Vejledning om processen ved opførelse af kirker

§ 1, stk. 2 Er der flere kirker i et sogn, og er der til hver kirke henlagt et særskilt distrikt, vælges et menighedsråd for hvert distrikt.

§ 1, stk. 4 Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet eller distriktet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

§ 1, stk. 5 Ved oprettelse af et nyt sogn eller kirkedistrikt kan menighedsrådet for den del af sognet eller distriktet, der bliver tilbage, beslutte, at der skal holdes nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før oprettelsen af det nye sogn eller distrikt træder i kraft.

- Lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde med senere ændringer.

§ 1. Afleveringssyn, jf. lovens § 2, stk. 2, afholdes af provsten og en af Kirkeministeriet udpeget sagkyndig arkitekt.

Stk. 2. Ved synet skal det påses, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og foretagelse af kirkelige handlinger.

Stk. 3. Meddelelse om tidspunktet for synets afholdelse sendes til menighedsrådet. Menighedsrådet kan indbringe afgørelser i forbindelse med synet for kirkeministeren.

Stk. 4. Udgifter i forbindelse med synet afholdes af kirkekassen.

Bilag

Henvisninger til love, andre regler og vejledninger.

Yderlige informationer om love mv. kan findes på www.km.dk.

- Lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. juni 2004 om folkekirkens økonomi

§ 2, stk. 1 Af kirkekassen afholdes udgifter vedrørende

1) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning af kirker, gudstjenestelokaler og bygninger til brug for kirker eller kirkegårde.

§ 2. Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af kirkeministeren.

Stk. 2. Forinden en ny kirke indvies, skal der afholdes et afleveringssyn efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

- Bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde med senere ændringer.

§ 5. Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter.

- Bekendtgørelse nr. 1274 af 12. december 2005 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

§ 5. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet rammebevilling for kirkekassens driftsud- gifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter. Hvis der i et sogn eller et pastorat er oprettet en præstegårdskasse, fastsætter provstiudvalget denne kasses rammebevilling for driftsudgifter og bevilling for anlægsudgifter.

Stk. 2. Provstiudvalget påser, at kirke- og præstegårdskassernes budget er i overensstemmelse med de fastsatte rammer og bevillinger, jf. stk. 1. Er dette ikke tilfældet korrigerer provstiudvalget budgettet. Korrektionen foretages i rammebevillingen til driftsudgifter eller i bevillingen til anlægsudgifter.

- Cirkulære om kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v. (dok. nr. 171169 sammenskrivning af cirkulære nr. 133 af 22. juli 1992, cirkulære nr. 155 af 25. november 19997 og cirkulære af 18. december 2003.)

Pkt. 8 i uddrag

Udgifter til egentlige anlægsprojekter som fx nybyggeri regnes altid som anlægsudgifter.

En bevilling til en anlægsudgift skal anvendes i overensstemmelse med dens formål. Bevillingen kan være flerårig.

Bevillinger til afdrag og forrentning af lån samt opsparing til særlige formål fastlægges årligt af provstiudvalget. Der oprettes konto i pengeinstitut for hvert formål, hvortil der afsættes opsparing. Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at menighedsrådet kun kan råde over indeståendet med provstiudvalgets samtykke.

- Bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd.

§ 9. Kirkers og præsteembeders kapitaler kan udlånes til

1) Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af den udlånende stiftsøvrighed. Udlån forrentes med 3 % p.a.

- Bekendtgørelse nr. 972 af 2. december 2003 om provstiudvalgenes virksomhed

§ 13. Køb og salg af arealer og bygninger uden for kirkegården til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget. Salg af arealer, som er en del af kirkegården, og af bygninger på kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.

§ 14. Anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirken skal godkendes af stiftsøvrigheden.

- Kirker og kirkegårde, en vejledning for menighedsråd, Kirkeministeriet 2001.

Vejledning om processen ved opførelse af kirker

1. Indledning.

Med virkning fra den 1. april 2006 er Kirkeministeriets cirkulære nr. 232 af 18. november 1966 om opførelse af kirker samt Kirkeministeriets cirkulære nr. 10 af 31. januar 1970 om brug af skemaer i sager om opførelse og istandsættelse af kirker ophævet.

Formålet med denne vejledning er at orientere menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder om, hvordan de kirkelige myndigheder kan tilrettelægge den proces, der går forud for en beslutning om opførelse af en ny kirke.

