Legislator Case Law & Legislation
C20060907209 DK

Cirkulære om disponering af videreførsel fra 2005 til 2006

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2006 9072 Historic

§ 1. For driftsbevillinger, statsvirksomheder og anlægsbevillinger kan uforbrugte bevillinger fra 2005 eller tidligere ikke disponeres, før der er truffet bestemmelse herom efter § 2. Dette gælder dog ikke videreførsler knyttet til igangværende anlægsprojekter.

Cirkulære (2 sp) 2006 9072 Historic

§ 2. I forbindelse med bevillingsafregningen for 2005 foretages der for videreførsler under driftsbevillinger, statsvirksomheder og videreførsler under anlægsbevillinger, der ikke er knyttet til igangværende anlægsprojekter, en særskilt bestemmelse af, i hvilket omfang uforbrugte bevillinger kan videreføres til 2006. Dette sker efter ansøgning fra de enkelte ministerier til Finansministeriet i henhold til stk. 2-3.

Stk. 2. For driftsbevillinger og statsvirksomheder vil der kunne ske videreførsel, der udgør op til 2 pct. af bruttobevillingen for 2006. Videreførslen kan omfordeles inden for det samlede ministerområde i overensstemmelse med Budgetvejledningens regler.

Stk. 3. Der vil kunne ske videreførsel til konkrete uafsluttede projekter vedrørende finansåret 2005 og tidligere finansår. Projekterne skal være præcist angivet i politiske aftaler, anmærkninger, aktstykker el.lign., og de økonomiske rammer for det konkrete projekt skal ligeledes være fastlagt heri. For de ministerier, som er omfattet af kommunalreformen, vil der endvidere kunne videreføres midler til afholdelse af konkrete engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen. Endelig vil der kunne videreføres til planlagte budgettilpasninger i 2006, 2007 og 2008.

Cirkulære (2 sp) 2006 9072 Historic

§ 3. Cirkulæret gælder ikke for Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste samt de institutioner, der på finansloven for 2006 er opført som omkostningsbevillinger.

Cirkulære (2 sp) 2006 9072 Historic

§ 4. Finansministeriet kan i særlige tilfælde dispensere for bestemmelserne i dette cirkulære.

Cirkulære (2 sp) 2006 9072 Historic

§ 5. Cirkulæret træder i kraft straks.

Finansministeriet, den 6. februar 2006

Thor Pedersen

/Mogens Pedersen

Cirkulære (2 sp) 2006 9072 Historic

Cirkulære om disponering af videreførsel fra 2005 til 2006

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →