Cirkulære om ændring af cirkulære om nyvurdering af præsters tjenesteboliger\n(Til stiftsøvrighederne)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om ændring af cirkulære om nyvurdering af præsters
tjenesteboliger
(Til stiftsøvrighederne)
I Kirkeministeriets cirkulære af 2. februar 2006 om nyvurdering af præsters tjenesteboliger er det fastsat, at der indtil videre som supplement til tjenesteboligcirkulærets § 18 skal administreres således, at det påhviler stiftsøvrighederne at påse, at der sker løbende nyvurdering af stiftets præsteboliger, således at ingen bolig på noget tidspunkt er vurderet for mere end 5 år siden.
På grundlag af indkomne kommentarer har ministeriet besluttet, at den 5-årige nyvurdering kan undlades, hvis stiftsøvrigheden skønner, at en nyvurdering ikke vil medføre større ændringer i boligbidraget. Dette kan fx være tilfældet, hvis præsten i forvejen betaler det maksimale boligbidrag på 15 pct. af skalalønnen.
Det samme gælder for nyvurdering af præsteboliger, der senest er vurderet i perioden 1996-2002.
Såfremt stiftsøvrigheden beslutter, at en vurdering for en given tjenestebolig kan undlades, skal indberetning herom indsendes til Kirkeministeriet med begrundelse for beslutningen.
Dette cirkulære træder i kraft straks.
Kirkeministeriet, den 1. maj 2006
Steffen Brunés
/Isabel Melander