Endvidere er det et formål at orientere om, hvordan de kirkelige myndigheder kan forvente, at ansøgninger om opførelse af nye kirker vil blive behandlet i Kirkeministeriet.

Målet er, at beslutningsgrundlaget bliver så kvalificeret som muligt, og at sagsbehandlingen kan foregå smidigt og hensigtsmæssigt.

En oversigt over relevante lovbestemmelser fremgår af vedhæftede bilag.

2. Beslutning om opførelse af ny kirke.

Opførelse af en ny kirke er en lokal beslutning, men det er en beslutning, der kræver Kirkeministeriets godkendelse. Det samme er tilfældet, hvis en kirke ønskes taget ud af brug. En kirkebygning, der er taget ud af brug som kirke, er ikke længere omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Det er en følge af biskoppens almindelige tilsynspligt, at biskoppen kan tage initiativ til drøftelse af spørgsmål om nyt kirkebyggeri fx ved henvendelse til et menighedsråd, hvis det er klart, at folkekirkens medlemmer i et bestemt område i stiftet ikke har tilstrækkelig let adgang til en rimelig kirkelig betjening.

Det kan også være menighedsrådet, der konstaterer, at den eksisterende kirke ikke dækker behovet for kirkelig betjening. Det kan skyldes en ændring i befolkningens bosætningsmønster, men kan også skyldes forhold ved den eksisterende kirke, fx at denne ikke uden afholdelse af uforholdsmæssigt store udgifter kan bringes i tilfredsstillende stand.

Når menighedsrådet har konstateret et behov for en ny kirke, er det vigtigt, at der indledes en dialog med provstiudvalg og biskop. Det er menighedsrådet, som vælger arkitekt, og som sammen med provstiudvalget skal finde ud af, hvordan et byggeri kan finansieres. Dialogen skal sikre, at der ikke spildes unødige ressourcer på forberedelse af projekter, der ikke kan blive til noget.

De danske kirker udgør en enestående arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Dette bør menighedsrådet ved nyt kirkebyggeri betænke og søge at leve op til. Det betyder ikke, at byggeriet skal være dyrt, men at det bør være åndfuldt. Dyrt byggeri kan være både banalt og upraktisk. Arkitektoniske og funktionelle kvaliteter kræver mod og omtanke - men ikke nødvendigvis højere byggeomkostninger.

Opførelse af en ny kirke har følger, der rækker ud over det enkelte sogn. Dels er et kirkebyggeri et økonomisk stort projekt, der får indflydelse på økonomien i ligningsområdet. Dels har byggeriet indflydelse på den overordnede planlægning af folkekirkens struktur, fx hvis der samtidig skal oprettes nyt sogn, oprettes stillinger eller flyttes personale.

Det er menighedsrådet, som tager initiativet til en sag om opførelse af en ny kirke. Det er derfor vigtigt, at der er tilvejebragt et beslutningsgrundlag, der er så fyldestgørende som muligt, for menighedsrådets beslutning.

3. Menighedsrådets forberedelser.

Normalt vil et nyt kirkebyggeri være et resultat af en proces, der strækker sig over flere år. Menighedsrådet skal sikre sig, at der er et overblik over det påtænkte byggeris omfang, anvendelse og finansieringsgrundlag samt de fremtidige afledede driftsudgifter.

Menighedsrådet bør derfor tage stilling til, om det foruden opførelsen af kirken også er nødvendigt at opføre andre lokaler i tilknytning hertil. Hvis der er behov for yderligere lokaler, skal det også afklares, hvad der fremover skal ske med eksisterende lokaler, som bestyres af menighedsrådet.

Endelig skal menighedsrådet tage stilling til, om der skal anlægges kirkegård ved kirken. Traditionen taler for sammenhæng mellem kirke og kirkegård, hvilket kan ses som et symbolsk udtryk for opstandelsestroen. Praktiske og økonomiske hensyn kan dog tale imod anlæggelse af kirkegård, fx hvis der er tilstrækkelig plads på den kirkegård, der i dag betjener sognet.

3.1.1 Behovsanalyse

For at få et overblik over behovet for nyt kirkebyggeri kan menighedsrådet overveje nedenstående punkter med henblik på udarbejdelse af en behovsanalyse. Der skal normalt være et befolkningsgrundlag på mindst 5000 personer, før der er grundlag for at udarbejde en nærmere behovsanalyse.

- Deltagere i højmessen.

- Kirkelige handlinger – dåb, konfirmation, vielse og begravelse.

- Deltagere ved andre gudstjenester.

- Befolkningstal – prognoser.

- Antal medlemmer af folkekirken – prognoser.

- Skoler, SFO’er, fritidshjem, børnehaver, plejehjem og andre institutioner samt klubber og foreninger m.v., der bruger kirken.

- Deltagere ved kirkelige arrangementer.

- Konfirmandforberedelse, indledende konfirmationsforberedelse og andre kirkelige aktiviteter.

- Ændring af den lokale kirkelige struktur – sognegrænseændring.

Ved udarbejdelsen af behovsanalysen vil det måske vise sig, at nogle af de forhold, som har gjort et nyt byggeri ønskeligt, eventuelt kan ændres ved fx at indgå i et samarbejde med nogle af de øvrige menighedsråd i provstiet.

Hvis det er tilfældet, kan provstiudvalget være behjælpelig med inspiration og med at være koordinator på tværgående projekter i provstiet.

3.1.2 Valg af byggegrund

Af hensyn til byplanlægningen sker menighedsrådets valg af byggegrund normalt i samarbejde med kommunen. Skal der anlægges ny kirkegård, skal sundhedsmyndighederne også inddrages i sagen. Erhvervelse af byggegrund skal godkendes af provstiudvalget. Forud for provstiudvalgets godkendelse skal der indhentes en principiel godkendelse fra Kirkeministeriet om, at der kan opføres en ny kirke.

3.1.3 Tilgængelighed

Når der opføres nyt kirkebyggeri og andre lokaler eller anlægges ny kirkegård, skal menighedsrådet inddrage hensynet til tilgængelighed for mennesker med handicap. Det gælder adgang til kirkebygningen og andre lokaler samt eventuel kirkegård. Det er vigtigt, at hensynet til tilgængelighed for mennesker med handicap inddrages i planlægningsfasen på et så tidligt tidspunkt som muligt.

3.1.4 Oprettelse af menighedsråd, kirkedistrikt, sogn

Skal der oprettes et nyt kirkedistrikt, sker dette administrativt ved Kirkeministeriet. Skal der udskilles et nyt sogn i forbindelse den nye kirke, sker det ved kgl. resolution, som foranstaltes af Kirkeministeriet. Nyt kirkedistrikt eller sogn kan oprettes samtidig med, at en ny kirke indvies til kirkeligt brug.

Når der oprettes nyt sogn eller kirkedistrikt, skal der vælges menighedsråd for sognet eller distriktet. Dog kan biskoppen ved oprettelsen af et nyt sogn eller kirkedistrikt bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet eller distriktet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Det siddende menighedsråd kan fortsætte som menighedsråd for den tilbageblevne del af sognet, indtil der afholdes ordinært valg til menighedsråd. Menighedsrådet kan beslutte, at der skal afholdes nyvalg for den del af sognet eller distriktet, der bliver tilbage. Denne beslutning skal træffes, før oprettelsen af det nye sogn eller distrikt træder i kraft.

4. Finansiering af kirkebyggeri.

Finansiering af nyt kirkebyggeri sker som udgangspunkt over den kirkelige ligning. Gaver og indsamlede midler kan være et supplement hertil. Normalt er nyt kirkebyggeri forbundet med store anlægsudgifter. Hertil kommer udgifter til klokker, orgel, udsmykning, inventar m.v. Det er vigtigt, at der er skabt sikkerhed for, at arbejdet med kirkens opførelse er sikret i økonomisk henseende, når det iværksættes. Det vil sige, at der skal være begrundet formodning for, at lokalområdets og ligningsområdets økonomi vil udvikle sig som forudsat i behovsanalysen med hensyn til drift af kirken og forrentning og afdrag af lån.

Det er væsentligt, at der også på et tidligt tidspunkt foreligger et overblik over de afledede fremtidige driftsudgifter, fx udgifter der relaterer sig til personale.

Menighedsrådet skal i ansøgningen til Kirkeministeriet oplyse hvor stor en del af byggeriets finansiering, der hviler på opsparede ligningsmidler, og hvor meget der påregnes at være opsparet inden byggeriet går i gang. Af ansøgningen skal det også fremgå, hvordan kirkeskatteprocenten i ligningsområdet påvirkes af byggeriet.

Samtidig med godkendelsen af skitseforslaget vil Kirkeministeriet godkende, at der kan foretages henlæggelser af den kirkelige ligning med henblik på opsparing til nyt kirkebyggeri. Som udgangspunkt vil Kirkeministeriets godkendelse være betinget af, at byggeriet ikke iværksættes, før der er henlagt ligningsmidler svarende til 50 pct. af udgiften til byggeriet.

Skal den nye kirke opføres som erstatning for en nedbrudt kirke eller en kirke, der tages ud af brug, vil Kirkeministeriets godkendelse som udgangspunkt være betinget af, at byggeriet ikke iværksættes, før der er henlagt ligningsmidler svarende til 25 pct. af udgiften til byggeriet.

4.1.1 Lånefinansiering

Stiftsøvrigheden kan tillade lån af stiftsmidlerne til opførelse af en kirke. Det er stiftsøvrigheden, som fastsætter vilkårene for lånet.

Da stiftsmiddellån er den for folkekirken billigste finansieringsform, bør der som udgangspunkt ikke anvendes anden finansiering. Eventuel anden finansiering forudsættes at fremgå af finansieringsplanen, jf. pkt. 5.1.1.

4.1.2 Ændring i finansieringsplan

Hvis projektets totaludgifter overskrides med 10 pct. i forhold til den godkendte finansieringsplan, skal Kirkeministeriet godkende ændringer i finansieringsplanen.

5. Ansøgningens vej til Kirkeministeriet og faser i kirkebyggeriet.

En ansøgning om opførelse af en ny kirke fremsendes af menighedsrådet gennem provstiudvalg og stiftsøvrighed. Provstiudvalget og stiftsøvrigheden skal ved fremsendelsen vedlægge deres udtalelser i sagen.

Kirkeministeriets målsætning om effektiv sagsbehandling forudsætter, at stiftsøvrigheden inden fremsendelsen til ministeriet sørger for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, således at ministeriet undgår unødig korrespondance med menighedsråd eller andre myndigheder.

Om høring af konsulenter henvises til Kirkeministeriets vejledning om kirkebygninger og kirkegårde.

Behandling af ansøgning om kirkebyggeri foregår i faser.

5.1.1 Skitseforslag

Først ansøger menighedsrådet om godkendelse af et skitseforslag med et af provstiudvalget godkendt tilhørende budget og forslag til finansieringsplan. Om erhvervelse af byggegrund se pkt. 3.1.2.

Kirkeministeriets godkendelse heraf indebærer, at ministeriet principgodkender, at der påbegyndes henlæggelser af den kirkelige ligning til kirkebyggeriet, og at menighedsrådet udarbejder et detailprojekt (totalprojekt).

5.1.2 Detailprojekt

Detailprojektet skal sammen med en af provstiudvalget godkendt finansieringsplan og endeligt budget fremsendes til Kirkeministeriets godkendelse. Ved en godkendelse vil Kirkeministeriet som udgangspunkt forudsætte, at byggeriet ikke iværksættes, førend mindst 50 pct. af udgifterne til byggeriet kan finansieres ved opsparede ligningsmidler, dog 25 pct. ved erstatningsbyggeri, jf. pkt. 4.

5.1.3 Kirkens navn

Af hensyn til Kirkeministeriets eventuelle høring af Stednavneudvalget, der afholder møder to gange årligt, vil det være hensigtsmæssigt, om forslag til kirkens navn fremsendes senest samtidig med detailprojektet.

6. Afleveringssyn og kirkens indvielse m.v.

Inden kirken tages i brug, skal der holdes et afleveringssyn med deltagelse af provsten og en af Kirkeministeriet udpeget bygningssagkyndig. Menighedsrådet skal derfor henvende sig til Kirkeministeriet med anmodning om, at der udpeges en bygningssagkyndig.

Ved dette syn skal det konstateres, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger.

Den formelle indvielse sker efter kgl. resolution, som iværksættes af Kirkeministeriet. Den højtidelige indvielse af kirken indebærer, at kirken kan tages i brug, og at bygningen omfattes af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Navngivning af en ny kirke sker ved samme kgl. resolution som ligger til grund for indvielsen. De lokale kirkelige myndigheder skal indsende ansøgningen om tilladelse til indvielse af kirken med forslag til dato for indvielsen mindst en måned før, indvielsen påregnes at finde sted.

Kirkeministeriet, den 1. april 2006