DK
Overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten
Table of Provisions (67)
Statutory Text (67 Articles)
Bilag
Overenskomst for journalister i statens tjeneste
Bilag 1
Pressens uddannelsesfond
Bilag 1
Pressens uddannelsesfond
Pressens Uddannelsesfond Pressens Uddannelsesfond (PU) blev etableret i 1975 af Dansk Dagblades Udgiverforening (nu Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation) og Dansk Journalistforbund.
Fondens formål er at yde økonomisk bistand til uddannelse og efteruddannelse mv. af medarbejdere ved virksomheder, der yder bidrag til fonden. Når institutionen er tilsluttet Pressens Uddannelsesfond kan medarbejderne deltage i efteruddannelse til en reduceret pris.
Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag fra samtlige dagblade, Danmarks Radio, magasin ugebladene, kommuner, amter og staten. Bidraget fastsættes gennem overenskomstaftaler.
Pressens Uddannelsesfond har en bestyrelse bestående af tre fra DDFF, en fra Danmarks Radio og fire udpeget af Dansk Journalistforbund.
Fonden yder bidrag til efter- og videreuddannelse ved primært følgende organisationer, der således kan tilbyde billigere kurser til ansatte på virksomheder omfattet af ordningen
Den journalistiske Efteruddannelse (DJE)
Danmarks Journalisthøjskole (DJH)
Center for Journalistisk efteruddannelse
Nordisk Journalistcenter (NJC)
Kapitel 1. Overenskomstens dækningsområde
Kapitel 1. Antagelse
§ 1. Dækningsområde
Overenskomsten omfatter uddannede journalister, der ansættes i staten til at udføre journalistisk arbejde. Overenskomsten omfatter endvidere journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke
1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i
a) staten, folkeskolen, folkekirken,
b) kommuner,
c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner,
d) statsfinansierede virksomheder,
e) tilskudsområder,
f) koncessionerede virksomheder,
g) aktieselskaber,
2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,
3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,
4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og
5) personer, der er fyldt 70 år.
§ 1. Løn
Skalalønnen er lønnen fratrukket pensionsbidrag.
Skalalønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb
(grundbeløb niveau 1. oktober 1997)
Anciennitetstrin
Skalaløn
kr. årligt
1.
191.276,55
2.
199.751,00
3.
207.106,45
4.
213.049,20
5.
215.973,15
6.
218.891,50
7.
221.787,95
8.
224.670,25
9.
227.545,00
10.
230.396,95
11.
233.230,00
12.
236.051,60
13.
239.187,85
14.
241.987,70
15.
244.768,60
16.
247.532,50
17.
250.269,80
18.
252.984,40
19.
255.687,60
20.
258.821,00
21.
261.907,00
22.
264.610,20
23. og flg.
267.268,90
Stk. 2. Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn.
§ 1. Praktikanter ansættes som led i deres uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i en periode svarende til de i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om journalistuddannelsen til enhver tid fastsatte regler.
Bilag 2
Protokollat til overenskomst for journalister i statens tjeneste
Bilag 2
Protokollat til overenskomst for journalister i statens tjeneste
Protokollatet omfatter journalister ansat i staten før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole dog før 1. januar 2000), der har valgt at forblive på det gamle lønsystem.
Overenskomstens § 2 (lønsystemet), § 3 (basisløn), § 5 (tillæg), § 12 (pension) og § 16 (arbejdstid mv.) erstattes indtil 1. oktober 2006 af følgende
Kapitel 2. Løn mv.
Kapitel 2. Arbejdstid
§ 2. Lønsystemet
Lønsystemet er et basislønsystem, der består af en basisløn suppleret med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg og kvalifikationstillæg mv.
Stk. 2. Alle omfattet af denne overenskomst med tilhørende protokollat er omfattet af lønsystemet pr. 1. oktober 2006.
§ 2. Pension
Pensionsbidraget er fastsat til 17,73 pct. af den i § 1 nævnte skalaløn. Pensionsbidraget indbetales af ansættelsesmyndigheden, og 1/3 af pensionsbidraget anses for at være den ansattes eget bidrag.
Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse.
§ 2. Praktikanters arbejdstid lægges efter samme retningslinier, og praktikanters arbejde på ubekvemme tidspunkter godtgøres efter samme regler som for uddannede medarbejdere, jf. overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund af 24. februar 2006 for journalister i statens tjeneste. Praktikanter må ikke deltage i overarbejde.
Bilag 3
Aftale for journalistpraktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten
Bilag 3
Aftale for journalistpraktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten
Kapitel 3. Arbejdstid mv.
Kapitel 3. Løn
§ 3. Basisløn
Basislønnen udgør følgende årlige beløb (anført i 1. oktober 1997-niveau)
a) Indtil 1. oktober 2006
Anciennitet
Basisløn
kr. årligt
1. år
193.204
2. år
203.580
3. år
211.612
4. år
219.804
5. år
226.926
6. år
233.887
7. år
241.019
b) Fra 1. oktober 2006
Anciennitet
Basisløn
kr. årligt
1. år
195.268
2. år
205.644
3. år
213.676
4. år
221.455
5. år
228.577
6. år
235.538
7. år
242.670
Stk. 2. Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn.
§ 3. Tillæg
Hjemmetillæg, der ydes til journalister i udenrigstjenesten, udbetales og reguleres i perioden svarende til det hjemmetillæg, der ydes til AC-medarbejdere.
§ 3. Praktikanter aflønnes fra 1. april 2005 med 153.000 kr. årligt (12.750 kr. pr. måned).
Med virkning fra 1. april 2006 aflønnes praktikanter med 158.700 kr. årligt (13.225 kr. pr. måned).
Kapitel 4. Ferie
Kapitel 4. Ferie
§ 4. Lønanciennitet
Ved ansættelsen tages der hensyn til tidligere journalistisk arbejde, således at beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.
Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.
§ 4. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole
Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 4. Derimod ydes der, ud over den i § 1 nævnte løn, for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg (grundbeløb niveau 1. oktober 1997)
Anciennitet
år
– 6.
36.400
7. – 11.
45.300
12. – 14.
52.500
15. & flg.
61.500
Ved overgang til ny løn afløses dette tillæg af tillægget i overenskomstens § 8.
§ 4. Under henvisning til beskæftigelsesministeriets lbkg. nr. 407 af 28. maj 2004, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for ferielovens § 12.
Praktikanterne holder i løbet af praktikperioden på i alt 18 måneder ferie med løn i i alt 45 dage, svarende til 2 ½ dag pr. beskæftiget måned. Af feriedagene skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i en ferieperiode (2. maj til 30. september).
De øvrige 27 dage kan efter aftale mellem praktikanten og ledelsen gives samlet eller delt i hele uger.
Den feriegodtgørelse, som en praktikant måtte have optjent inden praktikperiodens start, kommer til fuld udbetaling, og der kan ikke modregnes i lønnen under ferien for evt. tidligere optjent feriegodtgørelse.
Der ydes ikke feriegodtgørelse ved praktikperiodens udløb. Det i ferielovens § 23, stk. 2, nævnte ferietillæg på 1 procent af en ferieberettigende løn udbetales samlet ved praktikperiodens udløb.
Kapitel 5. Fravær
Kapitel 5. Udgiftsdækkende ydelser mv.
§ 5. Tillæg
Der kan lokalt (mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte) aftales individuelle tillæg.
Stk. 2. Tillæg kan ydes som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.
§ 5. Resultatløn
Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.
§ 5. Under tjenesterejser tilkommer der de efter aftalen ansatte praktikanter befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.
Kapitel 6. Opsigelse og afsked
Kapitel 6. Faglig strid
§ 6. Resultatløn
Der kan aftales resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode (normalt et år) i det omfang på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.
§ 6. Arbejdstid mv.
Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer om ugen og opgøres månedsvis.
Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.
Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.
Stk. 4. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct.
Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis.
Stk. 6. For beordret arbejde på søn- og helligdage, lørdage efter kl. 14 mv. samt for aften/natarbejde mellem kl. 17 og kl. 06 ydes godtgørelse efter tilsvarende regler og med tilsvarende satser, som til enhver tid gælder for statens tjenestemænd.
Stk. 7. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 8. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7.
§ 6. Praktikanter kan ikke deltage i eventuelle arbejdskonflikter.
Kapitel 7. Tillidsrepræsentanter
Kapitel 7. Ikrafttræden og opsigelse
§ 7. Tillæg til ansatte i udenrigstjenesten
Hjemmetillæg, der ydes til journalister i udenrigstjenesten, udbetales og reguleres i perioden svarende til det hjemmetillæg, der ydes til AC-medarbejdere.
§ 7. Ophævelse
Dette protokollat ophæves med virkning fra 1. oktober 2006.
København, den 24. februar 2006
Dansk Journalistforbund
Ebba Henker
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Hans Peter Philipsen
§ 7. Aftalen har virkning fra 1. april 2005 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2008.
Stk. 2. Selv om aftalen er opsagt og udløbet er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er tilvejebragt.
København, den 24. februar 2006
Dansk Journalistforbund
Ebba Henker
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Hans Peter Philipsen
Kapitel 8. Generelle aftaler
§ 8. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole
Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg til journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole (grundbeløb niveau 1. oktober 1997)
Anciennitet
år
– 6.
36.400
7. – 11.
45.300
12. – 14.
52.500
15. & flg.
61.500
Stk. 2. Med virkning fra 1. oktober 2006 er 25.000,- kr. (grundbeløb 1. oktober 1997-niveau) af tillægget pensionsgivende.
Kapitel 9. Efteruddannelse
§ 9. Lønregulering
Den samlede faste løn i henhold til § 3 reguleres pr. 1. april 2005, 1. april 2006, 1. april 2007 med de stigninger, der fremgår af aftale af 26. maj 2005 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 og udmøntes via den generelle reguleringsordning for ansatte i staten.
Kapitel 10. Faglig strid
§ 10. Lønudbetaling og indbetaling af pensionsbidrag
Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.
Kapitel 11. Ikrafttræden og opsigelse
§ 11. Lønfradrag og lønberegning
Journalister er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029-85).
§ 12. Pension
Pensionsbidraget er fastsat til 17,73 pct. af basislønnen samt varige individuelle tillæg. Der indbetales endvidere pension af midlertidige tillæg i det omfang, det er aftalt, at det midlertidige tillæg er pensionsgivende. Pr. 1. oktober 2006 fastsættes pensionsbidraget til 18 pct.
Stk. 2. Pensionsbidraget indbetales af ansættelsesmyndigheden, og 1/3 af pensionsbidraget anses for at være den ansattes egetbidrag.
Stk. 3. Pensionsbidragsforhøjelsen på 0,27 pct., der træder i kraft 1. oktober 2006, kan efter den ansattes valg udmøntes som løn, jf. § 13, stk. 1.
Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.
Stk. 5. Pensionsbidragene indbetales til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse.
Stk. 6. Ansatte omfattet af denne overenskomst er indtil 1. januar 2006 omfattet af ATP-sats B. Herefter overgår de til ATP-sats C.
§ 13. Valgfrihed mellem pension og løn
Den enkelte ansatte kan vælge, at pensionsbidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2006 på 0,27 pct., i stedet for indbetaling til pensionsordningen udbetales som løn, jf. § 12, stk. 3.
Stk. 2. Hvis den ansatte vælger forhøjelsen udbetalt som løn, sker det på følgende vilkår
– Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
– Beløbet er ikke pensionsgivende
– Ved beregning af evt. overarbejdsbetaling, jf. § 16, stk. 5, medregnes beløbet ikke i årslønnen.
Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidragsforhøjelsen fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidragsforhøjelsen udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden.
§ 14. Aftale om krav til pensionsordninger
Reglerne i aftale af 30. april 2005 (Perst. cirkulære nr. 015-05 af 27. maj 2005) mellem Finansministeriet og CFU om generelle krav til bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) finder tilsvarende anvendelse for ansatte omfattet af overenskomsten.
§ 15. Overgangsordning for allerede ansatte
Overgang til basislønsystemet er indtil 1. oktober 2006 frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole før den 1. januar 2000).
Stk. 2. De under stk. 1 nævnte ansatte kan vælge at overgå til basislønsystemet pr. 1. januar 2006.
Stk. 3. Overgang til basislønsystemet kan herudover kun ske i forbindelse med, at der til en ansat aftales tillæg efter § 6 for varetagelse af særlige funktioner samt i forbindelse med ansættelse i en ny stilling.
Stk. 4. For ansatte omfattet af stk. 2 og 3 sker oprykning til næste løntrin 1 år efter overgangen.
Stk. 5. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet efter stk. 2 - 4, aflønnes indtil 1. oktober 2006 efter det gamle lønsystem (protokollatet).
Stk. 6. For journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole på gammelt lønsystem, der pr. 1. januar 2000 oppebærer et midlertidigt funktionstillæg efter de hidtidige regler i § 10 i overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole af 10. december 1997, og som ikke overgår til nyt lønsystem, videreføres dette tillæg uændret, hvis funktionen er uændret.
Stk. 7. Ansatte der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen.
Den ansatte oppebærer herudover eventuelle nye tillæg, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem.
Stk. 8. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelt varige tillæg efter § 5, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.
Der ydes pension af hele udligningstillægget.
Stk. 9. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 7, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil tillægges yderligere anciennitet, som er optjent i den mellemliggende periode.
Stk. 10. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetestrin i basislønsystemet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.
Stk. 11. Ansatte, som overgår til basislønsystemet pr. 1. oktober 2006, og indplaceres på sluttrin, og som ved overgangen ikke oppebærer sluttrin i det hidtidige lønforløb, sikres tillæg/tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem.
§ 16. Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer om ugen og opgøres månedsvis.
Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokalaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftale af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsregler.
Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.
Stk. 4. Arbejde, der går væsentligt udover månedsnormen, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid på 50 pct.
Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 4, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct.
Stk. 6. Den ansatte er omfattet af rammeaftalen af 26. januar 1996 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.
Stk. 7. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 8. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7.
§ 17. Journalister er omfattet af ferieloven.
Journalister er endvidere omfattet af kapitel V om særlige feriedage i aftale om ferie af 9. november 2005 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
§ 18. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 23, stk. 2.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af
1) den ansattes eget bidrag til ATP og
2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag
og fradrag af
1) udbetalt særlig feriegodtgørelse
2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt
3) feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.
Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.
Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført merarbejde, uden at dette er betalt som overarbejde, får 12½ pct. feriegodtgørelse af merarbejdsgodtgørelsen.
§ 19. Sygdom
Journalister får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Perst. cirkulære nr. 080-03 af 1. december 2003.
§ 20. Tjenestefrihed
Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål (Fmst. cirkulære nr. 116 af 3. juli 1991).
Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990 (APD cirkulære nr. 35-90).
Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 2/3 og den ansatte 1/3 af det sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.
Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når
– det er barnets første sygedag,
– hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
– forholdene på tjenestestedet tillader det,
– barnet er under 18 år og
– barnet er hjemmeværende.
Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.
Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefrihed stk. 6 indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. Perst. cirkulære nr. 080-03 af 1. december 2003.
Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.
Stk. 9. Tjenestefrihed til børnepasningsorlov efter orlovsloven er omfattet af reglerne i Finansministeriets cirkulære af 30. maj 2001 om orlov til børnepasning (Perst. nr. 020-01).
§ 21. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser.
§ 22. Opsigelsesprocedure
Ved afskedigelse af en journalist må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler
Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.
Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til Dansk Journalistforbund.
Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.
Stk. 4. Opnås der ikke ved foran nævnte forhandling enighed mellem Dansk Journalistforbund og ansættelsesmyndigheden, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.
Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 24, stk. 2.
Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.
Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.
Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.
Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler. Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af Dansk Journalistforbund begæres forhandlet med Finansministeriet.
Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 26, stk. 2.
Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.
Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.
§ 23. Hvor der i en institution er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat 4 journalister eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsrepræsentanten vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsrepræsentant har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende ministerium/styrelse/institution.
Stk. 2. For tillidsrepræsentanten vælges samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 1.
Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten.
Stk. 3. Tillidsrepræsentanterne er berettiget til med vedkommende institution at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter denne overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at forebringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt tillidsrepræsentanternes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelse og de ansatte.
Stk. 4. En tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grund taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 22 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget kan den afskedigede tilkendes en erstatning.
§ 24. De ansatte følger følgende generelle aftaler
1) Tjenesterejseaftalen af 30. juni 2000 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne (Perst. cirkulære nr. 027-02 af 2. juli 2002).
2) Aftale af 2. juni 1997 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om job på særlige vilkår (Fmst. cirkulære nr. 33-97 af 14. juni 1997).
3) Aftale af 5. oktober 2005 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger (Perst. cirkulære nr. 050-05 af 7. oktober 2005).
4) Aftale af 21. april 2005 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner (Perst. cirkulære nr. 017-05 af 3. maj 2005).
5) Den ansatte er omfattet af aftale af 2. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om implementering af deltidsdirektivet (Fmst. cirkulære nr. 051-99 af 2. september 1999).
6) Aftale af 29. maj 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Perst. cirkulære nr. 029-02 af 14. juni 2002).
7) Aftale af 15. september 2005 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage (barselsaftalen) (Perst. cirkulære nr. 048-05 af 15. september 2005).
§ 25. Styrelsens bidrag til Pressens Uddannelsesfond, jf. bilag 1, udgør 2.500,00 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget journalist.
Stk. 2. Bidraget reduceres ved deltidsbeskæftigelse.
Stk. 3. Journalister ansat som lærer ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 1 og 2.
§ 26. Indenfor det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.
Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler
Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.
§ 27. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2005 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2008. Protokollatet til overenskomsten ophæves med virkning fra 1. oktober 2006.
Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.
Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.
Stk. 4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.
København, den 24. februar 2006
Dansk Journalistforbund
Ebba Henker
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Hans Peter Philipsen
Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten
1. Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overenskomst og aftale af 24. februar 2006.
Overenskomsten og aftalen afløser overenskomst af 24. januar 2003 for journalister i statens tjeneste og aftale af 24. januar 2003 for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten.
Med virkning fra 1. oktober 2006 overgår alle journalister omfattet af overenskomsten til ny løn.
Tillæggene i overenskomsten mv. er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.
Ministeriet Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser mv., gælder også for overenskomstansatte journalister.
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1. Dækningsområde
I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 5. juli 2002 består journalistuddannelserne af en uddannelse i almen journalistik (journalistlinien) og en uddannelse i fotojournalistik (fotojournalistlinien).
Efter forudgående drøftelse mellem overenskomstens parter, kan Finansministeriet godkende, at der til overenskomsten henføres medarbejdere, der ikke er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, men som ansættes til arbejde som af Dansk Journalistforbund anerkendes som journalistisk virksomhed.
Til § 5. Tillæg
Der kan lokalt aftales tillæg til journalister. Disse tillæg knytter sig til den enkelte persons særlige funktioner eller kvalifikationer. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.
Forhandlings- og aftaleretten er delegeret til den enkelte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i forhandlingerne.
For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlinger kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.
Endvidere bør lønstatistik som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.
Forslag til tillæg kan fremsættes af begge parter.
Ved uenighed om forslag til tillæg, som ikke kan løses på lokalt plan, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende ministerium og Dansk Journalistforbund. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund. Forhandlingerne afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.
Til § 6. Resultatløn
D er er samme brede grundlag for at etablere resultatlønsystemer for ansatte på "de gamle lønsystemer" som for ansatte omfattet af nye lønsystemer.
Resultatløn skal ikke finansieres af pulje, men skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de lønsumsbevillinger, som måtte være fastsat. I de tilfælde, hvor de resultatbaserede lønformer indgår som et led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.
Formålet med resultatbaserede lønformer er at skabe øget udvikling og fremme effektiviteten i de statslige institutioner.
Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg tildeles og udmøntes på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Aftaler om resultatløn indgås lokalt mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i forhandlingerne.
Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.
Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.
Til § 8. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole
Med virkning fra 1. oktober 2006 er 25.000 kr. af tillægget pensionsgivende (grundbeløb 1. oktober 1997-niveau).
Til § 12. Pension
Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen og af alle lokalt aftalte varige funktions- og kvalifikationstillæg.
Der indbetales endvidere pensionsbidrag af midlertidige tillæg, i det omfang tillægget er aftalt som et pensionsgivende tillæg.
Der er sket en ændring af beregningsgrundlaget for pension. Beregningen foretages nu af nettolønnen (den udbetalte løn). Med virkning fra 1. oktober 2006 forhøjes pensionsprocenten til 18 pct.
Københavnske Journalisters Pensionsfond og Provinspressens Pensionsfond administreres af Danica Pension.
Med virkning fra 1. januar 2006 overgår de ansatte til ATP-sats C.
Til kapitel 3. Arbejdstid mv.
Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 16, stk. 3-7.
Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse bør imødekommes, medmindre væsentlige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler imod. Tjenestetidsnedsættelsen gives fortrinsvis som nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode.
Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn, jf. § 3, stk. 2.
For journalister, som ansættes på chef- eller konsulentniveau, og som selv har afgørende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, eller hvis normale arbejde i øvrigt ikke er kontrollabelt, kan der ikke ydes overarbejdsbetaling. Der gøres opmærksom på, at der er mulighed for at yde éngangsvederlag i henhold til § 5.
Til § 19. Sygdom
Det er aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120‑dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.
120-dagesreglens ophør skal ses i sammenhæng med statslige arbejdspladsers forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og ønsket om en større indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.
Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende det sociale kapitel i staten, bør overvejes, før der skrides til opsigelse. Opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.
Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.
Til § 20. Tjenestefrihed
Med virkning fra den 1. april 2001 optjenes under orlov til børnepasning i henhold til lov om orlov, løn-, jubilæums- og opsigelsesanciennitet. Ligeledes indbetaler ansættelsesmyndigheden med virkning fra samme dato pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) til den respektive pensionsordning under tjene-stefrihed uden løn til børnepasning.
Til § 22. Opsigelsesprocedure
Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til Dansk Journalistforbund efter § 22, stk. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Til kapitel 9. Efteruddannelse
Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 25.
3. Bemærkninger til protokollatet om gammelt lønsystem
Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser.
F.s.v. angår § 6 (arbejdstid mv.), henvises til bemærkningerne til overenskomstens kapitel 3 (arbejdstid mv.).
Med virkning fra 1. oktober 2006 går alle ansatte over på basislønsystemet og samtidig bortfalder protokollatet.
4. Ikrafttræden
Dette cirkulære træder i kraft pr. 1. april 2005. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 11. marts 2003 om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten (Perst. nr. 017-03).
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 28. februar 2006
Hans Peter Philipsen
Overenskomst for journalister i statens tjeneste