Vejledning om mærkning af oksekød af juni 2006

Bilag 1

Regelgrundlaget m.v. for oksekødsmærkningen

Bilag 1

Regelgrundlaget m.v. for oksekødsmærkningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsproduk-ter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 820/97.

Kommissionen forordning (EF) nr. 1825/2000 af 25. august 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 18. af 17. januar 2001 om sporbarheds- og oprindelses-mærkning m.v. af oksekød, som ændret ved bekendtgørelse nr. 65 af 1. februar 2001.

De til enhver tid gældende regler om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

Den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling af kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle prin-cipper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-tet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art 18.På Fødevarestyrelsens hjemmeside fin-des Forordning 1760/2000 og 1825/2000, bekendtgørelse nr. 18 af 17. januar 2001 og Vejledning om mærkning af oksekød.

Adressen er

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Maerkning/Oksekoed/forside.htm.

Bilag 2

Eksempler på referencer

Bilag 2

Eksempler på referencer

I dette bilag er nævnt en række eksempler på, hvordan en reference kan sammensættes. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Eksempel 1 – slagtekroppe

For slagtekroppe vil referencen altid være dyrets CKR-nummer eller et entydigt slagtenummer.

"CKR-nummer 123456789"

"Slagtenummer 1234 den 010101"

Eksempel 2 – opskåret kød

Man kan videreføre referencen fra slagtekroppene, jf. eksempel 1.

Eksempel 3 – opskåret kød

Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om slagteriets og opskæringsvirksomhedens aut. nr. som del af referencen samt eksempelvis opskæringsdatoen, som den variable del af referencen.

"Født i "

"Opvokset i "

"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100" eller

"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, Svend Slagter, Torvegade 8800 Kødby, 171200"

Eksempel 4 – opskåret kød

Man kan vælge at danne en reference, som indeholder alle de oplysninger, der skal til for at identificere partiet. Systemet skal beskrives, så man altid kan forklare, hvad referencen betyder.

Beskrivelse af koden: Koden består af 6 cifre, som følger

1. ciffer er kode for slagteriets land og aut. nr., "7" = DK aut. nr. 345, "8" = D aut. nr. 417 osv.

2. ciffer er kode for opskæringsvirksomhedens land og aut. nr. "3" = DK 567, "4"= D 612 osv.

3. ciffer kode for fødsels- og opvækstland "1" = dansk, "2" = tysk osv.

4.-6. ciffer er dagens nummer i året.

Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 567 dansk oprindelse pakket 25.11.2000 = ref. nr. 731335

Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 25.11.2000 = ref. nr. 742335 og

Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 26.11.2000 = ref nr. 742336.

Ved blandet oprindelse skal modellen udvides med cifre for både fødsels- og opvækstland i stedet for oprindelse.

Eksempel 5 – opskåret kød

Kød med frivillig mærkning og kød mærket med særlige mærkningsordninger, eksempelvis økologisk, skal holdes adskilt fra andet kød og skal dermed have en særlig reference, hvis man samme dag opskærer både dette og "almindeligt" kød.

"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100/A" for det almindelig kød og

"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251120/B" for det økologiske kød

Eksempel 6 – hakket kød

Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om slagteland og fremstillingsland som del af referencen, hvorfor den variable del af referencen bliver eksempelvis hakkedatoen.

"Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101"

Eksempel 7 – hakket kød

Hakket kød med supplerende mærkning, eksempelvis økologisk, skal holdes adskilt fra andet hakket kød og skal dermed have en særlig reference, hvis begge dele hakkes samme dag.

"Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101/A", for det almindelige kød

"Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101/B", for det økologiske kød eller

"Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101, økologisk", hvis man vil benytte mærkningen med økologisk i sin reference

Eksempel 8 – opskåret kød med stregkode

Stregkoder er alene et supplement til en læsbar etikette enten på kartonen eller kødstykket og kan således ikke erstatte mærkning med "almindelig tekst".

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

EAN-stregkode for ISO landekode + slagteriets autorisationsnummer

208 er Danmark, 037 er slagteriets autorisationsnummer

EAN-stregkode for ISO landekode + opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer

208 er Danmark, 742 er opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer

Fødeland

Land(e) hvor dyret er opvokset

Batch/referencenummer

Danmark

Slagtedato ååmmdd

EAN kode for CKR-nr. og CKR-nummer

Kapitel 2

Forklaringer til mærkning med reference

Afsnit III

Frivillig mærkning

Kapitel 2.1.

Forklaringer til mærkning med reference

2.1.1 Generelt om reference

En reference er et nummer eller andre oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af dyr eller kød fra dyr, til en homogen gruppe med samme mærkningselementer. Ordet parti eller batch vil ofte blive brugt i samme betydning som reference. Referencen må maksimalt udgøre en dagsproduktion. Referencen skal være entydig og skal sikre, at der ikke kan ske forveksling mellem partier. Det vil sige, at 2 partier ikke kan have samme reference, heller ikke selv om mærkningselementerne for den obligatoriske mærkning er identiske, og fx det ene parti tillige mærkes med frivillige oplysninger.

Virksomheder, som opskærer 2) , hakker eller pakker kødet, kan vælge imellem at videreføre referencerne fra leverandøren eller danne deres egne referencer. En reference må maksimalt udgøre en dagsproduktion hos den, der sidst opskærer eller hakker kødet. Det vil sige, at én leverandørreference skal opskæres/hakkes på én dag, hvis leverandørens reference ønskes videreført. Leverandørens referencen kan benyttes som en del af virksomhedens egne referencer i kombination med holdbarheds- eller pakkedatoen, som således benyttes som en del af den nye reference.

Såfremt der er tale om opskæring i detail, er det tilladt at benytte samme reference over flere dage, under forudsætning af, at der alene opskæres fra et enkelt dyr. Påbegyndes opskæring af yderligere dyr, skal der benyttes en ny reference.

Eksempler på referencer findes i bilag II.

2.1.2 Specielt om referencer på slagteriet

For hele og halve kroppe, fjerdinger og fjerdinger delt i mindre stykker med ben, skal referencen altid henvise til det enkelte dyr (CKR-nummer eller entydigt slagtenummer).

2.1.3 Specielt om reference for opskåret kød, bortset fra hakket kød

En reference er et nummer eller en kombination af numre og oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af kød fra dyr, som opfylder følgende

-

De skal være slagtet på samme slagteri

-

De skal være opskåret på samme virksomhed, evt. flere på hinanden følgende virkomheder. (Inkluderer også detail med opskæring)

-

De må maksimalt udgøre en dagsproduktion hos den virksomhed, der sidst opskærer kødet. (Inkluderer også detail med opskæring)

-

De skal have samme oprindelse, dvs. være født i samme land og opvokset i samme land/samme lande

Da slagteriets land og aut. nr., opskæringsvirksomhedens land og aut. nr., og oprindelsen skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.

2.1.4 Specielt om reference for hakket kød

En reference skal gøre det muligt at afgrænse en mængde af kød fra dyr, som opfylder følgende

-

Dyrene skal være slagtet i samme land og

-

Kødet skal være hakket i samme land

-

Mængden må maksimalt være en dagsproduktion hos den, som hakker kødet

Da slagteland og fremstillingsland (og i visse tilfælde også oprindelsen) skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.

Kød fra dyr der er født og opvokset i forskellige lande må godt indgå i samme reference, såfremt alt kødet stammer fra dyr, som er slagtet i det samme land.

Kapitel 2.2.

Forklaringer til mærkning med slagteland og slagteriets aut. nr.

2.2.1 Specielt for slagtekroppe og opskåret kød bortset fra hakket kød

Hele og halve slagtekroppe, fjerdinger (evt. halve kroppe delt i højst 3 dele af slagteriet) samt udbenet/opskåret kød skal mærkes med oplysning om det land, hvor slagteriet ligger, samt slagteriets autorisationsnummer.

Kød fra dyr slagtet på forskellige slagterier må ikke blandes i samme parti. Kød fra dyr slagtet i forskellige lande må derfor heller ikke blandes i samme parti.

Nedskæring i halve og kvarte kroppe m.v. betragtes ikke som en opskæring. I tilfælde, hvor slagteriet deler de halve kroppe i mindre dele end tre delstykker, betragtes dette ikke som en opskæring, når det sker på det slagteri, der har slagtet dyret. Hvis et slagteri også er autoriseret til opskæring og foretager opskæring kan man vælge at angive "slagtet og opskåret i (land) (aut. nr.)".

Hvis kødet er mærket med oprindelse (landets navn), er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".

2.2.2 Specielt for hakket kød

Hakket kød skal mærkes med landet, hvor dyrene er slagtet.

Slagteriets autorisationsnummer/slagteriernes autorisationsnumre skal ikke angives for hakket kød, men oplysningen kan gives frivilligt og betragtes i så fald som under den obligatoriske og ikke den frivillige mærkningsordning.

Kapitel 2.3.

Forklaring til opskæringsland, opskæringsvirksomhedens aut. nr. samt fremstillingsland

2.3.1 Specielt for opskåret kød bortset fra hakket kød

Opskåret kød skal mærkes med opskæringslandets navn samt autorisationsnummeret på opskæringsvirksomheden.

Hvis den samme muskel opskæres på flere opskæringsvirksomheder, skal der angives land og aut. nr. for alle virksomhederne.

Kød opskåret på forskellige virksomheder (evt. flere på hinanden følgende virksomheder) må ikke blandes i samme parti.

For at spare på pladsen på etiketten må man kombinere den obligatoriske oksekødsmærkning med identifikationsmærket, således, at der skrives "opskåret i (landets navn)" efterfulgt af identifikationsmærket (hvori indgår aut. nr.).

For slagterbutikker, som videresælger kød en gros med henblik på yderligere videresalg (såkaldte "2/3-slagtere"), skal der, udover angivelse af land og autorisationsnummer for en eventuel tidligere autoriseret opskæringsvirksomhed, mærkes med navn og adresse på slagterbutikken. Mærkningen vil derfor omfatte følgende ordlyd "opskåret i Danmark af (navn og adresse på slagterbutikken)".

Kød, som sælges i den detailbutik, hvori det er opskåret, skal ikke mærkes med opskåret i (butikkens navn). Dette gælder også slagterbutikker.

2.3.2 Specielt for hakket kød

Hakket kød skal mærkes med fremstillingsland, dvs. landet hvor kødet er hakket. Kød hakket i forskellige lande må ikke blandes i samme parti.

Mærkningen kan enten være "fremstillet i (landets navn)", "hakket i (landets navn)" eller "fremstillet (hakket) i (landets navn)".

Opskæringsland og aut. nr. skal ikke angives for hakket kød men kan angives frivilligt og betragtes i så fald som under den obligatoriske og ikke den frivillige mærkningsordning.

