af en pensionsordning (typisk ansatte, der på grund af karenskrav eller lav alder ikke har kunnet optages i en pensionsordning) eller ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring.

g) Øvrige ansatte inden for CFU’s forhandlingsområde der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, eller for hvem det konkret er aftalt, at begge ordninger gælder.

De personalegrupper, for hvem der skal betales en gruppelivspræmie uanset, at der indbetales bidrag til en pensionsordning, er anført i bilag 1.

Uanset om den pågældende personalekategori er nævnt i bilag 1, skal der betales gruppelivspræmie for ansatte inden for CFU’s forhandlingsområde, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring.

Gruppelivsordningen bortfalder ved det fyldte 67. år.

4. Præmiebetaling

Ansættelsesmyndigheden indbetaler samtidig med lønanvisningen for den pågældende måned en præmie på 108,35 kr. til FG for hvert medlem.

Præmien henhører under skattekode 5 - Livsforsikring uden fradragsret.

5. Forsikringsydelsen

Forsikringsydelsen består af en forsikringssum ved død samt tillæg for eventuelle børn under 21 år.

Forsikringssummen udbetales ved gruppemedlemmets død, hvis dødsfaldet indtræffer inden udgangen af den måned, hvori pågældende fylder 67 år. Summen udbetales til pågældendes nærmeste pårørende, medmindre andet er aftalt.

Den aftalte forsikringssum udgør 275.000 kr.

Den aftalte forsikringssum til børn under 21 år udgør 15.000 kr. pr. barn.

Børnesummer for umyndige fællesbørn, som har ophold i afdødes hjem hos dennes ægtefælle, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde udbetales summen til det pågældende barn.

Forsikringsbetingelser og forsikringsoversigt kan ses på Internettet på FG's hjemmeside på adressen: www.fg.dk .

6. Dækning ved kritisk sygdom

Til et medlem af gruppelivsordningen, der pådrager sig en kritisk sygdom, som omhandlet i FG’s forsikringsbetingelser, udbetales en forsikringssum.

Den aftalte forsikringssum udgør kr. 100.000 kr.

Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at diagnosen er stillet i forsikringstiden.

Efter udbetaling af forsikringssum ved kritisk sygdom, vil en dækning af de øvrige diagnoser med visse begrænsninger kunne opnås efter 6 måneder.

Hvis forsikrede dør inden 3 måneder efter, at diagnosen er stillet, modregnes den udbetalte sum ved kritisk sygdom i dødsfaldssummen.

De sygdomme, som udløser en forsikringssum, samt de betingelser, der gælder for visse sygdomme, fremgår af de af FG til enhver tid fastsatte forsikringsbetingelser, som kan ses på Internettet på adressen www.fg.dk .

7. Gruppelivsdækning

Gruppelivsdækningen er virksom fra ansættelsen.

Under fravær på grund af tjenestefrihed gælder dækningen efter gruppelivsordningen uden præmieindbetaling de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden. Endvidere gælder dækningen af gruppelivsordningen uden præmieindbetaling ved fravær på grund af tjenestefrihed til militærtjeneste. I begge tilfælde har det dog kun gyldighed, hvis pågældende ikke i perioden omfattes af anden gruppelivsordning etableret af Finansministeriet eller (amts)kommunerne.

Gruppelivsdækningen gælder uden præmieindbetaling i de situationer og i hele den periode, hvor ansatte er fraværende i henhold til § 291) i lov om social service (pasning af alvorligt handicappede børn under 18 år) eller er på barsels- eller adoptionsorlov uden løn.

Gruppelivsdækningen og indbetaling til gruppeliv ophører ved udgangen af den måned, hvori pågældende fratræder sin ansættelse, eller senest ved udgangen af den måned, hvori pågældende fylder 67 år, eller hvor et gruppemedlem f.eks. på grund af udstået karenstid omfattes af en pensionsordning med gruppelivsordning.

Gruppelivsdækningen og indbetaling til gruppeliv ophører ved overgang til rådighedsløn/ventepenge medmindre den pågældende har valgt at fortsætte som medlem af gruppelivsordningen.

Ved fratræden på grund af 2/3 erhversudygtighed som følge af sygdom eller ulykkestilfælde, kan der ydes præmiefri dækning i indtil 3 år, dog kun så længe erhvervsudygtigheden varer og ikke ud over det 67. år.

8. Frivillig fortsættelsesforsikring

Ved fratræden af stillingen inden forsikringens ophør uden indtræden i en anden gruppelivsforsikring vil der være mulighed for fortsættelsesforsikring. Henvendelse herom rettes til FG inden 2 måneder efter fratrædelsen.

9. Ikrafttræden og opsigelse

Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2005.

Personalestyrelsens cirkulære af 1. juli 2002 om gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. (Perst.nr.: 028-02) ophæves hermed.

Dette cirkulære gælder ikke for tidligere kommunalt ansatte, der i forbindelse med at de overgår til at være omfattet af de statslige aftaler mv. vælger at opretholde deres hidtidige kommunale pensionsordning, jf. §§ 9 og 15 i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

1) §29 bliver fra 1. januar 2007 §42

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 29. juni 2006

P.M.V.

E.B.

Pia Staniok

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →