Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere
1. Indledning
Efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering bl.a. i form af særligt tilrettelagte projekter for at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Formålet med de særligt tilrettelagte projekter er at give ledige tilbud, som udvikler den enkelte og styrker muligheden for, at pågældende hurtigst muligt kan få et job på almindelige vilkår.
Iflg. lovens § 33, stk. 1, må produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb ikke være konkurrenceforvridende. Ifølge stk. 2 kan beskæftigelsesministeren efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår produktionen og afsætningen kan anses for konkurrenceforvridende.
En del kommuner har særligt tilrettelagte aktiveringstilbud, hvor ledige udfører servicearbejde for en afgrænset gruppe af borgere, som ikke selv er i stand til at udføre det pågældende arbejde. Tilbudet kan være organiseret i kommunalt regi eller i samarbejde med private firmaer. Typisk betaler modtageren en moderat pris, som tager udgangspunkt i bestemmelsen fra den tidligere gældende bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, om priser på op til 25 kr. pr. time for udført arbejde efter de dagældende regler om individuel jobtræning.
Servicearbejde, som leveres i forbindelse med et aktiveringstilbud, er først og fremmest havearbejde og snerydning, der kan tilbydes en afgrænset målgruppe. Andre former for servicearbejde vil i vist omfang kunne komme på tale. Der må dog ikke være tale om ydelser, som i forvejen indgår i kommunens serviceniveau efter reglerne om personlig og praktisk hjælp eller andre frit valgs ordninger.
I denne vejledning præciseres det, at der skal ske en klar afgrænsning af omfanget af modtagerkredsen og af det arbejde, der kan udføres i servicearbejde til borgere. Princippet i afgrænsningen svarer til de tidligere gældende regler om, at der i individuel jobtræning kun kunne udføres arbejde, der ellers ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde.
Arbejdsmarkedsstyrelsen skal oplyse følgende om afsætningsmulighederne for dette servicearbejde til private borgere
2. Om formålet med aktiveringstilbudet.
Den haveservice, snerydning o.l., der tilbydes den afgrænsede målgruppe af borgere, skal være et relevant aktiveringstilbud for de ledige, jf. formålet med de særligt tilrettelagte projekter. Aktiveringstilbuddet skal således gives med henblik på at forbedre de lediges muligheder for at komme ud af ledigheden og opnå arbejde så vidt muligt på ordinære vilkår.
Indholdet og omfanget af servicearbejdet skal derfor fastsættes med udgangspunkt i de lediges aktiveringsbehov og ikke ud fra et evt. kommunalpolitisk ønske om servicering af et bestemt antal borgere, der skønnes at have behov for at få arbejdet udført.
Da det er behovet for at aktivere de ledige, der er afgørende for projektet, vil der i praksis ofte kunne være kvalitetsforskel på, hvad en professionel virksomhed på markedet og et kommunalt aktiveringsprojekt kan levere. Dette kan blandt andet komme til udtryk ved omfanget, kvaliteten og stabiliteten i det leverede servicearbejde. Kommunen skal gøre de borgere, der modtager servicearbejdet, opmærksom på denne kvalitetsforskel.
3. Om betaling for servicearbejde i forhold til særligt tilrettelagte projekter.
Som nævnt er der ifølge § 33, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats et forbud mod konkurrenceforvridning. Kommunen skal derfor sørge for, at afsætning af servicearbejdet fra et aktiveringsprojekt forstyrrer markedet mindst muligt.
Kommunen skal derfor danne sig et overblik over, i hvilket omfang der på markedet findes private leverandører, som almindeligvis leverer tilsvarende arbejde til de borgere, der vil kunne få det pågældende servicearbejde. Fx kan man kontakte det regionale arbejdsmarkedsråd for at få oplysninger om markedsforholdene i det pågældende område. Kommunen skal med passende mellemrum tage dette spørgsmål op til vurdering.
Kommunen skal derudover tilpasse målgruppen, således at risikoen for konkurrenceforvridning minimeres. Modtagerne skal tilhøre en klart afgrænset målgruppe i form af borgere, der kan dokumentere ikke længere selv at kunne udføre arbejdet på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger.
For at reducere risikoen for at der er tale om arbejde, der lige så godt kunne have været leveret af private virksomheder, skal kommunen sikre sig, at det leverede servicearbejde har et begrænset omfang og et begrænset indhold, fx i form af mindre vedligeholdelsesopgaver som græsslåning og hækklipning. Kommunen bør i den forbindelse fastsætte en snæver grænse for, hvor mange arbejdstimer der kan leveres til hver modtager, så opgaven bliver mindre attraktiv for private udbydere på markedet.
Det skal indgå i kommunens sag, hvorledes der for at minimere risikoen for konkurrenceforvridning er taget højde for ovenstående hensyn.
I overensstemmelse med principperne fra de tidligere regler i beskæftigelseslovgivningen før 1. juli 2003 kan der prisfastsættes med et niveau på max 25 kr. pr. aktiveringstime. Der er også mulighed for at fastsætte en samlet pris for en periode, fx en sæson, beregnet ud fra et samlet overslag over timeforbruget. Fx græsplæneklipning hver anden uge i 6 måneder ved 25 kr. i timen: 12 gange á 2 timer, svarende til 24 timer x 25 = 600 kr.
Såfremt kommunen ikke foretager en afgrænsning af målgruppen og af projektets indhold og omfang som ovenfor, skal prisen fastsættes på markedsvilkår. Der kan henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter for ledige (vejledning nr. 9066 af 11. januar 2005).
4) Afgrænsningen i forhold til reglerne om praktisk hjælp (hjemmehjælp) i § 71 i lov om social service.
Det fremgår af lov om social service, at kommunen fastsætter, hvilke ydelser der skal indgå i praktisk bistand og omfanget af ydelserne.
En ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens § 71, kan ikke samtidig udføres som servicearbejde i et særligt tilrettelagt aktiveringsprojekt uden for reglerne om praktisk hjælp i servicelovens § 71.
Det betyder, at rengøringshjælp til borgere i kommunen ikke kan gives som servicearbejde i et særligt tilrettelagt projekt uden for reglerne i servicelovens § 71, fordi rengøring er en del af kommunernes serviceniveau efter reglerne om praktisk hjælp. Det betyder også, at fx haveservice til borgere i kommunen ikke kan gives som servicearbejde i et særligt tilrettelagt projekt, uden for reglerne i servicelovens § 71, såfremt haveservice samtidig er en del af kommunens serviceniveau efter reglerne om praktisk hjælp.
Hvis fx haveservice indgår i kommunens serviceniveau efter servicelovens § 71, indebærer det bl.a., at kommunen har pligt til at levere ydelsen til de personer, der er visiteret til den konkrete ydelse.
Kommunen må heller ikke, når der er tale om en ydelse efter servicelovens § 71, regulere serviceniveauets indhold eller omfang fx på baggrund af antallet af ledige, der har brug for aktivering.
At en ydelse indgår i det serviceniveau, som kommunen har fastsat for hjemmehjælp, indebærer også, at personer, der er visiteret til hjemmehjælp, skal have mulighed for at vælge mellem alle kvalificerede leverandører, jf. reglerne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp, og at disse leverandører kan konkurrere på lige vilkår.
Beslutter kommunen at fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de lovpligtige, skal der ske en yderligere specificering af priskravene, jf. fritvalgsreglerne. Det kan fx være i forhold til haveservice m.v.
Ledige vil kunne aktiveres efter reglerne i beskæftigelseslovgivningen såvel hos kommunale som hos private leverandører af hjemmehjælp. Det er dog en forudsætning, at priskravene er de samme for alle leverandører efter godkendelsesmodellen, jf. fritvalgsreglerne.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 17. januar 2006
Kim Svendsen-Tune