2.3.3 Specielt vedrørende formulering på opskåret og hakket kød

For opskåret og hakket kød gælder, at formuleringen "Opskåret i/fremstillet i" eller "Opskåret i/hakket i" må anvendes. Det er dog en forudsætning, at såfremt der er tale om hakket kød, skal kødet været opskåret og hakket i samme land. Dette er for at undgå, at kød, der er opskåret og hakket i forskellige lande fremstår som værende opskåret og hakket i samme land, såfremt dette ikke er tilfældet.

Kapitel 2.4.

Forklaringer til mærkning med oprindelse

2.4.1 Generelt om oprindelse

Oprindelse er defineret som det eller de lande (hakket kød), hvor kvæget er født, opvokset og slagtet.

For kvæg, født inden den 1. januar 1998, og for hvilke der ikke foreligger oplysninger om fødsels eller opvækstland, angives "født inden den 1. januar 1998".

Eksempler på oprindelse findes i bilag III.

2.4.2 Specielt om oprindelse for slagtekroppe og opskåret kød bortset fra hakket kød

Slagtekroppe og opskåret kød skal mærkes med oprindelse.

Mærkningen med "oprindelse (landets navn)" kan kun anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i det samme land.

Mærkning med "født i (landets navn)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som ikke er født, opvokset og slagtet i det samme land, eller hvis virksomheden foretrækker denne mærkningen i stedet for "oprindelse i (landets navn)".

Hvis der er angivet "oprindelse i (landets navn)" på mærkningen, er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".

Som undtagelse med hensyn til angivelse af opvækstlande gælder, at kvægets fødselsland og slagteland ikke tillige skal angives som opvækstland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opvækstlandet eller ét af opvækstlandene.

2.4.3 Specielt for mærkning med oprindelse af hakket kød

Hvis dyrene alene har opholdt sig i det samme land, hvor kødet hakkes, er det ikke obligatorisk at angive oprindelse, men oprindelse kan i disse tilfælde frivilligt angives. Såfremt det land, hvori kødet er hakket, angives som oprindelsesland, betragtes denne oplysning som under den obligatoriske mærkningsordning.

Betegnelserne "født i (landets navn/landenes navne)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" kan anvendes i stedet for oprindelse "(landets navn/landenes navne)". Ved anvendelse af denne mærkning gælder, at kvægets fødselsland(e) og slagteland ikke tillige skal angives som opvækstland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opvækstlandet eller ét af opvækstlandene. Såfremt betegnelserne "født i (landets navn/landenes navne)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" anvendes i stedet for oprindelse, betragtes disse oplysninger som under den obligatoriske mærkningsordning.

Kød fra kvæg som er født og opvokset i forskellige lande, må gerne blandes sammen i samme reference, når blot dyrene er slagtet i det samme land.

2.4.4 Kød fra dyr fra tredjelande

For kød importeret fra tredjeland må angivelsen "oprindelse i (landets navn)" eller alternativt "Født i (landets navn)" og "Opvokset i (landets navn) kun anvendes, hvis kødet er importeret fra et land, for hvilket Kommissionen har godkendt oprindelsesmærkning, og hvis virksomheden har en godkendt specifikation for den frivillige oprindelsesmærkning (se afsnit 3.7.3). I andre tilfælde skal angivelsen være "oprindelse i: tredjeland". "Oprindelse i: tredjeland" kan erstattes med betegnelserne "født i tredjeland" og "opvokset i tredjeland".

Kød fra dyr importeret levende fra tredjeland må kun mærkes med oprindelseslandenes navne, hvis der er sket registrering af fødsels- og opvækstland i kvægpasset. Ellers skal følgende angives: "Indført levende til EF" eller "indført levende fra (landets navn)".

Afsnit III

Frivillig mærkning

Frivillig mærkning af oksekød er de anprisninger om oksekødet, som en virksomhed ønsker at give til sine kunder.

Frivillig mærkning omfatter de skriftlige oplysninger på pakken samt, hvor der er tale om detailsalg af uindpakket kød, de skriftlige oplysninger til forbrugeren på salgsstedet. Oplysninger givet på anden måde f.eks. i reklamer, i dagblade eller annonceaviser samt skiltning i butikker, som udelukkende sælger emballeret kød, er ikke omfattet af den frivillige mærkningsordning men skal vurderes efter de almindelige vildledningsregler i mærkningsbekendtgørelsen.

For mærkning med specifikationer af kød fra andre lande, se afsnit 3.7.

Kapitel 2.1. – Forklaringer til mærking med reference

2.1.1 – Generelt om reference

2.1.2 – Specielt om referencer på slagteriet

2.1.3 – Specielt om reference for opskåret kød, bortset fra hakket kød

2.1.4 – Specielt om reference for hakket kød

Kapitel 2.2. – Forklaringer til mærkning med slagteland og slagteriets aut. nr.

2.2.1 – Specielt for slagtekroppe og opskåret kød bortset fra hakket kød

2.2.2 – Specielt for hakket kød

Kapitel 2.3. – Forklaring til opskæringsland, opskæringsvirksomhedens aut. nr. samt fremstillingsland

2.3.1 – Specielt for opskåret kød bortset fra hakket kød

2.3.2 – Specielt for hakket kød

2.3.3 – Specielt vedrørende formulering på opskåret og hakket kød

Kapitel 2.4. – Forklaringer til mærkning med oprindelse

2.4.1 – Generelt om oprindelse

2.4.2 – Specielt om oprindelse for slagtekroppe og opskåret kød bortset fra hakket kød

2.4.3 – Specielt for mærkning med oprindelse af hakket kød

2.4.4 – Kød fra dyr fra tredjelande

Afsnit III – Frivillig mærkning

Bilag 3

Eksempler på oprindelse

Bilag 3

Eksempler på oprindelse

Eksempel 1 – slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Danmark, aut. nr......"

"Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark"

Eksempel 2 – slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Holland, aut. nr......"

"Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland"

Eksempel 3 – slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født i Danmark, udført til Tyskland inden 30 dage, opvokset i Tyskland, udført til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Holland, aut. nr......"

"Født i Danmark" og "Opvokset i Tyskland og Holland"

Eksempel 4 – slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født før 1. januar 1998 (oprindelsesoplysninger ikke tilstede forud for denne dato) er opvokset (registreret) i Grækenland og sendt til slagtning i Italien (har opholdt sig mindre end 30 dage i Italien), skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Italien, aut. nr......"

"Født før 1. januar 1998" og "Opvokset i Grækenland"

Eksempel 5 – slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født i Schweiz, hvor det har været i mere end 30 dage, opvokset i Tyskland og slagtet i Tyskland, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Tyskland, aut. nr......"

"Indført levende fra Schweiz" og "Opvokset i Tyskland" (hvis Schweiz ikke er angivet i kvægpasset) eller "Født i Schweiz" og "Opvokset i Schweiz og Tyskland" (hvis Schweiz er angivet i kvægpasset)

Eksempel 6 – opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Danmark, aut. nr......"

"Opskåret i Danmark, aut. nr......"

"Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark"

Eksempel 7 – opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter opskåret i den samme slagtebutik, hvorfra det sælges (dvs. hvor slagtekroppene er leveret direkte fra slagteriet til slagtebutikken, eller hvor slagtebutikken har egen tilladelse til at foretage slagtninger), skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Danmark, aut. nr......"

"Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark"

Eksempel 8 – opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, og herefter opskåret først på en opskæringsvirksomhed i Holland og herefter (samme muskel) på en opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Holland, aut. nr......"

"Opskåret i Holland, aut. nr. ..... og i Danmark, aut. nr. ....."

"Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland"

Eksempel 9 – opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født i Danmark, udført til Tyskland inden 30 dage, opvokset i Tysk-land, udført til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, og herefter opskæres på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Holland, aut. nr......"

"Opskåret i Danmark, aut. nr......"

"Født i Danmark" og "Opvokset i Tyskland og Holland"

Eksempel 10 – opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Argentina, først opskåret i Argentina på én opskæringsvirksomhed og herefter opskåret i Danmark på én opskæringsvirksomhed (samme muskel), skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Argentina, aut. nr......"

"Opskåret i Argentina, aut. nr...... og i Danmark, aut. nr. ....."

"Oprindelse i tredjeland" eller "Født i tredjeland" og "Opvokset i tredjeland" (hvis der ikke foreligger en godkendt specifikation for frivillig mærkning med Argentina) eller "Oprindelse: Argentina" eller "Født i Argentina" og "Opvokset i Argentina" (hvis der foreligger en godkendt specifikation for frivillig mærkning med Argentina).

Eksempel 11 – opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født i Schweiz, hvor det har været i mere end 30 dage, opvokset i Tyskland og slagtet i Tyskland, og herefter opskåret i Tyskland på én opskæringsvirksomhed, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Tyskland, aut. nr......"

"Opskåret i Tyskland, aut. nr......"

"Født i tredjeland" og "Opvokset i tredjeland og Tyskland" (hvis Schweiz ikke er angivet som fødselsland i kvægpasset) eller "Født i Schweiz" og "Opvokset i Schweiz og Tyskland" (hvis Schweiz er angivet i kvægpasset). Det er slagteriet, som skal undersøge hvilke oplysninger, der er givet i kvægpasset, og give oplysningerne om oprindelse videre til opskæringsvirksomheden, hvorfor opskæringsvirksomheden bare skal videreføre oprindelsesmærkningen fra slagteriet.

Eksempel 12 – opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født før 1. januar 1998 (oplysninger om oprindelse ikke tilstede for-ud for denne dato) er opvokset (registreret) i Grækenland og sendt til slagtning i Italien (har opholdt sig mindre end 30 dage i Italien), og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Italien, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Italien, aut. nr......"

"Opskåret i Italien, aut. nr......"

"Født før 1. januar 1998" og "Opvokset i Grækenland". Det er slagteriet, som skal undersøge oprindelsen og videregive den til opskæringsvirksomheden

Eksempel 13 – opskåret kød

Hakket kød fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Danmark"

"Fremstillet i Danmark", "Fremstillet(hakket) i Danmark" eller "Hakket i Danmark

Eksempel 14 – hakket kød

Hakket kød fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Holland"

"Fremstillet i Danmark" eller "Fremstillet(hakket) i Danmark" eller "Hakket i Danmark"

"Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland"

Eksempel 15 – hakket kød

Hakket kød fra flere dyr med forskellig oprindelse, de er født i Tyskland og Holland, opvokset i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark (alle mere end 30 dage) og slagtet i Danmark, hvorefter de er hakket i Danmark, skal mærkes med

Reference

"Slagtet i Danmark"

"Fremstillet i Danmark" eller "Fremstillet(hakket i Danmark" eller "Hakket i Danmark"

"Oprindelse: Tyskland, Holland, Belgien, Danmark" eller "Født i Tyskland og Holland" og "Opvokset i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark"

Kapitel 3

Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning?

Afsnit IV

Sporbarhed og egenkontrol

Afsnit V

De uvildige kontrolorganers opgaver

Afsnit VI

Gebyrer

Kapitel 3.2. – Hvordan opnås retten til at benytte frivillig mærkning?

Kapitel 3.3. – Ansøgning om godkendelse af egen specifikation

Kapitel 3.4 – Meddelelse om anvendelse af en allerede godkendt specifikation

Kapitel 3.5 – Salg af færdigpakket kød med en allerede godkendt specifikation

Kapitel 3.6 – Offentlige specifikationer

Kapitel 3.7 – Særligt om videreførelse af andre landes frivillige mærkning

3.7.1 – Generelt om videreførelse af andre landes frivillige mærkning

3.7.2 – Kød færdigpakket I en anden medlemsstat

3.7.3 – Andet kød

Afsnit IV – Sporbarhed og egenkontrol

Afsnit V – De udvildige kontrolorganers opgaver

Afsnit VI – Gebyrer

Kapitel 3.1.

Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning?

Alle oplysninger, der ikke er obligatoriske, er omfattet af den frivillige mærkningsordning. Ordningen omfatter således oplysninger om særlige kendetegn ved kødet, eller produktionsforhold vedrørende dyrene, som kødet kommer fra, behandling af kødet mm. Det følgende er eksempler på frivillig mærkning

-

Dyrets køn eller alder (f.eks. kalv, ungtyr)

-

Dyrets race (f.eks. Hereford, Jersey og Limousine)

-

Opfedningsmetode eller andre oplysninger m.h.t. fodring eller særlige opvækstvilkår

-

Slagtealder, slagtemetode (f.eks. halal), eller hvor længe kødet er modnet

-

Sortering såsom klassificering, slagtevægt eller klasse, såfremt den benyttes i andre handelsled end slagteriet

-

Kvalitetsanprisninger, herunder varemærker, som angiver en vis kvalitet (f.eks. "Gourmet")

-

Kød fra tredjelande, hvor landets navn ønskes angivet

Kapitel 3.2.

Hvordan opnås retten til at benytte frivillig mærkning?

Kød, som ønskes solgt med frivillige oplysninger, skal være omfattet af en godkendt specifikation. Der er følgende tre muligheder for virksomhederne for at sælge kødet

-

Virksomheden kan udarbejde egen specifikation og ansøge om godkendelse af denne, se ansøgning om godkendelse af specifikation, jf. afsnit 3.3

-

Virksomheden kan benytte en allerede godkendt specifikation, hvis denne omfatter virksomhedens omsætningsled, se tilmelding til godkendt mærkning, jf. afsnit 3.4

-

Kød indpakket i tidligere led, som er klar til salg til den endelige forbruger, kan sælges uden forudgående godkendelse eller tilmelding, jf. afsnit 3.5

De to første muligheder for at benytte frivillig mærkning er tiltænkt virksomheder, der selv opskærer eller pakker kød, mens den sidste mulighed henvender sig til virksomheder, der blot sælger færdigpakket kød.

Kapitel 3.3.

Ansøgning om godkendelse af egen specifikation

I bilag IV findes et skema, som skal benyttes ved ansøgning om godkendelse af specifikation. Ansøgningen skal sendes til fødevareregionen.

Hvis virksomheden ønsker at mærke med eget varemærke eller logo, kan godkendelsen under visse betingelser bygge på andre godkendte mærkningsoplysninger i tidligere omsætningsled. Som eksempel vil en virksomheden f.eks. kunne mærke med "Jensens velhængte bøffer" på baggrund af kød fra leverandører med godkendelse til mærkning med "garantimørt". Det er en betingelse, at godkendelsen til at mærke med "garantimørt" har krav til modning m.v. Virksomheden skal i disse tilfælde i ansøgningsskemaet indikere, at den ønsker at videreføre mærkningen "garantimørt", som en betegnelse.

Kapitel 3.4.

Meddelelse om anvendelse af en allerede godkendt specifikation

En virksomhed, der enten opskærer eller indpakker kød, kan benytte en allerede godkendt specifikation, hvis specifikationen omfatter virksomhedens omsætningsled. Dette skal meddeles til fødevareregionen., jf. bilag V. Regionen bekræfter modtagelsen.

Kapitel 3.5.

Salg af færdigpakket kød med en allerede godkendt specifikation

Kød, der er færdigpakket i et tidligere led, kan sælges i detailleddet og til videresalg i engrosleddet, uden ansøgning eller anmeldelse, og virksomheden behøver ikke at ligge inde med kopi af specifikationen.

Kapitel 3.6.

Offentlige specifikationer

Der er kun fastsat offentlige specifikationer (ordninger) for økologisk produktionsmetode, som også omfatter oksekød. For så vidt angår mærkning med den økologisk produktionsmetode henvises til økologireglerne, idet produktionsmetoden ikke skal godkendes efter reglerne om frivillig mærkning af oksekød. Brugen af andre betegnelser i kombination med "økologisk", som fx. "økologisk kalv" medfører, at "kalv" skal behandles efter samme retningslinier som anden frivillig mærkning af oksekød.

Fødevarestyrelsen har fastsat retningslinier for, hvad der umiddelbart kan accepteres som anprist med betegnelserne "kalv", "ungdyr" og "kødkvæg".

Kalv skal som udgangspunkt være højst 10 mdr. ved slagtning, med mindre det kan godtgøres, at racen eller produktionsforholdene bevirker, at dyrene kønsmodnes senere end 10 mdr. gamle.

Ungdyr må højst være 24 mdr. ved slagtning.

Godkendelse af mærkning med kødkvæg kan accepteres ud fra en formklassificering på R eller højere på et slagteri, der er underlagt klassificeringsudvalgets kontrol, eller ud fra godkendelse af racebetegnelsen for kødkvægsracer. I sidstnævnte tilfælde skal primærproducenten været omfattet af specifikationen. Der kan evt. godkendes mærkning med "kødkvæg" ud fra andre kriterier: kontakt Fødevarestyrelsen.

Kapitel 3.7.

Særligt om videreførelse af andre landes frivillige mærkning

3.7.1 Generelt om videreførelse af andre landes frivillige mærkning

Anvendelsen af en specifikation fra andre lande må ikke være vildledende. Dette betyder, at et produktet eventuelt skal mærkes med yderligere oplysninger ud over den frivillige mærkning. Eksempelvis accepteres specifikationen "kalv" i Danmark som udgangspunkt kun for dyr op til 10 mdr., mens man i Holland accepterer dyr op til ca. 12 mdr. Det vil således være vildledning alene at mærke kødet som kalvekød. For at undgå vildledning skal der supplerende mærkes med "Kan stamme fra dyr op til 12 mdr." eller lignende. Mærkningen må dog ikke kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt der eksempelvis er tale om en holdbarhedsperiode eller lignende.

Ønskes et bestemt land anført, skal betingelserne herfor være til stede. Ønskes eksempelvis at mærke med "Tysk (ungdyr/kalv m.v.)" skal dyret været både født, opvokset og slagtet i Tyskland.

3.7.2 Kød færdigpakket i en anden medlemsstat

Et produkt, der markedsføres i én medlemsstat, kan som udgangspunkt markedsføres i en anden medlemsstat med samme benævnelse. Såfremt kødet er mærket med den frivillige mærkning i en anden medlemsstat, må kødet sælges uden anmeldelse, og uden at virksomheden behøver at være i besiddelse af en kopi af den i den anden medlemsstat godkendte specifikation. Dette gælder tillige såfremt der alene sker en oversættelse af den allerede påsatte mærkat. I forbindelse med kontrol kan virksomheden blive bedt om at fremskaffe dokumentation for at specifikationen er godkendt.

3.7.3 Andet kød

Virksomheder, der opskærer/pakker kød i Danmark fra andre medlemsstater, skal være i besiddelse af kopi af godkendt specifikation. Såfremt der i specifikationen stilles andre krav til håndteringen af kødet i den pågældende virksomhed end kravet om, at holde kødet adskilt fra andet oksekød i forbindelse med opskæring (eksempelvis modning), skal virksomheden meddele det til fødevareregionen, jf. punkt 3.4. Regionen bekræfter modtagelsen.

Med hensyn til import fra tredjelande har EU-kommissionen godkendt konkrete mærkningsoplysninger og en række konkrete virksomheder i en række tredjelande. Det er således alene kød, der angiver oplysninger, der er godkendt af Kommissionen, og som vedrører de godkendte virksomheder, der kan omsættes i Danmark. Kopi af godkendelsen skal være til stede i virksomheden. Såfremt der i specifikationen stilles andre krav til håndteringen af kødet i den pågældende virksomhed end kravet om, at holde kødet adskilt fra andet oksekød i forbindelse med opskæring (eksempelvis modning), skal virksomheden meddele det til fødevareregionen, jf. punkt 3.4. Regionen bekræfter modtagelsen.

Afsnit IV

Sporbarhed og egenkontrol

Alle mærkningsoplysninger skal kunne spores tilbage til det omsætningsled, hvor oplysningen oprindeligt er givet. Alt kød under ordningen skal derfor kunne identificeres entydigt via den benyttede reference, således at det kan spores tilbage via opskæringsvirksomhed og slagteri til besætning(er).

Når ikke-detailpakket kød sendes videre i systemet, eksempelvis fra slagteri til opskæringsvirksomhed (herunder detailvirksomhed m. opskæring og 2/3-slagtere), skal opskæringsvirksomheden kunne redegøre for, hvorledes referencen er sammensat. Det vil sige, at den virksomhed, der har dannet referencen, skal forsyne opskæringsvirksomheden med denne information, enten via handelsdokumenterne eller i elektronisk form.

Alle virksomheder, der handler med kød, skal have etableret et system, hvorefter der overfor Fødevarestyrelsen kan dokumenteres sporbarhed et led frem og et led tilbage, dvs. hvorfra kødet er købt og hvortil det er leveret. Dette gælder dog ikke for detailleddet, som kun er ansvarlig for sporing et led tilbage 3) .

Ved dannelse af nye referencer skal virksomheden være i besiddelse af oplysninger om, hvorfra de anvendte referencer er sammensat.

Såfremt nye referencer alene dannes ved hjælp af den modtagne reference og eksempelvis en holdbarheds- eller pakkedato, skal der ikke føres lister over hvorledes de nye referencer er sammensat. Dog skal det fremgå af egenkontrolprogrammet, hvorledes nye referencer dannes.

Egenkontrollen med mærkning af oksekød skal indgå i den almindelige egenkontrol, som fødevarevirksomhederne har pligt til foretage. Det vil sige, at kontrollen primært skal gennemføres ved kilden, dvs. hos den virksomhed, der har foretaget mærkning af kødet. Mærkningsoplysningerne – både de obligatoriske og de frivillige – skal kunne dokumenteres.

Der stilles ikke krav om mængderegnskab, hverken for den obligatoriske eller den frivillige mærkning.

Virksomheder, herunder virksomheder, der alene omsætter færdigpakket kød, skal i deres egenkontrolprogram have beskrevet, hvorledes fejlmærket kød skal behandles. Kontrol af mærkningen skal være baseret på en risikovurdering.

Afsnit V

De uvildige kontrolorganers opgaver

Såfremt kontrollen af frivillig mærkning ønskes udført af et uvildigt kontrolorgan, skal dette være akkrediteret/godkendt og overholde kriterierne i europæisk standard EN/45011.

Det uvildige kontrolorgan skal løbende føre tilsyn med, at specifikationen overholdes.

Hvis specifikationen ikke overholdes, skal kontrolorganet meddele dette til den fødevareregion, som har godkendt specifikationen. Dette skyldes, at det kan være nødvendigt for fødevareregionen at tilbagekalde godkendelsen af specifikationen eller stille yderligere krav, som skal opfyldes, for at godkendelsen kan beholdes. Hvis indberetningen angår en anden end specifikationens indehaver, skal det uvildige kontrolorgan tillige sende en kopi af indberetningen til specifikationens indehaver.

Det uvildige kontrolorgan skal på forlangende kunne fremvise kontrolrapporter vedrørende kontrollen af de omfattede virksomheder, såfremt myndighederne skulle ønske at se disse.

De uvildige kontrolorganer skal på forlangende fremsende liste til Fødevarestyrelsen eller fødevareregionen over de virksomheder, som kontrolorganet er ansvarlig for at kontrollere.

Afsnit VI

Gebyrer

Udgifterne ved kontrollen af mærkning af oksekød følger de alment gældende principper som fremgår af den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. Af samme bekendtgørelse frem tillige priserne herfor.

Kapitel 3.1. – Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning?

Bilag 4

Ansøgningsskema til godkendelse af eller videreførsel af frivillig mærkning

Bilag 4

Ansøgningsskema til godkendelse af eller videreførsel af frivillig mærkning

Bilag 5

Indholdsfortegnelse

Bilag 5

Indholdsfortegnelse

Afsnit I – Generelt om mærkning af oksekød

1.1. – Hvilke typer kød er omfattet af ordningen?

1.2. – Hvilke typer kød er ikke omfattet af ordningen?

1.3. – Hvordan skal kødet mærkes?

Afsnit II – Obligatorisk mærkning af oksekød

Vejledning om mærkning af oksekød af juni 2006

Afsnit I

Generelt om mærkning af oksekød

Ordningen om mærkning af oksekød er fastsat ved en EU-forordning. Forordningen kræver, at alle, som omsætter oksekød i EU, skal mærke kødet med diverse obligatoriske oplysninger og at alle, som ønsker at angive yderligere oplysninger på kødet (frivillig mærkning), skal have en godkendelse hertil.

Reglen for oksekød, omfattet af ordningen, er, at dette ikke på noget tidspunkt, helt frem til og med den endelige forbruger, må omsættes umærket.

Formålet med forordningen er at sikre sporbarheden af oksekød gennem alle handelsled og sikre forbrugerne oplysninger om kødet.

Obligatoriske mærkningsoplysninger, som er fastsat i henhold til andre regler i fødevarelovgivningen, f.eks. regler i mærkningsbekendtgørelsen om holdbarhed, gælder ved siden af reglerne om mærkning af oksekød.

En oversigt over reglerne for mærkning af oksekød findes i bilag I.

1.1. Hvilke typer kød er omfattet af ordningen?

Ordningen omfatter oksekød, der er omfattet af KN-kode 1) 0201 (Kød af hornkvæg, fersk eller kølet), 0202 (Kød af hornkvæg, frosset), 0206 10 95 (Nyretap og mellemgulv, fersk eller kølet) og 0206 29 91 (Nyretap og mellemgulv, frosset). Det vil sige, at fersk, herunder frosset, oksekød, nyretap, mellemgulv samt hakket oksekød i blandinger, hvor oksekødet udgør mere end 50%, er omfattet. Suppeben er tillige omfattet af mærkningskravet, da disse betragtes som udskæringer af oksekød, omfattet af KN-koderne, dog med minimalt kødindhold.

Fersk kød af hornkvæg omfatter både kølet og frosset kød af arterne: Bos Taurus (alm. tamkvæg), Bos Indicus, Bison Bison, Bison Bonasus, Bibos og Yak-okser.

Fersk kød omfatter også kød, der har været underkastet en begrænset behandling, (dvs. ikke en egentlig kogning) med vand eller damp, såsom skoldning eller blanchering. Fersk kød omfatter tillige kød, som er strøet med salt som midlertidig konservering under transport samt kød, som er strøet med lidt sukker eller oversprøjtet med sukkervand.

1.2. Hvilke typer kød er ikke omfattet af ordningen?

Indmad af okser samt oksehaler er ikke omfattet, da disse dele ikke betragtes som tilhørende slagtekroppen, som beskrevet for KN-kode 0201 og 0202. Endvidere er tilberedt oksekød samt kødprodukter ikke omfattet af ordningen.

Eksempler på produkter, som ikke er omfattet, er: Kød, som er saltet, i saltlage, tørret eller røget, kødprodukter i form af pølser eller lignende, varmebehandlede produkter, produkter som er tilberedt eller konserveret på anden måde end ovennævnteherunder produkter, som er marinerede, panerede, fyldt med f.eks. svampe eller krydrede, herunder kantkrydrede. Omvikling med eksempelvis bacon er tilberedning og dermed undtaget.

Eftersom forarbejdede varer ikke er omfattet af ordningen, skal restauranter m.v., som sælger oksekød, forarbejdet som færdigretter, måltider m.v., ikke mærke.

1.3. Hvordan skal kødet mærkes?

Mærkning af uindpakket kød på slagteriet (ingen udbening)

Det enkelte kødstykke skal mærkes.

Mærkningen kan bestå af flere etiketter.

På fjerdingsbilletter kan anvendes forkortelser for landenavn.

Mærkning af indpakket kød

For færdigpakket kød skal mærkningen påføres den enkelte pakke.

For engrospakninger, hvor kødstykkerne i pakningerne er individuelt indpakket (ét eller flere kødstykker pr. emballage), skal mærkningen findes på den enkelte pakke. Der er i disse tilfælde ikke specielle krav til mærkning på engrospakningen.

For engrospakninger, hvor kødet i pakningerne ikke er individuelt emballeret, eksempelvis i coatede kasser, skal mærkningen findes uden på kassen. Når kassen åbnes, skal der mærkes individuelt. Mærkningen kan bestå af flere etiketter.

Såfremt kød fra tredjelande modtages i engrospakninger, hvor kødstykkerne i pakningen er individuelt indpakket, er der ikke krav om, at mærkningen skal findes på den enkelte pakning, men hvis dette ikke er tilfældet, skal kødet mærkes når det tages ud af engrospakningen.

Mærkning af uindpakket kød i detailhandelen

Mærkningen skal anbringes synligt i umiddelbar nærhed af kødet på salgsstedet. Mærkning kan f.eks. ske ved skiltning i lokalet eller ved direkte mærkning på kødstykker eller kødbakker.

Det vil f.eks. være muligt at mærke kødbakkerne med et nummer og samtidig have en liste eller lignende, som refererer til nummeret på kødbakken og som indeholder mærkningsoplysningerne. Listen skal være synlig for kunderne i butikken.

Flere mærkningsmåder kan kombineres. Sælges der eksempelvis alene kød fra én gård, kan der skiltes med dette generelt, jf. nedenfor om frivillig mærkning.

Afsnit II

Obligatorisk mærkning af oksekød

Alle virksomheder, som omsætter oksekød i EU, har pligt til at sikre, at det kød, som omsættes, er mærket korrekt med disse oplysninger. Kød som ikke omsættes inden for EU, men som eksempelvis sælges til tredjelande eller bruges om bord på skib i internationalt farvand, behøver ikke at mærkes med de obligatoriske oplysninger. Det skal i givet fald overfor fødevareregionen kunne dokumenteres, at kødet skal eller er bestemt for at omsættes uden for EU, dvs. salget udenfor EU skal være kendt og kunne dokumenteres på et tidligt tidspunkt. Er dette ikke tilfældet, skal alt kødet mærkes efter reglerne for obligatorisk mærkning.

Følgende oplysninger er obligatoriske for oksekød bortset fra hakket kød

– Reference

– "Født i (landets navn)"

– "Opvokset i (landets navn/landenes navne)"

– "Slagtet i (landets navn) (slagteriets autorisationsnummer)"

(Evt. flere lande/aut. numre, hvis samme muskel/kødstykke er opskåret på flere virksomheder)

(Evt. navn og adresse på slagterbutik i forbindelse med engrosforhandling fra detailslagtere)

Hvis dyret er født, opvokset og slagtet i samme land kan man erstatte "født i" og "opvokset i" med ordet "oprindelse i (landets navn)".

Følgende oplysninger er obligatoriske for hakket kød

Såfremt det hakkede kød stammer fra dyr, der er født, opvokset og slagtet i samme land som fremstillingslandet (landet hvor kødet er hakket), skal følgende angives

– Reference

– "Slagtet i (landets navn)"

– Fremstillet i (landets navn)" eller "hakket i (landets navn)"

Såfremt det hakkede kød er fremstillet/hakket i et land, der er forskellig fra det land, hvor dyrene er født, opvokset eller slagtet, skal der herudover angives følgende

– "Født i (landets/landenes navn(e))"

– "Opvokset i (landets/landenes navn(e))"

Eksempler på oprindelser findes i bilag III.

1) Den Kombinerede Nomenklatur = diverse toldkoder.

2) Ved opskæring forstås, at større stykker kød opdeles i mindre dele (eksempelvis opdeling af oksefilet i engelske bøffer), udbening (dvs. udskæring af knogler) samt fjernelse af sener. Nedskæring af halve kroppe i højst tre delstykker på slagteriet betragtes ikke som opskæring, såfremt der ikke samtidig sker en udbening. Endvidere betragtes trimning eller afpudsning af fedt ikke som opskæring.

3) Jf. tillige Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed

Afsnit I

Generelt om mærkning af oksekød

Afsnit II

Obligatorisk mærkning af oksekød