Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Bilag 1

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Bilag 1

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Eksempel 1

Man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Med virkning fra 1. november 2010 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

01.04.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x 9/12 år

=

3,00 dagpengesatser

01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år

=

6,00 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.09 7 dagpengesatser x 9 år

=

63,00 dagpengesatser

01.01.10 - 31.10.10 7 dagpengesatser x 10/12 år

=

5,83 dagpengesatser

I alt

=

77,83 dagpengesatser

I 1999 skal man betale bidrag for 9 måneder ud af årets 12 måneder. I 2010 skal man betale bidrag for 10 måneder ud af årets 12 måneder.

Forudsat at dagpengesatsen i år 2010 var 750 kr., ville det beløb, der skal betales tilbage, udgøre : 77,83 x 750 kr. = 58.372,50. Beløbet skal afrundes, se § 20, og udgør herefter 58.300 kr. Herefter skal beløbet beskattes, og et eventuelt tilgodehavende modregnes.

Eksempel 2

Man har indbetalt efterlønsbidrag fra den 11. oktober 1999. Med virkning fra den 7. maj 2016 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

11.10.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x (21/31 + 2)/12 år

=

0,89 dagpengesatser

01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år

=

6,00 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.15 7 dagpengesatser x 15 år

=

105,00 dagpengesatser

01.01.16/06.05.16 7 dagpengesatser x (6/31 + 4) 12 år

=

2,45 dagpengesatser

I alt

=

114,34 dagpengesatser

I 1999 skal man betale 2 måneders bidrag ud af årets 12 måneder (november og december) + bidrag fra den 11. til den 31. oktober 1999, svarende til 21 dage ud af oktober måneds 31 dage.

I 2016 skal man betale 4 måneders bidrag (januar til og med april) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. maj til den 6. maj, svarende til 6 dage ud af maj måneds 31 dage.

Eksempel 3

Man har indbetalt efterlønsbidrag fra den 17. februar 2000. Med virkning fra den 19. november 2009 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

17.02.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x (13/29 + 10)/12 år

=

5,22 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.08 7 dagpengesatser x 8 år

=

56,00 dagpengesatser

01.01.09 - 18.11.09 7 dagpengesatser x (18/30 + 10)/12 år

=

6,18 dagpengesatser

I alt

=

67,40 dagpengesater

I 2000 skal man betale 10 måneders bidrag ud af året 12 måneder (marts-december) + bidrag fra den 17. til den 29. februar (skudår), svarende til 13 dage ud af februar måneds 29 dage.

I 2009 skal man betale 10 måneders bidrag (januar oktober) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. til den 18. november, svarende til 18 dage ud af november måneds 30 dage.

Bilag 1

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Kapitel 1

Ordningernes indhold

Pensionsordninger med løbende udbetalinger

Kapitel 1

Begreber

§ 1 fastslår, at det samlede medlemsbidrag, man indbetaler til en a-kasse, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Se § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemsbidraget består af 3 dele

1) et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen: § 77, stk. 2,

2) et bidrag til ATP: § 77, stk. 8,

3) et administrationsbidrag: § 77, stk. 7.

Når denne bekendtgørelse taler om medlemsbidrag(et), omfatter det alle 3 bidrag. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår af bestemmelsen, at medlemsbidraget kun omfatter enkelte af de nævnte bidrag.

Det frivillige efterlønsbidrag er reguleret i lovens § 77, stk. 4 og 5. Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man er medlem af en dansk a-kasse, se bekendtgørelsens § 25.

Til § 1, stk. 2

A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, dog med de begrænsninger, der følger af stk. 3-6. Hvis a-kassen beslutter, at den vil fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige grupper mv., skal de nærmere retningslinjer for fastsættelsen af administrationsbidraget fremgå af a-kassens vedtægt.

Til § 1, stk. 3 og 4

Reglerne beskytter bl.a. medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, og medlemmer, der ikke er medlemmer af den tilknyttede faglige organisation, mod negativ særbehandling ved fastsættelse af administrationsbidraget.

Til § 1, stk. 5

Tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag på grundlag af faggrupper, da der pr. definition ikke eksisterer faggrupper i tværfaglige a-kasser. Hvis en a-kasse er tværfaglig for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, kan der dog fastsættes forskelligt bidrag for lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende. Denne mulighed eksisterer også for fagligt afgrænsede a-kasser, der optager selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 2, stk. 1 og 2

Det følger af lovens § 77, stk. 4, at a-kassen skal opkræve efterlønsbidrag hos alle medlemmer fra det fyldte 30. år, som ikke skriftligt har meddelt a-kassen, at de ønsker at vælge bidraget fra, se § 3, stk. 1.

Endvidere skal a-kassen opkræve efterlønsbidrag af et medlem under 30 år, der skriftligt har anmodet om at betale efterlønsbidrag. A-kassen skal opkræve efterlønsbidraget med virkning fra den dag, hvor den skriftlige anmodning om at betale (eller igen at betale) efterlønsbidrag er modtaget i a-kassen.

A-kassen må dog ikke opkræve efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6, af

1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis.

3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Hvis en a-kasse ved en fejl har opkrævet efterlønsbidrag, selvom man er omfattet af lovens § 77, stk. 6, skal a-kassen betale de opkrævede bidrag tilbage, når a-kassen bliver opmærksom på, at betingelserne for at opkræve bidraget ikke (længere) er til stede.

Det samme gælder for forudbetalte efterlønsbidrag, hvor a-kassen træffer afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn.

A-kassen skal betale efterlønsbidraget kontant tilbage som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 22, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag.

Ved nyoptagelse af et medlem under 30 år skal a-kassen vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 4.

A-kassen skal kun opkræve efterlønsbidrag af et medlem under 30 år, hvis medlemmet skriftligt har anmodet om at betale (eller igen at betale) efterlønsbidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidraget fra den dag, hvor den skriftlige besked er modtaget i a-kassen.

Ved nyoptagelse af et medlem over 30 år, skal a-kassen – inden første opkrævning af efterlønsbidrag – undersøge, om medlemmet inden pensionsalderen kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a.

Hvis det ikke er tilfældet, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag. A-kassen skal træffe afgørelse herom over for medlemmet.

Hvis medlemmet kan opnå ret til efterløn, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen, senest ved den første opkrævning af efterlønsbidrag, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a , jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 6.

Ved en overflytning vil det fremgå af bilag til anmodning om skift af a-kasse (AR 53), om medlemmet betaler efterlønsbidrag. Hvis medlemmet ikke betaler, kan den tilflyttende a-kasse gå ud fra, at det skyldes ét af følgende forhold

Medlemmet er under 30 år og har ikke skriftligt anmodet om at betale efterlønsbidrag,

medlemmet er omfattet af lovens § 77, stk. 6,

medlemmet har fravalgt efterlønsordningen eller efterlønsbidraget, eller

medlemmet er frameldt efterlønsbidraget.

Uanset årsagen til, at medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag til den fraflyttende a-kasse, skal den tilflyttende a-kasse ikke opkræve efterlønsbidraget.

Hvis medlemmet giver den tilflyttende a-kasse skriftlig besked om, at medlemmet ( igen ) ønsker at betale efterlønsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, og § 5, stk. 2, skal a-kassen undersøge, om medlemmet inden pensionsalderen kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a eller § 75.

Hvis det ikke er tilfældet, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag. A-kassen skal træffe afgørelse herom over for medlemmet.

Hvis medlemmet ikke kan opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen efter lovens § 74 a, skal a-kassen, senest ved første opkrævning af efterlønsbidrag, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a og evt. § 75.

Alle perioder, hvor man har betalt efterlønsbidrag, som ikke er betalt tilbage, kan tælle med til anciennitet til lovens § 74 a og § 75.

Det er et krav for at få ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 1, at der er indbetalt efterlønsbidrag senest fra det fyldte 30. år. Har man ikke indbetalt efterlønsbidrag senest fra det fyldte 30. år, kan man alene få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne for det.

Til § 3, stk. 1

Fravalg af efterlønsbidraget

Man kan altid vælge efterlønsbidraget fra.

Man skal vælge efterlønsbidraget fra skriftligt. Fravalget har virkning fra den dag, hvor a-kassen modtager besked om, at man ønsker at vælge bidraget fra.

Har man betalt i en periode, og vælger man bidraget fra, får man et hul i perioden med indbetalt efterlønsbidrag, som måske - men ikke nødvendigvis - får betydning for, om man senere kan opnå ret til efterløn.

Når man vælger bidraget fra, skal a-kassen vejlede om en række forhold. Se bekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Har man meddelt a-kassen, at man først ønsker at ophøre med at indbetale bidrag fra et senere tidspunkt, sker fravalget først fra denne dato.

Fravælger man på et tidspunkt, hvor man allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre bidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato. Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal man have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 22, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag for perioden.

Eksempel 1

Har M forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal 2006, og modtager a-kassen den 7. november 2006 skriftlig besked om, at M vælger efterlønsbidraget fra, tilbagebetaler a-kassen det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 7. november til og med den 31. december 2006.

Fortryder M sit fravalg, kan M efterbetale for perioden, når visse betingelser er opfyldt, jf. vejledningen til § 3, stk. 3.

Eksempel 2

M betaler efterlønsbidrag fra den 3. februar 2008, hvor M fylder 30 år. A-kassen modtager den 2. juli 2008 skriftlig besked om, at M ønsker at vælge bidraget fra. Fravalget har virkning fra denne dato. M har herefter følgende muligheder, for så vidt angår det allerede indbetalte bidrag

a) Hvis M vælger bidraget fra og ikke foretager sig mere, tæller den periode, som M har indbetalt efterlønsbidrag i, med til ancienniteten for ret til efterløn, herunder også til fortrydelsesordningen. Ønsker M igen at betale bidrag, og kan dette lade sig gøre, fordi M, inden retten til efterløn ophører, ved fortsat betaling af medlems- og efterlønsbidrag har mulighed for at kunne opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 3, og § 75, stk. 1 , får M et hul i perioden fra den 2. juli 2008, og indtil M begynder at betale bidrag igen.

b) M kan skriftligt anmode om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Når a-kassen har betalt efterlønsbidraget tilbage, kan den periode, som M har betalt efterlønsbidrag i, ikke længere tælle med til ancienniteten for ret til efterløn. Det gælder, uanset om a-kassen har betalt bidraget kontant tilbage eller har overført det til en pensionsordning. M kan altså ikke fortryde tilbagebetalingen og igen indbetale for perioden.

Til § 3, stk. 2

Tilvalg af efterlønsbidraget

Man skal skriftligt meddele a-kassen, at man igen ønsker at betale efterlønsbidrag.

A-kassen opkræver bidraget med virkning fra den dag, a-kassen har modtaget anmodningen. Er man omfattet af § 3, stk. 3, har man dog mulighed for at efterbetale for hele perioden, se vejledningen til bestemmelsen.

A-kassen må kun sende en opkrævning, hvis man ved fortsat indbetaling af medlemsbidrag og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a eller § 75, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3, og se vejledningen til § 2, stk. 1.

Den periode, hvor man tidligere har betalt efterlønsbidrag, kan medregnes til at opfylde kravet om anciennitet for ret til efterløn, medmindre man har fået efterlønsbidraget tilbage.

Til § 3, stk. 3

Fristen regnes fra den dag, hvor a-kassen har modtaget besked om fravalget. I denne periode kan man efterbetale efterlønsbidraget og dermed bevare en ubrudt anciennitet for ret til efterløn. Det er ikke et krav, at efterbetalingen har fundet sted inden udløbet af 3-måneders fristen.

Man har samme frist til at efterbetale, som a-kassen anvender ved ordinær opkrævning af medlems- og efterlønsbidrag, dog mindst 14 dage. Betaler man ikke, når bidraget forfalder, skal a-kassen begynde den sædvanlige rykkerprocedure.

Man kan derfor fortryde sit fravalg flere gange i medlemsperioden uden at miste efterlønsanciennitet, blot det hver gang sker inden for 3-måneders fristen.

Til § 3, stk. 4

Framelding af efterlønsbidraget

Har man ikke valgt efterlønsbidraget fra, men lader man være med at betale, når bidraget opkræves, skal a-kassen rykke for bidraget. Betaler man ikke, bliver man frameldt betaling af efterlønsbidrag, se vejledningen til §§ 13-14.

Til § 4

Fravalg af efterlønsordningen

Hvis man vælger efterlønsordningen fra, skal a-kassen vejlede om en række forhold. Se bekendtgørelsens § 26, stk. 3.

Fravælger man på et tidspunkt, hvor man allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre bidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato. Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal man have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 22, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag for perioden.

Eksempel

Har man forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal 2006, og modtager a-kassen den 7. november 2006 skriftlig besked om, at man vælger efterlønsordningen fra og ønsker beløbet overført til en pensionsordning, tilbagebetaler a-kassen kontant det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 7. november til og med den 31. december 2006.

Fortryder man sit fravalg, og får a-kassen skriftlig besked om det, inden efterlønsbidraget er betalt tilbage, kan perioden med indbetalt efterlønsbidrag fortsat tælle med til ancienniteten for ret til efterløn, herunder til fortrydelsesordningen. A-kassen skal dog først på ny begynde at opkræve efterlønsbidraget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning om det. Der henvises til vejledningen til § 3, stk. 2.

Til § 5

Fortrydelsesordningen

Man er med i efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen, med virkning fra den dag, hvor den skriftlige tilmelding (anmodning om at betale eller igen at betale efterlønsbidrag) kommer frem til a-kassen. Den skriftlige tilmelding (anmodning om at betale eller igen at betale efterlønsbidrag) skal være modtaget i a-kassen senest 15 år før den dag, hvor man når efterlønsalderen, jf. lovens § 75, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Eksempel 1

M er født 2. februar 1962 og har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden 1995. M har fravalgt efterlønsordningen i 1999. M´s efterlønsalder er 62 år, jf. lovens § 74.

M fylder 62 år den 2. februar 2024. M´s skriftlige tilmelding til efterlønsordningen skal være modtaget i a-kassen 15 år tidligere, som er den 2. februar 2009.

I eksemplet kan M opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 75. Derfor må a-kassen opkræve M efterlønsbidrag.

Hvis M derimod først var optaget i en a-kasse i 1998, måtte a-kassen ikke opkræve M efterlønsbidrag, idet M ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn, hverken efter lovens § 74 a eller § 75, idet M ikke har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999, og idet M ikke har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997.

Eksempel 2

M, der er født 3. december 1971, fravalgte at betale efterlønsbidrag ved det fyldte 30 år og har ikke efterfølgende anmodet om at betale efterlønsbidrag. Dvs. der er ikke indbetalt efterlønsbidrag.

Hvis M senest 1. januar 2008 skriftligt anmoder a-kassen om at begynder at betale efterlønsbidrag, kan M den 1. januar 2033 opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74 a, stk. 4.

Hvis M ikke begynder at betale efterlønsbidrag senest den 1. januar 2008, kan M ikke få ret til efterløn efter lovens § 74 a. Derimod vil M kunne få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen i lovens § 75, hvis M har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997, og hvis M skriftligt anmoder a-kassen om at betale efterlønsbidrag senest 15 år før efterlønsalderen.

Det er et krav for ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, at man har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år. Alle perioder med indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, tæller med, herunder også perioder, der ligger forud for tilmeldingen til fortrydelsesordningen.

Man kan vælge efterlønsbidraget fra – og dermed holde pause i sine indbetalinger - selvom man er tilmeldt fortrydelsesordningen. Dog skal man have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år for at få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen.

Til kapitel 2

Til § 6, stk. 1

Betaling og opkrævning af det samlede medlemsbidrag

Ordinær betaling af det samlede medlemsbidrag

Man skal betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor man er blevet optaget i eller overflyttet til a-kassen.

For betaling af efterlønsbidrag fra optagelsen eller overflytningen, henvises til vejledningen til § 2.

A-kassen skal oplyse om, hvornår medlemsbidraget og evt. efterlønsbidraget skal betales. Det skal også fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget og evt. efterlønsbidraget dækker.

Betalingen

Det afhænger af betalingsmåden, hvornår betaling anses for at være sket

Betalingsmåde

1. Betaling via netbank, egen Girokonto eller PBS

2. Betaling via check

3. Betaling på posthus eller i et pengeinstitut

Betaling anses for sket

1. Når beløbet er debiteret ens konto

2. Når checken er kommet frem til a-kassen

3. Den dato der fremgår af datostemplingen på kvitteringen for betalingen

Man kan altid betale medlemsbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Man har selv ansvaret for, at betaling sker til tiden.

Hvis man overlader betalingen til tredjemand, fx en ægtefælle, pårørende eller andre, har man selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Det samme gælder, hvis man overlader betalingen til kommunen, sin revisor eller til sin bank.

Disse retningslinier for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 14, stk. 2.

Særligt ved overflytning

Bliver man overflyttet fra en a-kasse til en anden, reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen.

A-kassen fastsætter selv retningslinier for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc., men skal behandle alle sine medlemmer ens.

Til § 6, stk. 2

Når en a-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker. Det samme gælder, når en a-kasse opkræver efterlønsbidraget forud.

Til § 6, stk. 3

Det skal fremgå af den almindelige opkrævning, hvad der er

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,

bidrag til administration,

bidrag til ATP, samt eventuelt

bidrag til efterlønnen og

bidrag til den faglige organisation.

Hvis a-kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk eller på en anden måde, uden at man får en skriftlig opkrævning, skal a-kassen skriftligt oplyse om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned. A-kassen skal også oplyse, hvis der sker ændring i bidragenes størrelse.

Til § 6, stk. 4

Hvis man betaler medlemsbidraget til a-kassen, kan man ikke slettes som medlem af denne.

Rykker- og sletteproceduren skal standses, når man har betalt skyldigt medlemsbidrag til a-kassen, uanset om man er i restance med kontingent til den faglige organisation.

Er man i restance med efterlønsbidraget, begynder eller fortsætter a-kassen proceduren i §§ 13-14.

Til § 6, stk. 5

Betaler man et beløb, der mindst svarer til det samlede medlemsbidrag, må a-kassen ikke begynde at rykke.

Indbetaler man et beløb, der ikke fuldt ud dækker det samlede medlemsbidrag og det faglige kontingent, er der fastsat en »prioriteret rækkefølge« for afskrivning af det skyldige beløb.

Det almindelige medlemsbidrag har første prioritet, dernæst tilgodeses efterlønsbidraget og først herefter afskrives på anden gæld til a-kasse eller den faglige organisation. Hvis man samtidig har meddelt a-kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles, afskrives beløbet, som man ønsker det. Man kan dog kun betale efterlønsbidrag, hvis man også betaler medlemsbidrag, medmindre man er omfattet af bekendtgørelsens § 8 og § 25.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget i den forstand, at manglende betaling kan udløse en karantæne eller medføre, at man bliver slettet som medlem af a-kassen. Det betyder, at a-kassen må inddrive restancegebyr på samme måde som almindelige krav.

Til § 7, stk. 1 og 2

Modregning

Tvungen modregning

Har man krav på dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, og skylder man bidrag, har a-kassen pligt til at modregne, inden den udbetaler dagpenge mv. Bidraget skal være forfaldent. A-kassen skal modregne, både når man skylder medlemsbidrag, og når man skylder efterlønsbidrag.

Har man krav på ydelser fra a-kassen, og har man både gæld til skattevæsenet og til a-kassen, prioriteres kravene således

1) Skattevæsenets krav om lønindeholdelse.

2) Medlemsbidrag.

3) Efterlønsbidrag.

4) Anden gæld til a-kassen.

A-kassen kan ikke modregne medlems- og evt. efterlønsbidraget i en ydelse, som ens arbejdsgiver får udbetalt som refusion.

A-kassen kan heller ikke modregne, hvis der er en verserende sag om ret til en ydelse. Det gælder også, hvis sagen er indbragt for direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn . Det skyldes, at a-kassen ikke har taget stilling til, om der skal komme en ydelse til udbetaling, som bidraget kan modregnes i. Man skal derfor betale bidrag til a-kassen, mens sagen verserer. Hvis man ikke betaler, skal a-kassen følge den rykker- og sletteprocedure, der er beskrevet i lovens § 78, stk. 1-4, jf. bekendtgørelsens §§ 10-11, og den rykker- og frameldeprocedure, der er beskrevet i bekendtgørelsens §§ 13-14, også selvom man har en verserende sag. Det betyder, at man kan miste sit medlemskab af a-kassen , eller man kan blive frameldt efterlønsbidraget på grund af manglende betaling, selvom det på et senere tidspunkt viser sig, at man havde ret til en ydelse, som bidraget ville kunne have været modregnet i, hvis sagen havde været afgjort på et tidligere tidspunkt.

Man har krav på at få en modregningserklæring fra a-kassen. A-kassen skal sende erklæringen senest samtidig med, at den modregner. Dette kan fx ske på den opgørelse, som a-kassen udleverer i forbindelse med, at der udbetales dagpenge.

Af modregningserklæringen skal det fremgå, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Størrelsen af de enkelte bidrag til forsikringen, ATP, administrationen og efterlønnen skal også fremgå.

Denne specifikation kan undværes, hvis man har modtaget en opkrævning eller en årlig opgørelse, hvoraf betalingsperioden og størrelsen af de enkelte bidrag fremgår.

Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi man kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at man ikke forud har modtaget en opkrævning.

A-kassen skal modregne sine tilgodehavender, fx efter lovens § 86, når den betaler efterlønsbidraget tilbage.

Aftalt modregning

A-kassen kan kun modregne medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis man modtager efterløn, eller har aftalt modregning med a-kassen.

Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi man kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at man ikke forud har modtaget en opkrævning.

Til kapitel 3

Til § 8, stk. 1, nr. 1

Frihedsberøvede medlemmer

Er man blevet frihedsberøvet i Danmark og har fået en tilladelse til udgang for at arbejde efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner og står til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder man ikke betingelserne for at blive fritaget for at betale medlemsbidrag.

Er man blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage, bevarer man sin ret til at blive fritaget, selvom frihedsberøvelsen bliver opdelt i 2 eller flere perioder, der hver især er på 30 dage eller derunder.

Er man blevet frihedsberøvet i Danmark, kan man fritages fra frihedsberøvelsens start. Frihedsberøvelsen skal være sket ved dom eller ved en administrativ afgørelse.

Hvis et medlem har en restance fra en periode forud for frihedsberøvelsen, skal denne restance betales inden for 4-ugers fristen. Man skal slettes, hvis betaling ikke sker, uanset at man efterfølgende er fritaget eller kan fritages for at betale medlemsbidrag.

Er et medlem kommet i restance med bidrag, der er forfaldent, efter at medlemmet er blevet frihedsberøvet, skal medlemmet ikke slettes. A-kassen skal, når den er blevet opmærksom på frihedsberøvelsen, annullere slettelsen og fritage medlemmet for betaling af medlemsbidrag, indtil frihedsberøvelsen ophører.

Er et medlem blevet frihedsberøvet i udlandet, kan medlemmet blive fritaget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Frihedsberøvelsen skal kunne dokumenteres.

Til § 8, stk. 1, nr. 2

Medlemmer hvis dagpengeret er ophørt

Man skal være registeret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, hvis ens dagpengeret er ophørt.

Dagpengeretten anses for ophørt, når ens periode med ret til dagpenge er udløbet.

I medfør af reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører registreringen hos staten i jobcenteret, når dagpengeretten ophører. Herefter giver staten i jobcenteret medlemmet besked om, at registreringen er ophørt, men at der er mulighed for en ny registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret. Dvs., at medlemmet først får besked om ophøret med registreringen, efter at den har fundet sted. Der henvises til vejledningen til § 8, stk. 7.

Man kan blive fritaget fra dagpengerettens ophør for perioder på 6 måneder ad gangen, forudsat at man er ledig og registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret i den periode, hvor man er fritaget.

Konstaterer a-kassen senere, at man ikke har opfyldt betingelserne i hele perioden, fx fordi man har haft arbejde i en del af denne, skal medlemmet opkræves medlemsbidrag for perioden med beskæftigelse. Betalingen sker efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv. Hvis man har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, henvises til vejledningen til stk. 6.

Til § 8, stk. 1, nr. 3 og 4

Voksenlærlinge og medlemmer under uddannelse

Er man voksenlærling, eller uddannelsessøgende, der er fyldt 30 år, og opfylder man betingelserne i nr. 3 eller nr. 4, jf. stk. 6, kan man fritages for betaling af bidrag, så længe uddannelsesaftalen eller elevkontrakten løber.

Man kan også fritages, hvis man har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.

De to bekendtgørelser, der er nævnt i bestemmelsen, har samme målgruppe, nemlig personer, der ved aftalens/kontraktens indgåelse er mindst 25 år. De to bekendtgørelser retter sig hhv. mod private virksomheder og regioner og kommuner. Fritagelse gives dog først, når voksenlærlingene er fyldt 30 år.

Hvis man ophører med at betale efterlønsbidraget under uddannelsen, er betingelserne for at blive fritaget ikke længere opfyldt fra og med den dato, hvortil man har betalt efterlønsbidrag, med mindre man har fået godkendt en bidragsfri periode efter § 9.

A-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev vedrørende efterlønsbidraget efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 13-14.

Hvis man under uddannelsen ophører med at betale efterlønsbidrag, skal kassen opkræve medlemsbidrag efter de almindelige regler fra den dato, hvor man ophører med at indbetale efterlønsbidrag.

Til § 8, stk. 3

Man kan højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen, men man kan få perioden forlænget, så længe man kan opfylde betingelserne for at blive fritaget.

Til § 8, stk. 4

Opgørelse af indtægter mv.

Man kan højst blive fritaget for betaling af medlemsbidrag i en periode på sammenlagt højst 5 år.

Der gælder en særlig indtægtsgrænse, for at en uddannelsessøgende kan opnå fritagelse.

Ved opgørelse af de samlede indtægter medregnes

1) Alle indtægter, der kommer fra arbejde samt SU og lignende ydelser, som man modtager i forbindelse med, at man får en uddannelse.

2) Legater, hvis man bliver beskattet af beløbet.

Indtægter i form af renter, lån eller lignende skal ikke regnes med i de samlede indtægter.

Er man elev, må den samlede indtægt ikke overstige elevlønnen.

Er man voksenlærling og omfattet af stk. 1, nr. 3, må den samlede indtægt ikke overstige lønnen for voksenlærlinge. Lønnen til voksenlærlinge anses i denne relation for at være elevløn.

Elevlønninger er fastsat i de enkelte overenskomster og stiger gennem uddannelsens forløb. Elevlønnen må udgøre elevlønnen på det læreårstrin, hvor man går, incl. eventuelle tillæg inden for det overenskomstområde, som man er omfattet af under uddannelsen.

Deltager man i social- og sundhedsuddannelserne, anses man for at være elev.

Hvis man er under uddannelse, og hvis man ikke modtager elevløn men fx SU eller SVU, må den samlede indtægt ikke overstige det maksimale dagpengeniveau.

Den samlede indtægt opgøres som et gennemsnit af indtægten for en periode på 12 måneder. Perioden regnes fra den dato, man søger om fritagelsen.

Hvis man er ansat som elev, og hvis man får løn under uddannelsen, må den samlede indtægt således højst udgøre elevlønnen for 12 måneder. En elev, som udover sin elevløn får et legat, som beskattes, kan ikke få fritagelse.

Er man ikke elev, kan man godt have indtægter, der i nogle måneder ligger over det maksimale dagpengeniveau for en måned. Det er dog et krav, at den samlede indtægt opgjort som gennemsnittet af indtægten for 12 måneder, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau for 12 måneder.

Beskæftigelseskravet

Hvis man har opnået dagpengeret på grundlag af beskæftigelse, når man begynder uddannelsen, opfylder man beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at man er blevet indplaceret på baggrund af arbejdet eller har modtaget dagpenge, men blot at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Har man derimod opnået dagpengeret som dimittend, kan man ikke fritages, selvom man på et tidligere tidspunkt har kunnet få dagpenge på grundlag af beskæftigelse.

Er man dimittend, jf. lovens § 53, stk. 3, kan uddannelsesperioden derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Derimod kan de øvrige forhold, der er nævnt i § 53, stk. 3, medregnes.

Perioder, ophør mv.

Man kan blive fritaget for et år ad gangen.

Man kan ikke blive fritaget for perioder, som er på under 12 måneder, medmindre uddannelsen afsluttes eller ophører inden for 12 måneders perioden.

Man kan maksimalt blive fritaget for sammenlagt 5 år. Fritagelsen gælder indtil det tidspunkt, hvor man afslutter eller ophører med uddannelsen.

Har man været fritaget i en 12 måneders periode, kan man vælge ikke at blive fritaget for den følgende 12 måneders periode, hvis den samlede indtægt vil overstige det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen.

Fritagelsen kan som udgangspunkt gives på baggrund af en tro- og loveerklæring, hvoraf det dels fremgår, at man deltager i en uddannelse, dels hvilke indtægter man har under uddannelsen.

Man skal efterfølgende på tro og love erklære, at betingelserne for at være fritaget har været opfyldt, herunder sende oplysninger om indtægten i de forløbne 12 måneder eller indtil det tidspunkt, hvor man afsluttede eller ophørte med uddannelsen.

Konstaterer a-kassen, at den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen for et år, skal medlemsbidraget for 12 måneder opkræves efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.

Hvis man afsluttede eller ophørte med uddannelsen inden for en 12 måneders periode, opgøres den samlede indtægt som gennemsnittet af indtægten i den del af perioden, hvor man deltog i uddannelsen. Den samlede indtægt må udgøre en forholdsmæssig del af det maksimale årlige dagpengeniveau/årlige elevløn.

Til § 8, stk. 5

Får man offentlig forsørgelse til dækning af almindelige leveomkostninger, kan man ikke få fritagelse.

Et medlem, der modtager variabel hjælp til forsørgelse, kan derfor heller ikke få fritagelse. Variabel hjælp gives set i forhold til fx en ægtefælles indtægt, således at den samlede husstandsindkomst svarer til, hvad ægtefællerne tilsammen ville modtage, hvis begge var på bistandshjælp.

Man kan derimod få fritagelse, hvis man alene modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål.

Er man uddannelsessøgende, jf. stk. 1, nr. 4, gælder det samme, uanset at det beløb, man får til forsørgelse, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen for elever.

En pension, hvad enten den er privat eller arbejdsrelateret, er ikke offentlig forsørgelse.

Til § 8, stk. 6

Har man mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og har man ret til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis man bliver ved med at betale medlems- og efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 8, kan man ikke blive fritaget, uden at det kan få konsekvenser for ens ret til efterløn.

Har man mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og vælger man at blive fritaget, er man ikke længere omfattet af lovens § 74 a, stk. 8. Man kan derfor kun få efterløn, hvis man opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn, herunder arbejdskravet efter lovens § 53.

Til § 8, stk. 7

A-kassen kan ikke udbetale ydelser, herunder godtgørelse, når man deltager i undervisning i den periode, hvor man er fritaget.

Viser det sig efterfølgende, at man ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget, kan a-kassen efterbetale ydelser, hvis man fx ophørte med uddannelsen, eller den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen, jf. stk. 1, nr. 4.

§§ 1-5

Medlems- og efterlønsbidraget

Fra- og tilvalg af efterlønsbidraget

Fravalg af efterlønsordningen

Tilvalg af efterlønsordningen (fortrydelsesordningen)

Bilag 2

Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Bilag 2

Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Tilbagebetaling 1)

Hjemmel

Udbetalingsform

Beskatning

Modregning af a-kassens tilgodehavender hos et medlem

Begivenhed

Udbetaling sker kontant 2)

Udbetaling sker ved overførsel til pensionsordning

M har tilgodehavende

i a-kasse eller direktoratet

Afgift

Personlig indkomst

M er omfattet af bagatelgrænsen 3)

Bilag 2

Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Kapitel 2

Betaling af medlems- og efterlønsbidrag

§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales

1. af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste,

2. i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte,

3. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 29 B,

§ 2 (uddrag) og § 49 A i pensionsbeskatningsloven

Bilag 3

Uddrag af bekendtgørelse af

lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Bilag 3

Uddrag af bekendtgørelse af

lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Herved bekendtgøres lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, § 1 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, § 9 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 4 i lov nr. 357 af 6. juni 2002, § 6 i lov nr. 394 af 6. juni 2002 og § 5 i lov nr. 403 af 6. juni 2002.

Bilag 3

Kapitel 3

Fritagelse for betaling af medlemsbidrag

Bilag 4

Bilag 4

Bilag 4

Kapitel 4

Til § 9

Efterlønsbidragsfri perioder, jf. lovens § 74 a, stk. 5.

Det er et krav for at få bidragsfri perioder, at man enten

1) pr. 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag før det fyldte 35. år eller

2) pr. 1. januar 2007 er fyldt 35 år og har indbetalt efterlønsbidrag i perioden 1. januar til 31. december 2007,

og at efterlønsbidraget ikke er betalt tilbage.

Det gælder, uanset om efterlønsbidraget er betalt kontant tilbage eller er overført til en pensionsordning.

Medlemmer, der fylder 35 år i løbet af 2007, og som betaler efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, vil kunne få efterlønsbidragsfri periode efter både stk. 1, nr. 1 og 2.

Den bidragsfri periode afbryder ikke perioden med indbetaling af efterlønsbidrag i lovens § 74 a, stk. 4.

Den bidragsfri periode svarer til den periode, som man har indbetalt efterlønsbidrag i før det fyldte 35. år, som ikke er betalt tilbage, eller til den periode, som man fra det fyldte 35. år i 2007 har indbetalt efterlønsbidrag i, som ikke er betalt tilbage.

Det er uden betydning for længden af den bidragsfri periode, om man var deltids- eller fuldtidsforsikret, mens man indbetalte efterlønsbidraget. Det er også uden betydning, om man er deltids- eller fuldtidsforsikret, mens man har bidragsfri periode. Den bidragsfri periode bliver således ikke længere hhv. kortere af, at man – mens man har bidragsfri periode - har en anden forsikringsstatus, end man havde på det tidspunkt, hvor man forud for det fyldte 35. år eller fra det fyldte 35. år i 2007 indbetalte efterlønsbidrag.

Hvis man har haft bidragsfri periode, kan man ikke efterbetale efterlønsbidraget for den bidragsfri periode og ”flytte” den bidragsfri periode til et andet tidspunkt.

Man kan godt få bidragsfri periode, mens man er fritaget for at betale medlemsbidraget efter § 8. I de tilfælde, hvor fritagelsen for at betale medlemsbidraget er betinget af, at man betaler efterlønsbidrag, sidestilles en bidragsfri periode efter § 9 med betaling af efterlønsbidrag.

Til kapitel 5

Til §§ 10 og 11

Rykker- og sletteproceduren for medlemsbidraget

Regler for a-kassernes rykker- og sletteprocedure er fastsat i lovens § 78, stk. 2-4.

A-kasserne skal iværksætte proceduren, når man er i restance med medlemsbidraget. A-kasserne har derfor ikke mulighed for at give henstand med betalingen.

Det gælder også, selvom man har en verserende sag om ret til ydelser. Der henvises til vejledningen til § 7.

A-kassen skal også iværksætte proceduren, selvom man ikke har modtaget a-kassens ordinære opkrævning. Det gælder også, selvom a-kassen ikke først har sendt en ordinær opkrævning, fx fordi medlemsbidraget hidtil har været betalt over løntræk, eller fordi a-kassen ikke længere kan modregne medlemsbidraget i fx dagpenge, fordi man er kommet i arbejde.

Loven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra reglerne. Derfor har hverken a-kasserne eller direktoratet mulighed for at se bort fra, at betalingsfristerne ikke er overholdt, eller at man ikke har indbetalt det fulde beløb til a-kassen. Det betyder, at man slettes som medlem af a-kassen, hvis man ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag inden for fristen på 3 uger i lovens § 78, stk. 3, og at man ikke kan få hævet slettelsen (genoprettet medlemskabet), hvis man ikke har betalt både det skyldige medlemsbidrag, som man er rykket for, og det efterfølgende forfaldne medlemsbidrag, inden for fristen på 4 uger i lovens § 78, stk. 4.

Fristberegningen

Et rykker- eller slettebrev, der fx sendes tirsdag den 8. august 2006 anses for at være kommet frem onsdag den 9. august 2006.

3-ugers fristen udløber onsdag den 30. august 2006 og 4-ugers fristen onsdag den 6. september 2006.

Sender a-kassen derfor et rykker- eller slettebrev senere, end brevet er dateret, skal a-kassen være særlig opmærksom på, om betaling er sket rettidig.

Betalingsfristen regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at a-kassen har sendt rykker- eller slettebrevet.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag rettidig. Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.

Hvis man kan dokumentere, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes egne forhold, fx omadressering, adresse i udlandet mv.

Formuleringen af rykker- og slettebrevet

Når det drejer sig om a-kasser, der som led i en samadministration med den faglige organisation opkræver kontingent til denne sammen med medlemsbidraget til a-kassen, stilles der i bekendtgørelsen strengere krav til brevenes formulering.

Det skal klart fremgå af rykker- og slettebrevets tekst, at man ikke kan slettes som medlem af a-kassen, hvis man betaler medlemsbidraget til denne.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at man af selve teksten og af opkrævningen kan se, hvilket beløb der er kontingent til den faglige organisation og hvilket beløb, der er medlemsbidrag til a-kassen.

Brevene må ikke være formuleret på en sådan måde, at man kan tro, at medlemskabet af a-kassen ophører, hvis man ikke betaler kontingentet til den faglige organisation.

Brevets henvisning til lovens § 78 må derfor kun kædes sammen med manglende betaling af det beløb, der er medlemsbidraget til a-kassen.

Opkrævning af restancegebyr

Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, a-kassen har ved at skulle sende et rykker- og slettebrev.

Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Bor man fx i udlandet, eller betaler man opkrævningen i udlandet, kan a-kassen ikke opkræve et særligt gebyr.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget. Undlader man at betale, kan man hverken blive pålagt en karantæne eller blive slettet som medlem af a-kassen. Gebyret må ikke i brevteksten fremtræde, som om det var tilfældet. Rykker- og slettebrevet skal derfor formuleres på en sådan måde, at man kan se, hvilket beløb der skal betales, for at slettelse undgås. Det kan fx ske ved, at a-kassen specificerer de enkelte beløbsdele i selve teksten. Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen.

Betaling af et mindre beløb end det, opkrævningen lyder på

Betaler man et beløb, der dækker medlemsbidraget, kan man ikke slettes som medlem af a-kassen, uanset at man ikke har betalt det opkrævede kontingent til den faglige organisation.

Dette gælder, medmindre man klart har tilkendegivet, at (en del af) betalingen ikke er til a-kassen. Der henvises til vejledningen til § 6, stk. 5.

Til § 10, stk. 1-3

Rykkerproceduren

Udsendelse af rykkerbrev

A-kassen skal hver måned sende et rykkerbrev, hvis man er i restance med det medlemsbidrag, der forfaldt i den forudgående måned.

Det skal af rykkerbrevet klart fremgå, at man vil blive slettet som medlem af a-kassen, hvis man betaler efter udløbet af 3-ugers fristen. Bliver man i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for et senere forfaldent medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugers fristen, for at man ikke bliver slettet som medlem af a-kassen.

Bliver man i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af brevet.

Har man indbetalt et beløb, der er mindre end den samlede opkrævning, og skylder man medlems- og eventuelt også efterlønsbidrag for flere perioder, skal beløbet altid afskrives på den ældste restance til a-kassen, medmindre man klart har tilkendegivet, at betalingen ikke er til a-kassen, se vejledningen til § 6, stk. 5.

Til § 10, stk. 5

Dokumentation for afsendelsen af rykkerbrevet

Har a-kassen en brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller en edb-udskrift eller lignende, der viser, hvilken dato rykkerbrevet er sendt, og et standardrykkerbrev, er der tilstrækkelig dokumentation for, at man er blevet rykket skriftligt.

Hvis postvæsenet har kvitteret for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet, vil kvitteringen være dokumentationen for afsendelsen.

Til § 11, stk. 1 og 2

Udsendelse af slettebrev

Når en a-kasse sender slettebrevet, træffer a-kassen samtidig en afgørelse om, at man er slettet som medlem af a-kassen.

I brevet skal a-kassen orientere om, at medlemskabet vil blive genoprettet, hvis de medlemsbidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor slettebrevet sendes, betales inden for en frist på 4 uger.

Genoprettelse er derfor betinget af, at såvel det medlemsbidrag, som man er i restance med, som evt. senere forfaldne medlemsbidrag, betales inden fristens udløb.

Eksempel

Medlemsbidraget opkræves månedsvis forud. Der rykkes for medlemsbidraget for juli måned 2006 mandag den 7. august 2006 med betalingsfrist tirsdag den 29. august 2006. Man betaler ikke. Man betaler heller ikke medlemsbidraget for september måned. På grund af restancen med juli måneds medlemsbidrag sendes slettebrev tirsdag den 5. september 2006.

Forfaldsdag for medlemsbidraget for månederne juli, august og september er henholdsvis den 1. juli, den 1. august og den 1. september. Medlemsbidrag for disse måneder er forfaldne på det tidspunkt, hvor a-kassen sender slettebrevet. Genoprettelsen er derfor betinget af, at man betaler medlemsbidrag for alle 3 måneder.

Opkrævningen i forbindelse med slettebrevet erstatter rykkerbrevet for medlemsbidraget for august måned.

Det skal fremgå af slettebrevet, hvilket beløb man skal betale, for at medlemskabet kan genoprettes. Det skal også fremgå af brevet, hvilke perioder beløbet vedrører.

Genoprettelsen kan alene gøres betinget af, at man betaler medlemsbidrag til a-kassen.

Det skal klart fremgå af slettebrevet, hvilken betydning en eventuel slettelse kan få for ens senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Til § 11, stk. 3

Slettebrevet er kommet retur til a-kassen

Kommer slettebrevet retur til a-kassen fra postvæsenet fx med påtegningen »ubekendt efter adressen«, skal a-kassen, selv om man ikke har meddelt adresseændring til a-kassen, forsøge at finde frem til den nye adresse ved fx at spørge Folkeregisteret. Har man opgivet sit private tlf. nr. eller sit nr. på arbejdet, skal a-kassen også benytte denne mulighed.

Er det ikke muligt på denne måde at finde frem til en ny adresse, skal a-kassen ikke foretage sig yderligere i sagen, og man anses for at været slettet, selvom slettebrevet ikke er kommet frem.

Hvis a-kassen finder frem til den korrekte adresse, skal a-kassen sende et nyt slettebrev med en ny afsendelsesdato og en ny 4-ugers frist både m.h.t. genoprettelse og klagemulighed. Der stilles samme krav til dokumentation for afsendelsen, se vejledningen til § 11, stk. 7.

Til § 11, stk. 4

Slettebrevet er sendt anbefalet

Bestemmelsen handler alene om de situationer, hvor det anbefalede brev kommer retur med postvæsenets oplysning om, at det ikke er afhentet inden for den tid, som postvæsenet har haft brevet liggende til afhentning.

I den situation behøver a-kassen ikke at foretage sig yderligere. Baggrunden er, at medlemmet via besked fra postvæsenet om, at der er et anbefalet brev fra a-kassen, er gjort bekendt med, at der er et brev fra a-kassen. Det er herefter medlemmets risiko, at brevet ikke er afhentet, og at medlemmet ikke fået læst indholdet af brevet.

A-kassen har altså ikke pligt til at sende slettebrevet på ny. Hvis a-kassen mener, at det er god service at sende slettebrevet alligevel, skal der ikke sættes en ny 4-ugers frist. Hvis der ikke i slettebrevet er en ”fikseret” sidste frist for betaling (fx fordi det fremgår af slettebrevet, at det skyldige beløb skal være betalt senest 4 uger efter modtagelsen af brevet) skal a-kassen dog i et følgebrev eller på anden vis gøre medlemmet opmærksom på, at det er betalingsfristen i slettebrevet, der gælder.

Hvis et anbefalet brev kommer retur til a-kassen med oplysning om, at modtageren er ukendt på adressen, skal a-kassen forholde sig som beskrevet under vejledningen til § 11, stk. 3.

Udsendelse af genoprettelsesbrev

Betaler man det beløb, der opkræves i slettebrevet, inden udløbet af 4-ugers fristen, får man en karantæne og et genoprettelsesbrev.

Betaler man det beløb, der opkræves i rykkerbrevet, efter at 3-ugersfristen er udløbet, men senest den dag slettebrevet sendes, får man en karantæne og et genoprettelsesbrev.

Genoprettelsesbrevet er en afgørelse.

Er man blevet slettet, og har man ikke betalt inden 4-ugers fristen i slettebrevet, har a-kassen ikke pligt til at sende et brev om, at man er »endeligt slettet«, eller at man nu ikke længere kan få genoprettet medlemskabet.

Genoprettelse af medlemskabet sker fra den dag, hvor man har betalt hele det skyldige medlemsbidrag.

Er man på det tidspunkt, a-kassen sender genoprettelsesbrevet, i restance med mere end 1 måneds medlemsbidrag, skal a-kassen sende et nyt rykkerbrev.

Eksempel

3-ugers fristen i rykkerbrevet for august måneds medlemsbidrag udløber tirsdag den 26. september 2006. Man betaler fredag den 29. september 2006 bidraget for august måned. Den 4. oktober 2006 sender a-kassen et genoprettelsesbrev, og man får samtidig en karantæne. Desuden skal a-kassen sende et nyt rykkerbrev om bidraget for september måned 2006.

Klager modtaget efter udløb af 4-ugers fristen

Er man blevet slettet, og er klagefristen i slettebrevet (der er en afgørelse) udløbet, og har man ikke betalt inden udløbet af 4-ugersfristen for genoprettelse af medlemskabet, står afgørelsen ved magt, og man har ikke længere mulighed for at få genoprettet medlemskabet.

Klager man efter udløbet af klagefristen, skal a-kassen sende klagen til direktoratet med sine bemærkninger og evt. dokumentation for, at slettebrevet ikke er modtaget (til tiden). Der henvises til bekendtgørelse om klage over a-kassernes afgørelser.

Når en person, der ikke længere kan få genoprettet medlemskabet, fordi der ikke er betalt eller betalt for sent i forhold til 4-ugers fristen i lovens § 78, stk. 4, gør gældende, at slettebrevet ikke er modtaget, skal a-kasse henvise personen til at søge det dokumenteret. Dokumentationen skal bestå af en skriftlig erklæring fra PostDanmark, der beskriver evt. uregelmæssigheder i postgangen i adressatens område i tiden omkring den dag, hvor slettebrevet er sendt. Det er således ikke tilstrækkelig dokumentation for, at slettebrevet ikke er modtaget, at naboer eller andre i området erklærer, at de også har (haft) problemer med at modtage post.

Det samme gælder, hvis personen gør gældende, at slettebrevet er modtaget senere end dagen efter, at det er afsendt fra a-kassen.

Hvis personen ikke har meddelt adresseændring til a-kassen, og a-kassen derfor har sendt slettebrevet til den hidtidigt oplyste adresse, og hvis slettebrevet ikke er kommet retur til a-kassen, bærer personen selv ansvaret for, at slettebrevet ikke er modtaget eller er modtaget senere end dagen efter, at det er sendt fra a-kassen. I den situation løber 4-ugers-fristen fra dagen efter, at brevet er sendt fra a-kassen, og ikke fra den dag, hvor personen evt. har modtaget slettebrevet.

A-kassen skal informere en person, der ikke længere kan få genoprettet medlemskabet, om, at lovens § 78 ikke indeholder dispensationsmuligheder og om reglerne for på ny at blive optaget i en a-kasse. A-kassen skal også vejlede om muligheden for at søge om dispensation efter lovens § 74 a, stk. 7, hvis det er relevant for personen.

Til § 11, stk. 7

Dokumentation for afsendelsen af slettebrevet

A-kassen skal have postvæsenets kvittering for, at slettebrevet er indleveret til afsendelse, eller at det er sendt som anbefalet post.

Til § 12

Karantæne ved for sen betaling

Bestemmelsen har kun betydning for medlemsbidraget og ikke for efterlønsbidraget.

Karantænen kan kun afvikles for dage, hvor man er berettiget til dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, bortset fra feriedagpenge og godtgørelse, når man deltager i undervisning. Karantænen vil derfor ikke kunne afvikles samtidig med en anden karantæne.

Karantæneperioden løber fra dagen efter udløbet af 3-ugers fristen, uanset om betaling sker, inden a-kassen sender slettebrevet, eller man først betaler efter at have fået slettebrevet. Det er en forudsætning for at få medlemskabet genoprettet, at betaling sker inden udløbet af 4-ugers fristen i slettebrevet.

Har a-kassen sendt et slettebrev, og betaler man inden udløbet af 4-ugers fristen, sender a-kassen et brev, hvoraf det fremgår, at man får sit medlemskab genoprettet, og at man får en karantæne. Brevet er en afgørelse.

Har a-kassen sendt et slettebrev, fordi a-kassen ikke har registreret indbetalingen, skal a-kassen tilbagekalde slettebrevet og sende et genoprettelsesbrev, hvori man bliver pålagt en karantæne.

Eksempel

3-ugers fristen i rykkerbrevet for medlemsbidraget for juli 2006 udløber tirsdag den 29. august 2006. Man betaler bidraget fredag den 1. september 2006 på et posthus. Mandag den 4. september 2006 sender a-kassen, der endnu ikke har registreret indbetalingen, et slettebrev.

Så snart a-kassen har registreret, at man har betalt, sender den et genoprettelsesbrev. I brevet skal a-kassen oplyse, at man har fået sit medlemskab genoprettet, og at man får en karantæne på 7,4 timer. Det skal også fremgå, at karantænen løber fra den 29. august 2006.

Hvis a-kassen, inden den sender et slettebrev den 4. september 2006, bliver opmærksom på, at man har betalt, skal den sende et brev om, at man får en karantæne. Brevet er en afgørelse.

Betalte man i eksemplet først den 3. oktober 2006, dvs. på den sidste betalingsdag i slettebrevet, sender a-kassen et genoprettelsesbrev, hvori man får en karantæne, der også løber fra den 29. august 2006.

Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter, at 3-ugers fristen er udløbet, jf. reglerne i bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det samme gælder, hvis man udmelder sig af a-kassen. Karantænen bortfalder dog ikke, hvis der alene er tale om overflytning fra én a-kasse til en anden, og medlemskabet i forbindelse med overflytningen ikke afbrydes.

Til kapitel 6

Til §§ 13 og 14

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget

Det forudsættes, at a-kassen foretager en samlet opkrævning af medlems- og efterlønsbidraget.

Betaler man ikke efterlønsbidraget, bliver man ikke slettet som medlem af a-kassen, men a-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev om bidraget. Undlader man at betale efterlønsbidraget, skal man frameldes betaling af efterlønsbidrag. Bliver man frameldt, kan det få konsekvenser for retten til efterløn.

Slettes man som medlem af a-kassen, fordi man ikke betaler medlemsbidraget, kan man ikke betale efterlønsbidrag, før man igen er blevet optaget i en a-kasse. Se vejledningen til § 1.

Formuleringen af rykker- og frameldebrevet

Rykkes man både for det almindelige medlemsbidrag og for efterlønsbidraget, skal det opkrævede beløb specificeres, så man kan se, hvad der skyldes henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, og hvad der skal betales for at undgå slettelse som medlem af a-kassen.

På samme måde skal frameldebrevet, hvis det tillige er et slettebrev, indeholde en specifikation af det opkrævede beløb.

Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen.

Rykkerproceduren

Til § 13, stk. 1 og 2

Der henvises til vejledningen til § 10, stk. 1-3.

Opkræver a-kassen restancegebyr, kan der kun opkræves ét gebyr.

Til § 13, stk. 3

Rykkerbrevet skal oplyse om, at det kan få konsekvenser, hvis efterlønsbidraget ikke betales rettidigt, da man i så fald skal frameldes betaling af efterlønsbidraget.

Til § 13, stk. 4

Der henvises til vejledningen til § 10, stk. 5.

Til § 12, stk. 1 og 2

Frameldt betaling af efterlønsbidraget

Når en a-kasse sender et frameldebrev, træffer den samtidig en afgørelse om, at man er frameldt betaling af efterlønsbidraget. Det skal klart fremgå af a-kassens afgørelse, at man igen kan vælge at betale efterlønsbidrag, forudsat at man ikke er omfattet af lovens § 77, stk. 6. Se vejledningen til § 1 og til § 2, stk. 1.

Er man blevet slettet som medlem, kan man tidligst genoptage indbetalingen af efterlønsbidraget fra det tidspunkt, hvor man igen er blevet optaget i en a-kasse.

Betaler man efter udløbet af 4-ugers fristen, har man givet udtryk for et ønske om, at man igen vil betale efterlønsbidrag. Det er en forudsætning, at man ikke er i restance med det almindelige medlemsbidrag.

A-kassen kan returnere det indbetalte beløb og i brevet meddele, at perioden med betalt efterlønsbidrag er blevet afbrudt, og vejlede, hvis afbrydelsen får betydning for ret til efterløn. Perioden, hvor man ikke har betalt bidraget, løber fra sidste rettidige betaling til det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget det for sent indbetalte bidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidrag med virkning fra den dag, hvor man har betalt (for sent). Det bemærkes, at man får et hul i den periode, som man har indbetalt efterlønsbidrag i, uanset om a-kassen vælger at beholde det indbetalte beløb eller vælger at returnere det.

Betaler man medlemsbidraget inden for 4-ugers fristen, men ikke efterlønsbidraget, vil man modtage et genoprettelsesbrev. I dette brev vil man blive frameldt betaling af efterlønsbidraget. A-kassen vil i reglen også sende en opkrævning på medlemsbidraget i samme måned.

Betaler man det opkrævede beløb, er man ajour med medlemsbidraget.

Betaler man derimod et større beløb, skal a-kassen gå ud fra, at man fortsat ønsker at betale efterlønsbidraget.

Til § 12, stk. 4

Se vejledningen til § 9, stk. 5.

Til kapitel 7

Til § 15

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

Kapitel 4

Efterlønsbidragsfrie perioder

Bilag 5

Bilag 5

Indholdsfortegnelse

Bilag 5

Indholdsfortegnelse

Kapitel 5

Rykker- og sletteprocedure for medlemsbidraget

§5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 samt tilhørende lovbemærkninger

§ 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 samt tilhørende lovbemærkninger

§ 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne inden udgangen af 2002 skal undersøge, om de medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Hvis kassen konstaterer, at der er betalt efterlønsbidrag, uden at medlemmet ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, betales bidraget tilbage kontant. Beløbet opgøres og udbetales efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 5, 7, 8 og 9. Ved tilbagebetalingen finder § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven tilsvarende anvendelse.

De tilhørende bemærkninger

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om en overgangsordning, hvorefter arbejdsløshedskasserne skal gennemgå medlems- og bidragsperioder for de medlemmer, der forud for denne lovs ikrafttræden er begyndt at betale efterlønsbidrag. Gennemgangen forudsætter, at kasserne for visse medlemmer undersøger tidligere medlemsperioder i andre arbejdsløshedskasser. Da der er tale om en stor administrativ opgave foreslås, at overgangsordningen skal være gældende frem til udgangen af 2002.

Et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag uden at kunne opnå ret til efterløn, inden medlemmet fylder 65 år, skal have beløbet tilbagebetalt kontant. Reglen omfatter ikke tilfælde, hvor en efterfølgende hændelse, fx udmeldelse af kassen eller ophør med at betale efterlønsbidrag er årsag til, at medlemmet nu ikke længere kan opnå ret til efterløn. I sådanne tilfælde kan medlemmet anmode om tilbagebetaling efter reglerne i lovens § 77 a, stk. 2.

Beregning og udbetaling af tilbagebetalingsbeløbet sker efter arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Medlemmet vil efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler have adgang til at klage over kassens afgørelse om tilbagebetaling efter denne bestemmelse. Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetaling efter denne bestemmelse, herunder at tilbagebetaling først skal effektueres, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt.

Det foreslås, at der skal betales en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at efterlønsbidragene har været fradragsberettigede i skattepligtig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 22.

§ 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 med lovbemærkninger

Kapitel 6

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget

§§ 6-7

Betaling og opkrævning

Modregning

Kapitel 7

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

Kapitel 8

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

§ 8

Kapitel 9

A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget, selvom man ikke har anmodet om det

§ 9

Kapitel 10

Dispensationsbestemmelse

§§ 10-12

Rykkerproceduren

Slettelse og genoprettelse af medlemskabet

Karantæne ved for sen betaling

Kapitel 11

Efterbetaling af efterlønsbidrag

§§ 11-12

Kapitel 12

Vejledningspligt

Kapitel 13

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§§ 13-14

Rykkerproceduren

Framelding af efterlønsbidraget

§ 15 angår de tilfælde, hvor a-kassen har pligt til at betale det samlede medlemsbidrag tilbage. A-kassen afgør, om administrationsbidraget også skal betales tilbage.

Er man blevet slettet på grund af svig, skal a-kassen tilbagebetale det samlede medlemsbidrag for den periode, hvor slettelsen har virkning fra og indtil det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om slettelsen.

A-kassen skal annullere medlemskabet, hvis man ikke har haft ret til at blive optaget i en a-kasse, se lovens § 41. Hvis man har haft en betinget dagpengeret, kan medlemskabet ikke annulleres.

Medlemskabet skal også annulleres, hvis man med urette har været forsikret i en dansk a-kasse.

Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. A-kassen skal sikre sig dokumentation for, at man er omfattet af det andet lands forsikringssystem.

Skylder man penge til en a-kasse, skal den a-kasse, der tilbagebetaler det samlede medlemsbidrag, modregne et eventuelt tilbagebetalingskrav, inden den tilbagebetaler medlems- og efterlønsbidrag.

A-kassen skal betale de beløb, man har betalt i medlems- og efterlønsbidrag tilbage som en annullation. Det betyder, at man skal have præcis det beløb, som man har indbetalt i medlemsbidrag, tilbage fra a-kassen. Det betyder også, at man skal have indbetalt efterlønsbidrag kontant tilbage fra a-kassen med præcis det beløb, som man har indbetalt i efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget skal altså ikke opgøres efter bekendtgørelsens § 22.

Krav på tilbagebetaling forældes efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Til kapitel 8

Til §§ 16-22

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Det følger af lovens § 77 a, at alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt anmoder a-kassen herom inden det fyldte 65. år, kan få bidragene tilbage.

Det kan ske ved, at bidragene

1) Bliver overført til en pensionsordning, se § 17.

2) Udbetales kontant, se § 19.

3) Bliver registreret som et tilgodehavende, der kan udbetales, når betingelserne for udbetaling er opfyldt, se § 20.

Der er hermed udtømmende gjort op med de situationer, hvor man kan få efterlønsbidraget tilbage.

Det beløb, der skal betales tilbage, skal gøres op efter lovens § 77 a, stk. 5-7, og der skal - som hovedregel - enten betales afgift eller skat af efterlønsbidraget, se § 22.

Der er i bilag 1 til vejledningen givet en række eksempler på, hvordan tilbagebetalingsbeløbet opgøres.

Det følger af lovens § 77 a, stk. 5, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som man har betalt i efterlønsbidrag.

Det er den a-kasse, som modtager medlemmets anmodning om tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidrag, der skal opgøre og overføre bidraget.

Det gælder uanset, om man anmoder om at få bidraget overført til en pensionsordning eller udbetalt kontant.

Det gælder også, selvom man bliver overflyttet til en ny a-kasse efter den dato, hvor den hidtidige a-kasse modtog anmodningen om tilbagebetaling.

Når a-kassen opgør beløbet, skal den status, man har haft i perioden enten som deltids- eller fuldtidsforsikret, indgå i beregningen af beløbets størrelse. Det er uden betydning, når beløbet skal gøres op, om man er fuldtids- eller deltidsforsikret på det tidspunkt, hvor man vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få beløbet tilbagebetalt.

Selvom man er gået på efterløn, kan man få de efterlønsbidrag, man har betalt, tilbage, hvis man vælger efterlønnen fra. Det samme gælder for dødsboet, hvis medlemmet dør, inden det fyldte 65. år.

Når tilbagetalingsbeløbet er gjort op efter § 22, skal der fratrækkes 5 dagpengesatser for hver uge, man har fået udbetalt efterløn, se lovens § 77 a, stk. 6. Får man fx udbetalt efterløn fra torsdag den 1. november 2001 (uge 44), og ophører man med at modtage efterløn onsdag den 19. december 2001 (uge 51), skal begge uger medregnes.

Er man gået på efterløn, men får man fx på grund af arbejde eller pensionsudbetalinger intet udbetalt, og vælger man ordningen fra, får man efterlønsbidraget udbetalt uden fradrag for de uger, hvor man har været på efterløn.

Er registreringen af tilgodehavendet blevet overført til direktoratet, udbetaler direktoratet beløbet, se § 20.

Til § 16, stk. 3

Det er først på det tidspunkt, hvor efterlønsbidraget er betalt tilbage – enten kontant eller ved en overførsel til en pensionsordning – at perioden med indbetaling af efterlønsbidrag ikke længere kan tælle med til ret til efterløn efter lovens § 74 a og § 75.

Den periode, som man har betalt efterlønsbidrag i, kan altså tælle med til anciennitet for ret til efterløn, selvom man har valgt efterlønsordningen fra. Man kan dog ikke efterbetale for den periode, som man har fravalgt efterlønsordningen i.

Eksempel

M, der er født i 1963, har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999. M fravælger efterlønsordningen med virkning fra 1. januar 2007 og anmoder samtidig om tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Da a-kassen ikke er i besiddelse af de fornødne oplysninger til overførsel af efterlønsbidraget til M´s pensionsordning, er efterlønsbidraget endnu ikke betalt tilbage til M, da a-kassen den 1. april 2007 modtager M´s anmodning om igen at betale efterlønsbidrag. Den periode, som M har indbetalt efterlønsbidrag i fra 1. juli 1999 til 31. december 2006, kan derfor tælle med til M´s anciennitet for ret til efterløn.

M kan ikke opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 4, idet M har et ”hul” i sin efterlønsanciennitet fra 1. januar 2007 til 31. marts 2007. Det skyldes, at M ikke kan efterbetale for den nævnte periode, fordi M har fravalgt efterlønsordningen.

Under forudsætning af, at M har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997, kan M opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 75. I så fald kan a-kassen igen opkræve M efterlønsbidrag fra 1. april 2007.

Til § 17, stk. 1-3

Overførsel til en pensionsordning

Det forudsættes, at man skriftligt har valgt efterlønsordningen fra. Se vejledningen til § 4.

Hvis man ikke er fyldt 60 år, når man vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, er hovedreglen, at bidraget skal overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning.

Selvom a-kassen har et tilgodehavende, må den ikke modregne i det beløb, der overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning.

Overførsel til en dansk pensionsordning

Arbejdsmarkedspensioner

Man har ikke valgfrihed med hensyn til hvilken pensionsordning, man ønsker at overføre bidraget til.

Pensionsordningen skal altid være omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, og udgangspunktet er, at bidraget skal overføres til en pension, der er led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspension).

Har man på det tidspunkt, hvor man vælger efterlønsordningen fra flere arbejdsmarkedspensioner, kan man vælge, hvilken pension man ønsker bidraget overført til.

Man har ingen pligt til at lade bidraget overføre til en arbejdsmarkedspension, hvis overførsel er udelukket, fordi pensionsselskabet efter sine vilkår (endnu) ikke kan modtage efterlønsbidrag.

Tjenestemandspensioner mv.

Da det har været en forudsætning for reglerne om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, at man som følge af overførslen til en pensionsordning skulle få en større pensionsudbetaling, kan man ikke overføre bidraget til en pensionsordning, der ikke øger pensionsudbetalingen.

Man kan således ikke overføre bidraget til en tjenestemandspension eller en pension, hvortil der ydes statsstøtte, herunder en tjenestemandspensionslignende ordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, § 2, nr. 1-2. Se bilag 3 til vejledningen.

Private pensionsordninger

Kan bidraget ikke overføres til arbejdsmarkedspensionen, skal man lade bidraget overføre til en privattegnet pensionsordning. Der kan enten være tale om en allerede oprettet pensionsordning eller en pensionsordning, som man lader oprette.

Der sker ingen beskatning, når bidraget overføres til en pensionsordning. Det skyldes, at pensionen beskattes, når den kommer til udbetaling.

Med hensyn til dokumentation for, at den ønskede pensionsordningen opfylder kravene, se vejledningen til § 17, stk. 4.

Overførsel til en udenlandsk pensionsordning

Hvis man ønsker efterlønsbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, skal man dokumentere, at denne ordning svarer til en pensionsordning, der er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. ovenfor.

Dokumentationen kan fx bestå i det udenlandske pensionsinstituts beskrivelse af ordningen.

Til § 17, stk. 4

Man skal dokumentere, at den valgte pensionsordning er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Man kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at den pensionsordning, man ønsker beløbet overført til, er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven.

Blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen kan bruges som dokumentation i forbindelse med overførsel af efterlønsbidrag til en dansk pensionsordning.

Se oven for om dokumentationen, når det drejer sig om overførsel til en udenlandsk pensionsordning.

Til § 19, stk. 1 og 2

Kontant tilbagebetaling

Hvis man opfylder betingelserne for at få efterlønsbidraget kontant tilbage, skal det udbetales kontant. Man kan ikke i stedet vælge at få beløbet overført til en pensionsordning.

Bagatelgrænsebeløbet

Bagatelgrænsen udgør 4.781 kr. opgjort i 2007 niveau. Beløbet svarer til efterlønsbidraget for et år.

Ved at fastsætte bagatelgrænsen i antal dagpengesatser sikres det, at beløbet satsreguleres. Beløbet opgøres og udbetales efter § 22.

Førtidspension

Får man tilkendt førtidspension i henhold til lov om social pension, kan man få tilbagebetalt efterlønsbidraget. Man kan anmode om at få efterlønsbidraget udbetalt, når der er truffet afgørelse om, at man har fået bevilget førtidspension.

Samme ret har man, hvis man får tilkendt førtidspension efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning. Man skal dokumentere, at der er tale om en tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Hvis man på et senere tidspunkt mister sin ret til førtidspensionen, skal man ikke tilbagebetale det beløb, man har fået udbetalt.

Til § 19, stk. 3 og 4

Dødsfald

Afgår et medlem ved døden før det fyldte 65. år, kan dødsboet få bidraget tilbagebetalt kontant.

Dødsboet skal skriftligt anmode a-kassen om at få beløbet udbetalt. Dødsboets krav bortfalder ikke, selv om det først fremsættes efter, at medlemmet ville være fyldt 65 år. A-kassen skal sikre sig den fornødne dokumentation for, at beløbet kan udbetales, se nedenfor.

Er medlemmet afgået ved døden, kan beløbet udbetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som dokumentation. Hvis anmodningen ikke kommer fra skifteretten eller en bobestyrer, skal a-kassen have forevist bekræftet kopi af skifteretsattest og bekræftet kopi af fuldmagt, se bekendtgørelse om bobestyrere.

Skifteretten bliver kun bekendt med, at afdøde har betalt efterlønsbidrag, hvis det oplyses enten af en arving eller af andre.

En a-kasse, der har fået oplyst, at et medlem, som har betalt efterlønsbidrag, er afgået ved døden, skal derfor straks opgøre tilbagebetalingsbeløbet og i brevet til den skifteret, der behandler dødsboet, oplyse beløbets størrelse, se bekendtgørelse om landets inddeling i retskredse m.v.

Har a-kassen et tilgodehavende mod den afdøde, skal skifteretten også have besked om dette krav.

A-kassen skal først udbetale beløbet, når den får en anmodning herom fra skifteretten, en advokat eller arving, se ovenfor.

Til § 19, stk. 1 og 3

Inden udbetaling kan ske efter § 19, skal a-kassen modregne eventuelle tilgodehavender, fx tilbagebetalingskrav efter lovens § 86.

Modregning sker efter, at der er foretaget fradrag for skat eller beregnet afgift, se bekendtgørelsens § 22.

Til § 22, stk. 1 og 2

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i medfør af lovens § 77 a, stk. 5-7.

Der skal enten betales afgift eller skat af beløbet, inden udbetaling kan ske, se § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Beløb, der overføres til en dansk pensionsordning, beskattes dog ikke, se § 49 A, stk. 4.

Der henvises til bilag 1, 2 og 3 til vejledningen.

Hvis der skal betales afgift af beløbet, skal det afgiftspligtige beløb afrundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift af beløbet. Der svares afgift, selvom man ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.

Hvis beløbet skal beskattes, skal a-kassen altid bruge bikortet.

A-kassen skal gøre de indbetalte bidrag op under ét og beregne skat eller fradrag af den samlede indbetaling.

I nogle tilfælde skal efterlønsbidraget betales tilbage som en annullation. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 1, (fejlopkrævning af efterlønsbidrag), § 3, stk. 1, (forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsbidraget), § 4 (forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsordningen) og § 15 (om annullering af medlemskab mv.).

I bilag 1 er der eksempler på, hvordan man opgør tilbagebetalingsbeløbet.

Til § 22, stk. 3

Modregning

A-kassen skal altid modregne det tilgodehavende denne - eller tidligere a-kasser - har, fx efter lovens § 86, inden den udbetaler det beløb, der skal tilbagebetales.

A-kassen skal fratrække skat eller afgift, inden der sker modregning. Det skyldes, at efterlønsbidraget er fradragsberettiget.

Til kapitel 9

Til § 23

A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget, selvom man ikke har anmodet om det

Der henvises til §§ 3-4 i bekendtgørelse nr. 669 af 9. juli 2001 om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v. og til § 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 og til bemærkningerne til loven. Se bilag 4.

Reglen om a-kassernes ”automatiske” tilbagebetaling af efterlønsbidraget vedrører ikke medlemmer, der den dag, hvor de begyndte at betale efterlønsbidrag, kunne opnå ret til efterløn, men mister denne ret på grund af en efterfølgende begivenhed, fx at medlemmet bliver slettet som medlem af a-kassen på grund af restance. Et sådant medlem er omfattet af de almindelige regler for at få betalt efterlønsbidraget tilbage, dvs., at medlemmet skriftligt skal anmode a-kassen om det, jf. bekendtgørelsens § 16.

Man kan først få efterlønsbidraget betalt tilbage, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, og at bidraget skal betales kontant tilbage.

Har man klaget over a-kassens afgørelse, er sagen først afsluttet, når direktoratet har truffet afgørelse i sagen, og når klagefristen er udløbet. Er direktoratets afgørelse indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn, er sagen først afsluttet, når nævnets afgørelse foreligger.

Tilbagebetalingsbeløbets størrelse beregnes på baggrund af den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen sker.

Det er den a-kasse, man er medlem af, når der er truffet endelig administrativ afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, der skal udbetale det indbetalte bidrag.

Bliver man overflyttet til en anden a-kasse, inden den hidtidige a-kasse har truffet afgørelse om ens mulighed for at kunne opnå ret til efterløn, skal den hidtidige a-kasse ved overflytningen tage stilling hertil.

Den nye a-kasse skal dog først opgøre beløbets størrelse, når den har modtaget kopi af den hidtidige a-kasses afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, og når klagefristen er udløbet. Hvis man klager over afgørelsen, skal den ny a-kasse først opgøre beløbet, når der er truffet endelig administrativ afgørelse. Den ny a-kasse kan opgøre beløbet på baggrund af oplysningerne om det indbetalte bidrag i afgørelsen.

Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, når man får afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, har man fortsat krav på at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal henvende sig i den a-kasse, man sidst var medlem af. Denne a-kasse kan opgøre beløbets størrelse og tilbagebetale beløbet på baggrund af en kopi af afgørelsen.

Til kapitel 10

Til § 24

Dispensationsbestemmelse

Man skal skriftligt anmode om at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal sende sin anmodning til a-kassen, som sender den til direktoratet. Når a-kassen sender sagen til direktoratet, skal den sørge for, at sagen er oplyst, så det er muligt for direktoratet at træffe afgørelse.

Tilladelse vil kun blive givet i ganske særlige tilfælde, fx når der er tale om livstruende sygdom, eller man aldrig kan få ret til hverken efterløn eller fleksydelse.

Er man overgået til fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik, har man som udgangspunkt ikke ret til at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Det skyldes, at bidraget kan regnes med til at optjene ret til fleksydelse, jf. lov om fleksydelse. Man har dog altid ret til at vælge efterlønsordningen fra og få bidraget overført til en pension eller udbetalt kontant, hvis man opfylder betingelserne i §§ 17-20.

Har man ikke ret til fleksydelse, fordi man ikke kan opfylde de krav, der stilles i lov om fleksydelse, og kan man på grund af fleksjobbet heller ikke opnå ret til efterløn, kan direktoratet tillade, at bidraget udbetales.

Er der tale om livstruende sygdom, der er omfattet af Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, giver direktoratet tilladelse til, at beløbet udbetales. A-kassen skal i disse sager sende en lægeerklæring, der dokumenterer, at den sygdom, man lider af, er omfattet af bekendtgørelsen.

Bidraget skal opgøres og udbetales efter § 22, se vejledningen til denne bestemmelse.

Hvis beløbet ikke overstiger bagatelgrænsen, kan a-kassen tilbagebetale bidraget kontant, jf. § 19, stk. 1. A-kassen skal dog være opmærksom på, at bidrag, der betales tilbage efter § 19, stk. 1, beskattes som personlig indkomst, mens bidrag, der betales tilbage efter § 24, fratrækkes en afgift på 30 %. Det vil derfor bedst kunne betale sig at søge om en dispensation.

Til kapitel 11

Til § 25

Efterbetaling af efterlønsbidrag

Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man er medlem af en dansk a-kasse.

Tager man arbejde eller ophold uden for EØS-området eller Færøerne, kan man blive ved med at være medlem af sin a-kasse. Man kan derfor også fortsætte med at betale bidrag, mens man er i udlandet.

Bliver man omfattet af forsikringsordningen i et andet EØS-land, kan man ikke blive ved med at være medlem af a-kassen. Det samme gælder, hvis man bliver forsikret på Færøerne. Man kan derfor ikke fortsætte med at betale efterlønsbidrag.

Da man skal have mulighed for at kunne gå på efterløn, selvom man i en periode ikke kan indbetale efterlønsbidrag, kan man, når man bliver optaget i en dansk a-kasse, vælge at efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de forsikringsperioder, man har haft i det andet EØS-land eller på Færøerne. A-kassen skal vejlede herom, jf. § 26, stk. 7.

Det fremgår af lovens §§ 74 a og 75 og direktoratets bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, hvad der er »nødvendige perioder«.

A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag, hvis man ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3, og vejledningen til § 2, stk. 1.

A-kassen kan derfor hverken sende en opkrævning på det beløb, der skal efterbetales, eller begynde at opkræve det løbende bidrag, før den har afgjort, om man kan opnå ret til efterløn.

Når a-kassen har taget stilling til, at man kan opnå ret til efterløn, skal a-kassen opgøre, hvor stort et beløb, man skal efterbetale, se vejledningen til § 25, stk. 3.

Det følger af bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), at man ved overgangen til forsikringssystemet i det andet EØS-land og under opholdet i det andet EØS-land kan være uden forsikringsdækning i sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder.

Man har også en frist på 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land til at søge om optagelse i en dansk a-kasse. Denne frist gælder også, hvis man er omfattet af direktoratets bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde og ophold på Færøerne.

Er disse betingelser opfyldt, afbrydes forsikringsperioden ikke. Se eksemplerne nedenfor.

Alle 3 eksempler vedrører en såkaldt »overgangsperson«, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2, og derfor skal betale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Eksempel 1

1975

1.3.98

1.6.01

13.7.01

(6 uger)

Optaget

i dansk a-kasse

Forsikret

i England

Tilbage

i Danmark

Ansøgning om optagelse i dansk a-kasse

Man blev optaget i en dansk a-kasse i 1975 og har været forsikret i England i perioden 1. marts 1998 - 31. maj 2001. Man vendte hjem til Danmark den 1. juni 2001.

Søger man den 13. juli 2001 om optagelse i dansk a-kasse, kan man optages og medregne sin engelske forsikringsperiode til anciennitet for ret til dagpenge (lovens § 53), uanset om man er i arbejde eller er ledig, jf. EØS-bekendtgørelsen.

Man har derfor ret til at efterbetale efterlønsbidrag for den nødvendige periode, dvs. fra den 1. april 1999.

Perioden fra den 1. juni til den 13. juli 2001 kan ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Da hullet er under 8 uger, får det imidlertid ikke betydning i relation til lovens krav om uafbrudt anciennitet. Man skal betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag.

Eksempel 2

1975

1.3.98

1.6.01

12.10.01

(19 uger)

Optaget

i dansk a-kasse

Forsikret

i England

Tilbage

i Danmark

Ansøgning om optagelse i dansk a-kasse

Man søger om optagelse den 12. oktober 2001, dvs. mere end 8 uger efter, at forsikringen i England ophørte.

Uanset at man tidligst har ret til dagpenge fra den 12. oktober 2002, kan man efterbetale efterlønsbidrag for forsikringsperioden i England, dvs. for perioden 1. april 1999 til og med den 31. maj 2001.

Det er muligt at efterbetale, selvom man ikke kan medregne perioden til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i lovens § 53, stk. 1.

Man kan både være uden forsikringsmæssig dækning i sammenlagt 8 uger i et EØS-land (inden for 12 måneder) og være uden forsikringsmæssig dækning i op til 8 uger efter forsikringens ophør i et andet EØS-land. Man kan efterbetale efterlønsbidrag for disse perioder. Der henvises til § 5 i EØS-bekendtgørelsen og vejledningen til denne bestemmelse.

Det fremgår af vejledningen, at perioden på 12 måneder regnes bagud fra ophøret af den seneste forsikringsperiode i det andet EØS-land.

Vejledningen tager kun stilling til den 12-måneders periode, der ligger lige forud for forsikringens ophør i det andet EØS-land. Formålet med denne regel er, at man skal kunne opnå en mindste grad af forsikringsdækning. 12-måneders reglen skal derfor fortolkes således, at der aldrig må være et hul i forsikringen på mere end 8 uger inden for en hvilken som helst periode på 12 måneder. Der ses dog bort fra en periode på højst 8 uger ved overgangen til den danske forsikring.

Man vil altid kunne efterbetale bidrag for en forsikringsperiode i et andet EØS-land eller på Færøerne.

Man vil kun kunne efterbetale bidrag for huller, hvis man inden for en periode på 12 måneder ikke har mere end sammenlagt 8 ugers hul i forsikringen, se eksempel 3.

Hvis man kan (og faktisk) efterbetaler bidrag for huller og efterbetaler for forsikringsperioder, betyder det, at ancienniteten anses for uafbrudt.

Selvom man kan efterbetale bidrag for huller, kan sådanne perioder dog ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn.

Eksempel 3

30.9.99

9.4.00

1.1 90

1.7.99

1.10.99

31.10.99

15.5.00

Forsikret i dansk a-kasse

Forsikret i EØS

»Hul« 4 uger, 2 dage

Forsikret i EØS

»Hul« 2 uger, 3 dage

1.6.00

1.9.00

30.9.00

8.4.01

9.4.01

Forsikret i EØS

»Hul« 4 uger, 2 dage

Forsikret i EØS

Optaget i dansk a-kasse

Man bliver som 45-årig optaget i en dansk a-kasse den 9. april 2001 og ønsker at efterbetale efterlønsbidrag. Det forudsættes, at man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april til den 30. juni 1999.

I en periode på 12 måneder regnet bagud for optagelsen i den danske a-kasse, dvs. i perioden fra den 9. april 2000 til den 9. april 2001 er der 2 huller, hvor man har været uden forsikring

-

I maj 2000

(2 uger og 3 dage).

-

I september 2000

(4 uger og 2 dage).

De to huller kan ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Da afbrydelsen er under 8 uger inden for en periode på 12 måneder, får den dog ikke betydning i relation til lovens krav om uafbrudt anciennitet. Man skal betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag.

For at finde ud af om ancienniteten kan anses for uafbrudt tilbage til 1. juli 1999, således at man kan efterbetale bidrag, skal a-kassen undersøge, om man i en periode på 12 måneder, der går fra 1. oktober 1999 til den 30. september 2000, var uden forsikringsdækning i mere end 8 uger.

I denne periode er der 3 huller

-

I oktober 1999

(4 uger og 2 dage).

-

I maj 2000

(2 uger og 3 dage).

-

I september 2000

(4 uger og 2 dage).

Da disse perioder sammenlagt overstiger 8 uger, er ancienniteten afbrudt. Man kan derfor ikke få lov til at efterbetale bidrag for hullet i oktober 1999.

Man kan godt efterbetale bidrag for forsikringsperioden i udlandet fra den 1. juli til den 30. september 1999.

Til § 25, stk. 1

Hvis man har en uafbrudt forsikringsperiode, se eksempel 1 i vejledningen til § 25, og man ønsker at efterbetale efterlønsbidrag, skal man efterbetale bidraget for den samlede periode fra den 1. april 1999 og frem til optagelsen i den danske a-kasse.

Efterbetaling skal således også ske for de huller af op til 2 x 8 ugers varighed, jf. eksempel 3 i vejledningen til § 25, der ikke har medført brud i forsikringsperioden.

Er forsikringsperioden derimod afbrudt, dvs., at der er hul i forsikringsdækningen i det andet EØS-land på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, eller man ikke har søgt om optagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger efter forsikringens ophør i det andet EØS-land eller på Færøerne, kan man kun efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de egentlige forsikringsperioder i det andet EØS-land eller på Færøerne, men derimod ikke for hullerne. Man får således hul - både i perioden med betaling af efterlønsbidrag og i forsikringsperioden - hvis 8-ugers betingelserne ikke overholdes.

Er man omfattet af en overgangsordning og derfor skal betale bidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 eller senere, betyder det, at man kan miste sin ret til efterløn.

Til § 25, stk. 2

Det beløb, man skal efterbetale, svarer til de efterlønsbidrag, man skulle have betalt, hvis man havde været medlem af en dansk a-kasse. Men antallet af dagpengesatser skal ganges med den sats, der gælder, når man bliver optaget i a-kassen. Bliver man fx optaget i december 2006, skal a-kassen anvende den sats, der gjaldt i 2006, selvom den først opgør beløbet i 2007, hvor dagpengesatsen er højere.

Den mulighed man har her i landet for enten at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret, jf. lovens §§ 47 og 70, kendes ikke i de andre EØS-lande eller på Færøerne.

Bliver man derfor omfattet af deres forsikringssystem, betaler man et »fast« forsikringsbidrag. A-kassen skal som udgangspunkt anvende satsen for fuldtidsforsikrede.

Hvis man har været deltidsforsikret i en dansk a-kasse, inden man blev omfattet af forsikringsperioder i et andet EØS-land eller på Færøerne, og man igen bliver optaget i en dansk a-kasse som deltidsforsikret, kan man efterbetale med satsen for deltidsforsikrede, med mindre man har arbejdet på fuld tid i et andet EØS-land eller på Færøerne.

Til § 25, stk. 3

Når a-kassen har opgjort det beløb, man skal efterbetale, skal den sende en opkrævning.

Opkrævningen vil bestå af to beløb

– et efterbetalingsbeløb, jf. vejledningen til § 25, stk. 2, og

– det almindelige efterlønsbidrag, der opkræves med virkning fra den dag, hvor man er blevet optaget i a-kassen.

Det beløb, der skal efterbetales, skal være betalt senest 3 måneder efter, at a-kassen har sendt opkrævningen. Betaler man ikke dette beløb, mister man sin ret til at efterbetale.

Dette kan få betydning for ens mulighed for at opnå ret til efterløn.

3-måneders fristen forlænges, hvis man inden for fristen har rejst spørgsmål om sin ret til efterløn over for a-kassen eller direktoratet, og dette spørgsmål ikke kan besvares inden udløbet af fristen.

Betaler man ikke det løbende efterlønsbidrag, skal a-kassen rykke for betalingen, jf. §§ 13-14.

Til kapitel 12

Til § 26

Vejledningspligt

De bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede finder anvendelse samtidig med denne bekendtgørelse.

Bestemmelsen indeholder en oversigt over de tilfælde, hvor a-kassen som minimum skal vejlede om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for ret til efterløn.

Første opkrævning af efterlønsbidrag, jf. § 26, stk. 1

A-kassens vejledning skal senest ske samtidig med, at a-kassen sender 1. opkrævning af efterlønsbidrag.

Fravalg af efterlønsbidraget og efterlønsordningen, jf. § 26, stk. 2 og 3

A-kassen har opfyldt sin vejledningspligt ved at sende blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen. Det skyldes, at blanketten indeholder en udførlig vejledning om konsekvenserne, hvis man vælger efterlønsbidraget eller efterlønsordningen fra.

Man er ikke fyldt 30 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 26, stk. 4

A-kassen skal vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er fyldt 30 år og om betydningen af en evt. indbetaling.

Man er fyldt 24 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 26, stk. 5

A-kassen skal vejlede om, at man aldrig kan gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens § 75. Det gælder, selvom man vil kunne opfylde anciennitetskravene i lovens § 74 a.

Man er fyldt 30 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 26, stk. 6

Hvis man ikke kan opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn, jf. lovens § 74 a, må a-kassen ikke sende en opkrævning på efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet.

Hvis man kan opfylde kravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen senest samtidig med, at opkrævningen på efterlønsbidrag sendes, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a.

Man bliver genoptaget i en dansk a-kasse efter ophold i udlandet. Det forudsættes, at man kan opnå ret til efterløn, jf. § 26, stk. 7.

A-kassen skal vejlede om, at man har mulighed for at efterbetale efterlønsbidrag. Ønsker man at efterbetale, skal a-kassen senest, samtidig med at opkrævningen sendes, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens §§ 74 a eller 75.

Til kapitel 13

Til § 27, stk. 1

Ikrafttræden

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 58 af 12. juni 2003 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Arbejdsdirektoratet, den 13. december 2006

Jørgen Kappel

/Marjanne Kalsbeek

§ 15

§§ 16-22

Overførsel til en pensionsordning

Kontant tilbagebetaling

Overførsel af registrering af indbetalt efterlønsbidrag til Arbejdsdirektoratet

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

§ 17, stk. 1-3.

Ja

Nej

Nej

Nej

M fravælger efterlønsordningen og anmoder om overførsel til en udenlandsk pension

§ 17, stk. 1-3.

Ja

60 %

Nej

M fravælger at betale efterlønsbidrag

eller

fravælger efterlønsordningen,

men træffer intet valg om placering af det indbetalte bidrag (passiv)

§ 19, stk. 1, nr. 1.

Ja

Ja

Ja

M er fyldt 60 år og fravælger efterlønsordningen

§ 19, stk. 1, nr. 2.

Ja

Ja

Ja

M får tilkendt førtidspension inden det fyldte 65. år 4)

§ 19, stk. 1, nr. 3.

Ja

30 %

Ja

M dør 5)

§ 19, stk. 3.

Ja

30 %

Ja

M mister uforskyldt ret til efterløn 6)

§ 20, stk. 1.

Ja

M har aldrig ret til efterløn

§ 23, stk. 1.

Ja

30 %

Ja

1) M skal ved enhver form for tilbagebetaling skriftligt anmode a-kasse eller direktoratet herom, jf. § 16, stk. 1, og § 20, stk. 5 og 6.

2) Tilbagebetalingsbeløbet indsættes på M´s konto.

3) Beløbet er opgjort efter § 22 i bekendtgørelsen. Det bemærkes, at tilbagebetalingsbeløbet ALTID beskattes, uanset hvornår medlemmet fortryder indbetalingen.

4) Medlemmet skal anmode om tilbagebetaling inden det fyldte 65. år, jf. dog § 20, stk. 6.

5) Et dødsbo kan kun fremsætte krav om tilbagebetaling, hvis M dør inden det fyldte 65. år.

6) Der er direktoratet, der kan give tilladelse til tilbagebetaling, se dispensationsbestemmelse. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt overfor direktoratet.

§ 23

§ 24, stk. 1.

Ja

30 %

Ja

M fravælger efterlønsordning og anmoder om overførsel til en dansk pension

§ 24

§ 25

§ 26

§§ 27-28

§ 49 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et medlem af en arbejdsløshedskasse kan der fradrages udgifter til bidrag til efterlønsordningen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 77, stk. 4.

Stk. 2. Af tilbagebetalinger af bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 1, og stk. 9, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, 4. pkt., stk. 3 eller stk. 4, jf. stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Overførsel af en efterlønsordning efter § 77 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af en efterlønsordning efter § 77 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om medlemmet ikke har været skattepligtigt her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38 , stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. Afgiften tilfalder staten

Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

I bekendtgørelse nr. 1623 af 13. december 2006 er der fastsat regler om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinier.

Til kapitel 1

Til § 1

Begreber

Medlems- og efterlønsbidraget