Cirkulære om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen vedrørende indsatte, der under indsættelse i kriminalforsorgens institutioner afgår ved døden eller udsætter sig selv for livsfare\n(Til kriminalforsorgens institutioner)
Table of Provisions (21)
Statutory Text (21 Articles)
Kapitel 1
Indberetningspligten
Kapitel 1
Indberetningspligten
§ 1. Kriminalforsorgens institutioner skal underrette direktoratet, dels telefonisk, dels elektronisk i Klientsystemet, om
1) ethvert dødsfald, herunder selvmord, der finder sted, mens den pågældende er indsat i institutionen eller under midlertidigt fravær fra denne, og
2) enhver handling eller adfærd, hvorved en indsat har udsat sig selv for livsfare (selvmordsforsøg, alvorligere tilfælde af spisevægring, alvorlig selvbeskadigelse el. lign).
Stk. 2. Indberetning efter § 1, stk. 1, nr. 2, skal ske i tilfælde, hvor handlingen eller adfærden har været egnet til at medføre fare for den pågældendes liv, hvis andre ikke griber ind. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at den pågældendes handling ikke er drevet af et ønske (vilje) fra den pågældende om at tage sit eget liv.
Kapitel 2
Telefonisk indberetning
Kapitel 2
Telefonisk indberetning
§ 2. Indberetningspligten har til formål at sikre direktoratets mulighed for at føre fornødent tilsyn med området og at give direktoratet et overblik over det samlede hændelsesbillede i kriminalforsorgens institutioner og dermed bidrage til at forbedre kriminalforsorgens samlede forebyggende indsats.
Kapitel 3
Elektronisk indberetning
Kapitel 3
Elektronisk indberetning
Generelle bestemmelser
§ 3. Telefonisk indberetning til direktoratet skal ske snarest muligt. Er hændelsen indtruffet uden for kontortiden, kan indberetningen normalt vente til kontortiden, medmindre forventet omtale i medierne tilsiger, at direktoratet bør være orienteret forinden.
Kapitel 4
Ikrafttræden mv.
Kapitel 4
Ikrafttræden mv.
§ 4. Indberetning sker til Klientkontoret, Gruppe A (sagsbehandlervagten).
Stk. 2. Hvis der kan forventes omtale i medierne, kan indberetning uden for kontortiden ske til direktoratets vagthavende chef.
§ 5. Den telefoniske indberetning danner grundlag for direktoratets foreløbige registrering.
Stk. 2. Den, der afgiver indberetningen, skal meddele følgende oplysninger
1) Navn og titel på den, der foretager indberetningen.
2) Indberetningens art (§ 1, nr. 1 eller nr. 2).
3) Den indsattes navn og cpr. nr.
4) Kriminalitetens art – hvis domfældt: straffetidens længde.
5) Vedrørende opholdet i institutionen: Oplysning om
a) hvorvidt den pågældende er varetægtsfængslet, afsoner eller pensionsanbragt,
b) opholdets hidtidige varighed, og
c) eventuelle særlige bemærkninger i journal m.v. om selvmordsrisiko eller sygdom.
6) Tidspunkt for
konstatering af dødsfald, samt det formodede tidspunkt for dødens indtræden, eller
b) konstatering af den indberettede hændelse eller adfærd.
7) Orientering om trufne foranstaltninger.
8) Eventuelt yderligere særlige omstændigheder ved det passerede.
§ 6. Der skal ske elektronisk indberetning i Klientsystemet.
Stk. 2. I ndberetningen skal sendes elektronisk til direktoratet (Klientkontoret), inden der er forløbet 3 uger.
Stk. 3. Hvis indberetningen forsinkes ved, at politirapport, dødsattest eller obduktionserklæring ikke er fremkommet inden fristen i stk. 2, skal grunden til forsinkelsen telefonisk meddeles til direktoratet (Klientkontoret).
Stk. 4. Den elektroniske indberetning udfyldes i overensstemmelse med §§ 7-11 og direktoratets vejledning om dette cirkulære.
§ 7. Indberetningen skal udfyldes af en ledende funktionær.
§ 8. Felterne i indberetningen skal være udfyldt i overensstemmelse med vejledningen.
Stk. 2. Oplysningerne skal være så præcise og så udførlige som muligt.
Stk. 3. I indberetningen skal der være henvisning til relevante rapporter mv. fra Klientsystemet. Relevante rapporter mv., som ikke er registreret i Klientsystemet, skal indsendes med post til direktoratet.
Stk. 4. Efter en hændelse, hvorved en indsat har udsat sig selv for livsfare, forudsættes det, at der snarest muligt gennemføres samtaler med den pågældende til klarlæggelse af motiv, sindstilstand og med henblik på forebyggelse, herunder så vidt muligt en samtale med institutionens læge eller psykiatriske konsulent. Der skal derfor tillige udarbejdes notat om sådanne samtaler, medmindre den indsatte umiddelbart efter løslades eller overføres til institution uden for kriminalforsorgen og fortsat opholder sig uden for kriminalforsorgen.
Stk. 5. Er der formodede fejl eller forsømmelser fra personalets side, skal der udarbejdes en særskilt redegørelse herom fra institutionens leder (fængselsinspektør, arrestinspektør eller forstander).
Indberetning vedrørende selvmord
§ 9. I indberetningen skal der, jf. vejledningen, gives en nærmere beskrivelse af personalets iagttagelser under opholdet i institutionen, herunder oplysning om,
1) hvorvidt der ved indsættelsen var journalpåtegning i sikkerhedsfeltet om risiko for selvmord eller i øvrigt oplysninger om tidligere selvmordsforsøg,
2) hvorvidt institutionen før eller i forbindelse med indsættelsen havde modtaget oplysninger, som kunne begrunde, at personalet skulle udvise særlig agtpågivenhed, i bekræftende fald hvilke,
3) hvorvidt institutionen umiddelbart efter indsættelsen - på grund af oplysninger om en særlig risiko - overvejede eller besluttede ikke at afvente den sædvanlige fremsendelsestid, men derimod straks indhentede yderligere oplysninger (f.eks. lægeerklæringer eller personundersøgelse), i bekræftende fald hvilke, samt
4) hvilke foranstaltninger institutionen havde foretaget i anledning af eventuelle oplysninger om selvmordsrisiko, psykisk uligevægt el. lign.
Stk. 2. Der skal så vidt muligt udarbejdes en udtalelse fra institutionens læge eller psykiatrisk konsulent om den indsattes sindstilstand og det formodede motiv til handlingen. Der skal endvidere indsendes kopi af politirapporter, dødsattest og eventuel obduktionserklæring, herunder eventuel erklæring fra retskemiker, embedslægen og eventuel supplerende obduktionserklæring.
Indberetning vedrørende dødsfald, der ikke skyldes selvmord
§ 10. I indberetningen skal der, jf. vejledningen, gives en nærmere beskrivelse af personalets iagttagelser under opholdet i institutionen, herunder oplysning om,
1) hvorvidt institutionen før eller i forbindelse med indsættelsen havde modtaget oplysninger, som kunne begrunde, at personalet skulle udvise særlig agtpågivenhed, i bekræftende fald hvilke, samt
2) hvilke foranstaltninger institutionen havde foretaget i anledning af sådanne oplysninger.
Stk. 2. Der skal indsendes kopi af politirapporter, dødsattest og eventuel obduktionserklæring, herunder eventuel erklæring fra retskemiker, embedslægen og eventuel supplerende obduktionserklæring.
Indberetning vedrørende hændelse, hvorved en indsat har udsat sig selv for livsfare
§ 11. I indberetningen skal der, jf. vejledningen, gives en nærmere beskrivelse af personalets iagttagelser under opholdet i institutionen, herunder oplysning om,
1) hvorvidt der ved indsættelsen var journalpåtegning i sikkerhedsfeltet om risiko for selvmord eller i øvrigt oplysninger om tidligere selvmordsforsøg eller andre hændelser, hvorved den pågældende havde udsat sig selv for livsfare,
2) hvorvidt institutionen før eller i forbindelse med indsættelsen havde modtaget oplysninger, som kunne begrunde, at personalet skulle udvise særlig agtpågivenhed, i bekræftende fald hvilke,
3) hvorvidt institutionen umiddelbart efter indsættelsen - på grund af oplysninger om en særlig risiko - overvejede eller besluttede ikke at afvente den sædvanlige fremsendelsestid, men derimod straks indhentede yderligere oplysninger (f.eks. lægeerklæringer eller personundersøgelse), i bekræftende fald hvilke, samt
4) hvilke foranstaltninger institutionen havde foretaget i anledning af eventuelle oplysninger om risiko for selvmord m.v., psykisk uligevægt el. lign.
Stk. 2. Der skal så vidt muligt udarbejdes en udtalelse fra institutionens læge eller psykiatrisk konsulent om den indsattes forudgående sindstilstand og det formodede motiv til handlingen. Foreligger der ikke en sådan udtalelse, skal den indsattes forudgående sindstilstand søges klarlagt ved den efterfølgende samtale, jf. § 8, stk. 4.
§ 12. Cirkulæret træder i kraft den 15. december 2006.
Stk. 2. Cirkulære nr. 63 af 15. juli 2005 om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen vedrørende indsatte, der under indsættelse i kriminalforsorgens institutioner afgår ved døden eller udsætter sig selv for livsfare ophæves.
Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 14. december 2006
Annette Esdorf
/Tina Engelbrecht-Ising
Cirkulære om indberetning til Direktoratet for
Kriminalforsorgen vedrørende indsatte, der under indsættelse i
kriminalforsorgens institutioner afgår ved døden eller udsætter
sig selv for livsfare
(Til kriminalforsorgens institutioner)