Legislator Case Law & Legislation
C20060932009 DK

Organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

Bilag

Organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

§ 1. Organisationsaftalens område

Organisationsaftalen omfatter lærere ved Den Danske Filmskole

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

§ 2. Ansættelse

Ansættelse kan enten ske som

a) fast lærer med en tidsbegrænset ansættelsesperiode på mindst 1 år,

b) korttidsansat lærer med en ansættelsesperiode på mindre end 12 mdr., eller

c) timelønnet lærer med en ansættelsesperiode, der normalt er mindre end 1 uges varighed.

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

§ 3. Løn

Grundlønnen udgør 297.096 kr. årligt (niveau 1. oktober 1997). Med virkning fra den 1. april 2006 udgør grundlønnen 305.000 kr. (niveau 1. oktober 1997).

Stk. 2. Til de korttidsansatte lærere og de faste lærere kan Den Danske Filmskole i ganske særlige tilfælde og efter konkret vurdering af den enkelte lærers kvalifikationer yde et tillæg på maksimalt 10 pct. af den i stk. 1 nævnte løn.

Stk. 3. Til de faste lærere samt korttidsansatte lærere med en ansættelsesperiode på mindst 6 mdr. kan Den Danske Filmskole i enkeltstående tilfælde forhøje det i stk. 2 nævnte tillæg til maksimalt 18 pct. af den i stk. 1 nævnte løn.

Stk. 4. Deltidsansatte aflønnes med en brøkdel af den ovenfor nævnte løn, svarende til ansættelsesbrøken.

Stk. 5. Timelønnede aflønnes med 1/1924 af 297.096 kr. (niveau 1. oktober 1997) pr. time. Fra den 1. april 2006 aflønnes timelønnede med 1/1924 af 305.000 kr.

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

§ 4. Engangsvederlag

Den Danske Filmskole kan yde et engangsvederlag til de timelønnede lærere, de korttidsansatte lærere og de faste lærere.

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

§ 5. Regulering

Lønnen og evt. tillæg efter § 3 reguleres i overensstemmelse med den generelle reguleringsbestemmelse i lønjusteringsaftalen.

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

§ 6. Arbejdstid

Den normale årlige arbejdstid er 1924 timer. Der ydes ikke betaling for merarbejde.

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

§ 7. Pension

For de faste lærere indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag, der udgør 4 pct. af grundlønnen til skolens faste lærere, jf. § 3, stk. 1. Den ansattes pensionsbidrag udgør 2 pct. af den nævnte løn.

Inden beregning af pensionsbidrag opregnes lønnen med 100/98.

Stk. 2. Pr. 1. april 2006 ændres stk. 1 til

For lærere der har været ansat i 3 måneder, indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag, der udgør 7,44 pct. af grundlønnen, jf. § 3, stk. 1. Den ansattes pensionsbidrag udgør 3,72 pct. af grundlønnen.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til en pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af Finansministeriet.

Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til TOK-pension PFA.

Stk. 4. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

§ 8. Ikrafttræden og opsigelse

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2005 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008.

København, den 25. april 2006

Film- og TV-arbejderforeningen

p.f.v.

Susanne Bækgaard Nielsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Peter Mattsson

Cirkulære (2 sp) 2006 9320 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Film- og TV-arbejderforeningen har indgået vedlagte organisationsaftale af 25. april 2006 for lærere ved Den Danske Filmskole.

Organisationsaftalen udgør sammen med LC/OC-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2005 og afløser overenskomst af 20. januar 1999 for lærere ved Den Danske Filmskole.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 29. maj 2006

Peter Mattsson

Organisationsaftale for lærere ved Den Danske Filmskole

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →