Legislator Case Law & Legislation
C20060941554 DK

Orientering om Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om kommunernes ret til at få 65 pct. i refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp m.v. til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2006 9415 Historic

Orientering om Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om kommunernes ret til at få 65 pct. i refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp m.v. til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det indgik i lov nr. 239 af 27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, at i aktive perioder skal kommunerne have 65 pct. i statsrefusion af deres udgifter til kontant- og starthjælp til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er herved forudsat, at tilbuddet skal have et omfang svarende til minimum 10 timer om ugen. Bekendtgørelsen af 22. juni 2006 udmønter disse regler. Det er en generel betingelse, at lovens bestemmelser om tilbud er opfyldt.

Bekendtgørelsen kan findes i Retsinformation fra fredag den 30. juni 2006.

Særligt vedrørende tilbud under 10 timer om ugen

For tilbud under 10 timer om ugen i gennemsnit kan kommunen kun få 35 pct. i refusion. Kommunen kan dog få 65 pct. i refusion, hvis kommunen kan dokumentere, at det kun er muligt for personen at deltage i under 10 timer om ugen i gennemsnit.

Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat særlige bestemmelser om, hvorledes kravet om dokumentation skal opfyldes. Det vil således være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den pågældende person ikke ud fra personlige forhold skønnes at kunne deltage i tilbud i minimum10 timer i gennemsnit om ugen. Dokumentationen kan være sagsbehandlerens beskrivelser eventuelt suppleret med lægeerklæring eller udtalelse fra faglig ekspert m.v.

Særligt vedrørende tilbud om uddannelse

Ved tilbud om uddannelse, hvor det i almindelighed forventes, at deltagere anvender tid til forberedelse, kan forberedelsestid medregnes ved opgørelse af timekravet. Der er i bekendtgørelsen ikke fastsat særlige bestemmelser om, hvorledes det afgøres om og i givet fald hvor mange timer, der forventes at skulle bruges på forberedelse. Det vil således være op til kommunen at vurdere, hvilken forberedelsestid det er rimeligt at fastsætte. Ved fastsættelse af forberedelsestid kan kommunen tage hensyn til vejledning fra den pågældende uddannelsesinstitution.

Særligt om opgørelse af perioder med tilbud

Perioder med tilbud efter §§ 1 og 2 opgøres af kommunen. Kommunen kan selv tilrettelægge på hvilken måde, den vil opgøre perioder med tilbud.

Særligt om fravær

Der er i den foreliggende bekendtgørelse ikke fastsat særlige bestemmelser om betydningen af fravær i tilbud. Styrelsen vil i løbet af efteråret nærmere undersøge og vurdere mulighederne for, hvorledes der eventuelt kan tages hensyn til fravær ved opgørelsen af refusionens størrelse. I den forbindelse vil der bl.a. blive lagt vægt på mulighederne for at indrette et registreringssystem, som enkelt kan spille sammen med eksisterende udbetalingssystemer.

Vedrørende overgang

For de tilbud, som er igangsat før 1. juli 2006, vil kommunen få 50 pct. i refusion for tiden før 1. juli og 65 pct. i refusion for tiden efter 1. juli 2006. Dette betyder, at kommunerne ikke skal gennemgå alle de sager, som er i gang i 1. juli 2006. De nye bestemmelser får således alene betydning for de tilbud, der påbegyndes 1. juli eller senere.

Med venlig hilsen

Jens Sibbersen, den 28. juni 2006

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →