Orientering om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats\nSamtlige kommuner, AF-regioner m.fl.
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 06-202-101
Bekendtgørelse nr. . af .. 2006
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer
1. § 20, stk. 2, ophæves .
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
2. Efter § 48 indsættes
”Særligt vedrørende samtale og indsats i forbindelse med kontrolaktioner
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2006.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den
Marie Hansen
/ Kim Svendsen-Tune
§ 48 a. Modtager arbejdsformidlingen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2, nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge, aktiveringsydelse e.l., skal arbejdsformidlingen straks indkalde personen til en individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget.
Stk. 2. Modtager kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal kommunen straks indkalde personen til en individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget.
Stk. 3. Arbejdsformidlingen eller kommunen skal inden for en uge efter samtalen nævnt i stk. 1 og 2 sørge for, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2,
1) bliver formidlet til et ordinært job,
2) søger særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken) eller
3) får udarbejdet en jobplan og herefter inden for 2 uger får et tilbud efter kapitel 9-11.
Stk. 4. Indsatsen efter stk. 3, nr. 3, kan efter behov indledes med et tilbud om vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger.
Stk. 5. Har indsatsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, ikke inden for 3 uger efter samtalen nævnt i stk. 1 og 2 ført til, at personen har påbegyndt et job, skal arbejdsformidlingen eller kommunen umiddelbart herefter iværksætte en indsats efter stk. 3, nr. 3.”
3. § 91 affattes således
”§ 91. Ved etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
Stk. 2. Af virksomhedens tilbud om at etablere virksomhedspraktik skal det fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.”
4. § 93, stk. 1, affattes således
”Antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud efter kapitel 11 må maksimalt udgøre
1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0‑50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover
2) 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Forud for etableringen af virksomhedspraktik skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.”
5. § 119 affattes således
” § 119. På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå
1) om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,
2) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og
3) om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Hvis der ikke er enighed, og den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter endvidere fremgå.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.”
6. § 120 affattes således
” § 120. På offentlige ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.”
7. § 122, stk. 1, affattes således
”Antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 10 må maksimalt udgøre
1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0‑50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover
2) 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.”
8. § 177 affattes således
”§ 177. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette
1) når personen er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2) personer, der vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. § 150, og
3) når personens ret til dagpenge er ophørt, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter aftale med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere retningslinier for yderligere indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til Arbejdsformidlingen.
Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for
1) optælling af sammenlagt ledighed på grundlag af de i stk. 1 og 2 anførte indberetninger og genbrug af allerede eksisterende data om ledighed, sygdom m.v., og
2) etablering af datagrundlaget for sammenlagt ledighed, hvis de i stk. 1 og 2 anførte oplysninger ikke foreligger.”
Orientering om ændring af bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Samtlige kommuner, AF-regioner m.fl.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne træder i kraft pr. 1. april 2006 og indeholder følgende ændringer til bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til orientering vedlægges ændringsbekendtgørelsen i korrekturudskrift.
1. Nye regler om skriftlige tilkendegivelser fra arbejdsgiver og arbejdstagersiden i forbindelse med indgåelse af aftale om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
De nuværende regler
Pr. 1. december 2005 blev der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats indført visse regler om skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i forbindelse med virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter kap. 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår således i dag af § 93, stk. 3, og § 122, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der skal være skriftlige tilkendegivelser fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant, såfremt en offentlig virksomhed ønsker at dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser i § 93, stk. 1, og 122, stk. 1, om rimelighedskravets max tilladte antal aktiverede i forhold til antal ordinært ansatte. Det bemærkes, at dispensationsmuligheden alene findes for offentlige virksomheder.
Det fremgår ligeledes af § 93, stk. 2, og § 122, stk. 2, i bekendtgørelsen, at der ved virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud skal være skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant, såfremt man aftaler en anden virksomhedsafgrænsning end P-nummeret, jf. CVR-loven, som rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet vurderes i forhold til.
Der er ligeledes regler om skriftlige tilkendegivelser fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant i forbindelse med betingelserne i bekendtgørelsens §§ 119 og 120 om merbeskæftigelse mv.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har fundet behov for at justere betingelserne for, hvornår der skal foreligge skriftlige tilkendegivelser fra parterne på virksomheden. Dette sker bl.a. på baggrund af undersøgelser, der viser, at fejlene i de indgåede aftaler er færre, når medarbejderne er involveret.
De nye regler om skriftlige tilkendegivelser vedrører følgende paragraffer
Bekendtgørelsens § 91.
Af § 91 i bekendtgørelsen fremgår det, at forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for de ansatte. Det fremgår også, at det af virksomhedens tilbud om at etablere virksomhedspraktik skal fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen.
Der indsættes pr. 1. april 2006 i § 91 et nyt stk. 3, af hvilken det fremgår, at der forud for etableringen af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at spørgsmålet om etableringen har været drøftet, og at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt.
Bekendtgørelsens § 93, stk. 1, og § 122, stk. 1.
Af § 93, stk. 1, og § 122, stk. 1, fremgår det, at antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 10 og antallet af ansatte med løntilskud efter kapitel 11 maksimalt må udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0‑50 ansatte, (dog altid 1 person), og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Der indsættes i § 93, stk. 1, og i § 122, stk. 1, en ny formulering om, at der forud for etableringen skal være skriftlig tilkendegivelse fra en medarbejderrepræsentant og arbejdsgiveren om, hvorvidt kravet om max antal aktiverede i forhold til antal ordinært ansatte er opfyldt (forholdstalskravet). Det vil fortsat være sådan, at der for offentlige virksomheder (iflg. § 93, stk. 3, og § 122, stk. 3) er mulighed for at fravige dette forholdstalskrav, såfremt der foreligger skriftligt tilsagn fra arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant om, at formålet med tilbudet vil kunne opfyldes, uden at forholdstalskravet er opfyldt.
Bekendtgørelsens § 119.
Af § 119 (private ansættelsesområder) fremgår det, at det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud skal fremgå, om ansættelsesområdet er omfattet af kollektiv overenskomst, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om disse er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen. Det skal videre fremgå af arbejdsgiverens tilbud, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, hvilket der skal være skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om. Såfremt der ikke er enighed og den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter endvidere fremgå.
Der indsættes pr. 1. april 2006 et nyt stk. 3 til § 119, hvori det præciseres, at der forud for etableringen skal være skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om,
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Bekendtgørelsens § 120.
Af § 120 (offentlige ansættelsesområder) fremgår det, at det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud skal fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om dette. Det skal videre fremgå af arbejdsgiverens tilbud, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, og at de ansattes synspunkter skal fremgå, hvis dette ikke er tilfældet.
Der indsættes pr. 1. april 2006 et nyt stk. 3 til § 120, hvori det præciseres, at der forud for etableringen skal være skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om,
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
2. Ophævelse af kravet om CV-erklæringen.
Iflg. den hidtidige bestemmelse i § 20, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats skal den ledige underskrive en erklæring om, at de afgivne oplysninger i CV’et er fyldestgørende og korrekte. Denne regel ophæves, idet CV-erklæringen ikke bidrager til at sikre, at CV’et løbende er fyldestgørende og korrekt, da den kun gælder på tidspunktet for underskriften.
Det skal understreges, at det fortsat vil gælde, at oplysningerne i CV’et skal være fyldestgørende og korrekte, hvilket fremgår af bekendtgørelsens § 19, som ikke ændres. Sikring af, at oplysningerne i CV’et er fyldestgørende og korrekte, sker via de løbende samtaler (CV-samtale og det individuelle kontaktforløb).
3. Indsættelse af bestemmelse om hurtig beskæftigelsesindsats ved mistanke om sort arbejde.
I maj 2005 blev der med § 21 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indført pligt for AF og kommunerne til straks at sørge for en hurtig beskæftigelsesindsats for personer, der under en kontrolaktion træffes som ansat, og som samtidig uberettiget får udbetalt dagpenge, kontant- eller starthjælp, eller hvor der kan rejses tvivl om pågældendes generelle rådighed.
Af redaktionelle årsager indsættes indholdet af lovens § 21 a i en ny § 48 a i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ikke tale om ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.
4. Nyaffattelse af bekendtgørelsens § 177 om A-kassernes indberetning af ledighedsdata m.v. til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Nyaffattelsen af § 177 skyldes en successiv omlægning af A-kassernes indberetning af ledighedsdata mv. til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Nyordningen er beskrevet i Arbejdsdirektoratet s rundskrivelse til A-kasserne nr. 18/05 af 12. april 2005 om ny procedure for a-kassernes indberetning af medlemmernes indplacering i dagpengeperioden mm.
Ved nyordningen
- sker der en fremrykning af A-kassernes indberetning om ledighedsoplysninger til AF. Ledighedsoplysninger skal indberettes senest en uge efter den månedlige dagpengekørsel. Herved forøges aktualiteten af datagrundlaget for beskæftigelsesindsatsen væsentligt, herunder ikke mindst for kontaktforløbet.
- bebudes en stærk indskrænkning af a-kassernes indberetninger til AF om ledighedsperioder mv. Fremover skal A-kasserne sammen med månedlige ydelsesoplysninger kun indberette første dag i dagpengeperioden, udløb af dagpengeperiode, data for berettiget til efterløn, samt uddannelsesforhold ved optagelse i A-kassen, således at datagrundlaget for opgørelse af tidspunktet for overgang til anden ledighedsperiode forbedres. Indberetninger til AMANDA afvikles og forbrug af ydelsesperiode mv. beregnes i Arbejdsmarkedsportalen. Formålet er bl.a. at sikre et sammenhængende og aktuelt datagrundlag for indkaldelse af ledige til førstegangsaktivering.
Nyordningen er under implementering og sker trinvis. Den endelige formalisering af nyordningen og udmøntning af § 177 vil ske ved en rundskrivelse af Arbejdsdirektoratet. I den mellemliggende periode vedrører bekendtgørelsen såvel det hidtidige som det nye indberetningssystem.
Med venlig hilsen
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 22. marts 2006
Kim Svendsen-Tune