Legislator Case Law & Legislation
C20060933454 DK

Skrivelse til samtlige kommuner m.fl. om beregningsgrundlaget for fastsættelse af kommunens tilskud til og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud til børn efter lov om social service

54 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (54)

Statutory Text (54 Articles)

Skrivelse 2006 9334 Historic

Bilag 1

Servicelovens § 15 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud og forældrenes egenbetaling samt § 129, stk. 1 og 2, om udgifter, som endeligt afholdes af kommunen.

Skrivelse 2006 9334 Historic

Bilag 1

Servicelovens § 15 om kommunernes tilskud til brug for dagtilbud og forældrenes egenbetaling samt § 129, stk. 1 og 2, om udgifter, som endeligt afholdes af kommunen. Se note 1 om nedsættelse af betalingsandelen for børn i alderen 3 år og indtil skolealderen fra 1. januar 2007.

Tilskud til dagtilbud

Skrivelse 2006 9334 Historic

Bilag 2

Paragrafnøgle – paragrafnumre i den gældende servicelov sammenholdt med paragrafnumre i den nye servicelov, der træder i kraft den 1. januar 2007 for de paragraffer, der vedrører dagtilbud til børn m.v. og kommunens tilskud til og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud.

1. Indledning

Det indgik i aftalen mellem Regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2005, at

”Der er enighed om i fællesskab at vurdere grundlaget for takstberegningen, herunder med henblik på at præcisere beregningsgrundlaget.”

Formålet med dette papir er at sikre kommunerne et fælles udgangspunkt for fastsættelse af forældrenes egenbetaling. Hermed tilsigtes det, at kommunernes tilskud til dagtilbud og forældrenes betaling for en plads i dagtilbud afspejler de forskelle i kvalitet / serviceniveau, som kommunen har valgt, og ikke forskellig praksis for hvilke driftsudgifter, der indgår i beregningsgrundlaget.

Der er ikke tale om en samlet gennemgang af reglerne om kommunernes tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling, men en fortolkningen af hvilke driftsudgifter, der kan indregnes i grundlaget for forældrenes egenbetaling.

2. Servicelovens bestemmelser om forældrenes egenbetaling

Det fremgår af servicelovens § 15, at opholdskommunens tilskud til dagtilbud til børn under 3 år udgør mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. For børn i alderen fra 3 år og til skolealderen udgør tilskuddet mindst 67 pct. og forældrenes egenbetaling højst 33 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. 1) For børn i skolealderen udgør tilskuddet mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct. Opholdskommunens tilskud og forældrenes egenbetaling beregnes af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

Det fremgår endvidere af servicelovens § 129, at udgifter til rådgivning, tilsyn og administration afholdes endeligt af kommunen, og derfor ikke kan indregnes forældrenes egenbetaling.

I tilskudsbekendtgørelsen er det fastsat, at udgifter til befordring i forbindelse med udflytterbørnehaver, ikke kan indregnes 2) , samt at udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift.

Der er herudover ikke i serviceloven eller i tilskudsbekendtgørelsen, hvori bestemmelser om kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling er uddybet, foretaget en nærmere præcisering af hvilke typer af driftsudgifter, der kan indregnes i grundlaget for beregning af egenbetalingen.

Servicelovens § 15 og § 129 er gengivet i bilag 1 .

Bilag 2 viser en paragrafnøgle, der sammenholder paragrafnumre i den gældende servicelov med paragrafnumre i den nye servicelov, der træder i kraft den 1. januar 2007 for så vidt angår de paragraffer, der er nævnt i papiret.

Gennem årene er der sket en udvikling, hvor flere og flere opgaver lægges ud til institutionerne. Institutionerne har fået mere selvforvaltning og herunder flere frihedsgrader til at prioritere anvendelsen af de udmeldte budgetrammer.

Det har imidlertid ingen betydning i forhold til beregning af forældrenes betaling, om opgaven bliver varetaget det ene eller andet sted. Det afgørende er, hvilken karakter opgaven har.

Der er således ikke ændret på, at udgifter til rådgivning, tilsyn og administration skal afholdes af kommunen, jf. servicelovens § 129.

Ved vurderingen af, om en udgift kan indgå i grundlaget for beregning af forældrenes egenbetaling, må man se på formålet med udgiften.

Der skal bl.a. skelnes mellem, om der er tale om

– Udgifter til myndighedsopgaver som ikke kan indregnes. Det er fx udgifter til tilsyn, tildeling af plads, visitation til særlig støtte og tildeling af friplads.

– Udgifter til institutionens drift , som kan indregnes. Det er udgifter, der har med udførelse af den pædagogiske opgave at gøre, og altså drift og udvikling af dagtilbuddenes kerneopgaver.

Hensigten med præciseringen af beregningsgrundlaget er ikke at give en udtømmende opremsning af alle de enkelte udgiftsposter, der kan forekomme på budgetterne, men at give nogle vejledende retningslinjer for, hvordan der skal sondres mellem udgiftstyper, der kan eller ikke kan indregnes.

3. Rådgivning, tilsyn og administration

Rådgivning

Bestemmelsen i serviceloven om rådgivning er som udgangspunkt rettet mod kommunens rådgivning af borgerne. Kommunen skal efter servicelovens § 3 sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Kommunen er endvidere ifølge servicelovens § 5 forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde rådgivning til enhver, der på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

Rådgivning efter disse bestemmelser afholdes af kommunen, også i tilfælde hvor rådgivninger ydes i tilknytning til børns ophold i dagtilbud.

Den kommunale myndigheds rådgivning om dagtilbuddenes opgaver er en kommunal opgave. Udgiften hertil afholdes af kommunen.

Tilsyn

Kommunen skal efter servicelovens § 6 føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever.

Kommunen er desuden efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område forpligtet til at føre tilsyn med løsningen af de kommunale opgaver. Tilsynsforpligtelsen gælder både i forhold til de opgaver, som udføres af kommunalt ansatte, og i forhold til opgaver, som udføres af private.

Tilsynet har bl.a. til formål at sikre kvaliteten af de kommunale serviceydelser. Udgiften til denne tilsynsopgave afholdes af kommunen.

Supervision og træning af personale kan indregnes i forældrebetalingen og afhængigt af en persons / personers opgaver, kan det være nødvendigt at foretage en opdeling af lønudgifter, så alene den del af opgaven, der er tilsyn tages ud af grundlaget for forældrebetalingen. Opdelingen kan ske på baggrund af kommunens skønsmæssige vurdering.

Administration

Som eksempler på administrationsudgifter vedrørende dagtilbud, som skal afholdes af kommunen, kan nævnes

– Lønadministration.

– Bogføring, regnskab og revision.

– Pladsanvisningen / visitation samt udgifter til generelt informationsmateriale til forældre, herunder porto og trykning.

– Administrationsbidrag til selvejende daginstitutioner.

– Generel administration / kontorholdsudgifter fx vedr. fastsættelse af forældrebetaling og opkrævning af forældrebetaling.

– IT-udstyr til administration, herunder køb, leje eller leasing.

I de enkelte dagtilbud vil der være nogle administrative opgaver, som er børnerelaterede, og som kan indregnes i grundlaget for forældrenes egenbetaling, fx planlægning af medarbejdernes arbejdstid, arbejde med de pædagogiske læreplaner, det pædagogiske personales arbejde i forbindelse med udarbejdelse af børnemiljøvurderinger 3) , opgaven som sekretær for forældrebestyrelsen, orienteringer til forældrene og lignende.

Afhængigt af hvordan de administrative opgaver er fordelt mellem kommunens forvaltning og de enkelte dagtilbud, kan det være nødvendigt ved budgetteringen at foretage en forholdsmæssig fordeling af (løn)bevillingen til dagtilbuddene, således at en del af udgifterne ikke indgår i grundlaget for beregning af forældrenes egenbetaling. Den forholdsmæssige fordeling vedrørende henholdsvis administration og pædagogisk arbejde kan ske på baggrund af kommunens skønsmæssige vurdering.

4. Anlægs- og ejendomsudgifter

Ejendomsudgifter og herunder husleje og vedligeholdelse skal ifølge servicelovens § 15 holdes uden for beregning af egenbetalingen.

Ved afgørelse af, om udgifter vedr. ejendomme / husleje kan indregnes i grundlaget for forældrenes egenbetaling, skal der sondres mellem ”faste” anlægs- og ejendomsudgifter og ”løbende/daglige” driftsudgifter.

Nedenfor gennemgås typer af udgifter vedrørende ejendomme der henholdsvis ikke kan og kan indregnes i forældrenes egenbetaling. Listen skal ikke opfattes som udtømmende, men som en rettesnor for, hvordan afgrænsningen kan foretages.

Udgifter vedr. ejendomme, der ikke kan indregnes

– Anlægsudgifter, herunder udgifter ved om- og tilbygninger og alle vedligeholdelsesudgifter i umiddelbar forbindelse hermed. Herunder indgår bl.a. udgifter til installationer i fast forbindelse med institutionens ejendom, fx varmeanlæg, tilslutning til fjernvarme og større antenneanlæg. Anskaffelse af fast inventar i forbindelse med institutionens ibrugtagning og supplerende indkøb af sådant inventar i tiden til og med udløbet af det første hele regnskabsår efter institutionens åbning. Der er således primært tale om udgifter til montering af institutionerne.

– Renter og afdrag i fast ejendom.

– Husleje.

– Driftsudgifter vedrørende fast ejendom, som afgifter, moms og forsikringer.

– Udgifter til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse af de fysiske rammer, dvs. når der er tale om e gentlige ejendomsvedligeholdelser såvel indvendig som udvendig.

– Anskaffelse af bus til busbørnehave samt vedligeholdelsesudgifter til bussen, som betragtes på linje med vedligeholdelse af ejendomme.

– Leasing af bus til busbørnehave, som anses for at modsvare ejendomsudgift eller huslejeudgift.

Udgifter vedr. ejendomme, der kan indregnes

– Løbende nyanskaffelser af inventar, når anskaffelsen ikke sker i forbindelse med nybygning eller om- og tilbygning af dagtilbud.

– Nyanskaffelser, der er børnerelaterede, som legeredskaber, borde og stole m.v.

– Løbende driftsudgifter vedrører den faste ejendom, herunder forbrugsafgifter vedr. ejendommen som udgifter til renovation, vand, vandafledningsafgift, el, gas, varme m.v.

– Løbende driftsudgifter ved busbørnehaver, fx til benzin, vask og lignende.

– Forsikring, der ikke vedrører ejendommen, som fx arbejdsulykkesforsikring m.v.

– Udgifter til renholdelse og vask, og vinduespolering og lignende renholdelse. Herunder kan vask på vaskeri eller anskaffelse af vaskemaskine indgå.

– Udgifter til almindelig daglig vedligeholdelse af institutionerne med småreparationer og lignende både af udenomsarealer og indvendig vedligeholdelse.

5. Moms

Ifølge § 3 i tilskudsbekendtgørelsen opgøres kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling til dagtilbud inkl. merværdiafgift (moms).

Ved beregning af forældrebetaling er det momsen af de udgiftstyper, som kan indregnes i forældrenes egenbetaling, der indgår. Momsbærende poster vedr. fx ejendomsudgifter kan ikke indgå.

6. Lønudgifter

Løn m.v. til medarbejdere udgør en væsentlig post på dagtilbuddenes budgetter og er langt den største andel af de udgifter, der kan indregnes i forældrenes egenbetaling.

Med under personaleudgifter kan regnes

– Udgifter både til fastansatte og til vikarer i dagtilbuddene.

– Udgifter til støttepædagoger medregnes som personaleudgifter.

– Efteruddannelse / kurser.

Lønudgifter til personale i dagpleje, daginstitutioner og puljeordninger indgår uanset om de benyttes til det enkelte dagtilbud eller er samlet i en central pulje.

På områder, hvor der er statslig refusion for lønudgifter, kan kun de kommunale udgifter indregnes. Fx i forbindelse med barsel og sygdom, løntilskudsjob, fleksjob m.v.

Særligt om støttepædagoger i dagtilbud

Betegnelsen støttepædagog fremgår ikke direkte af lovgivningen. Betegnelsen går tilbage til cirkulærebeskrivelse nr. 177 af 31. oktober 1980 fra Socialministeriet om anvendelse af særligt personale i daginstitutioner for børn og gennemførelse af merindskrivning i disse institutioner samt om udbygning af dagplejen for 0-2-årige børn. Cirkulæreskrivelsen er ophævet i forbindelse med udstedelse af dagtilbudscirkulæret fra 1990, som er ophævet ved senere ændring, men reglerne om støttepædagoger er ikke ændret. Det er således det samme grundlag, der ligger til grund for Socialministeriets vejledning nr. 53 af 6. marts 1998 om dagtilbud m.v. til børn.

Siden 1981 har reglen været, at udgiften til personale, der virker i daginstitutioner til støtte for enkelte børn – støttepædagoger – medregnes i personaleudgifterne i daginstitutionerne og indgår i beregningen af forældrebetalingen. Tildeling af støttepædagog til daginstitutioner har siden 1981 været betragtet som et spørgsmål om fastsættelse af personalenormeringen og indgår hermed i grundlaget for beregning af forældrenes egenbetaling.

Det er uden betydning for spørgsmålet om indregning i forældrenes egenbetaling, hvordan denne støttefunktion i øvrigt er organiseret.

Anden støtteindsats til børn i dagtilbud

Udover den ekstra støtte til børnene i dagtilbud, som støttepædagoger giver, ydes der andre former for særlig støtte til børnene.

For at vurdere, om anden form for støtte til et barn i dagtilbud kan indregnes i grundlaget for forældrenes egenbetaling, skal der tages udgangspunkt i den funktion / opgave i forhold til barnet, som varetages.

Når indsatsen har samme karakter og funktion, som støttepædagogindsatsen, kan udgiften indregnes.

I det omfang støtten er rettet mod en gruppe af børn og indeholder træning / supervision af det almindelige personale, kan udgiften ligeledes indgå i beregningsgrundlaget, fx særlig støtte til en specialgruppe i en børnehave.

Hvis funktioner har karakter af individuel behandling, betragtes det som støtteopgaver, der ikke er integreret i institutionen, og som derfor ikke kan indregnes. 4)

Udgifter, der er forbundet med særlig støtte til børn efter servicelovens § 40, kan ikke indregnes.

Tolkebistand

I det omfang tolkebistand ydes som vejledning til forældrene, fx. i forbindelse med ansøgning om optagelse i dagtilbud eller forældresamtaler, er der tale om en udgift, som hører ind under kommunens generelle vejledningsforpligtelse, og udgiften er derfor en kommunal udgift.

I det omfang hvor tolkebistand er en integreret del af børnearbejdet som en nødvendighed for at kunne udføre den pædagogiske opgave med barnet, kan udgiften indregnes i forældrenes egenbetaling.

Ansatte i den kommunale forvaltning (pædagogiske konsulenter m.fl.)

I den kommunale forvaltning er der personer med forskellige opgaver i forhold til dagtilbuddene. Der benyttes mange stillingsbetegnelser for disse personer, fx pædagogiske konsulenter og institutionskonsulenter, og ofte er der tale om personer, som har opgaver både i forvaltningen og i institutionerne / dagplejen.

Det afgørende for spørgsmålet om medregning i forældrebetalingen er ikke stillingsbetegnelsen, men den opgave, disse personer varetager.

Det er her vigtigt at sondre mellem, om der er tale om myndighedsopgaver, som ikke kan indregnes eller opgaver knyttet til udførelse af det pædagogiske arbejde, som kan indregnes i grundlaget for forældrebetalingen.

– Myndighedsopgaver er fx administration, tilsyn og visitation.

– Opgaver vedr. udførelse af det pædagogiske arbejde er fx supervision / træning af personale, ledelse af institutionen og den pædagogiske ledelse af dagplejen, uddannelse, pædagogisk ledelse, ledelse af støttepædagogkorps.

Afhængigt af karakteren af personernes opgaver kan det således være nødvendigt at foretage en opdeling af lønudgifterne, så kun den del, der ikke er myndighedsudøvelse, medregnes i forældrebetalingen. Opdelingen kan ske på baggrund af kommunens skønsmæssige vurdering.

7. Børnerelaterede udgifter

Udgifter der i øvrigt er knyttet til hverdagen i dagtilbuddene kan indregnes.

Det beløb, institutionen får til aktiviteter m.v., er direkte driftsudgifter, som kan indregnes. Der kan være tale om udgifter til beskæftigelsesmaterialer, IT-udstyr til børnenes aktiviteter, legeredskaber, legetøj, bøger og lignende.

Udgifter knyttet til hygiejniske forhold som vask, bleer, sæbe m.v. kan også indregnes.

I det omfang dagtilbuddet sørger for mad til børnene, kan udgifter forbundet hermed indregnes. Det gælder dog ikke for dagplejen, idet dagplejerne har et skattemæssigt fradrag, der bl.a. dækker, at dagplejerne yder kost til børnene.

Når der oprettes forældrebetalte madordninger i dagtilbud efter servicelovens § 15 b, er der tale om ordninger, hvor udgifterne hertil holdes adskilt fra dagtilbuddenes budgetter.

Transport

Almindelig transport til og fra dagtilbud er ikke en del af dagtilbudsydelsen og dækkes derfor fuldt ud af forældrene.

Udgiften til befordring til udflytterbørnehaver kan ikke indregnes, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 4.

Transport som led i aktiviteter med børnene under opholdet i dagtilbuddet kan indregnes, fx udgifter til klippekort.

Familiestyrelsen, den 5. maj 2006

Bente Bang

Skrivelse 2006 9334 Historic

Bilag 2

Paragrafnøgle - paragrafnumre i den gældende servicelov sammenholdt med paragrafnumre i den nye servicelov, der træder i kraft den 1. januar 2007 for de paragraffer, der vedrører dagtilbud til børn m.v. og kommunens tilskud til og forældrenes egenbetaling for dagtilbud.

Gældende servicelov

Til udgangen af 2006

Ny servicelov

Fra 1. januar 2007

Bemærkninger

Skrivelse 2006 9334 Historic

Bilag 3

Orienteringsbrev fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til samtlige kommuner m.fl. af 5. maj 2006 om beregningsgrundlaget for fastsættelse af kommunens tilskud til og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud til børn efter lov om social service

Med kommuneaftalen for 2005 mellem regeringen og KL blev igangsat et udredningsarbejde vedrørende fastsættelse af forældrebetalingen i dagtilbud: ”Der er enighed om i fællesskab at vurdere grundlaget for takstberegningen, herunder med henblik på at præcisere beregningsgrundlaget”.

Vedlagte præcisering af beregningsgrundlaget for fastsættelse af kommunernes tilskud til og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud til børn efter lov om social service er resultatet af dette arbejde. Formålet er at sikre kommunerne et fælles udgangspunkt for fastsættelse af forældrenes egenbetaling.

Det er væsentligt at sikre, at forældrene, uanset om de vælger en plads til deres barn i et kommunalt dagtilbud, i en privatinstitution eller en plads i en anden kommune kan være sikre på, at tilskuddet afspejler kommunens udgiftsniveau ved en plads i et kommunalt tilbud. Forskelle i kommunens tilskud til en plads og den tilknyttede forældrebetaling skal afspejle forskelle i det serviceniveau/udgiftsniveau, som kommunen har, og ikke forskelle i praksis for hvilke typer af driftsudgifter, kommunen indregner i beregningsgrundlaget.

Reglerne om kommunens tilskud til en plads i dagtilbud til børn og forældrenes egenbetaling for en plads er fastsat i lov om social service og uddybet i bekendtgørelse nr. 828 af 29. august 2005 med senere ændringer. Papiret er udarbejdet på baggrund heraf og uddybende fortolkning af regelgrundlaget. KL har taget fortolkningen af reglerne til efterretning.

Med venlig hilsen

Kirsten á Rogvi

Skrivelse 2006 9334 Historic

§ 15. Opholdskommunen skal give forældre med børn et tilskud til brug for dagtilbud efter §§ 9-11. For børn under 3 år udgør tilskuddet mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. For børn fra 3 år og til skolealderen udgør tilskuddet mindst 67 pct. og forældrenes egenbetaling højst 33 pct. Såfremt opholdskommunen for regnskabsåret 2005 har ydet tilskud med mere end 67 pct., kan tilskudsprocenten ikke nedsættes for regnskabsåret 2006 for aldersgruppen fra 3 år og til skolealderen. For børn i skolealderen udgør tilskuddet mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct. Opholdskommunens tilskud og forældrenes egenbetaling beregnes af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 2. Ved optagelse i daginstitution i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Tilskud for ophold i ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.

Stk. 3. Ved optagelse i kommunal dagpleje i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.

Stk. 4. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen, jf. dog stk. 5 og 6. Opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen. Forældrene betaler forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i udførerkommunen.

Stk. 5. Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til udførerkommunen.

Stk. 6. Familie- og forbrugerministeren fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og 4 samt § 26 og kan herunder bestemme, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud.

Stk. 7. Tilskud og egenbetaling efter stk. 1 fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.

Skrivelse 2006 9334 Historic

§ 129. Kommunen afholder endeligt udgifter, der påhviler kommunen efter denne lov til rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand efter § 109 h m.v., jf. dog § 131, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud efter §§ 26 og 26 a til forældre, der vælger privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27 og særligt supplerende tilskud efter § 27 a.

Skrivelse 2006 9334 Historic

§ 173 - 176

Finansiering

1) Med lovforslag nr. L 215 om ændring af lov om social service (Maksimal forældrebetalingsandel for børn under skolealderen til en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning), som er fremsat i Folketinget den 31. marts 2006, indsættes 3 tidligere lovforslag om ændring a flov om social service i den nye servicelov, Lov nr. 573 af 24. juni 2005, som gælder fra 1. januar 2007. En af disse lovændringer er Lov nr. 400 af 1. juni 2005 om private leverandører af dagtilbud. Hermed indsættes privatinstitutioner som § 25 a i den nye servicelov.

Skrivelse 2006 9334 Historic

Skrivelse til samtlige kommuner m.fl. om beregningsgrundlaget for fastsættelse af kommunens tilskud til og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud til børn efter lov om social service

1.

Indledning

2.

Servicelovens bestemmelser om forældrenes egenbetaling

3.

Rådgivning, tilsyn og administration

4.

Anlægs- og ejendomsudgifter

5.

Moms

6.

Lønudgifter

7.

Børnerelaterede udgifter

Skrivelse 2006 9334 Historic

1) Procentfordelingen for børn fra 3 år til skolealderen gælder for kommuner der har indført pasningsgaranti efter servicelovens § 15 a. Senest 1. juli 2006 skal alle kommuner have indført pasningsgaranti for børn under skolealderen. Den 31. marts 2006 har ministeren for familie- og forbrugeranliggender fremsat lovforslag nr. L 215 om, at procentsatsen for børn i alderen 3 år og til skolealderen fra 1. januar 2007 ændres tilsvarende som for børn under 3 år.

2) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 828 af 29. august 2005 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1195 af 8. december 2005 og nr. 135 af 1. marts 2006 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.

3) Lovforslag nr. 179 om Lov om børnemiljø i dagtilbud er fremsat i Folketinget den 22. marts 2006

4) Udgifter til sprogstimulerende tilbud for tosprogede småbørn, jf. folkeskolelovens § 4 a, afholdes af kommunen som en udgift efter folkeskoleloven og kan derfor ikke indregnes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →